præhospitale dækning i Region Syddanmark Version 2

Transkript

1 Område: Sundhedsstaben Afdeling: Planlægnings og Udviklingsafdelingen Journal nr.: 11/5394 Dato: 9. august 2011 Udarbejdet af: Malene Jeppesen E mail: [email protected] Telefon: Analyse af den præhospitale dækning i Region Syddanmark Version 2 I forbindelse med 2. behandling af forslag til budget på regionsrådets møde den 27. september 20 blev det besluttet, at der skulle laves en analyse af præhospital dækning i Region Syddanmark. Analysen skulle bestå af en faglig udredning, hvor der indgår en økonomisk og operationel konsekvensvurdering af et fuldt beredskab, hvor alle områder i Region Syddanmark kan nås indenfor 15 minutter. Det nuværende præhospitale beredskab i Region Syddanmark Det nuværende præhospitale beredskab i Region Syddanmark består af 59 ambulanceberedskaber, som er placeret på 40 stationer i regionen. Ambulancerne udgør kernen i det beredskab, der er med til at sikre, at behandling af skader/ulykker og sygdom kan opstartes på skadestedet og inden ambulancen når frem til sygehuset. Som et vigtigt supplement til ambulanceberedskabet er der i Region Syddanmark etableret fem døgndækkende akutlægebiler i hhv. Odense, Kolding, Esbjerg, Aabenraa og Svendborg. Akutlægebilerne er bemandet med en læge og en redder. Akutlægebilerne rykker ud sammen med ambulancerne i de tilfælde, hvor der er behov for læge/ekstra personale på skadestedet. Et yderligere vigtigt supplement til ambulanceberedskabet er regionens syv døgndækkende akutbiler, som er placeret i hhv. Grindsted, Rødding, Skærbæk, Haderslev, Sønderborg, Faaborg og Rudkøbing. Akutbil er bemandet med en paramediciner, som er uddannet til at begynde behandlingen på skadesstedet. Der er løbende siden regionsdannelsen i 2007 sket en betydelig udvidelse af det præhospitale beredskab i Region Syddanmark: 2009: Akutlægebil i Esbjerg (ny) Akutlægebil i Svendborg gøres døgndækkende Ny vagtcentral på OUH Nyt ambulanceberedskab i Billund, Løgumkloster, Tinglev og Vojens Døgndækkende akutbil i Skærbæk og Faaborg (nyt) 20: Akutlægebil i Kolding (ny) Døgndækkende akutbil i Rødding, og Grindsted (nyt) Ambulancebehandler på akutbilen på Langeland erstattes af en paramediciner Akutbilen i Sønderborg og Haderslev gøres døgndækkende 2011: Regionen overtager driften af nødbehandlerbil i Nordborg Akutbilen i Sønderborg omdannes til en akutlægebil i dagtid (okt 2011) Sundhedsfaglig visitation af 112 opkald Herudover har Region Syddanmark yderakutlægebiler (som i gennemsnit er i drift ca. 70% af tiden) i Vejle, Fredericia og Brenderup. Yderakutlægebilen i Gadbjerg er stoppet pr. 1. maj Regionen samarbejder desuden med militærakutlægebilen i Oksbøl, og grænseområdet dækkes også af ambulancer fra Flensborg, akutlægebiler fra Flensborg og Niebüll og lægehelikopteren fra Niebüll. Så alt i alt må man sige, at en betydelig investering i udbygningen af den præhospitale indsats i Region Syddanmark har resulteret i, at der i dag ud fra et fagligt synspunkt er et veludbygget og bredt

2 dækkende præhospitalt tilbud til regionens borgere. Det samlede præhospitale beredskab med ambulancer, akutlægebiler, akutbiler og helikopter kan illustreres ved nedenstående oversigtskort. Kort 1: Præhospital dækning i Region Syddanmark *yderakutlægebilen i Gadbjerg er stoppet pr. 1. maj 2011 Nuværende responstider delområder At der i dag er en god præhospital dækning i Region Syddanmark afspejler sig ligeledes i de såkaldte gennemsnitlige responstider, som er den tid der går, før ambulancen er fremme ved skadesstedet. Region Syddanmark kontrakt med Falck om akutte kørsler (indgået 1. september 2009) indeholder følgende responstidsmål og målopfyldelse: Delområde Fyn Responstidsmål (kørsel 1= ambulancer m. blå blink) 7,9 min Faktisk responstid (kørsel 1= ambulancer m. blå blink) 7,5 min Sydvestjylland Sønderjylland 8,6 min 9,8 min 8,3 min 8,7 min Trekantsområdet: 7,9 min min *De gennemsnitlige responstidsmål gælder for hele året. Som det ses af ovenstående tabel, har de faktiske gennemsnitlige responstider for kontraktens første år ligget et pænt stykke under de fastsatte responstidsmål. Af nedenstående tabel ses, at den faktiske responstid et par enkelte gange (røde markeringer) har ligget lige over responstidsmålene. Gennemsnitlig responstider fordelt på delområde opgjort på alle kørsler med udrykning (kørsel 1) sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug Delområde Fyn 7,1 7,9 7,9 8,0 7,4 7,2 7,4 7,4 Gns. 7,5 Sydvestjylland 8,3 8,1 8,1 8,8 8,3 8,6 8,1 8,4 8 8,2 8,6 8,5 8,3 Sønderjylland 8,6 8,2 8,2 9,3 9,7 9,6 8,5 8,6 8,3 8,4 8,3 8,5 8,7 7 7,1 8,2 7,7 7,9 7 7,1 7 6,8 Trekantsområdet Region Syddanmark 7,6 7,5 7,6 8,4 8,3 8,4 7,7 7,7 7,5 7,6 7,6 7,8 7,8 Kilde: Opgørelser fra Falck 2

3 Opgørelserne over gennemsnitlige responstider og antal kørsler er i nedenstående tabel opgjort pr. kommune for første drifts år af de nye kontrakter. De præhospitale enheder (akutlægebiler og akutbiler) indgår i et naturligt og tæt samarbejde med ambulancerne. Således bliver der altid sendt en ambulance, som så i visse akutte tilfælde suppleres med udsendelse af en akutlægebil/akutbil. Analyser af de gennemsnitlige responstider for 1. vogn på stedet viser, at den gennemsnitlige responstid kun påvirkes marginalt, når man inddrager akutlægebiler/akutbiler i opgørelserne. Det skyldes, at det i langt de fleste tilfælde vil være ambulancerne der når først frem til skadestedet, da antallet af ambulanceberedskaber er større (og dermed alt andet lige tættere på) end akutlægebiler og akutbiler. Det gælder imidlertid ikke for de steder i regionen (eksempelvis Oksbøl og Rødding), hvor akutlægebil/akutbil er placeret alene dvs. uden tilknytning til ambulancestation. Her vil der være en større sandsynlighed for, at læge eller akutbil kan nå hurtigere frem end ambulancen, hvilket vil have en positiv indvirkning på responstiderne disse steder. Kørsler over 15 min De lave gennemsnitlige responstider dækker naturligvis over en vis variation, når man ser på det samlede antal kørsler. Af nedenstående tabel ses, at der i kontraktens første år er kørt/registreret godt ambulanceturer. Heraf nåede 93,4 % af ambulancerne frem inden for 15 minutter, mens 98,5 % af ambulancerne nåede frem inden for 20 minutter. 3

4 Antal kørsler/opgaver (kørsel 1) med responstid under eller lig 15 min, samt under eller lig 20 min Måned Antal opgaver 0 Rt 15 % 15 < Rt <= 20 % 20 < Rt % sep , , ,19 0 okt , , ,76 0 nov , , ,78 0 dec , ,52 7 2,48 0 jan , , ,36 0 feb , , ,51 0 mar , , ,29 0 apr , , ,46 0 maj , , ,21 0 jun , , ,35 0 jul , , ,60 0 aug , , ,41 0 sammenlagt , , ,53 0 Med andre ord var ca. 6,6 % af kørslerne mere end 15 minutter om at nå frem, mens 1,5 % af kørslerne var mere end 20 minutter om at være fremme. Det spørgsmål man herefter kan stiller er hvordan og hvad der skal til for at nedbringe responstiderne i de tilfælde eller de tyndt befolkede områder i regionen, hvor responstiderne er forholdsvis lange? Det spørgsmål har der været arbejdet med bl.a. i forbindelse med forberedelse af ansøgning til regeringens pulje på 600 mio. kr. til styrkelse af den præhospitale indsats i udkantsområder. I den forbindelse blev der bl.a. udarbejdede kort, der viste hvilken geografiske områder i regionen der kan nås inden for 15 minutter, og hvilke (tyndt befolkede) områder i regionen der ikke kan nås inden for 15 minutter (hvide pletter). Det har således været sat fokus på at eliminere/mindske de såkaldte hvide pletter, som disse indledende analyser pegede på. I alt % Indledende analyse af responstider Analyser af responstider forskellige steder i regionen har vist, at de forholdsvis lange responstider primært afgrænser sig til yderligliggende områder, øer og et område på grænsen mellem Varde Kommune, Billund Kommune, Vejen Kommune og Vejle Kommune. Kortet nedenfor viser med udgangspunkt i de nuværende placerede beredskaber i hvilket omfang de forskellige områder i Region Syddanmark kan nås inden for 15 minutter (grønne områder). Kortet illustrerer situationen i dagtid (dvs. incl. dagberedskaber) og i vinterhalvåret (dvs. incl. ambulanceberedskab i Nr. Nebel). Forudsætningen for kortanalysen er, at alle beredskaber altid kører ud fra stationerne. Det gør de naturligvis ikke hele tiden, så kortet illustrerer, hvor der ud fra beredskabernes placering er størst sandsynlighed for lang responstid. 4

5 Som det ses af kortet er der primært tale om forholdsvis lange responstider følgende steder: Varde Kommune Nørre Nebel (vinterhalvår)/nordlige Varde kommune (sommerhalvår) Område omkring Agerbæk Nordals/Nordborg (en del udrykninger) Spidserne af Langeland (få udrykninger) Samt mindre områder langs kysterne (eks. Kegnæs) og på småøerne i regionen (få udrykninger) Dette afspejler sig ligeledes i nedenstående tabel med gennemsnitlige responstider for postnumre med hhv. laveste og højeste responstid. Gennemsnitlige responstider for postnumre med hhv. laveste og højeste responstid. Laveste responstider (kørsel 1, november 2009) Postnummer 5000 Odense C 6700 Esbjerg 6520 Toftlund 5200 Odense V 70 Vejle 6000 Kolding 5856 Ryslinge 6715 Esbjerg N 5800 Nyborg 67 Esbjerg V Antal opgaver gns. responstid 4,8 4,8 5,1 5,4 5,6 6 6,1 6,1 6,2 6,2 Højeste responstider (kørsel 1, november 2009) Postnummer 6853 Vejers Strand 6857 Blåvand 6830 Nørre Nebel 5935 Bagenkop 6753 Agerbæk 6854 Henne 6064 Jordrup 5390 Martofte 6430 Nordborg* 6630 Rødding Antal opgaver gns. responstid 4 20, , ,0 4 16,3 2 15, , ,8 *Nordborgbilen er ikke med 5

6 Regionen har bl.a. som opfølgning på denne analyse og som led i ansøgning om midler fra regeringens 600 mio. kr. pulje til styrkelse af den præhospitale indsats i udkantsområder arbejdet på at etablere andre præhospitale ordninger som supplement til eksisterende beredskaber. På nuværende tidspunkt er status for etableringen af andre præhospitale ordninger følgende: 1. Etablering og opstart af en præhospital førstehjælpsordning i Varde Kommune baseret på hjemmesygeplejersker. Denne ordning forventes at kunne gå i drift medio Etablering og opstart af otte førstehjælpsordninger i yderområder. Indtil videre har der været afholdt møde med Sønderborg Kommune om etablering af ordning på Kegnæs, og der er aftalt møde med Langelands Kommune om etablering af ordninger på enderne af Langeland. Øvrige områder er endnu ikke endeligt identificeret. 3. Finansiering til udstyr og uddannelse af førstehjælpere på mindre beboede øer uden broforbindelse, hvis der kan tilvejebringes et korps af egnede førstehjælpere. Pt. er der regionale førstehjælpsordninger på Strynø, Drejø, og Bjørnø mens repræsentanter fra Årø og Skarø også har vist interesse for at komme med i den regionale førstehjælpsordning. 4. I samarbejde med kommunerne etablering af en nødbehandleruddannelse for brandmænd. Der afvikles nødbehandlerkurser i Odense, Gudsø og Haderslev både grunduddannelse og repetitionsuddannelse. 5. Pr. 1. januar 2011 har Region Syddanmark desuden overtaget ansvaret for og finansieringen af en nødbehandlerbil i Nordborg. Nødbehandlerbilen kører med Danfoss som operatør. Med disse tiltag er der således peget på løsninger, der skal være med til at sikre hurtig hjælp på skadestedet for størsteparten af de områder (Varde, Nordborg, Langeland og Kegnæs), hvor responstiderne er forholdsvist lange. Simulering af beredskabsbehov Idet ovenstående kort analyse forudsætter, at alle turer køres fra stationen, er det ikke muligt at tage højde for det faktiske kørselsmønster, hvor nogle turer starter fra andre destinationer end stationen. Herudover tager analysen ikke højde for befolkningstæthed eller de responstidsændringer der kan ske, hvis man ændrer den nuværende placering af beredskaber. Til en analyse af beredskabsbehovet, hvis alle borgere skal nås inden for 15 minutter, anvendes i stedet analyseværktøjet Siren Predict. Siren Predict er et komplet ressource planlægningsværktøj udviklet specielt til beredskabstjenester. Siren Predict bruges til at simulere kørselsmønstre, skabe forskellige ressourcer strategier, analysere virkninger og vælge den mest effektive løsning. Til brug for en igangværende analyse anvendes de historiske data for første års kørsler fra Falck. Datasættet der analyseres på består af kørsler, heraf er kørsel 1 med ambulance. De resterende er kørsler med læge og akutbiler samt B og C kørsler. Den simulerede responstid er udelukkende på kørsel 1 (ambulance med udrykning/blå blink). Helt praktisk gennemføres simuleringer ved, at programmet køre årets kørsler med de beredskaber, der er tilgængelige, og beregner ud fra de faktiske ture på et givent tidspunkt det optimale kørselsmønster ud fra en kriteriet om, at der altid sendes nærmeste ambulance. Det er herefter muligt at tilføje eller fjerne beredskaber og se, hvilken indvirkning dette gør ved den samlede responstid. 6

7 Scenarie 1 Udvidelse af beredskaber så 98 % af kørslerne har en responstid på max. 15 min Hvis beredskaber skal placeres, så den gennemsnitlige responstid for regionen samlet set skal nedbringes, kan dette gøres på flere måder. En af måderne er at placere flest beredskaber i de store byer, med mange kørsler, for her at få en meget kort responstid. Dette kan nedbringe responstiden generelt i regionen. En anden tilgang er, at placere beredskaber bredt i regionen, for at nedbringe responstiden jævnt i hele regionen. Grundet regionens geografi, fordre sidstnævnte tilgang et større antal beredskaber, spredt på flere lokationer end førstnævnte metode. Regionsrådets har ønsket en analyse af, hvad der skal til for at alle områder i Region Syddanmark kan nås indenfor 15 minutter, hvorfor sidstnævnte metode er benyttet. Det er ikke umiddelbart muligt med 0 % opnåelse inden for 15 min. Det ville kræve, at der placeres beredskaber på ikke egnede steder fx på strande eller små øer. Regionen når i dag i gennemsnit 98 % af borgerne inden for 20 min, med det nuværende beredskab jf. tabellen på side % opnåelse er herefter valgt som udgangspunkt for analysen, for at vise, hvad der skal til af yderligere beredskaber for at nå det samme procentvise antal inden for 15 min, altså hvad 5 minutter vil koste beredskabsmæssigt og økonomisk. Analysen viser, at der til kørsler kræves 134 beredskaber, heraf 31 dagberedskaber og 3 døgnberedskaber for at kunne nå regionens borgere inden for 15 minutter (i 98 % af tilfældene). Tidligere simuleringsanalyser baseret på kørsler for 2005 og 2006 viste, at der skulle bruges 51 dagsberedskaber og 95 døgnberedskaber for at kunne nå regionens borgere inden for 15 minutter (i 99% af tilfældene). For at kunne nå 98 % inden for 15 min er der i simuleringen bl.a. placeret beredskaber i Nordborg, Oksbøl og Rødding. Allerede i dag findes der præhospitale ressourcer disse steder i form af lægebil i Oksbøl, Akutbil i Rødding og Nødbehandlerbil i Nordborg. Disse indgår ikke i datasættet for analysen, der kun kigger på ambulancekørsler. Sammenligning mellem nuværende og analyseret beredskaber Nuværende Beredskaber dag 2 31 Beredskaber døgn 57 3 Antal baser % inden for 15 min At nå 98 % af regionens borgere inden for 15 min medfører en meget lav gennemsnitlig responstid i hele regionen. Nedenstående kort viser, de gennemsnitlige kommunefordelte responstider i en situation, hvor 98 % af kørslerne har en responstid på max. 15 min. 7

8 Scenarie 1 Gennemsnitlige responstid ud fra 134 beredskaber Note: responstidsændringerne er alene baseret på ambulancekørsler Resonstidsfordeling for kørsel 1 (ambulancer) Note: De kørsler, der er filtreret ud, er læge og akutbilkørsler, b og c kørsler Opgørelsen viser, at den gennemsnitlige responstid vil være 5 minutter og 46 sekunder, mens 98 % af kørslerne vil være nået inden for 14 minutter og 56 sekunder. Økonomisk og operationel konsekvensvurdering af scenarie 1 At gå fra 59 beredskaber til 134 er en forøgning af nuværende beredskaber med en faktor 2,3. Det nuværende budget på akut liggende (ambulancer, lægebiler, akutbiler) er i dag på 525 mio. kr. 8

9 En forøgelse af beredskaber, så man kan nå 98 % af regionen inden for 15 min med en ambulance, vil medføre, et samlet budget på ca. 1 mia. kr (som dækker over et større antal dagberedskaber end vi har i dag). Konsekvensen af en så markant forøgning af beredskaber i regionen er, at der vil være beredskaber med meget lav aktivitet som ikke kan udnyttes optimalt. Det vil desuden gøre det yderst vanskeligt, at oprette kompetencen hos redderne, samt i det hele taget at rekruttere og uddanne til opgaven. Opsummering scenarie 1 98 % af kørslerne har en responstid på max. 15 min Analysen af mulighederne for at etablere ekstra beredskaber i et sådant omfang, at responstiden for stort set alle kørsler (98 %) ikke overstiger 15 minutter viser, at det hverken i økonomisk eller praktisk forstand er en model, som kan realiseres. Set i det lys er det derfor relevant at undersøge, om der er andre måder, hvorpå man med en alternativ model kan sikre hurtig hjælp og behandling i de områder, hvor responstiden er lang, og hvor befolkningstætheden ikke fordrer et permanent ambulanceberedskab. 9

10 Scenarie 2 Omplacering af nuværende beredskaber metode A Tidligere analyser af responstider forskellige steder i regionen har vist, at de forholdsvis lange responstider primært afgrænser sig til yderliggende tyndt befolkede områder, øer og et tyndt befolket område på grænsen mellem Varde Kommune, Billund Kommune, Vejen Kommune og Vejle Kommune. I de yderliggende områder, på øer og i den nordlige del af Varde Kommune er der igangsæt initiativer (jf. tidligere afsnit) som søger at afhjælpe denne problemstilling. Et af de områder, som fortsat kunne være relevant at undersøge nærmere, er området omkring Agerbæk/Ansager. Flytter man eksempelvis beredskabet i Brørup til Agerbæk ser man umiddelbart at nedenstående kort, at et større geografisk areal vil kunne dækkes, og de hvide pletter bliver størrelsesmæssigt/geografisk reduceret. Dette skyldes, at de to beredskaber er placeret ret tæt sammen. Med udgangspunkt i de nuværende placerede beredskaber viser nedenstående kort, at et større geografisk areal (grønne området) vil kunne nås inden for 15 minutter, hvis beredskabet i Brørup flyttes til Agerbæk. Kortet illustrerer situationen i dagtid (dvs. incl. dagberedskaber) og i vinterhalvåret (dvs. incl. ambulanceberedskab i Nr. Nebel). Kort: Beredskab i Brørup flyttet til Agerbæk Note: Vejen og Brørup har på kortet flyttet plads. Dette skyldes en fejl i programmet. Det er beredskabet i Brørup, der er flyttet, og den grønne dækningsgrad er korrekt.

11 Scenarie 2 Omplacering af nuværende beredskaber metode B Ovenstående kort analyse tager imidlertid ikke højde for befolkningstæthed og konsekvenserne for kortere/længere responstider forskellige steder i regionen. Disse betragtninger indgår i nedenstående simuleringsmodel. For området omkring Agerbæk undersøges det nedenfor, hvorledes responstiderne påvirkes, hvis man flytter ambulancedagberedskabet ved Brørup længere nordpå til Agerbæk. Når der netop peges på beredskabet i Brørup skyldes det, at dette beredskab er placeret i umiddelbar nærhed af ambulanceberedskabet i Vejen. Nedenfor er en flytning fra Brørup til Agerbæk simuleret. Antal kørsler og responstider pr. postnummer med beredskab i Brørup Note: responstidsændringerne er alene baseret på ambulancekørsler Ovenfor ses de simulerede gennemsnitlige responstider på postnummer, uden ændring af placering af beredskab. Det ses eksempelvis, at der omkring Agerbæk har været hhv 84, 52, 39 og 32 kørsler, og at den gennemsnitlige respons for disse kørsler har været mellem 12 og 17 minutter. Kørsler og ændrede responstider pr. postnummer ved flytning af beredskab fra Brørup til Agerbæk Note: responstidsændringerne er alene baseret på ambulancekørsler 11

12 Med flytning af beredskab fra Brørup til Agerbæk vil nogle områder på den nordlige side af den vestjyske motorvej få en kortere responstid. Som eksempel vil de 84, 52, 39 og 32 kørsler omkring Agerbæk gå fra en responstid på mellem 12 og 17 minutter til en responstider på mellem 9 og 11 minutter. Samtidig vil områder på den sydlige side af motorvejen samt vest for Brørup få længere responstider I Brørup vil responstiden for 244 kørsler eksempelvis stige med 3 minutter og 24 sekunder til 14 minutter og 50 sekunder. Nedenfor kan det samlede kørselsmønster med beredskab i Brørup (røde markeringer) sammenlignes med det samlede kørselsmønster ved beredskab i Agerbæk (blå markeringer). Heraf ses, at de samlede responstiderne for kommunerne Billund, Vejen, Esbjerg, Varde stort set vil være uændrede. Den gennemsnitlige responstid stiger lidt fra 9 minutter og 48 sekunder til 9 minutter og 56 sekunder og antallet af ture med lang responstid (over 15 min.) stiger fra 2062 ture til 2232 ture, dvs. 170 flere ture over 15 min., hvis beredskabet i Brørup flyttes til Agerbæk. Resonstidsfordeling for kørsel 1 (ambulancer) ved flytning af beredskab fra Brørup til Agerbæk Note: De kørsler, der er filtreret ud, er læge og akutbilkørsler, b og c kørsler Det præshospitale udvalg blev på møde den 23. juni præsenteret for ovenstående analyse af konskevenser for flytning af beredskab til Agerbæk. Med afsæt i en flytning af beredskabet i Brørup anmodede det præhospitale udvalget om yderligere beregninger vedrørende alternative placeringer af beredskaber. En beregning, hvor man flyttede beredskabet til Glejbjerg, og en, hvor man flyttede beredskabet til Holsted. Nedenstående tabel viser konsekvenserne på postnummer niveau for ovenstående og tidligere simuleringer. Da antallet af kørsler i de enkelte postnumre er få er usikkerheden i forhold til den simulerede responstid større. 12

13 Simulering i forhold til flytning af Brørup Responstid Brørup Glejbjerg Holsted Agerbæk Postnr Befolkning Antal kørsler I dag Efter flytning Forskel Efter flytning Forskel Efter flytning Forskel 6600 Vejen :54 13:17 2:22 11:42 0:48 13:26 2: Brørup :26 14:44 3:17 13:08 1:42 14:50 3: Lintrup :06 15:03 2:57 13:54 1:48 15:39 3: Årre :15 11:02 1:13 12:19 0:05 11:11 1: Gesten :42 12:43 0:01 12:05 0:37 13:32 0: Bække :38 15:42 1:03 14:54 0:16 15:54 1: Glejbjerg :50 09:44 3:05 11:41 1:09 09:15 3: Føvling :00 15:00 2:00 12:43 0:17 14:23 1: Holsted :40 14:07 0:26 12:04 1:36 15:18 1: Gørding :19 12:52 1:26 12:07 2:12 14:02 0: Rødding :37 16:04 1:27 15:38 1:01 16:06 1: Hovborg :09 14:47 1:22 13:21 2:48 13:55 2: Agerbæk :03 12:45 4:18 15:30 1:33 :27 6:36 Total :51 14:09 13:12 14:19 *excl. Akutbilen i Rødding De røde tal markere de områder, hvor en flytning af beredskaber vil øge responstiden i forhold til placeringen i Brørup. Nedenstående viser området geografisk. Nedenstående skema viser konsekvenserne for antallet af ture med lange responstider i de udvalgte postnumre, hvis man flytter beredskabet i Brørup til ovenstående destinationer. Antal kørsler med lang responstid i udvalgte postnr. Antal kørsler Brørup Glejbjer Forskel Holsted Forskel Agerbæ Forskel over 15 min 671 g k

14 Opsummering scenarie 2 samlet Ændret placering af beredskaber og andre supplerende førstehjælperordninger Om en justeret placering af dagberedskabet i Brørup vil have tilstrækkelig effekt er tvivlsomt, idet der ved alle tre flytninger til hhv Glejbjerg, Holsted og Agerbæk er tale om meget små ændringer. Set alene i forhold til geografien vil et større areal af regionen blive dækket ved at flytte beredskabet fra Brørup, men til gengæld vil den gennemsnitlige responstid for de kørsler der er i området (udvalgte postnumre) stige, og der vil komme flere ture end tidligere med en responstid over 15 min. (fra 31 til 225 ekstra kørsler, alt efter placering af beredskab). Hvis man sammenligner de tre flytninger, synes flytningen til Holsted umiddelbart at give en marginal større gevinst end flytningerne til hhv. Glejbjerg og Agerbæk. Ved flytning til Holsted stiger den samlede responstid for området (udvalgte postnumre) kun med 21 sekunder fra 12:51 til 13:12 min, mens responstiderne for et større område (de fire involverede kommuner) stort set er uændret (ét sekunds forskel). I forhold til befolkningsgrundlaget i de udvalgte postnumre falder responstiden for borgere (2005 tal) mens den øges for borgere. Konklusion og anbefaling Gennemgangen af den nuværende præhospitale dækning i Region Syddanmark viser, at der i takt med regionens planer om at samle de akutte sygehusaktiviteter på færre enheder er sket en betydelig udbygning af de præhospitale tilbud til regionens borgere, og at der i dag ud fra et fagligt synspunkt er en god og velfungerende præhospital dækning i regionen. I de tyndt befolkede områder, hvor responstiderne er forholdsvist lange, er man godt på vej til at finde lokale løsninger i form af førstehjælperordninger, samarbejde med kommune, fælles uddannelsestiltag m.v. En løsning som baserer sig på omfattende udbygning af antallet af beredskaber der skal sikre, at der stort set aldrig vil opstå situationer, hvor responstiderne er længere end 15 minutter vil ikke være mulig at etablere, hverken ud fra en faglig/kompetencemæssig, rekrutteringsmæssig eller økonomisk vinkel. Om en justeret placering af beredskaberne vil have tilstrækkelig effekt er tvivlsomt. En simulering af konsekvenser for området mellem Varde Brørup Grindsted og Egtved ved flytning af beredskabet i Brørup viser, at bevarelse af beredskabet i Brørup samlet set giver den bedste gennemsnitlige responstid i området. Flyttes beredskabet i Brørup til en anden geografisk placering (Glejbjerg, Holsted, eller Agerbæk) forlænges den gennemsnitlige responstid for området som helhed, mens enkelte delområder vil opleve en kortere responstid. Flytningen af beredskabet fra Brørup til Holsted giver den mindste forringelse af den gennemsnitlige responstid, til gengæld er gevinsten for de enkelte del områder som vil opleve en forbedret responstid også minimal. Alternativer til flytning af beredskaber Som alternativ til at forbedre den præhospitale dækning ved at flytte beredskaber, kan man forbedre den præhospitale dækning via lokal tilpassede løsninger, i første omgang med fokus på udmøntning og implementering af de initiativer, der følger af regeringens 600 mio. kr. pulje til styrkelse af den præhospitale indsats i udkantsområder. I den nordlige del af Varde Kommune er en hjemmesygeplejerskeordning under etablering, mens der andre steder i regionen arbejdes på at etablere frivillige førstehjælperordninger. Ved at etablere supplerende ordninger (hjemmesygeplejersker eller frivillig førstehjælper ordning) skabes der mulighed for at hjælpen kan være hurtigere fremme i ét område uden at det påvirker den eksisterende præhospitale service i andre områder. 14