Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Transkript

1 Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort set lige meget kvinderne arbejder godt nok færre timer på arbejdsmarkedet end mænd, men til gengæld arbejder kvinder flere timer i hjemmet end mænd. Børn har en vis betydning for på arbejde og i hjem. Når kvinder får børn falder en på arbejdsmarkedet, mens en i hjemmet stiger. Når mænd får børn stiger en på arbejdet, mens også en i hjemmet stiger relativt set er er mændenes andel af arbejdet i hjemmet dog stadig den samme i forhold til kvindernes andel af arbejdet i hjemmet. Ser man på timelønnen påvirker denne ligeledes på arbejde og i hjem. Blandt kvinder der har en højere timeløn i forhold til samleveren ses en højere på arbejdet end blandt kvinder der har en lavere timeløn i forhold til samleveren.til gengæld arbejder sidstnævnte lidt flere timer i hjemmet end førstnævnte. Alder har også betydning for på arbejde og i hjem. Således faldes kvinders på arbejde med alderen, mens deres i hjemmet stiger frem til de bliver år og ældre, hvor en i hjemmet igen falder. Mænds på arbejdsmarkedet ændres ikke med alderen, mens deres i hjemmet følger samme mønster som hos kvinderne dog falder deres andel af arbejde i hjemmet med alderen, således de laver 34 % af arbejdet i hjemmet, når de er år eller ældre, mod 42 % når de er under år. Indledning Baggrunden for analysen der præsenteres i dette notat er følgende hypotese: Kvinder arbejder færre timer på arbejdsmarkedet end mænd, fordi de arbejder flere timer i hjemmet end deres samlever. Formålet med analysen er at vise, at fordelingen af arbejdstimer i hjem og på arbejde mellem samlevende par er præget af et ligestillingsproblem (se bl.a. figur 1). I notatet opereres med to sbegreber. Et der kaldes på arbejde og et der kaldes i hjemmet. t indbefatter aftalt ugentlig i hovedbeskæftigelse, evt. udbetalt over/merarbejde i forbindelse med hovedbeskæftigelse og ugentlige timer på evt. bijob. er defineret som Antal timer brugt ugentligt på nødvendigt husligt arbejde (såsom madlavning, indkøb, tøjvask, rengøring, oprydning, havearbejde, reparationer) i jeres eget hjem (se i øvrigt bilag B2).

2 Arbejdstid for mænd og kvinder I figur 1 ses respondenternes angivelse af på arbejdet og i hjemmet, fordelt på mænd og kvinder. Der er udelukkende tale om respondenter, der er i parforhold med samlever. Kvinder arbejder samlet set 49,0 timer ugentligt 37,5 af arbejdstimerne bruger de på arbejdsmarkedet og 11,5 arbejdstimer bruger de på nødvendigt husligt arbejde i hjemmet. Mænd arbejder gennemsnitligt 49,9 timer ugentligt. 41,6 af disse arbejdstimer er på arbejdsmarkedet og 8,3 af arbejdstimerne bruges på nødvendigt husligt arbejde i hjemmet. Figur 1. Ugentlig på arbejde og i hjem, kvinder og mænd 11,5 8,3 37,5 41,6 Kvinder Mænd Anm.: Respondenter i parforhold med samlever. N = 777 (511, 266). Optrukken streg indikerer statistisk signifikant forskel. og i hjem for samlevende par I figur 2 ses respondenternes angivelse af på arbejdet og i hjemmet for respondenten selv og respondentens vurdering af samleverens på arbejdet og i hjemmet. Ser man først på kvinder generelt og disses vurdering af deres samlevers kan det konstateres, at kvinderne mener at deres samlever arbejder 3 timer mere end dem på arbejdsmarkedet, men at samleveren samtidig arbejder 4 timer mindre end dem i hjemmet ugentligt. Ser man på mænd og disses vurdering af deres samlevers ses, at mændene er nogenlunde enige med kvinderne, når det drejer sig om ugentlig på arbejdet. Mændene mener selv de arbejder en lille smule mere på arbejdet end kvinderne mener de gør (41,4 vs.,8), mens mandens vurdering af kvindens ugentlige på arbejdet stort set stemmer overens med kvindens egen vurdering af ugentlig på arbejdet (38,0 vs. 37,8). Noget større uenighed mellem parterne ses i vurdering af ugentlig i hjemmet. Mænd vurderer selv de arbejder 8,6 timer ugentligt i hjemmet, mens kvindens vurdering er, at han arbejder 7,2 timer ugentligt i hjemmet. Omvendt mener mænd at kvinderne arbejder 10,3 timer ugentligt i hjemmet, mens kvinderne selv mener de arbejder 11,2 timer ugentligt i hjemmet.

3 Mænd og kvinder er således relativt enige om hvor mange timer de selv og deres samlever arbejder ugentligt på arbejdsmarkedet. Derimod er der lidt uenighed om hvor mange timer mænd og kvinder hver især bruger på arbejde i hjemmet ugentligt, men mænd og kvinder er dog enige om, at det i sidste ende er kvinderne der bruger flest timer på arbejde i hjemmet. Figur 2. Ugentlig på arbejde og i hjem, respondent og samlever 11,2 7,2 8,6 10,3 37,8,8 41,4 38,0 Vurdering af sig selv Vurdering af samlever Vurdering af sig selv Vurdering af samlever Kvinde Mand Anm.: Respondenter i parforhold med samlever. N = 538 (326, 212). Optrukken streg indikerer statistisk signifikant forskel. og i hjem med og uden børn i hjemmet I den resterende del af dette notat benyttes kvindelige sygeplejersker som et eksempel på kvinders adfærd på arbejdsmarkedet. Dette skyldes at stikprøven for kvinder i befolkningen (326 respondenter) ikke er tilstrækkelig stor til at bryde ned på undergrupper, mens dette er tilfældet for stikprøven for kvindelige sygeplejersker (609 respondenter). 1 I figur 3 vises på arbejde og i hjem for kvindelige sygeplejersker og disses samlever fordelt på antal børn. Blandt de kvindelige sygeplejersker med 0 børn er den gennemsnitlige på arbejdet 36,6 timer ugentligt og i hjemmet 11,3 timer ugentligt. Når de kvindelige sygeplejersker har 1 barn falder den ugentlige på arbejdet fra 36,6 timer til 36,4 timer, samtidig med at det ugentlige arbejde i hjemmet stiger fra 11,3 timer til 12,0 timer. Disse forskelle er i statistik forstand insignifikante. Når sygeplejersker har 2 børn eller flere sker der til gengæld et statistisk signifikant fald i på arbejde og en statistisk signikant stigning i arbejde i hjem. Sygeplejersker med 2 børn eller flere sænker den ugentlige på arbejde med 0,9 time i forhold til 1 At kvindelige sygeplejersker kan benyttes til at illustrere kvinders adfærd på arbejdsmarkedet generelt set, bekræftes af at SFI tidligere er nået frem til lignende konklusioner som dette notat i følgende publikationer: Danske lønmodtageres en registeranalyse baseret på lønstatistikken af Deding, Mette og Filges, Trine, se evt. også Lige muligheder frie valg? Om det kønsopdelte arbejdsmarked gennem et årti, red. af Emerek, Ruth og Holt Helle, 2008, SFI det nationale forskningscenter for velfærd.

4 sygeplejersker med 1 barn. Til gengæld øger de den ugentlige i hjemmet med 2,8 timer og dermed arbejder de samlet set 2 timer mere end sygeplejersker med 1 barn. Betragter man de kvindelige sygeplejerskers vurdering af deres samlevers på arbejde og i hjem ses, at samleverens på arbejde vurderes til 41,1 timer og i hjemmet vurderes til 6,5 timer ugentligt når parret ikke har børn. Når parret har 1 barn er samleverens på arbejdet stort set identisk med da de havde 0 børn, nemlig 41,0 timer ugentligt. mens en i hjemmet øges til i alt 7,5 timer ugentligt. Figur 3. Ugentlig på arbejde og i hjem, sygeplejersker og antal børn 11,3 12,0 14,8 6,5 7,5 8,3 36,6 36,4,5 41,1 41,0 42,0 0 børn 1 barn 2 børn + 0 børn 1 barn 2 børn + Kvindelige sygeplejerskers vurdering af egen Kvindelige sygeplejerskers vurdering af samlevers Anm.: Respondenter i parforhold med samlever. N = 609 (232, 106, 271). Optrukken streg indikerer statistisk signifikant forskel. De ændringer der sker i en for samleveren fra 0 børn til et barn er dog ikke signifikante i statistisk forstand. Det er ændringerne derimod når parret går fra 1 barn til 2 eller flere børn. Når dette sker øger samleveren en på arbejde med 1 time ugentligt til i alt 42,0 timer. Samtidig øger han også en i hjemmet med 0,8 timer til i alt 8,3 timer. Dermed arbejder både den kvindelige sygeplejerske og disses samlever samlet set over timer ugentligt, når parret har 2 eller flere børn. Af tallene kan man se, at de kvindelige sygeplejerskers andel af det ugentlige arbejde i hjemmet stort set er konstant, hvadenten parret har 0 børn (62 %), 1 barn (59 %) eller 2 eller flere børn (60 %). Sammenligner man med kvinder i befolkningen, ses det samme mønster, når det kommer til andelen af arbejde i hjemmet (ikke vist). og i hjem afhængig af højeste timeløn I tabel 2 ses de kvindelige sygeplejerskers svar på hvem der har den højeste timeløn af respondenten og respondentens samlever. 25 % af de kvindelige sygeplejersker svarer, at de har den højeste timeløn. 63 % af de kvindelige sygeplejersker svarer, at deres samlever har den højeste timeløn, mens 6 % svarer, at de har samme timeløn som deres samlever. Sidst svarer 6 % ved ikke.

5 Tabel 2. Højeste timeløn blandt samlevende par Kvindelig sygeplejerske Antal respondenter 1069 Jeg har højest timeløn 25 % Min samlever har højest timeløn 63 % Samme timeløn 6 % Ved ikke/ikke relevant 6 % I alt 100 % Anm.: Kvindelige sygeplejersker er afgrænset til sygeplejerske beskæftiget som lønmodtager i kommune eller region og i parforhold med samlever. I figur 4 herunder ses en på arbejde og i hjem blandt kvindelige sygeplejersker og disses samlever afhængig af hvem der har den højeste timeløn. Hvis den kvindelige sygeplejerske har den højeste timeløn arbejder hun 1,9 timer mere ugentligt på arbejdet end hvis hendes samlever har den højeste timeløn (37,5 timer mod,6 timer). Til gengæld arbejder hun 0,4 time mindre i hjemmet ugentligt (13,2 timer mod 12,8 timer). Når den kvindelige sygeplejerskers samlever har den højeste timeløn, arbejder samleveren 2,4 timer mere på arbejdet end hvis den kvindelige sygeplejerske har den højeste timeløn (42,1 timer mod 39,7 timer). Til gengæld arbejder samleveren 1,6 time mindre i hjemmet ugentligt (8,8 timer mod 7,2 timer). Figur 4. Ugentlig på arbejde og i hjem, sygeplejersker og højeste timeløn 12,8 8,8 13,2 7,2 37,5 Kvindelige sygeplejerskers vurdering af egen 39,7 Kvindelige sygeplejerskers vurdering af samlevers,6 Kvindelige sygeplejerskers vurdering af egen 42,1 Kvindelige sygeplejerskers vurdering af samlevers Respondent højeste timeløn Samlever højeste timeløn Anm.: Respondenter i parforhold med samlever. N = 9 (126, 433). Optrukken streg indikerer statistisk signifikant forskel. og i hjem afhængig af alder I figur 5 ses de kvindelige sygeplejersker og disses samlevers på arbejde og i hjem fordelt på alder.

6 Blandt de kvindelige sygeplejersker under år, er en på arbejde 38,9 timer ugentligt og en i hjemmet 7,0 timer ugentligt. Når de kvindelige sygeplejersker er mellem og 39 år falder arbejdetiden på arbejde med 2,5 timer til 36,4 timer ugentligt, men til gengæld stiger en i hjemmet med 6,2 timer til 13,2 timer ugentligt. Blandt de kvindelige sygeplejersker mellem og 49 år falder en på arbejde yderligere med 0,4 timer til 36,0 timer ugentligt, mens en i hjemmet stiger med yderligere 1,6 timer til 14,8 timer ugentligt. For sygeplejersker på år eller ældre falder en på arbejde med 1,4 timer til 34,6 timer ugentligt. Ligeledes falder en i hjemmet til 12,4 timer ugentligt og altså 2,4 timer mindre end blandt de -49 årige. Ser man på de kvindelige sygeplejerskers samlever er billedet lidt anderledes. Ligegyldigt hvilken alder de kvindelige sygeplejersker har, arbejder deres samlever stort set det samme antal timer på arbejdet ugentligt lige omkring timer. Hvad angår samleverens arbejde i hjemmet er dette stigende fra 5,0 timer, over 7,6 timer til 8,9 timer, når de kvindelige sygeplejersker er mellem og 49 år. Derefter falder samleverens i hjemmet til 6,3 timer ugentligt. Selvom samleverens i hjemmet følger nogenlunde det samme mønster som de kvindelige sygeplejerskers i hjemmet, er de kvindelige sygeplejerskers andel af arbejde i hjemmet stigende med alderen. Mellem 20 og 29 år tager de sig af 58 % af arbejdet i hjemmet, mens de tager sig af 66 % når de er år eller ældre. Dette skyldes at mens de sænker deres på arbejdet med alderen, øger de deres i hjemmet tilsvarende mere end deres samlever. På trods af disse forskelle i hvor arbejdstimerne lægges, er den totale for de kvindelige sygeplejersker og disses samlever stort set identisk indenfor de fire aldersgrupper. Figur 5. Ugentlig på arbejde og i hjem, sygeplejersker og alder 7,0 13,2 14,8 12,4 5,0 7,6 8,9 6,3 42,1 41,7 41,2 41,3 38,9 36,4 36,0 34, år -39 år -49 år + år år -39 år -49 år + år Kvindelige sygeplejerskers vurdering af egen Kvindelige sygeplejerskers vurdering af samlevers Anm.: Respondenter i parforhold med samlever. N = 610 (56, 204, 203, 147). Optrukken streg indikerer statistisk signifikant forskel. Grupperne er fordelt i forhold til den kvindelige sygeplejerskes alder.

7 Bilag B1. Tabel 1. Gennemsnitlig ugentlig, parfamilier Kvinder Mænd Antal personer Arbejdstid 37,47 41,56 + husligt arbejde 11,51 8,32 I alt 48,97 49,88 Anm.: Personer i beskæftigelse som lønmodtager og som privat er i et parforhold. Tallene er vægtet i forhold til køn, alder og geografi. Antallet af kvinder er boostet for at kunne sammenligne med kvindelige sygeplejersker. Arbejdstid dækker over aftalt, evt. udbetalt overarbejde og evt. bijob. Tabel 2.1. Gennemsnitlig ugentlig, kvinder og disse kvinders samlever Kvinder Samlever Antal personer Aftalt 37,75,75 + husligt arbejde 11,23 7,23 I alt 48,98 47,98 Anm.: Personer i beskæftigelse som lønmodtager og som privat er i et parforhold med samlever, som også er lønmodtager. Tal for samlever er respondentens skøn over samlevers forbrug af tid på de enkelte aktiviteter. Kun kvinder der har angivet komplette oplysninger for sig selv og samlever. Arbejdstid dækker over aftalt, evt. udbetalt overarbejde og evt. bijob. Tabel 2.2. Gennemsnitlig ugentlig, mænd og disse mænds samlever Mænd Samlever Antal personer Aftalt 41,38 37,95 + husligt arbejde 8,56 10,31 I alt 49,94 48,26 Anm.: Personer i beskæftigelse som lønmodtager og som privat er i et parforhold med samlever, som også er lønmodtager. Tal for samlever er respondentens skøn over samlevers forbrug af tid på de enkelte aktiviteter. Kun mænd der har angivet komplette oplysninger for sig selv og samlever. Arbejdstid dækker over aftalt, evt. udbetalt overarbejde og evt. bijob.

8 Bilag B2. Boks B1. Metode Data i dette notat stammer fra to spørgeskemaundersøgelser gennemført medio 2009, blandt henholdsvis et repræsentativt udsnit af den danske befolkning og et repræsentativt udsnit af Dansk Sygeplejeråds medlemmer. Spørgsmålene i de to spørgeskemaundersøgelser er identiske og således direkte sammenlignelige. Samlet deltog sygeplejersker og beskæftigede i befolkningen i undersøgelsen. Andelen af kvinder i befolkningsundersøgelsen er overrepræsenteret i forhold til befolkningssammensætning, da vi ønskede at kunne sammenligne denne gruppe med kvindelige sygeplejersker. Dette har ingen praktisk betydning i forhold til resultaterne i dette notat, da alle tal fra befolkningsundersøgelsen er delt op på henh. kvinder og mænd og derfor ikke påvirkes af den kvindelige overrepræsentation. Spørgsmålet vedrørende arbejde i hjemmet er formuleret som følger: - Hvor mange timer om ugen vil du anslå at du bruger på nødvendigt husligt arbejde i dit eget hjem (såsom madlavning, indkøb, tøjvask, rengøring, oprydning, havearbejde, reparationer)? Spørgsmålet vedrørende arbejde på arbejdsmarkedet er formuleret som følger: - Hvor mange timer arbejder du i gennemsnit om ugen fordelt på hovedbeskæftigelse, over- og merarbejde samt bijob (angiv hele timer)? Beskæftigelse Timer om ugen (hele timer) Aftalt ugentlig i din hovedbeskæftigelse (jf. timetal i din ansættelseskontrakt) Udbetalt over- merarbejde i forbindelse med hovedbeskæftigelsen (timer i gennemsnit om ugen). Her skal altså ikke medtages overarbejde som senere afspadseres. Hvis ikke du har overarbejde, skriv da 0. Bijob (timer i gennemsnit om ugen). Hvis ikke du har bijob, skriv da 0. I alt Du har angivet, at du alt i alt arbejder xx timer om ugen i gennemsnit, fordelt på: Aftalt [indsæt fra spm. 2] x timer Udbetalt over- og merarbejde [indsæt fra spm. 2] y timer Bijob [indsæt fra spm. 2] z timer I alt [indsæt fra spm. 2] xx timer Er oplysningerne om korrekte? Hvis ja tryk næste.