Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014
|
|
- Cecilie Fischer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger faget sig med romersk kultur og forestillingsverden. På latin har den antikke kultur levet videre fra Romerriget til nutiden, og latin har langt op i tiden været Europas fælles sprog, når man har kommunikeret internationalt inden for blandt andet litteratur, videnskab og religion. Latin åbner derfor for et førstehåndskendskab til europæisk kultur og dens grundlag Formål Gennem arbejdet med væsentlige latinske tekster opnår eleverne indsigt i romersk kultur, dens forhold til græsk kultur og dens betydning for den senere europæiske tradition. Indsigten i grundlaget for europæisk kultur bidrager til at sætte eleverne i stand til at forstå deres egen kulturelle identitet og se sig som en del af det større internationale fællesskab både sprogligt og kulturelt. Denne indsigt skaber forståelse for andre kulturer med en anden historie og andre værdier. Det grundige arbejde med teksterne, hvor opmærksomhed på detaljen hele tiden er nødvendig for forståelsen af helheden og omvendt, giver eleverne gode studievaner og gør dem studiekompetente. Undervisningen i latin A styrker den sproglige fantasi og giver en systematik, som er effektiv for beherskelsen af dansk og for tilegnelsen af fremmedsprog. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: oversætte ubearbejdede latinske originaltekster med brug af fagets hjælpemidler: ordbog, grammatik og paralleloversættelse analysere og fortolke latinske tekster i deres historiske kontekst og perspektivere dem i forhold til såvel antik, herunder græsk, som til senere europæisk kultur identificere, forklare og forholde sig til væsentlige værdier, begreber og tanker i latinske tekster vurdere en oversættelse ud fra en sammenligning med den latinske originaltekst anvende viden om latinsk morfologi, syntaks og semantik til at beskrive og analysere latin gøre rede for og reflektere over forskelle mellem latin og elevens andre sprog, herunder dansk vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur udnytte deres viden om det latinske sprog til at genkende og forklare fremmedord, låneord og oversættelseslån samt videnskabelige fagbegreber i øvrigt
2 demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof Kernestoffet er: latinske filosofiske, retoriske, historiske, politiske og poetiske originaltekster fra perioden før ca. 150 e. Kr. oversatte latinske tekster fra perioden før ca. 150 e. Kr. romersk kunst og arkitektur væsentlige sider af romersk historie, samfund og kulturhistorie den græsk-romerske kulturs betydning i senere europæisk kultur latinsk morfologi og syntaks centralt latinsk ordforråd regler for orddannelse på latin og på dansk hovedlinjer i latinens brug og udvikling gennem tiden, herunder latinens bidrag til de moderne videnskabssprog og til låne- og fremmedord i almindelighed Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. I tekstlæsningen perspektiveres med græske tekster i oversættelse og med tekster efter 150 e. Kr. Også romersk kunst perspektiveres. I det supplerende stof indgår endvidere faglitteratur, som uddyber nogle af de emner, der arbejdes med. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen tager udgangspunkt i det sproglige niveau, eleverne har nået i almen sprogforståelse. Undervisningen organiseres fortrinsvis omkring temaer, herunder forfatterskaber og genrer. Mindst ét tema vælges fra den latinske tradition efter antikken. Der arbejdes i hvert tema med forskellige læsestrategier, både statarisk læsning og kursorisk læsning, hvor tekstens overordnede tematik er i fokus. Hvert tema har en fyldig kerne af latinske originaltekster læst statarisk og uddybes og perspektiveres med antikke tekster på latin og i oversættelse, senere tekster og andet materiale. I arbejdet med de latinske tekster inddrages paralleloversættelser, når der arbejdes med oversættelsesproblematik. Der læses statarisk inden for epos og lyrik, og inden for prosa skal filosofi, historie, politik og retorik være repræsenteret blandt de statarisk læste tekster. De statarisk læste tekster vælges således, at eleverne stifter bekendtskab med centrale romerske forfattere, og de læses i helheder, som er repræsentative for værk, genre eller forfatter. Teksterne vælges, så de giver et sammenhængende og nuanceret billede af romersk kultur. De statarisk læste latinske tekster skal altid læses også i deres egen ret. I arbejdet med de latinske tekster skal det sikres, at det sproglige arbejde integreres i tekstforståelsen. Undervisningen tilrettelægges således, at der sikres en progression i forløbet.
3 3.2. Arbejdsformer I undervisningen indgår gennem hele forløbet varierede arbejdsformer. Selvom vægten i begynderfasen ligger på den sproglige indlæring, inddrages det kulturelle stof allerede fra begyndelsen, og it udnyttes både i arbejdet med kulturstoffet og med indlæring af grammatik. Efter begynderfasen indgår mere selvstændige arbejdsformer, og en del af temaundervisningen organiseres som projekter, der blandt andet forbereder eleverne til studieretningsprojektet. Skriftligt arbejde anvendes både som arbejdsform i tilknytning til det mundtlige arbejde, projekter og it-støttet arbejde samt som selvstændig disciplin. Det skriftlige arbejde omfatter oversættelse til dansk, morfologisk og syntaktisk analyse, sammenligning af originaltekst og paralleloversættelse samt tekstkommentering og emnebehandling. Det skriftlige arbejde tilrettelægges således, at der sikres progression, og latin A indgår i samarbejdet med andre fag om at udvikle elevernes skriftlige kompetencer It It inddrages i undervisningen. Eleverne skal stifte bekendtskab med ressourcer for de klassiske fag på internettet. De skal lære at anvende webbaserede redskaber i forbindelse med tekstlæsningen og at finde og vurdere supplerende materiale. I forbindelse med det skriftlige arbejde afleveres og rettes nogle opgavebesvarelser elektronisk. Latin A skal bidrage til elevernes kompetence i virtuel læring, ved at der indgår mindst ét virtuelt forløb, hvor eleverne arbejder mere selvstændigt Samspil med andre fag Latin A er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og i almen sprogforståelse i overensstemmelse med de regler, der gælder for disse forløb. Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. Hvis græsk ikke indgår i studieretningen, sikrer samarbejdet med oldtidskundskab, at eleverne får en forståelse for sammenhængen mellem græsk og romersk kultur. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Undervisningen og elevernes udbytte heraf evalueres løbende. Evalueringen skal især gælde sammenhæng og helhed Prøveformer Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt. Prøvens varighed er fem timer.
4 Der forelægges en kommenteringsopgave, der består af en ubearbejdet (se dog nedenfor under version) latinsk originaltekst, filosofisk, historisk, retorisk eller politisk, taget fra perioden før 150 e. Kr., på én til halvanden normalside. Teksten er forsynet med en paralleloversættelse og billedmateriale. Eksaminanden skal besvare følgende obligatoriske opgaver: en version, dvs. en mere ordret oversættelse til dansk af et uddrag af den latinske tekst (eventuelt med nogle mindre sproglige ændringer) på ord et spørgsmål i syntaktisk analyse et spørgsmål i tekstforståelse. Eksaminanden skal desuden efter eget valg besvare et antal opgaver i tekstbaggrund, billedmateriale og perspektiv. Den mundtlige prøve Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af: 1) et enkelt latinsk tekststykke på højst 1/2 normalside valgt af eksaminator og udtaget repræsentativt dækkende blandt de statarisk læste tekster, og 2) enten (a) en oversat latinsk ekstemporaltekst på op til fem normalsider, valgt af eksaminator, eller (b) en efterantik ekstemporaltekst på op til fem normalsider også valgt af eksaminator. Der udformes lige mange opgaver af hver type 2a) og 2 b). Den latinske eksamenstekst må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller overskrifter. Det samme prøvemateriale må anvendes højst to gange på samme hold. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse af den latinske eksamenstekst. Hele den latinske eksamenstekst oversættes. Eksaminanden redegør for tekststykkets mening og indhold og for den sammenhæng, hvori det er læst. Eksaminator udpeger den eller de sætninger, der skal analyseres sprogligt. Med (a) den oversatte latinske ekstemporaltekst prøves eksaminandens evne til at sætte den latinske eksamenstekst eller temaer fra undervisningen i et antikt kulturhistorisk perspektiv, og med (b) den efterantikke ekstemporaltekst prøves eksaminandens evne til at sætte den latinske eksamenstekst eller temaer fra undervisningen i et efterantikt kulturhistorisk perspektiv. Arkæologisk og andet materiale kan inddrages i eksaminationen. Eksaminanden disponerer selv sin besvarelse af eksamensspørgsmålet. Hovedvægten lægges på det latinske tekststykke ved eksaminationen. En normalside er 1300 bogstaver, svarende til ca tegn, hvis teksten er prosa, 30 vers, hvis teksten er poesi Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.
5 Den skriftlige prøve Besvarelsen bedømmes som en helhed, dog således at besvarelsen af opgaven i version og opgaven i syntaktisk analyse vægtes dobbelt. Der skal ved karaktergivningen tages hensyn til eksaminandens evne til at formulere sig skriftligt. Der lægges ved bedømmelsen vægt på, at eksaminanden kan følgende: Version gengive hele teksten (alle ord) oversætte til et korrekt dansk, der respekterer de grammatiske konstruktioner i den latinske tekst oversætte selvstændigt i forhold til den trykte oversættelse. Syntaktisk analyse opstille sin analyse klart og logisk skelne mellem morfologisk og syntaktisk analyse anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse bestemme alle led og føre analysen igennem til det enkelte ord. Tekstforståelse disponere besvarelsen klart og logisk udnytte tekstens enkelte udsagn til redegørelse, analyse og vurdering anvende faglig viden i besvarelsen af opgaven analysere teksten i dens historiske sammenhæng. Tekstbaggrund disponere besvarelsen klart og logisk udnytte teksten i en redegørelse for et fagligt spørgsmål udnytte hjælpemidlerne på en hensigtsmæssig måde. Billedspørgsmål (valgfrit) disponere besvarelsen klart og logisk beskrive og analysere romersk kunst og arkitektur udnytte hjælpemidlerne på en hensigtsmæssig måde. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af besvarelsen. Den mundtlige prøve Der lægges ved bedømmelsen vægt på, at eksaminanden kan: disponere sin besvarelse på en overskuelig måde oversætte selvstændigt til et tekstnært, men dog mundret dansk gengive betydningsnuancer genkende og identificere enkeltformer og angive opslagsformer ud fra et sikkert kendskab til stammer og bøjningsendelser anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse begrunde oversættelsen i den sproglige analyse foretage en syntaktisk analyse ræsonnere over forskelle på latin og dansk
6 analysere teksten i væsentlige enkeltheder og samle tekstens enkelte udsagn til en sammenhængende forståelse af tekststykket gøre rede for tekststykkets sammenhæng med værk, genre, forfatterskab og eventuelt tema perspektivere til andre dele af det behandlede stof og vise overblik anvende ekstemporalteksten til at sætte den latinske eksamenstekst eller temaer fra undervisningen i et kulturhistorisk perspektiv. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation, hvor hovedvægten lægges på det latinske tekststykke.
Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014
Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger
Læs mereBilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål
Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det
Læs mereDet Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for Propædeutik i Latin 2008-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004
Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for Propædeutik i Latin 2008-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities Curriculum for the Elementary programme in Latin
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereSpansk A stx, juni 2010
Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som
Læs mereDet Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for Propædeutik i Græsk 2008-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004
Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for Propædeutik i Græsk 2008-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities Curriculum for the Elementary programme in Greek
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger
Læs mereEngelsk A stx, juni 2010
Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 31 Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel
Læs mereSTUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning
STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereSpansk A hhx, juni 2013
Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale
Læs mereKinesisk A valgfag, juni 2010
Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereStudieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen
Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Justeret 2014, 2015 og 2017 Revideret 2018 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel,
Læs mereStudieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen
Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Justeret 2014 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering og indskrivning...
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs merePropædeutik i græsk 2005-ordningen.
'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRU3URS GHXWLNL.ODVVLVNJU VN RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRU(OHPHQWDU\&RXUVHV LQ$QFLHQW*UHHN 7KH&XUULFXOXP
Læs mereBilledkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Læs mereLatin C, valgfag. Vejledning. Indholdsfortegnelse. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret, marts 2018
Latin C, valgfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret, marts 2018 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger vedrørende udvalgte
Læs mereLatin C, valgfag. Vejledning. Indholdsfortegnelse
Latin C, valgfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs merePropædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin
SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin DET HUMANISTISKE FAKULTET 2015 Indholdsfortegnelse Faglig del... 3 I. Bestemmelser for kurserne i propædeutisk sprogundervisning....
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mereStudieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereAfsætning A hhx, august 2017
Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.
Læs mereInternational økonomi A hhx, juni 2010
Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereDansk A hhx, februar 2014
Bilag 1»Bilag 9 Dansk A hhx, februar 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget dansk er et humanistisk fag med berøringsflader til de samfundsvidenskabelige fag. Fagets kerne er tekstanalyse og
Læs mereFagstudieordning Efter- og tillægsuddannelser i latin 2019
Fagstudieordning Efter- og tillægsuddannelser i latin 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. august 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Adgangskrav,
Læs mereStudieordning for efteruddannelse på bachelorniveau i Latin, 2015-ordningen
Studieordning for efteruddannelse på bachelorniveau i Latin, 2015-ordningen Rettet 2015 (2) Justeret 2017 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereAfsætning A hhx, juni 2010
Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereEksamensbestemmelser
2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...
Læs mereSTUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN
STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR KLASSISKE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK
Læs merePropædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin
STUDIEORDNING 2011 Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG OMRÅDESTUDIER SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
Læs mereEksamensbestemmelser
2017-2018 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...
Læs mereEksamensbestemmelser
2018-2019 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig (Start 2016)... 3 Afsætning A, mundtlig (Start 2016)... 3 Afsætning B, mundtlig (Start 2017)... 3 Dansk A, skriftlig (Start 2016)...
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereEksamensperioden strækker sig i år fra den 21. maj, hvor de skriftlige prøver begynder, til den 25. juni, som er sidste mundtlige prøvedag.
1 Nyt fra fagkonsulenten Eksamen 2014 Eksamensperioden strækker sig i år fra den 21. maj, hvor de skriftlige prøver begynder, til den 25. juni, som er sidste mundtlige prøvedag. Skriftlige prøver De skriftlige
Læs mereVelkommen til Faglig udvikling i praksis
Tilføj hjæ 1. Højre områ dias 2. Velkommen til Faglig udvikling i praksis De nye læreplaner i græsk og latin 23. marts 2017 Vælg hjælp 3. Vælg skærm Program 10.00 10.15 Velkomst 10.15 11.00 De nye læreplaner
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereEleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.
Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger
Læs mereGræsk C, valgfag. Vejledning. Indholdsfortegnelse. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret, marts 2018
Græsk C, valgfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret, marts 2018 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger vedrørende udvalgte
Læs mereEngelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereEndelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.
Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget
Læs mereCensorvejledning engelsk B, HF 2017-læreplan
Maj 2019 Line Flintholm, fagkonsulent line.flintholm@stukuvm.dk 33 92 53 83 Indholdsfortegnelse... 1 Det skriftlige opgavesæt HF B... 1 Bedømmelsen af opgaven... 1 Hvad prøves der i?...2 Prøver i opgavens
Læs mereForsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014
Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mere12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C
12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede
Læs merePropædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin
SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin DET HUMANISTISKE FAKULTET 2017 1 Indholdsfortegnelse Faglig del... 3 I. Bestemmelser for kurserne i propædeutisk sprogundervisning....
Læs mereFAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013
FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 Kære kolleger eksaminatorer og censorer Under følgende overskrifter er svar på de mest almindelige spørgsmål vedr. eksamen i engelsk mundtligt, skriftligt og i AT.
Læs mere1.1. Danskfagets formål og indhold
1.1. Danskfagets formål og indhold Præsentation Denne opgave har til formål at skabe større bevidsthed om, hvorfor man skal have dansk i gymnasiet, og større viden om, hvad man arbejder med i faget dansk
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereEksamensbestemmelser
2019-2020 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig (Start 2017)... 3 Afsætning A, mundtlig (Start 2017)... 3 Afsætning B, mundtlig (Start 2018)... 3 Dansk A, skriftlig (Start 2017)...
Læs mereInformationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010
Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori
Læs mereDansk A - toårigt hf, juni 2010
Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereLæreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017
Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig 2013 2017 FIP 30. marts 2017 Hvilke væsentlige forskelle? Justering af kernestof mm Ændring af prøveformer Disposition: 1. Hurtig præsentation af
Læs mereImplementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B
Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Screening En del af det faglige stof, der skal behandles
Læs mereFaglig udvikling i praksis
Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne
Læs mereVedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereInternational økonomi A hhx, august 2017
Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske
Læs mereBilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål
Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier
Læs mereIdræt B valgfag, juni 2010
Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de
Læs mereSkriftlighed i græsk og latin
Skriftlighed i græsk og latin FIP i græsk og latin, 23. marts 2017 Workshop Disposition Reformens fokus på skriftlighed Skrivning i græsk og latin - Skrivning som faglig formidling - Skrivning som del
Læs mereSkriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015
B Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 Indhold: Prøvekalender for de almengymnasiale uddannelser 2015... s. 2 STX-bekendtgørelsens læreplaner
Læs mereStudieordning for kandidatsidefaget i oldtidskundskab 2018-ordningen
Studieordning for kandidatsidefaget i oldtidskundskab 2018-ordningen Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og tilhørsforhold...
Læs mereGrønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som modersmål A 1. Fagets rolle Grønlandsk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. Fagets kerne er grønlandsk sprog og litteratur.
Læs mereFransk fortsættersprog B stx, juni 2010
Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment
Læs mereInformation fra Lærerens hæfte om skriftlig eksamen i spansk:
Nyttig information om Delprøve 1 og 2: http://www.tornbjerg-gym.dk/letbanen/skriv-i-fagene/humaniora/spansk/ Information fra Lærerens hæfte om skriftlig eksamen i spansk: Delprøve 1 Prøveform Delprøve
Læs mereStudieplan for RUC studerende: 1½ årigt sidefag i Oldtidskundskab på Saxo Instituttets Afdeling for Græsk & Latin 1
Studieplan for RUC studerende: 1½ årigt sidefag i Oldtidskundskab på Saxo Instituttets Afdeling for Græsk & Latin 1. Indledende bemærkninger 1. Det faglige opsyn med denne studieplan udøves af Studienævnet
Læs mereRetorik FIP Fagkonsulent Sune Weile
Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt
Læs mereOrganisation C. 1. Fagets rolle
Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at
Læs mereb) formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterede indlæg,
Dansk A 1. Fagets rolle Dansk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. Gennem den intensive tekstlæsning bringes oplevelse, analyse og
Læs mereFaglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018
Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018 Eksamen og eksamensspørgsmål Jette Hannibal, fagkonsulent Side 1 Eksamen generelt Undervisningsbeskrivelsen dokumenterer eksaminationsgrundlaget!
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010
Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs mereLatin B, stx. Vejledning. Indholdsfortegnelse. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret, marts 2018
Latin B, stx Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret, marts 2018 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger vedrørende udvalgte
Læs mereStudieordning for kandidatsidefaget i latin 2018-ordningen
Studieordning for kandidatsidefaget i latin 2018-ordningen Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og tilhørsforhold... 3 2.
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs mereKultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017
Bilag 14 Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende
Læs mereGrundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål
Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og
Læs mereLæreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,
Læs mereLatin A, stx. Vejledning. Indholdsfortegnelse. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret, marts 2018
Latin A, stx Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret, marts 2018 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger vedrørende udvalgte
Læs mereLatin A, stx. Vejledning. Indholdsfortegnelse
Latin A, stx Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger vedrørende
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereBilag 58. Virksomhedsøkonomi A
Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i klassisk græsk, latin, oldtidskundskab og middelalderkundskab
Fagstudieordning Bachelortilvalg i klassisk græsk, latin, oldtidskundskab og middelalderkundskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1.
Læs mere