Jesu Hjerte Kirke. Kirkeblad. 2013, marts-maj

Transkript

1 Jesu Hjerte Kirke Kirkeblad 2013, marts-maj Hvorfor helligdage og skriftemål? Påbudte søn- og helligdage. Fra apostlenes dage har man fejret søndagen, Herrens Dag, som mindefest for Herrens lidelse, død og opstandelse. Det har derfor altid været en forpligtelse at helligholde denne dag ved at deltage i messen og ved at afholde sig fra alt, hvad der hindrer gudsdyrkelsen og sindets og legemets hvile. I messen samler den opstandne Herre sine brødre og søstre, taler til dem, giver sig selv til dem, fører dem frem for Faderen i Helligånden og inddrager dem i sit frelsende offer. Messen er centrum i Guds folks og den enkeltes liv. Messen er Guds folks lokale familiesammenkomst. Der skal derfor være en alvorlig grund til ikke at deltage i messen. En messe lørdag aften gælder som søndagsmesse. I Danmark er desuden juledag og Kristi himmelfartsdag påbudte helligdage. Skriftemål. Kirken opfordrer alle katolikker til regelmæssigt at skrifte for at modtage Guds helbredende nåde. Alle, der er sig bevidst at have begået alvorlige synder, har pligt til indenfor et år at gå til skrifte for at blive

2 forsonet med Gud og kan ikke modtage den hellige kommunion, før dette er sket. På bispedømmets hjemmeside kan vi heldigvis læse om den slags nyttige og vigtige påmindelser som er en del af KATOLSK PRAKSIS. Det synes jeg er velsignende, da det forekommer mig at en desværre stor del af katolikker ikke længere anser det som en forpligtende velsignelse at deltage i søn- og påbudte helligdage, samt at gå til skrifte for at kunne modtage den hellige kommunion, hver gang man har begået en alvorlig synd, som for eksempel ikke at helligholde søn- og påbudte helligdage. Det bør være indlysende for enhver katolik, at man ikke må modtage den hellige kommunion, hvis man uden alvorlig grund har udeladt søndagsmesse. Gør man det, begår man en helligbrøde: Den, der spiser Herrens brød eller drikker hans bæger på en uværdig måde, forsynder sig derfor imod Herrens legeme og blod. Enhver skal prøve sig selv, og så spise af brødet og drikke af bægeret. For den, der spiser og drikker uden at agte på legemet, spiser og drikker sig en dom til (1 Kor 11, 26-27). At helligholde søn- og påbudte helligdage og at modtage Herrens helbredende nåde ved bodens sakramente er altafgørende for kirken, hans mystiske legeme og livsvigtige for enhver katolik, fordi begge sakramenter er bestemt for vores kristne og evige liv. Eukaristien skænker os liv. Skriftemål helbreder og genopliver os. Vi udgør alle Kirken som er Herrens mystiske legeme. Vi kan ikke tillade os at leve som vi har lyst til, uafhængige af hele kirken. Vi må VÆRE der, hvor kirken samles. Vi må BIDRAGE TIL, at kirken menneskeligt og åndeligt lever, vokser og fuldendes efter Guds vilje, så som flittigt at deltage i eukaristien og gå til skrifte, og at tage del i praktiske opgaver i menigheden. Vi kan ikke undvære kirken, ligesom kirken ikke kan undvære os, fordi vi er en del af Jesu Kristi mystiske legeme. Med ønske om en velsignet fastetid og påskefest. P. Dominique Tran Duc Thanh

3 Kirkebidrag / skat Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er (Matt 22, 21) Hvad mener du, Simon? Hvem opkræver jordens konger told og skat af? Af landets egne borgere eller af de fremmede?«han svarede:»af de fremmede.«jesus sagde til ham:»så går landets borgere altså fri. Men for at vi ikke skal forarge dem, så gå ned til søen, kast en krog ud og tag den første fisk, der bider på, og når du åbner dens gab, vil du finde en statér. Tag den og giv dem den for mig og dig. (Matt 17, 26-27) Jesus har altså beordret apostlen Peter til at betale tempelskat for sig og for ham. Det burde være krystalklart for enhver katolik at kirkeskat er en hellig pligt. I øvrigt er katolik af sit væsen forkyndende. Derudover kan katolik ikke undvære kirken, som er Jesu Kristi mystiske legeme og frelsens sakramente. Det er også tåbeligt ikke at benytte det privilegium at overdrage sit skat til kirken, som katolik er en del af. Staten tager det fra katolik, hvis den ikke giver det til kirken. Det er umoralsk og syndigt at lade andre bære hele byrden, når man kan tage del i. Husk at det som du giver til Gud, får du det igen hundrede fold. Gud, vor far er gavmild. Bild dig ikke ind i at kirken er rig, når du ikke selv giver noget til kirken. Guld korn fra Pavens sidste tale I dette øjeblik er jeg opfyldt af en stor tillid fordi jeg ved vi ved det alle at evangeliets sandhedsord er Kirkens styrke: De er dens liv. Evangeliet renser og fornyer: Det bærer frugt overalt hvor de troendes fællesskab hører det og tager imod Guds nåde i sandhed og kærlighed. Det er min tro og min glæde. Da jeg den 19. april, for næsten otte år siden, indvilligede i at påtage mig Petersembedet, havde jeg en fast overbevisning, der altid har fulgt mig: overbevisningen om, at Kirken lever af Guds Ord. Som jeg tidligere har nævnt det ved flere lejligheder lød i dette øjeblik disse ord i mit hjerte: Herre, hvad ønsker du af mig? Du lægger en stor byrde på mine skuldre,

4 men hvis Du beder mig om det, vil jeg på din befaling kaste nettet ud i visheden om at du vil vejlede mig. Her otte år senere kan jeg sige, at Herren har vejledt mig; han har været mig nær og jeg har dagligt følt hans nærvær. Det har været et tidspunkt i Kirkens vandring med sine stunder af glæde og lys, men også sine vanskelige stunder. Jeg har følt mig som Sankt Peter og apostlene i båden på Genesarets sø. Herren har givet os mange dage med solskin og behagelig brise; dage, hvor fangsten har været rigelig. Men der har også været stunder, hvor søen har været voldsom og vi havde vinden imod os; sådan har det altid været i Kirkens historie og vi syntes at Herren sov. Men jeg har altid vist, at Herren er med i båden, at Kirkens båd ikke er min eller vores, men hans. Og Herren lader ikke sin båd synke. Han styrer den, især gennem de mennesker, han har udset til at gøre det, fordi han ønsker det således. Denne vished kan ikke udslukkes. Derfor er mit hjerte i dag fuld af taknemmelighed til Gud, fordi han aldrig på nogen måde har undladt at give Kirken sin trøst, sit lys og sin kærlighed. Vi er i Troens år, som jeg har udråbt for at styrke vores tro på Gud i en sammenhæng, som mere og mere synes at fortrænge den. Jeg vil opfordre alle til at forny deres faste tro på Herren, som tillidsfulde børn i Guds arme; i vished om, at disse arme altid og hver eneste dag holder os oprejste, selv når vi er udmattende. Jeg ville ønske, at alle kunne føle sig elskede af den Gud, der gav os sin søn og viste os sin grænseløse kærlighed. Jeg ønsker, at alle må føle glæden ved at være kristen. I en smuk morgenbøn hedder det: Jeg tilbeder dig, min Gud. Jeg elsker dig af hele mit hjerte. Jeg takker dig for at du har skabt mig og har gjort mig kristen Ja, vi er glade for troens gave, den mest dyrebare gave, som ingen kan tage fra os! Vi takker Gud for det hver eneste dag med bøn og et sandt kristent liv. Gud elsker os, men han forventer også at vi elsker ham! Hvad Kirken er ikke en organisation, ikke en forening med et religiøst eller humanitært formål, men et levende legeme, et fællesskab af brødre og søstre i Jesu Kristi legeme, som forener os alle. At erfare Kirken på denne måde og næsten være i stand til at tage og føle kraften i dens sandhed og dens kærlighed er en kilde til glæde i en tid, hvor mange taler om at den er i tilbagegang.

5 At elske Kirken betyder også at have mod til at træffe vanskelige og svære valg, altid med blikket rettet mod Kirkens bedste og ikke mod sig selv. Gud leder sin Kirke og støtter den altid, navnlig i vanskelige tider. Lad os aldrig miste troens klarsyn, det eneste sande billede på Kirkens og verdens vej. Måtte der altid i vore hjerter findes en lykkelig vished om at Herren er ved vor side, at han ikke svigter os, at han er os nær og at han omslutter os med sin kærlighed. Bøn i forbindelse med pavevalget Herre Jesus Kristus! Du har grundlagt din Kirke på apostlen Peter og lovet at være med den alle dage indtil verdens ende. Vi takker dig for pave Benedikts tjeneste som din Kirkes synlige overhoved og beder dig velsigne resten af hans liv på jorden. Tag imod hans bønner og ofre for din Kirke. Særligt beder vi dig i disse dage om at lade din Helligånd ledsage kardinalerne i valget af den nye pave. Lad dem i bevidsthed om deres ansvar og i åbenhed over for din Ånds indskydelser pege på ham, som du i din visdom allerede har udvalgt. Vær med din Kirke i dens trængsler og giv os alle troens mod til at møde de udfordringer, sorger og skuffelser, der viser sig. Vend vore ængstelser til håb, og lad dette håb og vort engagement aldrig svækkes, men giv, at det i tillid til din sandhed, dit nærvær og dine løfter både må blive bevaret og styrket. Skærp vor lydhørhed over for dig og det, du gennem din Kirke lærer os. Giv os alle mod og vilje til omvendelse og lad enhed og sammenhold vokse og styrkes iblandt os. Hellige Maria, Kirkens moder. Som du bad sammen med apostlene, vær også os og hele Kirken nær med din forbøn. Hellige Josef, Kirkens værnehelgen. Bed for os. Hellige Peter og Paulus. Bed for os. Hellige Ansgar. Bed for os. Salige Johannes XXIII og Johannes Paul II. Bed for os. Alle Guds helgener og salige. Bed for os. (Uddrag af biskoppens brev i forbindelse med pave Benedikts sidste dag og pavevalget)

6 Resumé af regnskab 2012 Budget 2012 Regnskab 2012 Budget 2013 INDTÆGTER 1 Kirkebidrag i alt (100%) , , ,00 2 Kollekter i alt , , ,00 3 Gaver, indsamlinger , , ,00 4 Diverse indtægter , , ,00 7 Indtægter i alt , , ,00 UDGIFTER 8 Kirkebidrag til bispedømmet , , ,00 9 Koll. andre formål end sognet , , ,00 10 Husleje, varme, lys , , ,00 11 Skatter, afgifter, forsikringer , , ,00 12 Kultusudgifter 8.600, , ,00 13 Vedligeholdelse af bygninger og inventar , , ,00 14 Nyanskaffelser 650, ,00 650,00 15 Lønninger 6.400, , ,00 16 Sogneblad 0,00 119,40 250,00 17 Møde- og kontorudgifter , , ,00 18 Kørselsudgifter 9.000, , ,00 19 Diverse udgifter 7.500, , ,00 Udgifter i alt , , ,00 Overskud/Underskud , , ,00

7 Sognekalender marts-maj 2013 Dato Hvad Tid 3/3 3. søn i fasten. Højmesse 10:00 10/3 4. søn i fasten. Højmesse 15:00 17/3 5. søn i fasten. Højmesse 10:00 24/3 Palmesøndag. Procession & højmesse 15:00 28/3 Skærtorsdag. Højmesse & sakramental velsignelse 19:00 29/3 Langfredag. Passionsliturgi 15:00 30/3 Påskevigilie. Lysprocession & højmesse 22:00 31/3 Påskesøndag. Højmesse 10:00 7/4 2. søn i påsken. Fest fort Gudsbarmhjertighed. Højmesse 10:00 14/4 3. søn i påsken. Højmesse 15:00 21/4 4. søn i påsken. Højmesse 10:00 28/4 5. søn i påsken. Højmesse 15:00 5/5 6. søn i påsken. Højmesse 10:00 9/5 Kristi Himmelfart 10:00 12/5 7. søn i påsken. Højmesse 15:00 19/5 Pinsedag. Højmesse 10:00 26/5 Den Hellige Treenigheds fest. Højmesse 15:00 Valfart til Domkirken i København I troens år fordyber vi os på mange måder i vor tro. Her er en mulighed for at uddybe vort forhold til Kirken, til vores bispedømme, til nogle danske helgener og dermed også vor tro. Valfarten finder sted fra torsdag d. 4. april lørdag d. 6. april Tilmelding: senest 15. marts ved henvendelse til Birgit Clausen birgit.clausen@gmail.com. Facts om valfarten: på menighedens hjemmeside: