9. søndag efter trinitatis. Luk 16,1-9.En dårlig forvalter en nænsom arbejdsgiver

Transkript

1 9. søndag efter trinitatis. Luk 16,1-9.En dårlig forvalter en nænsom arbejdsgiver Igen og igen provokerede Jesus sine tilhørere. Og os der lytter til hans fortællinger i dag provokeres lige så meget. Vi hører om en kæltring, der begår økonomisk kriminalitet og så roser Jesus ham ligefrem til sidst og sætter ham op som et forbillede for os. Nej, Jesus er ikke altid lige sådan at greje. Der er imidlertid et andet forhold der provokerer mennesket især nutidsmennesket i denne fortælling. Et element som går igen og igen i næsten alle Jesu fortællinger. En tanke som i den grad går imod mainstream tænkning hos nutidsmennesket. Nemlig tanken om, at der findes en rig mand en herre, en instans som vi skal stå til regnskab for som forvaltere. Og her skal forvalter forstås i bred betydning af ikke blot økonomisk art men som forvalter af selve livet med dets mange muligheder, valg og opgaver. Det Jesus grundlæggende her siger, det er jo: du menneske, du er kun forvalter af dit liv du har fået det giet du ejer det ikke selv du kan ikke skalte og valte med det som du vil du skylder mig det hele alt hvad du ejer, ejer du ikke men du har lånt det af mig. Og du skal en dag aflægge regnskab for hvordan du har brugt det. Og du bliver draget til ansvar for, hvordan du har forvaltet dit liv. Sådan noget vil det moderne menneske ikke høre tale om. Det er her den virkelige kant i Jesu fortælling ligger. Det er netop her den virkelige brudflade mellem det kristne budskab og samfundet ligger brudfladen mellem kirken og mainstream spiritualiteten i dagens DK ligger.

2 Den kendte sanger og nu også forfatter og fortaler for den moderne spiritualitet Lars Muhl skriver i en artikel med overskriften Tilgivelse, at de fejl vi msk begår og som sårer andre i virkeligheden er godt, for det er en del af tilværelsens kosmiske pædagogik. Vi skal nemlig og vi kan nemlig lære af vores fejl. Når vi sårer andre msk så skyldes det ifølge Lars Muhl ikke, at vi er onde eller egoistiske i os selv. Nej, det skyldes bare at vi ikke har udviklet os nok til at forstå, at det, vi gjorde, var forkert. Men med tiden vil vi få fuld indsigt, og så kan vi handle lige som Jesus gjorde. Vi er altså ikke grundlæggende forkerte. Vi er bare ikke udviklede nok. Derfor er Jesus ifølge den nye spiritualitet en vejviser, der bare er kommet lidt længere end os. Jesus er ikke Gud han er bare kommet længere end os. Ifølge Jesus og Biblen så forholder det sig noget anderledes. Her er vi ikke bare et godt stykke bagefter Jesus og Gud. Vi er under Jesus og Gud. Og vi når aldrig op på siden af dem. Aldrig. Forholdet mellem msk og Gud er ikke, at vi bare er lidt bagude men bare vi får tid nok, skal vi nok nå op på siden af dem. Nej, vi er under Gud og Jesus, og vi kan aldrig udvikle os selv op på omdrejningshøjde med dem. Ifølge den moderne udviklingsspiritualitet og Lars Muhl vil dette scenarie vi her hører om aldrig nogen sinde finde sted. Msk kommer ikke til at skulle aflægge regnskab for sin forvaltning af livet og msk bliver aldrig afsat fra sin bestilling og erklæret fallit.

3 Tanken om regnskabsaflæggelse og dom er utænkelig i den nye udviklingsspiritualitet. Men det er lige nøjagtig det Jesus siger til os her: msk en dag bliver du kaldt ind på kontoret og så skal du fremlægge et regnskab for din forvaltning af livet. Det er ganske enkelt strudsepolitik, hvis vi benægter at vi er syndere. Johs skrev i det stykke, vi læste for lidt siden: Hvis vi siger, at vi vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os. Det er ret stærk kost for det moderne msk der er under indflydelse af udviklingsspiritualiteten. Men nu tilbage til fortællingen om den uærlige godsforvalter. Opdateret til en nutidsfortælling kunne den lyde sådan her. Der var en rig mand som havde en investeringsagent med ansvar for formuepleje. Ved revisorernes årlig gennemgang af regnskaberne, blev den rige mand opmærksom på, at formuen var skrumpet. Den rige mand tøvede ikke med at fyre sin investeringsagent. Du har en måned til at få lavet en opgørelse over dit ansvarsområde, og så kan du for øvrigt godt rydde dit skrivebord. Investeringsagenten var lamslået. Ingen ville ansætte ham igen med sådan en fyring på CV et. Da han var meget lidt praktisk, brød han sig ikke om at tage job på et slagteri eller blive skraldemand. Oven i købet havde han været så letsindig ikke at være medlem af en a-kasse og havde nu kun kontanthjælp at se frem til. Men så kom denne ide frem på nethinden. Nogle af den rige mands debitorer hang lidt i bremsen og havde svært ved at afdrage den rentebyrde, de havde pådraget sig. Hm. Hvis han nu tog initiativ til gældssanering, så kunne han måske redde sin chef for alt for store tab og selv ville han blive populær blandt

4 debitorerne og de ville stå i gæld til ham og skylde ham en vennetjeneste en anden gang. Som sagt så gjort. Og for første gang i lang tid måtte den rige mand rose sin investeringsagent for at have handlet klogt. Jesu tilhørere befandt sig lige midt i lignelsen. Og det samme gør vi som lytter til historien 2000 år efter den blev fortalt. Jesus taler til os der sidder her i dag igennem denne gamle fortælling. Vi er i godsforvalterens sko vi har også en over os en som har ansat os og betroet os et helt liv at forvalte. Vi kalder det alt sammen for vores men det er kun vores på lånt tid. Vi er blot forvaltere af vort eget liv. Og sandheden er, at vi alle før eller siden går fallit som forvaltere af Guds gode gaver. Vi forvalter dem ikke godt nok, vi svigter og fejler - og handler egoistisk. Der er muligheder, som vi ikke får brugt. Der er skyldig gæld, som vi ikke får betalt. Og vi rager til os af det, der ikke er vores. Der er ikke så langt til den utro godsforvalter i lignelsen som vi kunne tro - eller måske håbe på. Det ligner ganske godt. Så kunne vi måske også ligne godsforvalteren i lignelsen på den måde, at vi ikke kommer med alverdens dårlig undskyldninger, som alligevel ikke holder,- men i stedet står ved at vi langt fra er perfekte. Vi kunne måske også ligne ham på den måde, at vi er villige til at nedskrive de andres gæld. Det vil sige - se med milde øjne på andres fejl og skyld i stedet for at fastholde dem på det - hjælpe dem over deres skrammer i stedet for at mene, at andres

5 ramponerede liv blot får vores eget til at se så meget desto pænere ud. Det ville tjene til vores ros. Jamen, hvor ligger evangeliet de gode nyheder den befriende melding så henne i denne fortælling. Indtil nu har vi jo kun set på, at vi står til ansvar overfor Gud og at han har ret til at sætte os fra bestillingen. Er det eneste opbyggelige virkelig at vi skal handle lige så klogt ja kynisk beregnende som denne økonmiske kriminelle personage? Det er rigtigt, at Jesus roser ham for hans snarrådighed og udfordrer sine efterfølgere til at handle lige så klogt som ham. Nemlig at tage konsekvensen af, at vi er sat fra bestillingen og så handle sådan, at vores herre handler nådigt og barmhjertigt med os. For det gjorde ham, vi hører om her. Vi lægger måske ikke mærke til det. Den rige mand behandler i virkeligheden sin bedrageriske medarbejder uhyre skånsomt og med stor barmhjertighed. Han nøjes nemlig med at afskedige ham. Men han kunne med god ret og med lovgivningen i ryggen have krævet ham til ansvar for de penge, han har svindlet med. Og så ville der ikke have været anden udvej end at han og hele hans familie var blevet solgt som slaver, så hans herre dog i det mindste kunne få nogle af sine tab dækket ind. Men læg mærke til, at det gør manden ikke. Han handler i virkeligheden uhyre skånsomt og diskret over for svindleren. Han nøjes med at fyre ham uden at udbasunere hans økonomiske bedrageri. og læg ligeledes mærke til, at han heller ikke bebrejder sin medarbejder, at han har forsøgt at fremtidssikre sig ved at skaffe sig gunst hos de andre i landsbyen ved at nedskrive deres

6 gæld. Han kaster ikke sin fyrede medarbejder ud i ingenmandsland. Tager jeg fejl, eller hører vi her et ekko fra Edens have den første gang Guds mennesker svindlede. Straffen får Adam og Eva. De bliver fyret sat fra bestillingen med at pleje Edens have. Men de bliver ikke sendt ud uden nogen som helst hjælp. Nej, Gud viser sin nåde også i denne situation ved at give dem et sæt skindtøj, så de ikke skulle gå nøgne rundt uden for Edens have. På samme måde her. Den rige mand fyrer ganske vist sin medarbejder, men han ser igennem fingre med, at han inden det bliver offentligt kendt, at han er fyret, sørger for at skaffe sig venner ganske vist på sin herres regning. Vi kunne måske sige det så dristigt: det er gratis at stå i gæld til Gud, for han har selv betalt prisen på et kors. Hvad andet er det end et billede på Guds nåde, at den rige mand lader sin afsatte tjener skaffe sig fordele med sin herres penge. På samme måde må vi leve på hans regning. Det er gratis at stå i gæld til Gud han har selv betalt gælden på korset. Og nu får vi lov til at leve på hans regning. Vi lever som forvaltere af dette liv af vores liv på Guds regning. Vi er ganske vist dårlige forvaltere, men vores herre går selv ind og betaler for vores dårlige forvaltning af livet. For det liv vi lever, det gir desværre ikke altid det overskud den afkast den frugt, som både vores herre og vi selv kunne håbe på. Som barn blev jeg nogen gange sendt hen til købmanden i Klovborg for at hente et par småting til min mor. Så fik jeg det på klods. Dvs jeg fik varerne uden at betale beløbet blev skrevet op og en anden min far betalte for det jeg købte på et senere

7 tidspunkt. Sådan får vi også lov til at leve vort liv så at sige på klods vores far går slev ind og betaler regningen. I en grafitti-tekst, een af den slags som oftest unge mennesker kan finde på at male på mure og vægge og togvogne,- i en af disse grafitti-tekster rummes noget af dette vigtige fra dagens lignelse faktisk på en meget fin måde. Grafittien lyder: Du har ikke en chance - brug den. Vi kan høre den grafitti i det store perspektiv - for selvfølgelig har vi ikke en chance - vores lod er døden,- alligevel skal vi bruge chancen og tiden, mens den er der. Men også ind i lignelsens sammenhæng er det så sandt som det er sagt. Vi har ikke en chance for at leve dette liv perfekt, uden at fejle og pådrage os skyld - vi kan ikke leve til UG med kryds og slange - alligevel er vi sat til at bruge chancen - alligevel er vi sat til at leve alt det bedste vi kan. Selvom det så også er på regning hos både Gud og hos andre mennesker. Så gir denne vanskelige fortælling alligevel god mening. Også i denne mærkelige fortælling finder vi en værdifuld perle evangeliet. Nemlig, at selv om Gud bliver nødt til at fælde dom over os uduelige forvaltere af livet, så møder vi ikke desto mindre Guds nåede, barmhjertighed og omsorg for os også her i dommen. Han kunne med god ret have gi et os den hårdeste og efter lovgivningen velfortjente straf: at blive solgt som slaver. men det gør han ikke. Han kunne ligeledes have krævet koden til bankboksen tilbage øjeblikkeligt. Men det gør han ikke. Han gir

8 sin fyrede godsforvalter lige nøjagtig så meget tid, at han kan nå at sikre sig den goodwill, han får brug for hos tidligere medarbejdere og kunder efter sin fyring. Jesus ønsker med denne mærkelige fortælling, som vi så let støder os på, at opmuntre os til at handle lige så klogt som denne slambert. Nemlig at erkende, at vi er gået fallit og så søge Guds tilgivelse og nåde. At tage Guds retfærdige dom på os, og så stole på, at han som dømmer os også vil være lige så nænsom som den rige mand var over for sin godsforvalter den svindler. Trods sit svindleri, så gjorde han trods alt det, som Johs skrev i sit brev nemlig at vi ikke skal benægte at vi er syndere, for så gør vi Gud til en løgner. Nej, vi skal vedgå vores gæld og så søge asyl hos vores herre og dommer, idet vi satser på det Joh skriver: Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige; han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore, men for hele verdens synder. Vi kan synes, at vores svindlerven her forsøge at sikre sig selv. Men det er ikke hele sandheden. Han er helt klar over, at hans herre har vist ham stor skånsomhed ved ikke straks at sælge ham som slave. Og i tillid til denne velvilje dette nådige sindelag hos sin herre, handler han som han gør. Og nu ønsker Jesus, at vi som lytter til den samme fortælling i dag gør ligesom denne godsforvalter: handler ud fra en tillid til vores Herre om at han fortsat vil behandle os nænsomt. Så lad os gribe denne mulighed. Du har ikke en chance brug den.