Gødsholmvej 1, Appenæs

Transkript

1 Gødsholmvej 1, Appenæs Besigtiget af Anja Andersen, Susanne Outzen og Stig Håkansson v. tilstedeværelse af ejer og dennes rådgiver. Kulturmiljøet Huset skønnes at være opført i 1800-tallet, men kan have ældre aner. Huset er et typisk landhus, her placeret nær vandet i den gamle fiskerlandsby Appenæs ved den oprindelige udmunding af Susåen. Indtil omkring 1936 gik al trafik via vandvejen til Næstved her forbi. De stråtækte ejendomme er et særkende for landsbymiljøet. Tagmaterialet har bogstavelig talt været lige ved hånden, og denne bygningskultur er fortsat et særkende for gl. Appenæs, trods omfattende opførelser af murede huse med tegltage fra omkring 1900, og nu også helt moderne og afvigende byggeri midt i fiskermiljøet. Appenæs er nu et stort boligområde, som både er sammenvokset med Næstved og desuden har udvidet sig betydeligt mod øst. En del af Gl. Appenæs blev i 2009 erklæret for kulturmiljø og omfatter bygaden og stræderne med fiskermiljøet ned til fjorden. Gødsholmvej 1 har bevaringsværdien 3, og er beliggende i dette kulturmiljø nr. 5 i Næstved kommune. Ejendommen er beskyttet mod nedrivning og ændring af kommuneplanen. Der er ikke lokalplan for området. Ejendommens udtryk Beboelsen er sammenbygget med naboens udhus, som en længe over to matrikler. I naboens udhus ses synligt bindingsværk, og hertil en garage sammenbygget vinkelret mod nord og i skel. Aktuelle ejendoms udhus er fritlæggende parallelt med naboens garage. Hele ejendomskomplekset er tækket med strå med traditionel mønning med kragtræ. Facaderne er pudsede og (antageligt) kalkede. Det er uvist hvor omfattende der er bindingsværk i facaderne. Det kan være udskiftet med mursten, og måske er den vestlige halvdel en muret tilbygning? Beboelsens særkende er desuden, at den vestlige halvdel har højere tagrejsning, men med tagrem-

2 men i samme niveau som generelt. Udhuset har synligt bindingsværk i østfacaden, og traditionelt træbeklædt gavl. Der er skorsten på både udhus og beboelse. Begge er delvis traditionelle. Tilstand Fundering. Fundamentets beskaffenhed er ikke klarlagt, måske et syldstensfundament der er udbedret gennem tiden. Huset skønnes at stå stabilt. Der er umiddelbart ingen forskydninger i murværket. Skorstenen har skader i form af frostsprængninger i stenene. Den er isoleret på loftrummet. Taget mod syd er nyere og i god stand. Tagfladen mod nord er under nedbrydning, men holder stadig tæt. Det sidste er også gældende for udhuset Tagrummet er tørt og sundt. Der ses både oprindelige spær samt senere tilføjede spær. Lægterne er af varierende kvaliteter. Der er enkelte steder, hvor der kan være adgang for fygesne. Facaderne står rimeligt i lod. Variationen i tagkonstruktionen kan måske forklares som en senere udbygning? Denne markeres i en lille forskydning lodret i facaden t.v. for indgangsdøren. Desuden ses en form for udbedring af tagremmen mod nord (se pil). Soklen er sortasfalteret. En uhensigtsmæssig skik mange ældre huse lider af. Der er flere ældre vinduer, men måske ikke oprindelige. De er ikke besigtiget nærmere. Måske kan de istandsættes? Desuden ses nyere termovinduer. Der er traditionelle vinduer i udhuset. Indendørs er huset præget af betænkelige løsninger, som skønnes at være uheldige for indeklimaet. Eksempelvis kan nævnes isolerende træfiberplader på ydervæggene samt betongulv med tæpper på. Der skønnes der at være lugt af skimmelsvamp. Udhusets indre er præget af brugen for år tilbage, og formentlig derfor ingen nævneværdige skadelige moderniseringer. Skønnes tørt og sundt.

3 Områdets bygningskultur Ovenstående viser ejendommen Appenæs Bygade 92, med hvilken Gødsholmvej 1 er sammenbygget. Bemærk bygningen t.h. som er hovedhus til Bygaden 92. Dette ligger parallelt med og ud til Bygaden. Hovedhuset er ikke sammenbygget med længehuset (udhuset) hvoraf Gødsholmvej 1 er beboelses-del. Billedet t.h. viser længehuset set fra Bygaden. Flethegnet midt på facaden viser matrikelskellet mellem de to ejerforhold, med beboelsen Gødsholmvej 1 fjernest. Kommer man fra Gavnø-vejen møder blikket den gamle bygningskultur som kendetegner Gl. Appenæs. Langs Appenæs Bygade ligger adskillige stråtægte ejendomme, ligesom de naturligt optræder i stræderne ned mod den gamle Suså (også kaldet Gl. Aa)

4 Her ses genboernes huse. Her er der tale om 1900-tals boliger, og moderniseret bindingsværkshus. Sådan et mix af bygningstyper ses både i Bygaden og i stræderne. Der er også enkelte større gårde tilbage i byen. Disse vidner om landbrugets centrale rolle for byen. Fiskerlandsbyens miljø har noget helt specielt at byde på nede ved fjorden/ åen. Her finder man de traditionelle fiskeskure, hvis helt særlige byggeteknik stadig holdes i hævd. De er lavet af strå, hvilket giver gode klimamæsssige fordele. Både til opbevaring af grej samt som et godt arbejdsrum. Dertil kan de være hyggelige og behagelige at opholde sig i. De er i den grad understøttende for kulturmiljøet. Naturligvis er de ikke originale, men det er den originale skik! Huse fra nyere tid markerer sig i miljøet i stadig stigende grad.

5 Her ses et moderne udseende hus beliggende helt ned til fjorden, i første række. Her en ny og moderne boligblok med panoramavinduer mod åen. Her ejendomme med tidens energi- løsninger på taget. Miljøet er præget af forskellighed i bygningskultur, men stadig med en vis volumen af centrale bygninger fra det gamle Appenæs.