Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn
|
|
|
- Alfred Mathiasen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet
2 Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev )
3 Græsningsdrift Sommergræsning med ca. 200 geder (maj-okt.) Græsning med kvæg i vinterhalvåret ret Dele af gyvelbevoksningerne slås s gange i løbet af sæsonens sonen
4 Tilgroning med gyvel trods græsning
5 Kvæggræsset og slået 1-2 gange årligt Ugræsset kontrol Gyvel spirer når der kommer lys til bunden græsning og slåning fremmer tilgroning
6 Hvorfor er gyvel et problem? - Udkonkurrer lysåbne, mere artsrige samfund - Ændrer jordbundsforholdene - Er meget svær at bekæmpe - Naturpleje fremmer fremspiring Mols 1975: Vi troede, at får og frost kunne udrydde den
7 NOVANA 2006 Gyvel er registreret på 10 forskellige naturtyper. Størst hyppighed på tørre heder, hvor den forekommer på over halvdelen af stationerne og på surt overdrev, hvor den danner store bestand på 2/3 af stationerne Novana Bruus, M. m.fl DMU Faglig Rapport 643
8 Gyvels evne til spredning skyldes: Stor produktion af frø ( frø/plante) Frøene spredes vidt omkring med dyr Frøene kan overleve længe i jorden Lys og forstyrrelse af jordbunden fremmer spiring Frøene kan spire i et bredt temperatur interval (5-25 o C)
9 Gyvel græsses hårdt af gederne Alle planter er bidt Bidtrykket aftager med tætheden af gyvelplanter
10 Og på buske i det hele taget! Gedernes valg af føde 50 % af græsningstid Græs urter lyng buske træer
11 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Gyvel Hunderose Ene Tjørn Dyrenes bid målt sommer (blå) og efterår (rød) på en firetrins skala; 0=ingen bid, 1=let bid af knopper og tynde kviste, 2=middel bid af knopper og kviste; 4=stort set alle knopper og kviste er ædt..
12 Foderkvalitet Gederne udnytter i højere grad end andre græsningsdyr det højere næringsindhold i browse Råprotein (g/kg) gyvel birk brombær surt overdrev bølget bunke ung lyng ene
13 Indhold af magnesium, calcium og fosfor gyvel ene brombær birk ung lyng b. bunke surt overdrev Mg Ca P
14 I perioder græssede gederne næsten udelukkende på brombær
15 Enebær og brombær har et højere mineralindhold end bundvegetationen, specielt Calcium indholdet er meget højt i enebær, mens brombær har et højt indhold af magnesium
16 Effekten af græsning på gyvel: Antal gyvel planter i størrelseskategorien 0,5-2 m halveres
17 Antallet af gyvelplanter < 0,5 m falder ubetydeligt, hvor plantetætheden er lav og stiger ubetydeligt, hvor plantetætheden er høj
18 Dækning af gyvel fra maj 2007 til sept i 8 transekter hver med 12 1x1 m analysefelter
19 10 Dækning af gyvel i 2007, 2008 og 2009 Dækning af gyvel (alle felter) Dækning % Tørke har stor effekt 0-2 0,42 0,58 0,75 0,92 1,08 1,25 1,42 1,58 1,75 1,92 2,08 2,25 2,42 2,58 2,75 2, Time in years: 1 st January 2007 = 0
20 Få års græsning med geder udrydder ikke gyvel Gederne forhindrer blomstring og udpiner dens næringsreserver, således at den blvier mere følsom overfor tørke Græsning over lang tid begrænser mængden af frø i frøbanken og stabiliserer plantedækket og hæmmer dermed spiring
21 Effekt på bundvegetation
22 Hundeviol Djævelsbid Blåhat
23 Græsningspåvirkning jun-08 jul-08 sep-08 maj-09 July-14 aug blåhat djævelsbid hunde-viol krat fladbælg pimpenelle Bidpåvirkning af blåhat, djævlesbid, hunde-viol,krat-fladbælg og alm. pimpinelle. Dyrenes bid er målt på en firetrins skala; 0=ingen bid, 1=let bid, 2=middel bid; 4=stor bidpåvirkning, hvor størstedelen af planten er ædt.
24 Dækning i procent jun-08 jul-08 sep-08 maj-09 July-14 aug-01 Antal individer blåhat djævelsbid hunde-viol krat fladbælg pimpenelle 250 jun-08 jul-08 sep-08 maj-09 July-14 aug-01 0 blåhat djævelsbid hunde-viol krat fladbælg pimpenelle
25 Konklusion Geder græsser hårdt på gyvel, de bider den ned til en højde på cm og hindrer blomstring og frøsætning Gedernes bid på gyvel er negativt korreleret med tætheden af planter Maskinel slåning fremmer spiring af gyvel Geder hæmmer tilgroning med brombær, slåen mv. Tre års gedegræsning har ikke påvirket artstæthed af urter og blomstring negativt Gedegræsning kan blive et meget effektivt supplement til naturpleje især de mere robuste gederacer
Anbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose
Afd. For Skov, Natur og Biomasse Anbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose Rita Merete Buttenschøn Foto: Jan Skriver Dias 1 Målsætninger for Mellemområdet Bevare et åbent græsningspræget
BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK
BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Pleje af hedelyng -opskrift
Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere
Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder
Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske
Tilskud til Naturpleje
Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning
HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?
2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience
Plejeplan for Høje Lindebjerg
Natur og Udvikling 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Fredningens bestemmelser og formål side 4 1.2 Plejeplanens disposition side 4 1.3 Plejeplanens udarbejdelse side 4 2. Generelle forhold 2.1 Beliggenhed
Kvælstofdeposition og NOVANA
Kvælstofdeposition og NOVANA Christian Damgaard Afdeling for Terrestrisk Økologi Ændringer i den danske natur Tidligere fandtes bølget bunke ikke på danske klitheder (Warming 1905; Böcher, 1937) Nu er
Bekæmpelse af rynket rose I
Videntjenesten > Park og Landskab > Landskabspleje og naturgenopretning > Generelt > 06.00-35 Dato: 25-09-2014 Videnblad nr. 06.00-35Emne: Generelt Bekæmpelse af rynket rose I Rynket rose spreder sig invasivt
Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS.
Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13 1956 Specielt inden for det markerede felt har området forandret sig meget siden 1956. Strandengen / overdrevet var dengang uden nogen form for bevoksning.
Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746
Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift
Plejeplan for Piledybet
Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Indhold 1. Indledning... 4 2. Beskyttelsesmæssig status... 4 3.
Natura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Naturtjek Mere og bedre viden om samspil mellem natur, kvæg og økonomi
Naturtjek Mere og bedre viden om samspil mellem natur, kvæg og økonomi Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, natur Hvad har vi lært af projektet? - Mange komplekse problemstillinger og mange hensyn Der kan
Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren
Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.
Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11
Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand
Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis
Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1
Sådan bekæmpes de store pileurter
Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020 Indsatsplan Holbæk Byråd har på mødet den 18.06.2008 vedtaget nærværende indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Indsatsområdet
AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR. Effekter på overdrev, heder og klitter. Knud Erik Nielsen Bioscience Aarhus Universitet
AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR Effekter på overdrev, heder og klitter Knud Erik Nielsen [email protected] Bioscience Aarhus Universitet total NO y Kvælstofnedfald 1980 2007 total NO y 10 kg N /ha total NHx total
Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning
Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne
Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Park og Natur Natur, Miljø og Trafik By og Kulturforvaltningen Odense Kommune Se også www.odense.dk/tip Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Kæmpe-bjørneklo er invasiv
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Kalundborg Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Kalundborg Kommune 2011-2021 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Politisk godkendelse... 3 4 Indsatsområdet... 3 5 Gyldighedsområde...
Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose
Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose 1 1. Beskrivelse af området Fuglebeskyttelsesområde: F69 Kogsbøl og Skast Mose 557 hektar Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum,
Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.
Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Annette Rosengaard Holmenlund* Berit Kiilerich** Mons Kvamme*** *Agronom, Sheep and Goat Consultant. **Fårehyrde, Lystbækgaard. ***Botaniker,
Besøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Plejeplan for Enebærstykket, Mols Bjerge
Plejeplan for Enebærstykket, Mols Bjerge Syddjurs Kommune - August 2007 Plejeplan for Enebærstykket, Mols Bjerge Yderligere information kan fås hos: Syddjurs Kommune Natur og Miljø Hovedpostadresse: Hovedgaden
Fodring af geder Jens Chr. Skov
Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned
Model for spiring af ukrudtsgræsser
Anvendelsesorienteret Planteværn 13 X Model for spiring af ukrudtsgræsser Peter Kryger Jensen De fleste af vores almindeligt forekommende ukrudtsgræsser som agerrævehale og vindaks har frø med begrænset
Indholdsfortegnelse. 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3. 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4. 1.2 Forveksling med andre planter... 5
Indholdsfortegnelse 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4 1.2 Forveksling med andre planter... 5 2. Forholdsregler i forhold til plantesaften... 5 3. Vejledning i bekæmpelse
Naturpleje i Terkelsbøl Mose
Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne
Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker
Naturlig dynamik i hedeplejen
Naturlig dynamik i hedeplejen Inger Kappel Schmidt, Rita Buttenschøn, Torben Riis Nielsen, David Bille Byriel, Mathias Just Justesen, Hjalte Ro-Poulsen og Sebastian Kepfer-Rojas (IGN-KU) Rikke Reisner
Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø
Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs
Naturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold
Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?
Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer
Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Denne plan for bevarende naturpleje danner grundlag for vedligeholdelse af Klitborg Grundejerforenings fællesarealer (Matrikel: Flyvesandslodderne
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Glansbladet hæg. Praktisk vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af glansbladet hæg (Prunus serotina)
Glansbladet hæg Praktisk vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af glansbladet hæg (Prunus serotina) Titel: Praktisk vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af glansbladet hæg (Prunus serotina) Forfatter:
Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården
Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan
Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker
Aalborg D.12/14/2018 Kære Svend Klitgaard Lassen Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker Overordnet vision Hammer Bakker udvikles til et dynamisk og vildt naturområde af national betydning for dansk
Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse?
Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse? 13/02/17 Anette Rosengaard Holmenlund Sheep and Goat Consult www.hyrdetimer.dk, 24 85 99 17 1 Skrev Hyrdetimer håndbog i fårehold og
Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning
Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine
