AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR. Effekter på overdrev, heder og klitter. Knud Erik Nielsen Bioscience Aarhus Universitet
|
|
|
- Randi Kjær
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR Effekter på overdrev, heder og klitter Knud Erik Nielsen Bioscience Aarhus Universitet
2 total NO y Kvælstofnedfald total NO y 10 kg N /ha total NHx total NHx 1000 mg N m -2 = 10 kg N ha -1
3 EFEKTER AF KVÆLSTOF PÅ NATURTYPER Primære effekter: Toksisk effekt på planter Øget koncentration af kvælstof i planter og jord Forsuring Sekundære effekter: Øget produktivitet Planter som vokser hurtigt udkonkurrerer arter med lavere vækstrater Øget omsætning i jorden Øget følsomhed overfor stress (patogener, tørke og frost)
4 EFFEKTER AF KVÆLSTOF - antal arter på overdrev i UK og DK Øget kvælstofnedfald medfører reduktion i floristisk diversitet i depositionsområdet fra 5 til 40 kg N/ha/år En lineær nedgang med én art pr 4 m2 for hvert 2,5 kg N ha -1 år -1 Damgaard et al. 2011
5 % 40 EFFEKTER AF KVÆLSTOF DÆKNING AF KLOKKELYNG I FORHOLD TIL DEPOSITIONEN AF N Regressionstræ: dækning (klokkelyng) ~ Ndep+pH+morlag+jordtype+hældning+inklination signifikante effekter: Ndep (n=1729) og hældning Kg N/ha år Strandberg et al., 2012
6 HVORFOR DØR KLOKKELYNGEN? Vejrup Søhede foto: Hans Jørgen Degn 2010
7 AMMONIUM (NH 4+ ) I NEDBØR MEDFØRER FORSURING OG HÆMMER DANNELSE AF NITRAT (NITRIFIKATIONEN) Stigning i jordbundens NH 4 + Stigning i nitrifikationen Dannelse af protoner (H + ) ph fald fald i nitrifikation Stigning i jordbundens NH 4 + Stigning i jordbundens NH 4 + påvirker basekationerne hæmmer optaget og øger udvaskning af Mg ++, Ca ++, og K + ph fald Frigørelse af toksiske metaller som Al 3+ and Fe 2+ Høj [NH 4+ ] er toksisk for planter - Høj [NH 4+, Fe ++, H + ] kan være årsag til klokkelyngens død?
8 Udvikling af naturtyper og arter: Dværgbuske og lav på Randbøl hede Udvikling i dækning af dværgbuske, græsarter og lav på Randbøl hede Randbøll heath (H. J. Degn and U. Søchting, 2008.)
9 POSITIV SAMMENHÆNG MELLEM C/N I JORD OG DÆKNINGSGRAD AF LYNG Dækning
10 Grå/grøn klit TILGRONING AF KLITTER udvikling hos udvalgte arter Revlingeklithede Lav Mos bølget bunke sandstar bølget bunke sandstar lyng revling lyng revling sand hjælme sand
11 Tilgroning af klitterne 2010
12 TILGRONING AF KLITTER Udvikling i bestandsstørrelse af tornskade Hans Esselink, 2006
13 TILGRONING AF KLITTER Udvikling i bestandsstørrelse af tornskade Skagen Hanstolm Danmark England Holland Tyskland Frankrig Belgien Stabil aftagende næsten forsvundet forsvundet
14 KONKLUSION Bølget bunke - ny dominerende art i klitterne Klokkelyng forsvindende fra klokkelyngheder? Øget plantedække i klittyperne alle dominerende arter øger deres dækning ingen vindbrud Negativ sammenhæng mellem kvælstofdepositionen og antal arter på overdrev Negativ sammenhæng mellem kvælstofdeposition og dækningsgraden af klokkelyng AU- Bioscience - Plantekongres Herning 11. januar 2012
15 Anvendt litteratur Bobbink, R., Ashmore, M.R., Braun, S., Flückiger, W., van den Wyngaert, I.J.J., Empirical nitrogen critical loads for natural and semi-natural ecosystems: 2002 update. In: Achermann, B., Bobbink, R. (Eds.), Empirical critical loads for nitrogen. Swiss Agency for the Environment, Forests and Landscape, Berne, pp Bruus, M., Nielsen, K.E., Damgaard, C., Nygaard, B., Ejrnæs, R. 2010, Terrestriske Naturtyper 2008, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Clark, M.C. and Tilman, D., Loss of plant species after chronic low-level nitrogen deposition to prairie grasslands. Nature 451 Degn, H.J. og Søchting. U Laver på Randbøll hede. Damgaard, C.; Jensen, L.; Frohn, L.; Borchsenius, F. ; Nielsen, K.E. ; Ejrnæs, R.; Stevens,C.J., 2011, The effect of nitrogen deposition on the species richness of acid grasslands in Denmark: A comparison with a study performed on a European scale. Env. Poll. 159 Ejrnæs, R., Nygaard, B., Fredshavn, J.R., Nielsen, K.E., Damgaard, C. 2009, Terrestriske Naturtyper 2007, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Hicks et al., 2011, Nitrogen Deposition and Natura Nielsen, K.E., U.L., L., Nørnberg, P., Dynamic soil processes on heathland due to changes in vegetation to oak and Sitka. Forest Ecology and Management 114, Nielsen et al., A Native Species with Invasive Behaviour in Coastal Dunes: Evidence for Progressing Decay and Homogenization of Habitat Types. Ambio Vol. 40, Nr. 7, s Stevens, C. J., Dise, N. B., Mountford, J. O., and Gowing, D. J., Impact of Nitrogen Deposition on the Species Richness of Grasslands. Science 303 Stevens et a., Ecosystem responses to reduced and oxidised nitrogen inputs in European terrestrial habitats. Env. Poll. 159: Strandberg, M., Nielsen, K.E., Damgaard, C. og H.J. Degn Status og plejemuligheder for klokkelyngdomineret våd hede. Faglig rapport fra DMU nr Strandberg, M., Nielsen, K.E., Damgaard, C., J.L. Bak og H.J. Degn Acidification driven ecosystem collapse of Danish Erica tetralix wet heathland. AMBIO (in press)
Kvælstofdeposition og NOVANA
Kvælstofdeposition og NOVANA Christian Damgaard Afdeling for Terrestrisk Økologi Ændringer i den danske natur Tidligere fandtes bølget bunke ikke på danske klitheder (Warming 1905; Böcher, 1937) Nu er
HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?
2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience
Forsuring truer klokkelyng
Forsuring truer klokkelyng Klokkelyng har hidtil været den dominerende art i to danske naturtyper; våd klitlavning og våd indlandshede. Nu er den ved at forsvinde på den sidstnævnte naturtype. Når en dominerende
Naturlig dynamik i hedeplejen
Naturlig dynamik i hedeplejen Inger Kappel Schmidt, Rita Buttenschøn, Torben Riis Nielsen, David Bille Byriel, Mathias Just Justesen, Hjalte Ro-Poulsen og Sebastian Kepfer-Rojas (IGN-KU) Rikke Reisner
Grundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme
Grundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme naturtyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. september 2018 Jesper L. Bak Institut for Bioscience
Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i
PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER
2011 PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER Ph.d. projekt: Vegetationsændringer i danske lysåbne økosystemer Allan Timmermann 1,2, Christian Damgaard 2, Morten Strandberg 2 og Jens-Christian Svenning 1
Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn
Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift
NATURMÆSSIGE UDFORDRINGER I NATURA 2000-FORVALTNINGEN
12. NOVEMBER 2014 NATURMÆSSIGE UDFORDRINGER I NATURA 2000-FORVALTNINGEN RASMUS EJRNÆS Typer af udfordringer Rumlig prioritering Målsætninger og virkemidler Fysisk-kemiske rammebetingelser Biotiske tilbygninger
Biodiversitet i habitatområder - styrkes den af husdyrloven?
Biodiversitet i habitatområder - styrkes den af husdyrloven? I Danmark er en af de største trusler for både vandsøkosystemer og terrestrisk natur for stor belastning med næringsstoffer. Det er grunden
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience
Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Bidrag til det faglige grundlag for Artikel 17-vurderingen efter Habitatdirektivet
Bidrag til det faglige grundlag for Artikel 17-vurderingen efter Habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. oktober 2017 Rasmus Ejrnæs, Bettina Nygaard & Christian
INDIKATORER FOR TERRESTRISKE NATURTYPER INDEN OG UDENFOR HABITATOMRÅDERNE, 2013
INDIKATORER FOR TERRESTRISKE NATURTYPER INDEN OG UDENFOR HABITATOMRÅDERNE, 2013 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 157 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT
Tørdeposition af ammoniak til udvalgte områder - 2009
Tørdeposition af ammoniak til udvalgte områder - 2009 Oversigt over kort Forklaring 1 Tabel: Kvælstofdeposition hidrørende fra ammoniak samt andre bidrag 3 Anholt 5 Frederiksborg 6 Keldsnor 7 Lindet 8
Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland
Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.
Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS
Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS ATV møde: Grundvand / overfladevand interaktion - Schäffergården, Gentofte, 27.1.2009 VRD og
Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering
Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften
Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften Thomas Ellermann Fagdatacenter for luft DCE Nationalt center for miljø og energi Institut for miljøvidenskab AARHUS Delprogram for luft under NOVANA to programmer
OZONE FUMIGATION IN AN ONGOING CLIMATE CHANGE PROJECT. Teis Nørgaard Mikkelsen DTU, Institut for kemiteknik [email protected]
OZONE FUMIGATION IN AN ONGOING CLIMATE CHANGE PROJECT Teis Nørgaard Mikkelsen DTU, Institut for kemiteknik [email protected] 2 Risø DTU, Danmarks Tekniske Universitet X 3 Risø DTU, Danmarks Tekniske Universitet
71 Randbøl Hede og Klitterne i Frederikshåb Plantage
71 Randbøl Hede og Klitterne i Frederikshåb Plantage 1. Beskrivelse af området Natura 2000-området Randbøl Hede/Frederikshåb Plantage er udpeget både som et habitatområde (nr. 71) og fuglebeskyttelsesområde
Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?
Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University
Danske kystklitter vegetation og jordbundskemi
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 658, 2008 Danske kystklitter vegetation og jordbundskemi Analyse af NOVANA-data 2004-2006 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?
Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,
Naturtilstand, bevaringsstatus og naturovervågning
, bevaringsstatus og naturovervågning Vi har foretaget en faglig evaluering af det danske indeks til naturtilstandsvurdering. Konstruktionen af indekset gennemgås kritisk, og med inddragelse af konkrete
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben
Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder
Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad
Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland.
Våde hede findes typisk som større eller mindre flader i lavninger på heder eller som fugtige bælter mellem mose og hede på indlandsheder og klitheder og i kanten af højmoser. Typen omfatter således både
2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet [email protected] Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Terrestriske Naturtyper 2006
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 643, 2007 Terrestriske Naturtyper 2006 NOVANA [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige
Kvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer
Kvælstof et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer Det tveæggede sværd Fordele og ulemper O O N O Hyppighed af for stor grenafstand (%)> 4 cm 35 69 138 27 276 Højde (cm) Vækst: Højde og grenafstand
Sådan reduceres staldemissionen billigst
Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn
Biologi og miljøvidenskab i arbejdstøjet John Jensen,
BIOSCIENCE Biologi og miljøvidenskab i arbejdstøjet John Jensen, [email protected] Vi er nysgerrige efter detaljerne men vi er også handlingsorienteret mod løsningerne til samfundets udfordringer. Sektionerne
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme
Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden
Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Udgivet af Jydsk Naturhistorisk Forening
Udgivet af Jydsk Naturhistorisk Forening 122 årgang, Hæfte 1+2 Aarhus, april 2016 LÆS Bla. Om: Danske Klitlandskaber Lille Vildmose Jagtens betydning for ræves demografi Lækat deponering i fuglekasser
