Vandforsyningsplan for Skævinge Kommune

Transkript

1 Hillerød Kommune Vandforsyningsplan for Skævinge Kommune Plandel Oktober 2008

2 Kolofon Udarbejdet af Hillerød Kommune Teknik Planlægning Trollesmindealle Hillerød Telefon Web: Forord Arbejdet med Vandforsyningsplan er påbegyndt i 2005 af Skævinge Kommune i samarbejde med de almene vandforsyninger i kommunen og Frederiksborg Amt. Watertech (hedder i dag Alectia) fungerede som konsulent i 2005 og Arbejdet med planen er færdiggjort af Hillerød Kommune efter kommunesammenlægningen. Derfor refererer brugen af Skævinge Kommune nu til den vestlige del af Hillerød Kommune. Planen består af to dele, en plandel, som er dette hæfte, og en forudsætningsdel, der beskriver de tekniske forhold og problemområderne for vandforsyningen i Skævinge Kommune. Plandelen indeholder et resumé af planens forudsætningsdel. Plandelen kan derfor læses selvstændigt uden den mere detaljerede forudsætningsdel. Som baggrund for planarbejdet er der udført en teknisk registrering af alle Skævinge Kommune s (almene) vandværker. Planarbejdet er baseret på data fra år 2005 og Ord mærket med en stjerne [ord*] er uddybet i ordlisten bagest i hæftet. Ordet er kun markeret første gang det optræder. Høring af vandforsyningsplan Vandforsyningsplanen har været i offentlig høring fra den 3. december 2007 til den 11. februar I fremlæggelsesperioden har myndigheder, interesseorganisationer, almene vandværker og borgerne haft mulighed for at komme med bemærkninger til planen. Bemærkninger til planen er blevet behandlet af Forsyningsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet. Herefter er de nødvendige rettelser indarbejdet.

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Overordnede målsætninger Rammer for planlægningen Lovgrundlaget Planlægning Kommunens planlægning EU s Vandrammedirektiv Vandforsyningsplanens forudsætninger Vandværker og oplande Grundvand og indvinding Vandværksanlæg Vandforbrug og distribution Forsyningssikkerhed Vandleverance over kommunegrænsen Fremtidigt vandforbrug Forsyningskrav Vandforsyningsplan Planens udgangspunkt Forsyningsområder Planen for de enkelte vandforsyninger St. Lyngby Vandværk Gørløse Vandværk Meløse Vandværk Sigerslevøster Vandværk Skævinge Vandværk Strø Vandværk Strølille Vandværk Strøvang Vandværk Forslag til investerings- og tidsfølgeplan Indsatsplanlægning Grundvandsbeskyttelse Ledningsanlæg Kortbilag Forsyningsområder kortbilag Ledningsanlæg kortbilag Ordliste... 26

4 1 Indledning På vandværkerne i Skævinge Kommune indvindes grundvandet fra områder med særlige drikkevands- flere interesser (OSD-områder*). Samtidig er der potentielle forureningskilder, og der er derfor fokus på, hvordan grundvandet kan beskyttes. Regionplanen* fastlægger de overordnede rammer for, hvordan vandressourcerne beskyttes. Skævin- ge Kommune s Vandforsyningsplan er udarbejdet indenn for disse rammer. Den tidligere vandforsyningsplan for Skævinge Kommune er fra 1992 med en planperiodee frem til Det centrale tema var dengang at få fastlagt forsyningsgrænserne mellem vandværkerne. I den- stadig ne plan er justeringer af forsyningsområderr en aktuel problemstilling, da en stor del af ejen- dommene i det åbne land med egen vandforsyning ikke har en acceptabel vandkvalitet. Men der er også nye problemstillinger, som skal løses. I denne plan er der primært fokus på forsy- overfor ningssikkerhed. Flere vandværker er sårbare bl.a. driftsstop af forsyningsanlæggene. Planen åb- alle ner op for større grad af samarbejde mellemm vandværker. Vandværkerne* i Skævinge Kommune indvinder grundvand af en generelt god kvalitet. Vandforsy- 1 ningen er baseret på i alt 8 almene vandværker, kommunalt og 7 private. Der indvindes grundvand fra 15 boringer. Ved en række vandværker er grundvandet påvirket af forhøjet indhold af jern, mangan, ammonium, methan og svovlbrinte. Disse stoffer er alle naturligt forekommende i grundvandet, og ingen af dem er sundhedsskadelige. Jern og mangan er uønskede i drikkevandd af æstetiske grunde, da de kan resultere i hhv. rødbrun (okker) og sort misfarvning af vandet. Ammonium, methan og svovlbrinte er uønskede, da de fjerner ilt fra vandet, hvilket giver dårlig smag. Desuden kan de forårsage bakterievækst i lednings- net og rørinstallationer. De nævnte stoffer fjernes normalt på vandværkerne ved simpel vandbehand- ling. På enkeltee vandværker i Skævinge Kommune er der fundet miljøfremmede stoffer* i råvandet, men ikke i koncentrationer, som er problematiske for drikkevandskvaliteten. Vandkvalitetenn fra de påvir- kede vandværker overvåges nøje. Indvindingsboring ved St. Lyngby Vandværk. 1

5 2 Overordnede målsætninger Målsætningerne er formuleret inden for rammerne af Regionplan Byrådet vil sikre kommunens borgere en drikkevandsforsyning, som i videst muligt omfang er baseret på naturligt og rent grundvand. Midler: Byrådet ønsker, at der udvises stor forsigtighed i alle kommunale beslutninger og handlinger af betydning for drikkevandsinteresserne i kommunen. Byrådet vil indarbejde regionplanens retningslinier om grundvandsbeskyttelse og arealanvendelse i den kommunale planlægning. Samarbejdet mellem kommunens vandværker skal fortsat styrkes og udvides efter behov. Blandt andet via Hillerød Grundvandssamarbejde. Samarbejdet mellem vandværkerne om indvinding og distribution skal styrkes. Et styrket samarbejde omkring dette, skal sikre en bredere adgang til rene vandressourcer og en større forsyningssikkerhed. forurenet jord, flydende olier og kemikalier. Byrådet vil i øvrigt i miljøsagsbehandling, lokalplanlægning med videre lade forsigtighedsprincippet vægte tungt og i tvivlstilfælde vælge den forsigtige løsning. Byrådet ønsker ikke rensning af grundvandet for indhold af miljøfremmede stoffer som eksempelvis pesticider*. Indførelse af udvidet rensning* ses kun som en ekstraordinær og mulig midlertidig løsning på akutte problemer, som med tiden skal erstattes af naturligt behandlet grundvand. Ubenyttede brønde og boringer opspores og sløjfes fortsat efter gældende retningslinier. Der fokuseres på, at den tekniske indretning af vandforsyningsanlæg for såvel almene som ikke almene anlæg er hensigtsmæssig og tilstrækkelig grundvandsbeskyttende. Ved tilslutning af enkeltindvindingsanlæg til almene vandværker vil kommunen give påbud om, at ubenyttede brønde og boringer sløjfes i henhold til gældende regler. Konsekvenser: Indenfor en afstand af 300 meter (75 meter hvis de geologiske forhold tillader det) fra en eksisterende indvindingsboring vil kommunen som hovedregel ikke tillade nye nedsivninger af spildevand. Afgørelsen beror i de enkelte tilfælde på en konkret miljømæssig vurdering. Rentvandspumperne på Skævinge Vandværk kan levere op til 110 m³ drikkevand i timen. I OSD-områder (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser) vil byrådet være særlig opmærksom på miljøkravene til for eksempel oplagring af tanke, 2

6 føre generelt forbud mod anvendelse af pestici- der. Kommunen kan ved udarbejdelse af lokalplaner* opfordre til, at der generelt ikke anvendes pesti- cider. Konsekvenser: Borgerne bliver bevidste om, hvor skadeligt for grundvandet det er at bruge pesticider. Mængden af pesticider, der siver ned til grundvandet mindskes. Midler: Kommunen ønsker opmærksomhed omkring vand- forbruget. Forbrugerne skal ved oplysning opfordres til at spare på vandet. Kommunen vil gøre en indsats for at begrænse forbruget i kommunens institutioner, skoler og øvrige ejendomme. Vandværkerne skal via løbende lækageopspo- at holde ring og udbedring af lækager tilstræbe lækagetabet under 10 % af den udpumpede mængde. Konsekvenser: En fælles opmærksomhed på vandspild/vandforbrug vil betyde at vi også i fremtiden er sikre på at have grundvand nok til drikkevand. Kommunens vandforsyningsplan skal i videst mulig omfang opretholde den eksisterende decentrale ind- vindings- og forsyningsstruktur. Midler: Kommunens vandværker skal kunne indgå tæt- tere samarbejde omkring administrative og driftsmæssige opgaver. Konsekvenser: Vandforsyningerne bliver opbygget med passende forsyningssikkerhed og forbindelsesledninger mel- og nødfor- syning hurtigt kan etableres. Vandværkerne skal udarbejde og løbende vedlige- lem sig, så de er robuste over for uheld, holde beredskabsplaner, som beskriver vandforsy- på kil- ningernes beredskab i tilfælde af forurening depladser* og i ledningsnettet, håndtering af drifts- koordine- stop mv. Beredskabsplanerne skal være rede med kommunens overordnede beredskabs- situation kan plan. Afhængig af de enkelte vandværkers det blive nødvendigt at etablere forsyning mellem vandværker eller at sammenlægge vandforsyninger. Kommunenn ønsker, at brugen af ukrudtsbekæmpel- en foru- sesmidler reduceres, hvor brug kan udgøre reningstrussel mod vandmiljøet. Midler: Forbrugerne skal opfordres til ikke at anvende gift mod ukrudt fx gennem dialog med grundejer- foreninger, landbrugsforeninger mv. Kommunen kan indgå aftaler med kommunens grundejer/beboerforeninger om alternative ukrudtsbekæmpelsess metoder. Herunder kan kommunen lave kampagner/kurse og udsende information om fx brugen af ukrudtsbrændere. Kommunen kan indføre forbud mod anvendelsee af pesticider på kommunale arealer. Kommunen kan ved (gen-)forhandling af for- jord ind- pagtningsaftaler vedrørende kommunal Vandværkerne i Skævinge Kommune har godt styr på vandtab* fra lækager i vandledningerne. 3

7 3 Rammer for planlægningen Kommunens planlægning af vandindvinding og vandforsyning sker inden for de rammer, der er afstukket i statens lovgivning og udformet i Hovedstadsregionens planlægning. Desuden er vandforsyningsplanen udarbejdet indenfor rammerne af kommunens egen planlægning, herunder kommuneplan*, miljøhandlingsplan og spildevandsplan* 3.1 Lovgrundlaget Vandforsyningsplanens indhold er lovbestemt og gengives i nedenstående tekstboks. Ifølge vandforsyningsloven skal en kommunal vandforsyningsplan: angive og lokalisere forventede behov for vand, redegøre for placering, ydeevne og kvalitet af de almene vandforsyningsanlæg, angive hvilke områder, der skal forsynes fra almene anlæg og hvilke, der skal forsynes fra indvindingsanlæg på enkelte ejendomme eller fra andre ikke almene anlæg, angive de bestående vandforsyningsanlæg, der indgår i den fremtidige vandforsyning, deres beliggenhed og udformning af nye, almene vandforsyningsanlæg, beskrive nuværende og fremtidige forsyningsområder for de almene vandforsyninger, redegøre for tilførsel af vand udefra eller levering af vand til forbrug udenfor kommunen, angive ledningsnettet for de almene anlæg, herunder eventuelt forbindelsesledninger mellem anlæggene og opstille tidsfølge for etablering og udbygning af almene vandforsyningsanlæg, herunder ledningsnettet. 10-punkts program Regeringen offentliggjorde i 1994 et 10- punktsprogram for beskyttelse af grundvand og drikkevand. En række af programpunkterne er gennemført eller indarbejdet i regionplanens retningslinier for kommunernes vandplanlægning. 3.2 Planlægning Det overordnede ansvar for kortlægningen af vandressourcerne ligger hos staten. De aktuelle rammer for denne vandforsyningsplan er formuleret i Regionplan 2005, der i Hovedstadsregionen blev udarbejdet af HUR, Hovedstadens Udviklingsråd. Drikkevandsområder Størstedelen af vandforsyningsplanens areal er udlagt som område med særlige drikkevandsinteresser (såkaldte OSD-områder). Den nordligste del er udpeget som områder med drikkevandsinteresser. I Skævinge Kommune omfatter OSD-områderne primært indvindingsoplandene* til de almene vandværker og oplandet til grundvandsmagasiner*, som udnyttes af Københavns Energi og som derfor har regional betydning for den fremtidige vandforsyning. Afgrænsning af OSD-områder kan ændres. Region Hovedstaden prioriterer undersøgelse og oprensning af forurenede grunde, som udgør en forureningstrussel mod grundvandet, inden for OSDområderne, og kommunen udarbejder indsatsplaner* for, hvordan grundvandet kan beskyttes. Forureningsfølsomme indvindingsområder Frederiksborg Amt udpegede områder, hvor grundvandet er særligt sårbart overfor forurening som følge af nedsivning fra jordoverfladen. Mindre dele af OSD-området i Skævinge Kommune er vurderet som nitratfølsomme områder (se nedenstående figur). 4

8 Indsatsområder Amtet udpegede desuden indsatsområder, i hvilke der skal gøres en særlig og lokal indsats for at beskytte grundvandet. Beskyttelsen af grundvandet skal i overensstemmelse med de statslige udmeldinger målrettes mod OSD-områder og særligt sårbare områder. De udpegede indsatsområder er derfor sammenfaldende med OSD-områderne. En indsatsplan udarbejdes på baggrund af en grundig kortlægning af forholdene i området. Kortlægningen, der er en tidligere amtsopgave, foretages i dag af Miljøcenter Roskilde. Kortlægningen fører via drøftelser med vandværkerne og kommunen frem til en samlet plan for indsatsen mod forureningskilder i området. Kortlægningen i Skævinge Kommune startede i De mørkeblå afgrænsede områder er kildepladszoner* og de blå områder er områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). De turkise er områder udlagt som drikkevandsinteresser (OD). Områder med rød raster er nitratfølsomme områder. 5

9 Råstofindvinding Amtet har udpeget områder, hvor der kan foregå indvinding af råstoffer som ler, sand og grus. Eventuelt fremtidige områder udpeges af Region Hovedstaden. Der er enkelte større indvindingsområder for ler i den vestlige del af Skævinge Kommune, men der er ikke i øjeblikket konflikt mellem vandværkernes indvindingsinteresser og råstofindvinding. Vådområder Ved nye indvindingstilladelser er det, afhængig af størrelse, kommunen eller Miljøcenter Roskilde, som vurderer om disse er i konflikt med målsætninger for vådområder (vandløb og søer m.m.). Målsætninger for vådområder fremgår af Regionplanen. Vandindvinding indgår som en trussel mod opfyldelse af de opstillede målsætninger. Derfor er det centralt, at muligheder for eller effekter af vandindvinding vurderes i forhold til målsætninger for nærliggende vådområder. Målsætninger for vandløb. 6

10 at foregå ved Skævinge og Gørløse. Herudover vil der foregå en vis boligudbygning ved Meløse samt ved Lille og Store Lyngby. I hvert af områderne Strø, Strølille og Sigerslevøster forventes der opført et mindre antal boliger i perioden 2009 til I Skævinge Kommune findes der mange smukke naturområder med et rigt dyre- og planteliv, som kommunen ønsker beskyttet og bevaret. Eksempelvis er store dele af den sydlige del af Skævinge Kommune udpeget som spredningskorridorer eller økologiske forbindelsesområder mellem kerneområder* mht. plante- og dyrelivet. 3.3 Kommunens planlægning De overordnede træk i kommunens udvikling fastlægges i kommuneplanen og detailreguleres i lokalplanerne. Kommuneplanen for Skævinge Kommune Via kommuneplanen sikrer byrådet arealer til nye boligområder og erhverv. Byrådet kan derfor indirekte beskytte grundvandsressourcerne ved enten at undlade at planlægge nye byfunktioner, hvor det kan true grundvandet, eller at begrænse arealernes anvendelse på en måde, der ikke belaster vandmiljøet. Ifølge kommuneplanen for Skævinge Kommune er der i alt ca. 8 ha disponible arealer til nye erhvervsformål. De nye erhvervsområder ligger i Skævinge, Gørløse og Meløse forsyningsområder. Erhvervsarealerne er forudsat tilsluttet vandforsyning i perioden I kommuneplanen er der i perioden 2006 til 2017 planlagt et samlet nybyggeri på ca. 910 boliger, hvoraf de 780 er parcelhuse og tæt/lav byggeri. De resterende 130 boliger er etageboliger i perioden fra 2004 til Boligudbygningen kommer primært til Da de ledige erhvervsarealer samt det planlagte boligbyggeri ligger indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser er det vigtigt, at byudviklingen i disse områder planlægges under hensyntagen til grundvandet. Kommunen vil derfor vurdere risikoen for forurening af grundvandet i den videre lokalplanlægning, efterhånden som arbejdet med kortlægning og indsatsplanlægning skrider frem. Spildevandsplan I forbindelse med arbejdet med kommune- og lokalplaner skal det sikres, at der ikke opstår konflikter mellem spildevandsafledning og de stedlige beskyttelsesinteresser. Nedsivningsanlæg* i områder med særlige drikkevandsinteresser kan være problematisk pga. risiko for nedsivning af bl.a. miljøfremmede stoffer til grundvandet. Nedsivningsanlæggene kan desuden begrænse de arealer, der er til rådighed for vandindvinding, da der gælder vejledende afstandskrav for afstanden mellem indvindingsboringer og nedsivningsanlæg. Der kan således kun etableres spredt nedsivning, hvis et afstandskrav på 300 meter mellem vandindvindings- og nedsivningsanlægget overholdes. Hvis de hydrogeologiske forhold tillader det, kan afstanden dog nedsættes til 75 meter. I Skævinge Kommune er der knap 400 ukloakerede ejendomme, som alle er tilsluttet den obligatoriske tømningsordning. Der blev i 2006 gennemført en registrering af de faktiske afløbsforhold på alle ukloakerede ejendomme, og det har ført til, at ca. 200 ejendomme skal forbedre deres spildevandsrensning. Lokal Agenda 21 Handlingsplan* Skævinge Kommune vedtog i 2002 en strategi for Lokal Agenda 21, som er indarbejdet i kommune- 7

11 planen. Agenda 21-strategien beskriver hvordan kommunen vil bidrage til en bæredygtig udvikling med udgangspunkt i 5 indsatsområder. De målsætninger, der er særligt relevante for grundvandsindvindingen, er at: Mindske miljøbelastningen Fremme biologisk mangfoldighed Inddrage befolkningen og erhvervslivet Disse målsætninger retter sig blandt andet mod forbruget af naturlige ressourcer, herunder grundvand, og mod forurening, for eksempel brugen af sprøjtegifte. Et af målene i vandrammedirektivet er at nedbringe behovet for rensning af drikkevand, hvilket er i god overensstemmelse med de principper, som hidtil har været styrende for den danske politik på drikkevandsområdet. Således vil EU s Vandrammedirektiv nu og i fremtiden få indflydelse på vandforsyningen i Danmark og dermed også i Skævinge Kommune. Der foreligger endnu ikke konkrete følgevirkninger af vandrammedirektivet for vandforsyningen. Det vil først vise sig, når vandplanerne ligger klar ved udgangen af EU s Vandrammedirektiv Fra år 2000 har man med EU s Vandrammedirektiv* fået nye rammer for vandforvaltningen i Danmark og det øvrige Europa. Et af direktivets bærende principper er, at planlægningen og forvaltningen af alle vandområder skal baseres på, at vandsystemerne er sammenhængende enheder. Enhederne omfatter både grundvand og overfladevand, rækkende f.eks. fra vandløbenes spæde start til deres udløb i havet. For Danmark betyder det især, at der skal etableres samarbejder på tværs af de eksisterende regionale grænser, hvor det hidtil har været de enkelte amter og kommuner, der hver især varetog planlægning og forvaltning af vandmiljøet. Målet er, at der i 2015 skal være opnået en god tilstand for alt overfladevand og alt grundvand. Vandrammedirektivet definerer målet som en kun mindre afvigelse fra den i princippet uberørte tilstand. Også for grundvandet skal indsatsen mod forureningen styrkes, fordi de fleste danske vandløb er grundvandsfødte, men naturligvis også fordi grundvandet i Danmark er den altdominerende kilde til drikkevand. 8

12 4 Vandforsyningsplanens forudsætninger Dette afsnit er en sammenfatning af den statusbeskrivelse, der findes i forudsætningsdelen. Der henvises til statusbeskrivelsen i forudsætningsdelen for uddybende oplysninger. 4.1 Vandværker og oplande Vandforsyningen i Skævinge Kommune har en decentral struktur bestående af otte almene vandværker, heraf et kommunalt vandværk. Der er ca. 90 husstande, som indvinder drikkevand fra egne brønde eller boringer. Hertil kommer ca. 17 større enkeltindvindere (erhverv og vanding). Tilsammen udgør vandindvindingen fra de private og kommunale almene vandværker 65 % af den totale indvinding. Vandværker og eksisterende forsyningsområder. 9

13 4.2 Grundvand og indvinding Vandressourcen kan trues af forskellige typer af forurening afhængig af indvindingsstedets beliggenhed i forhold til forureningskilder og den geologisk betingede beskyttelse af grundvandet. Der skelnes mellem forurening, der kommer fra jordoverfladen som følge af menneskelig aktivitet, og naturligt forekommende stoffer i grundvandet, som fremkommer som følge af de geologiske forhold og eventuel overudnyttelse* af grundvandsressourcen. I Skævinge Kommune er der tale om både menneskeskabt forurening og naturligt forekommende stoffer, som kan give anledning til problemer med grundvandsressourcen. Naturligt forekommende stoffer I Skævinge kommune er den naturlige grundvandskvalitet stedvist påvirket af naturligt forekommende stoffer som ammonium, jern og mangan. Hvis råvandet* behandles korrekt på vandværket vil ammonium blive omsat. I drikkevand bør der kun forekomme ganske lidt ammonium, da en ufuldstændig omsætning på vandværket vil fortsætte i ledningsnettet med nitritdannelse til følge. Jern og mangan er uønsket i drikkevand af æstetiske grunde, da det kan resultere i rød- og sortbrun misfarvning af vandet. Jern og mangan fjernes normalt ved vandværkernes behandling af vandet. Placering af private brønde og boringer. 10

14 Forureningskilder Indvindingen i byområder er især truet af forurening med miljøfremmede stoffer fra forurenede grunde, nedbrydningsprodukter fra ukrudtsbekæmpelsesmidler og udsivning fra utætte kloaker og boringer. I landområder er det primært nedsivning af husspildevand samt landbrugets og gartneriernes håndtering af pesticider, der kan udgøre en trussel mod grundvandet. Hertil kommer påvirkning af grundvandet med udvaskning af nitrat*, som erfaringsmæssigt stammer fra landbrugets brug af gødning. I Skævinge Kommune er der ingen eller generelt lave koncentrationer af nitrat i vandværkernes indvindingsboringer, hvorfor nitrat ikke er et problem for vandværkerne. Der er ved fire af vandværkerne fundet spor af miljøfremmede stoffer, men alle fund har været under grænseværdien for drikkevand. Vandet fra de aktuelle boringer overvåges nøje. Grundvandsbeskyttelse Der skal i perioden udarbejdes indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet i Skævinge Kommune. Planerne vil beskrive den konkrete indsats, der skal ske for at beskytte grundvandet i indvindingsoplandet til det enkelte vandværk inden for indsatsområdet. Der er lavet kortlægning ved alle otte vandværker i Skævinge Kommune. Enkeltindvindere Der findes i kommunen ca. 90 private husstande, som indvinder drikkevand fra egne brønde eller boringer. Hertil kommer ca. 17 anlæg til erhverv og vanding. Ca. halvdelen af de 90 brønde og boringer overholder ikke kravene til drikkevandskvaliteten. Dette skyldes dels grundvandets kvalitet og dels tekniske forhold omkring brønden eller boringen. Ejerne af disse anlæg arbejder på at forbedre vandkvaliteten eller at få anden vandforsyning. Kun få af de private brønde og boringer i Skævinge Kommune er undersøgt for pesticider. Normalt analyseres vandet i private brønde og boringer kun efter en forenklet kontrol, der ikke omfatter miljøfremmede stoffer som eksempelvis pesticidnedbrydningsproduktet BAM*. BAM-forurening Forurening med BAM har de seneste år vist sig som et meget stort forureningsproblem for grundvandet i Danmark. Forureningen stammer fra sprøjtning af juletræer, frugtplantager, gårdspladser, stier, private haver mv. Det er i dag forbudt at bruge produkter, der kan medføre forurening med BAM. En undersøgelse udført af GEUS* i 2004 viser, at det kan forventes, at ca. 30 % af de private brønde og boringer ikke overholder grænseværdierne for pesticider (undersøgelse af 600 brønde og boringer i 4 amter). 4.3 Vandværksanlæg Alle almene vandværker er som led i vandforsyningsplanens udarbejdelse nøje gennemgået og vurderet i samarbejde med værkerne selv. Kapacitet og forsyningsevne Hovedparten af vandværkerne vurderes at have tilstrækkelig kapacitet til at imødekomme det fremtidige vandbehov. Ved Gørløse Vandværk vurderes den nuværende beholder- og udpumpningskapacitet dog at være for lille i forhold til det vandbehov, der kan forudses i planperioden. Da de fremtidige vandbehov er forbundet med en vis usikkerhed, anbefales dog ingen foreløbige anlægstekniske ændringer på vandværkerne. Det anbefales derimod, at vandværkerne støtter hinanden ved etablering af forbindelsesledninger mellem vandværkerne. Anlæggenes tilstand Vandværksanlæggenes er generelt i god eller acceptabel stand. Vandværkerne har løbende foretaget forbedringer af bygningsmæssige og maskinelle anlæg. 11

15 Et af de 8 almene vandværksanlæg i Skævinge Kommune - Strølille Vandværk. Bygningsmæssigt er anlæggenes tilstand i hoved- trækkene god. Der er for hovedparten af vandvær- som over- stiger normal vedligeholdelse og løbende renove- kerne ikke væsentlige renoveringsbehov ring. De maskinelle anlæg, som omfatter pumper, rør, ventiler mv., er også i hovedtrækkenee i god stand på alle værker. Strø vandværk blev ved besigtigelsen vurderet at trænge til væsentlige udskiftninger af maskinellee anlæg inden for en korteree årrække. De hygiejniske forhold er generelt også i orden på alle vandværkerne, med undtagelse af Strøvang vandværk, hvor renholdelse og vedligeholdelse af vandværket og installationer er fundet for ringe. På de øvrige vandværker er der kun i mindre omfang behov for at forbedre den hygiejniske standard. Vandkvalitet Selv om der er fundet spor af miljøfremmede stoffer i råvandet ved fire vandværker, lever drikkevands- kvaliteten fra alle vandværker op til de gældende kvalitetskrav, jf. Miljøstyrelsens bekendtgørelse om vandkvalitet. Det gælder generelt også mht. naturligt forekomvandværker mende stoffer i grundvandet. Ved tre indeholder råvandet dog naturligt forekommende stoffer, som indikerer, at der i stigende grad indvin- des yngre mere terrænnært grundvand. Hermed stiger risikoen for at få miljøfremmede stoffer i de aktuelle vandværkers råvand. Nogle af vandværkerne har bakteriologiskee proble- vandbehandlingen. Disse problemer kan løses ved mer, der kræverr bevågenhed, men som skyldes en justering eller ændring af vandbehandlingen. Enkeltindvindere En betydelig del af enkeltindvindernes problemer med vandkvaliteten skyldes formodentlig aldrende boringer og brønde, hvor der kan opstå bakteriolo- Bakteriologiske problemer kan normalt løses ved gisk forurening ved indtrængning af overfladevand. forbedring af de tekniske anlæg. Flere af enkeltindvinderne ligger udenfor vandvær- kernes nuværende distributions- og forsyningsområ- almen der, og kan derfor ikke umiddelbart tilsluttes vandforsyning. Der er derfor behov for udvidelse af forsyningsområderne og etablering af nye forsy- ningsledninger i det åbne land Vandforbrug og distribution Vandforbruget har i perioden fra 1993 til 2000 været faldende på trods af et stigende befolkningstal. [m³/år] Samlet indv. almene v andv ærker Antal indby ggere [antal indb.] Udvikling i den totale grundvandsindvinding på de almene vandværker i Skævinge Kommune fra 1993 til

16 Fra 2000 til 2001 steg vandforbruget til et niveau omkring m³ pr. år. Dette niveau har været nogenlunde konstant i perioden frem til Den totale vandindvinding på de almene vandværker er fra 1993 til 2005 faldet med ca. 36 %. På landsplan er der i samme periode sket et fald i indvindingen på ca. 27 %. Nuværende vandforbrug Skævinge Kommunes samlede forbrug i 2005 er opgjort til ca. 151 liter pr. døgn pr. person, inklusive forbruget på vandværker, i industrien og institutioner m.m. Godt 65 % af forbruget leveres af de almene vandværker, 32 % af de større enkeltindvindingsanlæg og de resterende 3 % af de mindre enkeltindvindere. De 8 vandværker i kommunen leverer årligt godt m³ drikkevand. Større enkeltindvindere, som industrier, virksomheder og gartnerier med egen indvinding samt markvanding, forbruger årligt ca m³, og ejendomme i det åbne land skønnes at indvinde ca m³/år. Vandtab En mindre del af det vand, vandværkerne pumper ud i ledningsnettet, når ikke ud til forbrugerne. Det forsvinder enten i utætheder i ledningssystemet, forbruges af værkerne til gennemskylning af ledninger og anlæg eller anvendes til brandslukningsformål. Vandværkerne skal betale afgifter til staten for den del af vandtabet, som ligger over 10 % af den udpumpede vandmængde. Hovedparten af vandværkerne i Skævinge Kommune har et meget lille vandtab, som ligger under 3 %. Sigerslevøster Vandværk har det højeste tab på knapt 8 %, hvilket svarer til landsgennemsnittet på 6-8 %. Opgøres vandtabet i 2005 pr. km ledningsnet, ses det samme billede med meget lave vandtab pr. km ledningsnet, der alle ligger under landsgennemsnittet på knap 700 m³/km ledning/år. Ved en tredjedel af vandværkerne findes der ikke oplysninger om vandtab. Ved vandforsyninger med højt vandtab kan der være behov for en øget indsats med renovering af ledningsanlægget, så vandtabet i ledningsnettet reduceres. Ledningsanlæg Forsyningsnettet for de almene vandforsyninger er opgjort til ca. 130 km. Heraf udgør det kommunale ledningsnet ca. 30 km. Ledningsnettets alder og kvalitet er varierende. Der er i de senere år renoveret mange gamle ledninger udført i støbejern og eternit. Nyere ledninger etableres hovedsageligt i plastmaterialer. Ledningsanlægget i det kommunale forsyningsområde og i de større private forsyningsområder ved Gørløse, Meløse og Skævinge er overvejende opbygget som et ringforbundet system i byområderne og som grensystem i det åbne land. Ringforbindelserne giver en stor forsyningssikkerhed, men også begrænset mulighed for at overvåge vandtabet i delområder, og for at begrænse risikoen for en ukontrolleret spredning af forurening i ledningsnettet. 4.5 Forsyningssikkerhed God forsyningssikkerhed er karakteriseret ved at et vandværk kan klare strømafbrydelse, renovering af anlægsdele samt forureningsproblemer uden forsyningsstop. Jo bedre forsyningssikkerhed, jo flere af følgende punkter skal en vandforsyning kunne opfylde: Kan indvinde fra flere selvstændige boringer eller kildepladser, og har dermed ekstra ressourcekapacitet. Er opbygget med parallelle anlægsafsnit, der kan tages ud af drift, uden at dette medfører et totalt driftsstop for vandværket. 13

17 Har mulighed for nødforsyning fra min. ét andet vandværk. Har beredskabsplan og kan hurtigt lokalisere lækager. Vandværk Forsyningssikkerhed Teknisk I forhold til forurening St. Lyngby rimelig god god Gørløse rimelig god mindre god Meløse rimelig god god Sigerslevøster ringe mindre god Skævinge rimelig god mindre god Strø ringe mindre god Strølille ringe mindre god Strøvang ringe mindre god I ovenstående skema prioriteres forsyningssikkerheden således: God Rimelig god Mindre god etablerer nye kildepladser og parallelle behandlingsanlæg. Det er i stedet oplagt at undersøge mulighederne for at etablere forbindelsesledning til andet vandværk. Forsyningssikkerheden kan generelt blive forringet på grund af forurening. Ved fire vandværker er der påvist miljøfremmede stoffer i enten vandindvindingsboringerne eller i drikkevandet dog i koncentrationer under de gældende grænseværdier. Det er derfor vigtigt at der fortsat arbejdes på at kortlægge reserve- og erstatningskildepladser til den almene vandforsyning. Risici kan være udvaskning af nitrat fra dyrkede landbrugsarealer, pesticider, punktkilder og ubenyttede brønde og boringer, der ikke er sløjfet. 4.6 Vandleverance over kommunegrænsen Københavns Energi står for en betydelig eksport af vand til Københavns Kommune. I 2005 var eksporten på knap 6 mio. m³. Ringe I forbindelse med forureningssituationer vurderes St. Lyngby og Meløse vandforsyninger at have god forsyningssikkerhed, da de har forbindelsesledning/nødforsyning til hinanden. St. Lyngby, Gørløse, Meløse og Skævinge vandforsyninger har en god eller rimelig god teknisk forsyningssikkerhed, da de er opbygget med parallelle eller delvis parallelle anlægsafsnit, der kan tages ud af drift, uden at dette medfører et totalt driftsstop for vandværket. Herudover har St. Lyngby, Gørløse og Meløse vandværker en beredskabsplan. Ved Sigerslevøster, Strø, Strølille og Strøvang vandværker er forsyningssikkerheden ikke tilfredsstillende, da vandværkerne hverken har forbindelsesledning til andet vandværk eller er driftssikkert opbygget. Ved de vandværker, hvor forsyningssikkerheden er vurderet at være utilfredsstillende bør den forbedres. Det anses ikke realistisk at de små vandværker 14

18 4.7 Fremtidigt vandforbrug Til vurdering af behovet for vand frem til 2017 er der lavet prognoser for udviklingen af forbruget. Prognoserne er udarbejdet med udgangspunkt i vandforbruget for Prognosegrundlag Oplysningerne i Kommuneplan for for Skævinge Kommune om udviklingen indenfor boliger og erhverv i Skævinge Kommune er centrale i prognoseberegningerne. I beregningerne er det forudsat, at alle ejendomme indenfor vandværkernes fremtidige forsyningsområder bliver tilsluttet almen vandforsyning. Dette behøver ikke at være tilfældet inden for planperioden, men det er naturligt at tage højde for fuld tilslutning af hensyn til udbygning af ledningsnettet. Det er specielt usikkert hvornår udbygningen af nye erhvervs- og boligområder vil ske. Det er forudsat, at større enkeltindvindere (gartnerier, markvanding mv.) bevares uændret som selvstændige anlæg. Prognose for vandforbrug Der er udarbejdet prognoser for de enkelte forsyningsområder for hele planperioden med prognose tal for 2008 og Totalt set forventes en stigning i vandforbruget for hele kommunen på ca. 20 % frem til 2017 (fra ca til m³ pr. år). Stigningen sker primært i Gørløse og Skævinge forsyningsområder, hvor der forventes vækst i by- og erhvervsområder, jf. kommuneplanen. Stigningen i vandforbruget skyldes altså ikke et forventet merforbrug for den enkelte forbruger, men kommunens forventninger til udviklingen i aktiviteter og befolkningstallet. Enhedsforbruget pr. husstand forventes at falde med ca. 5 % i planperioden. I de øvrige forsyningsområder forventes et svagt faldende forbrug. 4.8 Forsyningskrav På baggrund af prognosen for vandforbruget beregnes de fremtidige forsyningskrav til vandværkerne. Sammenholdes forsyningskravene til vandværkerne med værkernes nuværende kapacitet ses det, at vandværkerne generelt har tilstrækkelig kapacitet til at klare den fremtidige forsyning. Ved Skævinge Vandværk og Gørløse Vandværk kan der blive behov for at øge beholderkapaciteten. Ved Gørløse kan der ligeledes blive behov for udvidelse af udpumpningskapaciteten. Da de fremtidige vandbehov er forbundet med en vis usikkerhed, anbefales dog ingen foreløbige anlægstekniske ændringer på vandværkerne. Alle vandværker har - med undtagelse af Gørløse og Skævinge vandværker - tilstrækkelig indvindingsreserve i forhold til det forventede fremtidige vandbehov. Gørløse og Skævinge vandværker kan derfor få behov for at udvide deres indvindingstilladelser. 15

19 5 Vandforsyningsplan Vandforsyningsplanen er beskrevet med udgangspunkt i de enkelte forsyningsområder. 5.1 Planens udgangspunkt Planens udgangspunkt er byrådets ønske om, at de almene vandværker skal fortsætte som selvstændige vandforsyninger. Ved at sikre en decentral indvinding i kommunen opnås en høj forsyningssikkerhed og samtidig kan der opnås en god udnyttelse af grundvandsressourcen. Desuden fastholdes et lokalt engagement gennem vandværkernes bestyrelser, vandværkssamarbejde og grundvandssamarbejde. Derved fastholdes en lokal bevidsthed om at skulle beskytte grundvandet. Ressourcegrundlaget for nogle vandværker kan dog med tiden vise sig så problematisk, at værker må opgive egen indvinding og søge sammen med andre vandværker om etablering af fælles indvinding eller distribution af drikkevand. Fire vandværker i Skævinge Kommune har tidligere konstateret miljøfremmede stoffer i deres drikkevandsboringer, men ikke i koncentrationer, som er problematiske for vandkvaliteten. De administrative og driftsmæssige opgaver kan for nogle vandværker blive så omfattende, at vandværkerne med tiden ønsker samarbejde eller sammenlægning med andet vandværk. Vandforsyningsplanen åbner for, at flere vandværker i fællesskab kan etablere og drive indvindings- og forsyningsanlæg, og at vandværkerne kan gå sammen om administrative opgaver eller helt sammenlægges. Hvis et vandværk overgår til forsyning fra et andet vandværk, vil det være op til vandværkerne at aftale, om de sammenlægges til et fælles vandværk, eller det forsynede vandværk fortsætter som ledningsforening. Det er en klar forudsætning for planens gennemførlighed, at der kan lokaliseres tilstrækkelige og uforurenede grundvandsressourcer i tilknytning til værkerne. 5.2 Forsyningsområder Forslagene til fremtidige forsyningsområder er vist på kortbilag 1 i kapitel 7. Når ejendomme skal have almen vandforsyning bør det umiddelbart ske fra det almene vandværk, hvis forsyningsområde de ligger i. Tilslutning til almene vandforsyningsanlæg sker i henhold til vandværkernes takstblade og regulativer. Dog skal forbrugere i det åbne land, der ifølge planen kan blive tilkoblet et alment vandværk, påregne selv at dække udgifterne. Det skal bemærkes, at en godkendt vandforsyningsplan hverken har retsvirkning for kommunalbestyrelsen, de almene vandværker i kommunen eller for kommunens borgere, bortset fra at almene vandværker ikke må lægge ledninger i strid med vandforsyningsplanen. I forhold til den forrige vandforsyningsplan er alle forsyningsområder udvidet, således at de almene forsyninger dækker hele kommunen. 5.3 Planen for de enkelte vandforsyninger I de følgende afsnit gennemgås planerne for hvert af de almene vandværker. Udviklingen forventes at blive, at stadig flere enkeltindvindere tilsluttes almen vandforsyning, da deres nuværende drikkevandsforsyning ikke forventes at kunne levere vand, som overholder gældende vandkvalitetskrav. Udbygningen af ledningsnettet i det åbne land er medtaget i investerings- og tidsfølgeplanen, og omkostningerne hertil er fordelt over to perioder, fra 16

20 og Forslag til nye ledninger i det åbne land fremgår af kortbilag Gørløse Vandværk St. Lyngby Vandværk St. Lyngbyy Vandværk er et kommunalt vandværk og den samlede tilstand af vandværket vurderes at væ- re god. Den tekniske forsyningssikkerhed er rimelig god. Vandværket har to boringer, parallellee filtre og et beluftningsanlæg. Forsyningssikkerheden i forbindelse med forure- har forbin- ningssituationer er god, da vandværket delse til Meløse Vandværk. Vandværket har desu- Den naturlige grundvandskvalitet giver ingen betydelige problemer i vandbehandlingen, og der er ikke fundet miljø- den en beredskabsplan. Grundvandskvaliteten er generelt god. fremmede stoffer i grundvandet. Grundvandsres- godt grundlagg for den fremtidige forsyning fra vandværket. Plan sourcen vurderes derforr at udgøre et Vandværkets forsyningsområde er mod nord, vest og sydvest foreslået udvidet til den gamle kommunegrænse og mod syd foreslås udvidelse mod Skævinge overdrev. Mod øst bibeholdes den eksisterende forsyningsgrænse mod Meløse forsyningsområde. Ændringerne fremgår af kort- bilag Gørløse Vandværk er et privat vandværk og den samlede tilstand af vandværket vurderes generelt at være god. Den tekniske forsyningssikkerhed er acceptabel. Vandværket har to boringer, men ikke parallelle be- nød- handlingsanlæg. Vandværket har endvideree strømsanlæg samt en beredskabsplan. Forsyningssikkerheden i forbindelse med forure- ikke ningssituationer er mindre god, da vandværket har forbindelse til andre almene vandværker. Grundvandskvaliteten er generelt god. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i vandværkets borin- af ger. I drikkevandet er der konstateret et indhold 1,2-dichlorethan*, som er under grænseværdien. Grundvandsressourcen vurderes at udgøre et godt grundlag for den fremtidige forsyning fra vandvær- ket. Plan Vandværkets forsyningsområde er foreslået ud- Slan- videt til de gamle kommunegrænser mod gerup og Hillerød kommuner. Mod nordvest er forsyningsområdet foreslået udvidet til at omfatte et område mod Borup, som vandværket allerede forsyner. Ændringerne fremgår af kortbilag 7.1. Indvindingstilladelsen skal udvides, hvis det forbliver en ventede fremtidige drikkevandsbehov realitet. 17

21 Vandværkets udpumpnings- og beholderkapaci- tet bør udvides, hvis det forventede fremtidige drikkevandsbehov bliver en realitet. Inden for planperioden bør vandværksbygningen gennemgå mindre reparationer udvendigt. Der bør ske en skærpet overvågning af vandkva- liteten, i forhold til miljøfremmede stoffer. Særlig fokus bør rettes mod de fem kortlagte forurenin- ger, der ligger indenfor det nære ndvindingsop- land til Gørløse Vandværk. Vandværket kan desuden overvejee at etablere forbindelsesledning til Uvelse-Lystrup Vandværk Meløse Vandværk Meløse Vandværk er et privat vandværk, som har to vandbehandlingsanlæg: Meløse og Kappelskov. Meløse Vandværks forsyningsområde er i østlig retning foreslået udvidet til at omfatte forsyningens ledningsnet og mod sydøst foreslået udvidet frem til den gamle kommunegrænse mod Hillerød. Mod vest er forsyningsområdet foreslået udvidet mod St. Lyngby. Ændringerne fremgår af kortbilag 7.1. Meløse vandbehandlingsanlæg Den samlede tilstand af Meløse Vandværk vurderes at være fra acceptabel til meget god. Vandværket har to boringer, parallelle filtre og ét beluftningsanlæg på Meløse vandbehandlingsan- er der læg. På Kappelskov vandbehandlingsanlæg én boring, parallelle filtre og beluftningsanlæg. Forsyningssikkerheden i forbindelse med forure- ningssituationer er god, da vandværket har to sepahar for- rate vandbehandlingsanlæg og derudover bindelse til St. Lyngby Vandværk. Vandværket har en beredskabsplan. Ved begge vandbehandlingsanlæg indvindes der fra kalkmagasinet. Råvandskvaliteten er generelt god. Grundvandsressourcen vurderes at udgøre et ac- fra ceptabelt grundlag for den fremtidige forsyning vandværket, så længe omfanget af den påviste foru- rening ikke ændrer sig. Kappelskov vandbehandlingsanlæg Plan Bygningen ved Kappelskov vandbehandlingsan- udven- læg bør gennemgå mindre reparationer digt Vandværket kan overvejee at etablere lednings- ved forbindelse til Ullerød Vandværk. Alternativ plan Hvis vandkvaliteten forringes kan indvindingen Kappelskov vandbehandlingsanlæg udvides. 18

22 5.3.4 Sigerslevøster Vandværk Der kan med fordel etableres nødforbindelse til Strø og Strøvang vandværker. Den tekniske forsyningssikkerhed og forsyningssik- kerheden i forhold til forureningssituationer er dog mindre god. Vandværket har ikke forbindelsesled- ning til nabovandværk. Endvidere har vandværket kun én boring og har ikke parallelle behandlingsan- læg. Vandværket har en beredskabsplan. Råvandskvaliteten er generelt god. Grundvandsres- sourcen udgør et godt grundlag for den fremtidige forsyning fra vandværket. Der er dog i én prøve af drikkevandet konstateret et indhold af trichlormethan*, men i så lave koncentra- tioner, at det ikke giver problemer med at overholdee grænseværdierne. Plan Vandværkets forsyningsområde er foreslået ud- videt væsentligt i sydlig retning mod de gamle kommunegrænser til Slangerup og Frederiks- af kortbi- lag 7.1. Råvandet bør analyseres for miljøfremmede stof- fer, herunder chlorerede opløsningsmidler. Inden for planperioden bør vandværksbygningen gennemgå mindre reparationer såvel indvendigt som udvendigt. sund kommuner. Ændringerne fremgår Vandværket kan overveje at etablere forbindel- sesledning til et nærliggende vandværk i Frede- rikssund Kommune Skævinge Vandværk Sigerslevøster Vandværk er et privat vandværk og den samlede tilstand af vandværket vurderes at væ- re acceptabel. Skævinge Vandværk er et privat vandværk og den samlede tilstand af vandværket vurderes generelt at være god. Den tekniske forsyningssikkerhed er rimelig god. Vandværket har fire boringer, parallelle filtre, et be- luftningsanlæg og et reaktionsbassin. Forsyningssikkerheden i forbindelse med forure- vand- ningssituationer er ved at blive forbedret, da værket er ved at etablere forbindelse til Gørløse vandværk. Vandværket har ingen beredskabsplan. Råvandskvaliteten er generelt god og grundvands- til ressourcen vurderes at udgøre et acceptabelt godt grundlag for den fremtidige forsyning fra vandmed man- værket. Dog ligger kildepladsen i byzone ge kortlagte forureningskilder, og derfor bør der væ- stof- re en øget opmærksomhed på miljøfremmede fer ved vandanalyser. Endvidere er der i flere af værkets boringerr et lettere forhøjet indhold af chlorid. 19

23 Plan Vandværkets forsyningsområde er i østlig og vestlig retning foreslået udvidet til de gamle kommunegrænser mod Hillerød og Frederiks- retning er sund kommuner. I nordlig og sydlig forsyningsområdet foreslået udvidet til at omfatte det eksisterende ledningsnet. Ændringer fremgår af kortbilag 7.1. Der bør gennemføres systematisk overvågning af vandkvaliteten for indhold af miljøfremmede stoffer og chlorid. Vandværket skal udarbejde en beredskabsplan. Indvindingstilladelsen og vandværkets beholder- kapacitet bør udvides, hvis det forventede frem- tidige vandbehov bliver en realitet. Alternativ plan Hvis vandkvaliteten forringes som følge af f.eks. chlorid eller miljøfremmede stoffer, søges der etab- leret en ny kildeplads i tilknytning til vandværket Strø Vandværk Plan Grundvandsressourcen vurderes dog at udgøre et godt grundlag for den fremtidige forsyning fra vand- værket. Vandværkets forsyningsområde er i sydlig ret- ning foreslået udvidet til at omfatte det eksiste- rende ledningsnet. Ændringerne fremgår af kort- bilag 7.1. Råvandet skal analyseres. Vandværket bør indenfor planperioden påregne udskiftninger af maskinellee dele samt reparatio- ner/renovering af vandværket. Vandværket skal udarbejde en beredskabsplan. Der kan med fordel etableres forbindelsesled- ning til Strøvang og Sigerslevøster Vandværker. Alternativ plan Hvis omkostningerne ved opretholdelse af vandvær- ket bliver for store, kan Strø Vandværks forsynings- område forsyness med vand fra et andet vandværk Strølille Vandværk Strø Vandværk er et privat vandværk og den samle- de tilstand af vandværket vurderes at være accepta- bel til uacceptabel. Vandværkets forsyningssikkerhed er mindre god, da vandværket ikke har forbindelsesledning til nabovandværk. Vandværket har én boring, et beluftning- sanlæg, men ikke parallelle filtre. Vandværket har ingen beredskabsplan. Strølille Vandværk er et privat vandværk og den samlede tilstand af vandværket vurderes at være acceptabel. Den tekniske forsyningssikkerhed og forsyningssik- kerheden i forhold til forureningssituationer er min- til nabovandvær rk, kun har én boring og der er dre god, da vandværket ikke har forbindelsesledning ikke 20

24 parallelle behandlingsanlæg. Vandværket har ingenn beredskabsplan. Råvandskvaliteten er generelt god, der er dog tegn på, at grundvandsmagasinet ikke længere er så godt beskyttet mod nitrat. Grundvandsressourcen vurde- res at udgøre et acceptabelt grundlagg for den frem- tidige forsyning fra vandværket Plan Vandværkets forsyningsområde er i vestlig ret- kommune- ning foreslået udvidet til den gamle grænse mod Frederikssund Kommune. Ændrin- gerne fremgår af kortbilag 7.1. Der skal gennemføres systematisk analyse af råvandet både for naturligt forekommende stoffer og for miljøfremmedee stoffer. Vandværket bør indenfor planperioden dels på- regne udskiftninger af dele af det maskinelle an- læg og dels påregnee mindre reparationer af byg- ningsdele. Vandværket skal udarbejde en beredskabsplan. Der kan med fordel etableres nødforbindelse til Sigerslevøster Vandværk. Det kan overvejes at etablere nødforbindelse til et nærliggende vandværk i Frederikssund Kom- mune Strøvang Vandværk Strøvang Vandværk er et privat vandværk og den samlede tilstand af vandværket vurderes at være acceptabel til uacceptabel. Vandværkets tekniske forsyningssikkerhed og forsy- er mindre god, da vandværket ikke har forbindelses- ledning til nabovandværk, kun har én boring og ikke ningssikkerheden i forhold til forureningssituationer har parallelle behandlingsanlæg. Vandværket har ingen beredskabsplan. Der er i drikkevandet konstateret et indholdd af BAM, dog betydeligt under grænseværdien. Plan Inden for planperioden har vandværket planlagt væsentlige forbedringer af de bygningsmæssige og hygiejniske forhold. Der skal gennemføres systematisk analyse af råvandet både for naturligt forekommende stoffer og for miljøfremmede stoffer. Vandværket skal udarbejde en beredskabsplan. Alligevel udgør grundvandsressourcen et accepta- belt grundlag for den fremtidige forsyning fra vand- værket. Vandværkets forsyningsområde er foreslået ud- grænser. Ændringerne fremgår af kortbilag videt til de omkringliggende forsyningsområders 7.1. Der kan med fordel etableres forbindelsesled- og/ /eller omkostningerne ved opretholdelse af vand- ning til Strø og Strølille vandværker. Alternativ plan Hvis grundvandskvaliteten bliver uacceptabel værket bliver for store, kan Strøvang Vandværks forsyningsområde forsynes med vand fra et andet vandværk. 21

25 6 Forslag til investerings- og tidsfølgeplan Dette afsnit er en oversigt over hvilke udgifter der kan være forbundet med at skulle opfylde vandforsyningsplanens foreslåede aktiviteter og udbygninger. Investerings- og tidsfølgeplanen viser de udgifter de enkelte vandværker kan stå over for. Planen indeholder ikke udgifter til drift samt til almindelig vedligeholdelse og renovering af tekniske anlæg, bygninger og ledninger. Udgifter til byggemodning og tilslutning af nye forbrugere er heller ikke omfattet af planen. Derimod er der medtaget udgiftsoverslag for udbygning eller ændring af de almene vandforsyningsanlægs kapacitet, samt for udbygning af ledningsnettet i det åbne land. Investerings- og tidsfølgeplanen er udarbejdet under forudsætning af, at den i vandforsyningsplanen skitserede udvikling i vandforbruget finder sted, og at planen for kommunens fremtidige forsyningsstruktur gennemføres og fastholdes i planperioden. Priser er april 2006 niveau og uden moms. Alle priser er overslagspriser, der primært angiver størrelsesordenen for kommende investeringer. En nærmere præcisering af investeringsbehovet kræver en mere detaljeret belysning og dimensionering af de enkelte projekter. 6.1 Indsatsplanlægning I indsatsplanerne for arealer i Skævinge Kommune forventes der at blive planlagt tiltag for at sikre grundvandet mod forurening. Som udgangspunkt har kommunen ansvaret for indsatsplanlægningen, der finansieres via et årligt gebyr fra vandindvindere. Omkostningerne til indsatsplanlægning er derfor ikke medtaget i investeringsoversigten. 6.2 Grundvandsbeskyttelse Selve indsatsen for at sikre grundvandet mod forurening kan efterfølgende gennemføres og finansieres af vandværkerne f.eks. via Hillerød Grundvandssamarbejde. 6.3 Ledningsanlæg Der er behov for etablering af nye ledningsstrækninger for at nye områder i kommunen kan forsynes med vand fra et alment vandværk. Udgifter til nye ledninger til ejendomme, der p.t. har egen vandindvinding, må påregnes at skulle dækkes af ejerne af ejendommene. Endvidere er der medtaget overslag for forbindelsesledninger mellem vandværkerne. Fordelingen af omkostningerne ved forbindelsesledningerne fremgår af efterfølgende tabel. Der er medtaget overslag på følgende forbindelsesledninger: Ringforbindelse fra Skævinge til Gørløse via Borup Forbindelsesledning mellem Sigerslevøster og Strøvang. Forbindelsesledning fra Strø til ledningen mellem Sigerslevøster og Strøvang. Forbindelsesledning fra Strølille til Sigerslevøster. 22

26 Vandværk og aktivitet Sigerslevøster Strø vandværk Forsyningsledninger i det åbne land Forbindelsesledning til Strøvang Forbindelsesledning til Skævinge Vandværk. Forbindelsesledning til Strøvang/Sigerslevøster via Skåret Omkostninger i kr. (ex moms) Bemærkninger ) ) I alt ca. 3,7 km I alt ca. 0,8 km. Omkostninger dækkes af Sigerslevøster. I alt ca. 1,4 km incl. 2 underboringer. Omkostninger deles mellem Skævinge og Strø I alt ca. 0,3 km. Omkostninger dækkes af Strø. Strølille Vandværk Strøvang Vandværk St. Lyngby Vandværk Gørløse Vandværk Meløse Vandforsyning Skævinge Vandværk Renovering af vandværk Forsyningsledninger i det åbne land Forbindelsesledning til Sigerslevøster Vandværk Etablering af nyt vandværk Etablering af nyt ledningsanlæg til nye forbrugere indtil 1 meter på hver ejendom Forsyningsledninger i det åbne land Forsyningsledninger i det åbne land Forbindelsesledning til Skævinge Vandværk via Borup Kapacitetsudvidelse af rentvandspumper og beholderanlæg Forsyningsledninger i det åbne land Forsyningsledninger i det åbne land Forbindelsesledning til Strø Vandværk. Forbindelsesledning til Gørløse Vandværk via Borup Kapacitetsudvidelse af beholderanlæg ) I alt ca. 0,2 km ) ) I alt ca. 2,5 km ) ) I alt ca. 5,1 km ) I alt ca. 1,2 km. Omkostninger dækkes af Strølille Finansieres af nuværende brugere og nye brugere på Langelinievej og Slangerupvej I alt ca. 2,5 km. Finansieres af de ejendomme på Slangerupvej og Langelinievej, der ønsker at tilslutte sig ) I alt ca. 0,5 km ) ) I alt ca. 2,6 km ) 1) Aktuelle ejendomme må forvente selv at skulle dække udgifterne ) Gørløse og Skævinge Vandværk aftaler selv deling af udgifterne for nødforbindelsen. For strækningen fra vandværket til Hovedvejen (en ny samlebrønd). Udvidelse af beholderanlæg med 40 m³. To rentvandspumper med kapacitet på ca. 8 m³/t. I alt ca. 1,4 km incl. 2 underboringer. Omkostninger deles mellem Skævinge og Strø I alt ca. 2,3 km. For strækningen indtil Hovedvejen. Udvidelse af beholderanlæg med 40 m³ 23

27 7 Kortbilag 7.1 Forsyningsområder kortbilag 1 Kortet viser vandforsyningsplanens forslag til fremtidige forsyningsgrænser samt tidligere forsyningsgrænser for de almene vandforsyninger. Vandværkernes fremtidige forsyningsområder. 24

28 7.2 Ledningsanlæg kortbilag 2 Kortet viser eksisterende og forslag til fremtidige forsyningsledninger i det åbne land. Detailplanlægning og projektering af ledningsanlæggets udbygning udføres af de enkelte vandværker. Eksisterende og fremtidigt vandledningsnet i Skævinge Kommune samt eksisterende enkeltindvindere. 25

29 8 Ordliste Alment vandværk (almene forsyningsanlæg) Vandværk med mindst 10 forbrugere. BAM (2,6 dichlorbenzamid) Nedbrydningsprodukt fra pesticiderne Prefix og Caseron G. Blev tidligere anvendt til bekæmpelse af ukrudt, men er forbudt i dag. EU s Vandrammedirektiv Et af direktivets bærende principper er, at planlægningen og forvaltningen af alle vandområder skal baseres på, at vandsystemerne er sammenhængende enheder, der rækker fra vandløbenes spæde start til deres udløb i havet. 1,2-dichlorethan Nedbrydningsprodukt af chlorerede opløsningsmidler. Typiske forureningskilder til forurening med chlorerede opløsningsmidler er renserier, industrier som anvender affedtningsmidler, samt deponeret affald indeholdende chlorerede opløsningsmidler. GEUS (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse) Er en forsknings- og rådgivningsinstitution i Miljøministeriet. GEUS' arbejdsfelt geovidenskabelige undersøgelser, forskning, rådgivning og geologisk kortlægning - er primært knyttet til Danmark og Grønland. Grundvandsmagasin Geologisk formation i undergrunden hvorfra der kan indvindes vand til vandforsyning. Typisk udbredte sandlag eller opsprækket kalk. Indsatsplan Plan der tilstræber at regulere aktiviteter på arealer over et grundvandsmagasin, med formålet at beskytte grundvandet mod forurening eller forringelse af grundvandskvaliteten. Indvindingsopland Arealet over det grundvandsmagasin et vandværk indvinder vand fra. Grundvandet til vandværket dannes inden for indvindingsoplandet. Oplandets form bestemmes af geologien og indvindingens omfang. Kerneområde Større sammenhængende naturområde, der indeholder naturtyper, som er af særlig betydning for plante- og dyrelivet. Kerneområderne indeholder internationale naturbeskyttelsesområder, herunder EU s fuglebeskyttelsesområder og habitatområder. Kildeplads Område hvor et vandværks boringer til indvinding af drikkevand er placeret. Kildepladszone Beskyttelseszone omkring indvindingsboringerne på et vandværks kildeplads. Strækker sig fra 500 til 1500 m fra en boring og er begrænset af indvindingsoplandet. Kommuneplan Byrådets samlede rammeplan for kommunens udvikling. Revideres hvert fjerde år og udarbejdes indenfor rammerne af regionplanen. Lokalplan En konkret plan for arealers anvendelse. En del af kommuneplanens virkeliggørelse sker gennem lokalplaner. Lokal Agenda 21 Handlingsplan En aftale med forskellige målgrupper, internt i kommunen såvel som eksterne samarbejdspartnere om, hvilke handlinger de vil foretage på miljøområdet. Planen revideres hvert 4. år. 26

30 Miljøfremmede stoffer Miljøfremmede stoffer er en betegnelse for en meget stor gruppe af vidt forskellige stoffer, der er fundet i miljøet på steder og i koncentrationer som ikke forekommer naturligt. Miljøfremmede stoffer kan være naturligt forekommende, for eksempel et metal som kviksølv eller et organisk stof som benzen. Sådanne stoffer er miljøfremmede, når menneskelige aktiviteter giver anledning til unaturligt høje koncentrationer. Miljøfremmede stoffer kan også være menneskeskabte og ikke forekomme naturligt i miljøet i målelige mængder, for eksempel pesticider. Nedsivningsanlæg Metode til rensning af spildevand uden for byområder. Faste partikler skilles fra vandet, som renses ved at sive gennem jordlagene. Nitrat Nitrat stammer typisk fra landbrugets gødning af marker. Nitrat bremser blodets evne til at transportere ilt til kroppens organer. Er især farlig for spædbørn. OSD-områder Områder med Særlige Drikkevandsinteresser områder udpeget af amtet. I Frederiksborg Amt er OSD-områderne sammenfaldende med områder hvor der udarbejdes indsatsplaner. Råvand Betegnelse for ubehandlet grundvand. Normalt er kvaliteten god og behandling til drikkevand uproblematisk. Men fra naturens hånd kan kvaliteten også være kompleks og vanskelig at behandle til tilfredsstillende drikkevandskvalitet ved normal vandbehandling (iltning og simpel filtrering). Man taler også om dårlig råvandskvalitet, hvis grundvandet er forurenet med miljøfremmede stoffer. Spildevandsplan En plan for hvordan spildevandshåndteringen tilrettelægges i en kommune. Trichlormethan Trichlormethan også kaldet kloroform er et chloreret opløsningsmiddel. Kloroform anvendes bl.a. som opløsningsmiddel i laboratorier. Undersøgelser har endvidere vist, at kloroform (trichlormethan) kan dannes naturligt f.eks. under skovjorde. Udvidet rensning Rensning af grundvand, som omhandler mere kompliceret vandbehandling end den normale (beluftning og filtrering på sandfiltre), som foregår på et vandværk. Vandtab Forskellen mellem den mængde vand, vandværkerne pumper ud, og summen af den mængde vand, forbrugernes målere registrerer. Overudnyttelse Et grundvandsmagasin overudnyttes, hvis der indvindes mere grundvand end der naturligt dannes. Hermed sænkes grundvandsstanden og ofte forringes vandkvaliteten. Pesticider Midler til bekæmpelse af ukrudt og skadedyr. Regionplan Var den overordnede plan for udviklingen i amterne. For hovedstadsregionen, som Frederiksborg Amt var en del af, blev Regionplan 2005 udarbejdet af Hovedstadens Udviklingsråd (HUR). 27