Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det gode unge liv. 1. Det gode liv"

Transkript

1 Det gode unge liv De unge fra år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid eller ofte presset og stresset. Analysen viser også, at det er vigtigt for de unges livskvalitet, at de har fællesskabsorienterede aktiviteter som madlavning, holdsport, kultur- og naturoplevelser at samles om. Fællesskaber og aktiviteter med andre unge hjælper dem til at klare det store pres fra omverdenen, så det bliver nemmere at klare udfordringen med at skulle lykkes og være lykkelig på samme tid. 1. Det gode liv Et flertal af de unge forbinder det gode liv med de nære relationer som familie, venner, kærlighed, men også ord som sundhed, mad og penge scorer højt. Penge kan i dette tilfælde formentligt sidestilles med økonomisk frihed. Figur 1. Associationer for unge og det gode liv Hvad er de tre første ord, du kommer til at tænke på, når du hører sætningen det gode liv? [Skriv tre ord] Nordea-fonden Heerings Gaard Overgaden neden Vandet København K T: CVR: kontakt@nordeafonden.dk Side 1 af 8

2 Figur 2. Venner, familie og fælleskaber er vigtigt højt for livskvaliteten Andel af unge, der har svaret at følgende aktiviteter er særdeles vigtigt eller vigtigt for deres livskvalitet. At have nære venner 90% At have et tæt forhold til min familie 85% At indgå i fællesskaber med andre unge 71% At have mange venner 32% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Nære venner, tæt familieforhold og fællesskaber med andre unge er ifølge de unge selv særdeles vigtigt eller vigtigt for deres livskvalitet. Lykken er ikke at have mange venner (32 %) men snarere at have nære venner (90 %). Særligt for pigerne er det vigtigt med nære venner frem for mange venner og et tæt forhold til familien. 95 % af pigerne mener, at det særdeles vigtigt eller vigtigt at have nære venner, hvor tallet er 10 procentpoint lavere for drengene (85 %). Pigerne vægter også et tæt forhold til familien højere 92% af mener, at det det særdeles vigtigt eller vigtigt, hvor det for drengene er 13 procentpoint lavere nemlig 79 %. Unge har et lavere lykkeniveau Når de unge bliver spurgt til, hvor lykkelige de alt i alt er på en skala fra 0-10, hvor 10 er ekstremt lykkelig og 0 er ekstremt ulykkelig, svarer 66 % 7 eller derover. Selvom dette tal er forholdsvist højt, og stemmer overens med danskernes ry for at være verdens lykkeligste folk, så er det alligevel lavere end den brede befolkning. I en undersøgelse fra 2013 gav 80 % af alle danskere nemlig et tal på 7 eller derover, hvor det altså kun gælder for 66 % af de unge i denne undersøgelse. 2. Det bruger de unge fritiden på 79 % bruger dagligt en del af deres fritid foran deres tablets, mobiltelefoner og computere, hvor de spiller, chatter og interagerer på sociale medier. Fjernsyn og streaming fylder også meget, når de unge har fri fra arbejde eller studie. Det bekræfter fordommen om, at den unge generation (16-24 år) tilbringer meget tid med hovedet i skærmen. Lidt overraskende viser det sig, at pigerne bruger mere tid foran skærmen end drengene. Både i spørgsmålet om hvor meget tid de bruger på spil, chat og sociale medier i deres fritid og om forbrug af fjersyn og streaming ligger pigerne 11 Side 2 af 8

3 procentpoint højere end drenge, når man ser isoleret på det daglige og ugentlige forbrug. En stor del af de unge (66 %) dyrker dog også ofte motion dagligt eller ugentligt. Kultur og naturoplevelser er der også plads. 55 % får forskellige former for kulturoplevelser på ugentlig basis, som fx dans, biografture og museumsbesøg, og 51 % oplever og er tæt på naturen mindst en gang om måneden via vandreture, fisketure, fugleture o.l. Figur 3. Fritid og aktiviteter Hvor ofte gør du følgende i din fritid (ikke i arbejdstid og studieøjemed)? Bruger computer, tablets og smart phones, fx til spil, sociale medier, chat o.l. 79% 12% 3% Ser fjernsyn og streamer på internettet 52% 34% 7% Dyrker motion, som fx løb, yoga, fitness, fodbold o.l. 12% 54% 15% Oplever og er tæt på naturen, fx vandreture, fisketure, svampeture, fugleture o.l 4% 22% 25% Får kulturoplevelser, som fx dans, biografture og museumsbesøg 2% 54% 37% Note: Månedligt dækker over svarkategorien Et par gange om måneden 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Dagligt Ugentligt Månedligt Reality-tv og serier fylder mere end teater, koncerter og museer Ser man nærmere på hvilke kulturelle aktiviteter de unge dyrker, scorer reality-tv og tvserier højt på listen. 28 % af de unge er i biografen mindst en gang om måneden. Museums og galleribesøg, koncertbesøg og teaterbesøg er alle i den lave ende med ca. 12 %. Til gengæld er de unge ganske aktive, når det kommer til at være udøvende på kulturfronten: 37 % af de unge dyrker selv dans, laver kunst, spiller musik e.l. mindst et par gange om måneden. Side 3 af 8

4 Figur 4. De unges kulturelle vaner Hvor ofte gør du følgende? Ser reality-tv og tv-serier 12% 53% 17% Dyrker selv dans, laver kunst, spiller musik, synger i kor e.l. 5% 21% 11% Går i biografen 1% 4% 23% Går i teatret 1% 5% 5% Går på museer og gallerier 1% 5% 7% Går til koncerter 1% 4% 8% Note: Månedligt dækker over svarkategorien Et par gange om måneden 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Dagligt Ugentligt Månedligt Ser man på køn, er det især pigerne som er storforbrugere af serier og reality-tv. 73 % pigerne ser dagligt eller ugentligt serier og reality-tv, hvor det kun gælder for 57 % af drengene. Drengene er også mere finkulturelle end pigerne og går oftere på museer og gallerier og i teateret. Geografisk skiller Region Sjælland sig ud, ved at færre ser realitytv og serier samtidig med, at det er den region som er mest aktiv, når det kommer til selv at være udøvende næsten hver tredje (31 %) angiver, at de selv dagligt eller ugentligt dyrker dans, laver kunst, spiller musik e.l. mod 26 % på landsplan. Madkultur: fastfood og færdigretter fylder meget Som det er fremgår af analysens afsnit 1 er mad, sundhed og fællesskaber en vigtig del af at et godt liv for unge. Derfor er det interessant, at de unges madvaner er præget af et stort forbrug af færdigretter og fastfood, hvilket 68 % minimum spiser et par gange om måneden og mere end hver femte spiser hver dag eller ugentligt fastfood og færdigretter. Også restaurant og cafebesøg fylder meget. På den anden side er det kun 22 % af de unge, som et par gange om måneden eller hyppigere laver mad sammen med andre. Side 4 af 8

5 Figur 6. De unges madvaner Hvor ofte gør du følgende i forbindelse med din aftensmad? Spiser færdigretter og fastfood 1% 20% 47% Spiser på restauranter og cafeer 1% 11% 41% Laver mad sammen med andre i madklubber og i fælleskøkkener 2% 10% 11% Note: Månedligt dækker over svarkategorien Et par gange om måneden Drengene laver oftere end pigerne mad sammen med andre. 17 % af drengene laver nemlig dagligt eller ugentligt mad sammen med andre, hvor det kun gælder for 5 % af pigerne. Til gengæld spiser drengene også hyppigere færdigretter og fastfood. Over en fjerdedel (26 %) af drengene spiser dagligt eller ugentligt færdigretter og fastfood, hvor det kun gælder for 15 % af pigerne. Fitness og solosport er den dominerende motionsform Alt i alt dyrker 66 % motion på ugentlig basis, men der stor forskel på, hvilken type motion de unge dyrker. Mønstret er generelt, at de unge dyrker mere solosport end holdsport. Udendørs solosport som cykling og løb bliver dyrket oftere end fx både indendørs og udendørs holdsport, ligesom at dyrke fitness i motionscentret også er populært, hvilket 37 % gør minimum ugentligt. Figur 5. Motion og sport 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Dagligt Ugentligt Månedligt Hvor ofte gør du følgende? Dyrker solosport udendørs, som fx cykling, løb o.l. 9% 32% 19% Dyrker fitness i motionscenter 4% 33% 9% Dyrker solosport indendørs, som fx svømning, yoga o.l. 3% 19% 13% Dyrker holdsport indendørs, som fx volleyball, håndbold o.l. 2% 17% 9% Dyrker holdsport udendørs, som fx fodbold, basket o.l. 2% 16% 10% Note: Månedligt dækker over svarkategorien Et par gange om måneden 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Dagligt Ugentligt Månedligt Side 5 af 8

6 Generelt er drengene lidt mere aktive end pigerne, når det gælder motion og sport, og særligt de unge i Region Sjælland er aktive, når det gælder udendørs holdsport. 28 % dyrker dagligt eller ugentligt udendørs holdsport, hvor det kun gælder for 18 % på landsplan. Gåture og afslapning i naturen er populære Når de unge bruger naturen, bruger de den også mest til motion. Gåture, afslapning, sport og løb er de mest populære aktiviteter. Hver tredje ung (33 %) bruger dagligt eller ugentligt grønne områder til gåture, 18 % bruger dagligt eller ugentligt naturen til løbeture og 15 % bruger dagligt eller ugentligt naturen til at slappe af i. Figur 6. Anvendelse af grønne områder Note: Respondenterne i ovenstående spørgsmål er år og resultaterne stammer fra en tidligere undersøgelse foretaget af Nordea-fonden i Side 6 af 8

7 3. Udfordringer og potentialer for gode liv Selvom de unge alt i alt er ganske lykkelige er der også mange som angiver, at de oplever et stort pres og stress, ligesom ensomhed og nervøsitet også fylder meget. 40 % af de unge føler sig pressede altid eller ofte og 35 % føler sig stressede. Næsten hver tredje føler sig altid eller ofte nervøse, og mere end hver femte føler sig ensom. Figur 7. Oplevelse af at føle sig presset, stresset, nervøs og ensom Andel af respondenter, der har svaret altid eller ofte. Hvor ofte føler du dig? Presset 40% Stresset 35% Nervøs 29% Ensom 22% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Note: Fratrukket kategorien af Ved ikke -svar En tidligere undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning (CEFU) i 2010 (link) viste, at 21 % af unge mellem år altid eller ofte følte sig stressede, hvor det gælder 35 % for de unge i denne undersøgelse. I overensstemmelsen CEFU-undersøgelsen og andre undersøgelser på området, er særligt pigerne plaget af stress. I denne undersøgelse føler 46 % af pigerne sig altid eller ofte stressede, hvor det for drengene gælder 24 %. Figur 8. Ønsker til fremtiden Andel af respondenter, der har svaret meget enig eller enig. Hvor enig eller uenig er du i følgende? Jeg vil gerne have overskud til at blive rigtig god til noget, fx en sportsgren, et musikinstrument, et håndværk e.l. Jeg vil gerne have mere overskud til at blive klog på, hvad jeg vil i livet 81% 79% Jeg vil gerne dyrke fællesskaber med andre unge noget mere 66% Jeg vil gerne tilbringe mere tid alene 27% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Note: Fratrukket kategorien af Ved ikke -svar 81 % af de unge vil gerne have mere overskud til at blive rigtig god til noget, som fx en sportsgren, et musikinstrument eller et håndværk, og næsten ligeså stor andel (79 %) vil Side 7 af 8

8 gerne have overskud til at blive klog på, hvad de vil i livet. De unge ønsker også at dyrke fællesskaber med andre unge mere (66 %) frem for tid til at være alene (27 %). Den store overvægt af unge som ønsker at dyrke fællesskaber kan skyldes, at mange unge også mener, at fællesskaber spiller en vigtig rolle i at den unge kan klare det store oplevede pres. 83 % er meget enige eller enige i, at familie, venner og andre fællesskaber hjælper til at klare presset fra omverdenen. Metode Operate A/S har på vegne af Nordea-fonden gennemført en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med unge i alderen år i hele landet. Undersøgelsen er gennemført via Userneeds Danmarkspanel, som er repræsentativt ift. køn, alder og region. Undersøgelsen er gennemført for Nordea-fonden i perioden 17/ til 24/ Side 8 af 8

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop 7 Cutting når unge snitter og skærer i egen krop Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 103 1. Indledning Selvskadende handlinger er ikke noget nyt fænomen. Man har længe kunnet

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

UNGE OG FRITIDSAKTIVITETER

UNGE OG FRITIDSAKTIVITETER UNGE OG FRITIDSAKTIVITETER CASA Oktober 2012 Marianne Malmgren, Karl Vogt Nielsen, Henning Hansen & Carina Børgesen 1 Forord CASA har initieret og gennemført denne undersøgelse af unges brug og barrierer

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Nyt fra Juni 2012 Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Hvor meget arbejder den danske befolkning FIGUR 1 egentlig? Det viser en ny analyse af, hvordan danskerne bruger deres tid.

Læs mere

HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK

HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK The North Atlantic Group in the Danish Parliament Norðuratlantsbólkurin á Fólkatingi Atlantikup Avannaani Suleqatigiit DEL 2: SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE APRIL 2011

Læs mere

PERSONLIG OG FAGLIG UDVIKLING FOR BØRN OG UNGE

PERSONLIG OG FAGLIG UDVIKLING FOR BØRN OG UNGE PERSONLIG OG FAGLIG UDVIKLING FOR BØRN OG UNGE HVIS MAN GØR DET, MAN ALTID HAR GJORT, FÅR MAN DE RESULTATER, MAN ALTID HAR FÅET. Hvad er Backspin? I Backspin tilbyder vi børn og unge personlige og faglige

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Madindeks November 2014. Tal om mad. Pejlemærker på det madkulturelle område

Madindeks November 2014. Tal om mad. Pejlemærker på det madkulturelle område Madindeks November 2014 Tal om mad Pejlemærker på det madkulturelle område Hvordan måler man madkultur? Du står med de første tal fra Mad indeks i hånden. Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse,

Læs mere

Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse

Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse En undersøgelse af fire kommuner Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet, for Idrættens Analyseinstitut Af Gert Nielsen

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/15 ANALYSE: BØRNEHAVEBØRNS BRUG AF DIGITALE MEDIER BØRNEHAVEBØRN VIL HELLERE SPILLE PÅ IPAD END LEGE MED ANDRE BØRN

BØRNEINDBLIK 1/15 ANALYSE: BØRNEHAVEBØRNS BRUG AF DIGITALE MEDIER BØRNEHAVEBØRN VIL HELLERE SPILLE PÅ IPAD END LEGE MED ANDRE BØRN BØRNEINDBLIK 1/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2015 2. ÅRGANG 6. APRIL 2015 ANALYSE: BØRNEHAVEBØRNS BRUG AF DIGITALE MEDIER BØRNEHAVEBØRN VIL HELLERE SPILLE PÅ IPAD END LEGE MED ANDRE BØRN Hvad vil

Læs mere

Krop og ydre. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Krop og ydre. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 8 Krop og ydre Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 119 1. Indledning Nutidens unge vokser op omgivet af perfekte kroppe. Hvor de end befinder sig, er der billeder af veltrimmede,

Læs mere

Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner

Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner September 2012 Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? 2 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og

Læs mere

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Kirsten Grube Center for Ungdomsstudier (CUR) November 2011 1 Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din Tro, min tro,

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Lær at tackle jobsøgningsstress 2!

Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Min forrige artikel tog udgangspunkt i, hvordan du kunne tackle de krav, der bliver stillet fra forskellige sider, inklusive fra dig selv, samt at du skulle anse din

Læs mere

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud Markedsanalyse 3. december 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes madspild af forskellige fødevarer Highlights: Det er især middagsrester,

Læs mere

Danskernes motionsog sportsvaner 2011

Danskernes motionsog sportsvaner 2011 Trygve Buch Laub Danskernes motionsog sportsvaner 2011 Grundrapport Idrættens analyseinstitut Idrættens analyseinstitut 1 Danskernes motionsog sportsvaner 2011 Trygve Buch Laub Idrættens analyseinstitut

Læs mere

It-anvendelse i befolkningen 2012

It-anvendelse i befolkningen 2012 It-anvendelse i befolkningen 212 It-anvendelse i befolkningen 212 It-anvendelse i befolkningen - 212 Udgivet af Danmarks Statistik 29. november 212 Oplag: Printet hos PRinfoParitas Foto omslag: Imageselect

Læs mere

Danskernes motionsog sportsvaner 2007. Af Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni 2008. Nøgletal og tendenser

Danskernes motionsog sportsvaner 2007. Af Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni 2008. Nøgletal og tendenser Danskernes motionsog sportsvaner 07 Af Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni 08 Nøgletal og tendenser Danskernes motions- og sportsvaner 07 Nøgletal og tendenser Af Maja Pilgaard Idrættens Analyseinstitut,

Læs mere

Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse

Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt danske interesseorganisationer Anne Binderkrantz Ph.d.-stipendiat asb@ps.au.dk Juni 2004 DEPARTMENT

Læs mere

Notat om unge med god trivsel

Notat om unge med god trivsel Notat om unge med god trivsel MIPI - Videnscenter om børn og unge Paarisa - Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Inger Dahl-Petersen Cecilia Petrine Pedersen Peter Bjerregaard Indholdfortegnelse

Læs mere

HER ER FAMILIEN DANMARK

HER ER FAMILIEN DANMARK HER ER FAMILIEN DANMARK Der er cirka 800.000 børnefamilier i Danmark, men en børnefamilie er faktisk et vidt begreb, og det kan man for alvor få syn for, hvis man dykker ned i Danmarks Statistiks tal om

Læs mere

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Februar 2009 Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation FRA FRITID TIL JOB FRA FRITID

Læs mere

AT SKABE ET BEDRE LIV

AT SKABE ET BEDRE LIV AT SKABE ET BEDRE LIV - fortællinger fra Korskærparken www.korskaerparken.dk Denne bog er lavet i samarbejde mellem beboere i Korskærparken og Fredericia Kommune. TAK til Niels Dahl for den store hjælp

Læs mere

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 5 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Rapporten er udarbejdet af: Katja Krabbe, cand.scient.soc Louise Dam, stud.comm Nikolaj Stagis, mdd, stud.md AnneMarie Herold

Læs mere