Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder"

Laurits Søgaard
8 år siden
Visninger:

1 Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad er de faglige argumenter for bræmmerne? Hvor brede bør bræmmerne være? Skal kravene stilles via miljøgodkendelserne? Baggrunden for at stille krav om bufferzoner

følsomme naturområder. Hvad er de faglige argumenter for bræmmerne?

2 Aktuel regulering, Bek. nr 294 af 31/03/2009 Generelle reduktionskrav for husdyrbrug omfattet af 11 og 12 lov om miljøgodkendelse m.v. Maksimalt tilladt merbelastning med ammoniak af særlige naturområder omfattet af 7 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Merbelastning 0 indenfor en bufferzone på 300 m Merbelastning pr brug på 0,7 kg N / ha ved ét brug, 0,5 kg N / ha ved 2 brug og 0,3 kg N / ha ved mere end to brug i bufferzone mellem m

3 Baggrunden for at stille krav om bufferzoner Naturvidenskabeligt / teknisk Politisk / administrativt

4 Baggrund Effekter af kvælstof i naturligt næringsfattige naturtyper skaber problemer ift. målsætningen for naturområderne Afvejning mellem international-, landsdækkende- og regional / lokal regulering (ex harmonikrav, bufferzoner), og mellem emissionsbegrænsning og BAT Nogen problemer kan kun løses ved lokal regulering EU s habitatdirektiv Effektivitet <-> lighed <-> hastighed / lethed i sagsbehandling

regulering (ex harmonikrav, bufferzoner), og mellem emissionsbegrænsning og BAT Nogen problemer kan

5 Tilstanden af dansk natur

8 Kilder til N deposition

9 Tålegrænser for kvælstof

10 Nærmere bestemmelse af tålegrænsen Den lokale tålegrænse kan for de fleste naturtyper beregnes med massebalancemodeller og / eller andre modelværktøjer En præcis bestemmelse er datakrævende Tidligere depositioner kan have forårsaget en akkumulering af kvælstof, der gør, at et naturområde fremover kan tåle mindre belastning end tålegrænsen ( target loads ) Genoprettelse af tilstanden på et naturområde kan foregå med store tidsforsinkelser (årtier til århundreder)

kan have forårsaget en akkumulering af kvælstof, der gør, at et naturområde fremover kan tåle mindre belastning end

11 Depositionsudvikling

12 Kvælstof deposition

13 Husdyr Natur

14 Ammoniakafsætning fra punktkilder

15 Arealer med overskridelse af tålegrænsen Depositionsbidrag fra lokale kilder

16 Lokal afsætning

17 Den relative betydning af lokale kilder

18 Effekt af lokal kontrol af fladekilder

19 Effekt af en given merbelastning (eller reduktion af belastning) til et naturområde Hvis den samlede belastning inklusiv merbelastningen ligger under tålegrænsen for naturområdet forventes der ingen væsentlig effekt Hvis den samlede belastning ligger over tålegrænsen, forventes der en effekt, hvis relative betydning vil afhænge af merbelastningens størrelse, samt områdets tilstand og øvrige påvirkninger på området Ved ændringer på under et kg vil det være vanskeligt på kort sigt at observere effekten på et lokalområde, men ikke for en region eller naturtype Ved generel regulering i bufferzoner vil effekten afhænge af om emissionerne blot flyttes ud af zonerne

merbelastningens størrelse, samt områdets tilstand og øvrige påvirkninger på området Ved ændringer på under et kg vil det være vanskeligt på kort sigt at observere

20 Berørt landbrugsareal (250 m zoner)

21 Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Nogen problemer kan kun løses ved lokal regulering Der er en glidende overgang mellem lokal- og generel regulering; udlægges bufferzoner på 1000 m omkring al natur omfattes stort set hele landbrugsarealet Forskellen i effektivitet mellem regulering i bufferzoner ift. generel regulering falder med zonernes størrelse Der er ingen væsentlig (lokal) effekt af regulering hvor target load ikke er overskredet Lokal regulering bør tage udgangspunkt i de berørte naturområder, tilstand, målsætning, tålegrænse

Relaterede dokumenter

Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet

NOTAT Miljøstyrelsen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning J.nr. MST-1249-00139 Den 27. januar 2017 Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev