Solens påvirkning af Jordens klima
|
|
- Leif Michelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oversigt Solens påvirkning af Jordens klima Del 1 Fra opdagelse til eksperiment Del 2 Martin Bødker Enghoff Astronomikursus Det Gådefulde Univers Center for Sun-Climate Research - eller hvordan eksploderende stjerner kan lave skyer Klima-effekt gennem tiden Silkeborg Højskole 10. august 2007 Del 1 fra opdagelse til eksperiment Kosmiske stråler gennem tiden Forklaring af teorien Eksperimenter, udførte og fremtidige Spørgsmål/Diskussion KAFFE! Del 2 Klima-effekt gennem tiden Beviser fra fortiden Observationer fra nutiden Perspektivering for fremtiden Spørgsmål/Diskussion FROKOST! Der var engang i 1895 Röntgen-stråler fremmer dannelsen af skydråber 1896: Becquerel opdager radioaktiv stråling Jagten går ind på kilder til radioaktiv stråling Elektrometer H. Becquerel, Frankrig C.T.R. Wilson, Skotland Det første skykammer Nobelpris 1903 Man finder dem overalt Proceedings of the Royal Society of London, 1895 Nobelpris 1927 Ligegyldigt hvordan man skærmer er der altid et signal! 1912: Kosmiske stråler opdages - en energikilde fra rummet Stråler fra rummet V. F. Hess, Østrig Hess sender en ballon op i 5 kilometers højde Strålingen faldt efter den første kilometer, men steg så igen! I 1925 konkluderede Robert Millikan fra Caltech, at strålingen kom ind i skykammeret ovenfra og ikke nedefra. Ingen forskel på dag og nat solen kan ikke være kilden. Men hvor kommer de så fra? Pierre Auger opdagede, at to detektorer flere meter fra hinanden registrerede partikler på samme tid. Nobelpris 1936 Millikan eksperimenterer 1
2 Et sted i Mælkevejen, for et par millioner år siden Efter en lang rejse når de kosmiske stråler til vores Solsystem Kun de stærkeste stråler når frem til Jorden Primær kosmisk stråler (H, He) Kosmisk Brusebad Kollision m. atmosfæren Sekundære kosmiske stråler (pioner -> muoner, gamma stråling) Interaktion m. luftens molekyler Ladede molekyler (ioner) Stjernernes sidste krampetrækning Stjernernes sidste krampetrækning Alkoholdampe 2
3 1997: Kosmiske stråler og skyer Hvorfor skyer er vigtige for klimaet Skydække (%) lave skyer Kosmiske stråler (%) Skyer dækker ca. 63% af Jorden Reflekterer Solens indstråling - Parasol-effekten N. Marsh og H. Svensmark (2003) - opdateret Fanger Jordens varmeudstråling - Dyne-effekten Skyer i tal En sky bliver til Middle Low High Clouds Clouds Clouds Total Thin Thick Thin Thick All Global Fraction % Net Cloud Forcing Wm -2 ERBE Vand-molekyler H 2 O + Svovlsyremolekyler H 2 SO 4 Klynger Dråber (H 2 SO 4 ) x (H 2 O) y Skyer En sky bliver til ionerne kan hjælpe Den hyper-aktive Sol + Vand-molekyler Svovlsyremolekyler Klynger (ustabile) Vand-molekyler Ladede svovlsyremolekyler Klynger (stabile) Dråber Skyer 3
4 Maksimum og minimum Pletter på Solen afslører aktiviteten Set af SOHO-satellitten,2000 Fortidens solpletter Hundreder af års stigende aktivitet Set af Galileo, 1610 Kosmiske stråler, ioner og solaktivitet Kosmiske stråler og klima - opsummering Neutron Counter Supernova Ion Chamber Sunspot Number Solaktivitet Kosmiske stråler Ioner Lave skyer Opvarmning 4
5 Kosmiske stråler og klima - status Design af et eksperiment 1. Kosmiske stråler kommer Fakta! fra supernovaer 2. Kosmiske Fakta! stråler reguleres af solaktivitet 1. Atmosfærisk realistiske betingelser 3. Kosmiske stråler ioniserer atmosfærenfakta! 2. Mulighed for at danne og måle små partikler 4. Kosmiske stråler påvirker skydannelsen Ikke bevist! 5. Fakta! Lave skyer køler Jorden 3. Mulighed for at kunne regulere mængden af ioniserende stråling Der er brug for et eksperiment! Eksperiment! UV P,T, RH Partikel-tæller Befugter Radon Myoner O 3 Ion-tæller MS Ion-tæller SO 2 SO 2 -analysator Partikeltæller O 2,N 2 H 2 O Masse-spektrometer V = ~7000 L Ozone-analysator Hvad foregår der i det kammer? Gasser i blandingen: Luft (O 2, N 2 ), Vand (H 2 O), Ozon (O 3 ) og SO 2 Så tændes UV-lamperne: To slags eksperimenter 1. Burst: En puls af H 2 SO 4 genereres og det resulterende partikeltal måles 1: O 3 + hv O( 1 D) + O 2 2: O( 1 D) + H 2 O 2 OH 3: OH + SO 2 HSO 3 4: HSO 3 + O 2 SO 3 + HO 2 5: SO 3 +H 2 O H 2 SO 4 6: nh 2 SO 4 + mh 2 O H 2 SO 4 n(h 2 O)m ~ Aerosoler UV UV UV UV 5
6 To slags eksperimenter Resultater burst-eksperimenter 2. Steady-state: Konstant svovlsyreproduktion. Time (hours) Resultater Steady-state En mærkværdig top Aerosoler (cm -3 ) Ionstrøm (fa) Måske skyldes det et underliggende reservoir? 2. generations eksperiment CERN-kampagne CERN-kampagnen 2006 Rustfrit stål Ren luft fra flydende N 2 /O 2 Justerbar ioniseringsstråle Ion-spektrometer Flere partikel-tællere Svovlsyremålinger Data analyseres stadig. For tidligt at sige noget om resultaterne. 6
7 At fjerne kosmiske stråler et elektrisk felt Idéen: At lave et eksperiment uden ioner. MEN: Feltet fjerner ikke ionerne helt det reducerer bare deres levetid. Relativt partikeltal Spørgmål: Hvor lang tid tager det for ionerne at gøre det de gør? Mekanisme et forslag Krav: Ionerne er med Det går stærkt Det danner et reservoir af partikler Derfor kan det ikke involvere UV-lys Eksperiment 1 Eksperiment 2 O ( H O) + O O ( H O + O + H O 2 2 n ) n SO 2 + O3 H 2O) n SO3 ( H 2O) n + SO ( O 3 ( H 2O) n H 2SO4 ( H 2O) n Spænding (V) Hvordan man stopper kosmiske stråler Dybt under jorden Mønsted Kalkminer: meter dyb, halvering af de kosmiske stråler Boulby Mine, 1,1 km under jorden. Transportabelt eksperiment Opsummering, Del 1- fra opdagelse til eksperiment 1. Meget tyder på at de kosmiske stråler, som reguleres af Solens aktivitet, påvirker Jordens klima gennem skyerne 2. De første eksperimenter er positive 3. Flere eksperimenter er nødvendige 4. For at forstå hvad der sker nu og hvad der vil ske i fremtiden kan det være nyttigt at kigge tilbage i tiden Del 2 handler de kosmiske strålers indvirken på klimaet gennem tiden. Ingen kosmiske stråler, men radioaktivitet fra jorden indkapsling i bly og kobber! 7
8 Oversigt Solens påvirkning af Jordens klima Del 1 Fra opdagelse til eksperiment Del 2 Martin Bødker Enghoff Astronomikursus Det Gådefulde Univers Center for Sun-Climate Research - eller hvordan eksploderende stjerner kan lave skyer Klima-effekt gennem tiden Silkeborg Højskole 10. august 2007 Del 1 fra opdagelse til eksperiment Kosmiske stråler gennem tiden Forklaring af teorien Eksperimenter, udførte og fremtidige Spørgsmål/Diskussion KAFFE! Del 2 Klima-effekt gennem tiden Beviser fra fortiden Observationer fra nutiden Perspektivering for fremtiden Spørgsmål/Diskussion FROKOST! Varm Klimaet ændrer sig hele tiden Det første spor Solaktivitet og Temperaturændringer på den Nordlige Halvkugle Kold Osborn og Briffa, Science, År Solaktivitet Temperatur - afvigelse ( o C) Vi vil gerne vide hvorfor! År E. Friis-Christensen og K. Lassen, Science 254, 1991 Hundreder af års stigende aktivitet Kosmiske stråler og skyer Skydække (%) lave skyer Kosmiske stråler (%) T= F*λ(1-α)/4 λ =0,5 KW -1 m -2 (IPCC) α =0,3 F=1,5 Wm -2 -> T=0,1 K Med IPCCs forcering: < 0.04 K Observeret: 0.6 K Der må en forstærkning til! N. Marsh og H. Svensmark (2003) - opdateret 8
9 Forbush decreases, data fra Skyer over England ( ) Skydække t=0 <-> Forbush decrease 19% større chance for overskyet når der er mange kosmiske stråler. Pudovkin og Veretenenko, JASTP, 1995 Høj Diffus Fraktion (DF) = Flere skyer, Lav DF = Færre skyer Harrison and Stevenson, Proc. Royal Soc. A, 2006 Kulstof-14 skabt af kosmiske stråler τ 1/2 = 5370 years < q G > = 2 atomer cm -2 s -1 Færre stråler Hvad træerne fortæller 1658: Svensken krydser isen : Stradivarius Kosmiske stråler Atmosfæren Flere stråler Børstekoglefyr Træer Themsen fryser til Havene Biomasse Vikingerne tager hjem Varm 1000 år tilbage Osborn og Briffa, Science, 2006 kosmiske stråler Stalagmitter i Oman monsun-aktivitet Kold År Få kosmiske stråler Mange kosmiske stråler Muscheler et al, Quat. Sci. Rev U. Neff et al., Nature,
10 Grus fra driv-is Spor fra driv-is 14 C/ 10 Be Spiralarmenes indgriben 14 C 10 Be Bond et al, Science 294, 2001 De 4-5 spiral-arme Modeller, Modeller Meteorer og Meteorer og Skaldyr Shaviv and Veizer, GSA, 2003 Slinger i den galaktiske vals Data Periode på ~34 mio. år Svensmark, Astronomical Notes 327 (9),
11 Tids-skala for påvirkninger Den unge, svage sols paradoks Forbush decreases Solaktivitet Bevægelser i galaksen Milliarder af år stjernedannelsesrate og liv på Jorden ( 4 mia. år siden: Solen var 25% svagere -> Jorden 25 grader koldere -> vand frosset til is MEN geologiske beviser for flydende vand! Dage År Mio. år Mulige forklaringer Meget methan i atmosfæren Høj radioaktivitet i skorpen Ingen kosmiske stråler -> nedsat albedo (Svensmark, A&G 48, 2007) Svensmark, Astronomical Notes 327 (9), 2006 En sjov observation Earth Radiation Budget Experiment Sky-forcering Sky-dække Mulig forklaring: Albedo for lave skyer: 50-65%, Is-albedo: 80% Så forceringen fra lave skyer er omvendt i is-dækkede regioner Forcering pr. % ændring i sky-dække Den Antarktiske klima-anomali, i nyere tid Opsummering fortidens klima 1. De kosmiske stråler ser ud til at have påvirket fortidens klima kraftigt 2. Påvirkningerne finder sted på mange forskellige tidsskalaer og med mange forskellige mekanismer 3. Hvis fortidens klima har været påvirket kan nutidens også være det og fremtidens kan blive det NASA-GISS 11
12 Betydning for nutidens klima Nutidens klima Carslaw, Harrison and Kirkby, Science 298, 2002 Lave skyer: W/m 2. 2/30%*(-16.7)= -1.1 W/m 2. (Marsh og Svensmark, SSR, 2000: -1.4 W/m 2.) (Pallé og Butler, Astron. Geohpys., 2000: to W/m 2.) IPCC, AR4, 2007 Klimaet i tal Solen total: 343 W/m 2 Fremtidens klima med kosmiske briller Vi er på vej ud af en spiral-arm (opvarmning) Vi er på vej ud af et sol-minimum (opvarmning) Kosmisk Stråling: Strålings-effekt W/m 2 Solens aktivitet usædvanlig høj de sidste 70 år (?) (Solanki et al, Nature 431, 2004) Konklusion Tak for opmærksomheden! 1. Spor i fortidens klima og eksperimenter peger på at kosmiske stråler spiller en rolle for klimaet 2. Flere eksperimenter er nødvendige for at bevise det endeligt 3. Hvis teorien holder skal den medtages i klima-modeller for at kunne forudsige den fremtidige udvikling enghoff@space.dtu.dk 4. Det ene udelukker ikke det andet både kosmiske stråler og drivhusgasser kan spille ind samtidig Gruppen: Henrik Svensmark Jens Olaf P. Pedersen Torsten Bondo Freddy Christiansen Ulrik I. Uggerhøj Josef Polny Michael Avngaard 12
Solens indflydelse på Jordens klima. Jens Olaf Pepke Pedersen Danmarks Rumcenter, DTU Center for Sol-Klima Forskning
Solens indflydelse på Jordens klima Jens Olaf Pepke Pedersen Danmarks Rumcenter, DTU Center for Sol-Klima Forskning DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 2 DGF 16. november 2007
Læs mereMed andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.
Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder
Læs mereThe Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?
Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi
Læs mereHvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER
Læs mereSolen - Vores Stjerne
Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.
Læs mereSkabelsesberetninger
Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Universets historie
Læs mereTroels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet
Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet Big Bang til Naturfag, 6. august 2018 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Hubbles
Læs mereSkabelsesberetninger
Morten Medici August, 2019 Skabelsesberetninger!2 Tidlig forestilling om vores verden!3 13.8 milliarder år siden Big Bang!4 Hubbles opdagelse (1929) Edwin Hubble Albert Einstein!5 Hubbles opdagelse (1929)
Læs mereMarie og Pierre Curie
N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele
Læs mereUniverset. Opgavehæfte. Navn: Klasse
Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang
Læs mereDET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014
DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Læs mereKlimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet
Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, sk Institut, Københavns Universitet Skyer er en central del af klimasystemet og vandcirkulationen på
Læs mereMyonens Levetid. 6. december 2017
Myonens Levetid 6. december 2017 Det er en almindelig opfattelse at rigtigheden af relativitetsteorien nødvendigvis er vanskelig at eftervise eksperimentelt. Det er den faktisk ikke. Et lille eksperiment
Læs mereMODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling
Læs mereØvelse 2: Myonens levetid
Øvelse 2: Myonens levetid Det er en almindelig opfattelse at rigtigheden af relativitetsteorien nødvendigvis er vanskelig at eftervise eksperimentelt. Det er den faktisk ikke. Et lille eksperiment (og,
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereMarie og Pierre Curie
N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele
Læs mereDrivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?
Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)
Læs mereGlobale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereBig Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger
Læs mereDenne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Astronomer
Læs mereFusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde
Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Jesper Rasmussen DTU Fysik Med tak til Søren Korsholm, DTU Fysi UNF Fysik Camp 2015 Overblik Hvad er fusion? Hvilke fordele har det? Hvordan kan det
Læs mereFra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner
Læs mereWord-kursus. Denne opgave går ud på at lære nogle af de funktioner, der skal til for at få værktøjet i orden til at lave en god teknisk rapport.
Word-øvelse: Denne opgave går ud på at lære nogle af de funktioner, der skal til for at få værktøjet i orden til at lave en god teknisk rapport. Nogle af de gennemgåede Word-funktioner er nok kendt af
Læs mereKosmiske stråler. Jens Olaf Pepke Pedersen
Kosmiske stråler Jens Olaf Pepke Pedersen Kosmiske Stråler Jens Olaf Pepke Pedersen DTU Space, marts 2017 Kosmiske stråler De mystiske kosmiske stråler har fascineret generationer af fysikere. Historien
Læs mereHVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING
16. Radioaktiv stråling kaldes i videnskabelige kredse Joniserende stråling Stråling som påvirker alt stof ved at danne joner, som er elektrisk ladede atomer eller molekyler. Joniserende stråling skader
Læs mereSolen på slingrekurs
8 Solen på slingrekurs Solens magnetfelt varierer i styrke næsten som et urværk med en cyklus på 11 år. Men lige nu er urværket ude af takt, idet magnetfeltet er stærkt svækket på et tidspunkt, hvor det
Læs mereHar du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.
Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.
Læs mereI dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
Læs mereKlodens temperatur og drivhuseffekten.
Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs merePartikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:
Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.
Læs mereMørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereMørkt stof og mørk energi
Mørkt stof og mørk energi UNF AALBORG UNI VERSITET OUTLINE Introduktion til kosmologi Den kosmiske baggrund En universel historietime Mørke emner Struktur af kosmos 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele
Læs mereBitten Gullberg. Solen. Niels Bohr Institutet
Solen Niels Bohr Institutet 1 Sol data Gennemsnits afstanden til Jorden Lysets rejse tid til Jorden 1 AU = 149 598 000 km 8.32 min Radius 696 000 km = 109 Jord-radier Masse 1.9891 10 30 kg = 3.33 10 5
Læs mereSolaktivitet og klimaændringer
Solaktivitet og klimaændringer Af Jens Olaf Pepke Pedersen, DTU Space Solpletter er et tydeligt tegn på Solens aktivitet, og de er sandsynligvis blevet observeret gennem flere tusinde år. Det har også
Læs mereKosmiske stråler Universets gåder
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 19, 2017 Kosmiske stråler Universets gåder Pedersen, Jens Olaf Pepke Publication date: 2014 Link to publication Citation (APA): Pedersen, J. O. P. (2014). Kosmiske
Læs mereUndervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16
Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereDecember / Januar 2008 / 09
6 kilo til kassen NR. 5. 11. ÅRGANG December / Januar 2008 / 09 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand:
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs mereVi søger efter livsbetingelser og/eller liv i rummet (evt. fossiler) med det mål at få svar på spørgsmålet:
Liv i Universet De metoder vi anvender til at søge efter liv i Universet afhænger naturligvis af hvad vi leder efter. Her viser det sig måske lidt overraskende at de processer vi kalder for liv, ikke er
Læs mereStofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi
KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme
Læs mereFærdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi
Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur
Læs mereÅrsplan 9. Klasse Fysik/Kemi Skoleåret 2016/17
Lærer: Anders. Undervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens fælles mål. Tema: Energi Uge 32-34 5 Eleven kan anvende og vurdere forskellige energimodeller Eleven har viden om energiformer og forsyning.
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mere9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran
1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer
Læs mereReaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.
Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.
Læs mereUran i Universet og i Jorden
Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,
Læs mereUniversets opståen og udvikling
Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.
Læs mereOven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm
Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal
Læs mereGlobal Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja
Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...
Læs mereAlt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019
Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019 Universets historie Første atomer 379.000 år Udviklingen af galakser, planeter, etc. Big Bang Hubbleteleskopet Første stjerner omkring 200 millioner år Big
Læs mereIDEER TIL INDHOLD OG PRAKTISK AKTIVITETER
FÆLLÆSFAGLIGE FOKUSOMRÅDER IDEER TIL INDHOLD OG PRAKTISK AKTIVITETER Fokusområde Jorden Månen årstider - klima vejr Månens dannelse Eleverne undersøger på nettet, hvilke indicer der er for sammenstødsmodellen.
Læs mereEnergibalance og klimafølsomhed
15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereOpdagelsen af radioaktiviteten
1 Opdagelsen af radioaktiviteten Af Louis Nielsen, cand.scient. Lektor ved Herlufsholm I de sidste årtier af 1800-årene blev der gjort mange yderst grundlæggende opdagelser ved forsøg med katodestrålerør.
Læs mereDEN GLOBALE OPVARMNING - et resultat af drivhuseffekten og variationer på solen
156 DEN GLOBALE OPVARMNING - et resultat af drivhuseffekten og variationer på solen Bennert Machenhauer og Eigil Kaas Danmarks Meteorologiske Institut 1. Indledning I mere end hundrede år er der på basis
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereStjerneudvikling, grundstofsyntese og supernovaer. Jørgen Christensen-Dalsgaard Dansk AsteroSeismologi Center Institut for Fysik og Astronomi
Stjerneudvikling, grundstofsyntese og supernovaer Jørgen Christensen-Dalsgaard Dansk AsteroSeismologi Center Institut for Fysik og Astronomi SN 1994D Starmodels ifølge GOOGLE Tromsø Astronomiforening Stjernebrettingskomiteen
Læs mereKlimamodel for en planet. Illustration 1: Foto: Mario Hoppmann.
Klimamodel for en planet Illustration 1: Foto: Mario Hoppmann. Af Michael Andrew Dolan Møller August 2017 Klimamodel for planeter. Af Michael Andrew Dolan Møller. August 2017. side 1/13 Indholdsfortegnelse
Læs mereDagens stjerne: Solen
OMSLAGSILLUSTRATION Collage af billeder af Solen i UV og solens korona. Figur af NASA SOO. Dagens stjerne: Solen Tak til Lærere og elever på: erstedøster skole Egelundskolen Charlotteskolen SOLUDBRUD Det
Læs mereMODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET
MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og
Læs mereLys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision
Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem
Læs mereResumé fra sidst. Stjernerne i bulen er mere metalrige end i skiven
Galakser 2014 F3 1 Resumé fra sidst Mælkevejen består grundlæggende af en skive, en bule og en halo. Solen befinder sig sammen med spiralarmene i skiven i en afstand af ca. 8.0 kpc fra centrum af galaksen.
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereSolindstråling på vandret flade Beregningsmodel
Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereStjernernes død De lette
Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen
Læs mereHvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space
Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.
Læs mereFYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer.
FYSIK C Videooversigt Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4 43 videoer. Intro video 1. Fysik C - intro (00:09:20) - By: Jesper Nymann Madsen Denne video er en
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen
Læs mereAf Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar
Læs mereLyset fra verdens begyndelse
Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den
Læs mereSpektroskopi af exoplaneter
Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum
Læs mereKlimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen
Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.
Læs mereÅrsplan Fysik/kemi 8. kl.
Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.
Læs mereKomet Støv nøglen til livets oprindelse?
Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Af Anja C. Andersen, NORDITA Kometer har altid pirret menneskers nysgerrighed ikke mindst fordi de er indhyllet i gas og støv så deres indre ikke kan ses. Kometerne
Læs mereLysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:
Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.
Læs merePROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 12. JANUAR Det meget nye og det meget gamle
PROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 12. JANUAR 2018 H. Kjeldsen, 30.11.2017 Det meget nye og det meget gamle 9.45 Kaffe/te og rundstykker Foran Fysisk Auditorium, bygning 1523-318 10.00 Velkomst Hans
Læs merePartikelacceleratorer: egenskaber og funktion
Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Søren Pape Møller Indhold Partikelaccelerator maskine til atomare partikler med høje hastigheder/energier Selve accelerationen, forøgelse i hastighed, kommer
Læs merebåde i vores egen galakse Mælkevejen og i andre galakser.
K OSMISK STØV Af Anja C. Andersen, Johan P.U. Fynbo, Steen H. Hansen, Jens Hjorth, Kristian Pedersen, Jesper Sollerman & Darach Watson Støv i astronomisk sammenhæng dækker over små, faste partikler (mineraler)
Læs mereFaglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance
Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning
Læs mereMåling af nattehimlens kvalitet. Dark Sky Community Møn og Nyord. Dec. 2013 til nov. 2015
Måling af nattehimlens kvalitet Dark Sky Community Møn og Nyord Dec. 13 til nov. 15,75,25 14-11-24 14-11-25 04:00 Tom Axelsen Dark Sky Møn og Nyord Nattehimlens kvalitet over Dark Sky Community Møn og
Læs mereSyrer, baser og salte:
Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk
Læs mereAsbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen
Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en
Læs mereKlimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen stx102-fys/a-13082010 Fredag den 13. august 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme
Læs mereBlast of Giant Atom Created Our Universe
Blast of Giant Atom Created Our Universe Artikel af Donald H. Menzel i det amerikanske tidsskrift Popular Science Magazine, december 1932. Menzel var direktør for Harvard Observatory og velbevandret inden
Læs mereSolens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer
Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang
Læs mereVERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INTET NYT AT OPDAGE? I slutningen af 1800-tallet var mange fysikere overbeviste om, at man endelig havde forstået, hvilke to af fysikkens love der kunne beskrive alle fænomener i naturen
Læs mereCover Page. The handle holds various files of this Leiden University dissertation.
Cover Page The handle http://hdl.handle.net/1887/66260 holds various files of this Leiden University dissertation. Author: Eistrup, C. Title: From midplane to planets : the chemical fingerprint of a disk
Læs mereFØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER
Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.
Læs mereDet anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm.
Vi advarer om, at stjerner har en udløbsdato, afhængig af deres masse. Hvis du ikke er opmærksom på denne dato, kan du risikere, at din stjerne udvider sig til en rød kæmpe med fare for at udslette planeterne
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereAtom og kernefysik Radioaktive atomkerner. Hvor stort er et atom? Niels Bohr. Elementarpartikler. Opdagelsen af de radioaktive atomkerner
Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner Opdagelsen af de radioaktive atomkerner På jorden har de radioaktive stoffer altid eksisteret. Først opdagende Wilhelm Conrad Röntgen (845-923) røntgenstrålerne
Læs mere