I nedenstående model ses en oversigt over ÅRL s krav til indregning af materielle og immaterielle anlægsaktiver samt varelager.

Transkript

1 Bilag 1: I nedenstående model ses en oversigt over ÅRL s krav til indregning af materielle og immaterielle anlægsaktiver samt varelager. Regnskabsklasse B Regnskabsklasse C Regnskabsklasse C Små Mellemstore Store Materielle anlægsaktiver Hovedregel Kostpris med fradrag Kostpris med fradrag Kostpris med af af- og af af- og fradrag af af- og nedskrivninger nedskrivninger nedskrivninger Alternativ metode Dagsværdimetoden Dagsværdimetoden Dagsværdimetoden Krav om indregning af IPO på Tilvalgsmulighed Ja Ja egenfremstillede anlægsaktiver Mulighed for indregning af Ja Ja Ja finansieringsomkostninger Krav om afskrivning Ja Ja Ja Krav om nedskrivning ved Ja Ja Ja værdiforringelse Immaterielle anlægsaktiver Krav om indregning af Ja Ja Ja immaterielle aktiver Krav om indregning af Nej, dog krav hvis Nej, dog krav hvis Ja udviklingsomkostninger årsregnskabet ikke årsregnskabet ikke bliver retvisende bliver retvisende Krav om indregning af IPO på Tilvalgsmulighed Ja Ja egenfremstillede aktiver Mulighed for indregning af Ja Ja Ja finansieringsomkostninger Mulighed for opskrivning Nej Nej Nej Krav om afskrivning Ja Ja Ja Krav om nedskrivning ved Ja Ja Ja værdiforringelse Varelager: Hovedregel Kostpris Kostpris Kostpris Mulighed for opskrivning til Ja Ja Ja genanskaffelsespris Krav om indregning af IPO Nej, tilvalgsmulighed Ja Ja Krav om nedskrivning til Ja Ja Ja nettorealisationspris Kilde: KPMG, Indsigt i årsregnskabsloven 2010/11

2 Bilag 2: Lineær afskrivningsmetode: Anskaffelsessum = kr Scrapværdi = kr Levetid = 5 år Afskrivning pr. år = = ( ) / 5 År Værdi primo Afskrivning Værdi ultimo Saldometoden:, hvor n = levetid, S = scrapværdi, A = anskaffelsessum Anskaffelsessum = kr Scrapværdi = kr Levetid = 5 år P = 36,90 % = År Værdi primo Afskrivning Værdi ultimo

3 Afskrivning på basis af producerede enheder: Anskaffelsessum = kr Scrapværdi = kr Levetid = 5 år Afskrivningsgrundlag = kr = kr kr Forventede produktion = stk. År Varer produceret Brøk Værdi primo Afskrivning Værdi ultimo , , , , , Metoderne sammenlignet: År Afskrivning v. lineær metode Afskrivning v. saldometoden Afskrivning v. producerede

4 Afskrivning v. lineær metode Afskrivning v. saldo metoden Afskrivning v. producerede

5 Bilag 3: Ejendom til kr dekomponeres således: Værdi: Levetid: Grund: Uendeligt Bygning: år Inventar: år Ejendom i alt:

6 Bilag 4: Identifikation af fald? Gør intet Nej Ja Beregn genindvindingsværdien Sammenlign med regnskabsmæssig værdi Genindvindingsværdi mindre end regnskabsmæssig værdi? Ja Nej Gør intet Enkeltaktiv: Nedskriv til genindvindingsværdi CGU: Nedskriv til genindvindingsværdi. Fordel efter særlig model Kilde: KPMG, Indsigt i årsregnskabsloven 2010/11

7 Bilag 5: Løbende lageropgørelse: Periodisk lageropgørelse: FIFO: FIFO: Dato Enheder Pris Lagerværdi Køb: , , , , , , , , , , , , Tilbage , I alt , Til produktion: , mdr. à = , Tilbage , Tilbage på lager = , , , , , , Tilbage ,

8 Vejet gennemsnit: Vejet gennemsnit: Dato Enheder Pris Lagerværdi Køb: , , , , , , Vejet gns , , , , Tilbage , , I alt , Vejet gns , Vejet gennemsnit = 1, , Tilbage , Til produktion: , mdr. à = , Tilbage på lager = Vejet gns , , , Tilbage ,

9 Bilag 6: Balancemetoden: Historikken har vist, at 50 % af debitormassen bliver betalt uden noget tab. De næste 30 % har en tabsprocent på 10 %, mens de næste 15 % har en tabsprocent på 20 %, og de sidste 5 % har en tabsprocent på 40 %. I nedenstående eksempel har virksomheden kr i debitormasse: Debitortilgodehavende ultimo: Tilgodehavende primo Årets kreditsalg Konstaterede tab Indbetalinger = I alt Hensat til tab på debitor ultimo: Andel Beløb Tabspct. Hensættelse Gruppe 1 50 % % 0 Gruppe 2 30 % % Gruppe 3 15 % % Gruppe 4 5 % % I alt Kreditsalgsmetoden: Historikken har i denne virksomhed vist, at debitormassen har en tabsprocent på 5 %. I nedenstående eksempel har virksomheden en primo debitormasse på kr , og har haft et kreditsalg på kr I løbet året er der blevet betalt kr fra debitorerne, men der har også været et konstateret tab på kr , hvilket har givet en ultimo debitormasse på kr Virksomheden havde en primo hensættelse til tab på kr , hvortil man har skullet lægge 5 % af de kr , hvilket har givet kr Da der har været et konstateret tab i løbet af året, har dette tab skulle fratrækkes, og man har dermed skulle have et beløb på kr hensat til tab ultimo i balancen.

10 Debitortilgodehavende ultimo: Tilgodehavende primo Årets kreditsalg Konstaterede tab Indbetalinger = I alt Hensat til tab på debitorer: Hensættelse primo Årets hensættelse = 5 % * Konstateret tab = I alt

11 Bilag 7: Kapitaliseringsfaktoren: t 1 n t n 1 n n * 1 r 2 t 1 n = levetid t = tidspunkt (år) r = renten t Eksempler på kapitaliseringsfaktoren ved forskellige renter: Rente: 13 % Levetid: År ,80 0,84 0,85 0,86 2 0,55 0,65 0,70 0,71 3 0,35 0,50 0,57 0,59 4 0,18 0,37 0,46 0,49 5 0,05 0,27 0,37 0,40 6 0,19 0,29 0,32 7 0,12 0,23 0,26 8 0,06 0,17 0,21 9 0,02 0,13 0, ,09 0, ,07 0, ,04 0, ,02 0, ,01 0, , , ,00 I alt 1,93 3,02 4,00 4,45 Afrunding ,5

12 Rente: 5 % Rente: 10 % Levetid: Levetid: År År ,86 0,90 0,92 0,92 1 0,82 0,86 0,88 0,88 2 0,63 0,76 0,81 0,83 2 0,58 0,69 0,74 0,75 3 0,43 0,62 0,71 0,74 3 0,38 0,54 0,62 0,64 4 0,25 0,50 0,62 0,65 4 0,20 0,42 0,51 0,54 5 0,08 0,39 0,53 0,58 5 0,06 0,31 0,42 0,46 6 0,29 0,45 0,50 6 0,22 0,34 0,38 7 0,20 0,38 0,44 7 0,14 0,27 0,32 8 0,11 0,31 0,38 8 0,08 0,22 0,26 9 0,04 0,25 0,32 9 0,02 0,17 0, ,20 0, ,12 0, ,15 0, ,09 0, ,10 0, ,06 0, ,06 0, ,03 0, ,02 0, ,01 0, , , , , , ,01 I alt 2,25 3,81 5,51 6,40 I alt 2,04 3,28 4,47 5,05 Afr. 2,2 3,8 5,5 6,4 Afr ,5 Eksempel: I dette eksempel vises, hvordan goodwill kan beregnes vha. goodwill-cirkulæret. Da denne opgaves formål ikke er rettet mod et finansieringsperspektiv, er begreber som ROA, vækst, WACC o. lign. givet (disse danner også grundlag for beregningen i DCF-modellen): Aktivernes værdi: kr Gæld: kr ROA 1 : 20 % R debt : 5 % WACC: 11 % Vækst: 3 % Skatte procent: 25 % Goodwillens levetid: 14 år Kapitalafkast: 8 % Risikofri rente: 5 % 1 Return on Assets: Den omsætning som aktiverne generer.

13 Book: (i kr ) Aktiver: Egenkapital: Gæld: Budget: EBIT: ROA * Aktiver = Renter: Gæld * R_debt = 100 =EBT Skat: Skattepct. * EBT = 475 =Resultat FCF: EBIT: ROA * Aktiver = Skat: skattepct. * EBIT = 500 -Investeringer: vækst * aktiver = 300 =FCF sidste år 2. sidste år Sidste år Resultat Reguleringer Finansielle indtægter Finansielle udgifter Reguleret resultat Vægtning Vægtet reguleret resultat Udviklingstendens Forrentning af aktiver Kapitaliseringsgrundlag Kapitaliseringsfaktor 4 4,00 Beregnet goodwill

14 /6 2 ( )/2 3 8 % af Med levetid 14 år og forrentning på 13 % bliver kapitaliseringsfaktoren 4

15 Bilag 8: Goodwill via DCF: Eksemplet nedenfor viser, hvorledes goodwill kan beregnes ud fra DCF-modellen. Idet opgavens formål ikke er at vise, hvordan DCF fungerer, men i stedet at vise, hvorledes den kan bruges til værdiansættelse af goodwill, er der tale om et simplificeret DCF-eksempel. Vi har derfor valgt at lave et eksempel på FCF direkte frem for at beregne FCF, hvorefter de første fem års FCF tilbagediskonteres til år 0, hvor diskonteringsfaktoren er: (1 + WACC) n, 2 hvor n er året. De fem FCF er valgt, idet vi ønsker at vise goodwill ved en forventet fremgang, uden at denne dog er for stor. Derudover er terminalperioden beregnet vha. voksende frit cash flow-formlen, idet den lange eksplicitte teriminalperiode-model må formodes sjældent at blive brugt på disse tilfælde, idet den er meget kompliceret. Derfor er der udregnet et enkelt FCF til terminalperioden, hvorefter der ved at dividere WACC minus væksten, 3 er fundet fremtidsværdien for hele terminalperioden. Derefter er nutidsværdien heraf fundet på samme måde som ved de øvrige FCF. Til sidst er de to led lagt sammen, hvorefter aktivernes samlet værdi er trukket fra, hvorved man finder goodwill-værdien. Det skal hertil bemærkes, at gældsforpligtelser skal fratrækkes den fundne virksomhedsværdi, men der ses bort i fra dette i eksemplet grundet ønske om et simpelt DCFeksempel. 2 Samme WACC som i bilag 7. 3 Samme WACC og vækst som i bilag 7.

16 Income statement: (kr ) År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Terminalperioden FCF: Diskonteringsfaktor: 1,11 1,23 1,37 1,52 1,69 Nutidsværdi af FCF: 1.081,08 990,18 913,99 849,76 789,29 Fremtidsværdi af terminalperiode: ,00 Akkumuleret nutidsværdi: 4.624,30 Nutidsværdi af terminalperioden: , ,34 Aktivernes værdi: ,00 Goodwill: 4.861,34 Følsomhedsanalyse: Idet DCF-modellen bygger på estimater, vil det være fordelagtigt at foretage en følsomhedsanalyse, hvor der ses på, hvilken effekt en ændring i en variabel vil have for goodwillen. I nedenstående eksempel er der lavet i ændringer på +/- 5 %, 10 % og 20 %, hvor ændringerne er sket på vækst, WACC, vækst og WACC kombineret, samt FCF. Hvor væksten øges vil goodwill stige, idet spændet mellem WACC og vækst hermed bliver mindre. Dermed sker det modsatte, hvor væksten mindskes. Det modsatte følger af WACC, hvor effekten er større her, idet spændet bliver større/mindre, da startværdien for WACC er større end ved vækst. Hvor FCF i terminalperioden ændres, ses det, at hvor den stiger, så stiger goodwillen også, og omvendt.

17 Ændring i variabel: -20 % -10 % -5 % 0 % 5 % 10 % 20 % Vækst: 2,40 % 2,70 % 2,85 % 3 % 3,15 % 3,30 % 3,60 % Virksomhedsværdi: , , , , , , ,31 Goodwill: 4.201, , , , , , ,31 WACC: 8,80 % 9,90 % 10,45 % 11 % 11,55 % 12,10 % 13,20 % Virksomhedsværdi: , , , , , , ,48 Goodwill: , , , , , , ,48 WACC: 8,80 % 9,90 % 10,45 % 11,00 % 11,55 % 12,10 % 13,20 % Vækst: 2,40 % 2,70 % 2,85 % 2,85 % 3,15 % 3,30 % 3,60 % WACC - Vækst: 6,40 % 7,20 % 7,60 % 8,00 % 8,40 % 8,80 % 9,60 % Virksomhedsværdi: , , , , , , ,48 Goodwill: 9.095, , , , , , ,48 FCF i terminalperiode: Virksomhedsværdi: , , , , , , ,75 Goodwill: 2.813, , , , , , ,75