Kommunenotat. Lemvig Kommune

Transkript

1 Kommunenotat Lemvig Kommune 2015

2 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i Følgelig faldt beskæftigelsen og ledigheden steg. I Lemvig Kommune stabiliserede beskæftigelse og ledighed sig i perioden 2009/2010. Efterfølgende har beskæftigelsen fortsat været svagt faldende, mens ledigheden ligeledes er faldet i de senere år, og nogle brancher har i dag et meget lavt ledighedsniveau. Antallet af langtidsledige er ligeledes faldende. På længere sigt medfører den demografiske udvikling, at de erhvervsaktives andel af befolkningen falder i Lemvig Kommune. Samme tendens gør sig gældende på regionalt niveau og på landsplan. Fremtidige udfordringer for Lemvig Kommune er derfor at skabe vækst i beskæftigelsen, samtidig med at tendensen til afgang i arbejdsstyrken modvirkes. Befolkningen bliver ældre I 2015 bor der personer i Lemvig Kommune. Fremskrevet forventes befolkningstallet at falde til personer i I samme periode forventes en ændring i befolkningens alderssammensætning. Antallet af 0-18 årige samt årige forventes at falde med henholdsvis 23 pct. og 26 pct., mens aldersgruppen 66 år+ forventes af stige fra de nuværende til i 2040 svarende til en stigning på 37 pct. Det betyder samtidig, at de åriges andel af befolkningen falder fra de nuværende 56,5 pct. til 47,5 pct. i Samme tendens gør sig gældende i Region Midtjylland som sådan, hvor de åriges andel af befolkningen i dag udgør 60,7 pct. og forventes at falde til 53,9 pct. i Arbejdsmarkedet De to sektorer, der beskæftiger flest mennesker i Lemvig Kommune, er privat- og offentlig service med beskæftigelsesandele på henholdsvis 31 pct. og 30 pct. Det samme gør sig gældende for Region Midtjylland i øvrigt, hvor privat service beskæftiger 40 pct., og offentlig service beskæftiger 36 pct. Mens beskæftigelsesandelen inden for privat- og offentlig service er lavere i Lemvig Kommune end i Region Midtjylland som sådan, er der omvendt en større andel, der er beskæftiget inden for industrien i Lemvig Kommune. Det gælder således for 20 pct. mod 14 pct. i Region Midtjylland. Beskæftigelsesandelen inden for land- og skovbrug, fiskeri og råstofindvinding er ligeledes højere i Lemvig Kommune, hvor 12 pct. er beskæftiget inden for denne branche, mens de tilsvarende tal for Region Midtjylland er 4 pct. Beskæftigelsesandelen inden for bygge og anlæg samt forsyning og renovation ligger tæt på det regionale niveau. 2

3 Brancheudvikling I 2013 var der arbejdspladser i Lemvig Kommune, mens det tilsvarende tal i 2008 var Antallet af arbejdspladser i kommunen er således faldet med 6 pct. I Region Midtjylland er antallet af arbejdspladser i samme periode ligeledes faldet med 6 pct. Faldet i antallet af arbejdspladser skyldes først og fremmest, at Lemvig Kommune, ligesom de øvrige kommuner i regionen, mistede mange arbejdspladser fra 2008 til Derudover mistede Lemvig Kommune et stort antal arbejdspladser fra 2011 til Der ses imidlertid en svag stigning i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2010, som ikke gør dig gældende for Region Midtjylland. Omvendt er der på regionalt niveau en svag stigning i antallet af arbejdspladser fra 2012 til 2013, som ikke genfindes i Lemvig Kommune, hvor der i samme periode var et svagt fald. Antal arbejdspladser i Lemvig fordelt på brancher fra 2008 til Antal arbejdspladser Udvikling Lemvig Antal Pct. Midtjylland Landbrug, skovbrug og fiskeri % -6% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % -22% Bygge og anlæg % -17% Handel og transport mv % -5% Information og kommunikation % 3% Finansiering og forsikring % -13% Ejendomshandel og udlejning % 11% Erhvervsservice % -3% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 2% Kultur, fritid og anden service % 2% Uoplyst aktivitet % -46% I alt % -6% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND101 Fordelt på brancher er det først og fremmest inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed samt offentlig administration, undervisning og sundhed at arbejdspladser er gået tabt med henholdsvis 276 og 172 mistede arbejdspladser. De største procentvise nedgange i beskæftigelse er inden for uoplyst aktivitet (-77 pct.) samt information og kommunikation (-22 pct.). Der er endvidere tre brancher, hvor beskæftigelsen har været stigende i perioden Disse er ejendomshandel og udlejning (11 pct.), erhvervsservice (8 pct.) samt kultur, fritid og anden service (1 pct.) samlet svarende til 65 arbejdspladser. Høj pendling I 2013 var der udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 24 pct. af de beskæftigede, som er bosiddende i Lemvig Kommune, pendler til arbejde i andre kommuner. Det højeste antal findes inden for offentlig administration, undervisning og sundhed, industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed samt handel og transport. Beskæftigede, arbejdspladser og pendling i Lemvig fordelt på brancher Andel arb.pladser besat med indpendlere Andel beskæftigede som pendler ud af Lemvig Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri % 9% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % 26% Bygge og anlæg % 22% Handel og transport mv % 23% Information og kommunikation % 32% Finansiering og forsikring % 17% Ejendomshandel og udlejning % 13% Erhvervsservice % 28% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 28% Kultur, fritid og anden service % 19% Uoplyst aktivitet % 21% I alt % 24% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND101 3

4 Samtidig er der af de ansatte på arbejdspladserne i Lemvig Kommune, som er indpendlere, hvilket svarer til, at 20 pct. af arbejdspladserne i Lemvig Kommune er besat med indpendlere. Der er relativt flest inden for offentlig administration, undervisning og sundhed, industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed samt handel og transport. Beskæftigelse og ledighed Fald i beskæftigelsen Beskæftigelsen er faldet både blandt beskæftigede med bopæl i Lemvig Kommune og blandt beskæftigede med arbejdssted i kommunen. Beskæftigelsen toppede for begge grupper i 2008, hvorefter den faldt frem mod Som illustreret ved grafernes stort set ens forløb har udviklingen for grupperne været næsten identisk. Dog er beskæftigelsen blandt de med bopæl i kommunen faldet mere end de med arbejdsplads i kommunen. Beskæftigelsen blandt beskæftigede med bopæl i kommunen er således faldet med 11 pct., mens beskæftigelsen blandt personer med arbejdssted i kommunen er faldet med 9 pct. Faldende ledighed I Lemvig Kommune begyndte ledigheden, som i resten af landet, at stige fra midten af Den toppede i februar 2010, hvor ledigheden i Lemvig Kommune nåede 6,5 pct., hvilket er lidt højere end i Region Midtjylland, hvor den var på 6,3 pct. Efterfølgende, frem mod 2015, er ledigheden faldet mere i Lemvig Kommune end i Region Midtjylland i øvrigt. I april 2015 var ledigheden i Lemvig Kommune således nede på 2,8 pct., mens den i Region Midtjylland var 4,1 pct. 4

5 I absolutte tal var der 268 ledige i Lemvig Kommune pr. april Den største gruppe udgøres af 3F-medlemmer, hvor der er 97 ledige svarende til en ledighedsprocent på 5,5 pct. Den højeste ledighedsprocent findes imidlertid blandt medlemmer af Byggefagenes a-kasse, som ligger på 12,1 pct. Øvrige faggrupper med relativt høj ledighed er medlemmer af Fødevareforbundet (NNF), blandt selvstændige samt medlemmer af Det Faglige Hus A- kasse. Endvidere er gruppen af ikkeforsikrede relativt stor med 34 ledige. Omvendt er der også a-kasser med et meget lavt ledighedsniveau herunder Akademikernes, Danske Sundhedsorganisationer (DSA) samt Lærere (DLF-A) som alle har en ledighedsprocent på under 1 pct. Frie Funktionærer (FFA), Funktionærer og Servicefag samt Journalistik, Kommunikation og Sprog har 0 pct. ledighed i Lemvig Kommune. Langtidsledighed Langtidsledigheden i Lemvig Kommune er relativt lav, og i takt med den faldende ledighed er også langtidsledigheden faldet markant fra 123 langtidsledige i januar 2013 til 51 i december Et fald på 59 pct. Tilsvarende er der i hele Region Midtjylland sket et fald på 32 pct. Faldet i langtidsledigheden i Lemvig Kommune er størst blandt de årige samt aldersgruppen år. Udvikling i arbejdsstyrken Som det fremgår af ovenstående modsvares den faldende beskæftigelse ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden, og efter 2009 falder ledigheden, selvom beskæftigelsen fortsat er faldende. Dette skyldes i væsentligt omfang udviklingen i arbejdsstyrken, som bliver mindre i perioden. Mest markant er faldet på 3 pct. fra 2008 til 2009 samt fra 2012 til I de mellemliggende år mindskes arbejdsstyrken mellem 1 pct. og 2 pct. årligt. I 2013 er arbejdsstyrken reduceret til individer. 5

6 Der skabes stadig jobs Jobomsætningen er her angivet som en situation, hvor en person har modtaget løn fra en virksomhed i minimum 2 måneder i træk med en beskæftigelsesgrad på minimum 25 pct. månedligt. Som det fremgår af figuren, er jobomsætningen stort set uændret gennem perioden. Variationen fra måned til måned er udtryk for sæsonudsving, idet jobomsætningen er størst i foråret og sommeren og lavest hen over vinteren. Figuren viser også udviklingen i antallet af stillingsopslag på Jobnet. Her er tendensen en svag stigning fra januar 2012 til februar

7 Personer på offentlig forsørgelse I Lemvig Kommune er antallet af borgere, som modtager offentlige ydelser, lidt lavere end i Region Midtjylland, og det seneste år har antallet været faldende. De senere år har også været præget af reformer, som har omhandlet stort set alle ydelser i jobcentret, hvilket har medført forskydninger i datamaterialet. Udfordringerne for Lemvig Kommune ligger i indsatsen i de enkelte ydelsesgrupper. Blandt andet har Lemvig Kommune, ligesom de øvrige kommuner i regionen, en stor andel af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, der er visiteret aktivitetsparate. Unge, der har en tidlig debut i kontanthjælpssystemet, har ofte vanskeligere ved at få en uddannelse og en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at gøre en særlig indsats for denne gruppe, hvilket også skal ses i lyset af befolkningsfremskrivningen, som understreger vigtigheden af, at borgere i den erhvervsaktive alder indtræder i arbejdsstyrken. Virksomhedskontakten i Lemvig Kommune er højere end det regionale gennemsnit, mens en relativt større del af de langtidsforsørgede i Lemvig Kommune ligeledes får et virksomhedsrettet tilbud. Fald i antallet af personer på offentlige ydelser det seneste år I december 2013 var fuldtidspersoner modtagere af offentlige ydelser i Lemvig Kommune. I december 2014 var dette tal faldet med 5 pct. til svarende til 19,7 pct. af kommunens årige. Til sammenligning var antallet i regionen faldet med 3 pct. Andelen af årige, der modtager offentlige ydelser i Lemvig Kommune, er lidt under regionsgennemsnittet på 20,3 pct. Oversigt over offentlige ydelser. Dec dec Lemvig Kommune Dec 2013 Dec 2014 Udvikling Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef år Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef år Udvikling i antal Udvikling i % Udvikling MJ Ydelsesgrupper i alt , , % -3% A-dagpenge 311 2, , % -12% Særlig uddannelsesydelse 35 0, Arbejdsmarkedsydelse ,1... Kontanthjælp 271 2, , % -34% Uddannelseshjælp 86 0,6 92 0,7 6 7% -3% Revalidering 38 0,3 33 0, % -13% Forrevalidering 1 0,0 1 0, % Sygedagpenge 323 2, ,4 0 0% -3% Jobafklaringsforløb ,1... Ressourceforløb 7 0,1 24 0, % 302% Ledighedsydelse 108 0,8 77 0, % -3% Fleksjob 259 1, , % 8% Førtidspension 925 6, , % -3% * Uddannelseshjælp er perioden jan dec Kilde: jobindsats.dk De største grupper, som modtager offentlige ydelser, er førtidspensionister samt modtagere af sygedagpenge og personer i fleksjob. Fra december 2013 til december 2014 har der været stor tilgang til fleksjobordning ligesom flere har påbegyndt et ressourceforløb. Modsat er antallet af dagpengemodtagere og personer på ledighedsydelse faldet væsentligt i takt med den faldende ledighed. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er ligeledes faldet markant, men dette skyldes, at omtrent en tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne fra januar 2014 flyttes fra kontanthjælp til uddannelseshjælp. De skitserede tendenser gør sig ligeledes gældende på regionalt niveau. 7

8 A-dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere Fra januar 2013 falder antallet af a-dagpengemodtagere frem mod august samme år. Herefter observeres en stigning varende til januar 2014, hvorefter antallet igen falder. I perioden junidecember 2014 er antallet a- dagpengemodtagere forholdsvis stabilt. Samme mønster genfindes i øvrigt på regionalt niveau. Antallet af modtagere af særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse stiger frem mod februar 2014, hvor 36 personer er modtagere af en af de to ydelser. Herefter falder antallet, og i december 2014 er der 11 modtagere af arbejdsmarkedsydelse. Det samlede antal modtagere af a- dagpenge og særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse faldt fra 505 personer i januar 2013 til 234 personer i december 2014 svarende til et fald på 54 pct. Kontanthjælp og uddannelseshjælp I januar 2013 var der 252 kontanthjælpsmodtagere i Lemvig Kommune, mens der i december samme år var 271. Kontanthjælpsreformen medførte et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere fra januar Følgelig blev antallet af kontanthjælpsmodtagere reduceret til 191 personer, mens 86 personer blev modtagere af uddannelseshjælp. Antallet af kontanthjælpsmodtagere falder efterfølgende med yderligere 7 pct. frem mod august 2014, hvorefter antallet stiger med 25 pct. frem mod april 2015, hvor 222 personer modtager kontanthjælp. For modtagere af uddannelseshjælp er der en stigning på 21 pct. i perioden januar 2014 til april 2015, hvor 104 personer er modtagere af uddannelseshjælp. Samlet set er der i april personer, som modtager en af de to ydelser, hvilket svarer til en stigning på 18 pct. siden januar Det tilsvarende tal for Region Midtjylland er en stigning på 2 pct. 8

9 Kontanthjælp - visitation Af de 222 kontanthjælpsmodtagere i Lemvig Kommune, april 2015, er 15 pct. visiteret jobparate, mens 85 pct. er aktivitetsparate. Andelen af jobparate er lavere end i Region Midtjylland, hvor 21 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er visiteret jobparate. 14 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i Lemvig Kommune er under 30 år. De unge i denne gruppe har en erhvervskompetencegivende uddannelse, da de ellers ville være visiteret til uddannelseshjælp, men det er kun 4 pct. af de unge i denne gruppe, der er visiteret jobparate. Uddannelseshjælp - visitation I april 2015 er der 104 unge, der modtager uddannelseshjælp. Heraf er 11 pct. visiteret som åbenlyst uddannelsesparat, hvilket er højere end både det regionale gennemsnit på 9 pct. og landsgennemsnittet på 7 pct. Omvendt er 26 pct. visiteret uddannelsesparat i Lemvig Kommune, hvilket er lavere end det regionale gennemsnit på 31 pct. Endelig er gruppen af aktivitetsparate relativt større i Lemvig Kommune med 63 pct. mod et regionalt gennemsnit på 60 pct. Aldersfordelingen blandt modtagere af uddannelseshjælp i Lemvig Kommune er lidt anderledes end den regionale og nationale fordeling. Andelen af unge mellem år, som modtager uddannelseshjælp, er relativt stor sammenlignet med resten af regionen og på landsplan. Således tilhører 24 pct. af de unge denne aldersgruppe mod 18 pct. i regionen og 17 pct. på landsplan. Andelen af unge mellem år er med sine 49 pct. på niveau med regionen og på landsplan, hvor den udgør 50 pct. Den ældste gruppe, de årige, udgør 27 pct. i Lemvig Kommune mod 33 pct. i regionen og 34 pct. på landsplan. 9

10 Flere unge skal have en uddannelse Andelen af unge modtagere af a-dagpenge, uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp eller uddannelseshjælp, som i løbet af en måned påbegynder uddannelse (ministermålet), var i september 2014 på 5,5 pct. mod 3,5 pct. i regionen og 4,2 pct. på landsplan. Af samme gruppe af unge var der i september ,5 pct., der kom i beskæftigelse. I Region Midtjylland var det tilsvarende tal 9,7 pct., mens det på landsplan var 9,4 pct. Sygedagpenge Antallet af sygedagpengemodtagere er faldet fra 325 personer i januar 2013 til 305 i marts Procentuelt et fald på 6 pct., hvilket er lavere end udviklingen i regionen, hvor faldet er på 14 pct. I Lemvig Kommune er der blevet færre sygedagpengemodtagere inden for visitationskategorien mach 1: jobklar (-54 pct.) samt match 3: midlertidig passiv (-11 pct.), mens der inden for kategorien match 2: indsatsklar samt uoplyst har været en stigning i antallet af sygedagpengemodtagere på henholdsvis 23 pct. og 625 pct. Særligt fra december 2014 er der en betydelig stigning i antallet inden for kategorien uoplyst, hvorimod antallet inden for kategorien match 2: indsatsklar falder. Dette er en effekt af indfasningen af sygedagpengereformen, som blandt andet muliggør, at kommunerne kan undlade at matchkategorisere borgere de første 8 uger af et sygdomsforløb. Revalidering, forrevalidering, jobafklaringsforløb og ressourceforløb I perioden januar 2013 til marts 2015 er antallet af personer på revalidering forholdsvis stabilt, dog med et udsving fra juni-august 2014, hvor antallet af personer på revalidering er nede på 31. I marts 2015 er antallet af personer igen nede på 32. Antallet af personer på forrevalidering ligger i hele perioden på 1-2 personer. Efter førtidspensionsreformens ikrafttræden er der sket en konstant stigning i antallet af borgere i ressourceforløb, således at antallet i marts 2015 er 29. Samme udvikling ses i forhold til jobafklaringsforløb, som blev indført med sygedagpengereformen, og i april 2015 er der 18 borgere i jobafklaringsforløb. 10

11 Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension Fra januar 2013 til marts 2015 falder antallet af borgere, der modtager ledighedsydelse, med 36 pct., mens det tilsvarende tal for regionen er et fald på 17 pct. Antallet af førtidspensionister falder i samme periode med 5 pct. i Lemvig Kommune, mens faldet i regionen er på 6 pct. Endelig stiger antallet af borgere i fleksjob med 42 pct., mens det tilsvarende tal for regionen er en stigning på 18 pct. Udviklingen afspejler implementeringen af førtidspensions- og fleksjobreformen. Tilgang til førtidspension I Lemvig Kommune ses en stigning i tilgangen til førtidspension fra januar 2012 til januar 2013, hvor førtidspensions- og fleksjobreformen træder i kraft. Herefter er der et markant fald frem mod februar 2014 i Lemvig Kommune falder tilgangen med 58 pct., mens faldet i Region Midtjylland fra januar 2013 til april 2014 er på 62 pct. Fra starten af 2014 og frem til marts 2015 stiger tilgangen til førtidspension med 46 pct., mens der i regionen fra april 2014 til april 2015 sker en stigning på 26 pct. Intentionen bag førtidspensions- og fleksjobreformen er, at borgere under 40 år som udgangspunkt ikke skal tilkendes førtidspension. I Region Midtjylland er faldet i tilgangen for borgere over 40 år, fra januar 2013 til april 2015, på 43 pct., mens faldet for borgere under 40 år er på 71 pct. Denne markante forskel på de to aldersgrupper genfindes i Lemvig Kommune, hvor faldet for borgere over 40 år er på 6 pct., mens det for borgere under 40 år er på hele 100 pct. Lemvig Kommune har således begrænset adgangen til førtidspension for borgere under 40 år i større omfang, end det har været tilfældet i regionen i øvrigt. 11

12 Virksomhedskontakt I 3. kvartal 2014 havde 33,7 pct. af virksomhederne i Lemvig Kommune et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 31,6 pct. af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Lemvig, og 6,2 pct. af virksomhederne samarbejdede med andre jobcentre. Det var således Lemvig Kommune selv, der varetog størstedelen af kontakten til virksomhederne i kommunen. Samarbejdsgraden i Lemvig Kommune er højere end i Region Midtjylland, hvor 31,9 pct. af virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet i 3. kvartal Virksomhedsrettede tilbud til langtidsforsørgede I december 2014 havde 40,4 pct. af de langtidsforsørgede i Lemvig Kommune modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder. Langtidsforsørgede er her defineret ved at have modtaget sammenhængende offentlig forsørgelse i mindst 3 år. Andelen, som har modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder, er højere i Lemvig Kommune end i Region Midtjylland, hvor 30,2 pct. af de langtidsforsørgede har modtaget et virksomhedsrettet tilbud. 12

13 Strukturelle udfordringer i Vestjylland Som det er blevet fremhævet i det foregående, modsvares det store fald i beskæftigelsen i årene efter 2008 ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden. Mens det på kort sigt kan være tilfredsstillende, at færre bliver ledige, er udviklingen på sigt bekymrende, da den først og fremmest skyldes en betydelig afgang fra arbejdsstyrken. Ændringen er af strukturel karakter, og vil også have stor betydning for udviklingen på arbejdsmarkedet fremadrettet. Derfor præsenteres i det følgende nogle grafer, der illustrerer udfordringerne på RAR-niveau. Arbejdsstyrken bliver mindre i Vestjylland Som det fremgår af grafen, nåede arbejdsstyrken i sidste halvdel af 1980 erne et niveau på omkring Dette niveau blev, med små udsving, fastholdt frem til Herefter faldt arbejdsstyrken frem mod 2013 med ca personer til et niveau omkring På kort sigt er udviklingen ikke problematisk, da beskæftigelsen er faldet tilsvarende, men det bemærkes, at beskæftigelsen i en meget lang periode fra 1985 til 2008 har ligget over og dermed over arbejdsstyrkens aktuelle niveau. Dette betyder, kort sagt, at arbejdsstyrkens størrelse i sig selv forhindrer, at Vestjylland igen kan nå de høje beskæftigelsesniveauer fra før krisen. Sammenlignes Vestjylland med RARområderne Nord og Øst, er det tydeligt, at førstnævnte i vid udstrækning står over for samme udfordringer, om end afgang fra arbejdsstyrken startede allerede i starten af 1990 erne. Derimod er udviklingen i Øst mere gunstig. Også Øst oplevede en nedgang i arbejdsstyrken efter 2008, men den var mindre markant, og faldet i arbejdsstyrken synes at være næsten stoppet. 13

14 Udviklingstræk efter 2008 Som det fremgår af ovenstående, hvor arbejdsstyrke og beskæftigelse vurderes fra 1980 og frem, er det særligt perioden efter 2008, at der sker et markant fald i arbejdsstyrken. I perioden mistede Vestjylland arbejdspladser, mens det tilsvarende tal i Østjylland var tæt på det samme Der er imidlertid stor forskel på, hvad der sker med de personer, der mister deres job. I Vestjylland steg arbejdsløsheden med personer, mens hele personer forlod arbejdsstyrken. I Østjylland steg arbejdsløsheden med 8.748, mens personer forlod arbejdsstyrken. Der er således en klar tendens til, at vestjyder, som mister beskæftigelse, i langt højere grad udtræder af arbejdsstyrken. Det fremgår ligeledes af figurerne, at stigningen i antallet af borgere uden for arbejdsstyrken er mindre end faldet i arbejdsstyrken. Dette skyldes, at Vestjylland har haft negativ befolkningstilvækst i perioden, hvor landsdelens befolkningstal er blevet reduceret med individer. Til sammenligning har Østjylland oplevet en befolkningstilvækst på personer. Endelig er udviklingen i perioden isoleret i de to figurer. For Vestjylland viser de røde søjler, at udviklingstendenserne, der gælder for hele perioden, er mindre udtalte i , hvilket tyder på en begyndende stabilisering. Dog bemærkes det, at udviklingens retning i er den samme som for perioden Således er der fortsat faldende beskæftigelse, faldende arbejdsstyrke, flere uden for arbejdsstyrken og negativ befolkningstilvækst. Derimod falder arbejdsløsheden, men som det ses, skyldes det et endnu større fald i arbejdsstyrken. Til sammenligning har Østjylland i vendt udviklingen med hensyn til beskæftigelse, mens faldet i arbejdsstyrken er næsten bremset. Fremadrettet er det en udfordring for Vestjylland, at arbejdsstyrken er blevet kraftigt reduceret efter krisen. Hvis de høje beskæftigelsesniveauer fra før krisen skal genetableres, skal arbejdsstyrken vokse. Der er mange forskellige forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse. Eksempelvis har flere personer de senere år valgt at uddanne sig i en periode, hvor beskæftigelsesmulighederne har været relativt dårlige. Disse personer vil formodentlig indtræde i arbejdsstyrken igen, når deres arbejdskraft efterspørges og mange af dem vil gøre det med styrkede kompetencer. Andre forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse, tager længere tid at ændre på. Derfor er det vigtigt at have fokus herpå også selvom ledighed aktuelt er et stort problem i mange kommuner. 14