Kommunenotat. Hjørring

Transkript

1 Kommunenotat Hjørring 215

2 Befolkning og arbejdsmarked Hjørring Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden steg. I Hjørring kommune aftog faldet i beskæftigelsen efter 21, men tendensen var fortsat nedadgående. Ledigheden var nogenlunde stabil i perioden , men er efterfølgende reduceret væsentligt. Antallet af langtidsledige er ligeledes faldende. På længere sigt medfører den demografiske udvikling, at de erhvervsaktives andel af befolkningen falder i Hjørring Kommune. Samme tendens gør sig gældende på regionalt niveau og på landsplan. Fremtidige udfordringer for Hjørring Kommune er derfor at skabe vækst i beskæftigelsen, samtidig med at tendensen til afgang i arbejdsstyrken modvirkes. Befolkningen bliver ældre I 215 bor der personer i Hjørring Kommune. Fremskrevet 8. forventes befolkningstallet at falde 7. til i 24. Samtidig sker der 6. en forskydning i aldersgrupperne. 5. Således forventes et lille fald i 4. 62,2% aldersgruppen -18 år på 5,7 pct., 3. mens der bliver markant færre 2. borgere i alderen år, hvor 1. faldet forventes at være på 18 pct. - Disse fald modsvares af en stigning på 37,3 pct. i antallet af borgere over 65 år. Der bliver således væsentligt færre borgere i den erhvervsaktive alder, mens antallet af ældre borgere stiger markant. Befolkningen efter alder i 21, 215 og fremskrevet til 24. Hjørring Kommune 58,3% 57,% 53,1% 49,9% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, FOLK1; FRM114 Arbejdsmarkedet De to brancher, som beskæftiger flest personer i Hjørring Kommune, er offentlig service (38 pct.) og privat service (35 pct.). De to branchers 45% 4% 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% % Brancher fordelt på hovedområder, 213, Hjørring Kommune og Region Nordjylland 7% 5% Land- og skovbrug, fiskeri og råstofindv. 11% 14% Industri Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, RAS31 1% Forsyning og renovation 8% 1% 6% 35% 38% 37% 38% Bygge og anlæg Privat service Offentlig service Hjørring Region Nordjylland beskæftigelsesandele er tæt på det regionale gennemsnit på henholdsvis 38 pct. og 37 pct. Den tredje største branche i Hjørring Kommune er industrien (11 pct.), hvis beskæftigelsesandel er 3 procentpoint under regionsgennemsnittet. Beskæftigelsesandelen er 2 procentpoint over gennemsnittet i regionen inden for brancherne bygge og anlæg samt land- og skovbrug, fiskeri, råstofindvinding mv. 2

3 Færre arbejdspladser de seneste år I 213 var der 29.4 arbejdspladser i Hjørring Kommune. Siden 28 er der sket et fald på arbejdspladser svarende til 7 pct. Faldet er især sket inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, hvor der er blevet 787 færre arbejdspladser svarende til et fald på 18 pct. Bygge og anlæg har oplevet en nedgang på 566 arbejdspladser svarende til et fald på 2 pct. Procentuelt er det største fald inden for brancherne information og kommunikation samt finansiering og forsikring, der begge har oplevet en nedgang på 21 pct. Endelig er der også enkelte brancher, der har oplevet beskæftigelsesfremgang i perioden. Det gælder ejendomshandel og udlejning (13 pct.) og kultur, fritid og anden service (7 pct.). Antal arbejdspladser i Hjørring fordelt på brancher fra 28 til 213. Antal arbejdspladser Udvikling Hjørring Antal Pct. Nordjylland Landbrug, skovbrug og fiskeri % -6% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % -22% Bygge og anlæg % -17% Handel og transport mv % -5% Information og kommunikation % 3% Finansiering og forsikring % -13% Ejendomshandel og udlejning % 11% Erhvervsservice % -3% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 2% Kultur, fritid og anden service % 2% Uoplyst aktivitet % -46% I alt % -6% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND11 Information og kommunikation er den eneste branche, hvor udviklingen i Hjørring Kommune er markant forskellig fra udviklingen i Region Nordjylland. Hjørring Kommune har således haft en nedgang i antallet af arbejdspladser på 21 pct., mens regionen har haft en fremgang på 3 pct. Sammenlignet med Region Nordjylland er nedgangen i antal arbejdspladser, samlet set, et enkelt procentpoint større i Hjørring Kommune. Pendling Pendlingen ind og ud af Hjørring Kommune er tæt på at være den samme, og ligger i øvrigt i den lave ende i Region Nordjylland. Af de 29.4 arbejdspladser i Hjørring Kommune er 2 pct. besat med indpendlere, mens 24 pct. af de beskæftigede med bopæl i Hjørring pendler ud af kommunen. Beskæftigede, arbejdspladser og pendling i Hjørring fordelt på brancher. 213 Andel arb.pladser besat med indpendlere Andel beskæftigede som pendler ud af Hjørring Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri % 1% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % 3% Bygge og anlæg % 21% Handel og transport mv % 23% Information og kommunikation % 48% Finansiering og forsikring % 36% Ejendomshandel og udlejning % 19% Erhvervsservice % 23% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 25% Kultur, fritid og anden service % 12% Uoplyst aktivitet % 17% I alt % 24% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND11 3

4 27M1 27M5 27M9 28M1 28M5 28M9 29M1 29M5 29M9 21M1 21M5 21M9 211M1 211M5 211M9 212M1 212M5 212M9 213M1 213M5 213M9 214M1 214M5 214M9 215M1 De brancher, hvor den største andel af arbejdspladserne er besat med indpendlere, er information og kommunikation (37 pct.), finansiering og forsikring (28 pct.) samt offentlig administration mm. (23 pct.). Information og kommunikation samt finansiering og forsikring er også de to brancher, som flest udpendlere er ansat inden for. Antalsmæssigt er der flest personer, som pendler ud af kommunen for at bestride et arbejde inden for offentlig administration, undervisning og sundhed. Beskæftigelse og ledighed Fald i beskæftigelsen Beskæftigelsen i Hjørring Kommune steg frem mod 27, stabiliserede sig og faldt markant fra 28 til 29. For udpendlere med bopæl i Hjørring Kommune fortsatte faldet i perioden For de beskæftigede med arbejdssted i Hjørring Kommune var beskæftigelsen stabil mellem 21 og 212, mens den faldt fra 212 til Udvikling i beskæftigelsen efter arbejdssted og bopæl Hjørring Beskæftigede med bopæl i Hjørring Beskæftigede med arbejdssted i Hjørring Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, RASA1, RAS31, RASB1 og RAS32 Det overordnede mønster i beskæftigelsesudviklingen i Hjørring Kommune er en stigning frem mod krisens begyndelse i 27/28, som efterfølges af et markant fald frem mod 29/21, mens perioden er kendetegnet ved stabilisering med en svag tendens til faldende beskæftigelse. Dette mønster genfindes i de øvrige kommuner i Region Nordjylland. Faldende ledighed I perioden januar 27 til juli 28 Fuldtidsledige (forløbige), Jan Apr. 215, Hjørring Kommune og Region Nordjylland falder ledigheden i Hjørring Kommune 1, fra 7,5 pct. til 1,8 pct. Herefter, som 9, 8, følge af krisen, stiger ledigheden 7, 6, hurtigt, og i perioden ligger 5, den på et niveau mellem 6 og 8 pct. 4, 3, afhængig af sæson. Fraset 2, sæsonudsving er der herefter et 1,, vedvarende fald i ledigheden, som i april 215 når 5,1 pct. Som det Region Nordjylland Hjørring fremgår af figuren er ledigheden før Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, AUP1 krisen lidt højere i Hjørring Kommune end i regionen, om end der sker en tilnærmning på toppen af højkonjunkturen. I krisens første år stiger ledigheden kraftigere i Hjørring Kommune, men i perioden sker der igen en tilnærmning. I april 215 er ledigheden i Hjørring Kommune, som nævnt, på 5,1 pct., mens det regionale gennemsnit er 5,3 pct. 4

5 Den største gruppe af ledige blandt de forsikrede i Hjørring Kommune er, i april 215, medlemmer af 3F med 454 fuldtidsledige og en ledighedsprocent på 1,5 pct. Næststørste gruppe er medlemmer af Krifa med 158 fuldtidsledige svarende til en ledighedsprocent på 7,6 pct. Herefter følgerer HK med 122 ledige medlemmer og en ledighedsprocent på 5,1 pct. Mange a-kasser i Hjørring Kommune har relativt få ledige, og mange har et lavt ledighedsniveau. Antal ledige fordelt på a-kasser i Hjørring i april 214 og april Apr 214 Apr 215 Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, AUF1 Laveste niveau har Selvstændige (DANA) med en ledighedsprocent på 1,1 pct. Herefter følger Danske Sundhedsorganisationer (1,4 pct.), Lærere (DLF-A) med 1,5 pct. samt Akademikernes (1,7 pct.) Gruppen af ikke-forsikrede ledige i Hjørring Kommune er relativt stor, idet der i april 215 var 136 ikkeforsikrede ledige. Langtidsledighed I perioden januar 213 til december 214 er langtidsledigheden faldet i Hjørring Kommune såvel som i Region Nordjylland. Hjørring Udvikling i langtidsledighed Jan Dec Hjørring Kommune og Region Nordjylland Nordjylland I Hjørring Kommune er antallet af langtidsledige faldet fra 63 i januar 213 til 291 i december 214. Det er et fald på 312 personer svarende til 52 pct. Faldet i perioden er således væsentligt større end i Region Nordjylland, hvor der i perioden er blevet 26 pct. færre langtidsledige. Langtidsledigheden er reduceret for alle aldersgrupper i Hjørring Kommune, og den Hjørring Nordjylland er mere end halveret for alle aldersgrupper med undtagelse af de 2-24 årige og de 3-34 årige, hvor den er faldet med cirka en fjerdedel, samt de 6-64 årige, hvor faldet er på 13 pct. Som der er redegjort for i ovenstående, bliver befolkningen i Hjørring Kommune ældre i de kommende år. Derfor er det vigtigt, at også de 6+ årige bevarer en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, og at landtidsledigheden for denne aldersgruppe reduceres mest muligt. 5

6 Jan 212 Feb 212 Mar 212 Apr 212 Maj 212 Jun 212 Jul 212 Aug 212 Sep 212 Okt 212 Nov 212 Dec 212 Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Udvikling i arbejdsstyrken Som det fremgår af ovenstående modsvares den faldende beskæftigelse ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden, og efter 21 falder ledigheden, selvom beskæftigelsen er forholdsvis stabil eller svagt faldende. Dette skyldes i væsentligt omfang udviklingen i arbejdsstyrken, som bliver mindre i perioden. Det der kendetegner arbejdsstyrken i Hjørring Udviklingen i arbejdsstyrken, , Hjørring Kommune Kommune er et jævnt fald fra personer i 28 til personer i 213. Samme 32. tendens til faldende arbejdsstyrke ses i de 31. fleste kommuner i regionen og på landsplan Kilde: Danmarks statistik, statistikbanken, RAS21 Arbejdsstyrken Der skabes stadig jobs Jobomsætning er her defineret som en situation, hvor en person ansættes i en virksomhed, som ikke har udbetalt løn til vedkommende minimum 2 måneder forud for ansættelsen. Jobomsætningen registres, når personen har været i beskæftigelse i minimum 2 måneder i træk med en beskæftigelsesgrad på minimum 4 timer månedligt Udvikling i jobomsætning samt job slået op på jobnet. Jan Feb Hjørring Kommune Figuren viser, at jobomsætningen ikke ændrer sig væsentligt gennem perioden jan 212-februar 215. Jobomsætningen afspejler meget godt de Jobomsætning Stillinger på Jobnet sæsonudsving, der er i brancherne i kommunen, hvilket betyder, at jobomsætningen er størst i løbet af foråret og sommeren og lavest i løbet af vinteren. 6

7 Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Personer på offentlig forsørgelse De seneste år har været præget af reformer, der har omhandlet stort set alle ydelser i jobcentret. Samlet set står Hjørring Kommune med et lille fald i antallet af borgere på offentlige forsørgelsesydelser. Udfordringerne ligger i indsatsen i de enkelte ydelsesgrupper. Blandt andet har Hjørring Kommune, ligesom mange andre kommuner, en stor andel af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, der er visiteret aktivitetsparate. Det er vigtigt at gøre en særlig indsats for at forhindre, at unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. Erfaringer viser, at unge, der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, ofte har vanskeligere ved at få en uddannelse og en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, og set i lyset af befolkningsfremskrivningen er det vigtigt, at en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder er i beskæftigelse. Fald i personer på offentlige ydelser det seneste år Fra december 213 til december 214 er antallet af personer, som modtager offentlige ydelser, reduceret med 3 pct. i Hjørring Kommune, hvilket er 1 procentpoint mere end i Region Nordjylland. Pr. december 214 er der modtagere af offentlige ydelser i Hjørring Kommune. Oversigt over offentlige ydelser. Dec dec Hjørring Kommune Dec 213 Dec 214 Udvikling Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef år Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef år Udvikling i antal Udvikling i % Udvikling NJ Ydelsesgrupper i alt , , % -2% A-dagpenge , , % -6% Særlig uddannelsesydelse 14, Arbejdsmarkedsydelse.. 87,2... Kontanthjælp , , % -32% Uddannelseshjælp* 469 1,1 41, % -2% Revalidering 193,5 169, % -11% Forrevalidering 35,1 25, % Sygedagpenge 1.8 2, , % -1% Jobafklaringsforløb.. 65,2... Ressourceforløb 61,1 168, % 382% Ledighedsydelse 25,5 217,5 12 6% -4% Fleksjob 889 2, ,3 79 9% 8% Førtidspension 3.5 7, , % -4% * Uddannelseshjælp er perioden jan dec. 214 Knap en tredjedel af disse er førtidspensionister, mens der er dagpengemodtagere, 1.61 sygedagpengemodtagere og 968 personer i fleksjob. Der er sket fald i stort set alle ydelsesgrupper med undtagelse af ressourceforløb, ledighedsydelse og fleksjob. Udviklingen i Hjørring Kommune følger nogenlunde udviklingen i Region Nordjylland. Dog er der i Hjørring Kommune et større fald i antal personer, der modtager uddannelseshjælp, mens antallet af modtagere af ledighedsydelse er steget med 6 pct. I regionen er der blevet 4 pct. færre. A-dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere I januar 213 var der 2.39 modtagere af a-dagpenge i Hjørring Kommune. Dette tal faldt til 1.81 i august samme år. Herefter steg antallet igen til i februar 214 for så efterfølgende at falde til 1.42 i juli 214. Fra juli 214 til december samme år steg antallet til Set over hele perioden, januar 213-december 214, faldt antallet af Udvikling i a-dagpenge-, særlig uddannelsesydelse-, og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere. Jan dec Hjørring 7 A-dagpenge Særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsydelse

8 Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 Apr 215 dagpengemodtagere med 39 pct., hvilket er lidt over niveauet i Region Nordjylland, hvor faldet var på 34 pct. Antallet af dagpengemodtagere er faldet mellem 3 og 5 pct. for alle aldersgrupper med undtagelse af de 6-64 årige, hvor faldet kun er på 14 pct. I januar 213 var 26 borgere modtagere af særlig uddannelsesydelse. Et år senere, januar 214, var dette tal steget til 143, mens 3 personer modtog arbejdsmarkedsydelse. Fra januar 214 til december 214 fald antallet af borgere, som modtog særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse, til 87, hvilket er et fald på 39 pct. Kontanthjælp og uddannelseshjælp I april 215 er der fuldtidspersoner på kontanthjælp eller uddannelseshjælp i Hjørring Kommune. Der 1.6 Udvikling i kontanthjælps-, og uddannelseshjælpmodtagere. Jan apr. 215, Hjørring er 1.2 kontanthjælpsmodtagere og 433 modtagere af uddannelseshjælp Samlet set har der, siden januar 213, været en stigning på 7 pct. i personer på kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Hjørring Kommune ligger dermed under gennemsnittet for Region Nordjylland, hvor der har været en stigning på 11,7 pct. Det markante fald i Kontanthjælp Uddannelseshjælp kontanthjælpsmodtager fra december 213 til januar 214 skyldes, at unge under 3 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er blevet re-visiteret til uddannelseshjælp. Kontanthjælp Ud af de kontanthjælpsmodtagere i Hjørring Kommune er 19 pct. visiteret jobparate, mens 81 pct. er visiteret aktivitetsparate. De tilsvarende tal for Region Nordjylland 29 pct. og 71 pct. 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% Kontanthjælpsmodtagere fordelt på visitationskategori. Nordjylland. Apr % 6% 88% 84% 82% 82% 81% 76% 76% 74% 71% 7% 4% 3% 6% Af de fuldtidspersoner på kontanthjælp er der 113, som er under 3 år. De har en erhvervskompetencegivende uddannelse og visiteres derfor ikke til uddannelseshjælp. 88 pct. af disse unge er visiteret aktivitetsparate, mens kun 12 pct. er jobparate. 2% 1% 12% 16% 18% 18% 19% 24% 24% 26% 29% 3% % Jobparat Aktivitetsparat 38% 4% 8

9 Uddannelseshjælp Modtagere af uddannelseshjælp fordelt på visitationskategori. Nordjylland. Apr 215 1% 9% 17% 8% 39% 43% 39% 47% 47% 47% 7% 56% 59% 56% 55% 71% 67% 6% 5% 67% 4% 45% 42% 3% 41% 43% 42% 59% 36% 32% 36% 39% 2% 23% 27% 1% 17% 15% 13% 1% 9% 9% 8% 7% 7% 6% % 5% 4% 1% I april 215 modtager 433 personer uddannelseshjælp i Hjørring Kommune. Heraf er 7 pct. visiteret åbenlyst uddannelsesparate. 42 pct. er visiteret uddannelsesparate, mens 47 pct. er visiteret aktivitetsparate. Andelen af åbenlyst uddannelsesparate er 3 procentpoint lavere end i Region Nordjylland. Kilde: jobindsat.dk Åbenlys uddannelsesparat Uddannelsesparat Aktivitetsparat Størstedelen af de unge, som modtager uddannelseshjælp, er i alderen 2-24 år. Det gælder for 53 pct. Næststørste gruppe er de årige, der udgør 25 pct., mens 22 pct. er i alderen På regionalt niveau er der, sammenlignet med Hjørring Kommune, lidt flere i aldersgruppen år, som modtager uddannelseshjælp, idet denne gruppe udgør 31 pct. Samtidig er der færre i aldersgrupperne år (18 pct.) og 2-24 år (51 pct.). Flere unge skal have en uddannelse Andelen af unge modtagere af a- dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller særlig uddannelsesydelse/ arbejdsmarkedsydelse, som i perioden begynder på uddannelse (ministermålet), var i september, i Hjørring Kommune, på 4,9 pct. Det ligger over gennemsnittet for regionen, der er på 4,4 pct. I hele landet er gennemsnittet 4,2 pct. 14, 12, 1, 8, 6, 4, 2,, Andel personer, som begynder på uddannelse og i beskæftigelse, pct., Nordjylland, sept. 214 Uddannelse Beskæftigelse Andelen af unge, der går i beskæftigelse, er på 11,5 pct., hvilket er lidt over gennemsnittet for Region Nordjylland, der er på 1,1 pct. Gennemsnittet for hele landet er 9,4 pct. 9

10 Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 Apr 215 Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 Sygedagpenge Udvikling i sygedagpengemodtagere fordelt på visitationskategori, Jan mar. 215, Hjørring Antallet af sygedagpengemodtagere er faldet siden januar 213. Der er sket et fald på 18 pct., hvilket svarer til 217 fuldtidspersoner. Faldet er noget større end gennemsnittet for regionen, hvor der er blevet 9 pct. færre sygedagpengemodtagere. Det største fald er sket inden for kategorien match 3: midlertidig passiv, hvor antallet Match 1: Jobklar Match 2: Indsatsklar Match 3: Midlertidig passiv Uoplyst er faldet med 54 pct. Herefter følger match 1: jobklar med et fald på 45 pct. I kategorien Match 2: indsatsklar er der blevet 33 pct. færre. Derimod er der sket en betydelig stigning i kategorien uoplyst, hvilket er en effekt af indfasningen af sygedagpengereformen, som blandt andet muliggør, at kommunerne kan undlade at matchkategorisere borgere de første 8 uger af et sygdomsforløb. Revalidering, forrevalidering, jobafklaringsforløb og ressourceforløb Fra januar 213 til januar 214 stiger antallet af borgere, som modtager 25 revalideringsydelse fra 171 til 196. Herefter falder det igen, så der i april er 183 borgere, som modtager ydelsen. 15 Siden maj 213 er der sket en konstant 1 stigning i antallet af personer i ressourceforløb. Da 5 førtidspensionsreformen trådte i kraft fortsatte denne vækst, og i april 215 var der 187 personer i ressourceforløb. Udvikling i personer på revalidering, forrevalidering, i jobafklaringsforløb og ressourceforløb. Jan april Hjørring Revalidering Forrevalidering Jobafklaringsforløb Ressourceforløb Ligeledes er der med sygedagpengereformen givet mulighed for, at sygedagpengemodtagere kan overgå til jobafklaringsforløb, når de ikke kan få forlænget sygedagpengene efter de eksisterende forlængelsesmuligheder og fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. I juli 214 kom den første borger i jobafklaringsforløb, og efterfølgende har der været en konstant stigning. I april 215 var der 4 personer i jobafklaringsforløb. 1

11 Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 Apr 215 Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension Fra januar 213 til marts 215 har der været et fald i antallet af personer på ledighedsydelse. Faldet er på 1 pct. og svarer til, at der er 25 personer Udvikling i personer på ledighedsydelse, i fleksjob og på førtidspension. Jan apr. 215, Hjørring færre på ledighedsydelse. Til sammenligning er der i resten af regionen sket et fald på 18 pct Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Modsat har der været en stigning i personer på fleksjobydelse. Stigning er på 16 pct. svarende til 135 personer. Det er på niveau med stigningen i resten af regionen, som også er på 16 pct. Antallet af personer på førtidspension er faldet med 9 pct. svarende til 285 færre personer. I Region Nordjylland har der været et fald på 8 pct. Tilgang til førtidspension Tilgang til førtidspension i en given måned viser tilgangen i den valgte måned samt de 11 forudgående måneder, dvs. for et helt år. I perioden januar 213-juni 214 er der sket et meget markant fald i tilgangen til førtidspension på 85 pct. Fra juni 214 og frem mod april 215 stiger tilgangen lidt igen, men fra januar 213 til april 215 er der alligevel sket et fald på 77 pct. I Region Nordjylland har der i samme periode været et fald på 7 pct. Tilgang til førtidspension. Jan apr Hjørring Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Førtidspensionsreformen har haft meget fokus på under og over 4 åriges tilgang til førtidspension. Tilgangen til førtidspension for de under 4-årige er faldet fra januar 213 til maj 214. Herefter er der igen en lille stigning i tilgangen for borgere under 4 år, og i perioden maj 214-april 215 fik 19 personer i denne gruppe tilkendt førtidspension. 11

12 Udvikling i tilgangen til førtidspension under og over 4 år. Hjørring Kommune. Jan Apr. 215 Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Udviklingen for borgere over 4 år følger samme mønster, men på et højere niveau. Tilgangen falder fra januar 213 til juni 214, hvorefter den igen stiger lidt. I perioden maj 214- april 215 fik 39 borgere i denne gruppe tilkendt førtidspension. Overordnet set er effekterne af reformen af førtidspensionen tydelige i Hjørring Kommune. u. 4 o. 4 Virksomhedskontakt I 3. kvartal 214 havde 34,7 pct. af virksomhederne i Hjørring Kommune et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 31,7 pct. af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Hjørring Kommune og 7,1 pct. af virksomhederne havde et samarbejde med andre jobcentre. Det betyder, at Hjørring Kommune selv varetog størstedelen af kontakten til virksomhederne i kommunen. 45, 4, 35, 3, 25, 2, 15, 1, 5,, 4,8 Samarbejdsgrad i alt - Andel af virksomhedskontakter i kommunen, pct. Nordjylland. 3. kv ,7 33,9 32,5 32,3 31,4 31,4 29,7 29,5 29,1 28,4 27,6 Samarbejdsgraden i Hjørring Kommune er over gennemsnittet for hele Nordjylland, hvor 31,4 pct. af virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet i 3. kvartal ,1 Virksomhedsrettede tilbud til langtidsforsørgede 6, 5, 4, 3, 2, 1,, 28,9 Andel langtidsforsørgede med virksomhedsrettet tilbud i de seneste 6 måneder, pct. Alle ydelser, Nordjylland. Dec , 27,1 33,8 37,5 33,9 38,2 28,9 pct. af de langtidsforsørgede har modtaget et virksomhedsrettet tilbud. 28,5 5,2 4,9 27,8 42,1 I december 214 havde 33,9 pct. af de langtidsforsørgede i Hjørring Kommune modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder. Langtidsforsørgede er her defineret ved at have modtaget sammenhængende offentlig forsørgelse i mindst 3 år. Andelen, som har modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder, er højere i Hjørring Kommune end i Region Nordjylland, hvor 12

13 Strukturelle udfordringer i Nordjylland Som det er blevet fremhævet i det foregående, modsvares det store fald i beskæftigelsen i årene efter 28 ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden. Mens det på kort sigt kan være tilfredsstillende, at færre bliver ledige, er udviklingen på sigt bekymrende, da den først og fremmest skyldes en betydelig afgang fra arbejdsstyrken. Ændringen er af strukturel karakter, og vil også have stor betydning for udviklingen på arbejdsmarkedet fremadrettet. Derfor præsenteres i det følgende nogle grafer, der illustrerer udfordringerne på RAR-niveau. Arbejdsstyrken bliver mindre i Nordjylland Som det fremgår af grafen, nåede arbejdsstyrken i sidste halvdel af 198 erne et niveau på omkring 36.. Herefter begyndte den imidlertid at falde, og fraset små udsving faldt den frem til 25, hvor der var en kortvarig stigning frem mod 27. Herefter faldt den markant, og i 213 var den nordjyske arbejdsstyrke reduceret til individer. På kort sigt er udviklingen ikke problematisk, da beskæftigelsen er faldet tilsvarende, men det bemærkes, at beskæftigelsen i lange perioder fra slutningen af 198 erne og frem til 28 har ligget over de godt 27., som er arbejdsstyrkens aktuelle niveau. Det betyder, kort sagt, at arbejdsstyrkens størrelse i sig selv forhindrer, at Nordjylland igen kan nå de høje beskæftigelsesniveauer fra før krisen. Sammenlignes Nordjylland med RAR-områderne Øst og Vest, fremgår det, at arbejdsstyrken er mindsket mere i Nord end i Vest og markant mere end i Øst. Det ses ligeledes, at afgangen fra arbejdsstyrken begyndte tidligere i Nord, samt at tilgangen til arbejdsstyrken i den seneste højkonjunktur var mindre i Nord. 13

14 Udviklingstræk efter 28 Som det fremgår af ovenstående, hvor arbejdsstyrke og beskæftigelse vurderes fra 198 og frem, er det særligt perioden efter 27/28, at der sker et markant fald i arbejdsstyrken. I perioden faldt beskæftigelsen i Nordjylland med personer. Stigningen i arbejdsløsheden er imidlertid markant mindre end antallet af mistede arbejdspladser. Således steg arbejdsløsheden kun med personer. Til gengæld var der i samme periode personer, som forlod arbejdsstyrken. Det fremgår ligeledes af figuren, at stigningen i antallet af borgere uden for arbejdsstyrken er mindre end faldet i arbejdsstyrken. Dette skyldes, at der i perioden er blevet 4.44 færre borgere i den erhvervsaktive alder. Endelig er udviklingen i perioden isoleret i figuren. De røde søjler viser, at udviklingstendenserne, der gælder for hele perioden, er mindre udtalte i , hvilket tyder på en begyndende stabilisering. Dog bemærkes det, at udviklingens retning i er den samme som for perioden Således var der i fortsat faldende beskæftigelse, faldende arbejdsstyrke, flere uden for arbejdsstyrken og negativ udvikling i antallet af borgere i den erhvervsaktive alder. Derimod falder arbejdsløsheden, men som det ses, skyldes det et endnu større fald i arbejdsstyrken. Fremadrettet er det en udfordring for Nordjylland, at arbejdsstyrken er blevet kraftigt reduceret efter krisen. Hvis de høje beskæftigelsesniveauer fra før krisen skal genetableres, skal arbejdsstyrken vokse. Der er mange forskellige forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse. Eksempelvis har flere personer de senere år valgt at uddanne sig i en periode, hvor beskæftigelsesmulighederne har været relativt dårlige. Disse personer vil formodentlig indtræde i arbejdsstyrken igen, når deres arbejdskraft efterspørges og mange af dem vil gøre det med styrkede kompetencer. Andre forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse, tager længere tid at ændre på. Derfor er det vigtigt at have fokus herpå også selvom ledighed aktuelt er et stort problem i mange kommuner. 14

15 15