Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til."

Vilhelm Clemmensen
8 år siden
Visninger:

1 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten Merkur der ligger tættest på solen har næsten ingen atmosfære og dermed ingen drivhuseffekt. Den manglende drivhuseffekt giver udslag i et ekstremt klima på planeten. Dagtemperaturerne når op på 350 C, mens temperaturen om natten, når solen ikke skinner på overfladen, falder til minus 170 C. Jordens drivhuseffekt et altså nødvendig for at opretholde det liv vi kender i dag. Drivhuseffekten er som en dyne omkring Jorden, der søger for at den globale gennemsnitstemperatur er på +14 C. Jorden ville fryse til en stor isklump hvis den forsvandt uden drivhuseffekten ville den globale gennemsnitstemperatur ville falde med ca. 33 C. Sammenligningen mellem fænomenet drivhuseffekt og så et drivhus hvor man dyrker tomater er meget god. Drivhuset lader solens stråler passere gennem glasset hvorved det kan afgive sin energi til planterens blade eller opvarme jorden. Når varmen igen forsøger at undslippe drivhuset spærrer glasset vejen. Lys er bølger Enhver der har leget med et brandglas, ved at solstråler der bliver samlet af brændglasset besidder så meget energi at man kan antænde papir og træ. Alt lys udbreder sig som små bølger på vandet - det der skaber forskellen imellem lyset fra et solarium og en energisparepære er hvordan bølgerne ser ud. Sollyset har en bølgestruktur med meget kort afstand mellem bølgetoppene, man siger det har en kort bølgelængde (se evt. tekst Solen energi til alt levende ). Derimod kan varmestrålingen fra en radiator beskrives som en bølgestruktur med meget lang afstand mellem bølgetoppende, man siger at varmestråling har en lang bølgelængde. Hvorfor spærre drivhuseffekten kun den ene vej? Grunden til at sollyset kan gå gennem glasset, mens varmen ikke kan, skyldes at sollyset der er meget mere energirigt og består af energi med en kort bølgelængde, mens varmen der har mindre energi har en lang bølgelængde. Glasset lader derfor kortbølget energi passere, mens den langbølgede energi bliver stoppet, derved opnår man en højere temperatur indenfor drivhuset, end udenfor. Atomsfærens drivhusgasser Jordens atomsfære består ved jordoverfladen af: 78 % nitrogen (kvælstof), 21 % oxygen (ilt), argon (0,93 %) og andre gasser (metan, ozon, svovldioxid og CO2 ). 1

Dagtemperaturerne når op på 350 C, mens temperaturen om natten, når solen ikke skinner på overfladen, falder til minus 170 C.

2 2 Modul 5 Vejr og klima Fossile brændstoffer De fossile brændstoffer er en betegnelse for de brændstoffer vi får fra olie, kul og gas. Det er dannet af dødt organisk materiale (døde dyr & planter) der har ligget under højt tryk og varme i millioner af år og derved langsomt er blevet omdannet til enten kul, olie eller gas. Hvordan kan det være at man så finder olie i Nordsøen? Engang var der skov imellem det der i dag er Danmark og England bunden af Nordsøen var altså skovklædt og har været det i millioner af år (fig. 1). Laget med døde træer og planter (og dyr) har med tiden vokset, jo ældre at skoven blev og er gradvist blevet dækket af vand og sidenhen sand, sten og andre materialer. Under trykket af alt det der lå ovenpå blev planteresterne omdannet til kul, sidenhen til olie og gas. Det olie vi henter op fra Nordsøen er ca. 150 millioner år gammelt. Fig. 1 Nordsøen har været dækket af skov af flere omgange her er det en illustration af landet omkring Danmark for ca år siden. Kilde: 2

Hvordan kan det være at man så finder olie i Nordsøen? Engang var der skov imellem det der i dag er Danmark og England bunden af Nordsøen var altså skovklædt og har været det i millioner af år (fig.

3 3 Modul 5 Vejr og klima (1) CH 4 + O 2 2H 2O + Metangas Oxygen (Ilt) 2 vandmolekyler Kuldioxid (2) C + O 2 Carbon Oxygen (Ilt) Kuldioxid Fig. 2 Reaktionsskemaet viser at der altid dannes CO2. Menneskeskabt drivhuseffekt Når vi afbrænder fossile brændstoffer dannes der altid. Reaktionsskema ovenover viser hvad der sker når man afbrænder metangas (CH 4 ) og kulstof (carbon) (FIg.2) Siden industrialiseringen har vi udledt mange forskellige gasser der kan virke som drivhusgasser. Dette har dermed forøget den naturlige drivhuseffekt. De sidste 200 år har mennesket afbrændt enorme mængder af kul og olie. Fælles for enhver afbrænding af fossile brændstoffer er at der udledes. Den drivhusgas der er størst bevågenhed er naturligt nok, hvor koncentration i atmosfæren er steget med ca. 35% de siden industrialiseringen se graf ( niveauet i atmosfæren er omkring 0,036%) 3

2) Siden industrialiseringen har vi udledt mange forskellige gasser der kan virke som drivhusgasser. Dette har dermed forøget den naturlige drivhuseffekt.

4 4 Modul 5 Vejr og klima Fig. 3 udviklingen fra år 1000 til år Mængden af drivhusgas i atmosfæren er stadig stigende. Kilde: virtuelgalathea3.dk er ikke den eneste drivhusgas, der findes en lang række drivhusgasser der i sin virke måde er langt mere effektive end, men som heldigvis ikke findes i så enorme mængder som. Den drivhusgas der oftest omtales som den anden vigtigste er metangas (CH 4 ) der måske er bedre kendt som den gas der kommer ud når man slå en prut. Vores effektive kødproduktion gør at vi i dag udleder store mængder metangas bl.a. er køer en vigtig bidragsyder, da de gæringsprocesser der sker i køens maver producere meget metangas. En anden vigtig faktor er vanddamp der ligeledes virker som drivhusgas, der er omkring 1-4 % vandamp i atmosfæren. 4

Den drivhusgas der oftest omtales som den anden vigtigste er metangas (CH 4 ) der måske er bedre kendt som den gas der kommer ud når man slå en prut.

5 5 Modul 5 Vejr og klima Sådan virker CO2 som drivhusgas Drivhuseffekten virker som nævnt ovenfor ligesom glasset i et drivhus det lader solens stråler passere, mens varmestrålingen stoppes. Drivhusgasserne rundt om i jordens atmosfære er på samme måde som glasset i et drivhus. Drivhusgasserne lader det kortbølgede lys fra solen passere ned til jorden. Solens lys absorberes (optages) af jorden og varmer den op. 1% af sollyset absorberes af planterne og bruges til fotosyntese. Jorden vil efter noget tid udsende varme. Varmen er langbølget lys, også kaldet termisk energi. Drivhusgassernes fysiske egenskaber gør at de absorbere det langbølgede lys. Derved vil en del af den langbølgede energi der stråler fra jorden blive optaget af fx. Når efter noget tid igen udsender energien vil den blive udsendt i en tilfældig retning noget af energien vil igen blive sendt ned til jorden. Det er altså dette fænomen der er med til at sikre at jorden er 33 C varmer end uden drivhuseffekt. SOL km Forklaring til tegning 1. Solens kortbølgede lys pacere gennem drivhusgasserne og når jorden 1 2. Jorden udsender langbølget lys (varme) 2 Jorden Jorden 3. Et molekyle absorbere noget langbølget lys det langbølget lys der ikke absorberes af drivhusgasserne forsvinder ud i verdensrummet 4. Et molekyle er exciteret, dvs. er laddet med energien fra det langbølget lys molekylet vil på et tidspunkt udsende energien igen Sollys kortbølget lys med meget energi Varmestråling termiskenergi. Langbølget lys der ikke indeholder så meget energi. 5. Et molekyle udsender langbølget lys (varme) i en tilfældig retning noget energi vil nå tilbage til jorden igen. 5

Solens lys absorberes (optages) af jorden og varmer den op. 1% af sollyset absorberes af planterne og bruges til fotosyntese. Jorden vil efter noget tid udsende varme.

6 Modul 5 Vejr og klima Den globale opvarmning Den globale opvarmning er betegnelsen for den stigning der de seneste år har været i den globale gennemsnitstemperatur.

6 6 Modul 5 Vejr og klima Den globale opvarmning Den globale opvarmning er betegnelsen for den stigning der de seneste år har været i den globale gennemsnitstemperatur. Man har i under 200 år målt temperaturen ved direkte målinger med termometer. Målinger af temperaturen før disse år er baseret på indirekte målinger ved fx boringer i iskerner, samt beretninger fra skriftlige kilder. Der er nogen uenighed omkring hvor store temperaturstigninger kloden kan forvente indenfor de kommende årrækker, men en global stigning på blot få grader vil få enorme konsekvenser for vores hverdag her på jorden. Når man vil vide mere Ved at Google drivhuseffekten og global opvarmning får man hits, der er altså masse af information at finde omkring emnet. Et godt sted at begynde er DMI (Danmarks metrologisk institut) her finder man sober viden præsenteret forholdsvis let forståelig måde. Få mere viden på Under menu punktet klimatemaer kan læses mere om drivhuseffekten, klimaeffekter mm. 6

Målinger af temperaturen før disse år er baseret på indirekte målinger ved fx boringer i iskerner, samt beretninger fra skriftlige kilder.

Relaterede dokumenter

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten