Plan for Trafikstyrelsens tilsyn med civil luftfart 2011

Transkript

1 Januar 2011 Plan for Trafikstyrelsens tilsyn med civil luftfart (1)

2 1. Indledning Grundlaget for det luftfartsmæssige tilsynsarbejde Internationale love og bestemmelser Målsætninger for det luftfartsmæssige tilsynsarbejde Den overordnede tilsynspraksis vedr. luftfart Tilsynsplanlægningen Luftfartssikkerhedsafdelingens organisation Den overordnede tilsynsplan vedr. civil luftfart for Særlige indsatsområder Tilsynsplan 2011 for luftfartstilsynsførende enheder Flyvepladser og Luftfartstjenester Flyvepladser Luftfartstjenester Kontrolflyvningsorganisationer (FCO) Luftfartshindringer uden for de godkendte indflyvningsplaner til flyvepladser Personcertificering Pilotuddannelser (FCL) Simulatorer ATM-uddannelser EASA Part 147 organisationer samt uddannelser i vedligeholdelsesorganisationer Part Luftfartøjscertificering Fremstillingsvirksomheder Operative tilladelser Luftfartsselskaber med dansk AOC Luftfartøjers luftdygtighed Vedligeholdelsesorganisationer Udenlandske luftfartsselskaber som flyver til Danmark (SAFA) Privatflyvning Unioner m.v Arbejdsmiljø (2)

3 5.4.8 Kabinesikkerhed og -træning Security Security Farligt gods Licensindehavere Luftfartsselskaber Luftfartstjenesteudøvere (3)

4 1. Indledning Nærværende plan udgør Trafikstyrelsens overordnede ramme for tilsynsvirksomhed vedrørende civil luftfart i I planen redegøres der for grundlaget for tilsynsarbejdet, herunder hvilket bestemmelsesgrundlag Trafikstyrelsen tilrettelægger arbejdet ud fra. Videre redegøres der overordnet for, hvilke mål og strategier tilsynsindsatsen bygger på med efterfølgende gennemgang af de retningslinjer, der ligger til grund for den anvendte tilsynspraksis. Endelig præsenteres den planlagte tilsynsindsats for Først på et overordnet niveau, hvor tilsynsindsatsen kvantificeres, og herefter redegøres der for den planlagte tilsynsindsats for de enkelte tilsynsenheder. Tilsynsplanen afspejler de krav til intensitet og hyppighed, som er fastsat for området, suppleret med de erfaringer, som det hidtidige tilsynsarbejde har givet. Endvidere inddrages andre relevante indikatorer, herunder risikoanalyser af større tilsynsobjekter, indberetninger om flyvesikkerhedsmæssige begivenheder samt havarier og alvorlige hændelser. Tilsynsplanen er udarbejdet på baggrund af data fra det integrerede it-system til tilsynsplanlægning og registrering af tilsynsresultater; tilsynsplanlægningssystemet TPS. Plan for tilsynsvirksomhed i 2011 er et overordnet dokument, og redegør derfor ikke i alle enkeltenheder for de begreber og termer, som i luftfartsbranchen er almindelig kendte. For yderligere beskrivelser af tilsynsvirksomheden, mål og strategier, finansiel struktur m.v., henvises til SLV s publikationer opgaver og målsætninger, Trafikstyrelsens resultatkontrakt med Transportministeriets departement samt Årsberetning og Årsrapport. 2. Grundlaget for det luftfartsmæssige tilsynsarbejde 2.1 Internationale love og bestemmelser Tilsynsplan 2011 tager udgangspunkt internationalt vedtagne bestemmelser, til regulering og overvågning af luftfartens sikkerhed. Overordnet gælder inden for alle områder ICAO bestemmelserne, som i vid udstrækning fastlægger de globale regler for international luftfart. Disse bestemmelser er overordnet indeholdt i annekser til Chicago-konventionen. Annekserne implementeres sædvanligvis i form af EU bestemmelser og nationale bestemmelser (Bestemmelser for Civil Luftfart, BL). I en lang årrække har de fleste europæiske lande samarbejder i Joint Aviation Authority (JAA), hvor der er blevet udarbejdet fælles regler og procedurer på en række områder. JAA regelsættet overholder ICAO s overordnede krav, men er yderligere udbygget til et mere detaljeret niveau. Ud over regelsættet indeholder JAA bestemmelserne retningslinjer for, hvordan myndighederne skal agere ud fra et standardiseret grundlag, som indeholder retningslinjer for udførelse af myndighedsopgaver, herunder funktionstilsyn, samt intervallerne for udførelse af disse. JAA bestemmelserne er implementeret i landene ved udarbejdelse af nationale bestemmelser. I det omfang danske nationale regler er baseret på JAA bestemmelser, er metoder og intervaller for funktionstilsyn ligeledes baseret på JAA bestemmelserne. JAA blev formelt lukket den 30. juni 2009, hvorefter områderne omfattet af JAA's regelsæt i de kommende år, gradvist vil blive transformeret til EU regler. JAA reglerne - og de i Danmark herefter fastsatte BL er - finder fortsat anvendelse inden for områderne personcertificering af flyvende personale, flyveskoler, simulatorer og luftfartsselskabers operationelle godkendelse for så vidt angår helikoptere. Disse regler forbliver i kraft som nationale 4 (4)

5 regler, indtil der bliver fastsat detaljerede regler i EU regi. Med udgangspunkt i rådsforordning 216/2008 med senere ændringer, vil det ske ved vedtagelse af implementeringsforordninger. Operationelle godkendelser for fastvingede fly sker i overensstemmelse med EU regler (EU OPS). Der er imidlertid, på EU plan, endnu ikke fastsat procedurer for tilsynenes udførelse f.s.v.a. EU OPS, hvorfor JAA reglerne herfor fortsat anvendes vejledende. Inden for lufttrafiktjenesteområdet er der på europæisk niveau etableret et samarbejde i Eurocontrol. Tilsvarende JAA, er der i myndighedssamarbejdet i Eurocontrol, udarbejdet fælles bestemmelser samt retningslinjer for indførelse og tilsyn med overholdelse af disse tjenester. Bestemmelser udarbejdet af Eurocontrol kræver oftest udarbejdelse af nationale regler for at opnå såvel gyldighed som den nødvendige detaljeringsgrad. EU spiller en stadig større rolle i den sikkerhedsmæssige regulering af luftfart, bl.a. i kraft af, at stadig flere delområder, reguleres af EU forordninger. Overordnet er reglerne indeholdt i rådsforordning EU 216/2008 med senere udvidelse EU 1108/2009. Med vedtagelsen af EU 1108/2009, blev forordningen udvidet til også at omfatte luftfartstjenester og lufthavne. Rådsforordningen suppleres af to implementeringsforordninger på luftdygtighedsområdet, EU 1702/2003 og EU 2042/2003. Disse fastsætter fælles europæiske krav til luftfartsbranchen og de nationale myndigheder. Arbejdet med udarbejdelse af implementeringsforordninger for områderne FCL og OPS fortsætter og i december 2010 er der vedtaget fælles implementeringsregler for dele af FCL området. Der har været udarbejdet et oplæg fra EASA s side på disse områder, i form af såkaldte Notice of Proposed Amendments (NPA). Disse medførte imidlertid reaktioner fra luftfartsbranchen såvel som fra nationale myndigheder og Kommissionen, hvilket betød, at EASA blev pålagt at foretage ændringer i retning af de krav, som i dag gælder for af branchen. I henhold til den nu fastlagte plan, er den endelige termin for vedtagelse af disse implementeringsregler april Arbejdet med oplæg til implementeringsforordningerne vil også i 2011 medføre en omfattende arbejdsindsats, også fra dansk side. Forordningerne EU 2096/2005 og 1315/2007 stiller hhv. fælles krav til udøvelse af lufttrafiktjeneste og til tilsyn med sikkerheden i forbindelse med lufttrafikstyreing. De to forordninger er således udgangspunkt for certificering og designering af serviceudbydere samt for tilsynet med disse. Bestemmelsesgrundlaget for luftfarten består således af umiddelbart gældende EUlovgivning (forordninger), EU lovgivning, som giver mulighed for efterfølgende national tilpasning (direktiver til indarbejdelse i det nationale bestemmelsesgrundlag ved udarbejdelse af bekendtgørelser eller BL), samt Lov om Luftfart med tilhørende BL er. Bekendtgørelser og BL er udspringer af gældende lov og EU direktiver, og er udarbejdet i overensstemmelse med internationalt fastsatte standarder og rekommandationer. Regelgrundlagets anvendelse har derfor følgende prioritetsorden: EU Forordninger (umiddelbart gældende), Lov om Luftfart (umiddelbart gældende), EU Direktiver (gældende ved Bekendtgørelser eller BL), EUROCONTROL regler - (ESARR) (gældende ved BL), JAA regler - JAR (gældende ved BL), disse er efter JAA lukning i 2009 reelt udelukkende nationale regler, ICAO-regler - Annekser og DOC s (gældende ved BL er), regler, fastsat koordineret af de tre skandinaviske luftfartsmyndigheder (gældende ved BL), nationale regler fastsat indenfor luftfartslovens rammer (gældende ved BL). 5 (5)

6 2.2. Målsætninger for det luftfartsmæssige tilsynsarbejde I Transportministeriets vision angives, at der tilstræbes høj pålidelighed og sikkerhed for alle transportformer. Arbejdet tager sigte på, at flyvesikkerheden for dansk luftfart til stadighed skal forbedres, og at den som minimum skal være på højde med flyvesikkerheden i de lande, som vi normalt sammenligner os med. Målsætningen for det flyvesikkerhedsmæssige arbejde er herefter, at luftfart i Danmark og dansk luftfart i udlandet ikke medfører tab af menneskeliv eller alvorlig personskade. Flyvesikkerheden (safety) skal derfor løbende forbedres. Videre skal forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (security) forhindres. De overordnede målsætninger konkretiseres i mål fastsat i resultatkontrakt indgået mellem Transportministeriets departement og Trafikstyrelsen. 3. Den overordnede tilsynspraksis vedr. luftfart Tilsynsplanen indeholder ikke aktiviteter vedrørende tiltrædelseskontrol. Tiltrædelseskontrol udføres når et tilsynsobjekt sammen med en ansøgning om godkendelse, dokumenterer at være berettiget til at blive godkendt til operationel drift inden for civil luftfart. Tiltrædelseskontrol gennemføres i henhold til en fastlagt kvalitetsprocedure. Antallet af tiltrædelseskontroller er markedsbestemt og terminer for kontrollerne kan derfor kun i begrænset omfang tilrettelægges år for år. Ved certificering af større komplekse anlæg, planlægges tiltrædelseskontrollen i samarbejde med de involverede parter i så god tid som muligt. Tiltrædelseskontrol omfatter desuden udstedelse af luftdygtighedsbevis til de luftfartøjer, der indgår ansøgning om bliver opført på dansk register. Funktionstilsyn foretages overfor tilsynsobjekter, det vil sige virksomheder eller dele af en virksomhed (fx et luftfartsselskab, en luftfartsskole, en flyveplads eller et luftfartsanlæg), som Trafikstyrelsen har givet godkendelse, autorisation, tilladelse, certifikat eller tilsvarende, på baggrund af en tilfredsstillende tiltrædelseskontrol, hvor det er konstateret, at samtlige relevante bestemmelseskrav er opfyldt. Funktionstilsynet er opfølgning på, at tilsynsobjektet fortsat opfylder kravene for opretholdelse af godkendelsen. Funktionstilsyn gennemføres i henhold til fastlagte kvalitetsprocedurer. Funktionstilsyn gennemføres overalt hvor det er muligt som systemtilsyn med tilhørende stikprøvekontrol af faktiske forhold i relevant omfang. Proceduren for Funktionstilsyn, generelt findes i kvalitetssystemet (dok.133). Trafikstyrelsens tiltrædelseskontrol og funktionstilsyn udføres på en ensartet standardiseret måde, således at tilsynsobjekterne opfatter Trafikstyrelsen som én enhed, og således, at de enkelte tilsynsobjekter inden for samme tilsynsområder ikke forskelsbehandles. Funktionstilsyn udføres i overensstemmelse med internationale og nationale krav jf. fx EU forordninger, JAA Joint Implementation Procedure (JIP), Eurocontrol ESARR, BL m.v. I kvalitetssystemet findes også procedurer for udførelsen af funktionstilsyn. For de enkelte grupper af tilsynsobjekter, er der fastsat mere specifikke procedurer, hvortil yderligere kan være knyttet instrukser og checklister. Luftfartsdelen af Trafikstyrelsen er certificeret efter ISO 9001:2010 standarden. ISO-certificeringen dækker luftfartsområdets samlede virksomhed i overensstemmelse med ledelsessystemstandarderne for kvalitet. ISO-certifikatet omfatter således udøvelse af myndighedsopgaver inden for civil luftfart, herunder: 6 (6)

7 Godkendelses- og tilsynsaktiviteter National og international regeludarbejdelse Analyse og registrering af data om luftfarten Publicering af aeronautiske informationer Øvrige opgaver vedrørende luftfarten i Danmark og dansk luftfart i udlandet Generel ledelse, administration og hjælpefunktioner ved udøvelse af aktiviteterne. På baggrund af sammenlægningen af Statens Luftfartsvæsen og Trafikstyrelsen samt de heraf følgende organisationsændringer, vil manualer og kvalitetsprocedurer blive justeret i Tilsynsplanlægningen Det nærmere omfang af den udgående tilsynsindsats fastlægges i en central koordineret tilsynsplan. Planlægningsgrundlaget registres og ajourføres løbende i TPS, der ligeledes indeholder al information relateret til den løbende opfølgning. Tilsynene er normalt varslet, og afsluttes med en foreløbig og sammenfattende afrapportering til tilsynsobjektet af de indsamlede observationer. Enkelte af de indsamlede observationer kan kræve en nærmere analyse og vurdering, så de først medtages i den endelige rapport, der fremsendes efter inspektionen. Hvis der i forbindelse med et funktionstilsyn konstateres afvigelser fra de fastsatte krav sikres det, at virksomheden bringes i overensstemmelse med reglerne inden for fastsatte tidsfrister herfor. Der er i kvalitetssystemet udarbejdet procedure for afrapportering af tilsynsplanen. Afvigelser kategoriseres i overensstemmelse med internationale regler. Det vurderes, om der for det enkelte tilsynsobjekt konstateres forhold, som gør det nødvendigt at iværksætte et skærpet tilsyn. Dette kan begrundes af forskellige forhold af administrativ eller operativ/teknisk karakter, eksempelvis større organisatoriske ændringer, idriftsættelse af nye luftfartøjstyper, aktuelle begivenheder som kan forårsage en forøget sikkerhedsrisiko m.v. Et skærpet tilsyn iværksættes på det tidspunkt, hvor det anses for relevant, og sker således ikke i forbindelse med fastlæggelse af tilsynsplanen for året. Hvis et skærpet tilsyn er indarbejdet i planlægningen kan det også indgå som et særligt indsatsområde. Forhold vedrørende skærpet tilsyn er nærmere beskrevet i de overordnede kvalitetsprocedurer for udførelse af funktionstilsyn. Udgående funktionstilsyn omfatter en række faser som består af: Planlægning/forberedelse, Udførelse, Analyse og evaluering, Rapportering og Opfølgning. Der planlægges årligt mere end 500 enkeltstående udgående funktionstilsyn, hvor der i hvert tilfælde udarbejdes en skriftlig tilsynsrapport. TPS, er et effektivt værktøj til understøttelse af såvel ledelsens behov for planlægning og overblik, som den enkelte luftfartsinspektørs arbejde. Systemet understøtter tværfaglig koordination, gennemførelse af funktionstilsyn, udarbejdelse af tilsynsrapporter, opfølgning på afvigelser og dokumentation. Systemet genererer definerede rapporter, som giver såvel ledelsen, som den enkelte inspektør og tilsynsobjekterne, et objektivt og overskueligt indblik i og opfølgning på tilsynsaktiviteter og -resultater. Planlægningen af tilsyn foregår løbende, således at der i systemet til enhver tid er registreret planlagte tilsyn for hvert tilsynsobjekt indenfor en given tilsynsperiode. En tilsynsperio- 7 (7)

8 de er givet af de gældende bestemmelser, eller fastsat af Trafikstyrelsen, og vil i henhold hertil variere typisk en periode på mellem 12 og 60 måneder. Tilsynsobjekter bliver således i henhold til bestemmelsesgrundlagene og de gældende procedurer, tilset med forskellige intervaller indenfor en tilsynsperiode. Hertil kommer, at et tilsyn indenfor en tilsynsperiode kan gennemføres som ét komplet tilsyn eller kan finde sted som flere del-tilsyn i henhold til fastsatte procedurer og konkrete vurderinger. Udgangspunktet for tilsynsplanen er at sikre, at alle tilsynsobjekter bliver tilset med de i bestemmelser og procedurer fastsatte intervaller. I den forbindelse er det væsentligt at sikre, at relevante checkpunkter i henhold til bestemmelsesgrundlagene er udført inden for den gældende tilsynsperiode. En række yderligere faktorer, herunder løbende risikoanalyser og hensynet til Trafikstyrelsens synlighed, har betydning for antallet af tilsynsbesøg med et givent tilsynsobjekt og dermed for den samlede tilsynsindsats. Planen udarbejdes som en samlet plan for hele det luftfartsmæssige tilsynsområde, og drøftes løbende på interne møder. Dermed sikres erfaringsudveksling og videndeling såvel indenfor de faglige områder som på tværs af disse. TPS sikrer, at der kan foretages real-time opdateringer på en række parametre med relation til tilsynsvirksomheden. Med fastlagte intervaller modtager direktionen tilsvarende rapporter om status på den samlede tilsynsvirksomhed i uddybende form. Rapporterne baserer sig på systemets data, herunder antal gennemførte tilsyn, lovreferencer, særlige fokusog indsatsområder samt antallet og karakteren af konstaterede afvigelser. Trafikstyrelsen vil på baggrund af den eksisterende rammemodel for overordnet risikoanalyse, i 2011 fortsat arbejde med udvikling og evaluering af risikoanalyser som medvirkende grundlag for tilsynsplanlægningen. Arbejdet med risikoanalyser indenfor en overordnet systematisk ramme, bidrager til en højere grad af tværfagligt samarbejde samt til den videndeling, der er nødvendig for at opfylde visionen om, at styrke flyvesikkerheden i et effektivt tværfagligt samarbejde. En fortsat øget anvendelse af dokumenterede risikoanalyser, vil i 2011 bidrage til at videreudvikle tilsynsplanlægningssystemet ved integration af risikoanalysernes data og nøgletal. Der vil endvidere fortsat være fokus på udarbejdelse af nødvendige procedurer for tilsynsenhedernes arbejde med analyserne. Internationale standarder og regler fastsætter tilsynsintervaller mens rammemodellen for risikoanalyser understøtter en mere nuanceret vurdering af tilsynsobjekterne og giver mulighed for en mere styret og effektiv tilsynsindsats. Som udgangspunkt følges tidsplanen for tilsyn, dog kan koordinationen med de virksomheder der skal føres tilsyn med medføre, at tilsynsdatoer flyttes. Ligeledes kan der, hvis der i løbet af året konstateres problemområder, opstå behov for ændringer i planen. Tilsynsindsatsen kan også blive justeret på baggrund af forhold, som peger på nødvendigheden af at iværksætte en særlig eller skærpet indsats på et tilsynsområde. En sådan indsats kan være foranlediget af én eller flere indikationer konstateret i forbindelse med havarier eller hændelser, risikoanalyser, gennemførte tilsyn, den løbende tværfaglige orientering og koordinering, analyser af forhold indberettet i det obligatoriske indberetningssystem jf. BL 8-10, erfaringer indhentet fra andre myndigheder eller fra luftfartsbranchen, aktuelle forhold for et specifikt tilsynsobjekt eller drøftelser i Trafikstyrelsens Safety Committee. Trafikstyrelsens synlighed i luftfartsbranchen indgår som element til bevarelse af den høje flyvesikkerhedsmæssige standard, idet der i synlighed bl.a. indgår en løbende dialog med luftfartserhvervet, ligesom det at tilsynsinspektørerne er til stede hvor det sker, anses som adfærdsregulerende i branchen. Fremgangsmåden giver luftfartstilsynet et afgørende vigtigt "real time" billede af den branche, der føres tilsyn med. 8 (8)

9 Visse tilsynsområder kendetegnes ved en særlig dynamik og kompleksitet, som gør det relevant at foretage en opdeling af de internationalt minimum krævede antal funktionstilsyn inden for den fastsatte tilsynsperiode. Dermed øges synligheden lige som overvågningen forbedres. Forud for gennemførelse af et tilsyn, koordineres der i relevant omfang med både tilsynsobjektet og de internt berørte enheder. Ud over de planlagte funktionstilsyn, foretages der i medfør af nye EU-regler, en række ikke planlagte funktionstilsyn med dansk registrerede luftfartøjer. Egentlig fornyelse af luftdygtighedseftersynsbevis foretages nu kun i særlige situationer. Opgaven er overført til luftfartsbranchen, efter at godkendte virksomheder nu kan foretage det nødvendige eftersyn på luftfartøjer. Ud over, at autorisere virksomheder er godkendt til at foretage eftersyn, har Trafikstyrelsen på baggrund af EU krav etableret et system (ACAM) til overvågning af den samlede danske luftfartøjsflåde. Tilsvarende foretages der ikke planlagte funktionstilsyn vedrørende certifikatindehaveres helbredsgodkendelser, idet der i stedet sker en løbende evaluering af certifikater for ATSog FCL-personale, bl.a. i form af helbredsmæssige godkendelser. Endelig skal nævnes SAFA inspektioner, som udføres ad hoc, bl.a. når udenlandske operatører påbegynder operationer i Danmark. Det forventes, at der i 2011 gennemføres minimum 60 SAFA inspektioner af udenlandske luftfartøjer som ankommer til Danmark. Ud over de nævnte udgående tilsyn, omfatter funktionstilsyn en række tilsynsfunktioner relateret til de enkelte godkendelser. Her tænkes bl.a. på løbende godkendelse af ændringer og tilføjelser til håndbøger og ATM-systemer, godkendelse af luftfartøjers vedligeholdelsesprogrammer, evaluering af indberetninger fra tilsynsobjekterne, accept af nye personer i nøglefunktioner og opfølgning på havarier og hændelser. Disse opgaver foretages som en integreret del af gennemførelsen af funktionstilsyn. 3.2 Luftfartssikkerhedsafdelingens organisation Organisationen i afdelingen Luftfartssikkerhed afspejler de gængse ansvarsområder for regulering af civil luftfart, og er i hovedtrækkene i overensstemmelse med opdelingen i ICAO s annekser. Med sammenlægningen af SLV og Trafikstyrelsen i november 2010, er der med virkning fra 1. januar 2011, implementeret en ændret organisation, som i højere grad end tidligere, integrerer det luftfartsjuridiske område i tilsynsområdet. I samme forbindelse er personcertificering samlet uden for luftfartssikkerhedsområdet, hvorfor der i 2011 skal etableres procedurer, der sikrer den fortsat nødvendige koordination. Trafikstyrelsens organisation er efter sammenlægningen fortsat under udvikling. Pr. 1. januar 2011 ser organisationen således ud: 9 (9)

10 4. Den overordnede tilsynsplan vedr. civil luftfart for 2011 Det er planlagt at gennemføre 564 funktionstilsyn i Hertil vil komme i størrelsesordenen 30 tilsyn, som grundet periodiseringscyklus vedr. operationelle godkendelser, ikke kan lægges fast ved årets begyndelse. Således forventes det, at antallet af funktionstilsyn i 2011, vil være lidt højere end i Fordelingen af de planlagte tilsyn på tilsynsførende enheder og objektgrupper fremgår af nedenstående oversigt, der er en udskrift fra TPS. Det bemærkes, at TPS endnu anvender de tidligere organisationskoder. 10 (10)

11 11 (11)

12 Der er hertil, som tidligere nævnt, planlagt gennemført i størrelsesordenen 60 SAFA inspektioner af udenlandske luftfartøjer. Disse tilsyn registreres i en særlig EU fælles database og indgår derfor ikke i Trafikstyrelsens tilsynssystem. De luftfartsrelaterede tilsynsaktiviteter dækker over mange forskelligartede tilsynsobjekter. En beskrivelse af disse er angivet i de respektive afsnit for de tilsynsførende enheder, ligesom der i TPS er integreret en samordnet oversigt over tilsynsobjekter og det bestemmelsesmæssige grundlag. 4.1 Særlige indsatsområder Med baggrund i det materiale Trafikstyrelsen har til rådighed for vurdering af sikkerhedsniveauet, herunder indikationer konstateret i forbindelse med havarier eller hændelser, risikoanalyser, gennemførte tilsyn, den løbende tværfaglige orientering og koordinering, analyser af forhold indberettet i det obligatoriske indberetningssystem (BL 8-10), erfaringer indhentet fra andre myndigheder og fra luftfartsbranchen, samt igangværende og kommende ændringer i regelgrundlaget, er følgende områder udvalgt som særlige indsatsområder: Uautoriseret indtrængning i luftrum Problemet vedrører i overvejende grad privatflyvning hvorfor der er iværksat en række tiltag inden for dette område. Ser man på udviklingen over tid for dansk privatflyvning, har antallet siden 2002 ligget forholdsvis konstant, og et ønsket fald er ikke indtrådt, hvorfor indsatsen skal fortsættes i Baneindtrængen (Runway Incursions) På baggrund af konkrete hændelser i 2010, såvel vedr. erhvervsmæssig som privat luftfart medfører, at der fortsat er behov for en myndighedsindsats, hvorfor området også vil være særligt indsatsområde i Fraseologi Anvendelse af de korrekte og autoriserede udtryk i kommunikationen mellem jordstationer og luftfartøjer. Trafikstyrelsen har konstateret, at anvendelse af ikke autoriserede udtryk i forbindelse med lufttrafikledelse har ført til et antal hændelser, hvorfor der vil blive iværksat et arbejde for dels at søge problemstillingen afdækket, og dels at iværksætte mulige tiltag til afhjælpning af problemet. BL 8-10 indberetninger Der er konstateret et relativt lavt antal BL 8-10 indberetninger, fra værksteder og visse flyvepladser. Der vil derfor også i 2011, være fokus på disse områder. Flyveplanlægning vedr. privatflyvning I forbindelse med privatflyvning, mangelfuld flyveplanlægning været en årsagsfaktor til flere havarier, alvorlige flyvehændelser samt hændelser i øvrigt. Trafikstyrelsen har gennem længere tid haft fokus på forholdet, men vil i 2011 skærpe dette fokus yderligere. De særlige indsatsområder behandles på møder i Safety Committee, hvor de flyvesikkerheds- og securitymæssige tilsynsområder er repræsenteret. Det skal bemærkes, at udvælgelsen og den fortsatte fokus på de særlige indsatsområder naturligt vil kunne skifte karakter og grad af fokus afhængig af om områderne udvikler sig i positiv eller negativ retning. Som det også fremgår af beskrivelserne af den overordnede tilsynsfilosofi, er tilsynsforretningen i sin natur en dynamisk proces, hvor erfaringer fra andre tilsyn, havarier og hændelser, såvel nationalt som internationalt, løbende inddrages. Safety Committee udvælger, monitorerer og prioriterer løbende de særlige indsatsområder ud fra en jævnlig afrapportering. 12 (12)

13 Der vil også i 2011 være fokus på forhold med relation til de skandinaviske luftfartsmyndigheders samarbejde vedrørende tilsynet med SAS. Tilsynet sker gennem samarbejdsorganet, OPS-udvalget, der behandler og samordner tilsynet. Det praktiske tilsyn er fra 1. januar 2011 flyttet fra Skandinavisk Tilsynskontor (STK) til de nationale luftfartsmyndigheder i Danmark, Norge og Sverige. Det er i den forbindelse indgået aftale om, at Trafikstyrelsen i Danmark er styrende myndighed med tilsynet vedrørende Kommissionens forordning 2042/2003, Part 145 inkl. ændringer samt varetager analyse af den samlede hændelsesrapportering vedr. SAS. Det skal i den forbindelse bemærkes, at tilsynet med dansk registrerede luftfartøjer opereret af SAS, foretages af Trafikstyrelsen. 5. Tilsynsplan 2011 for luftfartstilsynsførende enheder I forlængelse af redegørelsen for de generelle retningslinjer og prioriteringer ovenfor, følger herefter en præsentation af de enkelte enheders bestemmelsesgrundlag og den planlagte tilsynsaktivitet, ligesom der redegøres nærmere for de specifikke tilsynsopgaver. 5.1 Flyvepladser og Luftfartstjenester Kontoret fører tilsyn med følgende områder: Lufthavne, flyvepladser, offshore helikopterdæk/helihoist med tilhørende systemer, udstyr og tjenester, herunder vejrobservationstjeneste-, brand- og redningstjeneste samt flyvepladstjeneste Ground handling på lufthavne, der bl.a. omfatter passagerbetjening, bagagehåndtering, assistance ved parkering af luftfartøjer samt brændstofpåfyldning. Flyvevejrtjeneste (DMI) Kommunikations-, navigations- og overvågningssystemer (CNS) til brug for enroute flyvning, for ankommende og afgående trafik samt for flyvepladstrafik Organisationer og virksomheder, der varetager anlæg, drift og vedligehold af CNSsystemer Godkendte indflyvningsplaner, der er sikret ved ekspropriationer, servitutter og tingbogsnotater Luftfartshindringer såvel inden for som uden for de godkendte indflyvningsplaner til lufthavne og flyvepladser Godkendte instrument ind- og udflyvningsprocedurer til flyvepladser, godkendt til instrumentbeflyvning Kontrolflyvningsorganisationer (FCO) der gennemfører kontrolflyvning af CNSsystemer. Frekvensadministration, herunder tilsyn med, at luftfartens kommunikations- og navigationssystemer ikke forstyrres af fremmede transmissioner På baggrund af klager fra borgere samt indberetninger fra flyvepladser, føres der tilsyn med, om de støjbegrænsende bestemmelser overholdes Lufttrafiktjenesteudøvere (Naviair, Grønlands Lufthavnsvæsen m.fl.) Flyvekontroltjenesteudøvere (ATC) Flyveinformationscentral (FIC) Flyvepladsflyveinformationstjenesteudøvere (AFIS) Helikopterflyvepladsinformationstjenesteudøvere (HIS) Redningscentral (RCC). Det bemærkes, at Trafikstyrelsen udfører myndighedstilsyn med den certificerede AISP (Aeronautical Information Service Providers) og med enheden, der udarbejder PANS OPS (Procedures for Air Navigation Services - Aircraft Operations). 13 (13)

14 Kontoret for flyvepladser og luftfartstjenester er certificeret/godkendt til at varetage opgaverne, hvorfor tilsynet hermed foretages af Kvalitetsenheden (Q). Tilsynsområdet opdeles i nedenstående 5 objektgrupper og igennem en kontinuerlig opfølgning i TPS, sikres det, at hele tilsynsområdet bliver tilset med de fastlagte intervaller Flyvepladser Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag Funktionstilsynet føres i henhold til en række BL er i 3 og 7 serien. Grundlaget for tilsynsintervallerne for IMC-, VMC- og helikopterflyvepladser i Danmark er ICAO DOC 9774, AN/ , medens tilsynsintervallerne for de øvrige flyvepladser er fastsat af Trafikstyrelsen på baggrund af erfaringsgrundlaget. Tilsynet med flyvepladser tilrettelægges efter koordination med koncessionshaveren. Herudover følges udviklingen på flyvepladserne gennem BL 8-10 indberetninger, udrykningsrapporter jf. BL 3-9 og de tiltrædelseskontroller, der løbende foretages i takt med, at der sker ændringer på pladserne. Flyvepladsens størrelse, kompleksitet og den beflyvning der finder sted på pladsen, har betydning for hvorledes funktionstilsynet tilrettelægges og gennemføres. Således vil de største IMC flyvepladser med CAT II og III instrumentlandingssystemer og ruteflyvning kræve særlig teknisk indsigt og dermed være underlagt funktionstilsyn fra såvel AGA- som CNS-inspektører. Ligeledes har flyvepladsens kvalitetssystem og Safety Management System (SMS) en særlig betydning for driften af de store flyvepladser, hvorfor tilsynet i det væsentlige er rettet mod disse systemer, fulgt op af en tættere gennemgang af udvalgte enkeltområder. Det kan bl.a. være afmærkning af baner, rulleveje og forpladser, skiltning, brand- og redningstjeneste og lyssystemer. På øvrige flyvepladser, helikopterflyvepladser og helikopterdæk, vil tjenester, systemer og udstyr, så vidt muligt blive gennemgået i forbindelse med et funktionstilsyn. Tilsyn med helikopterdæk på bevægelige havanlæg, foretages efter samme fremgangsmåde første gang havanlægget tages i brug på dansk område, og derefter hvert 5 år. Inden for den 5-årige periode, skal helikopterdækket have fornyet godkendelsen hvis det har forladt og igen vender tilbage til dansk område. Godkendelsen sker på baggrund af en erklæring fra ejeren af havanlægget og forudsætter, at der ikke er sket ændringer af helikopterdækket siden den første godkendelse. Antallet af tilstedeværende godkendte bevægelige havanlæg med helikopterdæk på dansk område, er meget varierende. Der findes aktuelt godt 200 bevægelige havanlæg med en førstegangsgodkendelse. Der føres endvidere tilsyn med flyvevejrtjeneste, som en luftfartstjeneste, reguleret og certificeret i henhold til EU forordning 2096/2005. Der er alene certificeret en tjenesteudbyder, DMI, som ligeledes udbyder flyvevejrtjenester i Grønland i regi af DMI Nord Særlige fokusområder Inden for flyvepladsområdet vil der i 2011 være særligt fokus på meteorologisk tjeneste, vejrobservation, særligt baseret på automatiske systemer, flyvesikkerhedsstyringssystemer (SMS) i den daglige drift, samt groundhandling og forpladstjeneste generelt. 14 (14)

15 5.1.2 Luftfartstjenester Området er underopdelt som følger: Air Traffic Services (ATS) Aeronautical Information Service (AIS) og Communication, Navigation og Surveillance Service (CNS). Meteorological service (MET service) Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag - Air Traffic Services (ATS) Følgende BL er danner grundlag for godkendelse af luftfartstjenesteområdet og ligger dermed til grund for funktionstilsynene: BL 7-6 Bestemmelser om udøvelse af Lufttrafiktjeneste BL 7-8 Bestemmelser om drift af Lufttrafiktjeneste BL 7-21 Bestemmelser om etablering af Lufttrafiktjeneste BL 7-25 Bestemmelser om risikovurdering og risikoreduktion i Lufttrafikstyring BL 7-26 Bestemmelser om flyvesikkerhedsstyring i forbindelse med udøvelse af lufttrafikstyring. For så vidt angår BL 7-25 og BL 7-26 gælder disse udelukkende for Grønland og Færøerne. I Danmark er tilsvarende forhold reguleret af Forordning EU 2096/2005 vedrørende fælles krav om udøvelse af luftfartstjenester. Udover EU 2096/2005 ligger forordning EU 2150/2005 om fælles krav for fleksibel udnyttelse af luftrummet samt forordning EU 1265/2007 vedrørende kanaladskillelse (8.33 khz) for kommunikation mellem jordstationer og luftfartøjer, også til grund for kontorets tilsyn. Funktionstilsynene finder normalt sted som anmeldte audits og gennemføres i overensstemmelse med forordning EU 1315/2007 suppleret af ovennævnte BL samt ATSinstrukser (ATS-instrukser er baseret på ICAO Doc.4444, Procedures for Air Navigation Services - Air Traffic Management). Etårsintervallet for danske tilsynsobjekter indenfor luftfartstjenesteområdet, følger af forordning EU 2096/2005 Artikel 7 og forordning EU 1315/2007, ifølge hvilken alle relevante områder inden for lufttrafikstyring auditeres minimum hvert andet år. Tilsynsplanen sikrer, at dette på ATC-enheder sker ved to tilsyn med ca. 1 års mellemrum og på AFIS-enheder ved 1 tilsyn hvert andet år. Idet der ikke eksisterer internationale standarder for tilsynsintervaller i Grønland og på Færøerne, er tilsynsfrekvensen fastsat ud fra trafikmængde og -kompleksitet. Tilsyn gennemføres med imellem 1 og 3 års intervaller. Det bemærkes, at der også i 2011 vil blive foretaget koordinerede tilsyn mellem Luftfartstjenester og Personcertificering i forbindelse med tilsyn af HIS- og AFIS-enheder i Grønland med henblik på at optimere arbejdsgange og ressourceforbrug Særlige fokusområder ATS Der er på dette punkt i 2008, 2009 og 2010 fundet en række afvigelser som gør, at kontoret i 2011 fastholder fokus på, at tilsynsobjekterne i deres kvalitetssystemer, kan dokumentere implementering og efterlevelse af gældende regler. 15 (15)

16 Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag - Aeronautical Information Management (AIM). Kontoret for Flyvepladser og luftfartstjenester, er den eneste certificerede udbyder af Luftfartsinformationstjeneste i Danmark, hvorfor tilsynet med tjenesten er lagt uden for kontoret, hos kvalitetschefen Særlige fokusområder AIM Der vil i 2011 være fokus på verifikation af fortsat opfyldelse af certificeringskravene til luftfartsinformationstjenesten jfr. forordning EU 550/2004 og EU 2096/2005 inkl. bilag 1 og 4, samt opfyldelse af bestemmelserne i BL Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag - Procedures of Air Navigation Services, Aircraft Operations (PANS-OPS). (Design af ind- og udflyvningsprocedurer) Trafikstyrelsen (Kontoret for Flyvepladser og luftfartstjenester), er langt den største udbyder af PANS-OPS procedurer med de danske, grønlandske og færøske lufthavne som kunder. I 2009 blev besluttet, at der skal gennemføres tilsyn med udarbejdelsen af procedurerne. Der kræves ikke en myndighedsgodkendelse for at udarbejde PANS-OPS procedurer, idet godkendelsen af udarbejdede procedurer, foretages af Trafikstyrelsen selv. Det primære grundlag for udarbejdelse af PANS-OPS er angivet i ICAO DOC Formålet med tilsyn området, er derfor reelt blot verifikation af, at udarbejdelse af PANS- OPS sker i overensstemmelse med især DOC 8168, samt at udarbejdelsen er funktionelt adskilt fra Trafikstyrelsens myndighedsfunktions for godkendelse af PANS-OPS. Det første tilsyn med området er planlagt til juni Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag - Communication, Navigation, Surveillance (CNS) Tilsynsområdet luftfartstjenester omfatter endvidere kommunikations-, navigations- og overvågningstjenester (CNS). Under dette område føres tilsyn med såvel udbydere af CNStjenester som de systemer de pågældende udbydere anlægger, driver og vedligeholder. Tilsynet sker i henhold til EU-forordningerne 2096/2005, 552/2004 samt 1315/2007. Naviair er, såvel på udbudssiden som anlægs-, drifts- og vedligeholdelsesområdet, den største aktør på CNS-området i Danmark. Tilsyn med mindre komplicerede CNS-systemer (fx ILS CAT I), udføres i visse tilfælde i forbindelse med funktionstilsynet med den pågældende flyveplads. Disse objekter tilses derudover stikprøvevis ved specifikke CNS funktionstilsyn Særlige fokusområder CNS CNS-området vil i 2011 særligt fokusere på gennemførelsen samt kvaliteten af enhedernes risikovurderinger jf. forordning EU 1315/2007. Desuden vil der være særlig fokus på implementering af interoperabilitetsforordning EU 552/2004 i relation til ATM-systemer. 16 (16)

17 5.1.4 Kontrolflyvningsorganisationer (FCO) Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag Der er i dag to godkendte kontrolflyvningsorganisationer, som har indgået aftaler om kontrolflyvning af en-route anlæg samt landingsanlæg på IMC flyvepladser i henholdsvis Danmark, Grønland og på Færøerne. Intervallerne for kontrolflyvning af de enkelte anlæg er fastsat i BL 8-1 på baggrund af ICAO, Anneks 10. Tilsyn med kontrolflyvningsorganisationerne er, på linje med terminerne for de berørte anlæg, fastsat til at finde sted årligt Særlige fokusområder FCO Som i 2010, vil der også i 2011 være særlig fokus på kvaliteten i kontrolflyvningsrapporter Luftfartshindringer uden for de godkendte indflyvningsplaner til flyvepladser Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag I henhold til Luftfartsloven skal projekter til anlæg, der uden for de for flyvepladser godkendte indflyvningsplaner agtes opført i en højde af 100m eller mere over terræn, anmeldes til Trafikstyrelsen. Trafikstyrelsen kan stille krav om at sådanne anlæg afmærkes af hensyn til flyvesikkerheden. BL 3-10 stiller krav om afmærkning af alle luftfartshindringer over 150m. For luftfartshindringer imellem 100m og 150m, er der alene krav om afmærkning når det, evt. i samarbejde med forsvaret, er fundet påkrævet med baggrund i hindringens placering. Med henblik på at sikre at afmærkningen af luftfartshindringer over 150m altid er på plads, er de fra 2008 underlagt et årligt tilsyn. Ved tilsynet sikres det, at ejeren af den enkelte hindring sikrer, at de fastlagte procedurer for overvågning og fejlretning følges Særlige fokusområder Organisationen bag overvågning og vedligeholdelse af hindringsafmærkningen på størstedelen af antennemaster mellem 200 og 300 meter i Danmark har fået ny ejer. For at sikre, at beredskabet med afmærkning af især disse hindringer fortsat holder niveau, er der særligt fokus på ændringen. 5.2 Personcertificering Kontoret for personcertificering og transportuddannelser, er med virkning fra 1. januar 2011 organiseret uden for Afdelingen for Luftfartssikkerhed, for også at omfatte de øvrige transportuddannelser inden for Trafikstyrelsens ressortområde. F.s.v.a luftfartsområdet, fører kontoret fortsat funktionstilsyn med: Pilotuddannelser (FCL) Simulatorer ATM-uddannelser EASA Part 147 organisationer samt uddannelser i vedligeholdelsesorganisationer. 17 (17)

18 Endvidere fører kontoret - i forbindelse med den helbredsmæssige godkendelse af certifikatindehavere - tilsyn med Aeromedical Centre (AMC) i Danmark, ligesom Trafikstyrelsen autoriserer og fører tilsyn med flyvelæger. Kravene til disse centre samt autoriserede flyvelæger (AME) er angivet i JAR-FCL 3. Det bemærkes, at området i de kommende år vil blive ændret med indførelsen af EU-bestemmelser Pilotuddannelser (FCL) Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag Funktionstilsyn udføres overfor tilsynsobjekter, som allerede har en godkendelse udstedt af Trafikstyrelsen. Disse tilsyn foregår, som en kombination af dokumentbaseret tilsyn efterfulgt af et fysisk tilsyn. Funktionstilsyn indenfor FCL området omfatter inspektion af organisationer der er godkendt som: TRTO (Type Rating Training Organisation) for udførelse af type uddannelserne FTO (Flight Training Organisation) for udførelse af grunduddannelse af piloter. Bestemmelseskomplekset som danner grundlag for godkendelserne, og dermed ligger til grund for funktionstilsynene er: BL 6 - serien JAR-FCL 1 - Aeroplane JAR-FCL 2 - Helikopter JAR-FCL 3 - Aeromedical JAR-FCL 4 - Flight Engineer. Intervallet for tilsynene er henholdsvis 1 år for første tilsyn efter godkendelsen og herefter 3 år. På indikation af afvigelser kan dette interval nedsættes. Tilsynsintervallet er fastsat i JAA bestemmelserne. Tilsynet omfatter auditering af træningsaktiviteterne, kvalitetssystem samt godkendte personer. Herudover foretages der flyvning for evaluering af instruktører. Der planlægges tilsyn fordelt på FTO er og TRTO er. For FTO erne er et antal tilsyn omfattet af både teoretisk uddannelse og praktisk flyvetræning, hvorfor disse tilsyn vil være mere ressourcekrævende. De øvrige planlagte tilsyn af FTO er omfatter enten teoretisk JAR-FCL uddannelser eller JAR-FCL flyvetræning. Der skal foretages funktionstilsyn med et antal TRTO er. Disse uddannelsesvirksomheder varierer meget i størrelse fra større luftfartsselskaber og selvstændige TRTO er, til mindre uddannelsesvirksomheder i General Aviation. De mindre selskaber uddanner ofte i udlandet, hvorfor der vil være skærpet opmærksomhed på denne del af branchen. I forbindelse med indførelsen af JAR-FCL, blev der indført et nyt begreb kaldet Registered Facility, som er flyveklubber der kan uddanne til privatflyvercertifikat uden egentlig godkendelse, men udelukkende en registrering hos Trafikstyrelsen. I forbindelse med halvårlige koordinationsmøder med uddannelsesstederne, vil Trafikstyrelsen adressere eventuelle observationer. Herudover vil der på indikation af problemer med enkelte uddannelsessteder blive foretaget tilsyn. Tilsyn med uddannelsen af kabinebesætningsmedlemmer bliver fortrinsvis foretaget som dokumentbaseret tilsyn. Der føres derudover et løbende tilsyn med diverse uddannelser som foretages i Unions regi. 18 (18)

19 Udover ovennævnte tilsynsformer administrerer Trafikstyrelsen en række opgaver med relation til pilotcertifikater, ligesom der udføres stikprøvekontroller i form af certifikatkontrol af certifikatindehavere Særlige fokusområder Efter ordningen om godkendelse af sprogtestvirksomheder samt autorisation af sprogassessorer blev gennemført i 2010, vil der i 2011 være fokus på at tilse, at ordningen fungerer efter hensigten. I lighed med 2010, vil der også i 2011 være særlig fokus på de uddannelsessteder, som benytter helikoptertypen Robinson 22 og 44 til uddannelser. Det drejer sig om implementeringen af SFAR-73, efter hvilken der kræves øget uddannelse på denne helikopter type Simulatorer Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag Trafikstyrelsen fører tilsyn med simulatorer, som benyttes indenfor pilotuddannelserne. Det drejer sig om nationale simulatorer, samt de skandinaviske simulatorer, som den fælles skandinaviske Simulatorgruppe fører tilsyn med i henhold til skandinaviske aftaler. Det bemærkes at Trafikstyrelsen af styringsmæssige årsager ikke lader de tilsyn styrelsen gennemfører i regi af den fælles skandinaviske simulatorgruppe, indgå i grundlaget for funktionstilsyn i det elektroniske planlægnings- og afrapporteringssystem. Tilsynet med simulatorområdet finder sted i henhold til følgende bestemmelser: JAR FSTD A - Aeroplane Flight Simulation Training Devices JAR FSTD H - Helicopter Flight Simulation Training Devices. Der planlægges tilsyn af simulatorer, fordelt på Full Flight Simulatorer og Flight Navigation Procedure Trainers. Tilsyn skal i henhold til JAR FSTD gennemføres årligt Særlige fokusområder Der fastsættes i 2011 ikke særlige fokusområder vedr. simulatorer ATM-uddannelser Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag Der føres tilsyn med uddannelsesenheder, som er godkendt til at meddele henholdsvis teoretisk og praktisk uddannelse af ATM-personale. Tilsynet med ATM-området udføres i henhold til BL 6- serien. Intervallet for tilsynene indenfor ATM-området er henholdsvis 1 år for første tilsyn efter godkendelsen og herefter 2 år Særlige fokusområder Der fastsættes i 2011 ikke særlige fokusområder vedr. ATM-uddannelser. 19 (19)

20 5.2.4 EASA Part 147 organisationer samt uddannelser i vedligeholdelsesorganisationer Part Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag Tilsynet med de godkendte Part 147 organisationer gennemføres i henhold til Forordning 2042/2003 Del B, som et løbende tilsyn, med normalt to tilsyn pr. år, inden for tilsynsperioden på 24 måneder. Det er fundet nødvendig at dele tilsynet i flere deltilsyn inden for perioden for at være i stand til at dække alle organisations- og undervisningsområderne på forsvarlig vis, idet uddannelserne foregår løbende over en periode på fire et halvt år, med hold på forskellige niveauer. Der er godkendt en civil og en militær organisation, og godkendelsen omfatter alene grunduddannelse af en eller flere kategorier. Tilsynet med grunduddannelsen omfatter auditering af træningsaktiviteterne, eksamination, undervisningsfaciliteter, udstyr, kvalitetssystem samt godkendte personer. Herudover foretages der kontrol af undervisningen for evaluering af undervisnings niveau, materiale og underviser. Type uddannelse bliver enten direkte godkendt af Trafikstyrelsen eller gennemføres ved en Part 147 organisation i udlandet. Direkte godkendte uddannelser er ikke omfattet af gensidig anerkendelse. Der er i øjeblikket ikke nogen dansk Part 147 organisation med godkendelse til typeuddannelse Særlige fokusområder I lighed med 2010, vil der også i 2011 være særlig fokus på Part 147 organisationers kontrol med den praktiske undervisning, som finder sted i Part 145 organisationerne samt på B2 Avionics uddannelsen, hvor første hold i 2010 begyndte uddannelse efter EU reglerne. 5.3 Luftfartøjscertificering For TL gælder, at der varetages aktiviteter med relation til luftfartøjscertificering og luftfartøjers initiale luftdygtighed samt tiltrædelseskontrol af, og funktionstilsyn med fremstillingsvirksomheder. Certificeringsarbejdet omfatter blandt andet arbejde, der udføres for EASA på baggrund af en indgået kontrakt. Dette omfatter primært sagsbehandlingen af ændringer til luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, hvor ansøgning til EASA om godkendelse kommer fra danske virksomheder eller enkeltpersoner. Derudover fastsætter og administrerer kontoret regler for certificering af luftfartøjstyper, som ikke er omfattet af Forordning 216/2008 (Anneks II luftfartøjer). Der gælder således fortsat et nationalt regelsæt på dette område. Kontoret forestår endvidere udstedelse af flyvetilladelser til luftfartøjer, som midlertidigt ikke opfylder gældende certificerings- eller luftdygtighedskrav. Som eksempler kan nævnes: Import af luftfartøjer med midlertidig dansk registrering inden tiltrædelseskontrol har fundet sted. Prøveflyvning af luftfartøjer som del af en tiltrædelseskontrol. Flyvning med et beskadiget luftfartøj til et sted, hvor reparation kan foretages. Flyvning med et luftfartøj til et sted, hvor udestående vedligeholdelsesopgaver kan foretages. 20 (20)

21 Kontoret forestår endvidere validering af udenlandske flyvetilladelser, der ikke er udstedt i overensstemmelse med EU-forordningerne, hvis det udenlandske luftfartøj skal flyve i dansk luftrum (inklusiv luftrummet over Grønland og Færøerne). Endvidere varetages arbejdet med luftfartøjers initiale luftdygtighed, der består i at gennemføre en tiltrædelseskontrol af alle luftfartøjer, der skal på dansk register. Tiltrædelseskontrollen resulterer i luftfartøjets første luftdygtighedsbevis, dets støjcertifikat og dets første luftdygtighedseftersynsbevis. Herefter overgår tilsynet med luftfartøjet til organisationer med ansvar for den vedvarende luftdygtighed og Operativt Kontor, som varetager de operative tilladelser. Kontoret godkender og fører funktionstilsyn med Fremstillingsvirksomheder (Part 21 Subpart G) Fremstillingsvirksomheder Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag Bestemmelsesgrundlaget er Forordning (EF) 1702/2003 inklusiv Del 21, Subpart G. Der findes ultimo 2010 tre danske virksomheder, som er i besiddelse af EU autorisationer udstedt af TL til fremstilling af luftfartøjsmateriel, og de skal alle tre, jævnfør bestemmelsesgrundlaget, tilses mindst én gang årligt. Et komplet tilsyn skal være gennemført i løbet af en periode på 2 år Særlige fokusområder I lighed med 2010 vil der i 2011 være særlig fokus på fremstillingsvirksomhedernes håndtering af deres underleverandører. Endvidere vil der i 2011 være særlig fokus på aftalerne mellem fremstillingsvirksomheden og designholderen for det produkt, der fremstilles. Bestemmelsesgrundlaget for den initiale luftdygtighed er Forordning (EF) 1702/2003 inklusiv Del 21, Subpart H og I samt Forordning (EF) 2042/2003 inklusiv Del M, Subpart I. Endeligt skal nævnes kontorets arbejde, som særligt er rettet imod godkendelse af luftfartøjer til specielle operationer. 5.4 Operative tilladelser Kontoret for operative tilladelser fører funktionstilsyn med: Luftfartsselskaber med dansk AOC Organisationer med ansvar for den vedvarende luftdygtighed (Part M(G)) Vedligeholdelsesorganisationer (Part 145 og BL 2-1) Unioner m.v. Udenlandske luftfartsselskaber som flyver til Danmark (SAFA) Privatflyvning Arbejdsmiljø. Ved udvælgelse af nedenstående objektgrupper sikres det, at hele tilsynsområdet bliver tilset med de fastlagte intervaller. 21 (21)

22 5.4.1 Luftfartsselskaber med dansk AOC Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag For den erhvervsmæssige del af luftfarten er det primære regelsæt EU OPS 1 for fastvingede fly, henholdsvis JAR OPS 3 for helikoptere, hvortil kommer rækken af nationale bestemmelser i BL5- serien. Der findes med indgangen til 2011 i alt 26 godkendte EU OPS 1/JAR OPS 3 luftfartsselskaber som kontoret fører tilsyn med. Af disse er 2 selskaber i besiddelse af en kombineret OPS 1+3 godkendelse, 18 selskaber har en ren EU OPS 1 godkendelse, medens 5 selskaber er i besiddelse af en JAR OPS 3 godkendelse. Funktionstilsynet med erhvervsmæssig flyvning foregår primært som systemtilsyn med tilhørende stikprøvekontrol i relevant omfang, ved en kombination af dokumentbaseret tilsyn og fysisk tilsyn. Ud over egentlige funktionstilsyn, som bl.a. skal sikre, at selskabets dokumentation er korrekt og fyldestgørende, foretages der såkaldte flight inspections, hvor det ved deltagelse i aktuelle flyvninger verificeres, at procedurer, dokumentation, checklister m.v. er i overensstemmelse med de tilladelser der er givet, og at dokumentationen følges. Det verificeres ligeledes, at besætningens certifikater samt træning er opdaterede og gyldige. For så vidt angår tilsynsintervaller og intensitet, er der i JAA Joint Implementation Procedure (JIP) anført regler herfor. På baggrund heraf har Trafikstyrelsen fastsat tilsynsintervallet for luftfartsselskaber med en JAR OPS godkendelse til 3 år med normalt årlige funktionstilsyn. Derudover foretages som standard to årlige flight inspections af luftfartøjer. Kravene til hvorledes operationelt tilsyn skal foretages, og hvilke områder der som minimum skal dækkes, er anført i det vejledende materiale fra JAA (Joint Implementation Procedure (JIP). Procedure for funktionstilsyn (TO-168) er baseret på dette materiale Særlige fokusområder Som sædvanligt har tilsyn og flight inspections den højeste prioritet i Her ud over vil der være særligt fokus på forberedelse til implementering af EASA Implementing Rules (IR). Her under Authority Requirements, Organization Requirements, som forventes implementeret i april 2012, forberedelse til og implementering af - ny Subpart E i EU OPS 16. juli 2011, forberedelse af Revision af Flight Time Limitations (Subpart Q), opfølgning af EASA Global Visit (Action Plan in response to..), samt fortsat procedure- og procesudvikling som del af udvikling og standardisering af inspektionsvirksomheden Luftfartøjers luftdygtighed Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag Tilsyn med luftfartøjers vedvarende luftdygtighed gennemføres i henhold til Forordning 2042/2003 Part M subpart G, og finder sted som en årlig fornyelse af luftdygtighedseftersynsbeviset. Dette betyder at tilsynet gennemføres som en gennemgang af luftfartøjets dokumentation, herunder kontrol af overholdelse af krav i luftdygtighedsdirektiver og vedligeholdelsesforskrifter samt en fysisk besigtigelse af luftfartøjet. Dette er nu i stor grad uddelegeret til industrien, hvilket medfører, at vi flytter fokus til virksomhederne og til slutproduktet, som er luftdygtige fly. Tilsynet med status af luftdygtigheden på dansk registrerede luftfartøjer, udføres med baggrund i forordning 2042/2003 sektion B (M.B.303) og indgår som et nyt element i tilsynsplan for (22)

23 Som for de øvrige områder gælder, at de betydelige ændringer i bestemmelsesgrundlaget - omfattende ændrede strukturer og organisatoriske forhold - erfaringsmæssigt vil give anledning til behov for øget opmærksomhed i forbindelse med tilsynsaktiviteterne i overgangsperioden. Sideløbende med tilsynsopgaverne relateret til luftfartøjers fortsatte luftdygtighed, varetages der tilsynsopgaver med relation til hhv. organisationer til sikring af vedvarende luftdygtighed og organisationer til eftersyn af vedvarende luftdygtighed. Tilsynet med organisationer til sikring af vedvarende luftdygtighed gennemføres i henhold til Forordning 2042/2003, Part M Subpart B, som et afsluttende tilsyn indenfor en 24 måneders periode, normalt med 2 årligt tilsyn. Inden for de 24 måneder skal de områder, som fremgår af EASA Form 13 auditeres. Disse organisationer er dels AOC-holdere og dels mindre organisationer uden et AOC. (Standalone CAMO) Tilsyn med organisationer til eftersyn af vedvarende luftdygtighed er blevet aktuelt med ikrafttrædelsen af Forordning 2042/2003 Part M, Subpart I, hvorefter det er muligt for en organisation til sikring af vedvarende luftdygtighed ligeledes at blive godkendt til at foretage eftersyn af luftfartøjers vedvarende luftdygtighed. Dette giver organisationen - når særlige kriterier er opfyldt - mulighed for selv at forny luftdygtighedseftersynsbeviset, hvilket hidtil har været en myndighedsopgave Særlige fokusområder På Part M Subpart G området, har Trafikstyrelsen særligt fokus på at sikre, at store såvel de mindre virksomheder, lever op til de nye krav om styring og eftersyn af vedvarende luftdygtighed. Initiativer på områderne oplysning og information gennemføres i Vedligeholdelsesorganisationer Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag Tilsynet gennemføres i henhold til Forordning 2042/2003 Del B, som et løbende tilsyn indenfor tilsynsperioden på 24 måneder. Som udgangspunkt planlægges 2 årlige tilsyn, dog med mulighed for reduktion til ét tilsyn årligt i det omfang der er tale om mindre vedligeholdelsesorganisationer med tilladelse til vedligeholdelse af mindre komplicerede luftfartøjer/komponenter. Indenfor de 24 måneder skal organisationerne auditeres mod alle relevante områder i Forordning 2042/2003 Del B. Hvor organisationer har godkendelse på flere lokaliteter, skal disse ligeledes auditeres. Forordning 2042/2003 giver i artikel 7 mulighed for udsættelse af implementering af dele af forordningen. I 2009 udløb muligheden for at anvende nationale bestemmelser som grundlag for godkendelse af virksomheder til vedligeholdelse af luftfartøjer der anvendes til private formål. Dette har betydet, at godkendelse af organisationer efter Forordning 2042/2003 Del A, afsnit F, efterfølgende løbende skal auditeres indenfor en tilsynsperioden på 24 måneder. Reglerne for fortsat luftdygtighed og vedligehold af svævefly og balloner er nu også omfattet af Forordning 2042/2003 og de tilknyttede unioner har søgt om autorisation efter Forordning 2042/2003 Del A, afsnit F. 23 (23)

24 5.4.4 Udenlandske luftfartsselskaber som flyver til Danmark (SAFA) Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag Inspektioner på udenlandske luftfartsselskaber foretages i h. t. EU direktiv 2004/36/EF og foregår normalt uanmeldt, når luftfartøjerne ankommer til en dansk lufthavn (ramp check). Udvælgelsen af et luftfartøj til en inspektion sker efter en rullende plan eller på indikation. I den udstrækning det er muligt prioriteres der i henhold til forordning 351/2008, hvor luftfartsselskaber, der potentielt kan udgøre en sikkerhedsrisiko er anført. Det tilstræbes senere på året at gøre brug af Eurocontrols 'Central Flow Management Unit' (CFMU) system i planlægningsprocessen for at opnå større rettidigt overblik over trafikken til dansk område. Ved en SAFA inspektion, der gennemføres på grundlag af standardiserede kontrolskemaer, undersøges luftfartøjets generelle tilstand, fejl og mangler ved nødudstyr, luftfartøjets og besætningens dokumentation, certifikater m.v Særlige fokusområder Trafikstyrelsen vil i 2011 fortsat følge arbejdet i EASA's SAFA styregruppe. EASA har for 2011, som frivillig ordning introduceret en såkaldt minimumskvote på antallet af inspektioner, der for året skal gennemføres for det enkelte medlemsland. For Danmark ville det betyde, at der for året skulle gennemføres mellem 180 og 200 inspektioner. Trafikstyrelsen er bekymret for den uheldige ressourceudnyttelse ved deltagelse. Der kommer relativt få operatører anført ved Forordning 351/2008 til de danske lufthavne og det vil således være nødvendigt at lave et stort antal inspektioner på selskaber fra EU, der allerede er under effektivt myndighedstilsyn og ikke udgør en sikkerhedsrisiko. Trafikstyrelsen har således valgt ikke at tilslutte os den frivillige ordning. I stedet planlægges på en moderat forøgelse af inspektionsantallet fra 69 i 2010 til ca. 95 i 2011, dvs. godt 35 % flere inspektioner. Minimumskvoten vil fra 2013 være obligatorisk for alle medlemslande Privatflyvning Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag I henhold til Luftfartslovens bestemmelser om bl.a. bemanding af luftfartøjer samt BL 7-1 planlægges der årligt et antal tilsyn som normalt foretages uanmeldt på danske flyvepladser. Her gennemgås relevante forhold med relation til såvel operative- som certifikatmæssige bestemmelser Særlige fokusområder Der vil i vinter/forår 2011 blive afholdt en række foredrag for privatpiloter med relation til flyveplanlægning og fokus på ulovlig baneindtrængen og uautoriseret indtrængen i luftrum. Møderne arrangeres i samarbejde med Naviair, flyveunioner og lokale flyveklubber. Der arbejdes videre på at indføre en dansk handlingsplan for uautoriseret indtrængen i luftrum. Dette arbejde foregår i tæt samarbejde med Naviair, flyveunioner, flyveskoler og forsvaret. Der planlægges ligeledes foredrag og/eller skreven information om brug af GPS til VFR piloter, da erfaringer viser, at dette kan være en uheldig faktor i forbindelse med uautoriserede indtrængninger i luftrum. 24 (24)

25 5.4.6 Unioner m.v Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag Funktionstilsynet med denne objektgruppe finder sted i henhold til bestemmelsesgrundlaget som fastsat i BL 1-1, BL 1-12, BL 2-1 BL 2-2, BL 2-12 og BL 9-6. Gennemførelse af tilsyn med unioner - delegerede organisationer som Dansk Svæveflyver Union, Dansk Ballon Union samt Dansk Veteranfly Samling foregår på flere niveauer: Deltagelse i unionernes møder/kurser (materiel møder - seminarer - konferencer) Tilsyn med tilknyttede værksteder/værkstedsenheder Tilsyn med luftfartøjer på stikprøve basis Særlige fokusområder Ballonunion og svæveflyverunionen har nu begge opnået privilegier til at vedligeholde, styre og efterse vedvarende luftdygtighed. Tilsynet med dette, vil indgå i tilsynsplan for Der er i perioden 1. marts til 31. oktober 2010 planlagt forsøgsperiode med udvalgte rorstyrede ultralette fly som slæbefly med henblik på mulig godkendelse af disse som slæbefly Arbejdsmiljø Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag Tilsynet med arbejdsmiljø ombord på danske luftfartøjer finder sted i henhold til Lov om luftfart og Bekendtgørelse 918 af 18. november For Færøerne gælder BL Særlige fokusområder I 2011 vil der være særlig fokus på ergonomi, ligesom arbejdsulykker fortsat vil være et særligt fokusområde, idet de selskaber der jf. tilsynsplanen ikke blev besøgt i 2010 bliver besøgt i Udover ovennævnte punkter, vil der ligeledes blive kigget særligt ind i selskabernes arbejde med APV og tilhørende handlingsplaner. I relation til ovenstående forventes der udsendt en vejledning om korrekt ergonomi i 2. kvartal 2011 ligesom der er iværksat et projektarbejde omkring arbejdsulykker i samarbejde med det Nationale forskningscenter for arbejdsmiljø. Dette projektarbejde forventes dog først færdig i Endelig er der igangsat en proces omkring udarbejdelsen af en ny bekendtgørelse omkring arbejdsmiljøet for de flyvende, der skal erstatte den nuværende bekendtgørelse fra Kabinesikkerhed og -træning Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag Der føres tilsyn i henhold til de samme punkter i EU-OPS som benyttes ved line inspection og ved funktionstilsyn i selskaberne, og således er beskrevet i afsnit Særlige fokusområder I 2009 var det særlige fokusområde godkendte instruktører inden for Emergency Training og indførelsen af recurrent training for instruktører. I 2011 vil der blive fulgt op på dette 25 (25)

26 område, over for de selskaber, der ikke blev besøgt i 2010, med henblik på at tilsikre den fornødne implementering. Da tilsynsplanen for Cabin Line Inspections kører over 2 år vil det særlige fokusområde være det samme som i 2010 nemlig checklister og Cabin Crew Manuals. Sidstnævnte med henblik på at konstatere om der er tilstrækkelig sammenhæng mellem det der foregår i undervisningslokalet og under den praktiske flyvning. 5.5 Security Trafikstyrelsens enhed for Security udfører funktionstilsyn på to områder: Security Farligt gods Security Opgaverne på Security området kan opdeles i følgende 5 objektgrupper, hvorved det sikres at funktionstilsynene planlægges og gennemføres i henhold til de gældende bestemmelser og fastlagte intervaller: Lufthavne Luftfartsselskaber Fragtoverdragere m.v. Andre service providers Uddannelsesvirksomheder der uddanner eftersynspersonale Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag - lufthavne Tilsynet gennemføres i henhold til Bekendtgørelse nr af 3. december 2007 om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (Security bekendtgørelsen) og Det Nationale Sikkerhedsprogram for Civil Luftfart (NASP), der primært bygger på bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 2320/2002 af 16. december 2002 og (EF) Nr. 300/2008 af 11. marts 2008 om fastsættelse af fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart (security) og implementeringsbestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) Nr. 820/2008 af 8. august 2008, om foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed og Kommissionens beslutning Nr. C(2008) 4333 af 8. august 2008, samt på standarder og anbefalet praksis i ICAO Anneks 17 og ECAC Doc 30. Bestemmelserne for lufthavne fremgår primært af NASP, Del 2. Der er ikke i de internationale bestemmelser på lufthavnsområdet fastsat tilsynsintervaller. Tilsynsplanen for securityområdet er således udarbejdet med baggrund i den interne procedure Instruks for Security, der som udgangspunkt sikrer, at samtlige lufthavne får mindst ét tilsynsbesøg om året, idet dog Københavns Lufthavn, Kastrup og Billund Lufthavn får et tilsynsbesøg mindst 2 gange om året, til sikring af opretholdelse af de fastsatte security standarder. Det skal dog bemærkes, at kontoret på baggrund af EU Kommissionens bemærkninger i forbindelse med den seneste inspektion, har udvidet tilsynstemaet i forbindelse med de enkelte tilsyn, og dermed også antallet af manddage. Funktionstilsynet på lufthavnsområdet gennemføres i overensstemmelse med Trafikstyrelsens overordnede tilsynspraksis, idet hovedparten af tilsynene dog gennemføres som uanmeldte tilsyn. For så vidt angår flyvepladser, hvor der ikke udføres regelmæssig lufttransportvirksomhed og som er omfattet af NASP, afsnit 2.5, udføres det securitymæssige tilsyn i vid udstrækning af kontoret Flyvepladser og luftfartstjenester på baggrund af et af Security kontoret udarbejdet tilsynsskema. Tilsynsplanen for disse pladser er dog udarbejdet således, at Se- 26 (26)

27 curity varetager funktionstilsynet på disse pladser over en 4-årig periode. Tilsynet med disse mindre flyvepladser sker hovedsagelig som anmeldte tilsyn Særlige fokusområder - lufthavne I lighed med 2010, vil der også i 2011 være fokus på lufthavnenes kvalitetskontrol og uddannelsesprogrammer Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag - luftfartsselskaber Tilsynet gennemføres i henhold til Security bekendtgørelsen og NASP, primært Del 3. Der er - som også gældende for lufthavne - ikke i de internationale bestemmelser på området med relation til luftfartsselskaber fastsat tilsynsintervaller. For luftfartsselskabernes vedkommende er der derfor i den interne procedure Instruks for Security fastsat tre forskellige intervaller for funktionstilsynet baseret på en særskilt vurdering for hvert enkelt selskab. Opdelingskriterierne fremgår af proceduren, og tilsynsintervallet er henholdsvis et tilsyn for hver 12 måneder, et tilsyn for hver 24 måned og et tilsyn for hver 36 måneder. Herudover foretages der i forbindelse med tilsynet på lufthavnene tillige tilsyn på enkelt elementer i NASP, Del 3, for de luftfartsselskaber der opererer ud af den enkelte lufthavn, fx beskyttelse af efterset bagage m.v. Funktionstilsynet for luftfartsselskaber gennemføres som udgangspunkt i overensstemmelse med Trafikstyrelsens overordnede tilsynspraksis, idet hovedparten af tilsynene dog gennemføres som uanmeldte tilsyn. Ud over de tilsyn der er indlagt i TPS, gennemføres tilsyn med et antal udenlandske luftfartsselskabers operationer, til sikring af overholdelse af de national security standarder og bestemmelserne i EU security forordninger ved flyvninger ud af Danmark. I 2011 er der alene planlagt 34 tilsyn på de dele af securityområdet der er dækket af TPS systemet. Det er med de planlagte tilsyn sikret, at tilsynsintervallerne for både lufthavne og luftfartselskaber er opfyldt. Fremover skal nye sikkerhedsgodkendte kendte kunder myndighedsgodkendes, og fra den 29. april 2013 skal alle sikkerhedsgodkendte kendte kunder være myndighedsgodkendt og opført i EU's database. I dag er der flere tusinde kendte kunder, som er godkendt af de sikkerhedsgodkendte fragtagenter, men det tal forventes at falde til ca , når skal betales et gebyr for godkendelsen. Det viser erfaringer fra udlandet. Dette bevirker, at Security både i 2011 og 2012, skal afsætte ekstra ressourcer til godkendelse af kendte kunder, og fra slutningen af 2011 vil der komme et ekstra pres på ressourcerne, idet der her vil være en pukkel af fragtagenter, der skal have fornyet deres 5-årige godkendelse Særlige fokusområder - luftfartsselskaber I lighed med 2010, vil der også i 2011 være fokus på luftfartsselskabers kvalitetskontrol og uddannelsesprogrammer Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag - fragtoverdragere m.v. Arbejdet gennemføres i henhold til Securitybekendtgørelsen og NASP, primært del 4. Der findes ca. 180 fragtagenter og fragthandlingsselskaber i Danmark og på Færøerne. Der blev i løbet af 2007 og første halvdel af 2008 gennemført tiltrædelseskontrol på en stor del af fragtagenterne, således at alle fragtagenter med udgangen af 2008 var godkendt inden- 27 (27)

28 for den seneste 4 års periode. EU's krav på området er, at der skal gennemføres én godkendelse pr. location mindst hvert 5. år eller hvis fragtagenten skifter adresse. Da en sikkerhedsgodkendelse er gyldig i 5 år, skal der i forbindelse med en fornyelse af sikkerhedsgodkendelsen foretages en ny tiltrædelseskontrol. Der forventes gennemført ca. 60 sådanne fornyelser i løbet af Endeligt er der ca. 700 landevejstransportører, som der alene foretages stikprøvevis funktionstilsyn med, idet tilsynet foretages i forbindelse med tilsynet hos de enkelte fragtagenter. I Grønland findes der ikke et fragtkoncept, hvorfor luftfartsselskaberne skal sikre, at al fragt der flyves ud af Grønland efterses Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag - andre tjenesteudbydere Arbejdet gennemføres i henhold til Security bekendtgørelsen og Sikkerhedsgodkendelse af cateringleverandører der baseres på bestemmelserne på de under lufthavnsområdet allerede beskrevne bestemmelser. Et nyt cateringkoncept blev udsendt i slutningen af 2009 og er fortsat under implementering. 14 leverandører er omfattet af konceptet og der skal i 2011 gennemføres tiltrædelseskontrol af disse Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag - uddannelsesvirksomheder der uddanner eftersynspersonale Tilsynet gennemføres i henhold til Security bekendtgørelsen og NASP, Del 6. Tilsynet med uddannelsesvirksomhederne sker primært i forbindelse med tilsynet hos de lufthavne og luftfartsselskaber, der har en sådan aktivitet Farligt gods Tilsyn på farligt gods området vil i 2011 blive foretaget hos: Luftfartsselskaber, der har en tilladelse til at transportere farligt gods Luftfartsselskaber, der ikke har en tilladelse til at transportere farligt gods Udenlandske selskaber. Herudover meddeler Trafikstyrelsen årligt et større antal godkendelser til transport af våben, eksplosivstoffer, krigsmateriel og krigsammunition. Ansøgning og Trafikstyrelsens efterfølgende godkendelse til lufttransport af våben, eksplosivstoffer m.m. sker på baggrund af Bekendtgørelse nr. 527 af 23. juni 1995 om transport af våben, eksplosivstoffer, krigsmateriel og krigsammunition m.v. med civile luftfartøjer. I 2011 vil der som noget helt nyt, blive gennemført farligt gods tilsyn hos 2 afsendere af farligt gods. Dermed lukkes en af de afvigelser, ICAO havde i forbindelse med sin audit af Danmark i november Tilsyn med afsendere er ikke dækket af TPS. Der vil også fremover blive planlagt tilsyn med afsendere af farligt gods. I 2011 er der planlagt 11 tilsyn på de dele af farlig gods området der er dækket af TPS systemet. Funktionstilsynene på området gennemføres som udgangspunkt i overensstemmelse med Trafikstyrelsens overordnede tilsynspraksis og kan gennemføres som både anmeldte og uanmeldte tilsyn. 28 (28)

29 Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag - Luftfartsselskaber, der har en tilladelse til at transportere farligt gods Der foretages funktionstilsyn hos luftfartsselskaber med tilladelse til at transportere farligt gods for sikring af overholdelse af kravene i henhold til EU-OPS, Subpart R. Bestemmelseskomplekset implementerer ICAO s Technical Instruction for the Safe Transport of Dangerous Goods by Air, der fastlægger pligter i forbindelse med lufttransport af farligt gods. Der er ikke i bestemmelserne på området, fastsat intervaller for tilsyn. Der er imidlertid udarbejdet kontorprocedure, der fastsætter intervaller. Der føres således tilsyn hos de luftfartsselskaber, der har en tilladelse til transport af farligt gods én gang hvert 2. år Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag - Luftfartsselskaber, der ikke har en tilladelse til at transportere farligt gods Der udføres funktionstilsyn hos luftfartsselskaber der ikke har tilladelse til at transportere farligt gods i henhold til Bekendtgørelse nr. 763 af 11. juli Bestemmelseskomplekset implementerer ligeledes ICAO s Technical Instruction for the Safe Transport of Dangerous Goods by Air, der fastlægger pligter i forbindelse med lufttransport af farligt gods. Der er udarbejdet interne procedurer, hvor intervallerne for tilsyn er fastsat. Der føres herefter tilsyn hos de luftfartsselskaber, der ikke har en tilladelse til transport af farligt gods én gang hvert 3. år Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag - Udenlandske luftfartsselskaber Der udvælges hvert år et antal udenlandske luftfartsselskaber, der skal have et tilsyn. Udvælgelsen sker på baggrund af kriterier om, hvorvidt de flyver med farligt gods indenfor dansk område, hvor ofte de kommer til Danmark, og ud fra hvilket handlingsselskab, de benytter Særlige fokusområder - Udenlandske luftfartsselskaber En del tilsynene med udenlandske luftfartsselskaber kan ske i form af målrettede temainspektioner rettet mod et eller to specifikke luftfartsselskaber i tæt samarbejde med de øvrige medlemsstater i Dangerous Goods European Liaison Group (DGELG). 5.6 Licensindehavere Økonomiafdelingen fører funktionstilsyn med: Luftfartsselskaber med EU licens til erhvervsmæssig lufttransportvirksomhed Lufttrafiktjenesteudøvere, der er SES certificeret. Funktionstilsynene er økonomiske tilsyn, der har til formål at sikre, at de økonomiske krav, der er gældende for førstegangsansøgere, stadig opfyldes. Funktionstilsynene foretages som dokumentbaseret tilsyn, hvilket vil sige på baggrund af materiale sendt fra tilsynsobjekterne til Trafikstyrelsen. I praksis foregår det ved, at Trafikstyrelsen i god tid fremsender en erindring til tilsynsobjektet med anmodning om fremsendelse af materiale til brug for gennemførelse af funktionstilsynet. 29 (29)

30 5.6.1 Luftfartsselskaber Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag Tilsynet med indehavere af EU licenser til brug ved erhvervsmæssig lufttransportvirksomhed foretages med udgangspunkt i EU forordning nr. 1008/2008 af 24. september Ifølge denne forordning skal der løbende føres tilsyn med, at alle licensindehavere til stadighed opfylder de økonomiske krav, der gælder for førstegangsansøgere. Som følge heraf foretager Trafikstyrelsen én gang om året en fornyet økonomisk vurdering af de selskaber, der har fået udstedt en EU licens. Dette er fastsat i intern procedure for funktionstilsyn med EU licensindehavere. Den økonomiske vurdering foretages på baggrund af selskabernes årsregnskab med tilhørende specifikationer samt en rapportpakke, der udfyldes af selskaberne. Rapportpakken indeholder oplysninger om selskabets økonomi samt ejerforhold. Trafikstyrelsen giver selskaberne besked forud for den årlige vurdering. Dette sker senest fire måneder efter det enkelte selskabs regnskabsafslutning Særlige fokusområder På baggrund af et antal konkurser i luftfartsbranchen i 2009, blev der i 2010 udviklet et forbedret analyseredskab. I 2011 vil Trafikstyrelsen gøre fuldt brug af det nye redskab og således øge fokus på tilsynsobjekternes soliditet Luftfartstjenesteudøvere Tilsynsobjekter og bestemmelsesgrundlag I forbindelse med certificering af luftfartstjenesteudøvere i det Fælles Europæiske Luftrum i henhold til EU forordning nr. 550/2004 af 10. marts 2004 samt nr. 2096/2005 af 20. december 2005 foretog Ø en økonomisk vurdering af alle ansøgere. Jf. ovennævnte forordninger skal der løbende føres tilsyn med, at de krav der gælder for førstegangsansøgere til enhver tid er opfyldt. Det fremgår endvidere af EU forordning 1315/2007 vedr. sikkerheden i forbindelse med lufttrafikstyring, at der minimum hvert andet år skal føres tilsyn med lufttrafiktjenesteudøvere i det fælles Europæiske luftrum. Som følge heraf føres der som udgangspunkt tilsyn med AFIS enheder hvert andet år. Visse AFIS enheder er finansieret gennem kommunale midler. Da de kommunale bevillinger fastsættes årligt, er det besluttet, at der for de AFIS enheder, der er afhængige af kommunale bevillinger, skal føres et årligt tilsyn. I praksis betyder dette, at alle AFIS enheder der er tilknyttet kommunalt ejede lufthavne én gang årligt, senest 1. december, fremsender kommende års budget samt dokumentation for kommunal dækning af eventuelle budgetterede driftsunderskud. I forbindelse med tilsynene vil enhederne blive gjort bekendt med mulighederne for under visse betingelser, jf. forordning 2097/2005, artikel 4, at blive fritaget for det årlige økonomiske tilsyn Særlige fokusområder Som følge af SES II med tilhørende implementeringsplaner er der iværksat et tværgående arbejde med henblik på en tværgående koordinering af tilsynene og implementering af nye tiltag fra EU på baggrund af SES-forordningerne og de ændringer, der er besluttet ultimo S L U T - 30 (30)