RAR-Notat Vestjylland 2015

Transkript

1 RAR-Notat Vestjylland 215

2 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden steg. I Vestjylland stabiliserede beskæftigelse og ledighed sig efter 29. Efterfølgende har beskæftigelsen fortsat været svagt faldende, mens ledigheden ligeledes er faldet i de senere år, og nogle brancher har i dag et lavt ledighedsniveau. Antallet af langtidsledige er ligeledes faldende. På længere sigt medfører den demografiske udvikling, at de erhvervsaktives andel af befolkningen falder i Vestjylland. Samme tendens gør sig gældende på landsplan. Fremtidige udfordringer for Vestjylland er derfor at skabe vækst i beskæftigelsen, samtidig med at tendensen til afgang i arbejdsstyrken modvirkes. Befolkningen bliver ældre I 215 bor der personer i Vestjylland. Fremskrevet forventes Befolkning efter alder i 21, 215 og fremskrevet til 24. RAR Vest 5. befolkningstallet at stige til i 24. Samtidig sker der en forskydning i aldersgrupperne Således forventes et lille fald i 2. aldersgruppen -18 år på 3,5 pct., 59,8% 58,4% 57,3% 54,2% 5,8% mens der bliver væsentligt færre borgere i alderen år, hvor år faldet forventes at være på 11, år pct. Den væsentligste ændring -18 år forventes dog i aldersgruppen 66+ Kilde: Danmarks statistik, statistikbanken, FOLK1; FRKM115; FRLD115 år, hvor antallet af borgere forventes at stige med 51,2 pct. Der bliver således færre borgere i den erhvervsaktive alder, mens antallet af ældre borgere stiger markant. Det bør imidlertid erindres, at tilbagetrækningsalderen må formodes at stige fremadrettet som følge af tilbagetrækningsreformen. Arbejdsmarkedet De to brancher, som beskæftiger flest personer i Vestjylland, er offentlig service (34 pct.) og privat service (34 pct.). Beskæftigelsesandelen inden for offentlig service er lavere end i Region Midt (36 pct.) og på 5% 45% 4% 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% % 6% 3% 4% Landbrug, skovbrug, fiskeri og råstofindvinding Kilde: Statistikbanken, RAS31 Brancher fordelt på hovedområder,. RAR Vest, Region Midt og hele landet 19% 14% 11% Industri Forsyning og renovation 1% 1% 1% 6% 6% 6% 43% 4% 36% 37% 34% 34% Bygge og anlæg Privat service Offentlig service Vestjylland Region Midt landsplan (37 pct.). Inden for privat service er beskæftigelsesandelen i Vestjylland væsentligt lavere end i Region Midt (4 pct.) og på landsplan (43 pct.). Beskæftigelsesandelen inden for bygge og anlæg (6 pct.) samt forsyning og renovation (1 pct.) er på niveau med Region Midt/hele landet, mens der er en betydeligt højere andel af vestjyder, som er beskæftiget inden for industrien (19 pct.) samt landbrug, 2

3 skovbrug, fiskeri og råstofindvinding (6 pct.). Færre arbejdspladser de seneste år I var der arbejdspladser i Vestjylland, mens det tilsvarende tal i 28 var Antallet af arbejdspladser er således faldet med 9 pct. I Region Midt og på landsplan er antallet af arbejdspladser i samme periode faldet med 6 pct. I Vestjylland var den største tilbagegang i perioden 28-29, hvor antallet af arbejdspladser blev reduceret med 6 pct. Fra 29 til har der været et mindre fald fra år til år. Udvikling i beskæftigelsen i Vestjylland, fordelt på brancher, 28- Antal arbejdspladser Udvikling 28- RAR Vestjylland Antal Pct. Midt DK Landbrug, skovbrug og fiskeri % -6% -7% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % -22% -24% Bygge og anlæg % -17% -19% Handel og transport mv % -5% -5% Information og kommunikation % 3% -2% Finansiering og forsikring % -13% -11% Ejendomshandel og udlejning % 11% 9% Erhvervsservice % -3% -2% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 2% 2% Kultur, fritid og anden service % 2% 1% Uoplyst aktivitet % -46% -67% I alt % -6% -6% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND11 Fordelt på brancher er det først og fremmest inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, at arbejdspladser er gået tabt. Der har således været en tilbagegang på arbejdspladser svarende til en reduktion på 23 pct. Der er ligeledes mistet mange arbejdspladser inden for bygge og anlæg samt handel og transport mv. begge områder har haft en tilbagegang tæt på 3. arbejdspladser. Eneste branche med væsentlig beskæftigelsesfremgang er ejendomshandel og udlejning, hvor beskæftigelsen er steget 11 pct. svarende til 316 arbejdspladser. Offentlig administration, undervisning og sundhed har haft en beskæftigelsesfremgang på 1 pct. svarende til 495 arbejdspladser. Overordnet set har nedgangen i beskæftigelse været større i Vestjylland. Dette skyldes i høj grad, at industrien, som er hårdt ramt over hele landet, har en relativt stor andel af beskæftigelsen i Vestjylland. Beskæftigelse og ledighed Fald i beskæftigelsen I perioden steg beskæftigelsen både blandt beskæftigede med bopæl i Vestjylland og blandt beskæftigede med arbejdssted i Vestjylland. Herefter faldt beskæftigelsen markant. I 29 var der således 6 pct. færre beskæftigede end i 28 inden for begge grupper. Fra 29 til er beskæftigelsen fortsat faldet om Udviklingen i beskæftigelsen efter arbejdssted og bopæl, 26-, Vestjylland Beskæftigede med arbejdssted i Vestjylland Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, RASA1, RAS31, RASB1 og RAS32 Beskæftigede med bopæl i Vestjylland 3

4 27M1 27M4 27M7 27M1 28M1 28M4 28M7 28M1 29M1 29M4 29M7 29M1 21M1 21M4 21M7 21M1 211M1 211M4 211M7 211M1 212M1 212M4 212M7 212M1 M1 M4 M7 M1 214M1 214M4 214M7 214M1 215M1 215M4 215M7 RAR Notat - VEST end ikke så kraftigt. Set over hele perioden 26- er beskæftigelsen faldet 5,9 pct. for beskæftigede med arbejdssted i Vestjylland og 6,2 pct. for beskæftigede med bopæl i Vestjylland. Fra toppen i 28 og frem til er beskæftigelsen faldet med 8,8 pct. for begge grupper. Faldende ledighed Fuldtidsledige (forløbige), Jan 27 - Jul 215, Vestjylland, Midtjylland og hele landet. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, AUP1 Vestjylland Midtjylland Hele landet I perioden januar 27 til juli 28 falder ledigheden i Vestjylland fra 3,3 pct. til 1,4 pct. Den tilsvarende udvikling på landsplan er et fald fra 4,6 pct. til 2,1 pct., og der sker således en tilnærmning af ledighedsniveauerne. Fra juli 28 til februar 21 stiger ledigheden til 6,8 pct. i Vestjylland og 6,6 pct. på landplan. Niveauet i Region Midt er 6,3 pct. Herefter, frem mod 212, falder ledigheden i Vestjylland mens den er stabil på landsplan. Fra 212 og frem til 215 falder ledigheden også på landsplan, men ikke så kraftigt som i Vestjylland. Som følge heraf var ledigheden i Vestjylland (3,1 pct.) i juli 215 lavere end i Region Midt (3,7 pct.) og på landsplan (4,2 pct.). Den største gruppe af ledige blandt de forsikrede i Vestjylland er, i april 215, medlemmer af 3F med fuldtidsledige og en ledighedsprocent på 6,5 pct. Næststørste gruppe er medlemmer af Krifa med 929 fuldtidsledige svarende til en ledighedsprocent på 4,9 pct. Herefter følgerer HK med 687 ledige medlemmer og en ledighedsprocent på 4,6 pct. Øvrige faggrupper med relativt høj ledighedsprocent er Teknikere (6,3 pct.), Byggefagenes a-kasse (6,2 pct.) og NNF (5,8 pct.). Antal ledige fordelt på a-kasser i Vestjylland i april 214 og april Kilde: Danmarks statistik, statistikbanken, AUF1 Apr 214 Apr 215 Flere a-kasser i Vestjylland har relativt få ledige, og et lavt ledighedsniveau. Laveste niveau har Lærere (DLF- A) med,6 pct., Danske Sundhedsorganisationer (1,3 pct.) og El-faget med 1,7 pct. Gruppen af ikke-forsikrede ledige i Vestjylland er relativt stor, idet der i april 215 var 1.4 ikke-forsikrede ledige. 4

5 Langtidsledighed I perioden januar til december 214 er langtidsledigheden faldet i Vestjylland såvel som på landsplan Udvikling i langtidsledighed Jan. - dec RAR Vest og hele landet I Vestjylland er antallet af langtidsledige faldet fra i januar til i december 214. Det er et fald på personer svarende til 44 pct. På landsplan er langtidsledigheden i samme periode faldet med 27 pct. 5 Langtidsledigheden er reduceret for alle aldersgrupper i Vestjylland. Største relative fald er for de årige, hvor Vestjylland Hele landet antallet af langtidsledige er reduceret fra 4 personer til. I de øvrige andersgrupper er langtidsledigheden faldet mellem 31 pct. og 55 pct. Eneste undtagelse er de 6-64 årige, hvor der er blevet 19 færre langtidsledige svarende til et beskedent fald på 13 pct. 1. Som der er redegjort for i ovenstående, bliver befolkningen i Vestjylland ældre i de kommende år. Derfor er det vigtigt, at også de 6+ årige bevarer en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, og at landtidsledigheden for denne aldersgruppe reduceres mest muligt. Udvikling i arbejdsstyrken Som det fremgår af ovenstående modsvares den faldende beskæftigelse ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden, og efter 29/21 falder både ledigheden og beskæftigelsen. Dette skyldes i væsentligt omfang udviklingen i arbejdsstyrken, som bliver mindre i perioden. Det der kendetegner arbejdsstyrken i Vestjylland er et jævnt fald fra Udviklingen i arbejdsstyrken, 28-, Vestjylland 235. personer i 28 til personer i. Det er et fald på 7,1 pct Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, RAS21 5

6 Jan 212 Feb 212 Mar 212 Apr 212 Maj 212 Jun 212 Jul 212 Aug 212 Sep 212 Okt 212 Nov 212 Dec 212 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 RAR Notat - VEST Der skabes stadig jobs Jobomsætning er her defineret som en situation, hvor en person ansættes i en virksomhed, som ikke har udbetalt løn til vedkommende minimum 2 måneder forud for ansættelsen. Jobomsætningen registres, når personen har været i beskæftigelse i minimum 2 måneder i træk med en beskæftigelsesgrad på minimum 4 timer månedligt Udvikling i jobomsætning samt job slået op på Jobnet. Jan Feb Vestjylland Figuren viser, at jobomsætningen ikke Jobomsætning Stillinger på Jobnet ændrer sig væsentligt gennem perioden januar 212-februar 215. Jobomsætningen afspejler meget godt de sæsonudsving, der er i brancherne i Vestjylland, hvilket betyder, at jobomsætningen er størst i løbet af foråret og sommeren og lavest i løbet af vinteren. 6

7 Personer på offentlig forsørgelse De seneste år har været præget af reformer, der har omhandlet stort set alle ydelser i jobcentret. Samlet set står Vestjylland med et lille fald i antallet af borgere på offentlige forsørgelsesydelser. Udfordringerne ligger i indsatsen i de enkelte ydelsesgrupper. Blandt andet har Vestjylland en stor andel af kontanthjælpsog uddannelseshjælpsmodtagere, der er visiteret aktivitetsparate. Det er vigtigt at gøre en særlig indsats for at forhindre, at unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. Erfaringer viser, at unge, der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, ofte har vanskeligere ved at få en uddannelse og en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, og set i lyset af befolkningsfremskrivningen er det vigtigt, at en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder er i beskæftigelse. Fald i personer på offentlige ydelser det seneste år Fra december til december 214 er antallet af personer, som modtager offentlige ydelser, reduceret med 2 pct. i Vestjylland, hvilket er 1 procentpoint mindre end på landsplan. Pr. december 214 er der modtagere af offentlige forsørgelsesydelser i Vestjylland. Oversigt over offentlige ydelser. Dec. - dec RAR Vestjylland Dec Dec 214 Udvikling Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef. Antal fuldtids- Fuldtidsp. i pct. af bef. Udvikling i Udvikling år personer år antal i pct. Udvikling DK Ydelsesgrupper i alt , , % -3% A-dagpenge 6.7 2, , % -8% Særlig uddannelsesydelse 754,3, % -1% Arbejdsmarkedsydelse.. 565,2... Kontanthjælp* , ,1 96 2% % Uddannelseshjælp** , , % -3% Revalidering 693,3 573, % -1% Forrevalidering 83, 34, % -17% Sygedagpenge , , % -3% Jobafklaringsforløb.. 36,1... Ressourceforløb 177,1 889, % 329% Ledighedsydelse 1.499, , % -4% Fleksjob , , % 7% Førtidspension , , % -4% * Kontanthjælp er perioden jan dec. 214 ** Uddannelseshjælp er perioden jan dec. 214 Over en tredjedel af disse er førtidspensionister, mens der er sygedagpengemodtagere, i fleksjob, kontanthjælpsmodtagere og modtagere af a-dagpenge. Der er sket fald i stort set alle ydelsesgrupper med undtagelse af kontanthjælp, ressourceforløb og fleksjob. Udviklingen i Vestjylland følger i store træk udviklingen på landsplan. A-dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere I januar var der modtagere af a-dagpenge i Vestjylland. Dette tal faldt til i august samme år. Herefter steg antallet igen til i februar 214 for så efterfølgende at falde til 5.16 i juli 214. Fra juli 214 til december samme år steg antallet til Set over hele perioden, januar -december 214, faldt antallet af dagpengemodtagere med 44 pct. I samme periode faldt antallet af dagpengemodtagere på landsplan med 34 pct Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Udvikling i a-dagpenge-, særlig uddannelsesydelse-, og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere. Jan - dec Vestjylland A-dagpenge Særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsydelse 7

8 Antallet af dagpengemodtagere er faldet mellem 35 og 53 pct. for alle aldersgrupper med undtagelse af de 6-64 årige, hvor faldet kun er på 22 pct. I januar var 15 borgere modtagere af særlig uddannelsesydelse. Et år senere, januar 214, var dette tal steget til 754, mens 1 personer modtog arbejdsmarkedsydelse. Fra januar 214 til december 214 faldt antallet af borgere, som modtog særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse, til 565, hvilket er et fald på 26 pct. Kontanthjælp og uddannelseshjælp I april 215 er der fuldtidspersoner på kontanthjælp eller uddannelseshjælp i Vestjylland. Der er 1. Udvikling i kontanthjælps-, og uddannelseshjælpsmodtagere. Jan - apr Vestjylland kontanthjælpsmodtagere og 3.11 modtagere af uddannelseshjælp Samlet set har der, siden januar, været et fald på 9 pct. i personer på kontanthjælp eller uddannelseshjælp. I samme periode er det tilsvarende tal på landsplan en stigning på 7 pct. Det markante fald i kontanthjælpsmodtager fra december Kontanthjælp Uddannelseshjælp til januar 214 skyldes, at unge under 3 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er blevet re-visiteret til uddannelseshjælp. Kontanthjælp Ud af de kontanthjælpsmodtagere i Vestjylland er 21 pct. visiteret jobparate, mens 79 pct. er visiteret aktivitetsparate. De tilsvarende tal for hele landet er 26 pct. og 74 pct. Af de fuldtidspersoner på kontanthjælp er der 761, som er under 3 år. De har en erhvervskompetencegivende uddannelse og visiteres derfor ikke til uddannelseshjælp. 84 pct. af disse unge er visiteret aktivitetsparate, mens kun 16 pct. er jobparate. 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 67% 33% Kilde: Jobindsats.dk Kontanthjælpsmodtagere fordelt på visitationskategori. Jobcentre i Vestjylland, Midtjylland og hele landet. April % 27% 8% 81% 82% 84% 85% 86% 2% 19% 18% 16% 15% 14% 79% 79% 21% 21% Jobparat 74% 26% Aktivitetsparat 8

9 Uddannelseshjælp 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 61% 29% 1% Modtagere af uddannelseshjælp fordelt på visitationskategori. Jobcentre i Vestjylland, Midtjylland og hele landet. April % 23% 51% 44% 5% 4% 63% 26% 55% 37% 11% 8% 23% 77% % 38% 36% 25% 6% 56% 6% 56% 31% 36% 31% 36% 9% 8% 9% 8% I april 215 modtager 3.11 personer uddannelseshjælp i Vestjylland. Heraf er 8 pct. visiteret åbenlyst uddannelsesparate. 36 pct. er visiteret uddannelsesparate, mens 56 pct. er visiteret aktivitetsparate. Den vestjyske fordeling på de tre visitationskategorier er identisk med fordelingen på landsplan. Kilde: Jobindsats.dk Åbenlys uddannelsesparat Uddannelsesparat Aktivitetsparat Størstedelen af de unge, som modtager uddannelseshjælp, er i alderen 2-24 år. Det gælder for 49 pct. Næststørste gruppe er de årige, der udgør 3 pct., mens 21 pct. er i alderen år. Flere unge skal have en uddannelse Andelen af unge modtagere af a- dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller særlig uddannelsesydelse/ arbejdsmarkedsydelse, som i perioden begynder på uddannelse (ministermålet), var i august, i Vestjylland, på 8,2 pct. Det ligger lidt under gennemsnittet for hele landet, der er på 8,4 pct. 14, 12, 1, 8, 6, 4, 2,, 11, Andel personer, som begynder på uddannelse og i beskæftigelse, pct., Vestjylland, Midtjylland samt hele landet, aug ,8 9,3 8,7 8,3 8,6 8,8 8,2 8, 7,7 7,4 11,9 6,9 8,3 4,3 7,6 8,2 8,5 9,8 9,2 9,3 8,4 Andelen af unge, der går i beskæftigelse, er på 8,5 pct., hvilket også er under gennemsnittet for hele landet, der er på 9,3 pct. Uddannelse Beskæftigelse 9

10 Sygedagpenge Udvikling i sygedagpengemodtagere fordelt på visitationkategori. Jan. - dec Vestjylland Antallet af sygedagpengemodtagere er faldet fra i januar til i december 214. Det er et fald på 377 fuldtidspersoner svarende til 5,5 pct. Faldet er mindre end på landsplan, hvor der er blevet 8,4 pct. færre sygedagpengemodtagere. 5 Jan Feb Kilde: Jobindsats.dk Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Match 1: Jobklar Match 2: Indsatsklar Match 3: Midlertidig passiv Uoplyst Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Det største fald er sket inden for kategorien uoplyst, hvor antallet er faldet med 16 pct. Inden for kategorierne match 1: jobklar og match 3: midlertidigt passiv er der blevet 14 pct. færre, mens der har været en stigning i kategorien match 2: indsatsklar på 13 pct. Revalidering, forrevalidering, jobafklaringsforløb og ressourceforløb Fra januar til april 215 falder antallet af borgere, som modtager 1.4 revalideringsydelse, fra 796 til svarende til et fald på 34 pct. Tilsvarende 1. falder antallet af borgere, som modtager 8 forrevalidering, fra 115 i januar til 25 6 i april 215 et fald på 78 pct. 4 Udvikling i personer på revalidering, forrevalidering, i jobafklaringsforløb og ressourceforløb. Jan - april Vestjylland 2 Siden maj er der sket en konstant stigning i antallet af personer i ressourceforløb. Da førtidspensionsreformen trådte i kraft fortsatte denne vækst, og i april 215 var der personer i ressourceforløb. Revalidering Forrevalidering Jobafklaringsforløb Ressourceforløb Ligeledes er der med sygedagpengereformen givet mulighed for, at sygedagpengemodtagere kan overgå til jobafklaringsforløb, når de ikke kan få forlænget sygedagpengene efter de eksisterende forlængelsesmuligheder og fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. I juli 214 kom de første borgere i jobafklaringsforløb, og efterfølgende har der været en konstant stigning. I april 215 var der 57 personer i jobafklaringsforløb. 1

11 Jan 212 Feb 212 Mar 212 Apr 212 Maj 212 Jun 212 Jul 212 Aug 212 Sep 212 Okt 212 Nov 212 Dec 212 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 Apr 215 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 Apr 215 RAR Notat - VEST Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension Fra januar til april 215 har der været et fald i antallet af personer på ledighedsydelse. Faldet er på 21 pct. og svarer til, at der er 338 personer Udvikling i personer på ledighedsydelse, i fleksjob og på førtidspension. Jan - apr. 215, Vestjylland færre på ledighedsydelse. Til sammenligning har der på landsplan været et fald på 15 pct Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Modsat har der været en stigning i personer på fleksjobydelse. Stigning er på 27 pct. svarende til 1.34 personer. Det er over niveauet for stigningen i resten af landet, som er på 15 pct. Antallet af personer på førtidspension er faldet med 6 pct. svarende til 1.25 færre personer. I hele landet har der været et fald på 9 pct. Tilgang til førtidspension Tilgang til førtidspension i en given måned viser tilgangen i den valgte måned samt de 11 forudgående måneder, dvs. for et helt år Tilgang til førtidspension. Jan apr Vestjylland Fra januar til december 212 er tilgangen til 8 førtidspension forholdsvis stabil. Herefter 6 falder tilgangen markant. I perioden januar 4 -april 214 reduceres tilgangen med 63 2 pct. Herefter stiger tilgangen lidt igen frem mod august 215. Set over hele perioden fra indfasningen af førtidspensionsreformen Kilde: Jobindsats.dk januar og frem til august 215 falder tilgangen med 45 pct. Det tilsvarende tal for hele landet er et fald i tilgangen på 54 pct. 1. Førtidspensionsreformen har haft meget fokus på under og over 4 åriges tilgang til førtidspension. Tilgangen til førtidspension for de under 4-årige er faldet markant fra januar til april 214. Herefter er der, frem mod april 215, igen en lille stigning i tilgangen for borgere under 4 år. I hele perioden, januar -april 215 reduceres tilgangen med 66 pct. 11

12 Jan 212 Feb 212 Mar 212 Apr 212 Maj 212 Jun 212 Jul 212 Aug 212 Sep 212 Okt 212 Nov 212 Dec 212 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 Apr 215 RAR Notat - VEST Udvikling i tilgangen til førtidspension under og over 4 år. Vestjylland. Jan Apr. 215 Udviklingen for borgere over 4 år følger samme mønster, men på et højere niveau. Tilgangen falder fra januar til februar 214, hvorefter den igen stiger lidt. I hele perioden januar -april 215 reduceres tilgangen med 36 pct. Overordnet set er effekterne af reformen af førtidspensionen tydelige i Vestjylland. 2 Kilde: Jobindsats.dk u. 4 år o. 4 år Virksomhedskontakt I 3. kvartal 214 havde 31,7 pct. af virksomhederne i Vestjylland et samarbejde med beskæftigelsessystemet. Samarbejdsgraden varierer kun lidt blandt de vestjyske kommuner. 4, 35, 3, 25, 34,5 Samarbejsgrad i alt - Andel af virksomhedskontakter i kommunen, pct. Vestjylland. Jan-mar ,2 32,4 32,1 31,3 31,1 3,4 29,9 31,7 31,2 27,1 2, Samarbejdsgraden i Vestjylland er over gennemsnittet for hele landet, hvor 27,1 pct. af virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet i 3. kvartal , 1, 5,, Virksomhedsrettede tilbud til langtidsforsørgede I december 214 havde 35,5 pct. af de langtidsforsørgede i Vestjylland modtaget et virksomhedsrettet 45, 4, 35, 3, 25, 2, 15, 1, 5,, 42,2 Andel langtidsforsørgede med virksomhedsrettet tilbud i de seneste 6 måneder, pct. Alle ydelser, Vestjylland. Dec ,5 38,9 38,8 37,8 35,4 33,1 28,9 35,5 3,3 26,4 tilbud inden for de seneste 6 måneder. Langtidsforsørgede er her defineret ved at have modtaget sammenhængende offentlig forsørgelse i mindst 3 år. Andelen, som har modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder, er højere i Vestjylland end i hele landet, hvor andelen er 26,4 pct. 12

13 Strukturelle udfordringer i Vestjylland Som det er blevet fremhævet i det foregående, modsvares det store fald i beskæftigelsen i årene efter 28 ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden. Mens det på kort sigt kan være tilfredsstillende, at færre bliver ledige, er udviklingen på sigt bekymrende, da den først og fremmest skyldes en betydelig afgang fra arbejdsstyrken. Ændringen er af strukturel karakter, og vil også have stor betydning for udviklingen på arbejdsmarkedet fremadrettet. Derfor præsenteres i det følgende nogle grafer, der illustrerer udfordringerne på RAR-niveau. Arbejdsstyrken bliver mindre i Vestjylland Som det fremgår af grafen, nåede arbejdsstyrken i sidste halvdel af 198 erne et niveau på omkring 22.. Dette niveau blev, med små udsving, fastholdt frem til 28. Herefter faldt arbejdsstyrken frem mod med ca. 2. personer til et niveau omkring 2.. På kort sigt er udviklingen ikke problematisk, da beskæftigelsen er faldet tilsvarende, men det bemærkes, at beskæftigelsen i en meget lang periode fra 1985 til 28 har ligget over 2. og dermed over arbejdsstyrkens aktuelle niveau. Det betyder, kort sagt, at arbejdsstyrkens størrelse i sig selv forhindrer, at Vestjylland igen kan nå de høje beskæftigelsesniveauer fra før krisen. Sammenlignes Vestjylland med RAR-områderne Nord og Øst, er det tydeligt, at førstnævnte i vid udstrækning står over for samme udfordringer, om end afgang fra arbejdsstyrken startede allerede i starten af 199 erne. Derimod er udviklingen i Øst mere gunstig. Også Øst oplevede en nedgang i arbejdsstyrken efter 28, men den var mindre markant, og faldet i arbejdsstyrken synes at være næsten stoppet. 13

14 Udviklingstræk efter 28 Som det fremgår af ovenstående, hvor arbejdsstyrke og beskæftigelse vurderes fra 198 og frem, er det særligt i perioden efter 28, at der sker et markant fald i arbejdsstyrken. I perioden 28- mistede Vestjylland arbejdspladser, mens det tilsvarende tal i Østjylland var tæt på det samme Der er imidlertid stor forskel på, hvad der sker med de personer, der mister deres job. I Vestjylland steg arbejdsløsheden med personer, mens hele personer forlod arbejdsstyrken. I Østjylland steg arbejdsløsheden med 8.748, mens personer forlod arbejdsstyrken. Der er således en klar tendens til, at vestjyder, som mister beskæftigelse, i langt højere grad udtræder af arbejdsstyrken. Det fremgår ligeledes af figurerne, at stigningen i antallet af borgere uden for arbejdsstyrken er mindre end faldet i arbejdsstyrken. Dette skyldes, at Vestjylland har haft en nedgang i befolkningen i den erhvervsaktive alder på individer. Til sammenligning har Østjylland oplevet en tilvækst i befolkningen i den erhvervsaktive alder på personer. Endelig er udviklingen i perioden 212- isoleret i de to figurer. For Vestjylland viser de røde søjler, at udviklingstendenserne, der gælder for hele perioden, er mindre udtalte i 212-, hvilket tyder på en begyndende stabilisering. Dog bemærkes det, at udviklingens retning i 212- er den samme som for perioden 28-. Således er der fortsat faldende beskæftigelse, faldende arbejdsstyrke, flere uden for arbejdsstyrken og en nedgang i befolkningen i den erhvervsaktive alder. Derimod falder arbejdsløsheden, men som det ses, skyldes det et endnu større fald i arbejdsstyrken. Til sammenligning har Østjylland i 212- vendt udviklingen med hensyn til beskæftigelse, mens faldet i arbejdsstyrken er næsten bremset. Fremadrettet er det en udfordring for Vestjylland, at arbejdsstyrken er blevet kraftigt reduceret efter krisen. Hvis de høje beskæftigelsesniveauer fra før krisen skal genetableres, skal arbejdsstyrken vokse. Der er mange forskellige forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse. Eksempelvis har flere personer de senere år valgt at uddanne sig i en periode, hvor beskæftigelsesmulighederne har været relativt dårlige. Disse personer vil formodentlig indtræde i arbejdsstyrken igen, når deres arbejdskraft efterspørges og mange af dem vil gøre det med styrkede kompetencer. Andre forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse, tager længere tid at ændre på. Derfor er det vigtigt at have fokus herpå også selvom ledighed aktuelt er et stort problem i mange kommuner. 14

15 15