Studieordning for uddannelse i Energiteknologi (Energiteknolog AK) Version: Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog AK

Transkript

1 Studieordning for uddannelse i Energiteknologi (Energiteknolog AK) Version: 2014 Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog AK

2 1. Udbydende institutioners adresser University College Nordjylland, UCN Sofiendalsvej 60 DK-9200 Aalborg SV Tlf: Erhvervsakademi Lillebælt, EAL Munke Mose Allé 9 DK-5000 Odense C Tlf: eal@eal.dk Erhvervsakademi Dania Ellemosevej 36 DK-8370 Hadsten Tlf: trko@eadania.dk Københavns Erhvervsakademi, KEA Landskronagade DK-2100 København Ø Tlf: gm@kea.dk 1

3 2. Indholdsfortegnelse 1. Udbydende institutioners adresser Indholdsfortegnelse Bekendtgørelse Taksonomi Hvorfor energieffektivisering? Hvordan forventes dimittendernes kompetencer at kunne anvendes? Studieordningen Uddannelsens kerneområder... 6 Studieordning Energiteknolog Fælles del Uddannelsens kerneområder og omfang Kerneområdet: Bygningskompleksets Energi Kerneområdet: Energiforsyning og Omsætning Kerneområdet: Energirigtige Processer og Produktionsanlæg Kerneområdet: Virksomhedsrelaterede elementer Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer Sammenhæng mellem kerneområder og obligatoriske uddannelseselementer Oversigt over placering af uddannelsens elementer Obligatorisk uddannelseselement: Byggeteknik Obligatorisk uddannelseselement: Varmeteknik, indeklima, bygningsautomatik Obligatorisk uddannelseselement: Energiteknik, traditionelle og nye energiformer Obligatorisk uddannelseselement: Energianalyser, energiforbrugsberegning Obligatorisk uddannelseselement: Energirigtig projektering Obligatorisk uddannelseselement: Procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automation Obligatorisk uddannelseselement: Energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder Obligatorisk uddannelseselement: Studieteknik, Projektledelse og Innovation Obligatorisk uddannelseselement: Forretningsforståelse og Innovation Praktik Det afsluttende eksamensprojekt Oversigt over prøverne Merit Forhåndsmerit Dispensation Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Studieordning Energiteknolog Institutionel del Elementfordeling Tidsmæssig placering af prøverne Rammer og kriterier for uddannelsens prøver Studiestartsprøven Første årsprøve (2a) Tredje semesterprøve (3a) Virksomhedsprøve (3b)

4 20. Valgfri uddannelseselementer Praktik Det afsluttende eksamensprojekt Uddannelseselementer som kan gennemføres i udlandet Anvendte undervisningsformer Merit for de valgfri uddannelseselementer Deltagelsespligt Kriterier for vurdering af studieaktivitet Fremmedsprog Eksamenssprog Syge- og omprøver Sygeprøve Omprøver Hjælpemidler Særlige prøvevilkår Eksamenssnyd Brug af egne og andres arbejde - plagiat Disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven Processen ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering Klager over prøver og anke af afgørelser Klager over prøver Klage over eksaminationsgrundlaget mv. prøveforløbet og bedømmelsen Anke Klage over retlige forhold Dispensation Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Bekendtgørelse Denne studieordning gælder for erhvervsakademiuddannelsen i Energiteknolog, BEK nr af 25/11/2009. Link til bekendtgørelsen: Erhvervsakademiuddannelsen inden for energiteknologi giver den uddannede ret til at anvende titlen energiteknolog AK. Den engelske titel er AP Graduate in Energy Technology. Uddannelsen udbydes efter kvalifikationsrammen for livslang læring, niveau 5. Optagelse på uddannelsen sker i henhold til bilag 1 Adgangskrav ved optagelse til erhvervsakademiuddannelser i adgangsbekendtgørelsen, BEK nr 223 af 11/03/2014 Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Link til bekendtgørelsen: Studieordningen er udarbejdet af uddannelsesnetværket af godkendte udbudsinstitutioner for uddannelsen, efter retningslinjerne i ovennævnte samt følgende bekendtgørelser: LBK nr 214 af 27/02/2013 Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser 3

5 LBK nr 467 af 08/05/2013 Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven). BEK nr 1521 af 16/12/2013 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen). BEK nr 1519 af 16/12/2013 Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) BEK nr 262 af 20/03/2007 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse 2.2 Taksonomi Beskrivelserne for læringsmål er skrevet efter SOLO taksonomi (Structure of the Observed Learning Outcome). Denne taksonomi er valgt, idet den vurderes at være anvendelig i forhold til tekniske elementer, og medvirker til at gøre læringsmålene mere målbare. 4

6 3. Hvorfor energieffektivisering? Energieffektivisering er et område, der står højt på den danske og den internationale dagsorden og det er et felt, hvor der venter mange udviklingsopgaver. Det gælder energiforsyning, eksisterende og nye boliger, erhvervsbyggeri og industri. Overalt skal vi sikre, at energien bruges effektiv. I et dynamisk samfund er der brug for mennesker, der kan sætte deres høje faglige kvalifikationer i spil på en innovativ måde. Energiteknologen har stor betydning, hvis vi skal mindske energiforbruget og få et mere bæredygtigt miljø. Det er vigtigt at tilegne sig ny viden for at kunne rådgive og kunne udføre komplekse energi- og indeklimasystemer. Derfor lægger uddannelsen til energiteknolog vægt på at udvikle den studerendes personlige kompetencer inden for både teknik, kommunikation, samarbejde, innovation og entrepreneurship. 4. Hvordan forventes dimittendernes kompetencer at kunne anvendes? Erhvervsakademiuddannelsen til energiteknolog kvalificerer til at rådgive om energieffektivisering og i den forbindelse at varetage opgaver på tværs af proces-, konstruktions- og installationsområderne og med inddragelse af nye og vedvarende energiformer. Derfor vil energiteknologen også være bindeled mellem mange fagområder. Energiteknologens fokus på helhedsorienterede, bæredygtige løsninger er relevant ved installation af både bygningsinstallationer og procesanlæg. Dette enten som selvstændig, som ansat hos rådgiver, i produktionsvirksomheden eller hos leverandøren/underleverandører af sådanne anlæg. 5. Studieordningen Uddannelsen til energiteknolog er en erhvervsakademiuddannelse på to år, svarende til 120 -points. Den er beskrevet i detaljer i denne Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog (AK). Studieordningen er opdelt i en fælles del, der beskriver uddannelsesinstitutionernes fælles rammer for uddannelsen, og en institutionel del, der beskriver den individuelle institutions håndtering af de resterende elementer. Uddannelsen består af en obligatorisk del, en tilvalgsdel, et praktikophold og et afgangsprojekt. Placeringen af uddannelsens elementer med tilhørende -points fremgår af skemaet nedenfor og indholdet vil blive nærmere beskrevet i det følgende. 1. semester 2. semester 3.semester 4.semester Obligatoriske elementer (30) Obligatoriske elementer (20) Obligatoriske elementer (15) Tilvalgsdel (10) Tilvalgsdel (15) Praktik (15) Afgangsprojekt (15) Den studerendes individuelle erhvervsprofil tegnes gennem de valgfrie uddannelseselementer, praktikperioden og afgangsprojektet. De valgfri uddannelseselementer giver mulighed for fordybelse i specifikke emner. I praktikken kobles teori med praksis i en virksomhed, og med afgangsprojektet demonstrerer den studerende sine evner til overblik og fordybelse, ved at løse en kompleks, praksisnær problemstilling i tæt samarbejde med en virksomhed. 5

7 6. Uddannelsens kerneområder A. Bygningskompleksets energi 20 points B. Energiforsyning og omsætning 15 -points C. Energirigtige processer og produktionsanlæg 15 -points D. Virksomhedsrelaterede elementer 15 -points 6

8 Studieordning Energiteknolog Fælles del Den fælles del af studieordningen gælder for erhvervsakademiuddannelsen i Energiteknolog. 7. Uddannelsens kerneområder og omfang Uddannelsen indeholder følgende kerneområder: 1. Bygningskompleksets Energi (20 ) 2. Energiforsyning og Omsætning (15 ) 3. Energirigtige Processer og Produktionsanlæg (15 ) 4. Virksomhedsrelaterede elementer (15 ) I alt Kerneområdet: Bygningskompleksets Energi Indhold Kerneområdet Bygningskompleksets Energi indeholder byggeteknik, varmeteknik, indeklima og automation, styring og regulering. omfang 20 Læringsmål Viden Den uddannede har viden om: byggeteknik og byggetekniske fagområder anvendte teorier og metoder samt praksis inden for energirigtige varme- og indeklimaanlæg styring og regulering af installationer gældende love og regler teknisk dokumentation og informationsteknologi indenfor området Færdigheder Den uddannede kan: indenfor de byggetekniske fagdiscipliner, anvende beregningsmetoder på et grundlæggende niveau anvende beregningsmetoder og værktøjer i forbindelse med energirigtige varme- og indeklimaanlæg vurdere og opstille praksisnære løsningsforslag inden for energirigtige varme- og indeklimaanlæg formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere forstå og anvende fagområdets grundlæggende engelske terminologi 7

9 Kompetencer Den uddannede er kvalificeret til at: håndtere, rådgive og formidle energirigtige byggetekniske løsninger kunne deltage i tværfagligt samarbejde omkring udarbejdelse af totalløsninger inden for energirigtige varme- og indeklimaanlæg tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til energirigtige bygningskompleksets energi inden for bygningskompleksets energi kunne håndtere udviklingsorienterede situationer 7.2 Kerneområdet: Energiforsyning og Omsætning Indhold Kerneområdet Energiforsyning og Omsætning indeholder energiteknik, traditionelle og nye energiformer, energianalyser, energiforbrugsberegning, planlægning og energirigtig projektering omfang 15 Læringsmål Viden Den uddannede har viden om: anvendte teorier, metoder og praksis inden for energiomsætning fra en form til en anden samt inden for traditionelle og nye former for energilagre, energibærere og energikilder energianalyse- og optimeringsmetoder indenfor energibesparelsesprojekter den kollektive energiforsynings historie og varmeforsyningsloven energikortlægning og varmeplanlægning anvendelig systematik og teknik til energirigtig projektering teknisk dokumentation og informationsteknologi indenfor området Færdigheder Den uddannede kan: anvende beregningsmetoder i forbindelse med energiomsætning samt vurdere og udvælge energilagre, -bærere, og -kilder samt energimaskiner og energiomsætningsanlæg anvende energianalyse og -optimeringsmetoder til identifikation, udvælgelse og gennemførelse af energibesparelsesprojekter. fortage skitsemæssig energikortlægning, analysere potentielle forsyningsområder samt belyse konsekvenser af forsyningsalternativer vælge energirigtige løsninger og materialer i forbindelse med projektering samt udarbejde planer for gennemførelse af energibesparelser forstå og anvende fagområdets grundlæggende engelske terminologi 8

10 Kompetencer Den uddannede er kvalificeret til at: kunne håndtere udviklingsorienterede situationer inden for energiomsætning kunne vurdere, rådgive og træffe beslutninger vedrørende energimaskiner og energiomsætningsanlæg, energilagre, energibærere og energikilder udvælge og gennemføre energibesparelsesforslag på baggrund af analyser, relevante energiforbrugsberegninger og optimeringsmetoder kunne analysere, vurdere, udvælge og træffe beslutninger om energibesparelsesprojekter i et udviklingsorienteret perspektiv samt udarbejde grundlag for energiforsyningsplaner Analysere bygninger og anlæg, samt udarbejde planer for implementering af energibesparende foranstaltninger samt varetage energiledelse i en virksomhed 7.3 Kerneområdet: Energirigtige Processer og Produktionsanlæg Indhold Kerneområdet Energirigtige Processer og Produktionsanlæg indeholder procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automation, energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder omfang 15 Læringsmål Viden Den uddannede har viden om: anvendte teorier og metoder samt praksis inden for opbygning af energioptimale projekter styring og regulering af installationer og anlæg relevante love og regler indenfor professionen teknisk dokumentation og informationsteknologi indenfor området Færdigheder Den uddannede kan: anvende tidssvarende analyseværktøjer og beregningsmetoder i forbindelse med energioptimering vurdere og udvælge energioptimale løsninger ud fra en totaløkonomisk og miljømæssig betragtning gennem rådgivning kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag inden for energioptimering forstå og anvende fagområdets grundlæggende engelske terminologi 9

11 Kompetencer Den uddannede er kvalificeret til at: deltage i tværfagligt samarbejde omkring energitoptimale projekter med professionel tilgang deltage i tværfagligt samarbejde omkring udarbejdelse af teknisk dokumentation og kvalitetssikring tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til energioptimering håndtere udviklingsorienterede situationer indenfor energioptimering 7.4 Kerneområdet: Virksomhedsrelaterede elementer Indhold Kerneområdet Virksomhedsrelaterede elementer indeholder innovation, forretningsforståelse samt projektledelse omfang 15 Læringsmål Viden Den uddannede har viden om: centrale begreber, metoder og værktøjer i forbindelse med innovation og innovative projekter samt problemløsning og udviklingsopgaver virksomhedsdrift og forretningsudvikling, produktionsstyring og økonomi samt modeller til intern og ekstern analyse relevante metoder og tidssvarende værktøjer til planlægning, organisering og gennemførelse af projekter samt koordinering og styring af opgaver relevante love og regler Færdigheder Den uddannede kan: håndtere og styre innovative arbejdsprocesser og i forbindelse hermed anvende kreative metoder, værktøjer og teknikker vurdere markedssituationen, foretage behovsanalyse og identificere kundebehov etablere et beslutningsgrundlag hvor driftstekniske, økonomiske, miljø- og sikkerhedsmæssige samt juridiske aspekter er inddraget lede og håndtere tekniske opgaver og projekter i overensstemmelse med gældende lovgivning, regler, kvalitetskrav og eventuelle interessenters interesser Kompetencer Den uddannede er kvalificeret til at: indgå i innovationsprocesser og kreative arbejdsprocesser varetage udviklingsopgaver i forbindelse med miljø- og energiprojekter deltage i udviklingsprojekter og varetage rollen og opgaven som projektleder 10

12 Obligatoriske uddannelseselementer: Byggeteknik Varmeteknik, indeklima, bygningsautomatik Energiteknik, traditionelle og nye energiformer Energianalyser, energiforbrugsberegning Energirigtig projektering Procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automation Energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder Studieteknik, projektledelse og innovation Forretningsforståelse og innovation I alt Studieordning for Energiteknolog (AK) 8. Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer er: 1. Byggeteknik (10 ) 2. Varmeteknik, indeklima, bygningsautomatik (10 ) 3. Energiteknik, traditionelle og nye energiformer (5 ) 4. Energianalyser, energiforbrugsberegning (5 ) 5. Energirigtig projektering (5 ) 6. Procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automation (8 ) 7. Energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder (5 ) 8. Studieteknik, Projektledelse og Innovation (10 ) 9. Forretningsforståelse og Innovation (7 ) I alt 65 Alle obligatoriske uddannelseselementer og andre obligatoriske dele afsluttes med prøve/r. 9. Sammenhæng mellem kerneområder og obligatoriske uddannelseselementer De obligatoriske uddannelseselementer afsluttes hver med én tværfaglig prøve. Se oversigt over uddannelsens prøver i afsnittet Oversigt over prøver. Oversigt over sammenhængen mellem kerneområderne og de obligatoriske uddannelseselementer. Kerneområder: Bygningskompleksets energi Energiforsyning og omsætning 15 Energirigtige processer og produktionsanlæg 15 Virksomhedsrelaterede elementer 15 I alt I alt 65 11

13 10. Oversigt over placering af uddannelsens elementer Oversigt over placering af elementer og på hhv. 1. og 2. studieår. 1. studieår 2. studieår Byggeteknik 10 Varmeteknik, indeklima, automation, styring og regulering Energiteknik, traditionelle og nye energiformer Procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automation 10 Forretningsforståelse og Innovation 7 5 Valgdel 15 Energianalyser, energiforbrugsberegninger 5 Praktik 15 Planlægning og energirigtig projektering 5 Afsluttende eksamensprojekt 15 Energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder Studie teknik, Projektledelse og Innovation 2 Studie teknik, Projektledelse og Innovation 8 Valgdel Samlet Bedømmelse De obligatoriske uddannelseselementer på 1. studieår, afsluttes med én tværfaglig prøve i slutningen af 2. semester. De obligatoriske uddannelseselementer på 2. studieår (3. semester) afsluttes med hver sin prøve. Se oversigt over uddannelsens prøver i afsnittet Oversigt over prøver. Ved hver prøve, gives én samlet bedømmelse efter 7-trinskalaen for den skriftlige og mundtlige præstation. Læringsmål for uddannelseselementet er identisk med læringsmålet for prøven. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen Obligatorisk uddannelseselement: Byggeteknik Kerneområde Bygningskompleksets energi. Indhold Byggeskik, klimaskærm samt bygningers energibehov. omfang 10 Placering 12

14 1.-2. semester Læringsmål Viden Den uddannede kan beskrive: 1. bygningsdele og energirigtige bygningskomponenter 2. klimaskærmens fysik, samt anvendte teorier, metoder og praksis indenfor dens opbygning 3. bygningsudformning og -orientering for minimering af energiforbrug 4. husets grundlæggende installationer ud fra en energirigtig tilgang 5. bygningsforbedringer og energibesparende foranstaltninger 6. samt udvise overblik over myndighedsbestemmelser, bygningsreglementet, energimærkningsordning for bygninger og byggeskik Færdigheder Den uddannede kan indenfor byggeteknik: 7. anvende beregningsmetoder på et grundlæggende niveau 8. vurdere og vælge metode, materialer og energibesparende installationer 9. anvende fagområdets grundlæggende engelske terminologi 10. vurdere og tilrettelægge helhedsorienteret energirådgivning 11. forklare tekniske tegninger Kompetencer Den uddannede er i stand til at udvikle og diskutere: 12. energirigtige byggetekniske løsninger i eksisterende og nyt byggeri under hensyntagen til miljø og æstetik 10.2 Obligatorisk uddannelseselement: Varmeteknik, indeklima, bygningsautomatik Kerneområde Bygningskompleksets energi. Indhold Varme-, belysnings- og ventilationsanlæg, samt bygningsautomation, der kan sikre energirigtige, bæredygtige løsninger. omfang 10 Placering semester Læringsmål Viden Den uddannede kan beskrive: 13. et varme- og ventilationsanlægs opbygning, principper og virkemåde 14. bygningsautomations opbygning, principper og virkemåde 13

15 15. belysningsanlægs opbygning, principper og virkemåde 16. bestemmelser og krav til varme-, belysnings- og ventilationsanlæg, samt bygningsautomation 17. parametre til beskrivelse af indeklima 18. og kortlægge energiforbrug i varme-, belysnings- og ventilationsanlæg 19. grundlæggende engelske termer Færdigheder Den uddannede kan: 20. vurdere indeklima og forbedringsmuligheder 21. forklare forbedringsmuligheder, der sikrer godt indeklima og reducerer CO 2 -udslip Kompetencer Den uddannede kan: 22. bedømme varme- og ventilationsanlæg ud fra energibesparende og miljømæssige hensyn 23. rådgive om husinstallationer med indhold af el, vvs, ventilation og automatik. 24. samarbejde om helhedsorienterede løsninger 10.3 Obligatorisk uddannelseselement: Energiteknik, traditionelle og nye energiformer Kerneområde Energiforsyning og omsætning. Indhold Energimaskiner og -anlæg, energilagre, energibærere og energikilder. omfang 5 Placering semester Læringsmål Viden Den uddannede kan beskrive: 25. teorier, metoder og praksis indenfor energiomsætning fra en form til en anden 26. teorier, metoder og praksis indenfor traditionelle og nye former for energilagre, energibærere og energikilder 27. og oversætte til/fra fagområdets grundlæggende engelske terminologi 28. grundlæggende termodynamik 29. grundlæggende elteknik Færdigheder Den uddannede kan: 30. anvende beregningsmetoder i forbindelse med energiomsætning 14

16 31. vurdere og udvælge energilagre, -bærer, og -kilder samt energimaskiner og -anlæg ud fra energimæssige beregninger Kompetencer Den uddannede kan: 32. udvikle innovative løsninger indenfor energiomsætning 33. diskutere og bedømme energimaskiner, energianlæg, energilagre, energibærere og energikilder 10.4 Obligatorisk uddannelseselement: Energianalyser, energiforbrugsberegning Kerneområde Energiforsyning og omsætning. Indhold Energianalyser, energiforbrugsberegninger. omfang 5 Placering semester Læringsmål Viden Den uddannede kan reflektere over og udføre: 34. komplet teknisk og adfærdsbetinget analyse af energianlæg 35. energiforbrugsberegninger Færdigheder Den uddannede kan: 36. anvende relevante metoder og værktøjer til måling og beregning af energiforbrug 37. anvende energianalyse og -forbrugsberegning til udarbejdelse af energibesparelsesprojekter 38. vurdere analysemetoders og -værktøjers kvalitet og egnethed 10.5 Obligatorisk uddannelseselement: Energirigtig projektering Kerneområde Energiforsyning og omsætning. Indhold Rådgivning indenfor energioptimering og energirigtig projektering og energiledelse. omfang 5 Placering 15

17 1.-2. semester Læringsmål Viden Den uddannede kan beskrive: 39. metode, systematik og teknik til energirigtig projektering 40. rammerne for den kollektive energiforsyning og varmeforsyningsloven 41. faktorer der påvirker energiforbruget i anlæg og bygninger Færdigheder Den uddannede kan: 42. vælge energirigtige løsninger og materialer i forbindelse med projektering 43. forklare planer for gennemførelse af energibesparelser Kompetencer Den uddannede kan: 44. udvikle planer for implementering af energibesparende foranstaltninger i bygninger, anlæg og processer 45. diskutere og perspektivere energibesparelsesprojekter 46. forklare energiledelse (årsag-virkning) 10.6 Obligatorisk uddannelseselement: Procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automation Kerneområde Energirigtige processer og produktionsanlæg. Indhold Energioptimering af procesanlæg i industrien gennem automation herunder dataopsamling, styring og regulering, samt overvågning af energianlæg. omfang 8 Placering 3. semester Læringsmål Viden Den uddannede kan indenfor proces- og produktionsanlæg: 47. identificere og beskrive disse 48. udpege måleudstyr og målemetoder til afdækning af energiforbrug 49. beskrive analoge og digitale kommunikationsformer 50. beskrive reguleringsmetoder 51. beskrive controllere, aktuatorer og transmittere 52. udpege relevante love og regler 16

18 Færdigheder Den uddannede kan: 53. håndtere måleudstyr og målemetoder til afdækning af energiforbrug 54. vurdere og dokumentere målingers kvalitet og anvendelighed 55. forklare og dokumentere forbedringsmuligheder Kompetencer Den uddannede kan: 56. samarbejde omkring optimering af proces- og produktionsanlæg 57. diskutere ny viden i relation til energioptimering af proces- og produktionsanlæg 10.7 Obligatorisk uddannelseselement: Energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder Kerneområde Energirigtige processer og produktionsanlæg. Indhold Energi- og samfundsøkonomiske, miljømæssige vurderingsmetoder samt investeringsteori. omfang 5 Placering semester Læringsmål Viden Den uddannede kan beskrive: 58. miljøbelastning i forbindelse med proces- og produktionsanlæg 59. investeringsteori, herunder rentebegreber, nu-værdi af fremtidige omkostninger 60. cost/benefit analyse 61. totaløkonomi Færdigheder Den uddannede kan vurdere: 62. økonomiske konsekvenser ved investeringer 63. miljømæssige konsekvenser ved investeringer Kompetencer Den uddannede kan: 64. diskutere udfaldene ved miljømæssige og økonomiske beslutninger 65. bedømme helhedsløsningers samfundsmæssige konsekvenser 17

19 10.8 Obligatorisk uddannelseselement: Studieteknik, Projektledelse og Innovation Kerneområde Virksomhedsrelaterede elementer, Energirigtige processer og produktionsanlæg. Indhold Matematik, præsentationsteknik, regneark, problembaseret undervisning, noteteknik, vidensøgning. Kommunikation, entrepriseledelse og samarbejde, planlægning, organisering og gennemførelse af projekter samt koordinering og opgavestyring. Kreativ tænkning og problemløsning. omfang 10 (fordelt på Studieteknik 4, Projektledelse 4, Innovation 2 ) Placering semester Læringsmål Viden Den uddannede kan beskrive: 66. udføre præsentationer ved hjælp af præsentationssoftware 67. beskrive ny viden 68. sammenfatte hovedindholdet fra et foredrag 69. udføre beregninger og opbygge kurver ved hjælp af regneark 70. beskrive grundlæggende, relevante matematiske værktøjer, SI-enheder, præfiks 71. definere projektbegrebet i forhold til opgavebegrebet 72. opbygge projektrapporter, øvelsesrapporter, afhandlinger og manualer 73. metoder og værktøjer til sikring af kvalitet 74. professionel korrespondance 75. tidssvarende planlægnings- og styringsværktøjer samt logistik 76. projektmodeller og styringsprocesser og projektarbejdsformens metoder 77. interessenters betydning og rolle i forbindelse med realiseringen af tekniske projekter 78. projektorganisationens interne og eksterne kommunikationsformer 79. aftaleloven 80. tilbudsgivning, licitationsregler 81. kontraktudformning og -grundlag (AB92 og lign.) 82. projekters dokumentation 83. kreativitet og kreative processer samt metoder, værktøjer og teknikker til generering og udvikling af idéer Færdigheder Den uddannede kan: 84. formidle forslag til interessenter 85. anvende regneark til beregninger og kurvegenerering 86. anvende relevante, grundlæggende matematiske værktøjer 87. håndtere relevante, fysiske formler og udtryk 88. afkode og planlægge et projektoplægs aktiviteter 18

20 89. håndtere problembaseret undervisning 90. kommunikere og samarbejde i en projektorganisation 91. anvende relevante værktøjer til entreprisers planlægning, styring og gennemførelse 92. analysere et projekts interessenter og risici 93. styre faseopdelte udviklingsprojekter 94. anvende metoder og værktøjer til kreative processer 95. anvende relevante modeller og redskaber til teknisk problemløsning Kompetencer Den uddannede kan: 96. udvikle og tage ansvar for sit faglige vidensområde 97. igangsætte og styre samarbejde på tværs af fagområder 98. udvikle og diskutere præsentationer arbejde selvstændigt 99. bedømme relevante juridiske problemstillinger inden for erhvervs- og arbejdsret evaluere tekniske projekter ud fra et miljø- og energimæssigt perspektiv 101. igangsætte udviklingsopgaver og bedømme deres virkning på miljø og energiforbrug 102. samarbejde i udviklings- og innovationsprocesser 10.9 Obligatorisk uddannelseselement: Forretningsforståelse og Innovation Kerneområde Virksomhedsrelaterede elementer. Indhold Håndtering af innovation, kreativ tænkning, problemløsning og teknologiudvikling. Virksomhedsdrift og forretningsudvikling, økonomi, kvalitet, arbejdsmiljø samt relevante emner inden for erhvervs- og arbejdsret. omfang 7 (fordelt på Forretningsforståelse 5, Innovation 2 ) Placering 3. semester Læringsmål Viden Den uddannede kan: 103. forandrings- og udviklingsprocesser i en virksomhed 104. behovsorienteret problemløsning og markedsbaseret koncept- og produktudvikling 105. værktøjer til analyse af virksomheden og dens omverden 106. værktøjer til intern økonomisk styring af virksomhed 107. erhvervs-, skatte- og arbejdslovgivning der er relevant for små virksomheder 19

21 108. finansieringsmodeller for investeringer Færdigheder Den uddannede kan: 109. anvende relevante metoder til analyse af virksomheden og dens omverden, marked og kunder 110. vurdere og vælge forretningsgrundlag 111. analysere og vurdere driftsopgaver i overensstemmelse med virksomhedens forretningsgrundlag 112. formidle budgettet og anvende anerkendte budgetværktøjer 113. vurdere og vælge forretningskoncept til daglige opgaver og sikre overensstemmelse med branchekrav og gældende love og regler 114. vurdere og formidle økonomiske konsekvenser ved fremtidsinvesteringer Kompetencer Den uddannede kan: 115. bedømme og forudsige bedste tiltag for opnåelse af firmasucces 116. forudsige og bedømme forslag vedr. finansiering 11. Praktik Indhold I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Den studerende er under praktikken tilknyttet en eller flere private eller offentlige virksomheder. Praktikken kan danne grundlag for tema til afgangsprojektet. Praktikken gennemføres i henhold til professionens praksis, således at den sammen med uddannelsens øvrige elementer bidrager til, at den studerende udvikler professionelle kompetencer og samtidig får kendskab til indholdet af et job i virksomheden som færdiguddannet energiteknolog. omfang 15 Placering 4. semester Læringsmål Viden Den studerende kan: forstå og reflektere over professionens arbejdsopgaver og har kendskab til metoder, redskaber og værktøjer. 20

22 Færdigheder Den studerende kan: selvstændigt vurdere og gennemføre relevante praksisnære problemstillinger, der er indeholdt i uddannelsesaftalen med praktikvirksomheden. Kompetencer Den studerende kan: håndtere relevante situationer og problemstillinger med en professionel tilgang indenfor den valgte professionsretning. Bedømmelse Praktikken afsluttes med en prøve i løbet af 4. semester. Der gives én samlet bedømmelse efter 7- trinskalaen. Læringsmål for uddannelseselementet er identisk med læringsmålet for prøven. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen. 12. Det afsluttende eksamensprojekt -omfang Det afsluttende eksamensprojekt har et omfang af 15. Krav til afgangsprojektet Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen. Rapporten, som udgør den skriftlige del af prøven skal indeholde: Forside med titel og navn. Titelblad. Indholdsfortegnelse. Resumé på dansk. Indledning, inkl. præsentation af problemstilling, problemformulering og tilgangsvinkler. Baggrund, teori, metode, analyse, beregning, resultater til besvarelse af problemformuleringen. Konklusion. Perspektivering. Litteraturliste (inkl. alle kilder, der er lavet henvisninger til i projektet). Billagsliste (nummer og titel på samtlige vedlagte bilag). Bilag (inkluder kun bilag, som er centrale for rapporten). Rapporten, som udgør den skriftlige del af prøven har følgende omfang afhængig af gruppens størrelse: 21

23 1. For studerende som arbejder individuelt, skal rapporten have et omfang af minimum 10 normalsider og maksimum 18 normalsider. 2. For grupper á 2 personer, skal rapporten have et omfang af minimum 14 normalsider og maksimum 22 normalsider. 3. For grupper á 3 personer, skal rapporten have et omfang af minimum 17 normalsider og maksimum 25 normalsider. En normalside er tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag tæller ikke med heri. Hele projektmaterialet afleveres som én samlet PDF fil, inklusiv bilag. Formulerings- og staveevne Stave- og formuleringsevne indgår i det afsluttende eksamensprojekt. Bedømmelsen er udtryk for en helhedsvurdering af det faglige indhold samt stave- og formuleringsevnen. Studerende, der kan dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til uddannelsen og stiles til lederen for uddannelse senest 4 uger før prøvens afvikling. Læringsmål Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens afgangsniveau er opnået, jf. bilag 1 i BEK for Energiteknologuddannelsen. Bedømmelse Prøven består af et skriftligt projekt og en mundtlig præstation. Der gives én samlet bedømmelse efter 7- trinskalaen for den skriftlige og mundtlige præstation. Prøven kan først finde sted efter den afsluttende prøve i praktikken og uddannelsens øvrige prøver er bestået. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen. 22

24 13. Oversigt over prøverne Oversigt over alle uddannelsens prøver og de tidsmæssige placeringer. Prøver i uddannelsen 2. semester: Første års prøve Omfattende obligatoriske uddannelseselementer: Byggeteknik Varmeteknik, indeklima, automation, styring og regulering Energiteknik, traditionelle og nye energiformer Energianalyser, energiforbrugsberegninger Planlægning og energirigtig projektering Energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder Studie teknik, Projektledelse og Innovation 3. semester: Tredje semester prøve Omfattende obligatoriske uddannelseselementer: Procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automation 3. semester: Virksomhedsprøve Omfattende obligatoriske uddannelseselementer: Forretningsforståelse og innovation 120 fordelt på prøverne Bedømmelse 50 7 trin skala. 8 7 trin skala. 7 7 trin skala. 4. semester: Praktikprøve 4. semester: Afgangsprøve 15 7 trin skala trin skala. NB: En eventuel studiestartsprøve vil være beskrevet i den institutionelle studieordning. Valgfag med tilhørende prøve er beskrevet i den institutionelle studieordning. 14. Merit Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen. Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde merit på bagrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering. 23

25 14.1 Forhåndsmerit Den studerende kan ansøge om forhåndsmerit. Ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet har den studerende pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Ved godkendelse af forhåndsmerit anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om uddannelsen. 15. Dispensation Institutionen kan dispensere fra reglerne, i denne fælles del af studieordningen, der alene er fastsat af institutionerne, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Institutionen samarbejder om en ensartet dispensationspraksis. 16. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Denne fælles del af studieordningen træder i kraft den 1. august 2014 og har virkning for alle studerende, som er og senere bliver indskrevet på uddannelsen og for prøver, som påbegyndes den nævnte dato eller senere. Den fælles del af studieordningen fra september 2013 ophæves med virkning fra den 31. juli Dog skal prøver, som er påbegyndt før den 1. august 2014, afsluttes efter denne fælles del af studieordningen senest 31. august

26 Studieordning Energiteknolog Institutionel del Den institutionelle del af studieordningen gælder for erhvervsakademiuddannelsen i Energiteknolog ved University College Nordjylland. 17. Elementfordeling De i fællesdelen omtalte obligatoriske elementer, samt de i institutionsdelen omtalte valgfri uddannelseselementer, fordeles over de 4 semestre iht. nedenstående oversigt: Energiteknolog (AK) Elementfordeling 1. sem. 2. sem. 3. sem. 4. sem. I alt A. Bygningskompleksets energi Byggeteknik Varmeteknik, indeklima, automation, styring og regulering B. Energiforsyning og omsætning Energiteknik, traditionelle og nye energiformer 5 5 Energianalyser, energiforbrugsberegninger 5 5 Planlægning og energirigtig projektering 5 5 C. Energirigtige processer og produktionsanlæg Procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automation Energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder D. Virksomhedsrelaterede elementer Studie teknik(4), Projektledelse (4) og Innovation (2) Forretningsforståelse(5) og Innovation(2) 7 7 Valgdel Praktik Afsluttende eksamensprojekt Samlet

27 18. Tidsmæssig placering af prøverne Oversigt over alle prøverne og de tidsmæssige placeringer. Tidsmæssig placering Prøve 120 fordelt på prøverne Intern/ekstern Bedømmelse 1. semester Studiestartsprøve 2. semester Første årsprøve (2a) - Intern Bestået/Ikke bestået* (Obligatoriske uddannelseselementer fra 1. og 2. semester) 50 Ekstern 7 trins skala 2. semester Valgfagsprøve(r) 10 Intern 7 trins skala 3. semester 3. semesterprøve (3a) (Obligatoriske uddannelseselementer) 8 Intern 7 trins skala 3. semester Virksomhedsprøve (3b) (Obligatoriske uddannelseselementer) 7 Intern 7 trins skala 3. semester Valgfagsprøve(r) 15 Intern 7 trins skala 4. semester Praktikprøve 15 Intern 7 trins skala 4. semester Afgangsprojekt 15 Ekstern 7 trins skala *Optræder ikke på eksamensbevis. Oplysning om tid og sted for prøverne findes på e-campus. 19. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver 19.1 Studiestartsprøven Prøvens form og tilrettelæggelse Prøven er intern, individuel multiple choice prøve. Prøvens indhold Prøven skal klarlægge, om den studerende reelt er begyndt på uddannelsen. 26

28 Tidsmæssig placering Studiestartprøven afholdes senest to måneder efter uddannelsens start. Omprøve afholdes senest tre måneder efter studiestart. Nærmere oplysning om tid og sted findes på e-campus. Bedømmelsesform Bestået/ikke bestået. Anvendelse af hjælpemidler Ingen hjælpemidler tilladt. Prøvens sprog Dansk. Prøvens Prøven er ikke tillagt, og prøven optræder ikke på eksamensbeviset. Retsfølger af ikke at bestå studiestartsprøven Er prøven ikke bestået, har den studerende mulighed for at deltage i en omprøve, der afholdes senest tre måneder efter uddannelsens start. Den studerende har således i alt to prøveforsøg. Hvis den studerende ikke består prøven ved omprøven, udskrives den studerende af uddannelsen, jf. adgangsbekendtgørelsen. Klage Den studerende kan ikke klage over prøven. Dispensation Institutionen kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidspunkter, der er fastsat for at bestå studiestartsprøven, hvis det er begrundet i sygdom, barsel eller usædvanlige forhold Første årsprøve (2a) Forudsætninger for at gå til prøven, herunder deltagelsespligt Følgende forudsætninger gælder for at gå til prøven: Projekt 1a skal være gennemført. Det skriftlige projekt, som udgør såvel bedømmelses- som eksaminations-/prøvegrundlag, skal: o opfylde formkravene, jf. nedenfor og o være afleveret rettidigt, jf. eksamensplanen, som findes på e-campus Ikke opfyldelse af blot én eller flere studieaktiviteter eller korrekt aflevering af det skriftlige projekt, som udgør den skriftlige del af prøven betyder, at den studerende ikke kan deltage i prøven, og der er brugt et prøveforsøg. Prøvens tilrettelæggelse Prøven er en ekstern mundtlig gruppeprøve på baggrund af et skriftligt gruppeprojekt. Der gives én samlet bedømmelse efter 7-trinskalaen for den skriftlige og mundtlige præstation. 27

29 Gruppen skal bestå af 2-4 antal studerende. Der afsættes følgende antal minutter til eksamination inkl. votering, afhængig af gruppens størrelse: For grupper á 2 personer: 35 min For grupper á 3 personer: 50 min For grupper á 4 personer: 65 min Prøvens omfang er 50 Formkrav til det skriftlige projekt Rapporten, som udgør den skriftlige del af prøven skal indeholde: Forside med titel og navn på gruppens medlemmer. Titelblad. Indholdsfortegnelse inklusiv ansvarsliste Indledning, inkl. præsentation af problemstilling, problemformulering og tilgangsvinkler. Dansk resumé. Engelsk summary. Baggrund, teori, metode, analyse, herunder beskrivelse af og begrundelse for valg af empiri, til besvarelse af problemformuleringen Konklusion Perspektivering Litteraturliste (inkl. alle kilder, der er lavet henvisninger til i projektet) Billagsliste (nummer og titel på samtlige vedlagte bilag). Bilag (inkluder kun bilag, som er centrale for rapporten) Projekt har følgende omfang afhængig af gruppens størrelse: For grupper á 2 personer, skal rapporten have et omfang af minimum 15 normalsider og maksimum 18 normalsider. For grupper á 3 personer, skal rapporten have et omfang af minimum 18 normalsider og maksimum 20 normalsider. For grupper á 4 personer, skal rapporten have et omfang af minimum 20 normalsider og maksimum 22 normalsider. En normalside er tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag tæller ikke med heri. Hele projektmaterialet afleveres som én samlet PDF fil, inklusiv bilag. Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterierne for prøven er identiske med læringsmål for de obligatoriske uddannelseselementer. Læringsmål fremgår af den fælles studieordning. Se oversigt over sammenhænge og fordeling under afsnittet Antal prøver i de obligatoriske uddannelseselementer i den fælles del, samt Elementfordeling i den institutionelle del. Tidsmæssig placering Prøven placeres i 2. semester. Nærmere oplysning om tid og sted samt om aflevering af det skriftlige gruppeprojekt findes på e-campus. 28

30 Prøvens sprog Dansk Prøven skal være bestået inden udgang af 1. studieår for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Institutionen kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidspunkter, der er fastsat for at bestå prøven, hvis det er begrundet i sygdom, barsel eller usædvanlige forhold Tredje semesterprøve (3a) Forudsætninger for at gå til prøven, herunder deltagelsespligt Følgende forudsætninger gælder for at gå til prøven: Den skriftlige aflevering, som udgør såvel bedømmelses- som eksaminations-/prøvegrundlag, skal: o opfylde formkravene, jf. nedenfor og o være afleveret rettidigt, jf. eksamensplanen, som findes på e-campus Ikke opfyldelse af blot én eller flere studieaktiviteter eller korrekt aflevering af det skriftlige materiale, som udgør den skriftlige del af prøven betyder, at den studerende ikke kan deltage i prøven, og der er brugt et prøveforsøg. Prøvens tilrettelæggelse Prøven er en intern mundtlig gruppeprøve på baggrund af et skriftligt arbejde. Der gives én samlet bedømmelse efter 7-trinskalaen for den skriftlige og mundtlige præstation. Gruppen skal bestå af 2-3 antal studerende. Der afsættes følgende antal minutter til eksamination inkl. votering, afhængig af gruppens størrelse: For grupper á 2 personer: 35 min For grupper á 3 personer: 45 min Prøvens omfang er 8 Formkrav til den skriftlige del Den skriftlige del af prøven består af en Synopsis og en Præsentationsportfolio. Synopsis udarbejdes i grupper og skal indeholde: Forside med titel og navn på gruppens medlemmer. Evt. selvstændigt titelblad. Indholdsfortegnelse. Indledning, inkl. præsentation af problemstilling og problemformulering. Baggrund, metode, analyse, empiri, til besvarelse af problemformuleringen. Konklusion. Evt. perspektivering. Litteraturliste (inkl. alle kilder, der er lavet henvisninger til i projektet). Evt. bilag. 29

31 Synopsis har følgende omfang afhængig af gruppens størrelse: For grupper á 2 personer; minimum 3 normalsider og maksimum 5 normalsider. For grupper á 3 personer, minimum 5 normalsider og maksimum 7 normalsider. Præsentationsportfolio udarbejdes individuelt og skal indeholde: Redegørelser. Beregninger. Resultater. Teknisk dokumentation. Præsentationsportfolio har omfang på minimum 5 normalsider og maksimum 100 normalsider. Portfolioens produkter skal afspejle den studerendes arbejde uddannelseselementets læringsmål. Det vægtes at der arbejdes med en overskuelig struktur, tilpasset formålet. En normalside er tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, titelblad, indholdsfortegnelse, samt litteraturliste tæller ikke med heri. Synopsis og Præsentationsportfolio afleveres som to separate PDF filer. Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterierne for prøven er identiske med læringsmål for de obligatoriske uddannelseselementer. Læringsmål fremgår af den fælles studieordning. Se oversigt over sammenhænge og fordeling under afsnittet Antal prøver i de obligatoriske uddannelseselementer i den fælles del, samt Elementfordeling i den institutionelle del. Tidsmæssig placering Prøven placeres i 3. semester. Nærmere oplysning om tid og sted samt om aflevering af det skriftlige gruppeprojekt findes på e-campus. Prøvens sprog Dansk Prøven skal være bestået for at den studerende kan gå til afgangsprøven på 4. semester. Institutionen kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidspunkter, der er fastsat for at bestå prøven, hvis det er begrundet i sygdom, barsel eller usædvanlige forhold Virksomhedsprøve (3b) Forudsætninger for at gå til prøven, herunder deltagelsespligt Følgende forudsætninger gælder for at gå til prøven: Den skriftlige aflevering, som udgør såvel bedømmelses- som eksaminations-/prøvegrundlag, skal: o opfylde formkravene, jf. nedenfor og o være afleveret rettidigt, jf. eksamensplanen, som findes på e-campus Ikke opfyldelse af blot én eller flere studieaktiviteter eller korrekt aflevering af det skriftlige materiale, som udgør den skriftlige del af prøven betyder, at den studerende ikke kan deltage i prøven, og der er brugt et prøveforsøg. 30

32 Prøvens tilrettelæggelse Prøven er en intern mundtlig individuel eller gruppeprøve på baggrund af et skriftligt arbejde. Der gives én samlet bedømmelse efter 7-trinskalaen for den skriftlige og mundtlige præstation. Grupper kan bestå af max 3 studerende. Der afsættes følgende antal minutter til eksamination inkl. votering, afhængig af gruppens størrelse: For studerende som arbejde individuelt: 20 min For grupper á 2 personer: 30 min For grupper á 3 personer: 40 min Prøvens omfang er 7 Formkrav til den skriftlige del Den skriftlige del af prøven består af en Synopsis og en Præsentationsportfolio. Synopsis udarbejdes i grupper og skal indeholde: Forside med titel og navn på gruppens medlemmer. Evt. selvstændigt titelblad. Indholdsfortegnelse. Indledning, inkl. præsentation af problemstilling og problemformulering. Baggrund, metode, analyse, empiri, til besvarelse af problemformuleringen. Konklusion. Evt. perspektivering. Litteraturliste (inkl. alle kilder, der er lavet henvisninger til i projektet). Evt. bilag. Synopsis har følgende omfang afhængig af gruppens størrelse: For personer som arbejder individuelt; minimum 3 normalsider og maksimum 5 normalsider. For grupper á 2 personer; minimum 4 normalsider og maksimum 6 normalsider. For grupper á 3 personer, minimum 5 normalsider og maksimum 7 normalsider. Præsentationssportfolio udarbejdes individuelt og skal indeholde: Redegørelser. Beregninger. Resultater. Dokumentation. Præsentationsportfolio har omfang på minimum 5 normalsider og maksimum 100 normalsider. Portfolioens produkter skal afspejle den studerendes arbejde uddannelseselementets læringsmål. Det vægtes at der arbejdes med en overskuelig struktur, tilpasset formålet. En normalside er tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, titelblad, indholdsfortegnelse, samt litteraturliste tæller ikke med heri. 31

33 Synopsis og Præsentationsportfolio afleveres som to separate PDF filer. Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterierne for prøven er identiske med læringsmål for de obligatoriske uddannelseselementer. Læringsmål fremgår af den fælles studieordning. Se oversigt over sammenhænge og fordeling under afsnittet Antal prøver i de obligatoriske uddannelseselementer i den fælles del, samt Elementfordeling i den institutionelle del. Tidsmæssig placering Prøven placeres i 3. semester. Nærmere oplysning om tid og sted samt om aflevering af den skriftlige synopsis og portfolio findes på e-campus. Prøvens sprog Dansk Prøven skal være bestået for at den studerende kan gå til afgangsprøven på 4. semester. Institutionen kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidspunkter, der er fastsat for at bestå prøven, hvis det er begrundet i sygdom, barsel eller usædvanlige forhold. 20. Valgfri uddannelseselementer Indhold De valgfri uddannelseselementer giver den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem specialisering og perspektivering af emner, der bredt relaterer sig til energiteknologområdet. Uddannelsen udbyder hvert år mindst ét valgfag, som fremgår af e-campus. Den studerende kan også selv tilrettelægge de valgfri uddannelseselementer som et teoretisk og/eller praktisk uddannelsesforløb, der godkendes af uddannelsen. -omfang De valgfri uddannelseselementer kan udbydes med et -omfang på 5-10 for 2. semester og 5-15 ECS for 3. semester. Læringsmål Viden Den studerende kan: forstå og reflektere over det/de valgte emners teori og praksis. redegøre for det/de valgte emners relevans i forhold til energiteknolog-fagets teori og praksis. Færdigheder Den studerende kan: udvælge, beskrive og foretage litteratursøgning af en selvvalgt energiteknologisk problemstilling. 32