> Studiehåndbog 2006/2007. Diplomingeniøruddannelsen. Studieplaner Regelsamling

Transkript

1 > Studiehåndbog 2006/2007 Diplomingeniøruddannelsen Studieplaner Regelsamling

2 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 2006/2007 AUGUST

3 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 Forord...4 Praktiske oplysninger...5 DTU s organisation...7 Undervisningsåret, tidsfrister, modulskema og eksamensskema...9 Studieophold i udlandet Studieplan for diplomingeniøruddannelsen Arktisk Teknologi By- og Byg.ing, Architectural Engineering Bygning Elektro IT Kemi - og Bioteknologi Maskiningeniør, Mekanik, Produktion og Ledelse Teknologi og Økonomi Teknologi og Økonomi kemisporet Teknologi og Økonomi Internetteknologisporet Regelsamling Velkommen til studiet Regler for undervisning Regler for eksamen Meritoverførsel, studieophold i udlandet, dispensation, orlov m.v SU (Statens Uddannelsesstøtte) Gæstestuderende Betalingsuddannelser på DTU, for studerende uden for EU/EØS Deltidsuddannelse, kompetenceudvikling IT-sikkerhed, disciplinære foranstaltninger og bekendtgørelser

4 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 2006/2007 Forord Studiehåndbogen har til formål at oplyse om uddannelserne på Danmarks Tekniske Universitet. Bogen indeholder oplysninger om studieplaner samt andre vigtige oplysninger, som skal bruges i planlægningen af studiet. I bilagene bagest i bogen findes de studieordninger som ligger til grund for studieplanerne. Det er Afdelingen for Uddannelse og Studerendes ønske, at Studiehåndbogen skal være et nyttigt værktøj til brug ved studierne på DTU. Studieplaner for studerende optaget på uddannelser vinteren 2004/05 eller før er beskrevet på DTU s hjemmeside på hvor Studiehåndbogen findes under Uddannelse. Eventuelle ændringer til Studiehåndbogen vil løbende blive ajourført på hjemmesiden. Beskrivelser af de enkelte kurser kan ses i DTU s elektroniske kursuskatalog på Afdelingen for Uddannelse og Studerende, juni

5 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Praktiske oplysninger Hovedadresse Danmarks Tekniske Universitet Anker Engelundsvej 1 Bygning 101A 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: Fax: [email protected] Hvis du kender lokalnummeret, kan du ringe lokal nr. Afdelingen for Uddannelse og Studerende Bygning 101A Tlf.: Fax: [email protected] Studieinformationen Studieinformationen er åben for personlig henvendelse mandag torsdag 9-16, fredag Der er lukket i de studerendes ferier og fridage undtagen i sommerferien, hvor der annonceres særlige åbningstider på CampusNet. [email protected] Du kan også træffe os telefonisk: SU: eller Dispensationer: Deltidsuddannelse: , [email protected] Gæstestuderende fra danske uddannelsesinstitutioner: , [email protected] Den Centrale Studievejledning Studievejledningen kan hjælpe med at planlægge et studieforløb, svare på konkrete spørgsmål vedrørende reglerne om fx meritoverførsel og fortælle om, hvilke muligheder du har for at søge en dispensation, hvis du ikke opfylder kravene i studieordningen. Vejlederne er godt orienterede om, hvad der besluttes i DTU s kollegiale organer, og en samtale med dem vil derfor kunne lette dit arbejde med at lægge en studieplan. Studievejledningen arrangerer jævnligt informationsmøder om eksamensprojekter, bachelorprojekter m.m. Du kan også bruge studievejledningen, hvis du har personlige eller økonomiske problemer, der påvirker dit studium. Studievejlederne har tavshedspligt, og du kan henvende dig anonymt. Tlf.: Åbningstid: Mandag-fredag [email protected] International Vejledning International Vejledning vejleder udenlandske gæstestuderende, studerende på internationale MSc og danske studerende, der vil studere i udlandet. 5

6 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 2006/2007 Tlf.: Fax: Åbningstid: mandag-fredag PhD-uddannnelse Bygning 101A, 2. sal Tlf.: eller Levnedsmiddelcentret Søltofts Plads DTU, bygning 221 Tlf.: Studenterrådgivningen I Studenterrådgivningen kan du få hjælp til at løse problemer af mere personlig karakter. Studenterrådgivningen tilbyder individuel rådgivning og terapi. Studenterrådgivningen har tilknyttet en sekretær, en socialrådgiver og en psykolog. Der kan aftales tid hos Studenterrådgivningens sekretær. Bygning 101 E 1. sal Tlf Træffetid: Mandag-tirsdag 9-15 Onsdag 9-13 Henvendelse mandag onsdag bedst mellem 12 og 13 [email protected] Studenterpræst Samme sted som Studenterrådgivningen finder du studenterpræsten Jørgen Bo Christensen, som du kan tale med om både religiøse og ikke-religiøse spørgsmål og problemer. Studenterpræsten tilbyder samtaleforløb og eksistentiel vejledning. Træffetid: tirsdag-fredag [email protected] Der kan aftales tid hos studenterpræstens sekretær Evy Toolenaar Tlf.: [email protected] Studenterorganisationen Polyteknisk Forening (PF) Bygning 101E, 1. sal Tlf.: Åbningstid: Mandag: Tirsdag-torsdag: Fredag: [email protected] 6

7 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET DTU s organisation DTU er underlagt universitetsloven og lov om DTU s overgang til selveje, og med udgangspunkt i disse er der udarbejdet et sæt vedtægter for DTU, som fastlægger kompetencen for ledelsen, de forskellige kollegiale og andre organer på DTU. Vedtægterne findes på DTU s hjemmeside. I det følgende findes en kort gennemgang af kompetencerne i relation til uddannelsesområdet: Bestyrelse Direktion Rektor og prorektor Universitetsdirektør Dekaner Institutledere og advisory boards Akademisk Råd Tværgående uddannelsesudvalg Studieledere Institutstudienævn De centrale tværgående merit- og dispensationsudvalg. Bestyrelsen er DTU s øverste myndighed. Den fastlægger retningslinjer for DTU s langsigtede virksomhed, strategi og organisation og indgår udviklingskontrakt med ministeriet. Rektor har ansvaret for den daglige ledelse af universitetet og træffer beslutning i alle sager, der ikke er henlagt til andre organer. Rektors stedfortræder er prorektor. Rektor uddelegerer ansvar til prorektor, universitetsdirektøren og et antal funktionsdekaner. Sammen med rektor udgør disse DTU s direktion. DTU er inddelt i 14 institutter og centre, som ledes af en institutleder/direktør. Institutterne varetager universitetets opgaver inden for uddannelse, forskning og innovation og institutlederen rådgives af et advisory board. Akademisk Råd har til opgave at tildele PhD- og doktorgrader samt at udtale sig til rektor om centrale strategiske uddannelses-, forsknings- og innovationsplaner. Uddannelsesdekanerne har det overordnede ansvar for udviklingen og kvaliteten af uddannelserne. Uddannelsesdekanerne rådgives af rådgivende tværgående uddannelsesudvalg om uddannelsesstruktur, nye uddannelsestiltag og kvalitetsmekanismer. Uddannelsesdekanerne udpeger en studieleder for et uddannelsesområde af en passende størrelse og sammenhæng (bachelorlinje, kandidatretning eller diplomretning). Studielederne er, på tværs af de enkelte institutters fagudbudsansvarlige over for dekanen for, at det pågældende uddannelsesområde udvikles på tilfredsstillende måde. Der er ligeledes udpeget en studieleder for levnedsmiddeluddannelserne, som refererer til dekanen for civilingeniøruddannelsen. Der er nedsat studienævn på de enkelte institutter. Institutstudienævnet har ansvar for formulering og planlægning af kurser inden for instituttets område, deres evaluering, censur og udvikling. Nævnet har endvidere til opgave at indholdsudfylde de relevante uddannelsesområder, som nævnet har et specielt ansvar for. Generelle merit- og dispensationsansøgninger behandles i centrale tværgående merit- og dispensationsudvalg. 7

8 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 2006/2007 De studerende er repræsenteret i bestyrelsen, akademisk råd, de rådgivende tværgående uddannelsesudvalg, institutstudienævnene samt merit- og dispensationsudvalg. 8

9 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Undervisningsåret, tidsfrister, modulskema og eksamensskema Undervisningsårets inddeling Året deles i to semestre begyndende den mandag, der ligger nærmest ved henholdsvis den 1. september og den 1. februar. Hvert undervisningssemester er opdelt i tre perioder: En 13-ugers periode med teoriundervisning, projektarbejde og øvelser (laboratorieøvelser eller regneøvelser). Derefter eventuelt en undervisningsfri periode. Eksamensperiode på ca. 2 uger, hvor der afholdes eksamen i kurser, der er afviklet i 13- ugersperioden. En 3-ugers periode med normalt et kursus, hvor der arbejdes i en sammenhængende periode. Dette gælder aktiviteter som laboratorieøvelser, projektarbejde og kurser, hvor en ret kort teorigennemgang efterfølges af en case, nogle praktiske øvelser eller lignende. Efterår ugers periode Vintereksamen ugers periode i januar Tirsdag Mandag Begge dage inkl. Ferier og fridage: (alle dage inkl.) Efterårsferie: Juleferie: Vinterferie: Forår ugers periode benyttes fredagsskema Undervisningsfrie perioder (Begge dage inkl.) Sommereksamen ugers periode i juni Mandag mandag (Begge dage inkl.) (fridag den ) Ferier og fridage: (alle dage inkl.) Påskeferie: Fridag: St. Bededag: Kr. Himmelfartsferie: Pinseferie: Grundlovsdag:

10 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 2006/2007 Undervisningsåret 2007/2008 Efterårssemesteret 2007: Mandag den 3. september 2007 Forårssemesteret 2008: Mandag den 4. februar 2008 Modulskemaet I 13-ugers perioden undervises der efter følgende faste modulskema: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag A 3A 5A 2B 4B Pause A 4A 5B 1B 3B Som grundregel har et kursus på 10 point en hel skemagruppe til rådighed. Det betyder, at et kursus, der er placeret i skemagruppe 1, har undervisning mandag i tidsrummet kl og torsdag kl Et kursus på 5 point har en halv skemagruppe til rådighed til undervisning, fx 2A, og der er derfor undervisning mandag i tidsrummet kl Der kan eventuelt være undervisning kl Til en bestemt skemahalvgruppe er der knyttet en bestemt eksamensdag. Man kan derfor være sikker på, at hvis man har undervisning i 2 forskellige skemahalvgrupper, så er der også eksamen på 2 forskellige dage. Skemagruppeplaceringen og eksamensplaceringen for de enkelte kurser fremgår af kursusbeskrivelserne. For at få antallet af hver skemagruppe til at være det samme i løbet af semestret kan det bestemmes, at der på enkelte dage undervises efter et andet ugedagsskema. Tidsfrister for tilmelding til undervisning og eksamen Til- og afmelding foregår på CampusNet via og skal foretages i de fastsatte tilmeldingsperioder. Tilmeldingsperioderne er de samme hvert år. Tilmeldingsperioder Til undervisning i 13-ugers perioderne Efterår: Forår: Til undervisning i 3-ugers perioderne Januar: Juni: Til eksamen Vinter Sommer Afmelding af eksamen Afmelding af eksamen skal ske senest 15 hverdage før første dag i eksamensperioden. Eksamensskema Umiddelbart efter 13-ugers perioden er der evt. en undervisningsfri periode efterfulgt af eksamensperiode. Eksamensskemaet giver mulighed for at deltage i eksamen i alle kursuskombinationer, der er mulige ifølge undervisningsskemaet. 10

11 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Vintereksamen December 2006 Dato E1-A E1-B E2-A E2-B E3-A Lørdag E3-B E4-A E4-B E5-A E5-B Skemagruppe/kursusnr , 01009, , 02393, Sommereksamen Maj Juni 2007 Skemagruppe/kursusnr. Dato F1-A F1-B ,01009, ,02393, F2-A F2-B F3-A F3-B F4-A F4-B F5-A F5-B Point og tidsforbrug Studieforløbets omfang måles i ECTS-point (European Credit Transfer System). Et studenterårsværk svarer til 60 ECTS-point. Til hvert kursus er knyttet et pointtal, som er udtryk for den studerendes forventede tidsforbrug til kurset. Et 10-pointskursus forudsætter en belastning på ca. 280 timer (dvs. 1 point svarer til ca. 28 timer). Timetallet inkluderer både den tid, der anvendes til at følge undervisningen, og tiden til forberedelse og evt. rapportskrivning, eksamen og lign. 11

12 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 2006/2007 Studieophold i udlandet Som DTU studerende har du masser af muligheder for at udbygge din ingeniøruddannelse med vigtige internationale kompetencer ved at tage et semester eller to til udlandet i løbet af din studietid. Virksomhederne efterspørger i stadig stigende grad kompetencer, der primært opnås ved udlandsophold: et internatonalt netværk, sproglige kompetencer, indsigt i andre kulturer og evnen til at begå sig på den internationale arena. Det er vigtigt, at du gør dig klart, hvad du ønsker med dit udlandsophold. Ønsker du at studere, få erhvervserfaring i form af praktik eller ligger ambitionen snarere i at lære et bestemt sprog eller land bedre at kende? Det er vigtig at gøre sig motiverne klart for at få et vellykket ophold. Planlægning Generelt er det en god ide at vente med at tage af sted til man har et ordentligt fagligt grundlag, dvs. når man har afsluttet de grundlæggende kurser i uddannelsen. Du skal under alle omstændigheder som bachelorstuderende og diplomingeniørstuderende have afsluttet 2 semestre. Som studerende på overbygningen eller kandidatuddannelsen skal du have gennemført mindst et semester for at få tildelt en studieplads fra DTU. Mange ting skal afklares, så det er ikke for tidligt at starte med de overordnede overvejelser 1½ år før. Den praktiske planlægning finder sted et halvt til et helt år før endelig afrejse, afhængigt af din destination. Hvornår? Det anbefales, at du kontakter din studieleder, retningskoordinator eller en relevant faglærer. De kan være til hjælp med at spore dig ind på de rette muligheder. Nogle retninger og linjer har udarbejdet en liste med udenlandske universiteter, som kan anbefales i forhold til retningens specialiseringer. I mange tilfælde vil være et godt tidspunkt at tage af sted på dvs semester på bacheloruddannelsen, diplomingeniøruddannelsen og 2. semester på kandidatuddannelsen. Hvorhen? DTU har aftaler med nogle af de bedste tekniske universiteter i Europa, USA, Australien, Latinamerika og Asien. På under Internationalt Samarbejde kan du finde alle vores partner universiteter. Ansøgning Ansøgningsfristerne varierer for de forskellige universiteter. Du kan finde de specifikke oplysninger på Forhåndsmerit Et udlandsophold skal kunne godskrives på studiet ved DTU. Du skal have en forhåndsgodkendelse af merit for at få udbetalt dit rejsestipendium og for at få din SU med til udlandet. Opholdet må ikke være studietidsforlængende. I Studievejledningen i Afdelingen for Uddannelse og Studerende på DTU kan du få information om de krav, der netop gælder for dit studium mht. antal kurser pr. semester, kursusindhold, projektarbejder osv. Når du vender hjem vil du også blive vejledt om den endelige meritoverførsel. 12

13 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Finansiering Ud over at modtage stipendier fra DTU har du mulighed for at søge mange private fonde, der giver støtte til udlandsophold. På kan du under Infosite for Studerende finde opslag over aktuelle og kommende legater. Vær opmærksom på at nogle fonde har ansøgningsfrister i løbet af efteråret. Du kan få yderligere oplysninger hos: Den internationale vejledning Bygning 101 A, stuen Telefonnummer: [email protected] Portalen: Åbningstiderne er: mandag fredag fra

14 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/2007 Studieplan for diplomingeniøruddannelsen Undervisningens mål og form Undervisningens mål er at uddanne ingeniører med praktiske og teoretiske kundskaber, så de kan anvende tidens tekniske viden og kunnen til løsning af erhvervs- og samfundsmæssige opgaver og blive egnede til at have teknisk og ledelsesmæssigt ansvar for udnyttelse af teknisk-videnskabelige forskningsresultater. Undervisningen er tilrettelagt for studerende med kundskaber i matematik, fysik og kemi svarende til gymnasiets A-niveau i matematik, B-niveau i fysik og C-niveau i kemi, dog B-niveau i kemi for studerende, der læser retningen Kemi- og Bioteknologi. Den normerede studietid er på alle studieretninger 3 1/2 år, bortset fra Arktisk Teknologi hvor studietiden er 4 år. På alle studieretningerne indgår 1/2 års praktik. Undervisningsformen er varieret i form af holdundervisning, laboratorie- og konstruktionsøvelser, projektarbejde, forelæsninger, ekskursioner, studiekredse med videre. Gennemførelseskrav for diplomingeniøruddannelsen Du skal opfylde følgende krav for at bestå diplomingeniøreksamen: Alle obligatoriske kurser skal være bestået, dvs. at du skal have opnået mindst 6 i 13 skalaen eller bedømmelsen bestået i kurser, der bedømmes som bestået/ikkebestået. Under forudsætning af, at der i alle karakterbedømte kurser er opnået et gennemsnit på mindst 6,0, tillades dog 5-taller svarende til højst 10 point i de obligatoriske kurser i hele studieforløbet. Dette gælder dog ikke for studerende på retningen Teknologi og Økonomi. For studerende optaget på diplomingeniøruddannelse før 1. september 2006 tillades dog 5-taller svarende til højst 10 point på 1. og 2. semester og til 20 point i de obligatoriske kurser i hele studieforløbet. Der skal opnås 210 point. Hvis retningen er Arktisk Teknologi skal der opnås 240 point. De valgfrie kurser skal være bedømt til mindst 6 i 13-skalaen eller bestået. Mindst 1/2 af uddannelsen skal være gennemført med ekstern censur. For studerende optaget før 1. september 2006 gælder dog at mindst 1/3 af uddannelsen skal være gennemført med ekstern censur Studerende optaget før 1. september 2006 skal have bedømt mindst 2/3 af uddannelsen efter 13-skalaen. Ingeniørpraktikken skal være gennemført og godkendt. Eksamensprojektet skal være bestået med mindst 6 i 13-skalaen. Tidsfrister Du skal overholde følgende tidsfrister under dit studium: 1. Alle kurser fra studieordningens 1. og 2. semester skal være afsluttet senest 2 år efter optagelsen. 2. Hele studiet skal være afsluttet senest 7 år efter optagelsen. Eksamen og undervisning Der henvises til Regelsamlingen for beskrivelse af til- og afmeldingsprocedurer ved undervisning og eksamen. Afdelingen for Uddannelse og Studerende anbefaler, at du sætter dig grundigt ind i eksamensbestemmelserne og ved spørgsmål kontakter Studieinformationen. 14

15 2006/2007 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN Ingeniørpraktik Formålet med praktikperioden er at give dig såvel et teknisk som et menneskeligt indblik i en virksomhed. Ingeniørpraktik samt praktikrelevante aktiviteter skal have et omfang svarende til ét semester. De mere detaljerede bestemmelser om den praktiske uddannelse fremgår af nedenstående regler for praktik, hvoraf det også fremgår, hvilke opgaver du skal løse, og hvilke rapporter du skal udarbejde. DTU vil være dig behjælpelig med at finde en passende praktikplads. Finder du selv en praktikplads, skal den godkendes af studielederen inden praktikperiodens start. Praktikvirksomheden skal afspejle din uddannelsesretning. Ønsker du at gennemføre din ingeniørpraktik i udlandet, vil du kunne få råd og vejledning i, hvordan dette kan lade sig gøre, men DTU kan normalt ikke påtage sig at fremskaffe udlandspraktikpladser. Internationalt Samarbejde i Afdeling for Uddannelse og Studerende kan evt. kontaktes. Ingeniørpraktikken godkendes på grundlag af dokumentation fra virksomheden og en rapport. Har du udført relevant praktisk arbejde før praktikåret, kan du fritages helt eller delvis for praktik. Studielederen tager stilling til fritagelser. Praktikken er som hovedregel lønnet. Den kan dog være ulønnet, hvis der ikke kan findes en lønnet praktikplads. Ved ulønnet praktik kan der søges om SU i praktikperioden. Eksamensprojektet Når du skal gennemføre dit eksamensprojekt, gælder følgende regler: 1. Eksamensprojektet er den afsluttende opgave på diplomingeniøruddannelsen. 2. Eksamensprojektets formål er at give dig lejlighed til at anvende den erhvervede viden på en selvstændig måde i et større arbejde. Her skal du vise evnen til at anvende ingeniørmæssige teorier og metoder inden for et fagligt afgrænset emne samt redegøre for de opnåede resultater på en logisk og sammenhængende måde i en rapport. 3. Eksamensprojektet udføres normalt ved et institut, som repræsenterer den specialisering, du har valgt, men kan efter aftale med studielederen udføres ved andre institutter. Opgaven kan være et led i instituttets forskning, en udviklings- eller konstruktionsopgave eller en større undersøgelse med bearbejdelse af resultater og skal have et anvendelsesmæssigt sigte. Du kan også udføre opgaven i samarbejde med en virksomhed. 4. Vejleder ved et eksamensprojekt skal være en videnskabelig medarbejder (ikke ph.d. studerende), der er fastansat på DTU. Vejleder skal påse, at du har de forudsætninger for eksamensprojektet, der er nødvendige. Vejlederen følger løbende arbejdets udvikling. 5. Aftale om et eksamensprojekt indgås mellem dig og et institut. Instituttet indberetter herefter aftalen elektronisk til Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Du modtager en indeholdende projektaftalen. I forbindelse med udarbejdelse af projektaftalen fastlægges projektperioden under hensyntagen til eventuel ferie. Projektperioden behøver ikke nødvendigvis at falde sammen med undervisningsårets opdeling. Aftalen er bindende og tæller som et forsøg fra det tidspunkt, hvor eksamensprojektet er påbegyndt. Eksamensprojektet kan annulleres frem til projektets startdato, og det tæller da ikke som eksamensforsøg. Den aftalte projektperiode skal overholdes; der kan dog dispenseres til forlængelse på grund af uforudsigelige 15

16 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/2007 hændelser i projektperioden fx apparaturnedbrud eller leveringsvanskeligheder af komponenter, der er centrale for projektets gennemførelse. Institutlederen kan bevilge op til 3 ugers forlængelse. Ansøgning om forlængelse herudover stiles til meritog dispensationsudvalget for diplomingeniøruddannelsen og skal afleveres senest 1 måned før den aftalte afleveringsdato. Eksamensprojektperioden kan også forlænges i tilfælde af sygdom i projektperioden. Du har 3 eksamensforsøg og har brugt et forsøg, hvis fristen ikke overholdes. 6. Eksamensprojektet kan udføres i udlandet, hvis kravene i øvrigt er opfyldt. Eksamensprojekter i forbindelse med udvekslingsaftalen med de tekniske højskoler i Norden (NORDTEK) behøver ikke en DTU-vejleder. 7. Eksamensprojekter kan udføres af en eller to studerende. Større projekter med flere studerende skal (af hensyn til bedømmelsen) være opdelt i delprojekter med højst to studerende på hvert. Enkelte indledende eller generelle afsnit kan dog være fælles for hele projektet. De studerende bliver bedømt individuelt. 8. Eksamensprojektet bedømmes på grundlag af den afleverede rapport samt en mundtlig fremlæggelse og et mundtligt forsvar af projektet over for vejleder og censor. Rapporten, den mundtlige fremlæggelse og det mundtlige forsvar vil blive bedømt som en helhed. Vejleder og censor fastsætter efter samråd med den studerende tidspunktet for den mundtlige fremlæggelse og forsvar. 9. Eksamensprojektet bedømmes efter 13-skalaen. Ændring af studieordning og studieplan DTU kan til enhver tid foretage ændringer i studieordning og studieplan efter gældende regler. 16

17 2006/2007 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN Arktisk Teknologi Uddannelsen i Arktisk Teknologi Arktisk Teknologi er en kombination af diplomingeniøruddannelsens, bygningsretning, og en række fag, som har en særlig arktisk vinkel. Uddannelsens første 1½ år gennemføres i Grønland, derefter fortsættes uddannelsen i Lyngby på DTU sammen med de andre studerende på bygningsretningen. Arktisk Teknologi er normeret til at vare 4 år. I de første 3 semestre foregår undervisningen på Bygge & Anlægsskolen i Sisimiut, Grønland. Undervisningen varetages af undervisere fra DTU, som i kortere eller længere perioder opholder sig i Grønland. Der vil også være en DTU-underviser permanent i Sisimiut. Uddannelsen indeholder kurser som fundering på permafrost, arktisk miljøteknik, vandforsyning og kloakering i arktiske egne, kortlægning og opmåling med GPS, husbygning i arktiske egne foruden de almindelige naturvidenskabelige og ingeniørfaglige kurser i matematik, fysik, statiske konstruktioner, edb og hydraulik. Uddannelsen i Sisimiut vil udnytte de særlige naturforhold i og omkring byen, hvor meget af uddannelsens projektarbejde vil foregå. Den studerende vil få lejlighed til selv at opleve de arktiske vejrforhold, som er baggrunden for den teknik, der skal læres. De sidste 2 år af studiet foregår sammen med andre diplomingeniørstuderende på DTU. Der indgår et praktiksemester, som skal foregå i Grønland eller et andet arktisk område. Studiet afsluttes med et eksamensprojekt, som skal være en opgave med tilknytning til det arktiske miljø. Som færdiguddannet vil man kunne arbejde i Grønland eller andre arktiske egne, f.eks. i Canada, Alaska eller Rusland. Men uddannelsen giver også mulighed for at fungere som bygningsingeniør i Danmark og internationalt, da uddannelsen indeholder de samme elementer som diplomingeniøruddannelsens bygningsretning. Center for Arktisk Teknologi Uddannelsen er knyttet til Center for Arktisk Teknologi. Centeret (i daglig tale kaldet AR- TEK) blev officielt startet i efteråret 2000 som et samarbejde mellem DTU og Sanaartornermik Ilinniarfik: Bygge og Anlægsskolen i Sisimiut. Centerets formål, udover undervisning, er at drive forskning og sørge for videnopbygning inden for arktisk teknologi med særlig fokus på det grønlandske samfunds behov. ARTEK s forskning vedrører især områderne byggeri, energi og miljø. Studieplan Studiet er opdelt i 8 semestre eller halvår af normalt 20 ugers varighed. Kurserne på semester i Sisimiut vil blive afviklet i en blanding af gennemgående forløb og blokke af f.eks. 3 gange 8 dage fordelt over 2 semestre, afpasset efter de undervisere fra DTU som kommer til Sisimiut i kortere perioder. De i kapitel 4 omtalte modul og eksamensskemaer med videre benyttes derfor ikke her. Kursusstørrelserne er typisk på 10 point, men både mindre og større kurser indgår også. Kurserne i Sisimiut vil være fordelt over 2 eller 3 semestre, og i den detaljerede studieplan neden for er derfor angivet for hvert halvår, hvilken andel af et kursus der afvikles i det pågældende semester. Da de studerende efter de 3 semestre i Grønland skal kunne fortsætte som bygningsingeniørstuderende på DTU, er studieplanen for og semester i Arktisk Teknologi identisk med studieplanen for og semester for bygningsretningen. 17

18 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/2007 I nedenstående skema er angivet semesterplacering og point for kurserne, hvis indhold kan læses i kursusbeskrivelserne. Studieplan for Arktisk Teknologi for studerende optaget i 2006 eller senere 1. semester Matematisk analyse og fysik med anvendelser (del 1 af 3) 5 point GPS,GIS og bygningsafsætning (del 1 af 2) 7,5 point Ingeniørkompetencer studieintroduktion til Arktisk Ingeniør 5 point Geologi og geoteknik (del 1 af 2) 7,5 point Planlægning, økonomi og udvikling (del 1 af 3) 5 point 2. semester Matematisk analyse og fysik med anvendelser (del 2 af 3) 5 point GPS,GIS og bygningsafsætning (del 2 af 2) 2,5 point Geologi og geoteknik (del 2 af 2) 2,5 point Ligevægtslære 5 point Datalogi 5 point Teknisk tegning/cad 5 point Planlægning, økonomi og udvikling (del 2 af 3) 5 point 3. semester Matematisk analyse og fysik med anvendelser (del 3 af 3) 5 point Arktisk miljøteknik og hydraulik 10 point Bygningsmekanik I 5 point Husbygning i Grønland 5 point Planlægning, økonomi og udvikling (del 3 af 3) 5 point 4. semester Sandsynlighedsregning og statistik 5 point Bygningsinstallationer 10 point Materialelære 5 point Eksperimentel betonteknologi 5 point Bygningsmekanik II 5 point 5. semester Projektering og udførelse af bygninger 10 point Geoteknik 5 point Konstruktioner i træ, stål og beton 10 point Projekteringspraktik i træ, stål og beton 5 point 6. semester Arktisk ingeniørpraktik 30 point 7. semester Valgfrie kurser 20 point Laboratoriepraktik 5 point Projekteringspraktik (valgfrit emne) 5 point 8. semester Valgfrie kurser Eksamensprojekt 10 point 20 point 18

19 2006/2007 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN Ingeniørpraktik For at tilmelde sig praktik skal den studerende have opfyldt følgende krav: 1) semester bestået. 2) Den studerende skal have været tilmeldt samtlige kurser på 3. og 4. og 5. semester og have bestået mindst 110 point. 3) Kurset Projektering og udførelse af bygninger skal være bestået. Eksamensprojekt For at tilmelde sig eksamensprojekt skal den studerende have bestået semester. Valgfrie kurser Diplomingeniøruddannelsen i Arktisk Teknologi giver adgang til kandidatretningen i Byggeteknologi (Civil Engineering) forudsat at mindst 10 ECTS point er taget inden for følgende kurser: Matematik 2* 5 point Sandsynlighedsregning 5 point Introduktion til Operationsanalyse 5 point Statistisk Kvalitetskontrol 5 point Numeriske Algoritmer 5 point Elementmetoden* 5 point *Disse kurser anbefales specielt af kandidatstudielederen Der skal vælges valgfrie kurser til ialt 30 points. Af disse kurser skal der vælges ét laboratoriekursus (11761) og ét projekteringskursus (11762). Der er for tiden kun ét valgfrit kursus (11771), der er specielt beregnet til studerende ved diplom-bygning. De valgfrie kurser kan desuden vælges blandt det samlede udbud af DTU's kurser. Der kan evt. vælges kurser ved andre uddannelsesinstitutioner (også udenlandske). De valgte kurser skal forinden godkendes med hensyn til relevans for en bygningsingeniør og med hensyn til overlapning med obligatoriske kurser. Denne godkendelse sker ved henvendelse til studielederen for DIPLOM-B, Ole Mærsk-Møller. En række DTU-kurser er forhåndsgodkendt til at opfylde disse krav Matematik 2 5 point Sandsynlighedsregning 5 point Statistisk kvalitetskontrol 5 point GPS global positioning system 5 point Geografiske informationssystemer 5 point Numeriske Algoritmer 5 point Introduktion til operationsanalyse 5 point Branddynamik 5 point Konstruktionsbrandteknik 5 point CAD i Byggesektoren 1 5 point CAD i Byggesektoren 2 5 point Industrielle konstruktionskoncepter i byggeriet 10 point Teknologi og arbejdsmiljø i byggesektoren 5 point Bygningsrenovering og ombygning 10 point Byplanlægning og bæredygtig byudvikling 10 point Bæredygtige boligområder 10 point Planlægning og ledelse af byers infrastruktur 10 point 19

20 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/ Læreantalternes fælles byplankursus, LFB 15 point Bygningsinstallationer 2 5 point Bygningsenergi og -installationer 7.5 point Energirigtigt byggeri 10 point Solvarmeanlæg 10 point Numeriske beregningsmetoder i bygningsenergiteknik 7.5 point Energibesparelser og Miljø 5 point Termisk bygningsfysik 5 point Varme- og stoftransport i bygninger 5 point Elementmetoden 5 point Videregående elementmetode: Materialemodellering 10 point Geoteknik, grundkursus 5 point Geoteknik, Konstruktioner i jord 10 point Videregående geoteknik, Forsøg, teori og anvendelse 10 point Videregående bjergartsmekanik 5 point Geoteknik, Numerisk modellering 5 point Bjergartsfysik og Bjergartsmekanik 5 point Ingeniørarbejde i bjergområder jord, sten og natur 5 point Arktisk teknologi 20 point Jord og sten i byggesektoren 5 point Vejbefæstelser 5 point Betonteknologi 5 point Elementmetoden, grundkursus 10 point videregående betonstyrkelære 1 5 point Videregående stålkonstruktioner 5 point Brobygning 5 point Trækonstruktioner 5 point Træteknologi 5 point Konstruktive sytsemer i bygninger 10 point Konstruktionsdesign 5 point Miljøtekniske processer 10 point Vandforsyning 10 point Affaldssystemer og affaldsteknologi 10 point Miljøteknik i U-lande 5 point Miljømanagement i troperne 10 point Jord- og grundvandsforurening - processer og afværgeteknik 10 point Grundkursus i veje og trafik 5 point ArcGIS og trafikplanlægning 5 point Geometrisk vejprojektering 5 point Grundkursus i akustik og støj 5 point Konstruktioners Dynamik: Teori og Analyse 7.5 point Ventilation og klimateknik 10 point Indeklima 10 point Varme-, køle- og klimateknik 5 point Regnskabslære og virksomhedsøkonomi 7.5 point Teknisk økonomi 5 point Ledelse og organisation 5 point Erhvervsret for ingeniører 10 point Projektledelse 5 point Virksomhedsstart 5 point Grundkursus i arbejdsmiljø 5 point Hvis du vil vide mere Der kan desuden henvises til: 20

21 2006/2007 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN Studieplan for Arktisk Teknologi for studerende optaget før semester Matematisk analyse og fysik med anvendelser (del 1 af 3) 5 point GPS,GIS og bygningsafsætning (del 1 af 2) 5 point Geologi og geoteknik (del 1 af 2) 5 point Indledende statik, algebra og edb (del 1 af 3) 5 point Indledende statik, algebra og edb (del 2 af 3) 5 point Planlægning, økonomi og udvikling (del 1 af 3) 5 point 2. semester Matematisk analyse og fysik med anvendelser (del 2 af 3) 5 point GPS,GIS og bygningsafsætning (del 2 af 2) 5 point Geologi og geoteknik (del 2 af 2) 5 point Indledende statik, algebra og edb (del 3 af 3) 5 point Arktisk miljøteknik og hydraulik (del 1 af 2) 5 point Planlægning, økonomi og udvikling (del 2 af 3) 5 point 3. semester Matematisk analyse og fysik med anvendelser (del 3 af 3) 5 point Arktisk miljøteknik og hydraulik (del 2 af 2) 5 point Husbygning, statik og materialer 15 point Planlægning, økonomi og udvikling (del 3 af 3) 5 point Fra 4. semester følges studieplanen for studerende optaget i 2006 eller senere. Hvis du vil vide mere Der kan desuden henvises til: 21

22 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/2007 By- og Byg.ing, Architectural Engineering Uddannelsen i By- og Byg.ing By- og Byg.ing, Architectural Engineering er en studieretning, der tager sigte på at uddanne ingeniører i bygningsudformning og byplanlægning. Uddannelsen er i særlig grad rettet mod selve udformningen af konstruktioner, huse og byer. Den vil på et tekniskvidenskabeligt grundlag give kompetence til at løse opgaver, der vedrører alle faser i et byggeri, idet der har vist sig at være et samfundsmæssigt behov for en sådan ny helhedsorienteret ingeniørretning. Dette behov findes og erkendes ikke blot i Danmark, men også i udlandet, hvor fagområdet kaldes architectural engineering. Den færdiguddannede ingeniør vil gennem uddannelsen blive præget til helhedsorienteret tænkning med vægt på syntese. Evnen til at anlægge et kritisk perspektiv på opgaveformulering og forslagsstillelse vil blive opøvet ligesom evnen til kreativ tænkning. Den færdiguddannede ingeniør vil gennem analyser og eksperimenter have tilegnet sig en sikker fornemmelse for den virkelige verdens materialer og konstruktioner. Samarbejdsevnen og evnen til selvstændig opgaveformulering og løsning indarbejdes gennem en projektorienteret undervisningsform. Uddannelsens indhold Det samlede studieforløb er tilrettelagt ud fra idégrundlagets tanker om helhedsorientering og syntese. Der er en vekselvirkning mellem forskellige undervisningsformer, hvor projektarbejde er en væsentlig bestanddel, og vekselvirkning mellem den teknisk-videnskabelige basisviden og kreative løsninger på komplekse projektopgaver. Undervisningen indøver både praktiske og teoretiske kompetencer med stigende faglig og metodisk kompleksitet op igennem studiet. En række af forelæsninger, seminarer, studieture og skitseopgaver medvirker til at binde uddannelsesforløbet sammen til en helhed. De første to studieår De første to studieår indeholder grundlæggende uddannelse, som består af obligatoriske fag, der spænder fra ingeniørmæssige grundfag over arkitektfaglige discipliner til designprocesser på by- og bygningsniveau. 1. semesters undervisning omhandler konstruktionselementer og deres virkemåde, matematik og matematiske projekter, CAD og skitsering samt bydesign og byplanlægning. Projektopgaven drejer sig om bydesign og byplanlægning. På 2. semester fortsætter undervisningen i konstruktionselementer og deres virkemåde samt matematik og matematiske projekter, og der undervises i 3D modellering, skitsering samt bygningsdesign og boligbyggeri. Projektopgaven drejer sig om bygningsdesign og boligbyggeri. 3. semester fokuserer både på by-og bygningsdesign. Der undervises i fysik, konstruktionsudformning og beregningsmodeller, grundlæggende indeklima-, installations- og energidesign, CAD-projektering, byens rum og den store konstruktion, og projektopgaven omhandler de to sidste emner. På 4. semester fortsættes med konstruktionsudformning og beregningsmodeller samt grundlæggende indeklima-, installations- og energidesign, og der undervises i materialelære og materialefysik, visualisering samt bygningsdesign, og projektopgaven er inden for bygningsdesign f.eks. en koncertsal. Praktik 5. semester er en praktikperiode, der kan foregå i en dansk eller en udenlandsk virksomhed. 22

23 2006/2007 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN Det sidste studieår Det sidste studieår består af en række valgfrie fag, projektopgaver, nogle praktiske kurser og et afsluttende eksamensprojekt. Her er det muligt at specialisere sig enten inden for byeller bygningsdesign. På 6. eller 7. semester ligger kurset Optimering, ressourcer og miljø. Herudover kan de studerende vælge mellem en lang række fag: Konstruktionsdesign, klimaskærmsoptimering, bæredygtige byer med flere. De studerende afslutter uddannelsen med et eksamensprojekt på 20 point, der giver dem lejlighed til at demonstrere deres samlede færdigheder. Det kan fx være gennem udarbejdelse af en byplan eller projektering af et byggeri. I tråd med uddannelsens idégrundlag vil der blive lagt vægt på udformning, syntese, helhedsorientering, indarbejdelse af et kritisk perspektiv, kreativitet og eksperiment. Ud over det faglige indhold vil der også blive lagt vægt på opgavens præsentation. Studieplan for By- og Byg.ing, Architectural Engineering 1. semester Matematik og matematiske projekter 1 5 point Konstruktionselementer og deres virkemåde 1 5 point Byplan og bydesign 12,5 point CAD, skitsering og 3D modellering Fortsættes 2. semester Baggrund for Architectural engineering 1 Fortsættes 2. semester 2. semester Matematik og matematiske projekter 2 5 point CAD, skitsering og 3D modellering 7,5 point Baggrund for Architectural engineering 1 7,5 point Konstruktionselementer og deres virkemåde 2 5 point Boligbyggeri og bygningsdesign 12,5 point 3. semester Mekanisk fysik, svingninger og bølger 5 point Konstruktionsudformning og beregningsmodeller 1 5 point Byens rum, den store konstruktion 7,5 point Systematisk CAD-projektering og visualisering Fortsættes 4. semester Baggrund for Architectural engineering 2 Fortsættes 4. semester Grundlæggende indeklima-, installations- og energidesign 1 5 point 4. semester Systematisk CAD-projektering og visualisering 7,5 point Baggrund for Architectural engineering 2 7,5 point Konstruktionsudformning og beregningsmodeller 2 5 point Bygningsdesign, koncertsal 7,5 point Materialelære, materialefysik 5 point Grundlæggende indeklima-, installations- og energidesign 2 5 point 5. semester Praktik for By og Byg.ing 30 point 23

24 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/ semester Optimering, ressourcer og miljø 5 point Valgfri projektopgave 15 point Valgfrie kurser svarende til 10 point f.eks. fra nedenstående liste: Konstruktionsdesign 5 point Bæredygtige byer 5 point 11xxx Klimaskærmsoptimering 5 point 7. semester Valgfrie kurser Eksamensprojekt 10 point 20 point Ingeniørpraktik For at tilmelde sig praktik skal den studerende have opfyldt følgende krav: 1) semester bestået. 2) Samtlige kurser på 3. og 4. semester skal have været tilmeldt og den studerende skal have bestået mindst 80 point. Eksamensprojekt For at tilmelde sig eksamensprojekt skal den studerende have bestået semester. Valgfrie kurser på 6. og 7. semester De valgfrie kurser kan vælges blandt DTU-kurser eller vælges blandt kurser ved andre uddannelsesinstitutioner (også udenlandske). Kurserne på listen med forhåndsgodkendte kurser er godkendt af studielederen til at indgå som valgfrie kurser Kurser fra civilingeniøruddannelsen eller kurser fra uddannelser ved andre uddannelsesinstitutioner skal godkendes med hensyn til relevans for en By- og byg.ingeniør også med hensyn til overlapning med obligatoriske kurser. Denne godkendelse sker ved henvendelse til studielederen for By- og byg.ing, Kirsten Christensen. Studerende, der ønsker optagelse på kandidatretningen i byggeteknologi efter afsluttet diplomingeniøruddannelse, skal fra sommeren 2007 opfylde de supplerende adgangskrav. Der kan uden særlig godkendelse indgå 10 point fra listen over supplerende adgangskrav som valgfrie kurser i uddannelsen. Forhåndsgodkendte kurser Brandsikkerhed i bygninger 5 point Konstruktionsbrandteknik 5 point Industrielle produktionskoncepter i byggeriet 10 point Projektledelse i byggeriet 5 point Teknologi og arbejdsmiljø i byggesektoren 5 point Bygningers renovering og ombygning 10 point Byplanlægning og bæredygtig byudvikling 10 point Bæredygtige boligområder 10 point Bygningsinstallationer 2 5 point Bygningsenergi og -installationer - Integreret design 5 point Dagslys i bygninger 5 point Termisk bygningsfysik 5 point Varme- og stoftransport i bygninger 5 point Geoteknik. Grundkursus 5 point Bygningsmaterialer, anvendelse og forsøg ( januar ) 5 point 24

25 2006/2007 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN Betonteknologi 5 point Træteknologi 5 point Konstruktive systemer i bygninger 10 point Geoteknik (kun efterår) 5 point Konstruktionsdesign* 5 point Bæredygtige byer* 5 point Lys & Materialer 5 point Indledende programmering med Matlab 5 point * Kurserne Konstruktionsdesign og Bæredygtige byer er specielt udviklet som tilvalgskurser på Diplom By- og byg.ing. uddannelsen. Supplerende adgangskrav Diplomingeniøruddannelsen i By- og Byg.ing giver adgang til kandidatretningen i Byggeteknologi (Civil Engineering). For studerende, der starter på kandidatuddannelsen i sommeren 2007 og senere, stilles der supplerende adgangskrav, idet det forudsættes, at mindst 10 ECTS point er taget inden for følgende kurser, inden kandidatuddannelsen påbegyndes: Matematik 2* 5 point Sandsynlighedsregning 5 point Introduktion til Operationsanalyse 5 point Statistisk Kvalitetskontrol 5 point Numeriske Algoritmer 5 point Elementmetoden* 5 point *Disse kurser anbefales specielt af kandidatstudieleder Kristian Hertz Link til retningens hjemmeside findes på 25

26 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/2007 Bygning En bygningsingeniør fra diplomingeniøruddannelsens bygningsretning (Diplom B) skal være i stand til at udforme og projektere alle former for bygningskonstruktioner og forestå den endelige udførelse af byggeriet ude på byggepladsen. Bygningsingeniøren fra Diplom-B skal være i stand til at detailberegne alle dele af et normalt byggeri. Det er derfor nødvendigt ikke bare at have et solidt grundlag inden for grundfagene: Fysik, matematik, datalogi og materialelære. Man må også have stor viden inden for bygge- og anlægsfagene: Statiske beregningsmodeller og -metoder, husbygning og bygningsinstallationer, konstruktioner i træ, stål og beton samt anlægsteknik, og man skal også have kendskab til fag som fysisk planlægning, geoteknik og GPS, GIS samt afsætning. Der lægges stor vægt på, at undervisningen er såvel teoretisk som praktisk orienteret, og at alle fag er godt koordineret med hinanden, så man dels har forudsætningerne i orden, dels undgår for mange gentagelser. Kursernes indhold relaterer sig direkte til praksis i erhvervslivet. Studieplanens første to år Studieplanen er opbygget, så man på 1. halvår dels har grundfagene matematik og fysik samt den indledende ligevægtslære, dels har fag som fysisk planlægning, teknisk tegning og CAD, som er mere inden for den færdige bygningsingeniørs område, og som kan motivere til det videre forløb. På 2. halvår gentages blandingen med grundfagene datalogi, materialefysik og mere statik samt de mere ingeniørmæssige fag som hydraulik og miljøteknik samt GPS, GIS og afsætning. På 3. halvår arbejdes der med materialelære, statistik og sandsynlighedsregning på den ene side og statik og bygningsinstallationer på den anden. På 4. halvår er de egentlige grundfag afsluttede, og der arbejdes med ingeniørfagene geoteknik, konstruktioner i træ, stål og beton samt husbygning og anlægsteknik slået sammen til faget projektering og udførelse af bygninger. Det fuldt obligatoriske forløb afsluttes med et 3-ugers projekt i træ, stål og beton. Dette betyder dog ikke, at projektarbejde er fremmed, idet der i alle obligatoriske fag indgår projekter i større eller mindre grad. Praktikken På 5. halvår skal man i praktik hos et ingeniørfirma eller en offentlig forvaltning enten i udlandet eller i Danmark for at få afprøvet sin hidtidige viden og få inspiration til, hvilke valgfrie kurser, man ønsker. Desuden kan man opleve på egen krop, hvordan arbejdet foregår ude i praksis. Det afsluttende år På 6. halvår er der 20 point valgfrie kurser, et kursus med målinger i laboratoriet samt et projekteringskursus. De valgfrie kurser tages for en stor dels vedkommende blandt nogle forhåndsgodkendte kurser på civilretningen, men kan også være kurser, der specielt udbydes for Diplom-B. 7. halvår består af yderligere 10 point valgfrie kurser samt et afsluttende eksamensprojekt, som drejer sig om et afsluttet arbejde inden for et valgfrit område - ofte i samarbejde med et firma. Studieplanen fremgår af nedenstående, som gælder for studerende optaget om efteråret. For forårsoptagne studerende placeres kurset Afsætning, GPS, GIS for diplomingeniører, i sommerferien mellem 1. og 2. halvår, fordi kurset kun kan afvikles om sommeren. 26

27 2006/2007 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN Studieplan for studerende optaget sommeren 2003 eller senere 1. semester DiploMAT 10 point Grundlæggende fysik 5 point Fysisk planlægning 5 point Teknisk tegning/cad 5 point Ligevægtslære 5 point 2. semester Afsætning, GPS, GIS for diplomingeniører 5 point Materialefysik 5 point Datalogi 5 point Hydraulik og miljøteknik 10 point Bygningsmekanik I 5 point 3. semester Statistik og sandsynlighedsregning 5 point Bygningsinstallationer 10 point Materialelære 5 point Eksperimentel betonteknolog 5 point Bygningsmekanik II 5 point 4. semester Projektering og udførelse af bygninger 10 point Geoteknik 5 point Konstruktioner i træ, stål og beton 10 point Projekt i træ, stål og beton 5 point 5. semester Ingeniørpraktik 30 point 6. semester Valgfrie kurser 20 point Laboratoriepraktik 5 point Projekteringspraktik 5 point 7. semester Valgfrie kurser Eksamensprojekt Ingeniørpraktik For at tilmelde sig praktik skal den studerende have opfyldt følgende krav: 10 point 20 point 1) semester bestået. 2) Den studerende skal have været tilmeldt samtlige kurser på 3. og 4. semester og have bestået mindst 80 point. 3) Kursus Projektering og udførelse af bygninger skal være bestået. Eksamensprojekt For at tilmelde sig eksamensprojekt skal den studerende have bestået semester. 27

28 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/2007 Valgfrie kurser Diplomingeniøruddannelsen i Bygning giver adgang til kandidatretningen i Byggeteknologi (Civil Engineering) forudsat at mindst 10 ECTS point er taget inden for følgende kurser: Matematik 2* 5 point Sandsynlighedsregning 5 point Introduktion til Operationsanalyse 5 point Statistisk Kvalitetskontrol 5 point Numeriske Algoritmer 5 point Elementmetoden* 5 point *Disse kurser anbefales specielt af kandidatstudielederen Der skal vælges valgfrie kurser til i alt 40 point. Af disse kurser skal der vælges ét laboratoriekursus (11761) og ét projekteringskursus (11762). Der er for tiden kun ét valgfrit kursus (11771), der er specielt beregnet til studerende ved Diplom-Bygning. De valgfrie kurser kan desuden vælges blandt det samlede udbud af DTU's kurser. Der kan evt. vælges kurser ved andre uddannelsesinstitutioner (også udenlandske). De valgte kurser skal forinden godkendes med hensyn til relevans for en bygningsingeniør og med hensyn til overlapning med obligatoriske kurser. Denne godkendelse sker ved henvendelse til studielederen for Diplom-B, Ole Mærsk-Møller. En række DTU-kurser er forhåndsgodkendt til at opfylde disse krav Matematik 2 5 point Sandsynlighedsregning 5 point Statistisk kvalitetskontrol 5 point GPS global positioning system 5 point Geografiske informationssystemer 5 point Numeriske Algoritmer 5 point Introduktion til operationsanalyse 5 point Branddynamik 5 point Konstruktionsbrandteknik 5 point CAD i Byggesektoren 1 5 point CAD i Byggesektoren 2 5 point Industrielle konstruktionskoncepter i byggeriet 10 point Teknologi og arbejdsmiljø i byggesektoren 5 point Bygningsrenovering og ombygning 10 point Byplanlægning og bæredygtig byudvikling 10 point Bæredygtige boligområder 10 point Planlægning og ledelse af byers infrastruktur 10 point Læreantalternes fælles byplankursus, LFB 15 point Bygningsinstallationer 2 5 point Bygningsenergi og -installationer 7.5 point Energirigtigt byggeri 10 point Solvarmeanlæg 10 point Numeriske beregningsmetoder i bygningsenergiteknik 7.5 point Energibesparelser og Miljø 5 point Termisk bygningsfysik 5 point Varme- og stoftransport i bygninger 5 point Elementmetoden 5 point Videregående elementmetode: Materialemodellering 10 point 28

29 2006/2007 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN Geoteknik, grundkursus 5 point Geoteknik, Konstruktioner i jord 10 point Videregående geoteknik, Forsøg, teori og anvendelse 10 point Videregående bjergartsmekanik 5 point Geoteknik, Numerisk modellering 5 point Bjergartsfysik og Bjergartsmekanik 5 point Ingeniørarbejde i bjergområder jord, sten og natur 5 point Arktisk teknologi 20 point Jord og sten i byggesektoren 5 point Vejbefæstelser 5 point Betonteknologi 5 point Elementmetoden, grundkursus 10 point videregående betonstyrkelære 1 5 point Videregående stålkonstruktioner 5 point Brobygning 5 point Trækonstruktioner 5 point Træteknologi 5 point Konstruktive sytsemer i bygninger 10 point Konstruktionsdesign 5 point Miljøtekniske processer 10 point Vandforsyning 10 point Affaldssystemer og affaldsteknologi 10 point Miljøteknik i U-lande 5 point Miljømanagement i troperne 10 point Jord- og grundvandsforurening - processer og afværgeteknik 10 point Grundkursus i veje og trafik 5 point ArcGIS og trafikplanlægning 5 point Geometrisk vejprojektering 5 point Grundkursus i akustik og støj 5 point Konstruktioners Dynamik: Teori og Analyse 7.5 point Ventilation og klimateknik 10 point Indeklima 10 point Varme-, køle- og klimateknik 5 point Regnskabslære og virksomhedsøkonomi 7.5 point Teknisk økonomi 5 point Ledelse og organisation 5 point Erhvervsret for ingeniører 10 point Projektledelse 5 point Virksomhedsstart 5 point Grundkursus i arbejdsmiljø 5 point Hvis du vil vide mere Der kan desuden henvises til: 29

30 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/2007 Elektro Uddannelsen til diplomingeniør giver dig en solid og anvendelsesorienteret uddannelse inden for elektroområdet. Elektroingeniører er eftertragtede, fordi de har kompetencer, som der er et stort behov for. Uddannelsen har indbygget et halvt års ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Uddannelsen afsluttes med et eksamensprojekt, der for det meste udføres i samarbejde med praktikvirksomheden. Hvor og hvad arbejder elektroingeniører med? Arbejdet som elektroingeniør foregår ofte i internationale miljøer og som tværfaglige udviklingsprojekter sammen med andre specialister, kunder og leverandører. Elektroingeniører starter ofte deres karriere som udviklingsingeniører i elektronik- eller IT-virksomheder. Herfra kan karrieren fx fortsætte som teknisk specialist, systemdesigner, projektleder eller salgs- og marketingingeniør inden for: Konstruktion, opbygning og test af hardware og software til elektroniske systemer Specifikation, opbygning, vedligeholdelse og udvikling af tele- og datasystemer Design af elektroniske apparater Diplom elektrouddannelsen forbereder de studerende på at kunne fungere i disse sammenhænge. Grundfag De to første år af uddannelsen (120 point) består af obligatoriske fag: Matematik, tekniske grundfag og teknologiske kurser. I den obligatoriske del af uddannelsen lærer du fx om metoder til: Udvikling af analoge og digitale elektroniske systemer Signalanalyse og signalbehandling (analog og digital) Design af trådløse kommunikationssystemer Optimering af processer under hensyn til tilbagekobling De obligatoriske fag giver dig et fagligt fundament, så du på uddannelsens 3. år kan specialisere dig i det fagområde, du ønsker. De obligatoriske fag er også forudsætningen for, at du efter endt uddannelse kan forny og udvikle dine faglige kvalifikationer, så de svarer til den teknologiske udvikling. Valgfrie fag og specialisering Omkring 3/4 studieår (45 point) er reserveret til valgfrie kurser og specialisering. Følgende specialiseringer er under udarbejdelse i forbindelse med studieplan 2006: Elektronik Design Medicinsk Elektronik Trådløse Systemer Industrielle Systemer Du kan også sammensætte dit eget individuelle forløb. I denne del af uddannelsen kan du sammen med nogle medstuderende og en eller flere lærere sammensætte jeres eget specialkursus, der fagligt meget ofte vil ligge tæt på den forskning og tekniske udvikling, der foregår på DTU. Ingeniørpraktik Inden du udfører dit afsluttende eksamensprojekt, skal du i ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Varigheden er 18 uger svarende til 30 point. Målet med praktikken er, at du skal lære at forstå dit fag i forhold til din senere erhvervsfunktion. Praktikken er 30

31 2006/2007 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN placeret på semester. I praktikken lærer du at løse ingeniørmæssige opgaver og lærer at samarbejde med andre faggrupper. Du kan starte i praktik når du har opnået 150 point. Hvis du har en relevant erhvervsuddannelse og kan dokumentere en efterfølgende ansættelse inden for fagområdet kan du ansøge om at springe praktikken eller dele af praktikken over, og dermed forkorte din ingeniøruddannelse. Eksamensprojekt Eksamensprojektet, som er afslutningen på din uddannelse, udføres som regel i samarbejde med en virksomhed. Eksamensprojektet (15 point) skal vise din evne til at anvende teorier og metoder inden for et fagligt afgrænset område. Den problemstilling, du arbejder med i projektet, tager ofte afsæt i det, du arbejdede med i praktikperioden. Vil du vide mere om uddannelsen Du kan læse mere om uddannelsen på eller du kan kontakte uddannelsesleder Claus Kjærgaard, tlf.: eller [email protected]. Studieplan Septemberstart 1. semester DiploMAT 10 point Indledende programmering i C 5 point Elektroteknik 10 point Projektarbejde i elektroteknik 5 point 2. semester Matematik 2 5 point Analog elektronik 1 10 point Videregående programmering for diplom-e 5 point Digital og datateknik 10 point 3. semester Sandsynlighedsregning og statistik 5 point Anvendt elektromagnetisme 10 point Lineære systemer og digital signalbehandling 10 point Projekter i lineære systemer og digital signalbehandling 5 point 4. semester Fysik 1 5 point Digitale systemer 5 point Industrielle systemer 10 point Analog design 5 point Reguleringsteknik 1 5 point 5. semester Specialisering/valgfrie kurser 6. og 7. semester Specialkursus/valgfrie kurser Ingeniørpraktik 30 point 15 point 30 point 31

32 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/2007 Eksamensprojekt 15 point Studieplan - Februarstart 1. semester DiploMAT 10 point Indledende programmering i C 5 point Elektroteknik 10 point Projektarbejde i elektroteknik 5 point 2. semester Matematik 2 5 point Videregående programmering for diplom-e 5 point Analog elektronik 1 10 point Digital og datateknik 10 point 3. semester Fysik 1 5 point Digitale systemer 5 point Industrielle systemer 10 point Analog design 5 point Reguleringsteknik 1 5 point 4. semester Sandsynlighedsregning og statistik 5 point Anvendt elektromagnetisme 10 point Lineære systemer og digital signalbehandling 10 point Projekter i lineære systemer og digital signalbehandling 5 5. semester Specialisering/valgfrie kurser 30 point 6. og 7. semester Specialkurser/valgfrie kurser Ingeniørpraktik Eksamensprojekt Ingeniørpraktik For at tilmelde sig praktik skal den studerende have opfyldt følgende krav: 15 point 30 point 15 point 1) semester bestået. 2) Den studerende skal have været tilmeldt samtlige kurser på 3. og 4. og 5. semester og have bestået mindst 110 point. Eksamensprojekt For at tilmelde sig eksamensprojekt skal den studerende være tilmeldt praktik 32

33 2006/2007 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN Valgfrie kurser og specialisering Diplomingeniøruddannelsen i Elektro giver adgang til kandidatretningen i Elektroteknologi (Electrical Engineering) forudsat at mindst 10 ECTS point er taget inden for følgende kurser: Matematik Sandsynlighedsregning Introduktion til Operationsanalyse Statistisk Kvalitetskontrol Numeriske Algoritmer Modellering og beregning* Modellering Anvendt matematik* *Disse kurser anbefales specielt af kandidatstudielederen Omkring 3/4 studieår (45 point) er reserveret til valgfrie kurser og specialisering. Du kan vælge mellem en række anbefalede specialiseringsforløb inden for områderne: Elektronik design. Medicinsk elektronik. Trådløse Systemer. Industrielle systemer Du kan også sammensætte dit eget individuelle forløb. I denne del af uddannelsen kan du sammen med nogle medstuderende og en eller flere lærere sammensætte jeres eget specialkursus, der fagligt meget ofte vil ligge tæt på den forskning og tekniske udvikling, der foregår på DTU. Følgende kurser er forhåndsgodkendte: Numeriske algoritmer 5 point Optimering og datafitting 10 point OOAD og databaser 10 point Hands-on mikrodatamat programmering 5 point Kvalitetsstyring og måleteknik 5 point Hybrid Mikroelektronik 5 point Integreret analog elektronik 10 point Introduktion til Satellitsystemer 10 point Akustik Grundkursus i akustik og støj 5 point Elektroakustiske transducere og systemer 10 point Teknisk audiologi 5 point Bygnings- og rumakustik 10 point Automation Projekter i praktisk regulering 5 point Datamatbaseret regulering 10 point Mikrodatamater i robot- og automationssyst. 10 point Autonome robotsystemer 5 point Trådløs kommunikation Anvendt antenne- og mikrobølgeteknik til trådløs kommunikation 10 point Videregående mikrobølgeteknik 5 point Trådløs kommunikation 5 point 33

34 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/ HF-kommunikationskredsløb 10 point Antenner 10 point Medikoteknik Medicinsk Elektronik og Signalbehandling 5 point Elektrofysiologi 5 point Indledende medicinsk billeddannelse 5 point Digital Signalbehandling 3xxxx Videregående signalbehandling med medicinske anvendelser 10 point Digital Kommunikation 10 point Datakompression 5 point Elteknik/Effektelektronik Elforsyning, Grundkursus 10 point Højspændingsteknik 10 point Effektelektronik 1 10 point Effektelektronik 2. Laboratoriekursus 5 point EMC - Elektromagnetisk Kompatibilitet 2 5 point Instrumentering Elektronisk måling og instrumentering 5 point Elektronisk måling og instrumentering. Lab. 5 point Praktisk mikroprocessorteknik 5 point Digital Design Parallelle og tidstro systemer 10 point Test af integrerede kredsløb 10 point Optoelektronik Optik og fotonik 10 point Optiske målemetoder 5 point 34

35 2006/2007 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN IT IT-diplomuddannelsen retter sig imod studerende, der ønsker en uddannelse som diplomingeniør og en karriere i IT-branchen. Det sidste skal forstås bredt. Til forskel fra mange andre IT-uddannelser i Danmark vil du på IT-diplomingeniøruddannelsen på DTU lære om både hardware og software samt om samspillet mellem dem. Studiet omfatter således både det som fagfolk kalder software engineering samt såkaldte indlejrede systemer (på engelsk embedded systems ), dvs. systemer hvor en eller flere computere er indbygget i et apparat ofte skjult for brugeren af systemet. Mere specifikt omfatter software engineering udvikling af: rene softwaresystemer, database applikationer, applikationer til Windows operativsystemet, distribuerede systemer som kører på flere computere og som kommunikerer over datanet (trådløs, internet osv.) og internet applikationer. Indlejrede systemer omfatter alt fra mikrobølgeovne til biler. En moderne bil indeholder mange computere forbundet i en form for netværk. En væsentlig del af en bils brugsværdi ligger i elektronikken og den tilhørende software. En bil er samtidig et eksempel på et system, hvor der stilles store krav til svartider, robusthed og pålidelighed. Endnu andre eksempler fra vores hverdag er mobiltelefoner og harddisk-optagere. Du kan selv fortsætte listen. Vi tænker måske på disse som elektroniske apparater, men de er i virkeligheden en slags specialiserede computersystemer, og det meste af deres funktion ligger i softwaren og i sammenkoblingen af de mange delsystemer. Tendensen er, at vi omgiver os med stadigt flere indlejrede systemer og at disse i stigende omfang kobles sammen ofte v.h.a. trådløse dataforbindelser. Kun fantasien sætter grænsen og der ligger mange spændende opgaver forude. Desuden er der mange fællestræk mellem udvikling af software og komplekse digitale systemer. Der kræves metodiske teknikker lige fra identifikation af brugerkrav, over opstilling af modeller for systemet, til implementering, endelig sluttest og drift. Anvendelsen af sådanne metoder er en forudsætning for at udvikle et robust og pålideligt slutprodukt, og for at systemet kan videreudvikles og modificeres. Der er undervejs i studiet en række spændende praktiske projekter hvor du i gruppe med andre studerende får hands on erfaring med at programmere og bygge realistiske og relevante systemer. Studiets obligatoriske del omfatter både software engineering og embedded systems. Derudover kan du i dine valgfag svarende til mere end et halvt års studier specialisere dig yderligere indenfor delområder som har din specielle interesse. Og her er virkelig noget at vælge imellem da du både kan tage specielle diplom-it fag og udvalgte fag fra civilingeniørstudiet. Se listen af valgfag sidst i denne beskrivelse. Uddannelsens indhold Allerede fra den første dag starter du med at lære om programmering og digitalteknik. Vi forudsætter ikke at du har rodet med programmering og elektronik i forvejen vi starter fra bunden. Der er i øvrigt forskel på at være professionel udøver af et fag og på at beskæftige sig med faget på hobby- eller amatørplan, og nogle studerende vil skulle aflære nogle dårlige vaner. Konkrete og praktiske projektopgaver spiller en væsentlig rolle hele vejen gennem studiet, og allerede på 1. semester vil du lave forskellige små projekter, hvor du konstruerer og afprøver mindre programmer og digitale kredsløb. Dette fortsætter gennem hele studiet, hvor projekterne naturligvis bliver stadigt mere komplekse. 35

36 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/2007 Det første studieår udgør en slags basisår, hvor du har en række grundlæggende fag. På 1. halvår er det tale om matematik, elektronik, programmering og digitalteknik. Der er flere mindre projekter undervejs, hvor du prøver tingene i praksis. I digitalteknik lærer du om konstruktion af logiske/digitale kredsløb dvs. hardware. I programmering lærer du at udvikle programmel i et højere programmeringssprog, for tiden Java. 1. halvår afsluttes med et 3-ugers projekt i programmering. På 2. halvår lærer du mere matematik, der relaterer sig til datalogi og signalbehandling, og der arbejdes videre med fagene fra 1. halvår. I faget hardware/software programmering slutter du med at lave et projekt, hvor du realiserer et lille computerspil. Du laver både den underliggende hardware platform, som er bygget op omkring en lille mikroprocessor, og du programmerer denne i sproget C som er mere maskin-nært end Java. 2. halvår afsluttes med et projekt om struktureret programudvikling (3 ugers heldagsaktivitet). Det næste studieår dvs. 3. og 4. halvår går mere i dybden med rene IT-fag: datakommunikation, web-teknologi, tidstro systemer (real time systems), distribuerede systemer og instrumentering, datamatarkitektur, programmeringsteknikker (algoritmer, datastrukturer og oversættere), databaser og objektorienteret analyse og design. På 5. semester har du yderligere et enkelt obligatorisk kursus Netteknologi B, der handler om client/server problematikken. Disse kurser kan udgør tilsammen hvad man kan kalde studiets obligatoriske kerne. Der udføres praktiske øvelser i alle kurserne. Desuden afsluttes hvert halvår med et projekt (3 ugers heldagsaktivitet). På 3. halvår er der tale om distribuerede systemer, på 4. halvår om objektorienteret programudvikling og databaser og på 5. halvår om client/server systemer. På 5. halvår har du endvidere en række valgfri kurser. Du kan vælge mellem alle de kurser, der udbydes på DTU, som du har forudsætninger for. Nedenfor kan du se en liste af udvalgte og anbefalede kurser. Du kan både gøre din udannelse bredere eller tage ikke tekniske fag som projektledelse og økonomi. Derudover bør du bruge de valgfri kurser til at specialisere dig indenfor det fagområde hvor du laver påtænker at lave ingeniørpraktik og/eller eksamensprojekt. Der vil også være mulighed for at tage et semester i udlandet. De kurser, du består ved udenlandske universiteter, kan du få godskrevet, når du kommer tilbage til DTU for at fuldføre din uddannelse. DTU har kontakt til mange udenlandske universiteter og er dig behjælpelig med at skaffe en studieplads. På 6. halvår er du i ingeniørpraktik i en virksomhed. Praktikperioden varer 18 uger og det forventes at virksomheden lønner dig i praktikperioden. Du får indblik i hverdagen i en ingeniørarbejdsplads og du beskæftiger dig med ingeniørmæssige opgaver indenfor virksomhedens område. DTU hjælper med at skaffe dig en praktikplads. Meget ofte skaffer den studerende dog selv sin praktikplads ved hjælp af egne gode kontakter til IT-virksomheder. Det er endvidere også meget almindeligt, at den studerende efterfølgende laver sit eksamensprojekt i samarbejde med den virksomhed, hvor han/hun har været i praktik. Endelig skal det bemærkes at praktikopholdet udmærket kan foregå hos en udenlandsk virksomhed. 7. halvår er studiets sidste. Her laver du dit eksamensprojekt og sideløbende hermed forventes du at følge yderligere 1-2 valgfri fag. Efter afsluttet eksamen er der mange studerende, der ansættes i den virksomhed, hvor ingeniørpraktik og eksamensprojektet er udført, fordi begge parter efter ½-1 års samarbejde kender hinanden godt. Studieplan for IT (sommeroptag) 1. semester DiploMAT 10 point Digitalteknik 5 point Indledende programmering 10 point 36

37 2006/2007 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN Elektronik 5 point 2. semester Diskret matematik og databaser 5 point Hardware/software programmering 10 point Signalanalyse 5 point Sandsynlighedsregning og statistik 5 point Datateknisk produktudvikling 5 point 3. semester Distribuerede indlejrede systemer 10 point Parallelle og tidstro systemer 10 point Netteknologi A 10 point 4. semester Datamatarkitektur 10 point OOAD og databaser 10 point Programmeringsteknikker 10 point 5. semester Netteknologi B 10 point Valgfrie kurser 20 point 6. semester Ingeniørpraktik 7. semester Valgfrie kurser Eksamensprojekt 30 point 10 point 20 point Studieplan for IT (vinteroptag) Her er studieplanen den samme på nær at 3. og. 4. semester tages i modsat rækkefølge da disse kurser kun udbydes en gang pr. år. 1. semester DiploMAT 10 point Digitalteknik 5 point Indledende programmering 10 point Elektronik 5 point 2. semester Diskret matematik og databaser 5 point Hardware/software programmering 10 point Signalanalyse 5 point Sandsynlighedsregning og statistik 5 point Datateknisk produktudvikling 5 point 3. semester Datamatarkitektur 10 point OOAD og databaser 10 point Programmeringsteknikker 10 point 4. semester Distribuerede indlejrede systemer 10 point 37

38 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/ Parallelle og tidstro systemer 10 point Netteknologi A 10 point 5. semester Netteknologi B 10 point Valgfrie kurser 20 point 6. semester Ingeniørpraktik 7. semester Valgfrie kurser Eksamensprojekt 30 point 10 point 20 point Særligt for studerende på 6. og 7. semester Studerende, der i 2006 er nået til 6. og 7. semester følger en særlig struktur, idet semestrene for disse studerende ser således ud: 6. og 7. semester IT-Udviklingsprojekt (compiler construction) 15 point Praktik 30 point Eksamensprojekt 15 point De tidligere IT-Udviklingsprojekter kursusnummer er blevet erstattet af IT-Udviklingsprojekt (compiler construction) som kører sidste gang fra 1. september Derefter ophører IT-Udviklingsprojektet i henhold til en ny kommende diplomstudieplan. Ingeniørpraktik For at tilmelde sig praktik skal den studerende have opfyldt følgende krav: 1) semester bestået. 2) Den studerende skal have været tilmeldt samtlige kurser på 3. og 4. og 5 semester og have bestået mindst 110 point. Eksamensprojekt For at tilmelde sig eksamensprojekt skal den studerende være tilmeldt praktik Valgfrie Kurser og anbefalede forløb Diplomingeniøruddannelsen i IT giver adgang til kandidatretningen i Informatik (Computer Science and Engineering), forudsat at mindst 10 ECTS point er taget inden for følgende kurser: Matematik Sandsynlighedsregning Introduktion til Operationsanalyse Statistisk Kvalitetskontrol Numeriske Algoritmer Indledende Kryptografi* Datalogisk Modellering 2* *Disse kurser anbefales specielt af kandidatstudielederen 38

39 2006/2007 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN Anbefalede Valgfri kurser Studieplanen for Diplom-IT studiet opererer med valgfri fag. Der udbydes et mindre antal valgfag som specielt retter sig mod Diplom-IT studiet. Herudover kan du i princippet vælge frit blandt alle kurser i DTU s kursuskatalog. I praksis er det ret uoverskueligt, og det kan være svært at finde ud af om du har de nødvendige forudsætninger. Derfor har vi udarbejdet følgende liste over relevante tilvalgsfag. Listen er emneopdelt. Listen medtager fag, der umiddelbart kan følges med den faglige ballast du har fra de obligatoriske kurser på Diplom-IT studiet, samt kurser, der forudsætter et af de nævnte kurser (svarende til en faglig dybde på 2 kurser). Når du vælger, bør du være bevidst om at styrke dit kompetenceniveau indenfor et eller flere specialiseringsområder. Det er OK at tage indledende fag, som giver dig en bredere profil; men du bør også fokusere på at opnå en større faglig dybde indenfor et eller flere områder, hvor du forventer at lave eksamensprojekt. Softwareudvikling Kurser udbudt specielt til Diplom-IT studerende: Windowsprogrammering med C# og.net 5 point Neurale Netværk 10 point Software Engineering 2 10 point Array-baseret logik og systemer 5 point Introduktion til kunstig intelligens 5 point Udvikling af Software Produkter *NYT kursus* 5 point (Undervises af lærerkræfter fra Microsoft) Introduktion til Mainframe Z/OS *NYT kursus* (Undervises af lærerkræfter fra IBM) 5 point Udvalgte softwarekurser fra civilstudiet: Algoritmer og Datastrukturer II 5 point Datasikkerhed 10 point Hardware/System-on-chip Lab. kursus i Computerarkitektur 5 point Design og syntese af indlejrede systemer 5 point Design af asynkrone kredsløb (ulige år) 5 point Design af integrerede kredsløb 5 point Videregående teknikker for digital design 5 point Test af integrerede kredsløb 7,5 point Informations- og kommunikationsteknolog Interaction Design - Multimedia Systems 10 point ICT Systems Development 10 point IT-støttet komm.og distribueret samarbejde 5 point Personalisering baseret på XML teknologier 5 point Personaliseret design baseret på XML modellering 5 point CICT har defineret to specialiseringer for Diplom-IT: "Software og applikationsudvikling" og "IKT-løsninger". Se Diplom på CICT (Center for Information and Communication Technologies/COM). Bemærk i øvrigt, at der er pointspærring mellem på den ene side Diplom-IT kurserne Netteknologi A og på den anden side Internetteknologier og deres 39

40 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/2007 anvendelse. Billedbehandling Billedanalyse, vision og computer grafik 10 point Videregående billedanalyse 10 point Signalbehandling Her er to alternative spor, hver bestående af et kursus som kan tages umiddelbart (det førstnævnte) og et videregående fag. Begge spor kræver bestået signalanalyse og sandsynlighedsregning og statistik. 024xx kurserne er civilkurser som udbydes af IMM, og som tager afsæt i statistik. 31xxx kurserne er Diplom-E kurser, som er mere processor/hardware-nære Digital signalbehandling 10 point Anvendt digital signalbehandling 5 point Digital signalbehandling og signalprocessorer 10 point Robotteknologi og intelligente automationssystemer Grundlæggende reguleringsteknik: Reguleringsteknik 1 5 point... som kan efterfølges af et eller flere af disse fag: Projekter i praktisk regulering 5 point Datamatbaseret regulering 10 point Robotteknologi (uafhængige kurser som alene forudsætter grundlæggende programmering i C/C++): Mikrodatamater i robot- og automationssystemer 10 point Autonome robotsystemer 5 point Operationsanalyse Introduktion til operationsanalyse 5 point Numeriske algoritmer Numeriske Algoritmer 5 point Økonomi og Projektledelse Af størst relevans for Diplom-IT er: Regnskabslære og virksomhedsøkonomi 7.5 point Ledelse og organisation 5 point Projektledelse 5 point Yderligere kurser Grundkursus i økonomi 5 point Introduktion til produktion - styring og ledelse 10 point Teknisk økonomi 5 point 40

41 2006/2007 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN Virksomhedsstart 5 point 41

42 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/2007 Kemi - og Bioteknologi Uddannelsen til diplomingeniør i Kemi- og Bioteknologi vil give dig kompetencer til at opfylde samfundets behov for nytænkning, renere teknologi, nye og bedre lægemidler og andre vigtige produkter samt bæredygtige og miljørigtige produktionsprocesser. De kemiske og bioteknologiske virksomheder vil fremover have stadig større fokus på effektivitet, energiudnyttelse, produktkvalitet samt miljø og arbejdsmiljø alle emner som en diplomingeniør i Kemi- og Bioteknologi behersker. Mange kemiingeniører er ansat i den kemiske og bioteknologiske industri eller lægemiddelindustrien, men også i andre virksomheder som arbejder med produkt- og procesdesign, materialer eller miljøteknologi. Spektret af arbejdsopgaver for en diplomingeniør i Kemi- og Bioteknologi omfatter områder som drift af kemiske og bioteknologiske produktionsanlæg, rådgivning, projektering, kvalitetskontrol, produkt- og procesdesign og anden udvikling, offentlig forvaltning, undervisning, salg og marketing. Uddannelsen giver et godt fundament for senere at opnå en ledende stilling eller at starte egen virksomhed. De fleste diplomingeniører i Kemi- og Bioteknologi bliver ansat i firmaer, der eksporterer og arbejder internationalt. Det er karakteristisk for jobbet som diplomingeniør, at faglig og personlig udvikling er et vigtigt element, således at de nødvendige kompetencer stadig opdateres. Uddannelsen giver kompetencer til at varetage alle disse mange forskellige arbejdsopgaver. Undervejs i studiet skal det faglige fundament for disse kompetencer opbygges via fastlagte kurser i uorganisk kemi, organisk kemi, fysisk kemi, biologisk kemi, materialer, bioteknisk kemi, kemiteknik, proces- og produktdesign foruden kurser i vigtige grundlæggende fag som matematik, fysik og IT. Jo længere du kommer frem i studiet, jo større bliver valgfriheden mellem kurserne. Uddannelsen Uddannelsen til diplomingeniør i Kemi- og Bioteknologi varer 31/2 år og er opdelt på 7 semestre. De første 4 semestre består af obligatoriske fag og efterfølges af ét semesters ingeniørpraktik. De to sidste semestre er mere valgfri, idet der udover obligatoriske kurser kan vælges mellem de mange kurser, der udbydes på DTU. Dette indebærer, at man har mulighed for at specialisere sig inden for et område af interesse, som så eventuelt kan uddybes gennem det afsluttende eksamensprojekt. De obligatoriske kurser sikrer, at alle diplomingeniører i Kemi- og Bioteknologi har de faglige kompetencer, som er nødvendige for at kunne varetage mange forskellige arbejdsopgaver, således at der er mange jobmuligheder. Undervisningen er et integreret forløb med klasseundervisning, gruppearbejde, laboratoriearbejde, projekter og mundtlige fremlæggelser. Der lægges vægt på selvstændigt arbejde med stoffet, samt diskussioner i plenum og i grupper med det formål også at styrke samarbejdsevner samt skriftlig og mundtlig kommunikation. Uddannelsen giver dig en bred, anvendelsesorienteret viden, og du får kompetence til at kunne omsætte teori til praksis. Hvert semester har temabaserede projekter, og mange projekter gennemføres i samarbejde med dansk og internationalt erhvervsliv. Hvert semester har et tema: 1. semester: Kemisk og bioteknologisk produktion 2. semester: Kemiske og biokemiske systemer 3. semester: Kemisk og bioteknologisk procesteknik 4. semester: Bioteknologi og procesdesign 5. semester: Industripraktik 6. semester: Proces- og produktdesign 7. semester: Eksamensprojekt 42

43 2006/2007 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN Vi lægger i den nye uddannelse stor vægt på en faglig integration af undervisningen i de vigtigste fag: Kemi, bioteknologi og teknisk kemi. Du vil som studerende på Kemi- og Bioteknologi opleve en undervisningsform, hvor projektarbejde er integreret i teorifagene, og hvor emnerne i de forskellige fag og projekter i semestret hænger sammen. Som færdiguddannet diplomingeniør i Kemi- og Bioteknologi vil du have opnået en række faglige færdigheder, men du vil også have kompetencer til at arbejde effektivt i projektgrupper og at kommunikere resultater fra projektarbejde både skriftligt og mundtligt. Et af kurserne på semestret er projektbærende. Det tværfaglige projekt udføres primært i dette kursus, men semestrets øvrige kurser bidrager også til projektarbejdet. Det typiske forløb er, at der arbejdes med projektet gennem hele semestret som en del af teorikurserne. Efter eksamen er der en periode på 3 uger til at afslutte projektet med rapport og mundtlig præsentation. På 1. semester er det projektbærende kursus Kemisk og bioteknologisk produktion. Her introduceres du til aspekter af kemiingeniørens arbejdsfelt gennem arbejde med nogle realistiske projekter i forbindelse med besøg på de virksomheder, som medvirker i projekterne. Derudover introduceres du til grundfagene matematik, fysik og kemi. Endvidere får du rutine i at arbejde i et kemisk laboratorium. På 2. semester er der fokus på kemi. Der gives et solidt kendskab til det kemiske fagområde med kurser i uorganisk, organisk og fysisk kemi, og et projekt med anvendelse af analytisk kemi i uorganisk og fysisk kemi sammenknytter fagene. I et andet projekt vil du lære hvordan man opstiller matematiske modeller for simple kemiske og biokemiske systemer, samt hvorledes matematiske begreber og metoder kan benyttes til at løse de opstillede modeller. I det 3. semester er det projektbærende kursus Kemisk og bioteknologisk procesteknik, og projektet tager udgangspunkt i de processer og apparater, der anvendes i den kemiske, bioteknologiske og farmaceutiske industri. I projektet skal du designe procesudstyr til en konkret produktionsproces i samarbejde med en virksomhed. Endvidere er der kurser i teknisk termodynamik, der giver kendskab til fysiske og kemiske egenskaber for stoffer og stofblandinger samt biologisk kemi, der giver viden om biokemiske processer i organismer. I øvelseskurset organisk syntese fremstilles forskellige organiske stoffer, som fx kan anvendes til lægemidler. På 4. semester er der fokus på bioteknologi, og kurset Bioteknologi og procesdesign er det projektbærende kursus. I dette kursus udføres forsøg med blandt andet fermentering, oprensningsmetoder til proteiner og enzymatiske assay. Samtidig introduceres kvalitetsstyring og kvalitetskontrol. I projektet vælger du selv en bioteknologisk proces og planlægger og udfører laboratorieforsøg som grundlag for procesdesign. Endvidere introduceres du til statistik, der er et uundværligt værktøj til data-analyse og vurdering af resultater samt materialelære, hvor du lærer at vælge de rigtige konstruktionsmaterialer til kemisk procesudstyr. I 5. semester kommer du ud på en virksomhed i Danmark eller i udlandet, hvor du oplever, hvorledes en diplomingeniør i Kemi- og Bioteknologi arbejder ved at udføre et aktuelt projekt i virksomheden. Under praktikopholdet arbejder du også med organisation, miljø og arbejdsmiljø på virksomheden og rapportere særskilt om disse meget væsentlige forhold. I 6. semester er det projektbærende kursus Proces- og produktdesign et tværfagligt projekt. Du arbejder efter eget valg med design af sammensatte kemiske og bioteknologiske processer og produkter og lærer at anvende professionelle simuleringsværktøjer til proces design. Vigtige elementer er procesberegninger, økonomi, materialevalg, instrumentering, miljø og sikkerhed. Semestrets kurser i regulering og styring samt beregning af kemiske 43

44 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/2007 reaktorer er vigtige elementer i projektet. I dette projekt udnyttes viden fra næsten alle uddannelsens obligatoriske kurser. Der er også valgfag, som frit kan vælges blandt mange emner såsom kemi, miljøteknologi, bioteknologi, kemisk teknologi og produktdesign. I 7. semester er der flere valgfag, og studiet afsluttes med et eksamensprojekt. Eksamensprojektet udføres ofte på virksomheder eller i samarbejde med disse og kan være en målrettet forsknings- eller udviklingsopgave. Studieplan for Kemi - og Bioteknologi En oversigt over studieplanen ses i følgende skema. Vil du vide mere om uddannelsen eller have andre praktiske oplysninger, så prøv 1. semester DiploMAT 10 point Fysik 5 point Almen kemi 5 point Uorganisk kvalitativ analyse, øvelser 2,5 point Kemisk og bioteknologisk produktion 7,5 point 2. semester Uorganisk kemi 5 point Fysisk kemi 5 point Anvendelse af analytisk kemi i uorganisk og fysisk kemi, 2,5 point laboratorie kursus Organisk kemi 7,5 point Matematiske modeller for kemiske og biokemiske systemer 10 point 3. semester Organisk syntese, øvelser 5 point Biologisk kemi 7,5 point Kemisk og bioteknologisk procesteknik 12,5 point Teknisk termodynamik 5 point 4. semester Statistik 7,5 point Bioteknologi og procesdesign 15 point Materialelære 7,5 point 5. semester Ingeniørpraktik 30 point 6. semester Proces- og produktdesign 10 point Reaktionsteknik 5 point Regulering og styring af kemiske processer 5 point Valgfrie kurser 10 point 7. semester Eksamensprojekt Valgfrie kurser 20 point 10 point 44

45 2006/2007 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN Ingeniørpraktik For at tilmelde sig praktik skal den studerende have opfyldt følgende krav: 1) semester bestået. 2) Den studerende skal have været tilmeldt samtlige kurser på 3. og 4. semester og have bestået mindst 105 point. 3) Kurset Introduktion til internt og eksternt miljø skal være bestået. Eksamensprojekt For at tilmelde sig eksamensprojekt skal den studerende have bestået semester. Valgfrie Kurser Diplomingeniøruddannelsen i Kemi- og Bioteknologi giver adgang til kandidatretningen i Bioteknologi (Biotechnology), forudsat at mindst 10 ECTS point er taget inden for følgende kurser: Matematik Sandsynlighedsregning Introduktion til Operationsanalyse Statistisk Kvalitetskontrol Numeriske Algoritmer Biokemi* 2702x Molekylær Mikrobiologi* *Disse kurser anbefales specielt af kandidatstudielederen i Bioteknologi Diplomingeniøruddannelsen i Kemi- og Bioteknologi giver adgang til kandidatretningen i Kemisk og Biokemisk Teknologi (Chemical and Biochemical Engineering), forudsat at mindst 10 ECTS point er taget inden for følgende kurser: Matematik 2* Sandsynlighedsregning Introduktion til Operationsanalyse Statistisk Kvalitetskontrol Numeriske Algoritmer Biokemi* 2702x Molekylær Mikrobiologi* Organisk kemi 2* *Disse kurser anbefales specielt af Kandidatstudielederen i Kemisk og Biokemisk Teknologi Diplomingeniøruddannelsen i Kemi- og Bioteknologi giver adgang til kandidatretningen i Anvendt Kemi (Advanced and Applied Chemistry), forudsat at mindst 10 ECTS point er taget inden for følgende kurser: Matematik 2* Sandsynlighedsregning Introduktion til Operationsanalyse Statistisk Kvalitetskontrol Numeriske Algoritmer Koordinationskemi* Organisk kemi 2* *Disse kurser anbefales specielt af kandidatstudielederen i Anvendt Kemi 45

46 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/2007 Valgfrie kurser kan i øvrigt vælges blandt alle kurser på DTU, idet det dog må bemærkes, at de skal have et passende videregående sigte. Er du interesseret i et bestemt fagligt område og kan du ikke finde det i disse lister, kan du sandsynligvis finde et relevant kursus i Kursusbasen på Der er mulighed for at specialisere sig inden for mange forskellige fagområder. Som eksempler kan nævnes: Bioteknologi Bioteknologien har haft afgørende betydning for de store ændringer der er sket i produktsortiment og produktionsmetoder de seneste år, hvor genteknologien har gjort det muligt at fremstille renere produkter med mindre ressourceforbrug og færre miljøpåvirkninger. På DTU er der fokus på bioteknologi, og der kan vælges mellem en bred vifte af fag, som giver kompetence til at arbejde med bioteknologiske processer. Der er mange store danske virksomheder på dette felt, specielt inden for medicinalindustri, levnedsmiddelproduktion og fremstilling af enzymer. Af eksempler på virksomheder, hvor denne specialisering giver ansættelse kan nævnes: Novo Nordisk, Danisco, Novozymes, Chr. Hansen, Statens Seruminstitut, Alpharma, Leo Pharma Nordic samt en lang række ny biotekvirksomheder som er i hurtig udvikling. Inden for det biologiske og bioteknologiske område er der mange muligheder for at vælge fag, der specialiserer inden for forskellige retninger som f.eks.: Bioinformatik og mikrobiel diversitet Biodiversitet og screening Introduktion til bioinformatik Videregående bioinformatik Molekylær biologi og genteknologi Molekylær mikrobiologi Molekylær biologiske øvelser i prokaryoter og eukaryoter Industrielle bakteriers molekylære genetik Biokemi, human fysiologi er ernæring Biokemi Eksperimentel biokemi Human fysiologi Ernæring Immunologi Fødevarer og Medicinalindustri Fødevarereknologi Medicinalindustri Bioteknologisk procesteknik GXP 46

47 2006/2007 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN Videregående øvelser i kemisk og biokemisk procesteknik Bioteknologiske oprensningsprocesser Membranteknologi Procesdesign De fleste kemiingeniører arbejder med kemi eller biokemi i teknisk sammenhæng. De obligatoriske fag giver et godt grundlag for specialisering inden for dette centrale fagområde, hvor produkter og processer er i centrum. Vigtige fagområder er procesdesign og procesberegninger, udvikling af nye processer, som både opfylder kravene til fremstilling af produkter af høj kvalitet og kravene til et godt arbejdsmiljø, lavt materialeforbrug og eliminering af spildprodukter og minimale udslip af forurenende komponenter. Det er en stor udfordring, som denne specialisering giver perfekte forudsætninger for at løse. På DTU er der de seneste år sket en hurtig udvikling af dette fagområde, som giver kompetence til ansættelse i såvel den kemiske som den bioteknologiske procesindustri. Af eksempler på virksomheder, hvor denne specialisering kan give ansættelse kan nævnes: Haldor Topsøe, F.L.Smidth, Niro Atomizer, APV Anhydro, Novo Nordisk, Lundbeck, Leo Pharma Nordic, Novozymes, Danisco, Hempel, Statoil, Shell, Mærsk Olie og Gas, Dong Energy og Teknologisk Institut Drift af kemiske procesanlæg Industriel reaktionsteknik Risikovurdering i kemisk industri Øvelser i reaktionsteknik Bioteknologiske oprensningsprocesser Membranteknologi Teknologi og økonomi i olie- og gasproduktion Olie- og gasproduktion Luftforurening og luftrensning Separationsprocesser Videregående øvelser i kemisk og biokemisk procesteknik Miljøteknologi Mange kemiingeniører arbejder med at løse miljøproblemer, ved at anvende renere teknologi så problemerne ikke opstår, eller med at rense spildevand og røggasser for uønskede forureningskomponenter og recirkulere stofferne til processerne, så affaldsproblemer minimeres. På DTU er der flere institutter der er internationalt i front på dette felt, og der tilbydes en række fag, f.eks. vandforurening og vandrensning, luftforurening og luftrensning, affaldssystemer og affaldsteknologi, renere teknologi og livscyklusvurdering og miljøteknik i U-lande. Med en kombination af disse fag er du godt rustet til et job som miljøingeniør i industrien eller som miljømedarbejder i det offentlige. Alle de kemiske og bioteknologiske procesindustrier, som er nævnt under de øvrige specialiseringer har også miljøingeniører ansat. Af eksempler på andre virksomheder, hvor denne specialisering kan give ansættelse kan nævnes: COWI, Rambøll, Carl Bro Luftforurening og luftrensning Affaldssystemer og affaldsteknologi Vandrensning Vandforurening Miljøteknik i U-lande 47

48 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/ Jord- og grundvandsforurening processer og afværgeteknologier Miljøbioteknologi Livscyklusvurdering af produkter og systemer Produktdesign Produktdesign har fået større og større betydning i de seneste år. Det er meget vigtigt at kunne udnytte den nyeste viden til at udvikle og formulere produkter med de helt perfekte egenskaber til den anvendelse de har. Der kan være tale om udvikling af polymermaterialer til til medicinsk udstyr, hvor der er meget skrappe krav til minimal afgivelse af kemiske stoffer til patienten eller anvendelse af nanoteknologi til fremstilling af katalysatorer til procesindustrien eller fibre til lette materialer med specielle krav til stor styrke og holdbarhed. På DTU er der adskillige videnskabelige centre, som er i frontlinien på på disse felter, og der udbydes en række kurser i f.eks. polymerteknologi, nanoteknologi og katalyse. Der er således mulighed for at få en specialisering, som giver adgang til spændende jobs i medicinalindustrien, farve- og lakindustrien, kosmetik-og sæbeindustrien og en lang række andre virksomheder, som fremstiller en bred vifte af vigtige produkter, vi anvender i vores dagligdag. Af eksempler på virksomheder, hvor denne specialisering kan give ansættelse kan nævnes: Danisco, Haldor Topsøe, Sun Chemicals, Novo Nordisk, Leo Pharma Nordic, Lundbeck, Hempel, Dyrup, Akzo Nobel, Novozymes, BASF Danmark, NKT, Coloplast, Cheminova Kemisk og biokemisk produktdesign Kolloid- og grænsefladekemi Kolloid- og grænsefladekemi, øvelser Polymerer i processer og produkter Polymerteknologi Polymerkemi Nanokatalyse Keramiske processer og materialer Øvelseskursus i materialelære Metalliske materialer Fysisk metallurgi Avanceret overfladeteknologi Kemi Kemiske og biokemiske reaktioner er grundlaget for fremstillingen af de fleste produkter og grundlaget for mange analyser til kontrol af produktkvalitet eller måling af miljøparametre. På DTU er der mulighed for at udbygge det kemiske grundlag fra de obligatoriske kurser med den nyeste viden om molekylær beskrivelse af kemiske og biologiske systemer, kemiske, fysiske og spektroskopiske analysemetoder og avancerede metoder til organisk syntese af medicin, plantebeskyttelsesmidler og andre komplicerede kemiske forbindelser. Af eksempler på virksomheder, hvor denne specialisering kan give ansættelse kan nævnes: Danisco, Foss, Haldor Topsøe, Leo Pharma Nordic, Novo Nordisk, Radiometer, Steins Laboratorium, Sun Chemicals. Der er flere muligheder for specialisering indenfor det kemiske område: Analytisk kemi/organisk kemi Analyse og kromatografi 48

49 2006/2007 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN Kvantekemi og molekylmodellering Spektroskopi af organiske stoffer Organisk kemi 2 Analytisk kemi/uorganisk koordinationskemi Koordinationskemi Biouorganisk kemi Eksperimentalkursus i koordinationskemi og biourganisk kemi Krystalstrukturanalyse Andre fagområder Statistitisk forsøgsplanlægning Regnskabslære og virksomhedsøkonomi Studerende optaget før september 2005 på Kemi Studieplanen for Kemi blev september 2005 erstattet af Kemi- og Bioteknologi. Det betyder, at der ikke udbydes kurser på semester i efteråret 2006, men for semester 4 til 7 udbydes kurserne fortsat, som vist i skemaet Studieplan En oversigt over studieplanen ses i følgende skema. Vil du vide noget mere om et bestemt kursus, kan du finde en beskrivelse på DTU s hjemmeside Vil du vide mere om uddannelsen eller have andre praktiske oplysninger, så prøv Diplom Kemi s hjemmeside 4. semester Statistik 7,5 point Ellære og måleteknik 2,5 point Bioteknisk kemi og -metodik (Bioteknisk semivalgfrit kursus) 12,5 point Proces design (Kemiteknisk semivalgfrit kursus) 12,5 point Materiallære 7,5 point 5. semester Introduktion til internt og eksternt miljø 5 point Ingeniørpraktik 25 point 6. semester Bioteknologiske processer (Bioteknisk semivalgfrit kursus) 5 point Teknisk termodynamik 5 point Kemisk reaktionsteknik 5 point Regulering og styring af kemiske processer 5 point Korrosion og materialevalg (Kemiteknisk semivalgfrit kursus) 5 point Valgfrie kurser 10 point 7. semester Eksamensprojekt Valgfrie kurser 20 point 10 point 49

50 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/2007 Praktik og eksamensprojekt Der henvises til beskrivelsen under studieplanen for Kemi - og Bioteknologi. Valgfrie fag Der henvises til beskrivelsen under studieplanen for Kemi - og Bioteknologi. 50

51 2006/2007 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN Maskiningeniør, Mekanik, Produktion og Ledelse Ramme Uddannelsens varighed er 7 semestre med en samlet pointsum på 210 point. Uddannelsen skal indeholde en praktikdel på et semester. Uddannelsen afsluttes med et eksamensprojekt på 20 point. Kurserne på basisdelen undervises fortrinsvis på dansk. Mission At uddanne diplomingeniører i overensstemmelse med bekendtgørelsen, det vil sige at uddanne diplomingeniører som kan: Omsætte teknisk viden til praktiske resultater. Tilegne sig ny viden. Arbejde selvstændigt. Lede/styre projekter med såvel teknisk som administrativt indhold. At uddanne diplomingeniører med henblik på: Konstruktion/design af industrielle produkter/ydelser. Fremstilling af industrielle produkter/ydelser. Planlægning og styring af industriel produktion. Ledelse af medarbejdere inden for industriel produktion. Uddannelsens struktur Uddannelsen er sammensat af en basisdel, en praktikdel og en linjedel med en samlet pointsum på 210 ECTS point. Disse point er fordelt med en basisdel på 120 point, en praktikperiode på 1/2 år svarende til 30 point, linjedelskurser på 40 point og endelig et eksamensprojekt på 20 point. Uddannelsen har ét fællesoptag og som resultat to linjer med et antal specialiseringer. Basisdelen Basisdelen har til formål at bibringe de studerende grundlæggende ingeniørfaglig og social kompetence. Basisdelen forløber over 4 semestre med tilsammen 120 point, hvoraf 100 point er fælles for alle studerende. Basisdelen sikrer, at de studerende forud for valget af forskellige linjebetegnelser og specialiseringer har opnået en bred baggrund og et solidt fagligt fundament, så de er i stand til at studere relevante kurser udbudt af DTU. Basisdelens obligatoriske kurser er primært tilrettelagt for diplomingeniørstuderende. Obligatoriske kurser for alle studerende på diplom-m DiploMAT 10 point Sandsynlighedsregning og statistik 5 point Maskinteknisk termodynamik 10 point Mekanik 5 point Dimensionering og styrke 1 5 point Produkter og dokumentation 10 point Elteknik 5 point Fra idé til produkt - produktudvikling 10 point Programmering og automatisering 10 point Produktionsteknologi, teori 5 point 51

52 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/ Materialelære 5 point Procesteknik 5 point Produktionsteknologi, øvelser 5 point Introduktion til plastteknologi 5 point Teknisk økonomi 5 point Linjespecifikke basiskurser Studerende, som vælger konstruktionslinjen, skal følge: Dimensionering og styrke 2 5 point Dynamik 5 point Maskinkonstruktion 10 point Studerende, som vælger konstruktionslinjens skibsspecialisering, skal følge: Grundlæggende skibs- og offshoreteknik 1 5 point Grundlæggende skibs- og offshoreteknik 2 5 point Dimensionering og styrke 2 5 point Dynamik 5 point Studerende, som vælger Produktion og ledelse, skal følge: Ledelse og organisation 5 point Produktionsstyring 15 point Kursernes placering fremgår af det følgende. Skema for basisdel - Septemberstart 1. semester DiploMAT 10 point Mekanik 5 point Produkter og dokumentation 10 point Produktionsteknologi, praksis 5 point 2. semester Sandsynlighedsregning og statistik 5 point Maskinteknisk termodynamik 10 point Dimensionering og styrke 1 5 point Produktionsteknologi, teori 5 point Materialelære 5 point 3. semester - Produktion og ledelse Elteknik 5 point Fra idé til produkt - produktudvikling 10 point Ledelse og organisation 5 point Introduktion til plastteknologi 5 point Teknisk økonomi 5 point 3. semester - Konstruktion Dimensionering og styrke 2 5 point Elteknik 5 point 52

53 2006/2007 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN Fra idé til produkt - produktudvikling 10 point Introduktion til plastteknologi 5 point Teknisk økonomi 5 point 3. semester - Maritim teknik Dimensionering og styrke 2 5 point Elteknik 5 point Fra idé til produkt - produktudvikling 10 point Introduktion til plastteknologi 5 point Teknisk økonomi 5 point 4. semester - Produktion og ledelse Programmering og automatisering 10 point Procesteknik 5 point Produktionsstyring 15 point 4. semester - Konstruktion Dynamik 5 point Maskinkonstruktion 10 point Programmering og automatisering 10 point Procesteknik 5 point 4. semester - Maritim teknik Grundlæggende skibs- og offshoreteknik 1 5 point Grundlæggende skibs- og offshoreteknik 2 5 point Dynamik 5 point Programmering og automatisering 10 point Procesteknik 5 point Skema for basisdel - Februarstart 1. semester DiploMAT 10 point Mekanik 5 point Produkter og dokumentation 10 point Produktionsteknologi, praksis 5 point 2. semester Sandsynlighedsregning og statistik 5 point Maskinteknisk termodynamik 10 point Dimensionering og styrke 1 5 point Produktionsteknologi, teori 5 point Materialelære 5 point 3. semester - Produktion og ledelse Programmering og automatisering 10 point Procesteknik 5 point Produktionsstyring 15 point 3. semester - Konstruktion Dynamik 5 point Maskinkonstruktion 10 point 53

54 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/ Programmering og automatisering 10 point Procesteknik 5 point 3. semester - Maritim teknik Grundlæggende skibs- og offshoreteknik 1 5 point Grundlæggende skibs- og offshoreteknik 2 5 point Dynamik 5 point Programmering og automatisering 10 point Procesteknik 5 point 4. semester - Produktion og ledelse Elteknik 5 point Fra idé til produkt - produktudvikling 10 point Ledelse og organisation 5 point Introduktion til plastteknologi 5 point Teknisk økonomi 5 point 4. semester - Konstruktion Dimensionering og styrke 2 5 point Elteknik 5 point Fra idé til produkt - produktudvikling 10 point Introduktion til plastteknologi 5 point Teknisk økonomi 5 point 4. semester - Maritim teknik Dimensionering og styrke 2 5 point Elteknik 5 point Fra idé til produkt - produktudvikling 10 point Introduktion til plastteknologi 5 point Teknisk økonomi 5 point CDIO CDIO er en forkortelse, der beskriver en ønsket studie- og arbejdsform, som i betydeligt omfang implementeres i uddannelsen. Conceive (forstå problemstilling) Design (konstruer/design/foreslå løsninger og beskriv forventet resultat) Implement (implementer løsningsforslag på en konkret problemstilling) Operate (anvend/kør løsningsforslaget og opnå erfaring) På 2., 3. og 4. semester er der et CDIO kursus, hvor de studerende skal arbejde problemeller projektorienteret Produkter og dokumentation 10 point Maskinteknisk termodynamik 10 point Fra idé til produkt - produktudvikling 10 point Programmering og automatisering 10 point Karakteristika for CDIO-kurserne: 1. Et tværfagligt problem skal motivere studiet af nødvendige faglige områder. 2. De studerende arbejder sammen i grupper på problemet. 3. Det accepteres, at de studerende specialiserer sig fagligt, dvs. at indsatsen i størst mulig udstrækning bliver motiveret af interesse, og af at projektgruppen skal nå et fornuftigt resultat. 54

55 2006/2007 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 4. Projekterne/problemerne skal være fagligt udfordrende. Praktikdelen Praktikkens placering kan principielt afgøres af de studerende. De kan vælge mellem praktik på 5. eller 6. semester, dog anbefales det, at praktikken placeres på 5. semester. Ved at lægge praktikdelen som optakt til eksamensprojektet kan der opnås en synergieffekt mellem valg af praktiksted og emne til praktikdel og eksamensprojekt. Af ressourcemæssige og skematekniske grunde er praktikperioden på skibslinjen placeret på 5. semester. Ingeniørpraktik For at tilmelde sig praktik skal den studerende have opfyldt følgende krav: for være: 1) semester bestået. 2) Den studerende skal have været tilmeldt samtlige kurser på 3. og 4. semester og have bestået mindst 80 point. Eksamensprojekt For at tilmelde sig eksamensprojekt skal den studerende have bestået semester. Linjedelen Linjefagene ligger på 6. og 7. semester eller på 5. og 7. semester med en samlet pointsum på 40 point plus eksamensprojekt. Eksamensprojektet skal vælges inden for specialiseringens fagområde. De studerende kan vælge mellem to linjer: Mekanik Produktion og ledelse Inden for hver linje kan de studerende vælge mellem flere specialiseringer: Mekanik Konstruktion, der indeholder en specialisering i maskinteknisk konstruktion og produktudvikling. Maritim teknik, der indeholder en specialisering indenfor projektering og konstruktion af skibe. Energi, der indeholder en specialisering i dimensionering og projektering af energitekniske anlæg. Produktion og ledelse Processer og materialer, der indeholder en specialisering i forståelsen af de produktions-processer/-enheder, der foregår i et produktionssystem. Produktionsledelse, der indeholder en specialisering omkring forståelsen for opbygningen og driften af et produktionssystem og relationerne mellem de enkelte produktionsenheder. Mindst 20 point skal vælges inden for specialiseringens kurser. Mindst 10 point skal vælges inden for linjens kurser (summen af specialiseringskurser på linjen). 10 point kan vælges helt frit blandt IPL s og MEK s kurser, hvor der ikke er pointspærring, eller blandt nedenstående matematikprægede kurser som giver adgang til kandidatstudiet i hhv. Produktion og Ledelse og Konstruktion og Mekanik. Mekanik Linjen Mekanik indeholder følgende specialiseringer 55

56 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/2007 Specialiseringen Konstruktionsteknik Mindst 20 point skal vælges fra nedenstående liste: Fluid mekanik 5 point Styrkelære 3 (Fiber laminater) 5 point Maskinelementer 10 point Maskindynamik 5 point Svingningslære 5 point Anvendt mekatronik 5 point Fluid power 5 point Mennesket og de fysiske omgivelser 5 point FEM-light 10 point Varmetransmission 5 point Videregående CAD/CAM 5 point Specialiseringen Energiteknik Mindst 20 point skal vælges fra nedenstående liste: Fluid mekanik 5 point Vindkraft og aeroteknologi 7,5 point Videregående fluid mekanik 10 point Simulering af energisystemer 5 point Køretøjsteknik 2,5 point Forbrændingsmotorer og transport 10 point Forbrændingsmotorer og luftforurening 5 point Kraftværksteknik 1 5 point Varmetransmission 5 point Varme-, køle- og klimateknik 5 point Specialiseringen Maritim teknik Obligatorisk kursus Skibsprojektering 10 point Mindst 10 point skal vælges fra nedenstående liste: Belastninger og global struktural analyse af skibe 7,5 point Risikoanalyse og beslutningsteori 5 point Yachtsejlads - teori og praksis 5 point Økonomi og miljø for transportsystemer 5 point Vindkraft og aeroteknologi 7,5 point FEM-light 10 point Produktion og Ledelse Linjen Produktion og Ledelse indeholder følgende specialiseringer: Specialiseringen Processer og materialer Mindst 20 point skal vælges fra nedenstående liste: Øvelseskursus i metallære 5 point 56

57 2006/2007 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN Metalliske materialer 10 point Industriel formgivning af metaller 5 point Geometrisk metrologi og maskintest 10 point Metallurgi, design og fremstilling af støbte komponenter 5 point Svejseteknik 5 point Øvelseskursus i processimulering 5 point Øvelseskursus i procesteknik 5 point Plastprocesser 7.5 point Plastdesign 5 point Eksperimentel plastteknologi 5 point Specialiseringen Produktionsledelse Mindst 20 point skal vælges fra nedenstående liste: Statistisk kvalitetskontrol 5 point Design og planlægning af produktionssystemer 10 point Systemanalyse 5 point Simulering af produktions- og logistiksystemer 10 point Mindst 10 point bør vælges fra nedenstående liste: Projektledelse 5 point Virksomhedsstart 5 point Teknologi og økonomi 5 point Produktplanlægning og marketing management 7,5 point Introduktion til industriel miljøledelse 5 point Grundkursus i arbejdsmiljø 5 point Arbejdspsykologi og ledelse 5 point Arbejdsret 5 point Adgang til kandidatuddannelsen Diplomingeniøruddannelsen i Maskin giver adgang til kandidatretningen i Produktion og Ledelse, forudsat at mindst 10 ECTS point er taget inden for følgende kurser: Matematik Sandsynlighedsregning Introduktion til Operationsanalyse* Statistisk Kvalitetskontrol * Numeriske Algoritmer *Disse kurser anbefales specielt af studielederen for kandidatretningen i Produktion og Ledelse. Diplomingeniøruddannelsen i Maskin giver adgang til kandidatretningen i Konstruktion og Mekanik (Engineering Design and Applied Mechanics), forudsat at mindst 10 ECTS point er taget inden for følgende kurser: Matematik 2* Sandsynlighedsregning Introduktion til Operationsanalyse Statistisk Kvalitetskontrol Numeriske Algoritmer* Differentialgeometri med Anvendelser* Modellering Anvendt matematik* 57

58 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/2007 *Disse kurser anbefales specielt af studielederen for kandidatretningen i Konstruktion og Mekanik (Engineering Design and Applied Mechanics). 58

59 2006/2007 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN Teknologi og Økonomi Teknologi og Økonomi er en diplomingeniøruddannelse, hvor professionsbacheloren opnår en udbytterig forståelse af dynamikken i en virksomhed og dens omgivelser. Diplomingeniøren har derfor, foruden en solid teknisk-faglig fundering, viden om virksomheders økonomi, organisation og ledelse, som dels opnås gennem et erhvervsokonomisk pensum og dels ved at det merkantile aspekt kan kobles til det ingeniørfaglige i projekter, større opgaver og i praktikperioden. Teknologi og Økonomi er en tværfaglig uddannelse, som udbydes i samarbejde med Copenhagen Business School. Det tværfaglige studiemiljø er vigtigt for at kunne bibringe de studerende både en ingeniørmæssig og en merkantil identitet og indstilling til arbejdslivet. Uddannelsen er opbygget så den tekniske kernefaglighed kan erhverves inden for et af uddannelsens to spor 1. Teknologi og Økonomi kemisporet 2. Teknologi og Økonomi Internetteknologisporet Indlæringen af grundlæggende erhvervsøkonomiske kompetencer sikres gennem obligatoriske kurser, og kommer særligt i anvendelse under praktikforløbet og i projektsammenhæng. Der er mulighed for en vis specialisering gennem såvel tekniske som merkantile valgfag. Diplomingeniør i Teknologi og Økonomi er rettet mod virksomheder, der har brug for en ingeniør, som har 360 graders forståelse af både de produktionsmæssige og de kommercielle eksistensbetingelser for virksomheden. 1. Teknologi og Økonomi kemisporet På kemisporet får du en solid praktisk og teoretisk viden om kemi, teknisk kemi og bioteknologi. Den teoretiske undervisning illustreres hele tiden ved hjælp af øvelser og mindre projektarbejder. Du får praktisk erfaring med hvordan man designer nye kemiske og biokemiske produkter og ikke mindst hvordan man producerer disse i større og mindre kemiske og bioteknologiske anlæg. På samme tid får du, via CBS-kurser i virksomheders beslutningsanalyse, erhvervsret og økonomistyring, et solidt indblik i de vilkår som industrien arbejder under. Og hvordan udvikling, produktion, salg og marketing er tæt forbundne i en teknologisk virksomhed. Uddannelsen Uddannelsen til diplomingeniør i Teknologi og Økonomi kemisporet varer 3 1/2 år og er opdelt på 7 semestre. De første 4 semestre består af obligatoriske fag og efterfølges af ét semesters ingeniørpraktik. De to sidste semestre er mere valgfri, idet der udover obligatoriske kurser kan vælges mellem mange af de kurser, der udbydes på DTU. Dette indebærer, at man har mulighed for at specialisere sig inden for et område af interesse, som så eventuelt kan uddybes gennem det afsluttende eksamensprojekt. 1. semester bygger videre på din adgangsgivende uddannelse inden for kemi og matematik, og du bliver introduceret til kemiingeniørens arbejdsfelt gennem projektarbejde og virksomhedsbesøg og gennem det første af kurserne på CBS, der giver en forståelse af virksomhedens beslutningssituationer samt et tilhørende erhvervsøkonomisk begrebsapparat. 2. semester giver et grundigere kendskab til danske kemiske og biokemiske virksomheders arbejdsfelt, og til virksomheders ageren i samfundet. Faget erhvervsret handler om aftaler, 59

60 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/2007 køb, erstatning, lån, kredit, osv. og om de grundlæggende principper inden for retspleje, selskabsret, forsikring, arbejdsret og markedsret. Økonomistyring beskæftiger sig med mange af de grundlæggende teorier og metoder til styring af virksomhedens økonomi. 3. semester fortsætter undervisningen i kemi med kurser bl.a. i organisk kemi og i fysisk kemi, der handler om stoffers fysiske egenskaber og om samspillet mellem fysik og kemi. Matematikundervisningen i dette semester er fokuseret på anvendt matematik: Du lærer at opstille matematiske modeller for forskellige fysiske og kemiske systemer med det væsentlige formål at forstå, hvordan de grundlæggende naturlove kan bruges til at analysere og forudsige produkters og processers egenskaber. 4. semester afslutter undervisningen i fysisk kemi og giver en introduktion til biologisk kemi. Semestrets største fag handler om det apparatur, der benyttes til produktion af kemiske og biokemiske produkter. Apparatur til kemi i stor skala er på mange måder forskelligt fra laboratorieudstyr, og her vil du lære grundlaget for apparatdimensionering og få et godt indblik i de mange forskellige typer af apparatur, der bruges industrielt. 5. semester er praktiksemestret, hvor du arbejder et halvt år i en dansk eller udenlandsk virksomhed med ingeniørrelevante opgaver. 6. semester afrunder den tekniske del af uddannelsen med kurser i reaktionsteknik og reguleringsteknik og med et større projektarbejde, hvor du arbejder med design af sammensatte kemiske og bioteknologiske processer og produkter. Vigtige elementer er procesberegninger, økonomi, materialevalg, instrumentering, miljø og sikkerhed. 7. semester afrunder hele studiet med et enkelt obligatorisk fag, 1-2 valgfri kurser og et eksamensprojekt.. Eksamensprojektet er ofte et målrettet forsknings- eller udviklingsprojekt i samarbejde med eller på en virksomhed. Projektarbejde indgår på alle semestre i et eller flere fag, og ofte i et samarbejde mellem flere fag. Du bliver derfor trænet i gruppearbejde og skriftlig og mundtlig fremstilling; arbejdsformer, der er meget anvendt i erhvervslivet. Studieplan for Teknologi og Økonomi kemisporet En oversigt over studieplanen ses i følgende skema. 1. Semester VB Virksomhedens beslutningsanalyse (CBS) Fortsættes 2. semester DiploMat 10 point Kemisk og bioteknologisk produktion, I 2,5 point Almen kemi 5 point Uorganisk kvalitativ analyse 2,5 point 2. Semester VB Virksomhedens beslutningsanalyse (CBS) 15 point VØ Virksomhedens økonomistyring (CBS) 8 point ERVR Erhvervsret (CBS) 9 point Kemisk og bioteknologisk produktion, II 8 point 3. Semester Matematiske modeller for kemiske og biokemiske systemer 10 point Uorganisk kemi 5 point 60

61 2006/2007 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN Fysisk kemi 5 point Anvendelse af analytisk kemi i uorganisk og fysisk kemi, 2,5 point laboratoriekursus Organisk kemi 7,5 point 4. Semester Kemisk og bioteknologisk procesteknik 12,5 point Teknisk termodynamik 5 point Biologisk kemi 7,5 point Materialelære 5 point 5. Semester Praktik 30 point 6. Semester Proces- og produktdesign 10 point Reaktionsteknik 5 point Regulering og styring af kemiske processer 5 point Sandsynlighedsregning og statistik 5 point Valgfri 5 point 7. Semester Ledelse og organisation 5 point Eksamensprojekt 15 point Valgfri 10 point Ingeniørpraktik For at tilmelde sig praktik skal den studerende have opfyldt følgende krav: 4) semester bestået. 5) Den studerende skal have været tilmeldt samtlige kurser på 3. og 4. semester og have bestået mindst 105 point. Eksamensprojekt For at tilmelde sig eksamensprojekt skal den studerende have bestået semester. Valgfrie Kurser Valgfrie kurser kan vælges blandt alle kurser på DTU, idet det dog må bemærkes, at de skal have et passende videregående sigte. Er du interesseret i et bestemt fagligt område kan du sandsynligvis finde et relevant kursus i Kursusbasen på På hjemmesiden for Kemi og Økonomi, findes en oversigt over de kurser, som er forhåndsgodkendte. Ønsker du at tage et andet valgfrit kursus, skal det forhåndsgodkendes af studielederen. Eksamensprojektet udgør 15p; det står dig frit for at lave et større projekt (max 30p) på bekostning af valgfri fag. En del af de valgfri kurser kan du bruge til at kvalificere dig til at læse videre til civilingeniør som beskrevet efterfølgende. Videreuddannelse til civilingeniør Uddannelsen giver dig mulighed for at fortsætte med at læse videre til civilingeniør på 2 år. 61

62 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/2007 Det naturlige fortsættende studium vil være Kemisk og Biokemisk Teknologi. For at kvalificere dig til dette studium skal du tage mindst 10 ECTS point inden for følgende kurser: Matematik Sandsynlighedsregning Introduktion til Operationsanalyse Statistisk Kvalitetskontrol Numeriske Algoritmer Biokemi* 2702x Molekylær Mikrobiologi* Organisk kemi 2* *Disse kurser anbefales specielt af Kandidatstudielederen for Kemisk og Biokemisk Teknologi Det vil også være muligt at læse videre til civilingeniør med retning Bioteknologi. Her er kravet, at mindst 10 ECTS point er taget inden for følgende kurser: Matematik Sandsynlighedsregning Introduktion til Operationsanalyse Statistisk Kvalitetskontrol Numeriske Algoritmer Biokemi* 2702x Molekylær Mikrobiologi* *Disse kurser anbefales specielt af kandidatstudielederen for Bioteknologi En tredje mulighed er kandidatretningen i Anvendt Kemi (Advanced and Applied Chemistry), hvor kravet er 10 ECTS point inden for følgende kurser: Matematik Sandsynlighedsregning Introduktion til Operationsanalyse Statistisk Kvalitetskontrol Numeriske Algoritmer Koordinationskemi* Organisk kemi 2* *Disse kurser anbefales specielt af kandidatstudielederen for Anvendt Kemi Vil du vide mere om kemisporet Vil du vide mere om kemisporet eller have andre praktiske oplysninger, findes oplysningerne på 3%B8konomi.aspx eller du kan kontakte studielederen. Studieleder Karsten Clement Institut for Kemiteknik Bygning 227, Rum 219 Tlf.: [email protected] 62

63 2006/2007 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2. Teknologi og Økonomi Internetteknologisporet På Internetteknologi og Økonomi-sporet får du indblik i de forskellige kommunikationsformer, både fastnet og trådløs, samt hvordan man sammenkobler disse til større kommunikationsnetværk. Du får praktisk erfaring med design af brugergrænseflader og funktionalitet inden for interaktive multimedie applikationer. Du får også mulighed for at arbejde med projektplanlægning, e-handel, strategier og IT løsninger, så du er rustet til at overskue det hastigt voksende e-business område. På samme tid får du, via CBS-kurser i virksomheders beslutningsanalyse, erhvervsret og økonomistyring, et solidt indblik i de vilkår som industrien arbejder under. Og hvordan udvikling, produktion, salg og marketing er tæt forbundne i en teknologisk virksomhed. Uddannelsen Uddannelsen til diplomingeniør i Teknologi og Økonomi Internetteknologisporet varer 3 1/2 år og er opdelt på 7 semestre. Den første del af uddannelsen består af obligatoriske fag. I uddannelsen indgår ét semesters ingeniørpraktik, der er placeret i femte semester. Den sidste del af uddannelsen er mere valgfri, idet der udover obligatoriske kurser kan vælges mellem mange af de kurser, der udbydes på DTU. Dette indebærer, at man har mulighed for at specialisere sig inden for et område af interesse, som så eventuelt kan uddybes gennem det afsluttende eksamensprojekt. 1. semester starter bl.a. med en introduktion til ingeniørarbejde. Her bliver du introduceret til hvordan det er at studere på DTU og hvad du kan forvente at komme til at arbejde med som færdig ingeniør. Herudover vil du lære grundlæggende programmering, og i den sidste del af semestret skal du påbegynde et projekt i Internetprogrammering. På CBS får du en forståelse af virksomhedens beslutningssituationer. 2. semester er koncentreret på CBS. Udover en fortsættelse af kurset i virksomhedernes beslutningsprocesser, vil du få en forståelse af virksomhedernes juridiske og økonomiske aspekter. Faget erhvervsret handler om aftaler, køb, erstatning, lån, kredit, osv. og om de grundlæggende principper inden for retspleje, selskabsret, forsikring, arbejdsret og markedsret. Økonomistyring beskæftiger sig med mange af de grundlæggende teorier og metoder til styring af virksomhedens økonomi. 3. semester beskæftiger sig især med organisatoriske aspekter af IT. Du lærer at planlægge og gennemføre et IT projekt i praksis. Du lærer om hvordan brugerne kan integreres i design af IT systemer og om hvordan IT systemer kan anvendes til computermedieret kommunikation internt og eksternt i virksomhederne. 4. semester giver en generel introduktion til telekommunikationsteknologi fra punkt-tilpunkt kommunikationssystemer til mere komplekse kommunikationssystemer som f.eks. Internettet. Du vil herudover lærer om objektorienteret programmering og om anvendelse af databaser. Endelig indeholder semestret 1-2 valgfri kurser. 5. semester er praktiksemestret, hvor du arbejder et halvt år i en dansk eller udenlandsk virksomhed med ingeniørrelevante opgaver. 6. semester indeholder fortsatte studier i praktisk implementering af IT-systemer i organisationer. Du får en bedre forståelse af hvad en organisation er og hvordan IT og kommunikationsteknologi spiller i den forbindelse. På Introduktion til e-business, der udbydes i samarbejde med IBM lærer du om hvordan e-business anvendes i praksis som en del af virksomhedernes overordnede forretningsstrategi. Herudover indeholder semestret 1-2 valgfri kurser. 7. semester indeholder først og fremmest det afsluttende eksamensprojekt. Herudover er der et kursus i Windowsprogrammering og en introduktion til koncepter og processer be- 63

64 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/2007 nyttet i forbindelse med udvikling af højniveau Internetprotokoller og applikationer. Eksamensprojektet er ofte et målrettet forsknings- eller udviklingsprojekt i samarbejde med eller på en virksomhed. Projektarbejde indgår på alle semestre i et eller flere fag, og ofte i et samarbejde mellem flere fag. Du bliver derfor trænet i gruppearbejde og skriftlig og mundtlig fremstilling; arbejdsformer, der er meget anvendt i erhvervslivet. Studieplan for Teknologi og Økonomi Internetteknologisporet En oversigt over studieplanen ses i følgende skema. 1. Semester VB Virksomhedens beslutningsanalyse (CBS) Fortsættes 2. semester DiploMat 10 point Indledende programmering 5 point Ingeniørarbejde (Internetteknologi og Økonomi) 2,5 point Projekt i Internetprogrammering Fortsættes 2. semester 2. Semester VB Virksomhedens beslutningsanalyse (CBS) 15 point VØ Virksomhedens økonomistyring (CBS) 8 point ERVR Erhvervsret (CBS) 9 point Projekt i Internetprogrammering 7,5 point 3. Semester Introduktion til statistik 5 point Interaktionsdesign 10 point IKT Systemudvikling 10 point CMC and distributed work 5 point 4. Semester Diskret matematik 5 point OOAD og databaser 10 point Introduktion til telekommunikation 10 point Valgfri 5 point 5. Semester Praktik (inkl. Praktikforberedende forløb) 30 point 6. Semester Organisationer og IKT 10 point Introduktion til e-business 5 point Valgfri (CBS/DTU) 15 point 7. Semester Windows programmering 5 point Udvikling af Internetteknologier 10 point Eksamensprojekt 17,5 point 64

65 2006/2007 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN Ingeniørpraktik For at tilmelde sig praktik skal den studerende have opfyldt følgende krav: 3) semester bestået. 4) Den studerende skal have været tilmeldt samtlige kurser på 3. og 4. og 5 semester og have bestået mindst 110 point. Eksamensprojekt For at tilmelde sig eksamensprojekt skal den studerende være tilmeldt praktik. Valgfrie kurser og anbefalede forløb Diplomingeniøruddannelsen i IT giver adgang til kandidatretningen i Informatik (Computer Science and Engineering), forudsat at mindst 10 ECTS point er taget inden for følgende kurser: Matematik Sandsynlighedsregning Introduktion til Operationsanalyse Statistisk Kvalitetskontrol Numeriske Algoritmer Indledende Kryptografi* Datalogisk Modellering 2* *Disse kurser anbefales specielt af kandidatstudielederen i Informatik Et andet naturligt fortsættende studium vil være en Master i ICT ( IKT Konvergens og tjenester eller IKT Design, organisationer og markeder ) som er end del af telekommunikationsretningen. Valgfrie kurser kan i øvrigt vælges blandt alle kurser på DTU, idet det dog må bemærkes, at de skal have et passende videregående sigte. Er du interesseret i et bestemt fagligt område kan du sandsynligvis finde et relevant kursus i Kursusbasen på Følende kurser er forhåndsgodkendte: Udvikling af softwareprodukter 5 point Digitalteknik 5 point Datasikkerhed 10 point Programmeringsteknikker 10 point Introduktion til kunstig intelligens 5 point Neurale Netværk og Soft Computing 10 point Programmering i C point Introduktion til mobilkommunikation 10 point Avanceret datakommunikation 5 point Access og hjemmenetværk 5 point Vil du vide mere om it-sporet Vil du vide mere om uddannelsen eller have andre praktiske oplysninger, kan du finde oplysningerne på instituttets hjemmeside eller du kan kontakte studielederen. Studieleder Morten Falch CICT/COM 65

66 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/2007 Bygning 371, Rum 216 Tlf.:

67 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Regelsamling 1. Velkommen til studiet 1.1 Studiekort Studerende skal have et gyldigt studiekort. Studiekortet er personligt og må ikke overdrages til andre. Du skal medbringe studiekortet som legitimation ved eksamen, når du henvender dig i Studieinformationen og som adgangskort til DTU s databarer. Du får studiekortet tilsendt, når du bliver optaget på DTU. Du skal forny kortet i august/september måned hvert år i forhallen ved Studieinformationen i bygning 101. Hvis dit studiekort bliver væk, skal du henvende dig i Studieinformationen for at få kortet spærret og få et nyt. Prisen for et erstatningskort er 50 kr. Sammen med studiekortet får du et password. Det giver adgang til databarerne, til Portalen og til CampusNet, som bl.a. benyttes ved tilmelding til undervisning og eksamen. 1.2 Vigtige meddelelser om studiet Studiemeddelelser fra Afdelingen for Uddannelse og Studerende sættes op på Portalen. Studiemeddelelserne er vigtige, og DTU forudsætter, at de er kendt af de studerende. Institutterne sætter meddelelser om undervisning op i den bygning, hvor der undervises, eller som meddelelser på CampusNet/ Portalen. 1.3 Rygning Rygning er ikke tilladt indendørs på DTU. 1.4 Forsikringsforhold for studerende Som studerende på DTU er du ikke omfattet af de almindelige regler om arbejdsmiljø og er derfor heller ikke omfattet af nogen arbejdsskadeforsikring eller anden forsikring. Du er således selv ansvarlig for dine forsikringsforhold under studiet. Polyteknisk Forening har 21. juni2006 oplyst, at der er tegnet en kollektiv ulykkesforsikring, der omfatter studerende under ophold på DTU. Forsikringen er kun tegnet for ét år ad gangen. Hvis PF s forsikring ikke forlænges, er det en mulighed at tegne en fuldtidsulykkesforsikring. Studerende optaget på DTU s diplomingeniørretning Arktisk Teknologi er ikke dækket af PF s forsikring under opholdet i Grønland, så de studerende opfordres til at tegne en fuldtidsforsikring i denne periode. 1. Forsikring under praktikophold (diplom- og levnedsmiddelingeniørstudiet) Under praktikophold i Danmark, der indgår som obligatorisk del af uddannelsen, er du dækket af praktikstedets lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Ved indgåelse af aftale om praktik bør du sikre dig, at arbejdsgiveren er klar over denne forpligtelse. Ved praktikophold uden for Danmark bør du tegne en rejseforsikring med sygeforsikring, da det gule sygesikringsbevis kun dækker ved rene ferierejser. Du skal sikre dig, at den tegnede forsikring dækker de aktuelle forhold. 2. Forsikring under individuelle projekter, inkl. virksomhedsprojekter Du er som hovedregel ikke forsikret under projekter, der udføres på en anden institution eller i en virksomhed. Du henvises til selv at få spørgsmålet afklaret i virksomheden og tegne de relevante forsikringer. 3. Forsikring under studieophold i udlandet Ved studieophold, der enten er støttet af rejsestipendier eller er selvfinansieret, er du kun dækket af dine egne forsikringer, også for så vidt angår sygdom. Du bør sikre dig, at den REGELSAMLING 67

68 REGELSAMLING 2006/2007 tegnede forsikring dækker de aktuelle forhold. Der kan tegnes forsikring gennem PF eller via dit eget forsikringsselskab. De danske universiteter har indgået en aftale om tilbud af rejseforsikringer, se Hvis du framelder dig Folkeregisteret i forbindelse med udlandsophold, kan du efter hjemkomst fra visse lande være omfattet af en karensperiode på 6 uger, for så vidt angår sygesikringen. Der kan tegnes forsikring for denne periode. 2. Regler for undervisning 2.1 Tilmelding til kurser Du skal være tilmeldt undervisning for at følge kurser, laboratorieøvelser, kursusarbejder, gruppearbejde og lign., få informationer via CampusNet samt få undervisningsmateriale (noter m.v.). Du må ikke tilmelde dig kurser, hvor du allerede har opnået bedømmelsen 6 eller derover (13-skalaen), bestået (karakterskala bestået/ikke bestået). Ved fornyet tilmelding vil disse kursustilmeldinger blive afvist. Et kursus gennemføres normalt kun, hvis der er mindst 5 studerende tilmeldt. Andre regler for minimumsdeltagelse kan være angivet i kursusbeskrivelsen. En underviser kan afbryde et kursus, hvis ikke mindst 3 studerende regelmæssigt følger undervisningen. Andre regler for minimumsdeltagelse kan være angivet i kursusbeskrivelsen. Hvis der i kursusbeskrivelsen kun er angivet diplom som type (ud over deltidsuddannelse), er kurset kun åbent for diplomingeniørstuderende; civilingeniørstuderende vil blive afmeldt. Hvis type angiver både diplom og BSc Eng, er kurset åbent for både diplom- og BSc Eng studerende. Det kan dog angives i bemærkningerne til kursusbeskrivelsen, at kurset er forbeholdt diplomingeniørstuderende, men at BSc Eng studerende er velkomne i det omfang, der er ledige pladser. Du kan kun deltage i én lodtrækning for hver skemaplacering, og du må derfor kun tilmelde dig ét kursus i hver skemaplacering, hvis der er deltagerbegrænsning på kurserne. Tilmeldingssystemet forhindrer ikke, at du tilmelder dig flere kurser, selv om der er skemasammenfald. Afdelingen for Uddannelse og Studerende vil inden lodtrækning foretage en tilfældig afmelding af dine kurser, hvis du er tilmeldt kurser med skemasammenfald, så du kun er registreret på ét kursus med deltagerbegrænsning (i hver skemaplacering). Det er dit ansvar, at dine tilmeldinger på CampusNet er korrekte. BSc Eng og diplomingeniørstuderende, der starter på 1. semester, samt gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse bliver tilmeldt kurser af Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Al anden tilmelding foretages af den studerende selv. Du kan se tidsfrister m.v. i Studiehåndbogens kapitel 4.[ny titel fra BL] REGELSAMLING 2.2 Forudsætninger for kurser Forudsætninger og regler for deltagelse findes i kursusbeskrivelserne. Obligatorisk Kurser, der er angivet som obligatorisk forudsætning, skal af sikkerhedsmæssige grunde være bestået, før du kan deltage i kurset. Du kan tilmelde dig kurset og deltage i evt. lodtrækning, hvis du har bestået forudsætningskurserne eller er tilmeldt eksamen i forudsætningskurserne. Faglig 68

69 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET De anførte kurser er udgangspunkt for undervisningen, men kræves normalt ikke bestået inden tilmelding eller deltagelse i undervisning eller eksamen. Ønskelig Kurser eller faglige områder den kursusansvarlige ønsker, at du er bekendt med. Hvis du ikke opfylder forudsætningerne, har du ikke krav på at få faglig vejledning og kan om nødvendigt bortvises fra undervisningen. Der påhviler undervisere, instruktører og lign. et ansvar for, at øvelser og andre laboratorieog værkstedsaktiviteter foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt. De skal derfor give omhyggelig instruktion. Hvis du viser manglende forståelse for de sikkerhedsmæssige problemer og/eller ikke følger instruktioner, kan du bortvises fra undervisningen. 2.3 Deltagelse i kurser med deltagerbegrænsning Rettidigt tilmeldte fuldtidsstuderende vil deltage i evt. lodtrækning forud for gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse. Eftertilmelding til kurser med deltagerbegrænsning kan kun ske efter aftale med underviseren. Gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse vil få plads på overtegnede kurser forud for de fuldtidsstuderende, der melder sig efter tilmeldingsfristen. Diplomingeniør-/levnedsmiddel-kurser Det kan angives i bemærkningerne til kursusbeskrivelsen, at kurset er forbeholdt diplomingeniørstuderende, men at civilingeniørstuderende er velkomne i det omfang, der er ledige pladser. (Se afsnit 2.1, nr. 7) I tilfælde af overtegning til et diplomkursus kan det undtagelsesvis blive nødvendigt at afvise tilmeldinger også fra diplomingeniørstuderende. I disse tilfælde har førstegangstilmeldte fortrinsret. De nærmere regler fastsættes i øvrigt af dekanen. Civilingeniør-/levnedsmiddel-kurser Der foretages lodtrækning blandt de rettidigt tilmeldte studerende efter nedenstående regler. Gæstestuderende, der er optaget på et udenlandsk universitet, er på forhånd sikret et vist antal af de udbudte pladser, forudsat at de opfylder de sikkerhedsmæssige forudsætninger. Studerende, der er optaget på de internationale MSc uddannelser, vil få plads uden om lodtrækningen på de kurser, der er obligatoriske ifølge deres studieplaner. På de øvrige kurser indgår internationale MSc studerende i evt. lodtrækning på samme måde som overbygningsstuderende. 1. Kurser med obligatoriske forudsætninger Du kan kun deltage i et kursus, hvis du har bestået eventuelle obligatoriske forudsætninger inden kursets start. De obligatoriske forudsætninger fremgår af kursusbeskrivelsen. Hvis forudsætningskurser er fagpakke- og kernestofkurser, er forudsætningerne opfyldt, hvis du har opnået karakteren 5. Overbygningsstuderende og studerende på de engelske MSc uddannelser kan deltage i lodtrækningen, hvis de ved tilmeldingen over for underviseren dokumenterer, at forudsætningskravene er opfyldt, selv om de obligatoriske forudsætningskurser ikke er bestået på DTU, men fx er meritoverført. 2. Kurser med faglige forudsætninger De studerende, der har bestået forudsætningskurserne, og de studerende, der afventer karakter i forudsætningskurserne, deltager på lige fod i lodtrækningen. Hvis forudsætningskurser er fagpakke og kernestofkurser, er forudsætningerne opfyldt, hvis du har opnået karakteren 5. Det forudsættes, at overbygningsstuderende og MSc-studerende opfylder de faglige forudsætninger til de valgte kurser, og de deltager derfor i lodtrækning på lige fod med de studerende, der har bestået forudsætningskurserne. REGELSAMLING Afvisning af studerende fra overtegnede kurser 69

70 REGELSAMLING 2006/2007 Hvis du ikke møder op og heller ikke har kontaktet underviseren og fået skriftlig godkendelse af senere fremmøde, kan du ikke beholde din plads på et overtegnet kursus efter nedenstående tidspunkter. Din plads vil så overgå til den af de tilstedeværende reserver, der har det laveste nummer på reservelisten. 13-ugers perioden: Efter undervisningens afslutning på kursets første undervisningsdag. 3-ugers perioden: Fire timer efter kursets start. 2.4 Deltagelse i undervisning -obligatoriske opgaver Du har generelt ikke mødepligt, men i en del kurser (øvelseskurser, laboratoriekurser etc.) er aktiv deltagelse dog en forudsætning for at bestå. Ved projekter kan fremlæggelse og opponering på andres fremlæggelse være obligatorisk. Aflevering af opgaveløsninger og rapporter kan være et tilbud eller indgå som en del af eksamen. Du kan kun forvente at få rettet hjemmeopgaver, der er afleveret til tiden. 2.5 Frist for undervisningsmateriale og pensumlister Alt stof, hvori der kan stilles opgaver eller spørgsmål til eksamen, bør foreligge ved semestrets start, dog senest i forbindelse med den undervisningsaktivitet hvortil det knytter sig. Materiale, der indgår i eksamens-pensum, skal foreligge senest 3 uger før undervisningsperiodens udløb sammen med pensumbeskrivelse eller anden læsevejledning, der klart beskriver, hvad der indgår i eksamenskravene. 2.6 Rettelser til kursusbeskrivelser Væsentlige ændringer til kursusbeskrivelserne skal senest foreligge følgende datoer: juni for 13-ugers perioden i efteråret - november for 3-ugers perioden i januar november for 13-ugers perioden i foråret april for 3-ugers perioden i juni. Undtagelsesvis kan der foretages ændringer i løbet af undervisningsperioden, hvis der er enighed herom mellem underviseren og alle de tilmeldte studerende, og studienævnet godkender ændringen. Proceduren i disse særlige tilfælde er: 1. Forslaget til ændring drøftes eksempelvis til en forelæsning. 2. Ændringsforslaget formuleres skriftligt og sendes til godkendelse hos studienævnet. 3. Herefter udsendes forslaget via CampusNet til alle tilmeldte studerende som en meddelelse. Meddelelsen skal klart markere, at der er tale om et forslag, som gennemføres, med mindre der kommer indsigelse fra en eller flere studerende. Der gives de studerende en frist på mindst 14 dage til at komme med indvendinger mod ændringen. 4. Hvis der ikke indløber indvendinger mod ændringsforslaget, udsender underviseren en ny meddelelse, som offentliggør, at der ikke har været indvendinger mod ændringen, som herefter er vedtaget. 5. Evt. ændringer i kursusbeskrivelserne bør foretages tidligt i semestret. REGELSAMLING De godkendte ændringer vil løbende blive ajourført i kursusbeskrivelserne på DTU s hjemmeside Specialkurser, projekter og ph.d.-kurser Specialkurser Indholdet af et specialkursus aftales mellem den/de studerende og en vejleder. Tilmelding til specialkurser foregår på institutterne på en elektronisk tilmeldingsblanket, som sendes til Afdelingen for Uddannelse og Studerende inden undervisningsperiodens start. 70

71 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Pointstørrelsen for et specialkursus kan være 5 25 med spring på 2½ point. 5 point svarer til ca. 140 timers arbejde. Den indgåede aftale om et specialkursus er bindende for begge parter og kan kun ændres efter ansøgning til det relevante studienævn. Samarbejde med en virksomhed Et specialkursus eller projekt kan udføres helt eller delvist i en virksomhed i Danmark eller i udlandet. Det faglige indhold skal aftales vejleder. Det er vejlederens ansvar at sikre et tilstrækkeligt højt fagligt/teoretisk niveau i opgaven. Projektet dokumenteres i en rapport. Ved fastlæggelsen af pointtallet skal der alene tages hensyn til den forventede arbejdsbelastning ved projektet, hvilket betyder, at længden af opholdet i virksomheden ikke i sig selv er pointudløsende. Den studerende skal selv finde en virksomhed, men mange institutter har kontakter til en række virksomheder. Kontrakt Det anbefales, at der udarbejdes en kontrakt, som underskrives af den studerende, vejleder og virksomheden, da alle tre parter skal være enige om projektoplægget. Indholdet af kontrakten skal beskrive de vigtigste forhold omkring projektet: Projekttitel/oplæg, konkrete arbejdsopgaver, forventet arbejds- og mødetid, længden af opholdet i virksomheden etc. samt eventuelt ønske fra virksomheden om fortrolighed. På hvert institut er der en kontraktansvarlig, som kan hjælpe med udarbejdelsen af kontrakten, se Portalen: Det anbefales, at projekter i samarbejde med virksomheder først gennemføres i den sidste del af studiet. Forsikring Under ophold i en virksomhed i forbindelse med et projekt dækker den af Polyteknisk Forening tegnede forsikring ikke. Ph.d. kurser MSc studerende kan efter aftale med vejleder følge lektioner på ph.d.-kurser som en del af et specialkursus. Tilmeldingen foregår på instituttet. 2.8 Sygdom eller andet lovligt forfald Hvis du pga. sygdom eller andet lovligt forfald ikke kan deltage i obligatoriske undervisningselementer eller gennemføre laboratorie- eller tegnestueaktiviteter, skal du give besked til den ansvarlige underviser snarest muligt. Du kan ansøge om at få den obligatoriske aktivitet gentaget eller afløst af en tilsvarende aktivitet, men du har ikke krav på andet end at tage aktiviteten om, næste gang kurset gennemføres. Du skal, hvis det forlanges, indsende lægeattest, som du selv betaler. (Se afsnit 3.5 Sygdom ved eksamen). 2.9 Evaluering af undervisningen Der afholdes via CampusNet evaluering af undervisningen på alle kurser ved semestrets afslutning. Evalueringerne behandles af institutternes studienævn Klage over undervisning og vejledning Hvis du er utilfreds med undervisningen på et kursus eller med vejledningen i forbindelse med et projekt (fx polyteknisk midtvejsprojekt, bachelorprojekt eller eksamensprojekt), skal du straks henvende dig til underviser/vejleder for at få problemet løst. Jo hurtigere henvendelsen sker, jo større er muligheden for, at problemerne løses. Hvis denne henvendelse ikke løser problemerne, er der fastlagt følgende regler for klager over undervisning/vejledning: REGELSAMLING 71

72 REGELSAMLING 2006/2007 Klagen skal være begrundet og indgives senest 14 dage efter afslutningen af undervisningsforløbet. Klagen, der skal være skriftlig, sendes til instituttets studienævn. Studienævnet informerer institutlederen og sørger for, at underviser/vejleder høres. Studienævnet sender snarest muligt svar til dig med kopi til institutleder. Institutleder træffer, på baggrund af Studienævnets svar, afgørelse om eventuelle tjenstlige foranstaltninger i forhold til underviser/ vejleder. Kan du ikke acceptere studienævnets besvarelse, skal du inden 2 uger klage til dekanen for den pågældende uddannelse. Klagen, der skal være skriftlig og begrundet, sendes til Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Dekanens afgørelse kan ikke påklages, med mindre der er begået retlige fejl. Hvis du mener, at der er retlige mangler ved dekanens afgørelse, kan du klage til ministeriet. Klagefrist: 2 uger fra at dekanens afgørelse er meddelt. 3. Regler for eksamen 3.1 Tilmelding og afmelding Tilmeldingsfrister: - Vintereksamen: 1. november - Sommereksamen: 15. april Alle aktiviteter der skal indgå i uddannelsen, skal bedømmes. For at få en bedømmelse skal du være tilmeldt eksamen for aktiviteten. Alle kursustilmeldinger overføres til eksamenstilmeldinger. Du kan ikke deltage i en eksamen eller få bedømt fx en afløsningsopgave, hvis du ikke er tilmeldt eksamen i kurset. Du skal tilmelde dig via CampusNet, hvis du vil deltage i eksamen i andre/flere kurser end dem, der er overført fra kursustilmeldingerne. Det kan fx være deltagelse i reeksamen eller sygeeksamen. Det er dit ansvar, at du er korrekt tilmeldt til eksamen. Du kan ikke tilmelde dig til eksamen i kurser, du har bestået, dvs. hvor du har opnået bedømmelsen 6 eller derover (13-skalaen), bestået (karakterskala bestået/ ikke bestået) eller godkendt (bedømmelsen godkendt/ikke godkendt). REGELSAMLING Mht. delprøver i et kursus er hovedreglen: Beståede delprøver kan ikke tages om inden for samme kursusforløb. Hvis et kursus er bestået, kan ingen delprøver tages om. Et kursus er bestået, når den samlede vurdering af alle delprøver er mindst 6 eller bestået. Undtagelsesmuligheden er: Det kan fastlægges i kursusbeskrivelsen, at beståede delprøver kan erstatte delprøver i et efterfølgende kursusforløb. I særlige tilfælde kan studienævnet give en studerende dispensation til, at beståede delprøver erstatter delprøver i et efterfølgende kursusforløb. Du har 3 eksamensforsøg i hvert kursus. Der kan søges dispensation til yderligere forsøg, hvis det begrundes i usædvanlige forhold. Manglende studieegnethed kan ikke rummes inden for usædvanlige forhold. (Se afsnit 4.3 Dispensation). Selv om et kursus findes i flere udgaver med forskellige kursusnumre, har du kun tre forsøg samlet. Du har krav på, at der afholdes eksamen i et kursus, selv om der ikke har været afholdt undervisning, hvis du er dumpet i kurset i semestret før eller er registreret som syg ved eksa- 72

73 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET men i semestret før. Er der til en eksamen ikke tilmeldt studerende, der opfylder disse krav, kan eksamen blive aflyst. De tilmeldte studerende vil i så fald blive underrettet skriftligt herom. Du kan senest afmelde dig en eksamen 15 hverdage før første dag i eksamensperioden. Efter afmeldingsfristen tæller tilmeldingen som et eksamensforsøg. Hvis du udebliver fra en eksamen, du er tilmeldt til, tæller det som et eksamensforsøg. Udeblivelsen medfører ikke, at du har krav på, at der afholdes eksamen i det efterfølgende semester, men du kan deltage, hvis eksamen af anden grund afholdes. Du kan deltage i eksamen i to kurser i samme skemagruppe, hvis eksamenerne ikke afholdes som skriftlige eksamener i samme eksamenshalvgruppe. Alle eksamensresultater vil fremgå af dit karakterblad, og dit eksamensdiplom vil indeholde alle beståede eksamener inden for din studieordning. For gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse gælder særlige regler for eksamenstilmelding. (Se afsnittene: Gæstestuderende og Deltidsuddannelse, kompetenceudvikling.) Eksamensprojekter, bachelorprojekter og kandidatspecialer er ligeledes eksamener, men tilmeldingen forgår via en indberetning fra dit institut. der henvises i øvrigt til studieplanerne for de enkelte uddannelser. 3.2 Bedømmelsesformer og karaktergivning Halvdelen af diplomingeniøruddannelsen og en tredjedel af DTU s øvrige uddannelser skal evalueres med ekstern censur. Bedømmelsesform og karakter-skala skal angives i kursusbeskrivelserne. Bedømmelsen kan ske enten i 13-skalaen eller med bedømmelsen bestået/ikke bestået. Prøver skal afspejle kursets mål og indhold. De kan være skriftlige, praktiske eller mundtlige eller en kombination af disse, fx som forskellige delprøver i kursusforløbet. Studienævnet træffer i forbindelse med godkendelse af kursusbeskrivelsen beslutning om, hvilken bedømmelsesform, herunder delprøver, der skal benyttes i kurset. Et kursus kan enten bedømmes ved helhedsvurdering eller ved et vægtet gennemsnit af delkaraktererne. Benyttes helhedsvurdering, oplyses resultater for delprøver ikke. Benyttes delkarakterer, er den samlede karakter det vægtede gennemsnit af delkaraktererne. Det er således muligt at bestå kurset samlet, uanset at ikke alle delprøver er bestået. I kursusbeskrivelsen angives, hvilken vægt der ved bedømmelsen lægges på de enkelte delprøver. Karaktererne 13 og 00 kan ikke gives ved afrunding. En samlet karakter på 6 kan ikke opnås ved oprunding. Ændring af bedømmelsesform og karakterskala i kurser på civilingeniøruddannelsen skal godkendes af studienævnet, efter retningslinjer fastsat af dekanen. Ændringer på diplomkurser skal godkendes af dekanen. Projekter, der helt eller delvis gennemføres i private virksomheder, kan af hensyn til oplysninger om virksomhedshemmeligheder, know how og lignende i opgaven, behandles som fortrolige, og den mundtlige fremlæggelse kan lukkes for offentligheden. Det kan aftales, at rapporten ikke må gøres offentligt tilgængelig. Fortrolighed og lukning af fremlæggelse skal REGELSAMLING 73

74 REGELSAMLING 2006/2007 aftales med vejleder og institutleder. Se i øvrigt Ved bedømmelse af skriftlige arbejder, herunder eksamens- og bachelorprojekt, vægtes det faglige indhold tungest. Den studerendes formuleringsevne indgår med en mindre men dog betydende vægt ved bedømmelsen, mens staveevnen kun indgår med ringe vægt. Eksaminationsgrundlaget for et eksamensprojekt skal være aftalt på forhånd mellem den studerende og vejleder. Det skal være aftalt om evt. bilag indgår i bedømmelsesgrundlaget. Skriftlige arbejder, rapporter og lign. skal afleveres på papir, med mindre andet er aftalt med underviseren. De angivne bedømmelsesformer er nærmere beskrevet nedenfor. Andre bedømmelsesformer skal godkendes af det relevante studienævn. Mht. bedømmelse af eksamensprojekter, bachelorprojekter, kandidatspecialer, m.v. henvises i øvrigt til regler om disse i studieplanerne. Mundtlig prøve Som udgangspunkt er alle mundtlige prøver offentlige, men kan på grund af særlige omstændigheder lukkes for offentligheden. Mundtlige prøver kan afholdes over flere dage. Det aftales med de studerende, hvilke dage der benyttes udover den fastsatte eksamensdag (Se afsnit 2.6 Rettelser til kursusbeskrivelser). Skriftlig prøve Prøven er altid enkeltmands. Varigheden angives i kursusbeskrivelsen. Eksamensopgaven skal foreligge på undervisningssproget. Ved eksamen, hvor al undervisning og alt undervisningsmateriale er på engelsk, skal eksamensopgaven kun findes på engelsk. Ved blandet dansk/engelsksproget undervisning skal eksamensopgaverne findes på begge sprog. Eksamensbesvarelsen kan uanset undervisningssproget afleveres på dansk. Brug af hjælpemidler til skriftlig eksamen skal meddeles ved kursets start, hvis det ikke fremgår af kursusbeskrivelsen. (Se afsnit 3.3. Brug af hjælpemidler ved eksamen) Institutterne har ansvaret for udarbejdelsen af eksamensopgaverne. Opgaverne godkendes af den eller de undervisere, der har stået for undervisningen i det pågældende kursus. Opgaverne skal endvidere godkendes af den eller de censorer, der skal deltage i bedømmelsen af besvarelserne. Som en vejledning for de studerende skal der i forbindelse med formulering af skriftlige eksamensopgaver angives, hvilken vægt de enkelte opgaver (spørgsmål) tænkes tillagt ved bedømmelsen. REGELSAMLING Hvis der til en skriftlig eksamen tilmelder sig færre end 10 studerende, har underviseren ret til indtil en uge efter eksamenstilmeldingsfristen at ændre bedømmelsesformen til mundtlig eksamen. Denne tilrettelægges under passende hensyntagen til, at de studerende har forventet skriftlig eksamen. Ved en eventuel ændring i bedømmelsesformen skal instituttet underrette de studerende herom. Hvis eksamensformen ændres til mundtlig eksamen, kan underviseren anmode de tilmeldte studerende om at henvende sig på instituttet vedr. planlægning af eksamen. Hvis underviseren og alle de tilmeldte studerende er enige herom, kan i stedet vælges en anden godkendt bedømmelsesform. Praktisk prøve udført som en del af undervisningen eller som en afsluttende prøve Kurser bestående af øvelser (laboratoriekurser, værkstedskurser mv.) kan løbende bedømmes, eller der kan udføres en praktisk prøve i slutningen af kurset. Ved løbende bedømmelse skal godkendelseskriterierne være kendt ved undervisningens start. Prøverne kan være enkeltmands eller gruppevis (max. 6 studerende), idet der også her skal ske en individuel bedømmelse. De enkelte studerendes indsats skal klart fremgå af arbejdet. 74

75 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Skriftlige arbejder, rapporter, hjemmeopgaver eller lignende udarbejdet i løbet af undervisningsperioden, eventuelt med efterfølgende mundtlig eksamination Eksamen i et kursus kan bestå af udarbejdelsen af skriftlige arbejder, rapporter, opgaver eller lignende udarbejdet i løbet af undervisningsperioden. Arbejdet kan udføres enkeltmands eller i grupper (max. 6 studerende). Sker det i grupper, skal gruppeprojekterne efterfølges af en mundtlig eksamination, efter reglerne for individuel bedømmelse ved gruppeprojekter. En vejledende vægtning mellem rapport og fremlæggelse kan angives i kursusbeskrivelsen (fx ligeligt, mindre men dog betydende vægt, 0-50 %). Fastlæggelse af tidspunkt for fremlæggelsen skal ske i samråd med de studerende. 3.3 Brug af hjælpemidler ved eksamen Generelt skal eksamensopgaverne være udformet således, at det ikke bliver en eksamen i brug af hjælpemidler. Vægten skal lægges således, at du prøves i din faglige viden på eksamenstidspunktet. Du må ikke skaffe dig uberettiget adgang til informationer under eksamen. Derfor må du ikke medbringe mobiltelefon eller lignende. Det, der afleveres som opgavebesvarelse, skal være udarbejdet under prøven. Medbragte skemaer, modeller m.v. vil ikke indgå i bedømmelsen. Nogle få redskaber, der ikke giver ny information under prøven, men kan sikre korrekt form og beregning, må medbringes: Du må altid anvende almindelige ordbøger. Dvs. retskrivningsordbogen, nu-dansk ordbog og sprogordbøger, svarende til Gyldendals røde ordbøger. Men ikke fx tekniske eller kliniske ordbøger. Du må medbringe en almindelig lommeregner, med mindre instituttet stiller lommeregner til rådighed og angiver dette i kursusbeskrivelsen. Medbragte lommeregnere må ikke rumme andet end regnefunktioner. En bærbar PC er må således ikke medbringes som lommeregner. Der kan i kursusbeskrivelsen være angivet tre kategorier af hjælpemidler: 1. Ingen hjælpemidler udover almindelige ordbøger og lommeregner, jf ovenfor, tilladt (Lommeregner må ikke medbringes, hvis instituttet stiller lommeregner til rådighed). 2. Skriftlige hjælpemidler (dvs. bøger, noter, gamle hjemmeopgaver m.v., men ikke tekniske hjælpemidler) 3. Alle hjælpemidler tilladt (dvs. udover skriftlige også bærbare pc er) Lommeregnere, pc er og andre elektroniske hjælpemidler må ikke have displays, der kan ses af andre end den, som anvender apparatet, udsende lydsignaler eller på nogen måde kunne kommunikere med andre elektroniske hjælpemidler i eller uden for eksamenslokalet. Tilladte hjælpemidler til skriftlig eksamen fremgår af kursusbeskrivelsen. Der gøres opmærksom på, at du selv er ansvarlig for medbragte hjælpemidler, og det gælder generelt, at DTU ikke stiller nogen form for faciliteter til rådighed for brug af disse. Der vil ikke blive givet ekstra tid, hvis de medbragte hjælpemidler har fejlfunktion, mangler strøm eller lign. Der gælder særlige regler for studerende på SPS ordningen. De skal for hver eksamen have godkendt de hjælpemidler de udover de tilladte har brug for. 3.4 Forlænget tid til eksamen Hvis du kan dokumentere en funktionsnedsættelse eller lignende, der har specifik betydning for, hvordan du kan gennemføre en skriftlig eksamen, kan du søge om forlænget tid til eksamen. Funktionsnedsættelse eller lignende kan fx være ordblindhed. REGELSAMLING 75

76 REGELSAMLING 2006/2007 Er dansk ikke dit modersmål, og er din adgangsgivende eksamen ikke dansk, kan du søge ekstra tid til skriftlige eksamener i kurser, hvor eksamen kun foregår på dansk. Dispensation gives i så fald for et begrænset tidsrum efter optagelsen og kun til studerende optaget på en dansksproget fuldtidsuddannelse. Der kan evt. også søges dispensation fra kravet om, at der ved skriftlige opgaver skal lægges vægt på stave- og formuleringsevner. Det vil ikke fremgå af dit endelige diplom, hvis du har fået ekstra tid ved eksamen. Evt. ansøgning om ekstra tid skal afleveres i Studieinformationen inden udløbet af tilmeldingsfristen til eksamen (vintereksamen 1. november og sommereksamen 15. april). 3.5 Sygdom ved eksamen Hvis du pga. sygdom ikke kan deltage i en eksamen eller må forlade eksamen, skal du senest en uge efter eksamensperioden sende en lægeattest til Studieinformationen, hvis dine eksamener i sygdomsperioden ikke skal tælle som et eksamensforsøg. Du skal selv betale for attesten. Hvis du bliver syg under selve prøven, skal du underrette en eksamensvagt eller eksaminator, inden du forlader eksamen. Følgende regler gælder for udfærdigelsen af lægeattesten: Du skal senest kontakte lægen på eksamensdagen, evt. pr. telefon. Som attest bruges en uarbejdsdygtighedserklæring. Er sygdomsperioden på lægeattesten af kortere varighed, har attesten gyldighed i 14 dage efter udstedelsen. Er sygdomsperioden af længere varighed, har lægeattesten gyldighed i 4 uger efter udstedelsen. Eksamen i det eller de kurser, hvor du har været sygemeldt, aflægges normalt ved næste eksamenstermin. (Se afsnit 3.8 Afholdelse af reeksamen og sygeeksamen). Hvis du på grund af dokumenteret sygdom ikke kan overholde en af de fastsatte tidsfrister for studiet, forlænges fristen uden ansøgning, indtil der igen afholdes eksamen i kurset (typisk næste eksamenstermin). Hvis du trods sygdom gennemfører en prøve, tæller prøven som et forsøg. Opstår der i din nærmeste kreds sygdom, eller indtræffer der alvorlige begivenheder, der kan påvirke din eksamenspræstation, anbefales det, at du henvender dig i Studieinformationen for at få vejledning i, hvordan du skal forholde dig. REGELSAMLING Hvis du bliver syg, mens du laver bachelorprojekt, speciale eller eksamensprojekt, skal du underrette vejlederen omgående. Hvis du ønsker projektperioden forlænget pga. sygdom, kan instituttet dispensere til en kortere forlængelse. Ved længerevarende sygdom kan du på baggrund af lægeattest få eksamensprojektperioden forlænget ved henvendelse i Studieinformationen. 3.6 Censorer Det fremgår af kursusbeskrivelsen, om der er ekstern censur. Som hovedregel anvendes der censorer: - Ved bedømmelse af eksamensprojekt, bachelorprojekt, kandidatspeciale m.v. - Ved mundtlig eksamen - På BSc Eng uddannelsen i teknologiske linjefag, hvor det er muligt og naturligt. 76

77 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Eksamensbekendtgørelsen fastsætter, at både eksaminator og censor under voteringen skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen. Notaterne er til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse ved en eventuel klagesag. 3.7 Tidsfrister for karaktergivning Eksamen/13-ugers kurser Senest 3 uger efter sidste dag i eksamensperioden. 3-ugers kurser Juni: Senest 6 uger efter sidste dag i 3-ugers perioden. Januar: Senest 3 uger efter sidste dag i 3-ugers perioden. Ingeniørpraktik Senest 4 uger efter afleveringsdatoen. Ved aflevering i sommerferieperioden - medio juni til medio august - dog 7 uger efter. Eksamensprojekter/Bachelorprojekter/kandidatspecialer/ m.v. Karakteren gives i forbindelse med den mundtlige fremlæggelse. Fremlæggelsen skal ske senest 4 uger efter afleveringen af den skriftlige rapport; ved afleveringsfrist i sommerferieperioden - medio juni til medio august - dog 7 uger efter. Kan fristen undtagelsesvis ikke overholdes, underrettes den studerende og Afdelingen for Uddannelse og Studerende. (Se afsnit 3.12 Datering af diplom). Hvor intet andet er nævnt, er tidsfristen eksklusiv juleferie og faste fridage, men ikke undervisningsfrie perioder. Såfremt tidsfristerne undtagelsesvis ikke kan overholdes, skal instituttet sende besked via CampusNet eller til de tilmeldte studerende. Meddelelsen skal indeholde oplysning om grunden til forsinkelsen og dato for, hvornår karaktererne kan forventes. Kopi af meddelelsen sendes til Afdelingen for Uddannelse og Studerende. 3.8 Afholdelse af reeksamen og sygeeksamen Der afholdes re- og sygeeksamen i den efterfølgende ordinære eksamenstermin typisk i samme skemagruppe og eksamenshalvgruppe som den ordinære eksamen. Du skal selv melde dig til eksamen. Bedømmelsesformen ved en reeksamen kan være en anden end ved den ordinære eksamen. Information om bedømmelsesform fås på instituttet. Hvis du dumper eller har været syg ved en eksamen i den eksamenstermin, hvor du skulle have afsluttet din uddannelse, har du mulighed for reeksamen i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Hvis du ønsker en reeksamen/sygeeksamen, skal du henvende dig i Studieinformationen senest en måned efter karakterafleveringsfristen. 3.9 Snyd ved eksamen og anden bedømmelse DTU betragter det som eksamenssnyd, hvis du til en prøve afleverer arbejde, der ikke er din egen selvstændige præstation til den pågældende prøve, eller hvis du anvender ikke tilladte hjælpemidler ved en prøve. DTU betragter det ligeledes som eksamenssnyd, hvis du giver en anden studerende hjælp til at overtræde reglerne for eksamen. REGELSAMLING Som eksempler på eksamenssnyd kan nævnes afskrift fra andre, afskrift fra egne tidligere prøver og kommunikation om opgaveløsninger under individuelle prøver under opsyn. 77

78 REGELSAMLING 2006/2007 Et skriftligt arbejde kan kun danne grundlag for bedømmelse én gang. Arbejder, der tidligere er bedømt på DTU eller andre uddannelsesinstitutioner, kan ikke indgå i fornyet bedømmelse, uanset den opnåede karakter. Reglerne for citat og kildehenvisning i skriftlige opgaver er, at citater skal angives med citationstegn ved begyndelse og slutning af citatet, og der skal enten i parentes eller note henvises til kilden for citatet. Hvor der ikke citeres direkte, men dog bygges på en bestemt kilde, skal denne angives i parentes eller note. Det skal indberettes til Afdelingen for Uddannelse og Studerende, hvis der opstår formodning om overtrædelse af reglerne for eksamen. Overtrædelse kan medføre sanktioner. (Se afsnit 8.2 Disciplinære foranstaltninger). Efter høring af den/de indberettede studerende træffer Afdelingen for Uddannelse og Studerende/dekanen for den pågældende uddannelse afgørelse i sagen. Hvis den studerende mener, at der er retlige mangler ved afgørelsen, kan den studerende klage til DTU inden for en frist på to uger. Disse regler er fastsat af rektor for DTU i medfør af Universitetsloven af 8. maj 2003, 14 stk Klager over eksamen Fristen for klager over eksamener er 2 uger efter offentliggørelsen af bedømmelsen på CampusNet. For mundtlige eksamener er det 2 uger efter afholdelse af eksamen. (Hvor intet andet er nævnt, er tidsfristen eksklusiv helligdage og faste fridage, men ikke undervisningsfrie perioder). En klage over eksamensbedømmelse skal være skriftlig og begrundet. Klagen sendes til Studieinformationen. Klagen skal indeholde navn, adresse, studienr. samt kursusnr. for det berørte kursus. Klagen forelægges underviser og censor. Hvis du ikke er enig i underviserens og censors afgørelse i klagesvaret, kan du anke afgørelsen. Fristen er to uger fra, at du har fået meddelt bedømmernes afgørelse. Anken sendes til Studieinformationen Datering af diplom Hvis du afslutter studiet med et bachelorprojekt, eksamensprojekt eller speciale, vil dit diplom blive dateret med datoen for den mundtlige fremlæggelse. For at være bedst muligt stillet ved arbejdsløshed skal du være tilmeldt arbejdsløshedskassen senest 14 dage efter datoen på dit diplom. Hvis du slutter med pointtilskrivning for kurser, vil dit diplom blive dateret med den dato, hvor det sidste kursus er bestået. Du kan være kommet i den situation, at du har gennemført et kursus, ud over hvad der kræves for at opfylde studieordningens krav. Det kan så være uklart, hvilket kursus der er dit sidste. I så fald skal du henvende dig i Afdelingen for Uddannelse og Studerende og træffe nærmere aftale om datering af dit diplom. REGELSAMLING 4. Meritoverførsel, studieophold i udlandet, dispensation, orlov m.v. 4.1 Meritoverførsel Studier gennemført ved en anden (dansk eller udenlandsk) videregående uddannelse kan meritoverføres, hvis undervisningen svarer til et af DTU s kurser eller har et fagligt niveau svarende hertil (universitetsniveau). For diplomingeniørstuderende kan der meritoverføres fra ingeniørhøjskoler. Det er dog ikke alle kurser, der kan overføres. Kurser, der falder uden for uddannelsernes fagområde, meritoverføres ikke. 78

79 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Meritoverførsel kan medføre ændringer i studieplanernes krav om fx beståelseskrav og tidsfrister for gennemførelse af studiet. De kurser, der meritoverføres til DTU, skal være bedømt til mindst karakteren 6, bestået eller godkendt. Kandidatspecialet kan ikke meritoverføres Ved meritoverførsel skal du være opmærksom på, at mindst 90 point af dit studium inkl. dit afsluttende projekt skal opnås ved aktiviteter gennemført på DTU. Ved meritoverførsel skelnes mellem, om et kursus falder inden for eller uden for de fagområder, som dit studie ved DTU omfatter. Højst 15 point på bachelor- og 10 point på kandidatuddannelser må være opnået uden for det specifikke fagområde, forudsat at de er generelt ingeniørrelevante. For den 5-årige uddannelse efter studieordninger før 2004 er det 15 point. Hvis du kun mangler at gennemføre dit afsluttende projekt, men ellers opfylder alle krav i din uddannelse, kan du ikke søge om meritoverførsel af yderligere point. Hvis et DTU-kursus dækkes af et kursus fra en anden uddannelsesinstitution, overføres karakteren, hvis der er givet karakter efter 13-skalaen. I andre tilfælde overføres karakteren bestået. Studieaktiviteter, der er gennemført mere end 5 år før optagelsen, kan ikke meritoverføres. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra denne regel. Det samme gælder kurser gennemført på DTU ved genoptagelse eller ny optagelse på en DTU-uddannelse. Du kan søge om at få forhånds-godkendt både danske og udenlandske studieophold. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at undervisningen er på universitetsniveau, dvs. svarende til DTU s, samt angivelse af arbejdsbelastningen. Forhåndsgodkendelse af udlandsophold sikrer, at du er registreret studieaktiv i det semester, hvor du på grund af studieophold evt. ikke er tilmeldt undervisning på DTU. For yderligere information henvises til Studievejledningen eller Studieinformationen. Ansøgning om meritoverførsel skal vedlægges evt. forhåndsgodkendelse, kursusbeskrivelse og dokumentation for beståelse af kurset/kurserne. Desuden skal der vedlægges en officiel beskrivelse, af den karakterskala, kurset er bedømt efter. Hvis du ikke har en forhåndsgodkendelse, skal ansøgningen også indeholde dokumentation for universitetsniveau og arbejdsbelastning. Meritoverførselsskema samt vejledning kan fås i Studievejledningen, hvor også det udfyldte skema skal afleveres. DTU s institutter afgiver udtalelse, hvis kurset skal erstatte et DTU kursus, om evt. faglig pointspærring til DTU-kurser, samt om kurset/kurserne falder inden for eller uden for DTU s fagområder. Civilingeniøruddannelsens merit- og dispensationsudvalg (CMDU) og Diplomingeniøruddannelsens merit- og dispensationsudvalg (DMDU) fastlægger retningslinier for administrative afgørelser og træffer i øvrigt afgørelse om merit og dispensation. Diplom- og levnedsmiddelingeniørstuderende, der før optagelsen har gennemført en videregående teknikeruddannelse, kan få dele af denne uddannelse meritoverført. Nærmere oplysninger fås hos studieretningens uddannelses-leder/studieleder. 4.2 Studieophold i udlandet Ordinære studerende på alle studieretninger har mulighed for at tage på studieophold i udlandet. En grundig beskrivelse af studiemulighederne og ansøgningsfrister finder du i brochuren Ta et semester i udlandet, som du kan hente i Sektionen for Internationalt Samarbej- REGELSAMLING 79

80 REGELSAMLING 2006/2007 de. Brochuren indeholder også oversigter over de universiteter, som DTU har udvekslingsaftaler med. Den obligatoriske ingeniørpraktik på diplom- og levnedsmiddelingeniørstudiet kan gennemføres i udlandet. Se afsnittene om diplom og levnedsmiddelpraktik. Du kan søge DTU om økonomisk støtte under udlandsopholdet, når opholdet er meritgivende eller på anden måde indgår som en del af studiet på DTU. Ansøgningsfrist: 2. maj og 2. oktober. For at komme i betragtning til stipendier gennem Sokrates-programmet og DTU s internationaliseringspulje skal følgende betingelser være opfyldt: Du skal være indskrevet på DTU. Du skal have opnået mindst 60 point svarende til 1 års normeret studium. BSc Eng og kandidatstuderende på individuel studieplan samt studerende på overbygning skal have gennemført mindst 20 point på civilingeniøruddannelsen. Du må ikke tidligere have modtaget internationaliseringsmidler fra DTU. Du kan maksimalt få støtte til 12 måneders studie-/praktikophold. Studerende på overbygningsuddannelsen kan maksimalt få støtte til 1/2 år (svarende til 30 point). For Sokrates-ansøgere gælder en mindste opholdsperiode på 3 måneder. For andre ansøgere gælder en mindste opholdsperiode på 1 måned. Du skal være fuldtidsstuderende under opholdet, dvs. læse det normerede antal point, så studietiden ikke forlænges. Dvs. at du skal følge kurser, gennemføre specialkursus, projektarbejde eller godkendt praktik under udlandsopholdet. I alt minimum 20 point/semester. Ansøgere under et Sokrates-program må ikke betale studieafgift til værtsuniversitetet. For Sokrates-ansøgere gælder endvidere regler for statsborgerskab: Du skal enten være statsborger i et af EU-landene, i Norge, Island, Liechtenstein, Cypern, Tyrkiet, Bulgarien eller Rumænien. Hvis du ikke er statsborger i et af ovennævnte lande, skal du have permanent opholdstilladelse, officiel status som flygtning eller være statsløs i Danmark. Hvis du har andet statsborgerskab end dansk, kan du ikke umiddelbart regne med at få stipendium til studieophold i det land, hvori du har statsborgerskab. Stipendieansøgning kan udskrives fra DTU s hjemmeside på afhentes i Den Internationale Studievejledning eller i Studieinformationen i bygning 101. Se desuden legatopslag på Portalen REGELSAMLING 4.3 Dispensation Hvis du fx ikke overholder de tidsfrister, der er angivet i studieordningen, eller du dumper i 3. eksamensforsøg i et obligatorisk kursus, kan du kun fortsætte studiet, hvis du opnår en dispensation. DTU kan dispensere fra disse regler på baggrund af usædvanlige forhold, og du gøres opmærksom på, at manglende studieegnethed ifølge eksamensbekendtgørelsen ikke kan rummes inden for usædvanlige forhold. DTU kan afmelde dig, hvis du ikke opfylder studieordningens krav, med mindre du har søgt dispensation. Du vil altid blive adviseret i god tid inden. Hvis du får behov for at søge dispensation i dit studium, anbefales det, at du kontakter Studievejledningen og får pjecen Om at søge dispensation ved DTU. Pjecen er udgivet af studievejlederne. 80

81 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET En dispensationsansøgning skal være begrundet og vedlagt en realistisk studieplan for dit videre studium. Det anbefales, at du udarbejder en ny studieplan i samråd med en studievejleder. Studieplanen skal sikre, at du har tilstrækkelig tid til at følge undervisningen i de berørte kurser. Har du fået dispensation til et ekstra eksamensforsøg, skal dette eksamensforsøg gennemføres hurtigst muligt. Hvis du søger dispensation på baggrund af fx sygdom, kan DTU kræve sygdommen dokumenteret i form af en lægeattest, som du selv skal betale. Dispensationsansøgninger skal afleveres i Studieinformationen. 4.4 Orlov Du kan søge orlov uden begrundelse, når du har været tilmeldt eksamener, der svarer til et års studier (60 point) ved den uddannelse, du er indskrevet på. I hele studietiden kan du højst få orlov uden begrundelse i ét studieår. Du kan enten søge orlov en gang for et helt år, eller to gange af max. et semesters varighed pr. gang. Du kan derudover søge orlov med særlig begrundelse fx på grund af barsel, sygdom eller militærtjeneste. Hvis du er dumpet i 3. eksamensforsøg i et obligatorisk kursus eller er faldet for en tidsfrist, kan du først søge evt. orlov, når du har opnået dispensation til fortsat studium. Al studieaktivitet skal ophøre i orlovsperioden. I det semester, hvor du har holdt orlov, må du ikke deltage i eksamen, 3-ugers kurser eller aflevere eksamensprojekt, selv om orloven er udløbet. Under alle former for orlov stoppes eventuel SU, og tidsfrister i din studietid forlænges med orlovsperioden (regnet i hele semestre). For at deltage i valg til de styrende organer skal du være indskrevet den første i den måned, valget udskrives, og fortsat være studerende ved valgets afholdelse. Du kan kun udøve din stemmeret og bevare din valgbarhed under orlov af mere end 6 måneders varighed, hvis orlovsperioden udløber senest ved funktionsperiodens begyndelse. Du skal i orlovsperioden holde dig orienteret om de studiemeddelelser, DTU offentliggør Hvis du i orlovsperioden bliver optaget på en anden uddannelse, skal du efter orlovsperioden sørge for at afmelde det ene af studierne, da du kun må være indskrevet som aktiv studerende på én uddannelse. Du skal aflevere orlovsansøgningen i Studieinformationen senest 3 uger inde i den søgte orlovsperiode. Speciel ansøgningsblanket kan udskrives fra oversigt over blanketter på Portalen, eller afhentes i Studieinformationen. Reglerne er udarbejdet i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved visse videregående uddannelser nr. 149 af 6. marts 2006 Videnskabsministeriets bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne nr. 362 af 20. maj Afmelding fra studiet Hvis du ønsker at afmelde dit studium på DTU, skal du sende et underskrevet brev om det til Studieinformationen. Du kan ikke være indskrevet ved mere end en heltidsuddannelse ad gangen, med mindre du tager kurser med henblik på meritoverførsel og som gæstestuderende. 5. SU (Statens Uddannelsesstøtte) SU gives normalt kun til danske statsborgere. Er du udenlandsk statsborger, har du dog under visse betingelser mulighed for at få SU til din uddannelse. Læs betingelserne på REGELSAMLING 81

82 REGELSAMLING 2006/2007 For at være berettiget til SU skal du være studieaktiv, og du må ikke være mere end 12 mdr. forsinket i din uddannelse. Hvis du modtager SU, kontrollerer Afdelingen for Uddannelse og Studerende, om du er studieaktiv. Kontrollen foretages en til to gange hvert semester. Antal klip til uddannelsen Du kan max. få SU til den normerede studietid + 12 måneder. Normeret studietid på: Diplomingeniørstudiet: 3 1/2 år (heraf 3 år med SU og 6 måneder med praktik, der normalt er lønnet). BSc Eng studiet 3 år og kandidatstudiet: 2 år. Antal tildelte klip vil fremgå af din støttemeddelelse. Hvis du tidligere har brugt SU-klip på en videregående uddannelse, vil disse blive trukket fra det antal klip, du har til din nuværende uddannelse. SU-klippe-kortet vil ofte først blive reguleret efter første SU-udbetaling. Løn i en del af uddannelsen Modtager du i en periode løn som led i din uddannelse, er du ikke SU-berettiget i denne periode. Hvis du fx får løn for gennemførelse af et projekt, skal du derfor henvende dig i Studieinformationen for at få din SU standset i den periode, hvor du modtager løn. Studieaktiv Du er studieaktiv, når du opfylder pointkravene i nedenstående skema. Klip Point Klip Point Klip Point Klip Point Klip Point REGELSAMLING I skemaerne er der ud for hvert klip angivet det antal point, du mindst skal have opnået for at få klippet udbetalt. Det er antal opnåede point, der tæller, ikke eksamenstilmeldinger. Ud for hvert klip er angivet det antal point, du mindst skal have opnået for at få dette klip udbetalt. Eksempel: For at få klip nr. 13 udbetalt, skal du mindst have opnået 5 point. Civilingeniørstuderende optaget i september 2003 eller tidligere skal følge pointskalaen, der fremgår af Portalen, Studieinaktiv Hvis du ikke opfylder pointkravet, når der laves aktivitetskontrol, vil du blive erklæret studieinaktiv, og du er først støtteberettiget og kan søge SU igen fra den måned, du har opnået det krævede antal point. Det er ikke eksamenstilmeldinger, der tæller, men kun antal opnåede point. Du skal være opmærksom på, at du ikke kan få befordringsrabat, hvis du er erklæret studieinaktiv. 82

83 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Specialpædagogisk støtte (SPS) SPS er en støtteordning, der skal sikre, at studerende med et fysisk eller psykisk handicap (inkl. læse- eller skrivevanskeligheder) så vidt muligt kan gennemføre en videregående uddannelse på lige fod med andre. SPS skal søges hos SU-styrelsen gennem DTU hurtigst muligt efter optagelsen. Ansøgningsskema og yderligere oplysninger findes på SU-styrelsens hjemmeside eller ved henvendelse i Afdelingen for Uddannelse og Studerende. 6. Gæstestuderende (Diplomingeniør-, bachelor- eller kandidatstuderende fra en anden videregående uddannelsesinstitution) Du kan følge kurser som gæstestuderende på DTU, hvis du er indskrevet som heltidsstuderende på en anden videregående uddannelse. For at blive indskrevet som gæstestuderende skal din nuværende uddannelsesinstitution forhåndsgodkende, at du kan få DTU-kurserne meritoverført til din nuværende uddannelse. Er du HD-studerende, kan du ikke blive indskrevet som gæstestuderende på DTU, da HDstudiet er udbudt som en deltidsuddannelse. Du henvises derfor til at tilmelde dig kurser på DTU under deltidsuddannelse. DTU s kursusudbud fremgår af DTU s hjemmeside Der gælder følgende specielle regler for gæstestuderende: Adgangskrav Som gæstestuderende skal du opfylde de almindelige adgangskrav til ingeniørstudierne. Hvis du har en udenlandsk eksamen, kræves det dog ikke, at du har bestået danskprøve for at blive optaget. Det er i stedet op til dig selv at vurdere, om du har de fornødne dansk- /engelskkundskaber til at kunne følge undervisningen, men underviseren kan bortvise dig fra undervisningen, hvis du hæmmer undervisningen pga. manglende sprogkundskaber. Tilmeldingsfrister Efterårssemestret: 13-ugers perioden: 1. august 3-ugers perioden: 1. december Forårssemestret: 13-ugers perioden: 1. januar 3-ugers perioden: 15. maj Det gælder dog for udenlandske gæstestuderende, at EU-borgere skal have meldt sig til DTU henholdsvis 1. december og 1. juli, mens studerende fra lande uden for EU skal have meldt sig til DTU henholdsvis 1. november og 1. april. Udenlandske gæstestuderende optages kun gennem udvekslingsaftaler. Tilmelding Du kan tilmelde dig elektronisk på DTU s hjemmeside eller afhente en tilmeldingsblanket i Studieinformationen i bygning 101. Pris Deltagelse i kurser og eksamen er gratis for gæstestuderende. Kurser Du kan tilmelde dig alle kurser undtagen sprogkurser, praktik på diplom- og levnedsmiddelingeniøruddannelserne samt enkelte andre kurser. Det fremgår af kursusbeskrivelserne, hvilke kurser det drejer sig om. Læreanstalternes Fælles Kurser følger en særlig tilmeldingsprocedure. REGELSAMLING 83

84 REGELSAMLING 2006/2007 Lodtrækning I en evt. lodtrækning om pladserne på et kursus med deltagerbegrænsning vil de rettidigt tilmeldte fuldtidsstuderende få plads før gæstestuderende. Eksamen Du kan kun deltage i en eksamen, hvis du er tilmeldt undervisningen i semestret umiddelbart forud. Dine tilmeldinger bliver overført som eksamenstilmeldinger, ca. 14 dage inden tilmeldingsfristen til eksamen udløber. Hvis du dumper til en eksamen, har du samme rettigheder til reeksamen og sygeeksamen som heltidsstuderende. (Se afsnit 3. Regler for eksamen) Tilmelding til reeksamen kan ske ved at kontakte Studieinformationen i følgende perioder: - Vintereksamen: 15. oktober - 1. november - Sommereksamen: april april. 7. Betalingsuddannelser på DTU, for studerende uden for EU/EØS 7.1. Hvem skal betale? EU/EØS statsborgere skal ikke betale studieafgift på studieprogrammer, da studieafgifterne for disse er finansieret af den danske stat. Landene er Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland, Østrig, Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn samt Island, Liechtenstein og Norge Alle andre lande defineres som ikke EU/EØS lande og statsborgere skal fra 1. august 2006 betale studieafgift på videregående uddannelser i Danmark. Følgende ikke EU/EØS statsborgere vil dog fortsat være fritaget for at betale studieafgift: Studerende der er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem et dansk universitet og et eller flere universiteter i udlandet. Studerende med tidsubegrænset eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark. Studerende der har fået tildelt statsfinansieret friplads med stipendium efter 19 stk. 6 i lov om universiteter (se afsnit 4 nedenfor). Studerende der er optaget på DTU s bacheloruddannelse, diplomuddannelse og MSc programmer før 1. august 2006 eller før og som stadig er studieaktive. Studerende, der har dobbelt statsborgerskab i både et EU land og et ikke EU land. REGELSAMLING 7.2. Pris for betalingsstuderende på DTU s uddannelser Studieafgiften for betalingsstuderende på DTU s uddannelser er DKK / Euro pr. studieår. Dog med undtagelse af Diplomingeniøruddannelsens ½ års praktik, som koster DKK Alle priser er udarbejdet på baggrund af finanslov Pris for betalings-gæstestuderende Gæstestuderende fra ikke EU/EØS lande, der er optaget på DTU uden om en udvekslingsaftale, er ifølge lovgivningen forpligtet til at betale studieafgift. 84

85 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET DTU s Section for International Affairs (herefter International Affairs) optager almindeligvis ikke studerende, der kommer uden for udvekslingsaftaler. DTU s institutter optager imidlertid et antal ikke EU/EØS studerende uden for udvekslingsaftaler. Disse studerende kommer ofte til DTU via faglige kontakter og skriver som regel projekt i stedet for at tage kurser (evt. kombineret med et enkelt kursus eller to). Institutterne skaffer selv bolig til disse studerende. Ifølge gældende lovgivning er DTU fremover forpligtet til at opkræve studieafgift for disse studerende: Lov om ændring af lov om universiteter (universitetsloven); LBK nr 280 af 21/03/2006. Prisen for betalings-gæstestuderende er DKK /6.750 Euro pr. påbegyndt semester. I løbet af et semester har de studerende ret til at deltage i alle aktiviteter de ønsker inden for programmet (projekt og/eller kurser). Studerende, der deltager i aktiviteter svarende til mindre end 30 points pr. semester skal også betale DKK /6.750 Euro pr. semester. Betalings-gæstestuderende er i øvrigt underlagt de samme betalingsbetingelser og regler vedr. studiet som betalingsstuderende på de ordinære uddannelser (jf betalingsbetingelserne nedenfor). Der skal mht. gæstestuderende fra andre danske universiteter laves ad hoc aftaler, så vi undgår at studerende indskrevet ved f.eks. KU skal betale dobbelt Statsfinansieret friplads med stipendium og tuition waivers Et begrænset antal statsfinansierede scholarships, der dækker studieafgift og leveomkostninger, vil være til rådighed for meget velkvalificerede ansøgere til DTU s MSc programmer i Alle ansøgere tages i betragtning til scholarships, dvs. at der ikke skal indsendes en separat ansøgning om scholarships. Det forventes at et antal tuition waivers vil være til rådighed for meget velkvalificerede ansøgere til DTU s MSc programmer i Yderligere informationer om scholarships og tuition waivers er tilgængeligt hos International Affairs Betalingsbetingelser Betalingsfrister og -betingelser Betaling for studieafgiften opkræves pr. semester og det er ikke muligt at betale i mindre rater (f.eks. to rater pr. semester). Studerende kan også vælge at betale for et helt studieår af gangen. Betalingsfristerne er: Bachelor i teknisk videnskab Diplomingeniøruddannelsen 1. september for efterårssemestret 1. februar for forårssemesteret MSc degree programmerne* 1. juli for efterårssemesteret 1. december for forårssemesteret *AUS kan i særlige tilfælde fastsætte anden betalingsfrist f.eks. optagelse udenfor de ordinære optagelsesterminer. I udgangspunktet betales for gennemførelse af i alt henholdsvis 180 points (bachelor), 210 (diplom) og 120 (MSc) med normeret belastning på 30 point pr. semester. REGELSAMLING 85

86 REGELSAMLING 2006/2007 I løbet af et semester har de studerende ret til at gennemføre lige så mange aktiviteter indenfor programmet (projekter og/eller kurser) som de ønsker. Studerende på bachelor- og diplomuddannelsen eller MSc programmerne, der gennemfører færre aktiviteter end de 30 normerede points pr. semester skal også betale DKK /6.750 Euro pr. semester. Prisen for Diplomingeniøruddannelsens praktik er DKK /1420 Euro pr. semester. Studerende, der ikke har færdiggjort studiet på normeret studietid, har ret til at færdiggøre uddannelsen i løbet af yderligere et studieår uden at skulle betale studieafgift. Studerende, der ikke har færdiggjort uddannelsen på normeret studietid + et år (dvs. inden 1. september) skal derefter betale DKK /6.750 Euro pr. påbegyndt semester. Hvis Diplomingeniøsuddannelsens semesterpraktik gennemføres senere end normeret studietid + 1 år, skal der betales DKK /1.420 Euro. Studerende, der færdiggør studiet på mindre end de normerede antal semestre, skal betale studieafgift for det fulde antal semestre samt eventuelt praktik. Udsættelse af betalingen Hvis en studerende ikke er i stand til at betale studieafgift inden de fastsatte betalingsfrister kan han/hun ansøge om en udsættelse på op til 3 måneder. Ansøgningen skal foregå skriftligt og skal afleveres i Studieinformationen/International Affairs senest 14 dage inden den officielle betalingsfrist. Dekanen for den pågældende uddannelse træffer afgørelse i sagen. Hvis den studerende ikke har betalt studieafgiften inden den aftalte frist vil den studerende blive afmeldt det studieadministrative system, hvorved den studerende ikke kan tilmelde sig eksamen. Udsættelse af betalingen vil kun blive bevilliget i særlige tilfælde. Studerende der ikke betaler til tiden Første semester studerende, der ikke har betalt studieafgiften ved studiestart, og som ikke har opnået en aftale med Afdelingen for Uddannelse og Studerende om udsættelse, vil ikke få udleveret studiekort før studieafgiften er betalt. Studerende på øvrige semestre, der ikke betaler studieafgiften til tiden vil umiddelbart efter betalingsfristen få tilsendt et rykkerbrev. Hvis den studerende ikke har betalt studieafgiften efter to uger vil han/hun få tilsendt endnu et rykkerbrev. Hvis den studerende to uger efter at det andet rykkerbrev er sendt fra DTU endnu ikke har betalt studieafgiften vil den studerende blive afmeldt det studieadministrative system, hvorved den studerende ikke kan tilmelde sig eksamen. Den studerende vil blive genåbnet i det studieadministrative system umiddelbart efter at restancen er betalt. REGELSAMLING Orlov Betalingsstuderende er underlagt DTU s generelle regler for orlov. Dog er betalingsstuderende forpligtet til at aflevere orlovsansøgningen til Studieinformationen/International Affairs mindst 14 dage før betalingsfristen, hvis de vil undgå at betale studieafgift for det pågældende semester. Studerende der påbegynder en orlov efter at semesteret er startet og som ikke har søgt om orlov inden betalingsfristen, vil ikke få tilbagebetalt studieafgiften. I tilfælde af alvorlig sygdom eller død (egen, partners eller nærmeste families) vil der kunne søges om at få tilbagebetalt studieafgiften for indeværende semester. Ansøgning (samt dokumentation) om at få tilbagebetalt studieafgiften skal foregå skriftligt og skal afleveres i 86

87 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Studieinformationen/ International Affairs senest 3 uger inde i orlovsperioden. Dekanen for den pågældende uddannelse træffer afgørelse i sagen. Det er ikke ved orlov muligt at opnå tilbagebetaling af studieafgiften for et igangsat semester (f.eks. hvis det viser sig at eksamensresultaterne ikke lever op til forventningerne) i andre tilfælde end ved alvorlig sygdom og død (egen, partners eller nærmeste families). Afmelding fra studiet Betalingsstuderende er underlagt DTU s generelle regler for afmelding fra studiet. Dog skal betalingsstuderende, der ønsker at afmelde sig studiet, aflevere en skriftlig afmelding til Studieinformationen/International Affairs senest 14 dage inden semesterstart, hvis de vil undgå at betale studieafgift for det pågældende semester. Når/hvis studiet genoptages Når studiet genoptages efter orlov eller efter afmelding fra studiet, skal der betales fuld studieafgift uanset om den studerende på et tidligere tidspunkt har fulgt (men ikke gennemført) kurser der indgår i programmet efter orloven/genoptag af studiet. Tilbagebetaling Første-semester-studerende, der endnu ikke er indskrevet på DTU: Studerende, der har betalt studieafgift, og som af forskellige grunde (f.eks. manglende opholdstilladelse) ikke indskriver sig på DTU, vil få tilbagebetalt den fulde studieafgift efter 1. oktober/1. marts. Første-semester-studerende, der er startet på første semester: Studerende, der springer fra studiet inden 1. november/1. april i deres første semester på DTU, har ret til at få tilbagebetalt 50% af studieafgiften eks. udgifter til bankgebyrer uanset årsagen til frafaldet. Kun studerende, der afleverer en skriftlig afmelding til Studieinformationen/International Affairs senest 1. november/1.april i deres første semester på DTU, vil få udbetalt 50% af studieafgiften eks. udgifter til bankgebyrer. Øvrige tilfælde: I tilfælde af alvorlig sygdom eller død (egen, partners eller nærmeste families) vil der kunne søges om at få tilbagebetalt studieafgiften for indeværende semester. Ansøgning (samt dokumentation) om at få tilbagebetalt studieafgiften skal foregå skriftligt og skal afleveres i Studieinformationen/ International Affairs senest 3 uger efter at afmeldingen er afleveret i Studieinformationen/ International Affairs. Dekanen for den pågældende uddannelse træffer afgørelse i sagen. Studerende der har betalt for et fuldt studieår og som afmelder sig studiet senest 14 dage inden starten på det andet semester i studieåret har ret til at få tilbagebetalt studieafgiften eks. udgifter til bankgebyrer for det andet semester. Studieafgifter vil normalt ikke blive tilbagebetalt for studerende, der har passeret 1. november/1. april på deres første semester på DTU. Dog vil skriftlige ansøgninger om tilbagebetaling blive taget i betragtning i særlige tilfælde (dvs. i tilfælde hvor ansøgeren kan påvise at DTU ikke har levet op til sine forpligtelser). Ansøgningen skal foregå skriftligt og skal afleveres i Studieinformationen/ International Affairs. Dekanen for den pågældende uddannelse træffer afgørelsen i sagen. REGELSAMLING Ansøgninger om tilbagebetaling af studieafgifter, der er indgivet mere end et år efter betalingen vil ikke komme i betragtning. 87

88 REGELSAMLING 2006/ Studieophold i udlandet Studerende, der opholder sig i udlandet (f.eks. på et udenlandsk universitet), som en del af uddannelsen på DTU, skal fortsat betale studieafgift til DTU Studieskift Studerende på uddannelserne har ret til at skifte uddannelsesprogram i henhold til reglerne i DTU s studiehåndbog. Studerende der skifter program skal som udgangspunkt betale fuld studieafgift for de normerede studieår. De skal desuden betale fuld studieafgift for studier, der ligger udover normeret studietid + 1 år. Studerende, der har skiftet program og som evt. (f.eks. pga. meritoverførsel fra det tidligere program til det nye program) færdiggør uddannelsen på mindre end de normerede semestre, skal kun betale studieafgift for hvert påbegyndt semester Merit Meritoverførsel fra hjemuniversitetet (kun for studerende på MSc degree programmer): Studerende på DTU s MSc uddannelser, som ønsker at meritoverføre kurser taget på deres hjemuniversitet, kan med godkendelse fra programkoordinatoren meritoverføre kurser for maximalt 30 point. Den studerende skal betale undervisningsafgift efter en forholdsmæssig beregning. De/den første rate/rater betales fuldt ud, prisen justeres først i sidste rate af betalingen. Et ECTS point koster DKK (225 Euro) Meritoverførsel fra DTU: En MSc studerende der tidligere har været gæstestuderende på DTU kan overføre maximalt 60 point optjent på DTU. Reglerne for meritoverførsel står beskrevet i studiehåndbogen. Undervisningsafgiften vil blive justeret efter en forholdsmæssig beregning. De/den første rate/rater betales fuldt ud, prisen justeres først i sidste rate af betalingen. Et ECTS point koster DKK (225 Euro) REGELSAMLING 7.9. Uddannelsesafgift under Åben Uddannelse For at sikre en ensartet pris på DTU s uddannelser fastsættes uddannelsesafgiften under Åben Uddannelsen ligeledes til DKK pr. år. Udgiften vil således udgøre DKK 1710 pr. ECTS. Denne pris gælder for såvel kurser under civilbachelor, diplomingeniøruddannelsen og kandidatuddannelserne. For masteruddannelserne under deltidsuddannelse udgøres prisen af STÅ (undervisningstakst + bygningstakst) samt egenbetaling. Prisen vil variere fra uddannelse til uddannelse. Det bemærkes, at Studieafgiften for studerende under åben uddannelse opkræves kursus for kursus, men afgiften for fuldtidsstudierne opkræves hvert semester. Betalingsfrister og betingelser for Åben Uddannelse Åben Uddannelse fastholder sine nuværende frister og betingelser, idet prisen for studerende fra ikke-eu/eøs-lande, der ikke er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark forhøjes med takstkatalogets undervisnings- og bygningstakst og jf. ovenfor. Deltagerbetalingen giver ret til at følge undervisningen og deltage i de med undervisningen forbundne prøver og eksaminer. Det er en forudsætning for deltagelse i undervisningen, at deltagerbetalingen er betalt. 88

89 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Deltagerbetalingen opkræves én gang pr. semester. Er deltagerbetalingen ikke betalt ved betalingsfristens udløb, bliver du automatisk afmeldt det pågældende kursus uden yderligere varsel. Betalingsfristen fremgår af fakturaen. Når fakturaen er betalt, er tilmeldingen bindende, og beløbet kan ikke refunderes. 8. Deltidsuddannelse, kompetenceudvikling Deltidsuddannelse på DTU omfatter: Tompladsordningen. Her udbydes de ledige pladser på hovedparten af DTU s ordinære kurser til studerende som deltidsuddannelse. Særligt tilrettelagte kurser. DTU tilbyder enkeltfag, der er fagspecifikke kurser udbudt på deltid. Masteruddannelser på deltid. 2årige forløb specielt tilrettelagt for ledere og specialister med erhvervserfaring. Kursusudbud for deltidsuddannelse kan ses på DTU s hjemmeside Der gælder følgende specielle regler for studerende på deltidsuddannelse: Adgangskrav Studerende, der ønsker at følge kurser på tompladsordningen under deltidsuddannelse, skal opfylde de almindelige adgangskrav til ingeniørstudierne. For de særligt tilrettelagte forløb/kurser kan der være yderligere forudsætninger, der skal være opfyldt inden optagelsen, fx krav om erhvervserfaring. Ansøgere med udenlandsk eksamen skal dog ikke have bestået danskprøve for at blive optaget. Det er i stedet op til den enkelte studerende selv at vurdere, om han/hun har de fornødne dansk-/ engelskkundskaber til at kunne følge undervisningen. Såfremt en studerende hæmmer undervisningen pga. manglende sprogkundskaber, kan underviseren bortvise den studerende fra undervisningen. Vær opmærksom på at udenlandske studerende skal have opholdstilladelse for at kunne søge optagelse under deltidsuddannelse, hvis de opholder sig mere end 3 måneder i Danmark. Ordinært optagne fuldtidsstuderende på DTU kan ikke følge kurser under deltidsuddannelse, men henvises til at følge undervisningen inden for studieordningens rammer. Tilmeldingsfrister Kurser på DTU s ingeniøruddannelser: Efterårssemestret: 13-ugers perioden: 1. august 3-ugers perioden: 1. december Forårssemestret: 13-ugers perioden: 1. januar 3-ugers perioden: 15. maj Tilmeldingsfristerne for de øvrige kurser varierer og fremgår af DTU s hjemmeside Kursusgebyr Kursusgebyret varierer efter kursustype og fremgår af DTU s hjemmeside Kurser Studerende under deltidsuddannelse kan tilmelde sig alle ordinære DTU-kurser, hvor der i kursusbeskrivelsen under type er anført: Udbydes under deltidsuddannelse, eller hvis underviseren inden tilmeldingsfristen har givet skriftlig tilladelse til den studerende. Tilladelse REGELSAMLING 89

90 REGELSAMLING 2006/2007 kan dog ikke gives på fx sprogkurser, eller praktik på diplom- og levnedsmiddelingeniøruddannelserne. Lodtrækning I tilfælde af lodtrækning på kurser med deltagerbegrænsning prioriteres rettidigt tilmeldte fuldtidsstuderende før studerende på deltidsuddannelse. Eksamen Studerende under deltidsuddannelse kan kun deltage i eksamen, hvis de har været tilmeldt og har betalt for undervisningen i semestret umiddelbart forud. Tilmeldingerne fra undervisningen overføres automatisk som eksamenstilmelding og skal ikke checkes af den studerende. Deltidsstuderende, der dumper til en eksamen, har samme rettigheder til ordinær reeksamen og sygeeksamen som ordinære studerende (se Regelsamlingen afsnit 3 Regler for eksamen). Studerende under deltidsuddannelse følger ud over ovenstående reglerne for ordinære studerende. Reglerne i afsnit 7 er fastsat efter bekendtgørelse nr. 560 af 19. juni IT-sikkerhed, disciplinære foranstaltninger og bekendtgørelser 9.1 DTU s IT-sikkerhedspolitik IT-sikkerhed handler om at undgå: - Uautoriseret brug af DTU s IT-systemer - Illegal anvendelse og kopiering af programmel - Kompromittering af data (dvs. at uvedkommende uberettiget får adgang til data) Reglerne for DTU s IT-systemer findes tre steder: 1. Her i Studiehåndbogen står de generelle regler for anvendelse af alle DTU s ITsystemer. Reglerne er fastsat af DTU med hjemmel i Universitetslovens 14 stk. 6 og det regelgrundlag, der i øvrigt findes for at anvende IT. 2. På opslag i DTU s databarer finder du reglerne for den enkelte databar. Her finder du også navn og adresse på den databaransvarlige og en vejledning i, hvordan du henvender dig til databar support, hvis der opstår problemer i databaren. 3. På DTU s hjemmesider finder du alle regler. Også de mere specifikke regler der gælder for enkelte systemer. Reglerne og ændringer i reglerne gælder fra den dag, de er offentliggjort. De omfatter alle på DTU, uanset om man kender dem eller ej. Det er derfor nødvendigt, at du holder dig orienteret på hjemmesiden. REGELSAMLING Kopiering og beskyttelse af data og programmel DTU har betalt licens for sine IT-systemer, og der er copyright på dem. Det betyder, at programmerne ikke må kopieres og/eller benyttes på andre maskiner. Du må først kopiere programmel efter at have indhentet godkendelse fra den driftsansvarlige, også selv om det er teknisk muligt at kopiere uden at bryde sikkerhedssystemet. Data og programmer i andre brugeres filsystemer er disse brugeres private ejendom. Det er ikke tilladt at forsøge at skaffe sig adgang til sådanne data uden forudgående aftale, med den der ejer data. Dette gælder også, selv om adgangen kan ske uden at bryde sikkerhedssystemet. Netværkskoblede IT-systemer DTU s IT-systemer er via netværk forbundet med mange andre private og offentlige ITsystemer på Internettet. Det er kun tilladt at benytte DTU s systemer og netforbindelserne til at kommunikere med andre systemer via decideret offentlige nettjenester såsom anonym 90

91 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET filoverførsel, elektronisk post og www-browsere. Det er ikke tilladt at anvende andre systemer (fx via terminalprotokoller, remote execution og lign.) uden forudgående tilladelse fra de relevante organisationer i form af en brugerregistrering. Enhver form for forsøg på at bryde DTU s eller andre organisationers sikkerhedssystemer er ikke tilladt. DTU s netværkskoblede systemer registrerer trafikken på systemerne. Skadeprogrammer (virus og lign.) Der kan optræde skadelige programmer, såkaldt virus, orm m.m., som kan udbredes både tilsigtet og utilsigtet. Enhver bruger skal overholde de sikkerhedsforanstaltninger, der måtte blive meddelt enten af den driftsansvarlige eller af den kursusansvarlige underviser/vejleder. DTU s databarer Hvis du har gyldigt bruger-id, har du adgang til DTU s databarer. Gæster har kun adgang sammen med en DTU-ansat. Skemalagt undervisning har 1. prioritet, og alle reservationer skal respekteres. Spil og anden underholdning på databarens udstyr har altid laveste prioritet, og må kun finde sted i tidsrummet Der må ikke ændres på noget udstyrs opstilling/tilslutning eller på printernes konfiguration. Det er forbudt at slukke for CPU-enheder, printere etc. Pause/screen-lock er maksimalt tilladt i 10 minutter. Det er ikke tilladt at spise, drikke eller ryge i databaren, og man må ikke sidde på bordene. Unødig støj skal undgås. Anvisninger fra den ansvarlige for databaren skal følges. Ressourceforbrug Alle ressourcer i form af CPU- og memory-kapacitet, terminaladgang, diskplads, netværkstrafik mv. er begrænsede og må derfor kun benyttes efter deres formål, dvs. til forskning, undervisning og administration. Hvis du bruger specielle faciliteter (fx laserprint) udover en rimelig mængde, fx laser-print af manualer, mangfoldiggørelse af rapport etc., kan DTU kræve betaling. Diskplads og backup Du får tildelt en kvote for diskforbrug (disc quota), som ikke må overskrides. Overforbrug kan medføre sletning af dine filer på et vilkårligt tidspunkt, så det samlede diskforbrug kommer under kvoten. Du kan ikke overføre en ubrugt kvote til andre brugere. DTU foretager ikke back-up af brugerfiler. Regler for at publicere information på DTU s IT-systemer Du må ikke anvende DTU s IT-systemer kommercielt. Indholdet må ikke krænke dansk lovgivning. Ophavsretlige regler skal overholdes. Fx må DTU s net og servere ikke bruges til uautoriseret fildeling. Personoplysninger skal håndteres i henhold til gældende lovgivning. DTU s ry må ikke skades af den publicerede information. Indholdet skal være sobert. Du må ikke publicere materiale, der kan virke ærekrænkende eller generelt stødende. Du må ikke belaste IT-systemerne unødigt, fx ved diskforbrug og nettrafik, uden forudgående aftale med den lokalt systemansvarlige og eventuelt den ansvarlige for DTU-nettet. Enhver www-side skal være mærket med forfatterens navn og adresse samt dato for seneste ændring. Kun officiel DTU-information må bære DTU s logo. REGELSAMLING 91

92 REGELSAMLING 2006/2007 Overtrædelser samt forsøg på overtrædelse af IT-brugerregler Overtrædelse indberettes i første omgang til den, der er ansvarlig for det anvendte udstyr. Den ansvarlige kan inddrage brugerrettigheder øjeblikkelig. DTU træffer derefter afgørelse. Hvis du overtræder DTU s regler om IT, kan det medføre at DTU midlertidigt eller permanent inddrager din ret til at anvende DTU s IT-systemer. Du risikerer også disciplinære sanktioner efter DTU s regler. I grove tilfælde risikerer du permanent bortvisning fra DTU. Overtrædelser af Straffeloven vil blive overdraget til politiets efterforskning. 9.2 Disciplinære foranstaltninger I henhold til Universitetslovens 14 stk. 6 har rektor fastsat følgende regler for studerende ved DTU: Regler og andre forskrifter for studerendes handlemåde og adfærd på DTU skal overholdes. Overtrædelse vil medføre konsekvenser, som afhængig af overtrædelsens karakter kan strække sig fra en påtale til permanent bortvisning fra studiet ved DTU. Studerende skal herudover efterleve overordnede etiske normer for studerende og ansatte ved alle universiteter og højere læreanstalter, og bevidste handlinger i strid med sådanne normer, som ikke i fuldt omfang vil være nedskrevet i faste regler, vil kunne få samme konsekvenser som nævnt under pkt. 5 og 6. De studerende bør under deres studier ved universitetet optræde hensynsfuldt og ordentligt af hensyn til universitetets uforstyrrede funktion. De studerende har således pligt til at tage hensyn til andre studerende og ansatte og til universitetets ejendom, bygninger og ejendele, når de færdes på universitetets område. Dette indebærer blandt andet, at støjende adfærd, spisning, indtagelse af drikkevarer, rygning mv. ikke må finde sted på måder eller steder, hvor det medfører ulempe for andre. De studerende har pligt til at overholde ordens og sikkerhedsforskrifter, der fremgår af skiltning, opslag mv. i laboratorier, biblioteker, undervisnings-, eksamens- og mødelokaler, på gange og i kantiner samt på de omkringliggende arealer. Sager om disciplinære foranstaltninger behandles normalt af den leder/underviser, der er ansvarlig for det pågældende lokale eller den pågældende aktivitet, dvs. læreren (ved problemer i forbindelse med undervisning), institutledelse (ved problemer i instituttets lokaler) eller en tilsynsførende ved særlige aktiviteter, fx i databarer. Lederen/underviseren kan indkalde den studerende til en samtale om sagen og kan om nødvendigt give den studerende en mundtlig eller skriftlig advarsel mod at gentage en overtrædelse. Lederen/underviseren drager omsorg for, at bestemmelserne i Forvaltningsloven følges, herunder at den studerende får lejlighed til at udtale sig i sagen, før der træffes afgørelse. Hvis lederen/underviseren skønner, at overtrædelsen vil medføre alvorligere sanktioner end advarsel jf. punkt 6., indberetter vedkommende sagen til Afdelingen for Uddannelse og Studerende. En underordnet leders afgørelse kan indbringes for rektor. Rektors afgørelse kan indbringes for ministeriet i henhold til Universitetslovens 34. REGELSAMLING Overtrædelse af straffelovgivningen og anden lovgivning begået af studerende i forbindelse med aktiviteter på DTU indberettes til rektor og anmeldes til politiet. Dette gælder eksempelvis stofmisbrug. Overtrædelser af lovgivning vil, udover den politimæssige behandling, også blive behandlet og sanktioneret af DTU. Rektor har følgende sanktions-muligheder: 1. Tildeling af advarsel. 2. Bortvisning fra eksamen og annullering af eksamensresultater. 92

93 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 3. Bortvisning fra universitetet for en begrænset periode eller permanent. En advarsel vil betyde, at en efterfølgende overtrædelse af reglerne vil blive vurderet som gentagelsestilfælde. Bortvisning fra en eksamen kan omfatte alle prøver i samme eksamenstermin og medføre, at alle karakterer fra den pågældende eksamenstermin bortfalder. Bortvisningen kan også gælde kommende eksamener i form af eksamenskarantæne. Bortvisning fra universitetet kan finde sted, hvor der er tale om grov eller gentagen overtrædelse af de regler og normer, der er nævnt ovenfor, og hvor rektor finder det nødvendigt at anvende denne alvorlige sanktion for at sikre universitetets uforstyrrede funktion eller samfundets tillid til de eksamener, der aflægges ved universitetet. Bortvisning fra universitetet indebærer, at den studerende bliver slettet som studerende, og at den pågældende er udelukket fra al deltagelse i undervisning eller eksamen. Ved bortvisning for en begrænset periode genoptages den studerende automatisk, når bortvisningsperioden er udløbet. Ved afgørelsen af om bortvisning skal finde sted, og i givet fald om dette skal ske for en begrænset periode eller permanent, vil der blandt andet blive lagt vægt på overtrædelsens konkrete skadevirkning for universitetet, eventuelle forudgående advarsler, risikoen for gentagelse, hensynet til bevarelse af respekten for arbejdet på universitetet, samt om universitetets interesser kan tilgodeses tilstrækkeligt ved en mindre indgribende sanktion. 9.3 Bekendtgørelser m.m. De bekendtgørelser, cirkulærer og anordninger, der har betydning for studerende og ansatte ved DTU, findes på Sidst opdateret 3. juli 2006 REGELSAMLING 93