Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Transkript

1 Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen August

2 Boligsociale data, august 2016 Resume...3 Baggrund Demografi Beskæftigelsesgrad Uddannelsesgrad Færre kontanthjælpsmodtagere Færre anbringelsessager i de tre boligområder Tryghed Ressourcestærke beboere

3 Resume Byrådet godkendte den 11. marts 2013, Helhedsplan for Nordbyen, for perioden Den nye Helhedsplan omfatter indsatser for børn, unge og voksne indenfor uddannelse, beskæftigelse, sundhed, kompetenceløft og almen trivsel. Der er også indsatser for at støtte både afdelingsbestyrelser og foreninger i området. Aktiviteterne i Helhedsplanen favner over sundheds- og omsorgsudvalget, børne- og skoleudvalget, kultur- og fritidsudvalget, socialudvalget og beskæftigelsesudvalget. Geografisk dækker helhedsplanen Jennumparken, Glarbjergvejområdet og Vangdalen. I alt omkring lejemål og ca beboere. I forbindelse med forarbejdet til den nye helhedsplan blev der rejst et politisk ønske om at kunne følge udviklingen i boligområderne nærmere og med nyere data, end det hidtil har været muligt. Datagrundlaget udgøres for indeværende delvist af data genereret fra Randers Kommunes egne systemer og af data fra Danmarks Statistiks Boligsociale Nøgletal. Desværre er data fra Danmarks Statistik tilgængelige med op til to års forsinkelse for nogle typer data, f.eks. indkomstdata. Der er derfor data for forskellige perioder på tværs af de indikatorer der følges op på under målene for helhedsplanen. Forvaltningen arbejder på at den boligsociale monitorering bliver så uafhængig af data fra Danmarks Statistik som muligt. Den overordnede vision for Helhedsplanen er: Randers Nordby er et godt sted at bo, og de overordnede mål for Helhedsplanen er: Mål 1: en øget beskæftigelsesgrad blandt beboerne Mål 2: en øget uddannelsesgrad blandt unge i boligområderne Mål 3: færre passive kontanthjælpsmodtagere i boligområderne Mål 4: færre anbringelsessager i de tre boligområder Mål 5: øget tryghed i boligområderne Derudover følges der som supplement op på: Mål 0: Demografi Mål 6: Ressourcestærke beboere 3

4 Baggrund Byrådet godkendte den 11. marts 2013 Helhedsplan for Nordbyen for perioden Den nye Helhedsplan omfatter indsatser for børn, unge og voksne indenfor uddannelse, beskæftigelse, sundhed, kompetenceløft og almen trivsel. Der er også indsatser for at støtte både afdelingsbestyrelser og foreninger i området. Aktiviteterne i Helhedsplanen favner over sundheds- og omsorgsudvalget, børne- og skoleudvalget, kultur- og fritidsudvalget, socialudvalget og beskæftigelsesudvalget. Geografisk dækker helhedsplanen Jennumparken, Glarbjergvejområdet og Vangdalen. I alt omkring lejemål og ca beboere. Datagrundlaget udgøres dels af data genereret fra Randers Kommunes egne systemer og dels af data fra Danmarks Statistiks Boligsociale Nøgletal. Desværre er data fra Danmarks Statistik tilgængelige med op til 2 års forsinkelse for nogle typer data, f.eks. indkomstdata. Der er derfor data for forskellige perioder på tværs af de indikatorer der følges op på under målene for helhedsplanen. Forvaltningen arbejder på at den boligsociale monitorering bliver så uafhængig af data fra Danmarks Statistik som muligt. Den overordnede vision for Helhedsplanen er: Randers Nordby er et godt sted at bo, og de overordnede mål for Helhedsplanen er: Mål 1: en øget beskæftigelsesgrad blandt beboerne Mål 2: en øget uddannelsesgrad blandt unge i boligområderne Mål 3: færre passive kontanthjælpsmodtagere i boligområderne Mål 4: færre anbringelsessager i de tre boligområder Mål 5: øget tryghed i boligområderne Derudover følges der som supplement op på: Mål 0: Demografi Mål 6: Ressourcestærke beboere 4

5 0. Demografi Først gives et billede af demografien i boligområderne, sammenlignet med Randers Kommune generelt, da de demografiske data er centrale for forståelsen af udviklingen i områderne i forhold til målene for helhedsplanen. Befolkningsdata, som f.eks. antallet af borgere i Randers Kommune samt i boligområderne, er ikke det samme i alle opgørelser, da opgørelserne som nævnt er fra forskellige perioder. Tabellen herunder indeholder alle de indbyggertal, der benyttes i rapporten. Tabel Antal borgere i Randers Kommune, fordelt på områder Vækst fra i % Glarbjergvejområdet ,6 Vangdalen ,1 Jennumparken ,1 Randers Kommune i alt ,8 Kilde: Danmarks Statistik. Befolkningstal er pr Tabel 0.1 viser desuden, at der fra har været en større befolkningstilvækst i de tre boligområder, end i Randers Kommune generelt. Andel børn og unge under 18 år I tabel 0.2 ses udviklingen i antal børn under 18 år i Randers Kommune. Tabel Antal børn under 18 år i Randers Kommune, fordelt på områder Vækst fra i % Glarbjergvejområdet ,6 Vangdalen ,7 Jennumparken ,7 Randers Kommune i alt ,6 Kilde: Danmarks Statistik. Befolkningstal er pr Som det fremgår af tabel 0.2, har der på trods af, at den samlede befolkning er i vækst, fra været et fald i antallet af børn i Randers Kommune på 3,6 %. I samme periode er børnetallet steget i de tre boligområder. Den største procentvise vækst ses i Vangdalen, hvor antallet af børn er steget med 8,7 % i perioden. Som det fremgår af figur 0.1 nedenfor, udgør børn også en væsentlig større andel af beboerne i de tre boligområder end det er tilfældet i Randers Kommune som helhed. 5

6 Figur Andel børn og unge under 18 år i % af befolkningen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 36% 36% 35% 36% 30% 20% 25% 26% 22% 21% 10% 0% Glarbjergvejområdet Vangdalen Jennumparken Randers Kommune i alt Af figur 0.1 fremgår det også, at ikke kun antallet af børn er stigende i boligområderne, men også den andel de udgør af beboerne er stigende, modsat Randers Kommune som helhed, hvor børn og unge udgør en stadig mindre del af befolkningen. Indvandrere og efterkommere I tabel 0.3 ses udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Randers Kommune, og i de tre boligområder. Tabel Antal indvandrere og efterkommere i Randers Kommune, fordelt på områder Vækst fra i % Glarbjergvejområdet ,6 Vangdalen ,9 Jennumparken ,9 Randers Kommune i alt ,9 Kilde: Danmarks Statistik. Befolkningstal er pr Antallet af indvandrere og efterkommere i Randers Kommune er steget med 34,9 % fra Udviklingen i antal indvandrere og efterkommere har i samme periode været meget forskellig i de tre boligområder. Vangdalen har haft den største stigning, på 50,9 %, mens Jennumparken har oplevet den mindste stigning, på kun 4,9 %. Både i Jennumparken og Glarbjergvejområdet har tilvæksten i antal indvandrere og efterkommere været mindre end i Randers Kommune som helhed. Som det fremgår af figur 0.2, udgør indvandrere og efterkommere en større andel af befolkningen i de tre boligområder, end i Randers Kommune generelt. 6

7 Figur Andel indvandrere og efterkommere i % af befolkningen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 33% 28% 27% 38% 44% 45% 20% 10% 6% 8% 0% Glarbjergvejområdet Vangdalen Jennumparken Randers Kommune i alt Siden 2012 er andelen af indvandrere og efterkommere i Randers Kommune vokset fra 6 % til 8 %. I Jennumparken udgør indvandrere og efterkommere 45 % af beboerne, hvilket er højest af de tre boligområder, hvor hhv. Vangdalen og Glarbjergvejområdet har 38 % og 33 % indvandrere og efterkommere. Siden 2012 har Vangdalen overhalet Glarbjergvejområdet, så Glarbjergvejområdet nu er det af de tre boligområder, som har den laveste andel indvandrere og efterkommere blandt dets beboere. Tabel 0.4 viser fordelingen af indvandrere og efterkommere på vestlig og ikke-vestlig oprindelse. Tabel Fordeling af indvandrere og efterkommere på vestlig/ikke-vestlig oprindelse Andel m. vestlig opr. i % Andel m. ikke-vestlig opr. i % Andel m. vestlig opr. i % Andel m. ikke-vestlig opr. i % Glarbjergvejområdet 7% 93% 10% 90% Vangdalen 9% 91% 16% 84% Jennumparken 5% 95% 6% 94% Randers Kommune i alt 29% 71% 33% 67% Kilde: Beregnet på baggrund af befolkningstal fra Danmarks Statistik. Der er væsentlig forskel på fordelingen mellem vestlig og ikke-vestlig oprindelse blandt indvandrere i de tre boligområder og i Randers Kommune generelt. I Randers Kommune har 2 af 3 indvandrere ikke-vestlig oprindelse, mens det i boligområderne gælder 8-9 ud af 10 indvandrere. Fra 2012 til 2016 har udviklingen dog været i retning af, at vestlige indvandrere er kommet til at udgøre en lidt større del af indvandrerne i kommunen. Indkomstdata Tabel 0.5 viser, hvor stor en andel af de fuldt skattepligtige personer, der har en personlig indkomst i forskellige indkomstintervaller. 7

8 Tabel Fuldt skattepligtige personer fordelt på indkomstintervaller og områder. Opgjort som andel i % af fuldt skattepligtige personer i området Under Glarbjergvejområdet 33% 10% 18% 29% 10% Vangdalen 44% 7% 12% 24% 13% Jennumparken 42% 9% 15% 26% 9% Randers Kommune i alt 27% 9% 11% 21% 32% Kilde: Danmarks Statistik. Indkomsten er den personlige indkomst optjent i 2014, opgjort i kr. På grund af afrunding summerer procenttallene ikke op til præcis 100 % i alle rækker Der er markant flere personer i Randers Kommune generelt, som tjener mere end kr. om året, end det er tilfældet i de tre boligområder. Således tjener ca. en tredjedel af befolkningen i Randers Kommune over kr. om året, mens det kun gælder 1 ud af 10 i de tre boligområder. Gruppen med en indkomst under kr. om året udgøres langt overvejende af unge mennesker, hvorfor Vangdalen og Jennumparken, som har en yngre befolkning end Glarbjergvejområdet og Randers Kommune generelt, har en stor andel af beboerne i den laveste indkomstgruppe. Opgørelserne i Tabel 0.6 og 0.7 viser den gennemsnitlige husstandsindkomst, henholdsvis pr. husstand og pr. person i husstanden. Tabel Gennemsnitlig husstandsindkomst i kr., fordelt på områder Vækst fra i % Andel af kommunens gennemsnit i % i 2014 Glarbjergvejområdet % 66% Vangdalen % 77% Jennumparken % 74% Randers Kommune i alt % 100% Kilde: Danmarks Statistik. Årstallene i tabellen er indkomstår. Indkomsten for indkomståret er opgjort 1.1. året efter Tabel Gennemsnitlig husstandsindkomst i kr. pr. person i husstanden, fordelt på områder Vækst fra i % Andel af kommunens gennemsnit i % i 2014 Glarbjergvejområdet % 69% Vangdalen % 63% Jennumparken % 59% Randers Kommune i alt % 100% Kilde: Danmarks Statistik. Årstallene i tabellen er indkomstår. Indkomsten for indkomståret er opgjort 1.1. året efter Tabellerne 0.6 og 0.7 viser, at beboerne i de tre boligområder i gennemsnit har en lavere indkomst end beboerne i Randers Kommune generelt. Opsummering De tre boligområder oplever alle en større befolkningstilvækst end Randers Kommune generelt. Dette skyldes især modsatrettede udviklinger i antallet af børn og unge, som stiger i boligområderne, samtidig med det er faldende i Randers Kommune generelt. Antallet af indvandrere og efterkommere er stigende, både i boligområderne og i Randers Kommune generelt. Især har Vangdalen oplevet en stor stigning i antallet af indvandrere og efterkommere på 50,9 % fra Mens 8

9 stigningen i Glarbjergvejområdet og Jennumparken er mindre end i Randers Kommune generelt. Indvandrere og efterkommere udgør fortsat en væsentlig større andel af befolkningen i boligområderne end i Randers Kommune generelt. Andelen af indvandrere og efterkommere, som er af ikke-vestlig oprindelse, er højere i boligområderne end i Randers Kommune generelt. For Randers Kommune er det dog også omkring 2/3, som er af ikke-vestlig oprindelse. Den gennemsnitlige indkomst er væsentlig lavere i boligområderne end i Randers Kommune generelt. Dette er også at forvente, da boligområdernes boliger er billigere end gennemsnittet for Randers Kommune. Det bør dog bemærkes at forskellen overordnet set er blevet større fra

10 1. Beskæftigelsesgrad Mål 1: en øget beskæftigelsesgrad blandt beboerne Tabel og figur 1.1 viser udviklingen i beskæftigelsesgraden for de tre boligområder og Randers Kommune generelt. Tabel Andel af befolkningen fra år i beskæftigelse, fordelt på områder Glarbjergvejområdet 43% 40% 40% 41% 40% Vangdalen 44% 46% 45% 46% 49% Jennumparken 40% 37% 39% 37% 37% Randers Kommune i alt 72% 72% 71% 71% 72% Kilde: Danmarks Statistik. Status ult. nov Figur Andel af befolkningen fra år i beskæftigelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 43% 44% 40% 49% 40% 37% 72% Glarbjergvejområdet Vangdalen Jennumparken Randers Kommune i alt % For Randers Kommune er beskæftigelsesgraden stort set uændret fra I samme periode har Glarbjergvejområdet og Jennumparken oplevet et fald i beskæftigelsesgrad, på henholdsvis 2 og 3 procentpoint, mens Vangdalen har oplevet en stigning i beskæftigelsesgraden på 5 procentpoint. Af de tre boligområder havde Vangdalen med 49 % i 2014 den højeste beskæftigelsesgrad, mens Jennumparken med 37 % havde den laveste. Alle tre boligområdet har en markant lavere beskæftigelsesgrad en Randers Kommune generelt, hvor beskæftigelsesgraden i 2014 var 72 %. Tabel og figur 1.2 viser det samme billede, illustreret ved andelen af befolkningen fra år, som er uden for arbejdsmarkedet. Tabel Andel af befolkningen fra år uden for arbejdsmarkedet, fordelt på områder Glarbjergvejområdet 51% 55% 53% 52% 54% Vangdalen 48% 48% 47% 47% 46% Jennumparken 53% 56% 54% 56% 58% Randers Kommune i alt 23% 24% 25% 25% 25% Kilde: Danmarks Statistik. Status ult. nov

11 Figur Andel af befolkningen fra år uden for arbejdsmarkedet 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 51% 54% 48% 46% 53% 58% 23% Glarbjergvejområdet Vangdalen Jennumparken Randers Kommune i alt % Som det fremgår af tabel og figur 1.2, spejles faldet i beskæftigelsesgraden i Glarbjergvejområdet og Jennumparken med en stigning i andelen af befolkningen fra år, som er uden for arbejdsmarkedet. Den faldende beskæftigelsesgrad er altså ikke udtryk for at arbejdsløsheden er steget, men at flere står helt uden for arbejdsmarkedet. I Vangdalen har udviklingen modsat været, at færre står uden for arbejdsmarkedet. Tabel 1.3 viser udviklingen fra i antal personer som modtager førtidspension. Tabel Antal personer som modtager førtidspension, fordelt på områder Ændring i % Glarbjergvejområdet % Vangdalen % Jennumparken % Randers Kommune i alt % Kilde: Egne fagsystemer. Antal førtidspensionister er pr og pr Der er generelt færre personer i Randers Kommune, der modtager førtidspension i 2016, end i Det gælder også for de tre boligområder. Faldet har relativt set været størst i Jennumparken, hvor det er faldet fra 167 personer i 2014 til 149 personer i 2016, svarende til et fald på 11 %. Der har ligeledes været et fald i andelen af befolkningen fra år, der modtager førtidspension, som illustreret i figur 1.3 herunder. 11

12 Figur Andel af befolkningen fra år på førtidspension 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 20% 19% 14% 13% 22% 20% Glarbjergvejområdet Vangdalen Jennumparken Randers Kommune i alt % 8% Tabel 1.4 viser andelen af befolkningen i de tre boligområder og i Randers Kommune generelt, der har en sag på jobcenteret. 12

13 Tabel Personer med sag på jobcenteret i % af befolkningen, fordelt på målgrupper og områder Målgrupper Glarbjergvejområdet Vangdalen Jennumparken Randers Kommune i alt Dagpenge 2,4% 1,8% 3,2% 2,7% 2,6% 1,9% 2,3% 2,0% 2.2 Kontanthjælp - jobparate 1,5% 1,8% 1,1% 1,5% 1,3% 2,0% 0,5% 0,5% 2.3 Kontanthjælp - aktivitetsparate 6,7% 6,2% 5,8% 5,9% 7,1% 6,7% 1,4% 1,3% 2.4 Revalidender og forrevalidender 0,1% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 2.5 Sygedagpenge 0,7% 0,9% 0,8% 1,2% 0,8% 0,9% 1,2% 1,2% 2.6 Førtidspension - med aktiv foranstaltning (fx skånejob) 0,4% 0,4% 0,5% 0,4% 0,2% 0,1% 0,2% 0,2% 2.7 Fleksjobansatte 1,6% 1,8% 1,9% 2,0% 1,8% 1,6% 1,7% 1,7% 2.7 Ledighedsydelse - visiteret til fleksjob 0,6% 0,7% 0,7% 0,7% 0,3% 0,4% 0,3% 0,3% 2.8 Handicappede i løntilskud (skånejob) 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 2.9 Unge under 18 år 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,1% 0,0% 0,0% 2.10 Ledige selvforsørgende 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 2.11 Rehabilitander - ressourceforløb 0,9% 1,3% 0,9% 0,9% 1,1% 1,6% 0,2% 0,3% 2.12 Uddannelseshjælp - åbenlyst uddannelsesparate 0,3% 0,3% 0,4% 0,1% 0,6% 0,3% 0,2% 0,1% 2.12 Uddannelseshjælp - uddannelsesparate 1,4% 1,1% 0,8% 0,8% 0,8% 0,7% 0,4% 0,4% 2.13 Uddannelseshjælp - aktivitetsparate 1,0% 1,1% 1,2% 1,6% 0,8% 0,7% 0,5% 0,6% 2.14 Borgere i jobafklaringsforløb 0,6% 0,6% 0,7% 0,8% 0,5% 0,6% 0,3% 0,4% Integrationsprogram og introduktionsforløb I1 - Kontanthjælp - jobparate 0,1% 0,2% 0,2% 0,4% 0,0% 0,1% 0,0% 0,1% I2 - Kontanthjælp - aktivitetsparate 1,3% 1,5% 1,1% 1,5% 0,3% 1,1% 0,2% 0,3% I3 - Selvforsørgende 0,3% 0,3% 0,6% 0,2% 0,1% 0,3% 0,1% 0,1% I4 - Indvandrere i introduktionsforløb 0,3% 0,3% 0,5% 0,9% 0,2% 0,1% 0,2% 0,4% Andre grupper Borgere i seniorjob 0,1% 0,1% 0,0% 0,0% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% Jobrotationsvikarer 0,1% 0,1% 0,1% 0,0% 0,0% 0,1% 0,0% 0,0% Voksenelever 0,0% 0,3% 0,0% 0,0% 0,0% 0,5% 0,0% 0,1% Beskæftigede 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,0% 0,1% Uden ydelse 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Sager i alt 20,5% 20,8% 20,4% 21,6% 18,7% 20,0% 9,9% 10,2% Kilde: Egne fagsystemer og Danmarks Statistik. Antal sager i 2015 er opgjort pr. 22. juli og i 2016 ultimo juli. Befolkningstal er pr I alle tre boligområder, og i Randers Kommune generelt, har der fra været en lille stigning i andel af befolkningen med en sag på jobcenteret. Stigningen har været størst i Vangdalen og Jennumparken. I Vangdalen skyldes det primært en stigning i antal sager inden for målgrupperne 2.2, 2.5, 2.13 og I2. I Jennumparken skyldes det primært en stigning i antal sager inden for målgrupperne 2.2, 2.11 og I2. Opsummering Beskæftigelsesgraden er væsentlig lavere i de tre boligområder end i Randers Kommune generelt. Der har dog været en positiv udvikling i beskæftigelsesgraden for Vangdalen, mens der modsat har været en negativ udvikling i Glarbjergvejområdet og Jennumparken. I Randers Kommune har beskæftigelsesgraden været stabil fra Både boligområderne og Randers Kommune generelt har oplevet et fald i andelen af befolkningen, som er på førtidspension. Det må formodes at hænge sammen med lovændringer på området, der gør det væsentlig sværere at få førtidspension i dag end tidligere. 13

14 14

15 2. Uddannelsesgrad Mål 2: en øget uddannelsesgrad blandt unge i boligområderne Tabel 2.1 viser udviklingen i uddannelsesniveauet for årige i boligområderne og i Randers Kommune generelt. Tabel Uddannelsesniveau for personer fra år, fordelt på områder Glarbjergvejområdet Vangdalen Jennumparken Randers Kommune i alt Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervs- og kort videregående uddannelse Mellemlang og lang videregående uddannelse Ingen el. ukendt uddannelse Igangværende uddannelse Personer i alt Kilde: Danmarks Statistik. Opgjort som antal personer med pågældende uddannelsesniveau som højeste fuldførte uddannelse pr i hhv og 2015 Af Tabel 2.1 fremgår det, at flere har en mellemlang eller lang videregående uddannelse i 2015, end i Der er ligeledes flere, der har en gymnasial uddannelse og flere, som er i gang med en uddannelse. Modsat har færre grundskolen som højeste fuldførte uddannelsesniveau, ligesom færre har en erhvervsuddannelse eller en kort videregående uddannelse. Sidstnævnte udvikling ses dog ikke i Glarbjergvejområdet og Vangdalen, hvor der er lidt flere personer, som har en erhvervs- eller kort videregående uddannelse end tidligere. Tabel 2.2 viser hvordan færre personer i 2015 har kun grundskolen eller ingen uddannelse, end i Tabel Andel af årige, som ikke er i gang med en uddannelse, og som har ingen/ukendt el. grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, fordelt på områder Ændring i %-point Glarbjergvejområdet 53% 47% -6 Vangdalen 43% 43% 0 Jennumparken 50% 47% -3 Randers Kommune i alt 24% 22% -2 Kilde: Danmarks Statistik. Opgjort ud fra højeste fuldførte uddannelse pr Generelt er der færre i Randers Kommune, som kun har grundskolen eller ingen uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, og ikke er i gang med en uddannelse, end tidligere. Samme billede ses i Glarbjergvejområdet og Jennumparken, mens det er stort set uændret i Vangdalen. Af de tre boligområder er det dog stadig Glarbjergvejområdet og Jennumparken, der har den største andel beboere med kun grundskole eller ingen uddannelse som højeste uddannelse. Tabel 2.3 viser udviklingen i andelen af unge fra år, som har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i gang med en uddannelse. 15

16 Tabel Andel af årige, som har gennemført en ungdomsuddannelse el. er i gang med en uddannelse, fordelt på områder Ændring i %-point Glarbjergvejområdet 47% 57% 11 Vangdalen 53% 64% 12 Jennumparken 53% 60% 7 Randers Kommune i alt 77% 78% 2 Kilde: Danmarks Statistik. Opgjort pr Vær opmærksom på, at der er afrundet til hele tal For de unge har der været en positiv udvikling i de tre boligområder, som fra 2011 til 2015 har oplevet markante stigninger, fra 7-12 procentpoint, i andelen af unge som har gennemført en ungdomsuddannelse. Boligområderne har dermed nærmet sig niveauet for Randers Kommune generelt, men ligger stadig væsentlig lavere. Tabel 2.4 viser udviklingen i andelen af årige, som har afsluttet grundskolen og ikke er i gang med en uddannelse. Tabel Andel af årige, som har afsluttet grundskolen og ikke er i gang med uddannelse, fordelt på områder Ændring i %-point Glarbjergvejområdet 25% 13% -12 Vangdalen 14% 10% -4 Jennumparken 6% 8% 2 Randers Kommune i alt 9% 5% -3 Kilde: Danmarks Statistik. Opgjort pr Vær opmærksom på, at der er afrundet til hele tal Der er generelt blevet færre af de helt unge, som ikke er i gang med en uddannelse efter at have afsluttet grundskolen. Især i Glarbjergvejområdet har der været et stort fald. Jennumparken har oplevet en lille stigning, men ligger stadig på det laveste niveau af de tre boligområder. Opsummering Uddannelsesgraden stiger både i de tre boligområder og i Randers Kommune generelt, hvilket er positivt. Den positive udvikling er tydeligst blandt de unge, mens det naturligt rykker langsommere i befolkningen fra år. Der har også været en positiv udvikling for de helt unge fra år, der netop har afsluttet grundskolen. Her skal man dog være opmærksom på, at det er en relativt lille gruppe mennesker det drejer sig om, hvorfor udsvingene kan være ganske store. 16

17 3. Færre kontanthjælpsmodtagere Mål 3: færre passive kontanthjælpsmodtagere i boligområderne Efter kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2014, er der sket en del ændringer i kontanthjælpssystemet. Der er i dag flere forskellige ydelser, som udbetales til personer, der alle tidligere ville have modtaget kontanthjælp (eller starthjælp i den periode hvor det eksisterede). Opgørelserne i dette afsnit omhandler derfor både kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og modtagere af integrationsydelse. Tabel 3.1 viser udviklingen i antal personer på kontanthjælp eller lignende ydelser fra Tabel Antal personer på kontanthjælp el. lignende ydelser, fordelt på områder Ændring i % Glarbjergvejområdet % Vangdalen % Jennumparken % Randers Kommune i alt % Kilde: Egne fagsystemer. Opgjort pr de respektive år. Randers Kommune har oplevet en lille stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere, svarende til 5 % fra 2014 til I Glarbjergvejområdet er antallet uændret, mens der er stigninger på 2 % og 9 % i henholdsvis Vangdalen og Jennumparken. Tabel 3.2 viser udviklingen i antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fra De aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er de kontanthjælpsmodtagere som er længst væk fra arbejdsmarkedet. Tabel Antal personer på kontanthjælp el. lignende ydelser, der er visiteret som aktivitetsparate, fordelt på områder Ændring i % Glarbjergvejområdet % Vangdalen % Jennumparken % Randers Kommune i alt % Kilde: Egne fagsystemer. Opgjort pr de respektive år Mens der har været en stigning i antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Randers Kommune på 3 %, er der blevet færre aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i de tre boligområder. Faldet har været størst i Glarbjergvejområdet, hvor antallet er faldet med 8 %. Figur 3.1 viser udviklingen fra i andelen af personer på kontanthjælpslignende ydelser, der er aktivitetsparate. 17

18 Figur Andel af personer på kontanthjælp el. lign., der er aktivitetsparate 100% 90% 80% 70% 79% 82% 76% 73% 72% 74% 71% 71% 72% 71% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Glarbjergvejområdet Vangdalen Jennumparken Randers Kommune ex. Nordbyen Randers Kommune i alt Som det fremgår af figur 3.1 er det stadig størstedelen af personer på kontanthjælp eller lignende ydelser, som har andre udfordringer end ledighed og ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Andelen har dog været faldende, især i de tre boligområder. Opsummering Udviklingen i antallet af personer på kontanthjælpslignende ydelser er flertydig. Selvom ledigheden generelt er faldende i Randers Kommune ses en stigning i antallet af personer på kontanthjælp eller lignende ydelser. Dette hænger primært sammen med, at en gruppe dagpengemodtagere er overgået til kontanthjælp eller lignende ydelser efter dagpengeperioden er udløbet. Der ses en positiv udvikling i boligområderne i forhold til antallet af aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp eller lignende ydelser, som er faldende. Der er altså sket en udvikling i retning af at bringe modtagere af kontanthjælpslignende ydelser i boligområderne tættere på arbejdsmarkedet. 18

19 4. Færre anbringelsessager i de tre boligområder Mål 4: færre anbringelsessager i de tre boligområder Tabel 4.1 viser udviklingen fra i antal personer med forældremyndighed for et eller flere anbragte børn, mens tabel 4.2 viser udviklingen for samme periode i antal anbragte børn, fordelt på område efter forældremyndighedsindehavers bopæl. Tabel Personer med forældremyndighed for et eller flere anbragte børn, fordelt på område Glarbjergvejområdet Vangdalen Jennumparken Randers Kommune i alt Bopæl uden for Randers Kommune Forældremyndighedsindehavere i alt Kilde: Egne fagsystemer. Pga. af fejl i opgørelsen fra 2015 er denne udgået af tabellen. Tabel Antal anbragte børn, fordelt på område for forældremyndighedsindehavers bopæl Glarbjergvejområdet Vangdalen Jennumparken Randers Kommune i alt Bopæl uden for Randers Kommune Anbragte børn i alt Kilde: Egne fagsystemer. Pga. af fejl i opgørelsen fra 2015 er denne udgået af tabellen. Der har været et fald i antal anbragte børn, hvor forældremyndighedsindehaver har bopæl i Glarbjergvejområdet eller Jennumparken, mens antallet er stabilt for Vangdalen. For Randers Kommune generelt har antallet været faldende, hvorefter det fra til er steget til samme niveau som Tabel 4.3 viser udviklingen fra i antal anbragte børn som andel af børn under 18 år. Tabel Antal anbragte børn som andel af børn under 18 år i området for forældremyndighedsindehavers bopæl Ændring fra i %-point Glarbjergvejområdet 3,8% 4,4% 2,2% 3,0% -0,8 Vangdalen 1,4% 1,4% 1,2% 1,2% -0,2 Jennumparken 4,2% 3,7% 2,4% 2,4% -1,8 Randers Kommune i alt 0,8% 0,7% 0,7% 0,8% 0 Kilde: Egne fagsystemer og Danmarks Statistik. Befolkningstal er pr i hhv. 2013, 2014 og Kun anbragte børn, hvor formynders bopæl er i Randers Kommune indgår i opgørelsen. Pga. af fejl i opgørelsen fra 2015 er denne udgået af tabellen. Af tabel 4.3. fremgår det, at udviklingen har været positiv for de tre boligområder de seneste 3 år, mens Randers Kommune generelt har ligget stabilt. Der er dog fortsat flere anbragte børn pr. barn under 18 år i de tre boligområder, end i Randers Kommune generelt. Glarbjergvejområdet har den højeste andel anbragte børn pr. barn med 3,0 %, hvilket er 2,2 %-point mere end Randers Kommune generelt, mens Vangdalen kun ligger 0,4 %-point over Randers Kommune generelt, som det laveste niveau for de tre boligområder. 19

20 20

21 5. Tryghed Mål 5: øget tryghed i boligområderne Tabel 5.1 viser udviklingen fra i antal sigtede personer i Randers Kommune. Tabel Antal sigtede personer pr indbyggere, fordelt på områder Ændring i % Glarbjergvejområdet 32,5 31,8 21,4 16,2 22,7-30% Vangdalen 26,7 27, ,2 19,4-27% Jennumparken , ,2-18% Randers Kommune i alt 13,6 13,5 11,9 11 9,6-29% Kilde: Danmarks Statistik. Der indgår oplysninger om sigtelser inden for straffelov, våbenlov og lov om euforiserende stoffer. Fra 2011 til 2015 er der sket et fald i antallet af personer, der sigtes for kriminalitet. Det gælder både for Randers Kommune generelt og for alle tre boligområder. Glarbjergvejområdet har oplevet det største fald, men har stadig i 2015 det højeste antal sigtede personer pr indbyggere. I alle tre boligområder ligger antallet af sigtede personer pr indbyggere omkring dobbelt så højt som i Randers Kommune generelt. 21

22 6. Ressourcestærke beboere Mål 6: Ressourcestærke beboere Mål 6 er et supplerende mål, som er medtaget for at nuancere billedet af, hvilke udfordringer de enkelte boligområder har, i forhold til Randers Kommune som helhed. Børn med enlige forsørgere Tabel 6.1 viser udviklingen fra i andelen af børn, der bor med en enlig forsørger. Tabel Andel af børn i området, der bor med en enlig forsørger Ændring i %-point Glarbjergvejområdet 50% 48% 51% 52% 49% -2 Vangdalen 37% 38% 34% 33% 31% -6 Jennumparken 43% 43% 47% 48% 45% 2 Randers Kommune i alt 18% 18% 19% 19% 19% 2 Kilde: Danmarks Statistik. Opgjort pr Vær opmærksom på, at der er rundet af til hele tal. Fra 2012 til 2016 er andelen af børn med en enlig forsørger steget med 2 procentpoint i Randers Kommune. Det samme er tilfældet i Jennumparken, mens Vangdalen og Glarbjergvejområdet har oplevet et fald på henholdsvis 6 og 2 procentpoint. Glarbjergvejområdet har alle år fra haft den højeste andel af børn med en enlig forsørger. Alle tre boligområder har væsentlig flere børn, der bor med en enlig forsørger, end det er tilfældet i Randers Kommune generelt. Ulovligt skolefravær Tabel 6.2 viser mængden af ulovligt skolefravær pr. barn i skolealderen. Tabel Antal ulovlige fraværsdage pr. barn i aldersgruppen 6-16 år i skoleåret 2015/16, fordelt på boligområder Antal ulovlige fraværsdage Antal børn fra 6-16 år (pr ) Antal fraværsdage pr. barn Glarbjergvejområdet ,66 Vangdalen ,33 Jennumparken ,36 Randers Kommune i alt ,58 Kilde: Egne fagsystemer. Opgjort ultimo april Ulovligt skolefravær er fravær uden gyldig grund (gyldig grund kan fx være sygdom el. ferie) Glarbjergvejområdet har det højeste antal ulovlige fraværsdage pr. barn i skolealderen, med 1,66 dage pr. barn. I Randers Kommune generelt var der pr. ultimo april 0,58 ulovlige fraværsdage pr. barn. De tre boligområder har 2-3 gange så meget ulovligt fravær som Randers Kommune generelt. Til- og fraflytning Tabel viser til- og fraflytning i 2015, fordelt på husstandstyper. 22

23 Tabel Fraflyttede personer i 2015, fordelt på husstandstype og områder Enlige u. børn Enlige m. børn Par u. børn Par m. børn Øvrige I alt Glarbjergvejområdet Vangdalen Jennumparken Randers Kommune i alt Tabel Tilflyttede personer i 2015, fordelt på husstandstype og områder Enlige u. børn Enlige m. børn Par u. børn Par m. børn Øvrige I alt Glarbjergvejområdet Vangdalen Jennumparken Randers Kommune i alt Tabel Nettotilflytning i personer i 2015, fordelt på husstandstype og områder Enlige u. børn Enlige m. børn Par u. børn Par m. børn Øvrige I alt I % af befolkningen Glarbjergvejområdet ,3% Vangdalen ,6% Jennumparken ,6% Randers Kommune i alt ,1% Kilde: Danmarks Statistik. Øvrige husstandstyper kan fx være ikke-hjemmeboende børn under 18 el. husstande bestående af flere familier. Randers Kommune har i 2015 oplevet en nettotilflytning af samtlige husstandstyper, bortset fra kategorien øvrige. Den største nettotilflytning er fra gruppen enlige uden børn. I alt var der en nettotilflytning til Randers Kommune på 83 personer, svarende til 0,1 % af befolkningen. Når der har været en væsentlig højere befolkningstilvækst end 83 personer skyldes det, at der har været flere fødsler end dødsfald. Af de tre boligområder er det kun Vangdalen, som har oplevet en nettotilflytning. Nettotilflytningen til Vangdalen var på 23 personer, svarende til 2,3 % af befolkningen, og var primært et resultat af en nettotilflytning af enlige med børn og par med børn. Glarbjergvejområdet og Jennumparken har oplevet en nettofraflytning i 2015, på henholdsvis 21 og 22 personer, svarende til 1,3 og 1,6 % af befolkningerne. Generelt har alle tre områder haft en nettotilflytning af enlige med børn og en nettofraflytning af enlige uden børn. Tabel viser til- og fraflytning i 2015, fordelt på herkomst. 23

24 Tabel Fraflyttede personer i 2015, fordelt på herkomst og områder Personer af dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere I alt Glarbjergvejområdet Vangdalen Jennumparken Randers Kommune i alt Tabel Tilflyttede personer i 2015, fordelt på herkomst og områder Personer af dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere I alt Glarbjergvejområdet Vangdalen Jennumparken Randers Kommune i alt Tabel Nettotilflytning i personer i 2015, fordelt på herkomst og områder Personer af dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere I alt I % af befolkningen Glarbjergvejområdet ,3% Vangdalen ,6% Jennumparken ,6% Randers Kommune i alt ,1% Kilde: Danmarks Statistik. Kun flytninger internt i Danmark er med i opgørelsen. For alle tre boligområder og for Randers Kommune generelt gælder det, at der i 2015 har været en nettofraflytning af personer af dansk oprindelse og en nettotilflytning af indvandrere og efterkommere. Tabel 6.9 viser til- og fraflytning fra af offentligt forsørgede fuldtidspersoner. Tabel Nettotilflytning af offentligt forsørgede fuldtidspersoner, fordelt på områder I alt Glarbjergvejområdet 14,9 8,9-14,4 5,1 14,8 29,3 Vangdalen -7,5-3,3-7,9-12,3 7,8-23,2 Jennumparken -30,1 21,2-3, ,2 9,2 Randers Kommune i alt 64,4 104,7 63,2 99,4 15,7 347,4 Kilde: Danmarks Statistik Randers Kommune har alle år fra oplevet en nettotilflytning af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse. For de tre boligområder er billedet mere skiftende i perioden, men samlet set har kun Vangdalen oplevet en nettofraflytning af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, mens Glarbjergvejområdet og Jennumparken, ligesom Randers Kommune generelt, har haft en nettotilflytning af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse. Tabel 6.10 viser differencen mellem den gennemsnitlige indkomst for til- og fraflyttere i årene

25 Tabel Gennemsnitlig personlig indkomst for flyttede personer fra , fordelt på områder Opgjort som differencen mellem tilflyttere og fraflytteres indkomst Glarbjergvejområdet Vangdalen Jennumparken Randers Kommune i alt Kilde: Danmarks Statistik. Differencen er positiv, hvis tilflyttede personer i gennemsnit har højere indkomst end fraflyttede. For Randers Kommune generelt ligger differencen i indkomst for tilflyttere og fraflyttere stabilt tæt på nul, selvom der fra har været et lille minus på balancen mellem til- og fraflytteres indkomst. For de tre boligområder er der væsentlig større udsving (bl.a. på grund af det mindre antal personer det drejer sig om). Vangdalen havde en negativ difference i 2010 og 2011, men har fra haft en positiv difference på omkring kr. Glarbjergvejområdet har haft en negativ difference i og 2014, mens den var positiv i For Jennumparken har differencen været negativ fire ud af fem år, fra og Generelt skal det bemærkes, at den gennemsnitlige indkomst for både til- og fraflyttere til Randers Kommune er markant lavere end den gennemsnitlige indkomst for befolkningen generelt, hvilket formodentlig hænger sammen med at gruppen der flytter gennemsnitligt er yngre end gennemsnitsalderen i kommunen. Det samme billede ses ikke i samme grad for Glarbjergvejområdet, og ses slet ikke for Vangdalen og Jennumparken. Igen skyldes dette nok den lavere gennemsnitsalder i Vangdalen og Jennumparken. Opsummering Andelen af børn, der bor med en enlig forsørger er faldende i Glarbjergvejområdet og Vangdalen, mens det har været stigende i Randers Kommune generelt og i Jennumparken. Der er mere ulovligt skolefravær hos børn i skolealderen i de tre boligområder, end i Randers Kommune generelt. Det ulovlige fravær forekommer hyppigst i Glarbjergvejområdet, der havde 1,66 ulovlige fraværsdage pr. barn sidste skoleår. Flyttemønstrene er forskellige for boligområderne i forhold til Randers Kommune generelt. I Randers Kommune generelt består den største nettotilflytning af enlige uden børn, mens det i boligområderne er enlige med børn. Tilog fraflytning er gået næsten i 0 for Randers Kommune generelt, mens Vangdalen har oplevet en lille nettotilflytning og Glarbjergvejområdet samt Jennumparken har oplevet en lille nettofraflytning. Både for Randers Kommune generelt for de tre boligområder gælder det, at der har været nettotilflytning af indvandrere og efterkommere, mens der har været nettofraflytning af personer af dansk oprindelse. Mens både Jennumparken, Glarbjergvejområdet og Randers Kommune generelt har oplevet en nettotilflytning af personer på offentlig forsørgelse, har Vangdalen oplevet en nettofraflytning af personer på offentlig forsørgelse, hvilket formodentlig har bidraget til, at til- og fraflytning har bidraget positivt til den gennemsnitlige indkomst i Vangdalen, som det eneste område. 25