Dimensioneringsplan august Region Hovedstaden. Dimensioneringsplan. August Region Hovedstaden

Transkript

1 Dimensioneringsplan august 2011 Region Hovedstaden Dimensioneringsplan August 2011 Region Hovedstaden

2 Dimensioneringsplan august 2011 Indledning...3 Metode...3 Dimensionering af uddannelsesstillinger lægelig videreuddannelse...3 Dimensionering af uddannelsesstillinger lægelig videreuddannelse...4 Den generelle og den specialespecifikke udvikling indenfor speciallæger...5 Den specialespecifikke udvikling i Region Hovedstaden Almen medicin Anæstesiologi Arbejdsmedicin Dermatologi Diagnostisk Radiologi Gynækologi & obstetrik Endokrinologi Gastroenterologi og hepatologi Geriatri Hæmatologi Infektionsmedicin Kardiologi Lungesygdomme Nefrologi Reumatologi Karkirurgi Kirurgi og børnekirurgi Klinisk biokemi Klinisk farmakologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk genetik Klinisk immunologi Klinisk mikrobiologi Klinisk onkologi Neurokirurgi Neurologi Oftalmologi Ortopædkirurgi Oto-rhino-laryngologi Patologisk anatomi og cytologi Plastikkirurgi Psykiatri samt børne- og ungdomspsykiatri Pædiatri Thoraxkirurgi Urologi...40

3 Indledning Region Hovedstaden er af Sundhedsstyrelsen (via Danske Regioner) blevet bedt om at vurdere udviklingen i balancen mellem udbud og efterspørgsel af speciallæger. I høringsmaterialet indgår spørgsmål om den generelle udvikling såvel som spørgsmål om udviklingen inden for de enkelte specialer. Derudover har regionerne i fællesskab udarbejdet en række specifikke spørgsmål om udviklingen inden for efterspørgslen af speciallæge i de enkelte regioner herunder Region Hovedstaden for at bidrage til en nuanceret diskussion heraf. Målet er at udarbejde en kommende plan for dimensionering af stillinger i den lægelige videreuddannelse for perioden og Metode På baggrund af tilbagemeldingerne fra SFR er der udarbejdet høringssvar til Danske Regioner, som er opdelt i en generel del med udgangspunkt i svar på spørgsmålene fra Sundhedsstyrelsen. Dernæst indeholder besvarelsen en opsamling på tilbagemelding fra de specialespecifikke råd opdelt for hvert enkelt speciale. Herigennem opnås større fokus på efterspørgselen af speciallæger indenfor de enkelte Specialer. Tilbagemeldingerne bygger udelukkende på udsagn fra relevante SFR. Enkelte steder er der indsat forklarende tekst i parentes. Sammenfatning af tilbagemeldingerne vedr. efterspørgsel og udbud i de enkelte specialer er samlet i et skema med SFR`s forslag til den fremtidige stigning (+), reduktion (- ) eller uændret (0) af speciallæger. Generelt tager SFR forbehold for den forventede udvikling, da det kan være svært at give et kvalificeret bud på den fremtidige efterspørgsel af speciallæger. 3

4 Dimensionering af uddannelsesstillinger lægelig videreuddannelse Tabel 1 viser tilbagemeldinger fra SFR med henblik på at vise tendens for behovet for uddannelsesstillinger i perioden samt forventet udvikling i Region Hovedstaden Gennemsnitlig årlig vækst (pct) i antal beskæftigede speciallæger perioden Gennemsnitlig årlig vækst (pct.) i udbuddet af speciallæger perioden SFR s vurdering af tendens for udvikling af uddannelsesstillinge r SFR s vurdering af tendens for udvikling af uddannelsesstillinge r Almen medicin 0,7 0,7 Stigning (+)? 2. Anæstesiologi 2,8 1,1 Reduktion (-)? 3. Arbejdsmedicin 1,9 1,9 Svar via DASM Svar via DASM 4. Dermato-venerologi 0,3 2,3 Uændret (0) Uændret (0) 5. Diagnostisk radiologi 2,1 1,8 Uændret (0) Stigende (+) 6. Gynækologi & Obstetrik 1,4 1,0 Uændret (0)? 7. Endokrinologi 5,4 2,8 Uændret (0) Uændret (0) 8. Gastroenterologi & Hepatologi 3,6 2,7 Stigning (+)? 9. Geriatri 3,6 4,5 Uændret (0) Uændret (0) 10. Hæmatologi 4,7 3,9 Uændret (0) Reduktion (-) 11. Infektionsmedicin 4,4 4,6 Uændret (0)? 12. Kardiologi 7,2 2,2 Uændret (0) Uændret (0) 13. Lungesygdomme 4,1 3,8 Stigning (+)? 14. Nefrologi 4,9 4,3 Reduktion (-) Reduktion (-) 15. Reumatologi 1,6 2,1 Uændret (0) Uændret (0) 16. Karkirurgi 4,0 3,1 Reduktion (-) Reduktion (-) 17. Kirurgi og børnekirirgi 0,6 1,6 Stigning (+)? 18. Klinisk biokemi 1,2 1,3 Stigning (+) Stigning (+) 19. Klinisk farmakologi 10,9 4,4 Stigning (+)? 20. Klinisk fysiologi & Nuklearmedicin 3,0 4,1 Stigning (+)? 21. Klinisk genetik 2,1 6,4 Uændret (0)? 22. Klinisk immunologi -0,4 3,8 Reduktion (-) Stigning (+) 23. Klinisk mikrobiologi 2,3 1,7 Uændret (0) Uændret (0) 24. Klinisk onkologi 5,2 6,3 Uændret (0) Uændret (0) 25. Neurokirurgi 1,1 2,9 Reduktion/uændret Stigning (+) 26. Neurologi 4,2 3,1 Uændret (0)? 27. Oftalmologi 1,4 1,3 Stigning (+)? 28. Ortopædisk kirurgi 3,3 0,8 Uændret (0) Uændret (0) 29. Oto-rhino-laryngologi 0,1 1,9 Reduktion (-) Reduktion (-) 30. Patologisk anatomi og cytologi -1,2 2,1 Reduktion (-) Reduktion (-) 31. Plastikkirurgi 5,4 2,8 Uændret (0) Uændret (0) 32. Psykiatri 1,8 0,8 Stigning (+)? 32. Børne- og ungdomspsykiatri 5,4 4,8 Stigning (+)? 33. Pædiatri 2,3 2,0 Uændret (0)? 34. Thoraxkirurgi 4,7 0,0 Reduktion (-) Uændret (0) 35. Urologi 4,4 3,2 Reduktion (-) Uændret (0) 4

5 Den generelle og den specialespecifikke udvikling indenfor speciallæger De enkelte SFR har svaret på en række spørgsmål om den generelle udvikling mhp. at vurdere udviklingen i balancen mellem udbud og efterspørgsel efter speciallæger. Af høringssvarene fra de enkelte SFR kan følgende hovedtendenser for såvel den generelle som den specialespecifikke udvikling inden for efterspørgsel af speciallæger sammenfattes til nedenstående punkter: Den demografiske udvikling med flere ældre Arbejdsmarkedsforhold, pension af speciallæger Ændret hospitalsstruktur Øget incidens for specifikke sygdomme Etablering af Fælles Akut Modtagelser, FAM Brug og anvendelse af den nyeste teknologiske udvikling Specialisering Automatisering / standardisering Opgaveglidning Regionale variationer i rekruttering og uddannelse af speciallæger Patientinddragelse (herunder brugerbetaling) Hvis der er nogle specifikke forhold, der gør sig gældende under specifikke specialer, er de nævnt i beskrivelsen under det pågældende speciale. Jf. Den specialespecifikke udvikling i Region Hovedstaden, s.2. Den specialespecifikke udvikling i Region Hovedstaden I det følgende beskrives de enkelte SFR s tilbagemeldinger vedr. udviklingen i Region Hovedstaden. 5

6 1. Almen medicin Generelt befolkningens sundhedsprofil o Befolkningens sundhedsprofil (eks. kronikerbehandling) o Udvikling i antal delepraksis, som giver en ringe udnyttelse af kapaciteten. o Arbejdsdeling med hospitaler og kommuner (opgaveflytning fra hospitaler, herunder kronikerbehandling, screeningsprogrammer, pakkeforløb) o De praktiserende læger kan påtage sig flere patienter pr. læge o Substitution af speciallæger i almen medicin med praksispersonale o Organisationsudvikling i almen praksis o Øget efterspørgsel, men ikke mangel i Region Hovedstaden o Omkring en fjerdedel er over 60 år gamle o Ikke problemer med rekruttering dog er der prob. med salg af ledige ydernumre inden for specialet reumatologi. o Andel af private- og frit-valgsydelser i speciallægepraksis o : Behov for øget uddannelseskapacitet (stigning) o Fra 2020: ingen bemærkninger (?) 6

7 2. Anæstesiologi Reduceret klinisk aktivitet Længere arbejdstid Opgaveglidning o Udvikling af akutområdet (FAM), herunder transport af patienter ml. hospitalerne o Flere undersøgelser vil blive udført i generel anæstesi (MRscanninger) o Udbygningen af det palliative område o Flere indgreb udføres i dagkirurgi o Opgaveglidning (til anæstesisygeplejerske) o Ved en årlig stigning på 1,1 % i perioden vil efterspørgslen overstige udbuddet. o Aldersfordeling: afgang af speciallæger i de kommende år. o : Nedskrivning til 60 (nationale) hoveduddannelsesforløb pr år grundet mindre nettoafgang. o Fra 2020: ingen konkrete bud. o En ratio mellem I og H uddannelsesforløb på 1,5-1,8 er nødvendig. Aktiviteten i Anæstesiologi er i meget høj grad afhængig af aktiviteten i de diagnostiske/ og kirurgiske specialer. Der må således skelnes til omfanget og karakteren de forventede aktiviteter i disse når behovet for anæstesiologiske speciallæger skal vurderes. 7

8 3. Arbejdsmedicin 8

9 4. Dermatologi Udbud vil overstige den aktuelle efterspørgsel. o Tiltagende antal kosmetiske behandlinger Reducere behov o Ingen bemærkninger Udbud og efterspørgsel af speciallæger o Den nuværende balance er i niveau, men der forudses på sigt en overproduktion af speciallæger. o Overvejende behov for speciallæger ligger i regionerne Sjælland og Hovedstaden. o : stigning 2,3 % (uændret) o : ingen bemærkninger o Ration mellem I og H uddannelsesstillinger: passende Dansk Dermatologisk Selskab har nedsat prognoseudvalg, der vil se på prognosen for antallet af speciallæger indenfor hospitals- og praksissektoren. 9

10 5.Diagnostisk Radiologi Fokus på optimal udnyttelse af lægerne kernekompetencer (herunder teknologi og hjælpepersonale) Udnyttelse og udvikling af billede- og funktionsanalyseredskaber til understøttelse af radiologens kerneopg. o Multidiciplinære Team konferencer (MDT) o Stigende datamængder o Screeningsprogrammer o Fokusering på optimal udnyttelse af lægerne kernekompetencer (teknologi og hjælpepersonale) o Adressere juridiske barrierer for optimering af ressourceudnyttelsen o Aldersfordeling ingen betydning o Kønsfordeling: på 5-10 års sigt mere end 50 % kvindelige radiologer o Forventet balance mellem udbud og efterspørgsel af speciallæger i 2014 o Balance i til- og afgang til og med o : vækst på 1,8 % (uændret) o Fra 2020: vækst på 2 % 10

11 6. Gynækologi & obstetrik o Fokus på optimal udnyttelse af lægerne kernekompetencer (herunder teknologi og hjælpepersonale) o HPV-vaccination medfører sandsynligvis betydeligt fald i antallet af livmoderhalskræfttilfælde o De fødende bliver ældre med større risiko for komplikationer o Flere gynækologiske lidelser (kræftsygdomme og urogynækologiske lidelser) o Færre speciallæger i tilstedeværelsesvagt o Ændring af ventetidsgaranti til 3 måneder eller fjernelse o Arbejdsglidning til almen og speciallægepraksis o Optimal logistik og personaleflow ved nyt sygehusbyggeri o For nuværende rimelig balance mellem udbud og efterspørgsel Nuværende uddannelseskapacitet i regionen er passende (uændret) Ratio skal mindst være 2 11

12 7. Endokrinologi Målrettet brug af speciallægers kompetencer og ikke til basisarbejde i front, skadestuevurderinger, blodprøvetagning etc. Nedlæggelse af nærhospitaler o Relativ migration fra land til by med medfølgende sociale og livsstilsrelateret relaterede helbredsproblemer o Etablering af FAM med tilgængelighed af alle specialer kan øge efterspørgslen efter speciallæger o Placering af speciallæger i primærsektoren, fx sundhedshuse, privathospitaler eller speciallægepraksis o Undlade at kræve at speciallæger går i bunden døgnvagt o At endokrinologer nøjes med at se endokrinologiske patienter o Godt planlagte patientforløb, kronikerforløb og forløbsbeskrivelser vil kunne reducere behovet for speciallæger o Godt samarbejde med praksissektoren vil også have en effekt for behovet for speciallæger o Prognosen for aldersfordeling får ingen betydning ingen pukkel af ældre speciallæger som pludselig går på pension o Det vurderes, at udbud og efterspørgsel af speciallæger i endokrinologi er i balance o Alders- og kønsfordeling vurderes til at være nogenlunde god, den største gruppe er mellem 45 og 49 år. Pt er der flere mandlige læger, men dette vil ændre sig inden 2030 o : vækst på 2,8 % (uændret) o Fra 2020: vækst på 2,8 % o Ratio mellem I og H uddannelsesstillinger bør øges fra nuværende 2-3,5 grundet yngre lægers anvendelse af de internmedicinske introduktionsstillinger til almen medicin. 12

13 8. Gastroenterologi og hepatologi Generelt sygehussektorens endelige implementering af strukturændringer, vil formodentligt ændre sammensætningen og behovet for speciallæger o Den øgede tilvækst af ældre vil øge behovet for speciallæger i specialet. o Ændringen i behandlingen af kirurgiske lidelser flere sygdomme kan behandles endoskopisk. Hvilket øger behovet for endoskoperende speciallæger o Indføriong af fremtidige screeningsundersøgelser bl.a. screening for colorectalcancer vil øge behovet for speciallæger o Ingen bemærkninger o Der er pt. En skæv fordeling i antallet af speciallæger i Øst/Vest, grundet befolkningsgrundlaget i Øst. o Skæv aldersfordeling af speciallæger i Øst overrepræsentation af 55+. o Givet oplysninger om aldersfordeling og befolkningstilvækst, må der forventes et øget behov for speciallæger på mellem % o Der er pt. Ubesatte stillinger indenfor specialet regionale forskelle, ubesatte stillinger i randområder o : Vurdering er meget kompleks der skal udbydes uddannelsesforløb pr. år mod nu 13 pr. år - stigning o : Ingen bemærkninger. o Ratio mellem I og H uddannelsesstillinger er fastsat til 2 3,5. Det anbefales at udbyde så mange introduktionsstillinger som muligt det bedrer rekrutteringsgrundlaget for kommende speciallæger. 13

14 9. Geriatri Primærsektoren er ved at blive oprustet med de mange opgaver, der lægges ud og dermed kan videreførelse af den relevante behandling foregå i den primære sektor o Etablering af akutmodtagelser på regionens hospitaler Reducere behov o Ingen mulighed for reduktion o Aldersfordeling: Antal af 65+ vil stige frem til 2045 og der forventes stigende efterspørgsel efter speciallæger o Organisering af akutmodtagelserne bør være geriatri og bibeholdelse af sengeafsnit til geriatriske patienter o Efterspørgsel efter speciallæger i primærsektor, udefunktioner fra geriatriske afdelinger eller konsulentfunktion på f.eks. plejehjem o Specialets stigende placering i akutmodtagelserne taler for en opnormering af antallet af hoveduddannelsesblokke i Øst. o : Ingen reduktion - vækst på minimum 4,5 % (uændret) o Fra 2020: Ingen reduktion 14

15 10. Hæmatologi Afskedigelse af speciallæger Tidlig pensionering af speciallæger Reduktion i uddannelseskapaciteten for læger Reduktion i uddannelseskapaciteten for speciallæger i hæmatologi Udføre veldefinerede arbejdsopgaver for speciallæger Afbureaukratisering o Reel incidensstigning af en række maligne hæmatologiske lidelser o Øget ekspertindsats og/eller mere kompleks behandling o Yderligere faglig subspecialering o Almen praksis vil i begrænset omfang kunne varetage dele af kontrolforløbene ved lav risiko hæmatologiske lidelser. o Opgaveflytning til specialuddannede sygeplejersker o Aldersfordeling vil medføre betydelig afgang af speciallæger de næste år o : vækst (uændret) o Fra 2020: frygte en overproduktion af speciallæger 15

16 11. Infektionsmedicin o grundet fagets tiltagende kompleksitet/faglig udvikling ingen reduktion. o Deltagelse i FAM tænkes at tiltrække speciallæger i specialet o har været stigende i de sidste 10 år o Alders- og kønsfordeling forventes uændret fremadrettet o : vækst på 4 speciallæger årligt er passende (uændret) 16

17 12. Kardiologi Generelt samling af hospitalsenheder og udelade speciallæger i tilstedeværelsesvagter Specifikt Opgaveglidning til akut-medicinere og uddannelse af andre faggrupper til fx varetagelse af ekkokardiologiske undersøgelser, ambulente opgaver (hjertesvigt, rehab. mv.) o Implementering af FAM vil kræve tilstedeværelse af kardiologiske speciallæger (døgnbemanding) o Stigning i antallet af hjerte-kar sygdomme, type 2 DM o.lign. o Andelen af overvægtige stiger med risiko for flere tilfælde af hjete-kar sygdomme, type 2 DM o Behandlingsfremskridt flere hjertepatienter overlever længere og vil have behov for gentagne behandlinger og dermed øget behov for speciallæger o Øget centralisering, færre enheder og derved nedlæggelse af vagtberedskaber o Opgaveglidning til sygeplejersker o.a. o Opgaveglidning til almen praksis og kommuner o Den telemedicinske udvikling o Aldersfordeling: Kun 10 % af erhvervsaktive læger er mere end 60 år o Kønsfordeling: de kommende år betydeligt flere kvinder o Der er balance mellem udbud og efterspørgsel af speciallæger i Region H o Der er indtrykket, at der sidste år tilsyneladende en generel nedgang i efterspørgsel kan tendensen bekræftes bør antallet af uddannelsesstillinger efterses i 2015 o : vækst på 2,2 % (uændret) o Fra 2020: vækst på 2,2 % (uændret) o Ratio mellem I og H uddannelsesstillinger 2-3,5 er passende SFR opfordrer til, at den nuværende dimensioneringsplan monitoreres tæt i de nærmeste par år såfremt antallet af speciallæger i intern medicin kardiologi overstiger prognosen bør antallet af HU-forløb nedjusteres eller at antallet af stillinger opreguleres tilsvarende 17

18 13. Lungesygdomme Efterspørgslen forventes at stige o Fagets tiltagende kompleksitet og faglige udvikling o Øget astmaprævalens, KOL og lungekræft o Fremtrædende plads i kommende FAM o Stor udvikling indenfor den invasive lungemedicin o Ingen bemærkninger Udbud og efterspørgsel af speciallæger o Efterspørgsel forventes at stige p.t. mangel på kvalificerede speciallæger o Høj frekvens af akutindlæggelser og høj ambulant aktivitet o Alders- og kønsfordeling: ulige aldersmæssig fordeling, mange over 50 og få under 45 år. I den yngre del er der mange kvinder. o : 3-4 speciallæger/år i Øst skønnes at være for lidt. (rekrutteringsproblemer i Syd og Nord) o Ratio mellem I og H uddannelsesstillinger: passende 18

19 14. Nefrologi Yderligere effektivisering end nyligt udført LEAN ikke mulig o Øget transplantationsaktivitet og nye behandlingsprincipper inden for medicinske nyresygdomme o Antallet af midaldrende og ældre med nedsat nyrefunktion er stigende (voksende ambulant aktivitet) o Fokusering på optimal udnyttelse af lægerne kernekompetencer (teknologi og hjælpepersonale) o Adressere juridiske barrierer for optimering af ressourceudnyttelsen o Alders- og kønsfordeling: ingen kommentarer o Balance mellem udbud og efterspørgsel af speciallæger o : vækst på 2 % (uændret) o Fra 2020: vækst på 2 % 19

20 15. Reumatologi Undlade at anvende speciallæger til opgaver indenfor andre områder (akut intern medicin, aften/nattevagter) Undlade at indlægge ikke-reumatologiske patienter på reumatologiske afdelinger. o Tiltagende antal patienter vil være i arbejde og flere ældre vil efterspørge vurderinger og behandlinger o Patienter er mindre tolerante overfor skavanker (oftere lægebesøg) o FAM (flere reumatologiske patienter i dagtid, ikke sengeliggende) o Tiltagende billeddiagnostik og idrætsmedicinske patienter Reducere behov o Bedre uddannelse af alment praktiserende læger o Supplerende støtte fra specialuddannede fysioterapeuter, sygeplejersker, kiropraktorer. o FAM (flere reumatologiske patienter i dagtid, ikke sengeliggende) o Opgaveglidning til almen praksis (degenerative lidelser) o Biologiske behandlinger i praksissektoren Udbud og efterspørgsel af speciallæger o Prognosen viser en større afgang end prognosticeret og det kommende antal speciallæger bliver lavere end forventet i prognosen. o Rekrutteringsproblemer til speciallægepraksis o Mangel på speciallæger i hele landet o : Ingen bemærkninger o : God o Ration mellem I og H uddannelsesstillinger: Passende 20

21 16. Karkirurgi Samling af den endovaskulære funktion vil reducere antal læger i vagt, da speciallæge med kompetence i åben og endovaskulær kirurgi kan dække begge vagter. o Ingen bemærkninger o Opgaveglidning o Det er indtrykket, at der er en nedsat efterspørgsel af speciallæger o Aktuelt findes en overproduktion og flere ledige i fremtiden o : reduktion i antal af uddannelsesstillinger til ca. 4 i stedet for 6 årligt (reduktion) o Fra 2020: reduktion 21

22 17. Kirurgi og børnekirurgi Generelt udbuddet af speciallæger kan reduceres ved fusioner og opgaveglidning o Tilstedeværelsesvagt bunden vagt o Øger specialisering, herunder behov for døgndækning af nye specialfunktioner o Nye operative teknikker (laparoskopi/endoskopi/robotkirurgi) o Øget satsning på forskning og udvikling o Opgaveglidning, ogsp mellem uddannelsessøgende læge og speciallæger o Omdannelse af stationær til ambulant aktivitet o Øge dag- og korttidskirurgisk aktivitet o Omlægning af opgaver til almen praksis o Fusioner o Udbuddet kan overordnet reduceres ved fusioner og opgaveglidning o I Region Hovedstaden er der ikke ubesatte stillinger, aktuelt syntes udbuddet at være større end efterspørgslen. o Forskel i antal speciallæger i de 3 videreuddannelsesregioner. Der bør sikre en ligelig mulighed for rekruttering af kommende speciallæger. o Efterspørgsel forventes at overstige udbuddet af speciallæger o : Stigning o : Ingen bemærkninger. o Ratio mellem I og H uddannelsesstillinger er fastsat til 2 3,5. For at sikre besatte hoveduddannelsesforløb og god introduktion til specialet skal gældende ratio fastholdes 22

23 18. Klinisk biokemi Ingen bemærkninger o Der forventes en årlig øgning af biokemiske analyser på 10% o Adgang til klinisk biokemisk rådgivning på specialeniveau i forbindelse med akutte patientforløb, opsætning, drift og tolkning af videnstunge analyser o Ingen bemærkninger o Aldersfordeling: Mere end 1/3 af alle klinisk biokemiske speciallæger er mellem 60 og 70 år o Antallet af speciallæger bør stige forholdsmæssigt mest i Øst, idet Region H har fået tildelt de fleste højtspecialiseret funktioner o Specialets lægefaglige opgaver skal løses af læger Yngre læger under uddannelse kan udføre opgaver under supervision (begrænset opgaveflytning). o : Stigning på mindst 2 % - Sundhedsstyrelsen angiver 1,3% o Fra 2020: vækst på 2 % I Sundhedsstyrelsens Specialerapport bør klinisk biokemi være repræsenteret på sygehuse med fælles akutmodtagelser eller traumecenter samt på større sygehuse med omfattende samarbejde med klinisk biokemi 23

24 19. Klinisk farmakologi Ingen reduktion forventes o Hastigt stigende lægemiddeludgifter o Ændret demografi med flere ældre polymedicinerede patienter o Øget fokus på lægemiddelsikkerhed, herunder bivirkninger o Stigende antal forgiftningsspørgsmål (Giftlinjen) o Stor arbejdsmængde i Rådet for anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) o Stigende interesse fra primærsektoren o Øget ønske om neutral lægemiddelinformation Reducere behov o Ingen bemærkninger Udbud og efterspørgsel af speciallæger o Skæv aldersfordeling (4 speciallæger forventes på pension) o Manglende etablering af Klinisk farmakologi i Region Sjælland o Antallet vurderes at være for lille på kort sigt (delvist betinget af manglende slutstillinger i hospitalsvæsenet) o Forholdet I-og H uddannelsesstillinger anbefales mindst 1: 2,5 og der bør åbnes for flere slutstillinger 24

25 20. Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Stigende efterspørgsel forventes o Stigende klinisk diagnostisk formåen på kræftområdet o Demografisk udvikling med flere ældre o Bioteknologiske udvikling o FAM: hurtig diagnostik, korte og kosteffektive patientforløb uden ventetid kræver kapacitetsøgning o Større samarbejde med primærsektoren betinger stigende klinisk efterspørgsel af specialets ydelser. o Avancerede undersøgelser (PET/CT og PET/MR-scanninger) Reducere behov o Opgaveglidning synes beskeden Udbud og efterspørgsel af speciallæger o Alders- og kønsfordeling: ingen udfordring o Få speciallæger i Nord og Syd samt områder af Øst for speciallæger i Region H frem til 2017 Der pågår et udvalgsarbejde i DSKFNM, hvor der indhentes yderligere detaljerede data for vurdering af tilgang, afgang og stillingsvækst i specialet 25

26 21. Klinisk genetik Generelt - ingen bemærkninger Specifikt uddannelse af flere genetiske assistenter, der kan varetage en del af den genetiske rådgivning o Større muligheder inden for molekylærgenetik / genomisk medicin giver øget pres på diagnostik og genetisk rådgivning. o En kraftig stigning i aktiviteterne som hænger sammen med, at genetiske patienter identificeres inden for stort set alle specialer o Behov for at udbygge det tværfaglige samarbejde med andre specialer om diagnostik og rådgivning o Uddanne flere genetiske assistenter o Aldersfordeling ingen betydning o Kønsfordeling er uden betydning o Der er pt. større udbud end efterspørgsel efter speciallæger i Øst vakante stillinger i Vest. o : nettotilvækst på 2 speciallæger er passende o Fra 2020: ingen bemærkninger o Ratio 2:1 mellem I og H uddannelsesstillinger er passende Det stigende udbud af speciallæger vil på længere sigt kræve både nynormerede A-stillinger og O-stillinger 26

27 22. Klinisk immunologi Udnyttelse af speciallægernes kernekompetencer Vanskeligt at se muligheder for en reduktion. o Øget automatisering (størrere og hurtigere turnover af analyser mv.) o Hjemtagelser af mikrobiologiske analyser fra SSI o Multiresistente mikroorganismer o Øget aktivitet ved kræftbehandling o Øget behov indenfor det infektionshygiejniske område o Patienter i isolation er belastende o Ændret opgavefordeling ml. sygehusvæsenet og almen praksis Reducere behov o Ingen bemærkninger Reducere/eliminere dobbeltarbejde o Nye aktiviteter som patient-blod-management o Behandlinger med stamceller o Immunologisk diagnostik og monitorering af biologiske behandlinger o Fokus på interregionalt samarbejde og fusioner i andre regioner end Region H o Dynamisk tilpasning af uddannelseskapaciteten o : reduktion i 5 år og derefter stigning med 2 3 speciallægeforløb årligt 27

28 23. Klinisk mikrobiologi Udbud og efterspørgsel af speciallæger o Alders- og kønsfordeling: ingen problem (60 % af speciallægerne er mænd) o Såfremt stillingsmassen på landsplan ikke udvides, vil der på landsplan komme overskud af speciallæger med den nuværende uddannelseskapacitet. o Større stillingsmasse i Øst. o Forventes et øget antal stillinger i andre regioner. o : Stigning på 1,7 % (uændret) o : Ingen ændring 28

29 24. Klinisk onkologi Generelt: o stigende specialisering gør en reduktion vanskelig o forebyggende indsats o Mindre tidsforbrug til dokumentation og bedre IT kan give mere tid til patientbehandling Specifikt: o Opgaveglidning til f.eks. sygeplejersker (visse former for rutinekontroller og behandlinger) o Fremtidige krav til hurtig udredning og bedre specialiseret rehabilitering (Kræftplan III) o Specialiseret rehabilitering o Øget relativ kræftincidens o MDT-konferencer o Opgaveglidning til sygeplejersker (rutineopgaver) o Opgaveglidning til administrativt personale (dokumentationsopgaver) o Øget centralisering af kræftbehandlingen o Kønsfordeling: de kommende år betydeligt flere kvinder, og øget afgang må forventes (kvinder går tidligere på pension end mænd) o Efterspørgsel er større end udbud. (DSKO, 2006) o : 440 speciallæger på landsplan o Fra 2020: 700 speciallæger på landsplan o Antallet af uddannelsesstillinger bibeholdes som minimum på nuværende niveau (uændret) o Ratio på 2,5 3 er passende Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) udarbejdede i 2006 et høringssvar vedrørende dimensioneringen af klinisk onkologi, som fortsat synes at være dækkende. 29

30 25. Neurokirurgi Generelt samling af hospitalsenheder og udelade speciallæger i tilstedeværelsesvagter Specifikt Opgaveglidning til akut-medicinere og uddannelse af andre faggrupper til fx varetagelse af ekkokardiologiske undersøgelser, ambulente opgaver (hjertesvigt, rehab. mv.) o Vækst i den private sektor (specielt rygkirurgi) o Intensivering af den neurokirurgiske forskning o Arbejdsglidning mellem speciallæger og yngre læger eller andre faggrupper o Udvidelse af ugentlige arbejdstid o Generelle økonomiske besparelser o Efterspørgslen efter neurokirurgiske speciallæger er aktuelt fuldt dækket. o Naturlig personaleomsætning på ca. 5 speciallæger pr. år. I samme periode uddannes 25 speciallæger. Derfor overproduktion og behov for betydelig reduktion af uddannelsesaktivitet aktuelt. o Alders- og kønsfordeling: Ingen bemærkninger o 2011: Betydelig reduktion af uddannelsesaktivitet. (Dansk Neurokirurgisk Selskab har anbefalet en reduktion til 3 H uddannelsesstillinger årligt) o : Uændret o : stigning på 10 %. Region Øst: 1 uddannelsesstilling årligt, på landsniveau: 2-3/år. o Ratio mellem I og H uddannelsesstillinger 1,5 2. Det anbefales at det aktuelle I uddannelsesstillinger fastholdes på trods af en reduktion af antal H uddannelsesstillinger. SFR opfordrer til, at der laves årlige prognoser og tilretninger af antallet af uddannelsesstillinger. For et lille speciale som neurokirurgi kan det være ganske svært at forudsige det fremtidige behov. 30

31 26. Neurologi Ingen bemærkninger o Den demografiske udvikling øget behov for løsning af neurologiske problemstillinger o Neurologien tager aktiv del i folkesygdomme, demens, apopleksi mv. Områder der betragtes som rent neurologiske fagområder o Flere behandlinger/behandlingssteder med behov for særskilte vagtlag (trombolyse, trombetomi mv.) o Hvis det påtænkes fremover at have neurologiske speciallæger i vagt uden andre forpligtelser i FAM enheder, vil dette medføre stærkt øget behov for speciallæger o Økonomiskvækst i sundhedssektoren o Der er mangel på speciallæger på landsplan. o Der er tegn på mætning i hovedstadsområdet og reduktioner og afskedigelser o Udenfor hovedstadsområder er der stadigvæk vakante stillinger, som dog forudses besat inden lægen. o Afhængigt af samfundsøkonomi og faglige muligheder o : Uændret o : Ingen bemærkninger 31

32 27. Oftalmologi Opgaveglidning ved inddragelse af optikere, kan frigøre ca % speciallægetid Bedre IT systemer og bedring af eksisterende, kan frigøre ca. 10 % speciallægetid Ændret opgavevaretagelse i speciallægepraksis, kontrolbesøg kan erstattes af nødvendig primær diagnostik og behandling. Forbedret uddannelse (dæmpe behovet for øjenlæger i praksis) o Store aldersrelaterede sygdomme (grøn/grå stær, sukkersyge) og 50 % flere ældre o Forbedret uddannelse (øge behov på uddannelsesgivende afdelinger) o Nethindeproteser o Teknologisk udvikling (genterapi, stamceller og vækstfaktorer) o Opgaveglidning ved inddragelse af optikere Udbud og efterspørgsel af speciallæger o Balance i udbud og efterspørgsel af øjenlæger p.t. o Efterspørgsel forventes på kort sigt større end udbuddet pga. demografiske udvikling o Lægerne i Region Øst er ældre end det øvrige land. o Skæv aldersfordeling o Mere dynamisk dimensionering med øget antal H uddannelsesstillinger indtil 2020 og derefter en reduktion vil give mere konstant bestand. o : 9 H uddannelsesstillinger årligt (øgning) o : revurdering af situationen (evt. reducere tilgangen) o Ratio intro-h uddannelsesstillinger anbefales mindst 1,5 (øgning) 32

33 28. Ortopædkirurgi SFR for ortopædkirurgi ser ikke på det foreliggende grundlag umiddelbart grund til generelt at reducere antallet af uddannelsesstillinger inden for specialet. 33

34 29. Oto-rhino-laryngologi Yderligere fusionering end nuværende to store ØNH afdelinger ikke mulig i Region H. o Øget incidens i mundhulecancer o Afdelingsfusioner og effektivisering o Alders- og kønsfordeling ingen betydning o Forventet ubalance mellem udbud og efterspørgsel ved omlægning fra hospitalssektor til praksissektor. o : max 16 nye speciallæger pr år. o I 2020: 50 speciallæger for mange, 2030: yderligere 100 speciallæger for mange o Nuværende ratio mellem I og H uddannelsesforløb på 1,5 2 er fornuftig. 34

35 30. Patologisk anatomi og cytologi Yderligere bemærkninger til spørgsmål fra Sundhedsstyrelsen o Prognosen på landsplan fra 2010 til 2030 er sat for højt. o Balance efter udbud og efterspørgsel i videreudd.region øst o I Region Nord er der i øjeblikket mangel på speciallæger o Ratio mellem introduktion- og hovedudd. forløb fastholdes til 2-3. Sammenlægning af afdeling og opgaveglidning til mindre løntunge personalegrupper vil reducere efterspørgsel. Antal hoveduddannelsesforløb i Øst foreslås reduceret fra 7 til 6 pr. år. Øget behov o Udviklingen af det molekylærpatologiske område Reducere behov o Øget automatisering o Ingen bemærkninger o : reduktion o Fra 2020: reduktion 35

36 31. Plastikkirurgi Ingen muligheder for reduktion af speciallæger stigning af ældre, stigning i forekomst af kræft, rekonstruktion ved fedmekirurgi o Stigning i behandling af modermærke, bryst og andre kræftformer o Rekonstruktion af følger af brandsårsskader o Rekonstruktioner efter fedmeoperationer og andet akut vægttab o Ingen muligheder o Stigning af manpower i plastikkirurgi vil medføre flere yngre speciallæger o Aldersfordeling ingen bemærkninger o Balance mellem udbud og efterspørgsel nettotilgang 2,8 % o Ingen mulighed for opgaveflytning o Ændret opgavefordeling mellem sektorer har ingen betydning for udbud/efterspørgsel af speciallæger o : vækst på 2,8 % (uændret) o Fra 2020: vækst på 2 % o Ratio mellem I og H uddannelsesstillinger er passende 1,5-2 36

37 32. Psykiatri samt børne- og ungdomspsykiatri Der forventes øget efterspørgsel o Etablering af akutfunktioner med speciallæger i front o Nødvendig udbygning af liason-psykiatri o Styrkelse af forebyggende indsats i forbindelse med psykisk syge gravide og deres nyfødte børn o Behov for styrket forskning i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri o Henvisning af patienter fra praktiserende læger til speciallæge i psykiatrisk praksis o Velfungerende IT-løsninger o Udbygning af shared care i forhold til almen praksis o Velfungerende sekretariater med relevante stabsfunktioner o Inddragelse af specialpsykologer i det tværfaglige samarbejde o Fokus på specialuddannelse for psykologer og behandlersygeplejersker o Øget samarbejde med almen praksis omkring løsning af somatiske problemer o Forbedret samarbejde mellem hospitalspsykiatrien og speciallægerne (ventetid kan forværre patienters tilstand) o Netbaseret psykiatri og behandlingsprogrammer (telemedicin, netpsykiatri, etc.) o Intensivering af samarbejde med kommuner udbygge pædagogisk psykologisk rådgivning til at varetage udrednings- og behandlingsopgaver af børn og unge med lettere grader af depression og tvangstilstande. Udbud og efterspørgsel af speciallæger Ikke balance ml. udbud og efterspørgsel af speciallæger. Kun få ansøgere Efterspørgslen forventes at stige pga. udbygning af behandlingsretten i psykiatri. Yderligere speciallægekapacitet til Region H, da befolkningstilvækst frem mod 2040 er størst i Region H. Alle stillinger i Øst besat, hvorimod et stort antal stillinger er ubesatte i Nord og Syddanmark. Stillingerne foreslås opslået, hvor de kan besættes. o Antallet af uddannelsesstillinger i Øst fordobles i en 5-10-årig periode. o Nuværende ratio mellem I- og H uddannelsesforløb er fastsat til

38 33. Pædiatri Ingen bemærkninger o Befolkningstilvækst med 1 % i Region H især børn forventes at stige o Ingen bemærkninger Udbud og efterspørgsel af speciallæger o Skæv aldersfordeling, da 71 % er over 55 år. o En stigning på 2,3 % pr. år er realistisk (uændret), og det betyder behov for yderligere 60 speciallæger. 38

39 34. Thoraxkirurgi Ingen bemærkninger o Ingen bemærkninger Reducere behov o Hvis der sker samling af funktioner i landet vil det forskyde efterspørgslen i nedadgående retning o Der er for mange speciallæger p.t., men der forventes balance fremover med den nuværende uddannelseskapacitet på 3 om året i landet. o Balance i udbud og efterspørgsel med den nuværende uddannelseskapacitet o Udviklingen i udbuddet af speciallæger i de kommende år vurderes at være tilstrækkelig til, at speciallæger som går på pension kan erstattes. o : 3 hoveduddannelsesstillinger årligt o Fra 2020: uændret o Ratio mellem I og H uddannelsesforløb fastholdes 39

40 35. Urologi Ingen bemærkninger o Øget incidens af prostatacancer o Øget anvendelse af robotkirurgi o Øget anvendelse af robotkirurgi o Middelgod balance mellem udbud og færdige speciallæger o Forventet vækst på 89 % er i overkanten o : reduktion o Fra 2020: vækst på 65 %, hvis uddannelsesstillinger reduceres med 2 stillinger pr år (uændret). 40