Selvvalg af håndkøbsmedicin i Danmark

Transkript

1 A August 2016 Baggrund & Budskaber Selvvalg af håndkøbsmedicin i Danmark 1. Forslaget: Sundheds- og Ældreministeriet har stillet forslag om at indføre selvvalg af håndkøbsmedicin i Danmark. Forslaget er italesat af Lif. Selvvalg af håndkøbsmedicin indebærer, at et nærmere afgrænset sortiment af håndkøbslægemidler kan placeres i publikumsarealet, således at forbrugerne selv har mulighed for at orientere sig i udvalget af håndkøbslægemidler. Håndkøbslægemidler er lægemidler, som myndighederne har vurderet, er tilstrækkelig sikre til, at forbrugerne kan bruge dem uden lægens ordination. Den nuværende lovgivning stiller krav om, at alle håndkøbslægemidler skal befinde sig bag disken i apoteket og i detailhandlen. Argumenter for selvvalg af håndkøbsmedicin: a) Slut med indiskrete ekspeditioner. Kunden har i dag kun mulighed for at orientere sig om de medicinske behandlingsalternativer via dialog med apotekspersonalet ved skranken, en dialog der pågår i andre kunders påhør. Det kan være behandling mod skedesvamp, graviditetstest eller behandling mod herpessår mv. Dette opleves af mange kunder som intimiderende. Ved en selvvalgsordning vil kunden på egen hånd diskret kunne orientere sig i lægemiddeludvalget. b) Salget af medicin bør alt andet lige finde sted via de salgskanaler, der har den største rådgivningskapacitet. Kunder med diskretionsbehov bør ikke ledes mod de internetbaserede apoteker, hvor sikkerhed og rådgivning er af ringere karakter, end på de fysiske apoteker. Selvvalg af håndkøbsmedicin på de fysiske apoteker vil skabe tilfredsstillende rammer for kunder med diskretionsbehov og bidrage til at fastholde lægemiddelsalget i de salgskanaler med størst rådgivningskapacitet og fagligt nærvær. c) Selvvalg vil styrke priskonkurrencen på håndkøbsmedicin. I dag er det apotekeren bag skranken, der er den førende hånd bag det konkrete lægemiddelvalg. Selvvalg af håndkøbslægemidler vil indebære at kunderne selvstændigt får mulighed for at orientere sig i lægemiddeludvalget og dermed bidrage til at skærpe priskonkurrencen.

2 Det fremgår af lægemiddelstyrelsens rapport om selvvalg af håndkøbsmedicin at såvel de svenske som norske myndigheder vurderer at selvvalg har bidraget til at skærpe priskonkurrencen. d) Kortere køer på apotekerne. Selvvalg vil føre til en mere effektiv udnyttelse af apotekets ressourcer og bidrage til at mindske køerne på apoteket. I dag forlænges ventetiden ved apotekernes skranke unødigt af at apotekerne skal vejlede kunder, som reelt lige så vel kunne have orienteret sig på egen hånd i lægemiddelsortimentet, såfremt der var etableret selvvalg på danske apoteker. Såfremt kunden har et specifikt rådgivningsbehov, forhindrer selvvalgsordningen ikke, at kunden henvender sig ved skranken. e) Selvvalg har eksisteret problemfrit i de øvrige nordiske lande i en årrække. f) Der er i dag selvvalg på internetapoteker også de lovlige myndighedsgodkendte hjemmesider. I det lys er det vanskeligt at forstå, hvorfor der ikke skal være selvvalg på de fysiske apoteker. 2. Udfordringer Kritikere af forslaget om selvvalg af håndkøbsmedicin på de danske apoteker har påpeget: a. Selvvalg af håndkøbslægemidler vil øge omfanget af impulskøb af håndkøbsmedicin og føre til en uhensigtsmæssig stigning i lægemiddelforbruget. Håndkøbslægemidler er ikke en varegruppe, der sædvanligvis opfattes som genstandsfelt for impulskøb. Lægemidler, der anvendes i behandlingen af neglesvamp, skedesvamp, pollenallergi eller herpessår er ikke varer, der købes efter en pludselig indskydelse hos forbrugeren, men indkøb, der er begrundet i konkrete behandlingsbehov. Erfaringerne fra tidligere liberaliseringer af håndkøbsmedicin peger da heller ikke i retning af, at sådanne reformer har medført et øget og irrationelt forbrug. Lægemiddelstyrelsen evaluerede i 2005 effekterne af den liberalisering af håndkøbssalget, som trådte i kraft i 2001 og konkluderede: Lægemiddelstyrelsens opgørelse målt i døgndoser viser, at liberaliseringen af håndkøbslægemidler ikke har medført markante stigninger i salget af de frigivne lægemidler med undtagelse af rygeafvænningsmidlerne. For langt hovedparten af produkterne er der tale om næsten uændret salg og endda et mindre fald lige efter liberaliseringen i salget af de svagere smertestillende midler. 2

3 Tilsvarende bemærkes, at man heller ikke i Norge har kunnet konstatere et øget forbrug af håndkøbsmedicin, som følge af liberaliseringen af håndkøbssalget i 2003, jf. Lægemiddelstyrelsens rapport om håndkøbslægemidler i selvvalg. b. Selvvalg af håndkøbslægemidler øger risikoen for misbrug og tyveri. Jf. lægemiddelstyrelsens rapport om selvvalg af håndkøbsmedicin er det ikke de øvrige nordiske landes erfaring at selvvalg øger tyveri og misbrug. Med lovforslaget om at indføre selvvalg i Danmark foreslås en række foranstaltninger til at forebygge tyveri. Foranstaltningerne svarer til de foranstaltninger, der er truffet i de øvrige nordiske lande. Der er ingen grund til at tro at disse forbyggende foranstaltninger ikke vil have samme forebyggende effekt, som i de øvrige nordiske lande. Foranstaltninger inkluderer bl.a., at selvvalgsarealet skal kunne overvåges fra en disk, alternativt at der placeres dummies i selvvalgsarealet, en løsning som bl.a. er kendt fra CD ere og PC-spil. c. Nogle apoteker tilkendegiver ikke at have plads til et selvvalgsareal i de nuværende lokaler Lovforslaget giver apotekere og detailhandel mulighed for at placere håndkøbslægemidler i publikumsarealet.. Ordningen vil udgøre et konkurrenceparameter i en sektor, der kun i ringe grad er konkurrencepræget. 3. Baggrund De danske myndigheder har ved flere lejligheder overvejet muligheden for at indføre selvvalg af håndkøbsmedicin på de danske apoteker. Hidtil har overvejelserne dog ikke ført til etablering af en selvvalgsordning. Det skyldes primært at områdets interessenter har været skeptiske overfor forslaget, herunder Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelnævn, Danmarks Apotekerforening, Forbrugerrådet, Danske Patienter mv. I forbindelse med det lovforberedende arbejde i relation til den moderniseringspakke af apotekersektoren, som Folketinget vedtog i 2015, italesatte Lif, at selvvalg af håndkøbsmedicin ville være et naturligt moderniseringstiltag i apotekersektoren. Lif understregede i den forbindelse, at Registreringsnævnets hidtidige afslag af at indføre selvvalg af håndkøbsmedicin på de danske apoteker alene var baseret på løst funderet risikovurderinger af forhold, som man ikke har kunne iagttage i de øvrige nordiske lande, som alle 3

4 har haft selvvalg af håndkøbsmedicin i en årrække. Lif opfordrede på den baggrund til at gennemføre en nærmere vurdering af muligheden for at indføre selvvalg i Danmark. Den daværende Sundhedsminister besluttede på den baggrund, at lade Lægemiddelstyrelsen gennemføre en nærmere undersøgelse af konsekvenserne af selvvalg i de øvrige nordiske lande, og at denne undersøgelse skal udgøre beslutningsgrundlaget i relation til forslaget om at indføre selvvalg af håndkøbsmedicin i Danmark. Undersøgelsen blev færdiggjort i juni 2016 og 1. juli 2016 har Sundheds- og Ældreministeriet fremsendt udkast til lovforslag om at indføre selvvalg i høring. For så vidt angår områdets interessenter, vil Danske Erhverv støtte forslaget. Men derudover har alle øvrige væsentlige interessenter på området udtrykt skepsis. Det vides dog, at Danmarks Apotekerforening er splittet i spørgsmålet og, at et betydende mindretal støtter selvvalg af håndkøbsmedicin. For så vidt angår politiske partier, var Lif i forbindelse med italesættelsen af forslaget i dialog med Venstre, Danske Folkeparti og Socialdemokratiet. Partierne forholdt sig positive til forslaget om end i varierende grad. Partierne afventede dog også Lægemiddelstyrelsens undersøgelse af grundlaget for at indføre selvvalg af håndkøbsmedicin i Danmark. Lif vil genoptage dialogen med Sundhedsudvalgets partier, når svarende fra Sundhedsministeriets høring er offentliggjort forventeligt ultimo august Q&A Er det ikke bare sådan, at I vil sælge flere lægemidler? Vi mener forbrugerne bør have tidssvarende muligheden for egenomsorg på linje med de øvrige nordiske lande. Naturligvis lever lægemiddelindustrien af at sælge lægemidler og det er rigtigt, at enhver lægemiddelvirksomhed har et ønske om at øge sin omsætning. Men lægemidler er ikke en varegruppe, der er genstand for impulskøb. Forbrugere køber ikke behandling mod eksempelvis neglesvamp, med mindre der er et rationelt behandlingsbehov. Selve forbruget af håndkøbslægemidler forventes derfor ikke at stige som følge af, at der indføres selvvalg. 4

5 Selvvalg vil skabe et transparent marked, der vil bidrage til at skærpe priskonkurrencen. Forslaget vil dermed være til gavn for forbrugere og de lægemiddelvirksomheder, der er bedst rustet til at agere i et transparent marked. Som sådan forventer Lifs medlemmer at kunne vinde markedsandele på markedet for håndkøbsmedicin. Er der nogle omkostninger forbundet med forslaget? Nej, ikke ud over de omkostninger, der vil være i forbindelse med etablering af et selvvalgsareal på apoteket og det er som nævnt frivilligt, hvorvidt et salgssted placerer håndkøbsmedicin i selvvalgsarealet. Tværtimod forventes forslaget at føre til lavere priser på håndkøbsmedicin for forbrugerne, ligesom der er administrative besparelser for apotekerne i form af 0-rådgivning af patienter, der ikke efterspørger apotekerens vejledning. Er det farligt at placere svage smertestillende lægemidler i selvvalg på apotekerne? Nej, tværtimod. Lette smertestillende lægemidler er allerede i dag i selvvalg på hjemmesider, der forhandler medicin. De fysiske apoteker har størst rådgivningskapacitet og fagligt nærvær og er som sådan bedst egnet til at sælge lægemidler med misbrugspotentiale. Det er paradoksalt, at man med lovforslaget opstiller særegne barrierer for adgangen til håndkøbsmedicin på de salgssteder, der råder over størst rådgivningskapacitet og fagligt nærvær. Såvel i Norge som i Sverige er lette smertestillere i selvvalg på apotekerne og det har ikke givet anledning til negative erfaringer, jf. også Lægemiddelstyrelsens rapport om selvvalg af håndkøbslægemidler. 5