Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE

2 Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse 6. Bilagstabeller Baggrund for undersøgelsen Den 28. marts 26 besluttede Københavns Kommunes Økonomiudvalg, at der skulle udarbejdes en undersøgelse af singlers situation i København. Undersøgelsen skulle omhandle statistisk analyse vedr. demografi, boliger, indkomst og kommunaløkonomi, socialøkonomiske forhold samt uddannelse. Resultaterne af analysearbejdet foreligger hermed i denne rapport: Singler i København. Undersøgelsen er udarbejdet af: Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling November 26 Afgrænsning og definition Undersøgelsen omhandler de eneboende singler. Afgrænsningen er valgt for at belyse singlers forskellige forhold ud fra deres boligsituation. En single er defineret som en person på 18 år og derover, der bor som den eneste voksne i sin bolig (på adressen) sammen med evt. hjemmeboende børn. Datagrundlaget for alle opgørelser er registerdata fra Danmarks Statistik, som er bearbejdet i samarbejde med Københavns Statistik. Center for Byudvikling 2

3 Singler i København Resumé/konklusion Undersøgelsens hovedresultater er: København er den by i Danmark, hvor der bor flest singler. Antallet af singler i København har dog været faldende i løbet af de sidste 1 år. Det skyldes et faldende antal både unge og ældre, som begge har en høj singlehyppighed. Antallet af singler med ikke vestlig herkomst stiger - også singler med børn. Andelen af singler i private udlejningsejendomme og almene boliger ligger over gennemsnittet i København. Der bor lidt flere singler i boliger med installationsmangler, men derimod har singler mere plads end andre københavnere. Singler har i gennemsnit en indkomst, som ligger på niveau med øvrige københavneres. Singler er i lige så stor udstrækning som øvrige københavnere i beskæftigelse eller arbejdsløse. Derimod er der flere singler uden for arbejdsmarkedet. Det skyldes, at der i gruppen af førtidspensionister er relativt mange singler. Singler har generelt samme uddannelsesniveau som den øvrige befolkning. Blandt uddannelsessøgende er der et faldende antal, der bor som singler. 1. Singlernes by At bo som single - det vil sige som den eneste voksne i sin bolig sammen med eventuelle hjemmeboende børn - er udbredt i København. 38 ud af 1 voksne københavnere bor som single Figur 1. Københavnere på 18 år og dero. efter husstandstype. Kbh. 1995, 2 og 25. Antal personer (1.) Singler uden børn Singler med børn Par uden børn Par med børn Øvrige familier Antal singler uden børn er faldet, mens antal singler med børn er steget I 25 boede der københavnere på 18 år og derover som single. Det svarer til, at 38 ud af 1 københavnere på 18 år og derover bor som single. Langt de fleste singler har ingen børn. I 25 boede 144. singler uden børn i København, hvilket er godt 5. færre end i I 25 boede der 13.5 singler med hjemmeboende børn i byen. Det er godt 1.5 flere end i Samme udvikling ses blandt københavnere, der lever i par, idet der er færre par uden børn og et stigende antal med børn. Center for Byudvikling 3

4 Figur 2. Singler i de store byer, 1. januar 1995, 2 og 25. Pr. 1 personer København Odense Århus Aalborg Hele landet Faldende antal singler i København - stigende i de andre store danske byer En storby som København tiltrækker singler. Opgjort pr. 1 personer har byen det højeste antal singler i landet. Hvor 38 ud af 1 københavnere på 18 år og derover bor som singler, er det kun knap 3 ud af 1 i de andre store byer. Der ses dog et stigende antal singler i Århus, Odense og Aalborg, mens det tilsvarende tal i København er faldende. Figur 3. Singler efter alder. København 1995, 2 og 25. Pr. 1 personer år 3-39 år 4-49 år 5-64 år 65+ år Færre unge i København og færre vælger at bo som single Flere singler i de ervervsaktive aldre. Lidt over 1/3 vælger at bo som single Færre single seniorer i København, men flere vælger at bo som single Antallet af unge mellem år i København, der vælger at bo som single, er faldet fra 42.2 i 1995 til 37.3 i 25. Det svarer til, at 33 ud af 1 unge valgte at bo som single i 1995, mens det kun var 3 ud af 1 i aldersgruppen i 25. Antallet af singler i de erhvervsaktive aldre 3-64 år er steget fra 69. i 1995 til 84. i 25. Det svarer til, at lidt over 1/3 af de 3-64 årige københavnere vælger at bo som single i hele perioden. I 1995 boede der 5. singler på 65 år og derover. I 25 er antallet faldet til 36.. Denne udvikling skyldes, at der er et faldende antal seniorer i den københavnske befolkning. Dog er der blandt seniorerne registreret en relativ stigning, idet antallet af singler pr. 1 i aldersgruppen er steget fra 6 til 63. Center for Byudvikling 4

5 Relativt flere single kvinder end single mænd fra 55 års alderen Figur 4. Singler efter køn og alder, København 1995 og 25. Pr. 1 personer Single mænd (1995) Single mænd (25) Single kvinder (1995) Single kvinder (25) Alder (år) Hvor hyppigt henholdsvis mænd og kvinder vælger at bo som single er relativt ens frem til 55 års alderen. Fra 55 år og opefter lever relativt flere kvinder som singler end mænd, da kvinder har en længere middellevetid end mænd. Dette gælder både i 1995 og 25. Dog ses et højere antal singler pr. 1 mænd fra 55 år og opefter i 25 end i En forklaring på dette kan være, at danske mænds middellevetid stiger relativt mere end danske kvinders fra Flere singler af udenlandsk herkomst Figur 5. Singler efter herkomst. København 1995, 2 og 25. Antal personer (1.) Dansk Vestlig Ikke vestlig ud af 1 på 18 år og derover af ikke vestlig herkomst bor som singler Den generelle udvikling i den københavnske befolkning med et stigende antal personer af udenlandsk herkomst ses også blandt singler. Antallet af singler af udenlandsk herkomst er steget fra knap 11. i 1995 til små 16. i 25. Denne stigning er især registreret blandt singler af ikke vestlig herkomst. I 1995 boede der singler på 18 år og derover af ikke vestlig herkomst i København. Det tilsvarende tal i 25 var Denne stigning ses i alle aldersgrupper. Set i forhold til stigningen i antal personer af ikke vestlig herkomst, svarer det til, at 15 ud af 1 personer af ikke vestlig herkomst boede som single i 1995, og 18 ud af 1 boede som single i 25. Center for Byudvikling 5

6 Stigning i antal singler af ikke vestlig herkomst med børn Figur 6. Singler med børn efter herkomst. København 1995, 2 og 25. Antal personer (1.) Dansk Vestlig Ikke vestlig Antallet af singler med børn er relativt konstant fra 1995 til 2, idet der begge år er omkring 12.. Herefter ses en stigning til 13.5 singler med børn i 25. Opdeles singler efter herkomst ses, at singler af dansk og vestlig herkomst er relativt stabil omkring henholdsvis 1. og 6 i hele perioden. Antallet af singler med børn af ikke vestlig herkomst er derimod steget. De udgjorde i 1995 knap 1. og steg til 2.5 i 25. Center for Byudvikling 6

7 2. Singlers boligforhold 157. ud af Københavns godt 273. beboede boliger bebos af en single. Det svarer til, at 58 pct. af Købehavns beboede boliger bebos af en single. Andelen af singler i private udlejnings- og almene boliger ligger over gennemsnittet i København Figur 7. Beboede boliger efter ejer og husstandstype. København boliger 6 5 Øvrige husstande Ejerbolig Privat udlejning Almene boliger Private andelsboliger Singler bor i alle dele af den københavnske boligmasse. 41 pct. af ejerboligerne - med ejerlejlighederne som den dominerende ejerform - bebos af en single. De fleste singler bor i en privat udlejnings- eller en andelsbolig. Godt 64 pct. af de private udlejningsboliger bebos af en single, for andelsboligerne er det 57 pct. I de almene boliger bebos 62 pct. af boligerne af singler. Der bor relativt mange singler på 65 år og derover i de almene boliger, idet knapt hver 3. single i de almene boliger er over 65 år. Det skyldes bl.a., at de almene boliger også rummer mange ældreboliger. Endvidere bor der forholdsvis mange enlige med børn i den almene sektor, hvilket bl.a. hænger sammen med den boligsociale anvisning. Blandt singlerne i den almene sektor findes også mange førtidspensionister. Singler er underrepræsenteret i de nyeste boliger Figur 8. Beboede boliger efter opførelsesår og husstandstype. København boliger 6 5 Øvrige husstande Før Hovedparten af de københavnske boliger er opført før 194. I disse boliger bor godt 63 pct. af de københavnske singler. I boliger opført fra 198 og frem udgør singler under halvdelen af beboerne. En del af forklaringen på dette er de højere huslejer/boligpriser i det nyere byggeri. Center for Byudvikling 7

8 En lille overvægt af singler i boliger med mangelfulde installationsforhold Figur 9. Beboede boliger efter installationsforhold og husstandstype. København boliger Øvrige husstande Toilet + centralvarme + bad Mangler en el. fl.af de tre installationer Københavns Kommune har stadig mange boliger, hvor nogle af de elementære installationer mangler. Således var der i 25 ca. 39. beboede boliger, som enten ikke havde bad, toilet eller centralvarme. Der er en lille overvægt af singler i disse boliger. Det er især de unge singler, der bor i disse boliger. Singlerne bor i boliger på under 8 kvm Figur 1. Beboede boliger efter boligens størrelse og husstandstype. København boliger Øvrige husstande Under 6 m² 6-79 m² 8-99 m² 1 m² og derover Singlerne bor især i de mindre boliger. Godt 121. af de københavnske singler bor i en bolig på under 8 kvm. I boliger på under 6 kvm bor mange unge og ældre - det skyldes bl.a., at kollegier, ungdomsboliger og ældreboliger også indgår i denne boligstørrelse. I boliger på 8 kvm og derover bor der relativt færre singler, idet kun 44 ud af 1 boliger på 8-99 kvm bebos af en single. Blandt boliger på 1 kvm og derover bebos kun 27 ud af 1 boliger af en single. Center for Byudvikling 8

9 Singlerne har et større boligforbrug end de øvrige københavnere Figur 11. Areal pr. person efter boligens opførelsesår og husstandstype. København Kvm. 1 8 Befolkningen i øvrigt Før I alt Opgøres boligforbruget som kvm pr. person har singler et større boligforbrug end øvrige husstande. Gennemsnitligt har en single 66 kvm. i sin bolig, mens øvrige husstande kun har 4 kvm. pr. person. De singler, der bor i boliger opført før 192 eller boliger opført i 198 og derefter, har det største boligareal pr. person. Kvarterer efter procent boliger med singler, 1. januar 26. I kvarterer med mange små boliger bor der flere singler end gennemsnitligt 63 % og dero. (1 kvarterer) 58 til 63 % (16 kvarterer) 53 til 58 % (13 kvarterer) Under 53 % (16 kvarterer) Opdeles København i 55 kvarterer ses, at der bor forholdsvis flere singler i yderliggende kvarterer på Østerbro og Nørrebro. Endvidere er der forholdsvis mange singler i Bispebjerg og Kongens Enghave samt Amagerbro. Disse kvarterer er også karakteriseret ved, at der ligger mange etageboliger med små lejligheder. Center for Byudvikling 9

10 Singlers gennemsnitlige skattepligtige indkomst ligger på niveau med øvrige københavneres 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser Gennemsnitligt ligger singlers indkomst på niveau med den øvrige befolkning. Den gennemsnitlige skattepligtige indkomst for singler er 176., og blandt de øvrige københavnere er den godt i 25. Figur 12. Gnstl. skattepligtig indkomst for personer på 18 år og derover efter husstandstype. Bosatte københavnere indkomstår 23). Gnstl. indkomst (1.) 25 2 Befolkningen i øvrigt år 3-39 år 4-49 år 5-64 år 65+ år I alt De unge og ældre singler har en lidt højere skattepligtig indkomst end befolkningen i de øvrige husstande Singler mellem år og 65 år og derover har generelt en lidt højere skattepligtig indkomst. Blandt personer i aldersgruppen 4-64 år har singler dog en lidt lavere gennemsnitlig skattepligtig indkomst. At unge singler har en gennemsnitlig højere indkomst end de unge, der bor i par, hos familien eller i bofællesskaber kan skyldes, at de faste udgifter til husleje, varme mv. vejer tungere i en singles budget end hos de øvrige unge. For at etablere en - eller opretholde en singletilværelse skal de unge have en vis indkomst. Når singler i alderen 4-64 år har en lavere skattepligtig indkomst end de københavnere, der bor i andre husstandstyper, skal det ses på baggrund af, at fra 4 års alderen ses den begyndende udstødning fra arbejdsmarkedet. Dette ses blandt andet ved et stigende antal førtidspensionister, som for godt 62 pct. vedkommende er singler. Blandt seniorerne ses også, at singlerne har højere gennemsnitlig indkomst end personer, der bor i andre samlivsformer. Dette skyldes blandt andet, at enlige får en højere folkepension end personer, der bor i andre samlivsformer. Den gennemsnitlige skattepligtige indkomst er på samme niveau for singler som for den øvrige del af københavnerne. Man kan derfor sige, at singler bidrager på lige fod med de øvrige københavnere til de kommunale indtægter. Hvad angår de kommunale udgifter adskiller singler sig fra de øvrige københavnere ved, at de hyppigere modtager enkelte kommunale ydelser. I og med der kun er en indkomst til at dække huslejen, modtager flere singlehusstande boligstøtte. Omkring 75 pct. af husstandene, der modtager boligsikring, består kun af én voksen. Over 85 pct. af modtagere af boligydelse er singler. De ældre singler har mere brug for hjemmehjælp end de øvrige ældre i byen, da der alt andet lige er større sandsynlighed for at klare sig uden hjælp, hvis man er et par. Derimod påvirker singler i mindre udstrækning de kommunale udgifter på børne- og ungeområdet (f.eks. daginstitutioner og folkeskoler), da færre singler har børn. Center for Byudvikling 1

11 1/3 af de beskæftigede og arbejdsløse bor som single. Det svarer til gennemsnittet for de erhvervsaktive 4. Singlers socioøkonomiske status Singletilværelsen vælges af alle grupper på arbejdsmarkedet. I 24 boede der knapt 119. singler i den erhvervsaktive alder år i København. Langt de fleste singler, knapt 81. er i beskæftigelse, 5. er arbejdsløse, og små 33. er uden for arbejdsstyrken. Det svarer til, at 32 ud af 1 personer i arbejdsstyrken er singler, og 34 ud af 1 arbejdsløse er singler, tæt på gennemsnittet for aldersgruppen med 33 ud af 1. Figur årige singler efter tilknytning til arbejdsmarkedet, København 24. Pr. 1 personer Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken årige Derimod er der lidt flere singler uden for arbejdsstyrken. Det skyldes, at der blandt førtidspensionister er relativt mange singler. I 24 var 12. af Københavns 19.5 førtidspensionister singler. 4.7 ud af knapt 12.7 kontanthjælpsmodtagere var singler. Det svarer til, at 62 ud af 1 førtidspensionister og 38 ud af 1 kontanthjælpsmodtagere er singler. Forskellen mellem disse to gruppper skyldes dels, at det primært er personer af dansk herkomst, som hyppigere bor som single, der får førtidspension, dels at der blandt kontanthjælpsmodtagerne er relativt flere personer af ikke vestlig herkomst, der sjældent bor som single. Blandt kontanthjælpsmodtagerne og førtidspensionister er knapt 1.8 enlige forsørgere med børn. Blandt disse er godt halvdelen af ikke vestlig herkomst. 62 ud af 1 førtidspensionister er singler Figur årige singler, der modtager førtidspension eller kontanthjælp, Kbh. 25. Pr. 1 personer år Førtidspensionister mv. Kontanthjælpsmodtagere årige i alt Center for Byudvikling 11

12 5. Singlers uddannelse Figur årige efter højest fuldførte uddannelse, København 1995 og 24. Pct. 4 Singler Befolkningen i øvr Grundskole Almen gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Singler har generelt samme uddannelsesniveau som den øvrige befolkning Betragtes de årige efter deres højest fuldførte uddannelse kan konstateres, at singler generelt har samme uddannelsesniveau som den øvrige befolkning i Københavns Kommune. At der relativt er lidt flere singler end øvrige københavnere i gruppen med grundskole som højest fuldførte uddannelse må tilskrives, at der blandt singler er forholdsvis mange førtidspensionister, som hyppigere udelukkende har en grundskoleuddannelse. Ses på udviklingen i uddannelsesniveauet fra 1995 til 24 viser det sig, at singler følger udviklingen blandt øvrige københavnere - færre personer med grundskoleuddannelse og flere med en videregående uddannelse. Færre uddannelsessøgende bor som single Figur 16. Antal singler pr. 1 uddannelsessøgende, København Pr. 1 personer Almen gymnasial uddannelse mv. Erhvervsfaglig uddannelse mv. Videregående uddannelse Under uddannelse i alt I 24 boede 22. af Københavns 67. uddannelsessøgende som single. Dette svarer til, at 33 ud af 1 uddannelsessøgende bor som single. Ses på udviklingen fra er der i København registreret et stigende antal uddannelsessøgende - men der er færre, der har valgt eller har mulighed for at vælge at bo alene i deres bolig. En del af forklaringen på dette er de stigende huspriser i København, som gør det svært for de unge at etablere sig i egen bolig. Derfor må relativt flere vælge at dele sin bolig med andre, og nogle af de unge må også udskyde at flytte hjemmefra. Center for Byudvikling 12

13 Bilagstabeller Bilagstabel 1. Personer på 18 år og derover efter husstandstype Enlige Enlige med børn Par uden børn Par med børn Familier med voksne hj.boende børn To familier Tre el. flere familier I alt Bilagstabel 2. Singler pr. 1. januar efter tid, område og alder Singler i København år år år år år I alt Pr. 1 personer i aldersgruppen år år år år år I alt Singler i Odense år år år år år I alt Singler i Århus år år år år år I alt Singler i Aalborg år år år år år I alt Singler i hele landet år år år år år I alt Center for Byudvikling 13

14 Bilagstabel 3. Singler efter tid, køn og alder, København Pr. 1 personer Befolkningen over 18 år i aldersgruppen Single kvinder år år år år år år år år år år år år år år år år år I alt Single mænd år år år år år år år år år år år år år år år år år I alt år år år år år år år år år år år år år år år år år I alt Center for Byudvikling 14

15 Bilagstabel 4. Singelhyppighed blandt dansk, vestlig og ikke vestlig herkomst, København 1995, 2 og 25. dansk i alt dansk vestlig ikke i alt dansk vestlig ikke vestlig vestlig vestlig ikke vestlig Singler uden børn år år år år år I alt Hyppighed år år år år år I alt Singler med børn år år år år år I alt Hyppighed år år år år år... I alt år år år år år I alt Hyppighed år år år år år I alt Voksne efter herkomst år år år år år I alt i alt Center for Byudvikling 15

16 Bilagstabel 5. Beboede boliger efter husstandstype og boligens art, København 25. Boliger med singler i alderen Boliger med Boliger år 3-39 år 4-49 år 5-64 år 65+ år singler i alt par øvrige familier i alt Singler pr. 1 boliger Ejerbolig Privat udlejning Almennyttigt boligselskab Private andelsboliger Stat og kommune Uoplyst I alt Før og senere Uoplyst I alt Toilet + centralvarme + bad Mangler en el. fl. af de tre installationer I alt værelse værelser værelser værelser værelser vær. og derover Uoplyst I alt Under 6 m² m² m² m² og derover Uoplyst I alt Bilagstabel 6. Gnstl. skattepligtig indkomst for personer på 18 år og derover. København 24, indkomstår år 3-39 år 4-49 år 5-64 år 65 år og derover I alt Øvrig befolkning Center for Byudvikling 16

17 Bilagstabel 7. Personer på 18 år og derover efter alder og socioøkonomisk status, København år 3-39 år 4-49 år 5-64 år 65 år + I alt Arbejdsstyrken Beskæftigede Selvstændige og medarb. ægtefælle Lønmodtagere i alt Arbejdsløse, forsikrede Arbejdsløse, ikke forsikrede Uden for arbejdsstyrken Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Efterløn mv Folkepensionister Førtidspensionister mv Kontanthjælpsmodtagere Uddannelsessøgende Øvrige uden for arbejdsstyrken I alt Pr. 1 personer Arbejdsstyrken Beskæftigede Selvstændige og medarb. ægtefælle Lønmodtagere i alt Arbejdsløse, forsikrede Arbejdsløse, ikke forsikrede Uden for arbejdsstyrken Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Efterløn mv Folkepensionister Førtidspensionister mv Kontanthjælpsmodtagere Uddannelsessøgende Øvrige uden for arbejdsstyrken I alt Bilagstabel 8. Befolkningen på 18 år og derover efter højest fuldførte uddannelse og husstandstype, København 1995, 2 og Pr. 1 personer i aldersgruppen Grundskole ,3 38,2 39,6 Gymnasial uddannelse ,9 35,8 34, Erhvervsfaglig uddannelse ,2 36,3 37,6 Videregående uddannelse ,4 34,4 34,3 Uoplyst ,9 54,9 47,6 I alt , 38,3 37,4 Befolkningen i øvrigt Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Uoplyst I alt I alt Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Uoplyst I alt Center for Byudvikling 17

18 Bilagstabel 9. Befolkningen år efter højeste fuldførte uddannelse, København 1995, 2 og Grundskole Almen gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse I alt Pr. 1 personer Grundskole Almen gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse I alt Befolkningen i alt Grundskole Almen gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse I alt Center for Byudvikling 18