Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Transkript

1 Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008

2 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst er udarbejdet af Aalborg Kommune. Det er et tillæg til en delindsatsplan, der blev vedtaget af byrådet for den tidligere Aalborg Kommune den 25. oktober 2004 og godkendt af Nordjyllands Amt den 11. januar Formålet med delindsatsplanen er at sikre grundvandet i nærområdet omkring Aalborg Kommune, Vandforsyningens kildepladser ved Vissegaard/Kongshøj, Brunsted og Engkilden samt de private almene vandforsyningsanlæg Visse Vandværk og Dall Villaby Vandværk. Det primære formål med tillægget er at fastlægge hjemmel til pålæg af dyrkningsrestriktioner i sårbar nærzone som baggrund for de videre forhandlinger om dyrkningsaftaler i Aalborg Sydøst. Delindsatplanen er udarbejdet i henhold til: Lov nr. 299 af 8. juni 1978 om vandforsyning m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 71 af 17. januar 2007 (Vandforsyningsloven). Lov nr af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, jfr. lovbekendtgørelse nr af 22. december Lov nr af 22. december 2006 om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven). Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om indsatsplaner. Tillægget har været udsendt i offentlig høring i perioden 12. december 2007 til 6. marts Tillægget er vedtaget af Aalborg Byråd d. 9. juni / 8

3 1. Indledning Byrådet for den tidligere Aalborg Kommune vedtog den 25. oktober 2004 Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst. Delindsatsplanen blev godkendt af Nordjyllands Amt den 11. januar Formålet med delindsatsplanen er at sikre grundvandet i nærområdet omkring Aalborg Kommune, Vandforsyningens kildepladser ved Vissegaard/Kongshøj, Brunsted og Engkilden samt de private almene vandforsyningsanlæg Visse Vandværk og Dall Villaby Vandværk. Med baggrund i delindsatsplanen er der optaget forhandlinger med lodsejerne om indgåelse af frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse efter Vandforsyningslovens 13d. Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter reglerne i Vandforsyningsloven, kan kommunalbestyrelsen pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger, der er nødvendige for at sikre fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider efter Miljøbeskyttelseslovens 26a. Der skal ydes fuldstændig erstatning. Et sådant pålæg er en ekspropriationslignende foranstaltning. Ved en ekspropriation eller en frivillig aftale på ekspropriationslignende vilkår kan der opnås skattefritagelse efter reglerne i Ejendomsavancebeskatningsloven. Skatterådet har den 16. maj 2006 præciseret en praksis vedrørende ekspropriationssager, der er omfattet af skattefritagelsesbestemmelserne. Med baggrund heri skal 2 forhold være på plads for, at lodsejer kan opnå forhåndstilsagn om skattefritagelse ved indgåelse af en aftale på ekspropriationslignende vilkår: 1. Hjemlen til ekspropriation skal være til stede på aftaletidspunktet. 2. Der skal foreligge vilje til ekspropriation. Ved byrådet for den tidligere Aalborg Kommunes vedtagelse af delindsatsplanen for grundvandsbeskyttelse i 2004 blev der lagt stor vægt på at komme så langt som muligt ved frivillighed. Derfor blev det forudsat, at der i første omgang ikke skulle eksproprieres i sårbar nærzone, idet behov herfor skulle genvurderes ved revision af delindsatsplanen. Det medfører imidlertid, at lodsejere ved indgåelse af frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse for arealer i sårbar nærzone, med baggrund i Skats skærpelse af praksis, ikke kan påregne at opnå forhåndstilsagn om skattefritagelse. Der er derfor behov for et tillæg til indsatsplanen, hvor der fastsættes hjemmel til ekspropriation i sårbar nærzone som baggrund for at opnå frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse. I tillægget fastlægges ligeledes sårbar nærzone for Dall Villaby Vandværk. 3 / 8

4 2. Sårbar nærzone ved Dall Villaby Vandværk 2.1 Sårbar nærzone ved Dall Villaby Vandværk I delindsatsplanen for Aalborg Sydøst er der ikke fastlagt en sårbar nærzone i indvindingsoplandet til Dall Villaby Vandværk, fordi udbredelsesretningen af indvindingsoplandet havde ændret sig væsentligt fra Regionplan 2001 til de nye udpegninger til Regionplan Derfor var der behov for at vurdere placeringen af indvindingsoplandet nærmere. Aalborg Kommune har i sommeren 2007 fået foretaget en revurdering af indsatsområdet ved Dall Villaby Vandværk. Revurderingen er foretaget ved at undersøge ændringerne i potentialeforholdene, indvindingsstrategi på vandværkerne i området, nye kildepladser i området samt bestemmelse af indvindingsoplandene ud fra analytiske metoder og modelsimuleringer i grundvandsmodel. Vurderingen viser, at potentialeforholdende, der har afgørende indflydelse på optegning og beregning af indvindingsoplandet, varierer fra år til år. Figur 2.1 Sårbar nærzone for Dall Villaby Vandværk 4 / 8

5 Hvis der skal sikres en effektiv beskyttelse af grundvandet, der indvindes fra Dall Villaby Vandværk, skal der tages højde for, at indvindingsoplandet tilsyneladende ændres væsentligt som følge af ændringer i nedbørsforhold og indvinding fra vandværkerne i området. Med baggrund heri udlægges sårbar nærzone som foreningsmængden af indvindingsoplandene fra regionplan 1997, 2001 og 2005 i en afstand på m fra kildepladserne, se figur 2.1. Indsatserne i sårbar nærzone for Dall Villaby Vandværk følger indsatserne i delindsatsplan for Aalborg Sydøst samt dette tillæg. 2.2 Præcisering af zonerne og afgrænsning efter markskel Med baggrund i delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst samt fastlæggelse af sårbar nærzone fra Dall Villaby opereres der med områdeafgrænsninger som vist på fig Figur 2.2 Zoneafgrænsning for delindsatsområdet i Aalborg Sydøst Kildepladszonen er udpeget af Nordjyllands Amt. Den sårbare nærzone udgør arealerne uden for kildepladszonerne i en afstand af m fra boringerne inden for indvindingsoplandene. Den sårbare nærzone er Aalborg Kommunes teoretiske afgrænsning af det område, hvor der bør ydes en særlig beskyttelse. 5 / 8

6 Disse afgrænsninger er imidlertid ikke operationelle, når der skal tinglyses dyrkningsdeklarationer på arealerne. Der arbejdes derfor med afgrænsninger, der følger matrikelgrænser, markgrænser eller andre naturlige skel. Som udgangspunkt tilhører den enkelte mark den zone, hvor mere end 50% af marken ligger, med mindre det bliver problematisk i forhold til beskyttelse af kildepladszonen. Afgrænsningerne, der følger matrikelgrænser, markgrænser eller andre naturlige skel, er vist på figur 2.3. Disse afgrænsninger anvendes ved forhandling af dyrkningsdeklarationer samt ved eventuelle pålæg af ekspropriationslignende karakter. Igennem forhandling af dyrkningsaftaler kan der vise sig behov for at ændre afgrænsningen, idet grænserne er tegnet efter vurdering af markafgrænsninger efter orthofotos. De konkrete forhold kan være anderledes. Figur 2.3 Zoneafgræsning efter matrikler, marker eller andre naturlige skel 6 / 8

7 3. Supplering af indsatser Indsatserne i tillægget supplerer indsatserne anført i delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst, januar Arealanvendelse - landbrug Vedtagelse af en indsatsplan skaber mulighed for at gennemføre restriktioner til beskyttelse af grundvandet mod forurening med nitrat og pesticider. Målsætningerne vedrørende nitrat og pesticider fremgår af delindsatsplanen for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst i afsnit 4.3. Indsatsen for arealanvendelse, landbrug, er beskrevet i delindsatsplanen for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst i afsnit Det fremgår, at: Indsatsen gennemføres ved hjælp af jordfordeling, køb af jord til skovrejsning, køb af jord med henblik på tinglysning af dyrkningsdeklarationer inden videresalg samt frivillige aftaler om dyrkningsdeklarationer, der tinglyses efter Vandforsyningslovens 13d. Ved revision af delindsatsplanen inden for næste byrådsperiode skal det vurderes, om målet er nået, eller om der skal tages andre midler i brug. Med baggrund i forhandling med lodsejere om indgåelse af frivillige aftaler om tinglysning af dyrkningsdeklarationer til beskyttelse af grundvandet vurderes det, at det ikke er muligt at opnå målene gennem frivillige aftaler, hvis lodsejerne ikke kan opnå forhåndstilsagn fra Skat om skattefritagelse ved indgåelse af en frivillig aftale på ekspropriationslignende vilkår. Derfor revideres indsatserne i delindsatsplanens afsnit 6.1.1, så delindsatsplanens målsætninger vedrørende nitrat og pesticider i kildepladszone og sårbar nærzone gennemføres ved hjælp af jordfordeling, køb af jord til skovrejsning, køb af jord med henblik på tinglysning af dyrkningsdeklarationer inden videresalg samt frivillige aftaler om dyrkningsdeklarationer, der tinglyses efter Vandforsyningslovens 13d, om nødvendigt gennem ekspropriation efter Miljøbeskyttelseslovens 24 eller 26a. Aalborg Kommune vil således fortsat anvende de muligheder, der er for at pålægge dyrkningsrestriktioner, hvis indsatsplanens målsætninger ikke kan opnås ved frivillige aftaler. 3.2 Præcisering af indsats mod nitrat og pesticider Det er målsætningen i delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst, at der ikke anvendes pesticider i kildepladszonen og i sårbar nærzone. Målsætningen har baggrund i den geologiske og hydrogeologiske kortlægning, der er gennemført i området. Konklusionen er, at delindsatsområdet generelt er meget sårbart over for nedsivning af forurenende stoffer som nitrat og pesticider. Det fremgår af Indsatsplanlægning for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst, Hydrogeologisk kortlægning, delrapport 1, der er udarbejdet af NIRAS i juni 2003, og Suppleren- 7 / 8

8 de hydrogeologisk kortlægning i Aalborg Sydøst, Grundvandskemisk Sårbarhedskortlægning - Vissegaard, Brunsted og Engkilden kildeplads, udarbejdet af Watertech. Aalborg Kommune vil anvende de muligheder, der findes i lovgivningen og planlægningen til at opfylde målene på alle typer af arealer inden for kildepladszone og sårbar nærzone. Det vil sige såvel på landbrug (både på dyrkningsjord og bygningslodder) som på arealer med virksomheder, offentlige og private institutioner, rekreative arealer, herunder golfbaner og parcelhuse. Med baggrund i indsatsplanen forhandles frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse. Hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale på rimelige vilkår, vil Aalborg Byråd pålægge dyrkningsrestriktioner efter Miljøbeskyttelseslovens 26a for at opfylde målene i indsatsplanen. Aalborg Kommune vil supplere denne indsats ved at udpege boringsnære beskyttelsesområder efter reglerne i Vejledning nr. 2/2007 om boringsnære beskyttelsesområder. Med baggrund heri vil Aalborg Kommune benytte påbud efter Miljøbeskyttelseslovens 24. Ved ekspropriationslignende indgreb efter Miljøbeskyttelseslovens 24 og 26a skal lodsejerne ydes erstatning for det tab, de har som følge af indgrebet. 3.3 Spildevandsslam Aalborg Kommune vil arbejde for, at indsatsområdet friholdes for udbringning af spildevandsslam. Ved anvendelse af spildevandsslam i indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg er der risiko for forurening af grundvandet med de miljøfremmede stoffer i spildevandsslammet, der ikke er analyseret for med baggrund i reglerne i slambekendtgørelsen. Det fremgår af Regionplan 2005, retningslinie 6.1.8, at slam fra rensningsanlæg ikke bør udbringes inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker. Det fremgår af regionplanen, at slam fra rensningsanlæg indeholder erfaringsmæssigt mange miljøfremmede stoffer, tungmetaller m.v., der udgør en risiko for forurening af grundvandet. Kommunerne bør derfor sikre, at der ikke udbringes slam på arealer, der ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser eller i indvindingsoplande til almene vandværker. Dette gælder både udbringning på arealer inden for kommunegrænsen og eksport til arealer i andre kommuner. Det fremgår af Vandforsyningsplan , at Aalborg Kommune beskytter grundvandet i sårbare indvindingsområder ved at forhindre slam på landbrugsjord. 8 / 8