Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Transkript

1 1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover?

2 Drikkevand 2

3 3 Verdens bedste drikkevand Alt drikkevand i Danmark kommer fra grundvandet (undtagen Christiansø) Det meste danske vandværksvand lever op til EU s krav til kildevand Det kan vi fordi: vi kan nøjes med simpel vandbehandling fordi vi har rent grundvand og fordi det er koldt.

4 Simpel vandbehandling 4

5 5 Hvilke problemer har vi så? Godt vand Forurenede grunde Sprøjtegifte Nitrat Naturlig vandkvalitet Vand nok Bæredygtig indvinding Vand i vandløbene og den våde natur Vandforbrug og -besparelser

6 Grundvand i Kalundborg Kom. 6 Begrænset ressource Mange steder er vandet gammelt Ammonium og methan gør vandet vanskeligt Få problemer med nitrat Få problemer med forurenede grunde Mindre sprøjtegift end andre steder En del fund af (naturligt) arsen

7 Begrænset ressource 7

8 Hvidebæk, vest for Tissø 8

9 9 Grundvandsforekomsterne Drikkevand indvindes fra terrænnære, regionale eller dybe grundvandsforekomster, spredt jævnt ud over kommunen. Der er ni grundvandsforekomster i Kalundborg Kommune Tre har ringe kvantitativ tilstand Tre har en ringe kemisk tilstand Det betyder, at den grundvandressource, der er til rådighed, flere steder er fuldt udnyttet. Billedet til højre viser den kvantitative tilstand af regionale forekomster

10 10 Vandindvinding i Kalundborg I alt tilladelse til at indvinde ca. 7,6 mio. m 3 grundvand pr år. Indvinding ca. 4 mio. m 3 og import ca. 1,3 mio. m 3 (2010). 60 almene og mindre ikke almene vandværker. 327 enkeltindvindingsanlæg med egen brønd eller boring, hovedsageligt landejendomme. Ca. 60 erhvervsindvindere, der indvinder grundvand eller overfladevand fra søer eller vandløb. Fra Tissø indvindes ca. 4 millioner m 3 overfladevand om året til brug i industrien.

11 11 Nitratfølsomhed? Nitrafølsomme områder (arealinformation.dk) Nitrat i grundvandet (GEUS)

12 12 Regionen har en stor opgave Kortet viser lokaliteter med grundvandsrisiko (blå) eller kritisk branche (rød) OSD i Kalundborg hører til 3. prioritet Indvindingsoplande uden for OSD prioriteres sidst Budgettet er ikke så stort. Oprydning vi tage 50 år.

13 Sprøjtegift på vandværker 13

14 Arsen i vandforsyninger 14

15 Hvor kommer forureningen fra? 15 Fladekilder Landbrug, gartneri, plantager og skovbrug Industriområder By- og sommerhusområder Punktkilder Forurenede grunde Olie- og gasledninger, kloakledninger Jernbaner og veje ukrudtsbekæmpelse, saltning, transport Fyldjord i grusgrave Olie- og benzinanlæg Andre aktiviteter Spildevand nedsivning, slam på landbrugsjord Anlægsarbejder, borearbejde Nedlagte, ikke forseglede boringer

16 16 To slags regulering Generel regulering Regler for gødning og husdyr Godkendelse af sprøjtegift Regler for olietanke, jordvarme, spildevandsslam, deponering af affald, restprodukter og forurenet jord osv. Specifik indsats Kortlægning af grundvandet Indsatsplaner for beskyttelse Beskyttelse omkring boringer Skovrejsning osv

17 DN, grundvand og drikkevand 17 Lobby - sekretariatet Beskyttelsesområder - BNBO Bæredygtig anvendelse af pesticider beskyttelse af sårbare områder Flere midler til forurenede grunde Oplysning og kampagner Lokalt Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Kommune- og lokalplaner VVM og miljøgodkendelser Indvindingstilladelser Oplysning og kampagner

18 18 Nyt: Giftfri have (2015) Beskyt naturen og grundvandet mod gift Holdningsændring i forhold til sprøjtegift Hvis vi vil have landbruget til at bruge mindre, kan vi jo starte med os selv Samarbejde med andre organisationer Folkeligt projekt appel til mange Gode muligheder for lokale aktiviteter

19 Tons aktivstof 19 Privates brug og forbrug af gift Årstal Ukrudtsmidler Mosmidler Data for fra "Salg af sprøjtemidler til brug i private haver 2012", Miljøstyrelsen Data for 1996 og 2002 fra "Forbruget af pesticider til det private marked i 2007", COWI 2008 Miljøstyrelsens brugerundersøgelse 2011

20 Social norm Fra Miljøstyrelsens brugerundersøgelse (2011): % sprøjter ikke hvert år!

21 21 Samarbejde med andre DANVA (offentlige vandværker) en del medlemmer er allerede i gang og flere på vej FVD (private vandværker) mange vandværker vil gerne gøre noget Skanderborg Kommune, forsyning og private vandværker Laboratorium og pilotprojekt Flere kommuner skal lave indsatsplaner og har brug for kampagner Landsforeningen Praktisk Økologi vil udbrede kendskabet til økologisk forsvarlig levevis har viden om økologiske dyrkningsmetoder er i gang med at uddanne haveambassadører Senere: Havecentre, haveblade, skribenter, lokale aktører osv.

22 22 Hvad gør vi så? Styrker den sociale norm Skilt til havelågen eller postkassen Tilmelding og synlighed (kort) på internettet Giftfri grundejerforening osv. Hjælper haveejerne med at klare haven uden sprøjtegift Pixibog med gode råd til giftfri have Kampagnesite med gode råd Nyhedsbrev med aktuelle tips Lokale kurser og oplysning Skaber synlighed om kampagnen Billeder på Facebook og Instagram #giftfrihave Presse Lokale arrangementer

23 23 Vandets dag 22. marts 2015 To temaer Giftfri have Skifergas Kickoff for Giftfri Have Workshop på repræsentantskabsmødet Lokale aktiviteter Fælles materialer mm.

24 Tak for opmærksomheden 24