Akkreditering af eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor

Transkript

1 Professionshøjskolen University College Lillebælt Att: Studierektor Keld Vorup Sørensen Sendt pr. Akkreditering af eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 9. februar 2012 behandlet anmodning om akkreditering af det eksisterende udbud i Jelling af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser og udbud af uddannelser efter den daværende undervisningsministers beslutning, jf. 15 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser og 12, stk. 1 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Udbuddet er akkrediteret positivt, jf. 13, stk. 2, 1. pkt. i Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. med senere ændringer. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Uddannelsesministeriet vil meddele ansøger endelig beslutning om, hvorvidt udbuddet kan opretholdes. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret udbuddet positivt, jf. 14 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Akkrediteringsrådet 23. februar 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Jesper Schmidt Telefon Telefax E-post jsch@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/1 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Enslydende brev er sendt til Uddannelsesministeriet

2 Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved Professionshøjskolen University College Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet December 2011 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

3 Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved Professionshøjskolen University College Lillebælt i Jelling 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

4 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 9 4 Vurdering af de enkelte kriterier 12

5 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen University College Lillebælts udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen i Jelling. EVA indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet delvist opfylder kriteriet om: Kvalitetssikring af praktikken (kriterium 10) fordi udbudsstedet ikke har dokumenteret en løbende kvalitetssikring af praktikken for studerende på tredje og fjerde årgang. Mere information Ekspertpanelets vurderinger af om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 4

6 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen University College Lillebælts eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen i Jelling. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Se sidst i dette afsnit hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse, uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af at alle de steder institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). På grund af de mange og forskelligartede fag på læreruddannelsen har EVA i denne fjerde akkrediteringsrunde valgt at anvende særlige fagpersoner til at vurdere kriterium 7 om indhold og tilrettelæggelse. Hvert af de fag eller faglige forløb som et udbudssted har valgt at redegøre uddybende for, er dermed blevet vurderet af fagpersoner med særlig viden om og kvalifikationer inden for det pågældende fagområde. Deres faglige vurdering ligger til grund for det eksterne ekspertpanels vurdering af kriterium 7. Langt de fleste fagpersoner er samtidig medlemmer af et ekspertpanel. Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af professionshøjskolens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger som ekspertpanelet og EVA har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af læreruddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder hvor uddannelsen udbydes. 5

7 Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er de indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 562 af ). Organisering Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Peter Vilhelm Schiødt, cand.mag. i musik og filosofi, Master of Public Administration. Rektor på Køge Gymnasium og forhenværende rektor på Holbæk Seminarium. Tidligere lektor, uddannelsesleder og souschef på Københavns Dag- og Aftenseminarium. Tidligere ekstern underviser i pædagogisk ledelse på KLEO under Professionshøjskolen University College Capital. Har deltaget i en række forsknings- og udviklingsprojekter der involverer musiklæreruddannelsen, og har desuden, under Undervisningsministeriet, medvirket i udarbejdelsen af de centrale færdigheds- og kompetenceområder for musikfaget i læreruddannelsen. Sanne Schnell Nielsen, cand.scient. i biologi, seminarielektor og uddannet friluftsvejleder. Har undervisningserfaring i biologi, natur/teknik, hjemkundskab og idræt på læreruddannelsen. Har deltaget i udviklingsprojekter omhandlende relationen mellem praksis og teori og brug af alternative læringsmiljøer. Har desuden deltaget i udvikling og etablering af en webbaseret undervisningsportal til folkeskolens undervisere i hjemkundskab og naturfag og en evalueringsportal til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens hjemmeside begge projekter via Professionshøjskolen University College Capital. Beskikket censor i biologi, natur/teknik og hjemkundskab ved læreruddannelsen. Kresten Bang Heinfelt, lærerstuderende på Professionshøjskolen Metropol. Medlem af De Studerendes Råd på Læreruddannelserne Frederiksberg og tidligere formand for Lærerstuderendes Landskreds. Studenterrepræsentant i Akkrediteringsrådet i Tidligere medlem af bestyrelsen, studieordningsudvalget og praktikudvalget på Frederiksberg Seminarium. Torben Antonsen, læreruddannet, skoleleder på Jellebakkeskolen i Risskov og tidligere viceinspektør på Højboskolen i Hørning. Medlem af Aarhus Uddannelsesråd, tidligere medlem af praktikudvalget og nuværende medlem af studierådet ved Læreruddannelsen i Århus. Tidligere medlem af Skolelederforeningens bestyrelse i Aarhus. 6

8 Vurderingen af redegørelsen for kriterium 7 er blevet foretaget af følgende faglige eksperter: Faglige eksperter Faggruppe Frits Hedegaard Eriksen Laura Emtoft Susanne Rahbek Jens Pietras Benny Jakobsen Charlotte Paaskesen Keld Skovmand Dorte Kamstrup Finn Sørensen Rasmus Stokke Peter Schiødt Sanne Schnell Nielsen Jeppe Skott De pædagogisk-didaktiske fag De samfundsvidenskabelige fag, et metodekursus og et tværprofessionelt forløb De humanistiske fag De praktisk-musiske fag De naturvidenskabelige fag Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Ditte Strandbygaard fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm og evalueringskonsulent Kirsten Jespersen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra januar 2011 som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. 7

9 EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 8

10 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. EVA har forbeholdt sig ret til at revidere og forkorte teksten. Ekspertpanelets vurdering af uddannelsen findes i rapportens kapitel 4. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Læreruddannelsen i Jelling Vejlevej Jelling Studiets struktur Læreruddannelsen varer 4 år svarende til 240 ECTS-point. Uddannelsen er opdelt i fag. Alle studerende skal læse fællesfagene, herunder praktik. Hver studerende skal desuden læse linjefag, svarende til 144 ECTS-point, og begynder med ét af de obligatorisk linjefag (72 ECTS-point) og kan derefter vælge enten ét linjefag på 72 ECTS-point eller to linjefag på 36 ECTS-point. Placeringen af fagene fremgår af tabellen nedenfor. Desuden udarbejder hver studerende en professionsbacheloropgave. Årgang årgang Årgang årgang Årgang årgang Årgang årgang Et af fagene Dansk fællesdel Dansk aldersspecialiseret Linjefag nr. 2 første del Linjefag nr. 2 anden del Matematik fællesdel Matematik aldersspecialiseret (af 1,2 årsv.) eller (af 1,2 årsv.) eller Linjefag nr. 2 (0,6 årsv.) Linjefag nr. 3 (0,6 årsv.) Naturfag med natur/teknik Fysik/kemi eller Geografi eller Biologi Linjefag nr. 3 første del (af 1,2 årsv.) eller Linjefag nr. 3 (0,6 årsv.) Linjefag nr. 3 anden del (af 1,2 årsv.) eller Linjefag nr. 4 (0,6 årsv.) Kristendomskundskab/ livsoplysning/ medborgerskab Psykologi Pædagogik Almen didaktik Bacheloropgaven Praktik 5 uger Praktik 5 uger Praktik 7 uger Praktik 7 uger 9

11 De centrale fagområder 1) Fællesfag: Praktik på 36 ECTS-point, Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab på 17 ECTS-point De pædagogiske fag i form af almen didaktik, psykologi og pædagogik på i alt 33 ECTS-point. 2) Linjefag på hver 72 ECTS-point, hvoraf et er obligatorisk som første linjefag: Dansk (aldersspecialiseret) i form af dansk fællesforløb, dansk aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin eller dansk aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin, Naturfag med natur/teknik efterfulgt af fysik/kemi eller geografi eller biologi Matematik (aldersspecialiseret) i form af matematik fællesforløb, matematik aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin eller matematik aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin. 3) Ikke-obligatoriske linjefag på hver 72 ECTS-point: Engelsk, historie og idræt. Historie og idræt er i studieåret på læreruddannelsen i Jelling under afvikling som fag på 72 ECTS-point 4) Linjefag på hver 36 ECTS-point: Dansk som andetsprog, kristendomskundskab/religion, materiel design, samfundsfag, specialpædagogik udbydes i studieåret på matriklen på læreruddannelsen i Jelling Studerende på læreruddannelsen i Jelling kan i studieåret tage linjefagene billedkunst, biologi, geografi, hjemkundskab, musik og tysk på læreruddannelsen på Fyn. 5) Som led i uddannelsen skal den studerende udarbejde en større selvstændig skriftlig opgave i form af et professionsbachelorprojekt. Professionsbachelorprojektet udgør 10 ECTS-point. I uddannelsen indgår desuden Et tværprofessionelt element, som sigter mod, at den studerende tilegner sig kompetencer til fremme af samarbejde med andre relevante professioner. At de studerende arbejder med folkeskolens timeløse fag (obligatoriske emner), jf. BEK nr. 408 af 11/05/2009 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, 13, stk. 2. I forbindelse hermed vil der være følgende obligatoriske studieelementer i forløbet: Færdselslære inklusive førstehjælp Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. I uddannelsen tilbydes desuden frivillig undervisning i form af kurser i: a. Kursus inden for det praktisk-musiske område. b. Kursus i skrivning og retorik (for studerende, som ikke vælger linjefaget dansk). c. svømmelæreruddannelse, d. korsang, sammenspil Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 384 Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende Pr. 1. oktober Pr. 1. oktober Pr. 1. oktober

12 Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 29 Antal årsværk 26,5 De centrale praktiksteder 1. Offentlige folkeskoler 2. Offentlige specialskoler 3. Privatskoler 4. Ungdoms- og efterskoler 5. Friskoler 6. Offentlige skoler i Grønland, Færøerne, Sydslesvig og lande, hvor vi har uddannelsesaftaler Øvrige oplysninger/særlige forhold/etc. Læreruddannelsen i UC Lillebælt ledes i det daglige af to uddannelseschefer (afdelingschefer) og af studierektor, der også er ansvarlig for uddannelsens samlede kvalitetsudviklings- og kvalitetssikringspraksis. Sammen med en økonomimedarbejder udgør disse tre det lille lederråd, der med reference til direktionen træffer de overordnede beslutninger med hensyn til uddannelsens tilrettelæggelse, udbud, drift og økonomi. Det lille lederråd supplerer sig ca. 1 gang om måneden med studieledere og kontorledere o.a. med et mere overordnet ansvar i uddannelsen og former på denne vis det store lederråd, der drøfter og træffer beslutninger vedrørende de mere studienære forhold såsom: fagfordeling, studenterhvervning, optag o.l. Disse to organer er uddannelsens overordnede beslutningsfora og det centrale omdrejningspunkt i kvalitetssikringspraksissen. Uddannelsescheferne rådgives i det daglige på afdelingsniveau direkte af studievejledere og praktikledere (hvervsholdere). Uddannelsesledelsen (lederrådet) rådgives også i kvalitetsspørgsmål af henholdsvis uddannelsesudvalget (jf. professionshøjskolelovens 18) og en rådgivende streng. 11

13 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 0 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 4 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra professionsbacheloruddannelsen som lærer i folkeskolen baseret på data fra Danmarks Statistik og beregnet af Universitets- og Bygningsstyrelsen,

14 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere: at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at der på tilfredsstillende vis er kontakt til et felt af aftagere som er repræsentativt for uddannelsen på udbudsstedet. Udbudsstedets primære aftagere er skoleledere fra folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler. Andre relevante aftagerrepræsentanter er regionens skolechefer, kommunale skoleledere i Vejle Kommune og Danmarks Lærerforenings kredsformænd på Fyn og i Trekantområdet. Udbudsstedet har løbende kontakt med aftagerne gennem forskellige aktiviteter, fx får udbudsstedet viden om læreruddannelsens relevans og aftagernes opfattelse af læreruddannelsens praksis gennem professionshøjskolens uddannelsesudvalg. Gennem uddannelsesudvalget har udbudsstedet også kontakt med repræsentanter for folkeskolen, eksempelvis en skoleleder fra Odense Kommune og en skolechef fra Kolding Kommune. Ud over uddannelsesudvalget har udbudsstedet kontakt med aftagerfeltet gennem spørgeskemaer og interview der gennemføres årligt med udvalgte skoleledere der har ansat en eller flere dimittender fra den senest dimitterede årgang. Derudover deltager uddannelseschefen i udbudsstedets praktikudvalg der mødes 2-3 gange årligt, og hvor også fire repræsentanter for praktikskoler deltager. Desuden deltager også uddannelseschefen i et årligt møde med skolelederne i Vejle Kommune med henblik på at diskutere bl.a. tendenser inden for didaktik og behov for didaktiske og pædagogiske kompetencer. Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet på tilfredsstillende vis har kontakt med deres dimittender. Institutionen redegør for at der siden 2007 på udbudsstedet har været gennemført dimittendundersøgelser. Siden 2010 har udbudsstedet gennemført en spørgeskemaundersøgelse hvert år i juni måned hvor studieårets dimittender deltager. I 2010 var der en svarprocent på 25,5 procent. I dette spørgeskema bliver dimittenderne bl.a. bedt om at vurdere kvaliteten af uddannelsen og om de føler sig rustet til at varetage jobbet som lærer. Derudover gennemfører udbudsstedet et fokusgruppeinterview med dimittender fra den senest dimitterede årgang. I denne forbindelse skal dimittenderne bl.a. svare på om udbudsstedet har givet dimittenderne de nødvendige forudsætninger for at varetage lærerjobbet. Der deltog tre dimittender i det interview som blev gennemført i 2011, som alle havde meldt sig frivilligt. De tre dimittender er p.t. ansat på tre forskellige typer af skoler. Ekspertpanelet vurderer det som en mindre svaghed at der ikke deltager et større antal af dimittender i det opfølgende fokusgruppeinterview, men da de tre dimittender som deltog i 2011 er beskæftiget i forskellige skoleformer og udbudsstedet kan redegøre for relevante eksempler på tiltag for at sikre udbudsstedets relevans på baggrund af dimittendundersøgelserne, tillægger ekspertpanelet den lave grad af deltagelse i fokusgruppeinterviewene mindre betydning. 13

15 Ekspertpanelet vurderer at ledelsen i tilstrækkelig grad bruger viden fra aftagere og dimittender til at sikre udbudsstedets fortsatte relevans. Fx har tilbagemeldinger fra dimittender om at der manglede støtte fra undervisere i forbindelse med gruppearbejde og lærerplanlagt selvstudium, resulteret i at disse arbejdsformer er blevet ændret til åben rådgivning hvor underviserne er til stede og kan støtte de studerendes læringsprocesser. Ligeledes har et ønske fra aftagerfeltet om mere viden om klasserumsledelse og specialpædagogisk indsigt blandt udbudsstedets dimittender ført til et fokus på inklusion i udbudsstedets nye profil og til integration af specialpædagogik i uddannelsens øvrige fag. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og følgende bilag: Bilag 0.1: Studieordning 2010 generel del med lokalt Jelling-tillæg Bilag 2.1: LOV nr. 576 af om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bilag 2.2: Spørgeskema aftagere læreruddannelsen i Jelling Bilag 2.3: Aftagerundersøgelse april resultater, opsamling og anbefalinger Bilag 2.4: Uddannelseschefens vurdering og anvendelse af aftagernes anbefalinger til læreruddannelsen. Bilag 2.5: Notat vedrørende interview med skoleledere fra frie grundskoler og fra eftersko ler Bilag 2.6: Uddannelsesudvalgets sammensætning Bilag 2.7: Uddannelsesudvalgets deltagelse i kvalitetsarbejdet. Bilag til forretningsordenen april 2011 Bilag 2.8: Uddannelsesudvalget. Referat fra udvalgets møde punkt IV Bilag 2.9: Notat på baggrund af møde med skoleledere i Vejle Kommune den Bilag 2.10: Videndeling vedr. praksisfeltet. Referat fra lærerrådsmøde Bilag 2.11: Rapport med resultat af dimittendundersøgelse på LiJ 2010 Bilag 2.12: Interviewguide til dimittendpanel Bilag Rapport vedrørende interview med dimittendpanel 28. marts 2011 Bilag 2.14: Dimittendundersøgelse 2010 Uddannelseschefens handleplan Bilag Praktisk musisk kursus. 1. årgang 2010 Bilag 10.17: Praktikudvalg kommissorium Bilag 10.18: Dagsorden og referat fra praktikudvalg. 14

16 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at institutionen i tilfredsstillende grad har redegjort for aktiviteter der bidrager til at udbudsstedet er baseret på ny viden fra beskæftigelsesområdet som kan kvalificere udbudsstedets undervisere og det faglige miljø. Institutionen redegør for at viden fra professionen tilgår udbudsstedet i form af didaktiske mødesteder og praktikbesøg som forekommer tre gange pr. studieår på første og anden årgang hvor et hold studerende, lærere fra praktikskolen og udbudsstedets undervisere mødes og drøfter faglige temaer af relevans for praktikken. Viden tilgår udbudsstedets undervisere bl.a. gennem praktiklærernes oplæg og gennem fælles drøftelse af aktuelle fokuspunkter i praksis. Derudover deltager underviserne i flere udviklingsprojekter udviklet i samarbejde med professionen, fx multimodale læreprocesser i dansk, hvor fokus i samarbejde med udvalgte praktikskoler har været på at udvikle nye arbejdsformer i medie- og danskundervisningen i folkeskolens udskoling. Udbudsstedet har ansat en udviklingskonsulent der bl.a. har til opgave at skabe kontakt mellem professionen og udbudsstedet. Derudover tilegner underviserne sig løbende viden om tendenser i professionen gennem en række aktiviteter som fx de studerendes beskrivelser af praktikforløb i form af praktikportfolier, logbog m.m., ajourføring gennem tidsskrifter og deltagelse i kurser og pædagogiske dage hvor aktuelle problemstillinger fra professionen, fx ungepædagogik, inklusion og praksislæring, er temaer. Desuden har flere undervisere også kontakt med beskæftigelsesområdet fordi der bruges gæstelærere i undervisningen. Ekspertpanelet finder det positivt at institutionen med flere eksempler har redegjort for hvordan udbudsstedets undervisere bruger ny viden fra professionen i forskellige sammenhænge i deres undervisning. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3 og følgende bilag: Bilag 0.4: Praktikstudiehåndbog og 2. årgang. Læreruddannelsen Jelling Bilag 3.0: Oversigt over aktiviteter kriterium 3 Jelling Bilag 3.1: Eksempelbeskrivelse af en undervisers deltagelse i Didaktiske Mødesteder Bilag 3.2: Eksempelbeskrivelse af en lærers arbejde med praktikbesøg 15

17 Bilag 3.3: Eksempelbeskrivelse af en undervisers medvirken ved diplomundervisning som led i Fredericiaprojektet Bilag 3.4: Eksempelbeskrivelse af en undervisers samarbejde med professionsfeltet Bilag 3.5: Eksempelbeskrivelse af tilrettelæggelse og gennemførelse af temadage Bilag 3.6: Eksempelbeskrivelse af en lærers arbejde i netværk Bilag 3.7: Eksempelbeskrivelse intern udviklingskonsulent Bilag 3.8: Eksempelbeskrivelse af brug af gæstelærere i undervisningen på læreruddannelsen Bilag 3.9: Eksempelbeskrivelse af en lærers deltagelse i et udviklingsprojekt der omfatter arbejde med skoleklasser Bilag 3.10: Eksempelbeskrivelse inddragelse af praktik i danskundervisningen Bilag 8.4: Arbejdstidsaftale for uddannelsesfaglige medarbejdere. 16

18 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at underviserne på udbudsstedet får tilstrækkelig viden om udviklingsarbejde inden for profession og erhverv dels gennem undervisernes deltagelse i forsøgs- og udviklingsprojekter, dels gennem deres tilegnelse af viden gennem fx tidsskrifter, kurser og deltagelse i konferencer. Flere af udbudsstedets undervisere deltager i udviklingsprojekter, fx et projekt om tosprogede børns sproglige ressourcer udviklet i samarbejde mellem forskellige professionshøjskoler, kommuner og skoler hvor en underviser fra udbudsstedet har deltaget som forskningsmedarbejder med 540 timer hvert år de sidste tre år. Et andet udviklingsprojekt som varetages i samarbejde med Center for tosprogethed og interkulturalitet og Skole og Forældre, er For-di-projektet der har til formål at skabe redskaber til et bedre samarbejde mellem skolens personale og elevernes forældre med henblik på at forbedre elevernes læring. Her har en underviser fra udbudsstedet deltaget med i alt 190 timer. Derudover er flere af udbudsstedets undervisere tilknyttet Nationalt videncenter for læremidler hvor en underviser har deltaget med 300 timer i et udviklingsprojekt om analyse af og redegørelse for sammenhænge mellem læreplan, læremidler og praksis. Af andre aktiviteter som bidrager til udbudsstedets videngrundlag i relation til erhverv og profession, er flere af udbudsstedets underviseres deltagelse i udviklingen af læremidler til professionen, hvilket giver underviserne en omfattende viden om relevant ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejder. Udbudsstedet peger desuden på at underviserne får viden via deltagelse i relevante kurser, konferencer og netværk, og at de orienterer sig i tidsskrifter og bøger og på hjemmesider. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4 og følgende bilag: Bilag 4.0: Oversigt over underviseres deltagelse i udviklingsprojekter Bilag 4.1: Indkaldelse af ansøgninger til udviklingsmidler Bilag 4.2: Mobilt multimedieværksted Bilag 4.2 a: Projektbeskrivelse Mobilt multimedieværksted Bilag 4.2 b: Projektbeskrivelse Multimediearbejde i skolen Bilag 4.2 c: Projektbeskrivelse Multimedieproduktion i studiefeltet Bilag 4.3: Multimodale læreprocesser i dansk i udskolingen Bilag 4.3 a: Projektbeskrivelse Multimodale læreprocesser i dansk i udskolingen 17

19 Bilag 4.4: Projektbeskrivelse Medieundervisningen i danskfaget Bilag 4.5: Entreprenørskab på kryds og tværs Bilag 4.6: Tværgående udviklingsområder Bilag 4.6 a: Forslag om uddannelse til lærerassistent Bilag 4.6 b: Forslag om uddannelse til Skolepædagog Bilag 4.7: Maddannelseslab Bilag 4.8: InnovationsLab Bilag 4.8 a: Kommissorium for Innovationslaboratorium Bilag 4.8 b: Ansøgning InnovationsLab Bilag 4.9: Tegn på sprog Bilag 4.11: Udvikling af pioneruddannelse Bilag 4.11 a: Kursustilbud - Innovationspilot Bilag 4.12: Read-IT Bilag 4.13: En undervisers tilknytning til et videnscenter Bilag 4.14: Læringsobjekter som læremiddel Bilag 4.15: Navimatprojekt GeoGebra i Hedensted Kommune.doc Bilag 4.16: Navimatprojekt Formativ evaluering i matematikundervisningen Bilag 4.17: Uddannelsesudvalget. Referat fra udvalgets møde punkt 5 II Bilag 5.4: Skole-hjem vejleder Bilag 8.3: Strategi for læreruddannelsen og de to afdelinger i UC Lillebælt. 18

20 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at der på tilfredsstillende vis løbende tilgår udbudsstedets undervisere relevant og opdateret viden fra relevante forskningsfelter. Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedets undervisere deltager i mange forskellige og relevante projekter med forskningstilknytning. Institutionen redegør for at underviserne deltager i nationale og internationale projekter med forskningstilknytning, herunder EU-projektet ReadIT om undervisning i læsning ved hjælp af digital storytelling og projektet Entreprenørskab på kryds og tværs sammen med Syddansk Universitet om at kvalificere de studerende til at benytte innovative undervisningsformer i deres fremtidige praksis. Underviserne får derudover forskningsviden gennem andre kanaler, herunder danske og internationale forskningsartikler, relevante tidsskrifter og hjemmesider. Desuden redegør institutionen for at underviserne indgår i forskellige faglige netværk som fx Center for anvendt naturfagsdidaktik, hvorigennem der formidles ny forskning. Derudover er en af underviserne i gang med at tage en ph.d.-grad i naturfag og er på den måde med til at sikre at der tilgår forskningsviden til udbudsstedet. Ekspertpanelet vurderer det positivt at flere undervisere er med til at udarbejde publikationer som kan anvendes i læreruddannelsen, og dermed løbende holder sig forskningsfagligt opdateret. Det fremgik af interviewet at underviserne er velorienterede, da de opsøger forskningsviden og deler deres viden med hinanden. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5, interview med undervisere under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 4.0: Oversigt over underviseres deltagelse i udviklingsprojekter Bilag 5.0: Oversigtsskema kriterium 5 Bilag 5.1: Tegn på sprog Bilag 5.2: Læremiddel.dk - History Texts in Nordic Schools Bilag 5.3: Fordi Projekt. Bilag 5.4: Skole-hjem vejleder Bilag 5.5: Entreprenørskab på kryds og tværs Bilag 5.6: Fredericiaprojektet Bilag 5.6 a: Projektbeskrivelse Fredericiaprojektet 19

21 Bilag 5.7: Read IT Bilag 5.8: Maddannelseslab Bilag 5.9: En undervisers deltagelse i Nordisk Læreruddannelseskonference 2010 Bilag 5.10: Underviseres deltagelse i internationale projekter Bilag 5.11: En undervisers deltagelse i Netværk Bilag 5.12: Projektforum. 20

22 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2) at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at de overordnede mål for læringsudbytte der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for læreruddannelsen som er fastlagt i bilag 10 til bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen pr. 1. juni 2011, sammenholdt med typebeskrivelsen for professionsbachelorgraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet bemærker at flere mål er formuleret uklart eller uhensigtsmæssigt i bilag 10 til bekendtgørelsen. Det drejer sig bl.a. om målet i punkt b) en professionsbachelor som lærer i folkeskolen har viden om og kan reflektere over de valgte linjefags teorier, metoder og praksis som ikke forholder sig til distinktionen mellem skolefag og et videnskabeligt fag. Det er ikke klart om de studerende skal lære videnskabsfagets teorier, metoder og praksis, eller om de skal lære teorier, metoder og praksis der hører til faget som fagdidaktisk disciplin. Der er også uklarhed i beskrivelsen af målet i punkt e) i bilag 10 til bekendtgørelsen en professionsbachelor som lærer i folkeskolen har viden om, hvordan didaktisk teori omsættes til konkret praksis som udtrykker en uheldig opfattelse af didaktik som noget der omsættes til pædagogisk praksis. Disse forhold har dog ikke haft betydning for ekspertpanelets vurdering af kriteriets opfyldelse, da de ikke er direkte forbundet med niveauerne for mål for læringsudbytte." Ekspertpanelet vurderer at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens fællesfag og linjefag. I læreruddannelsens bekendtgørelse og i den lokale studieordning er der for alle fællesfag og linjefag gjort rede for læringsmål, indhold og vægtning gennem en beskrivelse af fagets identitet, mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder foruden omfang. Ifølge læreruddannelsens bekendtgørelse indgår der fællesfag svarende til i alt 86 ECTS-point, linjefag svarende til 144 ECTS-point og et bachelorprojekt svarende til 10 ECTS-point. I uddannelsen indgår desuden et tværprofessionelt element svarende til 8 ECTS-point der sammensættes af elementer fra uddannelsens forskellige fag. Fællesfagene består af praktik på 36 ECTS-point, KLM på 17 ECTS-point og de pædagogiske fag i form af almen didaktik, psykologi og pædagogik på i alt 33 ECTS-point. Linjefag svarende til 21

23 i alt 144 ECTS-point sammensættes af linjefag på 72 ECTS-point og/eller 36 ECTS-point og af obligatoriske og ikke-obligatoriske linjefag. Ekspertpanelet vurderer at det er en mindre svaghed at indholdet i læreruddannelsens forsøgsordninger ikke fremgår af bekendtgørelsen eller bekendtgørelsens bilag. Én forsøgsordning er eksempelvis at linjefaget engelsk kan udbydes som obligatorisk linjefag og dermed placeres på uddannelsens første og andet år (og ikke blot som tidligere på tredje og fjerde studieår). Andre forsøgsordninger betyder at historie og idræt kan udbydes som linjefag på 36 ECTS-point (og ikke blot som tidligere på 72 ECTS-point). Yderligere forsøgsordninger betyder at fysik/kemi og natur/teknik sidestilles med de øvrige små naturfag (biologi og geografi). Ekspertpanelet vurderer at forsøgsordningerne har betydning for uddannelsens overordnede struktur og dermed overensstemmelsen mellem mål for læringsudbytte og fagenes mål, og derfor burde fremgå af bekendtgørelsen eller bekendtgørelsens bilag. Svagheden er dog ikke tungtvejende, da det fremgår af udbudsstedets studieordning hvilke forsøgsordninger der udbydes. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 10 og følgende bilag: Bilag 0.1: Studieordning 2010 generel del med lokalt Jelling-tillæg Bilag 0.2: Studieordning 2010 fag, kurser m.m. med lokalt Jelling-tillæg Bilag 6.1: Udkast til mål for læringsudbytte uvm Bilag 6.2: Orientering fra Uddannelsesstyrelse om forsinkelse Bilag 6.3: BEK nr. 684 af Akkreditering og godkendelse af erhvervsakademi udd. Og Professionsbachelorudd. 22

24 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2) at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3) at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Læreruddannelsens nuværende bekendtgørelse trådte i kraft i Ekspertpanelet vurderer at det faglige indhold i uddannelsens fag har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål der er beskrevet for de enkelte fag. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte fag på udbudsstedet og viser desuden hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for de fire følgende fag: dansk med aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrinnet (det pædagogiske element i dansk med aldersspecialisering mod begynderog mellemtrinnet), KLM, historie og almen didaktik. Ekspertpanelet vurderer at institutionens redegørelse for de valgte undervisnings- og arbejdsformer er begrundet og i tilstrækkelig grad sandsynliggør at de studerende kan nå de enkelte læringsmål. Med udgangspunkt i de fire fag lægger udbudsstedet vægt på kollaborative undervisnings- og arbejdsformer og nævner herunder klasseundervisning, det dialogiske klasserum, værkstedsundervisning og projektarbejde. Derudover anvendes it som en del af de studerendes læring, fx i faget historie. I løbet af interviewet med de studerende under institutionsbesøget fremgik det at de studerende oplever at der er krav om mange fælles studieprodukter og om gruppearbejde i undervisningen, hvilket betyder at den enkelte studerende kan være i tvivl om sit individuelle standpunkt. Det fremgik også af interviewet med de studerende at en del af undervisningen foregår som tavleundervisning, hvilket ekspertpanelet vurderer som en mindre svaghed, idet de studerende forventes at kunne varetage og formidle varierende undervisnings- og arbejdsformer som en del af deres fremtidige lærergerning. Da kritikken fra de studerende ikke var enstemmig, og da det fremgik at det ikke var et generelt syn på undervisningen, tillægger ekspertpanelet denne svaghed mindre betydning i vurderingen af kriteriet. Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde som understøtter de studerendes realisering af mål for læringsudbytte. Af uddannelsesbekendtgørelsen for læreruddannelsen fremgår det fx at uddannelsen har linjefagsbindinger, og at der er krav til fagenes samarbejde. Uddannelsen er tilrettelagt så den studerende vælger et obligatorisk første 23

25 linjefag og dernæst et eller flere ikke-obligatoriske linjefag. Uddannelsen er desuden tilrettelagt så der kan finde et samspil sted mellem linjefag og fællesfag, bl.a. i form af et pædagogisk element på i alt 12 ECTS-point der supplerer fagdidaktikken i det obligatoriske linjefag med emner fra de pædagogiske fagområder. Det pædagogiske element skal placeres inden for det obligatoriske første linjefag. Endelig skal praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår samarbejde om den studerendes tilegnelse af kundskaber og færdigheder. Praktikken er tilrettelagt på en sådan måde at der sker en progression i tilegnelsen og afprøvningen af lærerkompetencer i løbet af uddannelsens fire praktikforløb der er placeret på hvert sit studieår. For hvert studieår er der beskrevet centrale kundskabs- og færdighedsområder med stigende progression, fx skal den studerende i forbindelse med evaluering af elevernes læring på første år have kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen og på fjerde år kunne anvende evaluering differentieret og formålsrettet på alle niveauer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, interview med studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 0.1: Studieordning 2010 generel del med lokalt Jelling-tillæg 1 Bilag 0.2: Studieordning 2010 fag, kurser m.m. med lokalt Jelling-tillæg Bilag 7.1: Dansk med aldersspecialisering mod begynder og mellemtrin Bilag 7.2: Det pædagogiske element i dansk med aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin Bilag 7.3: Kristendomskundskab livsoplysning medborgerskab Bilag 7.4: Historie 72 ECTS Bilag 7.5: Almen didaktik. 24

26 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2) at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedets undervisere lever op til de formelle krav til kvalifikationer og kompetencer som følger af regler for læreruddannelsen, og at underviserne dækker uddannelsens fagområder. På udbudsstedet er der ansat 27 undervisere, hvoraf to ikke har en kandidatgrad. Den ene af disse undervisere har et sidefag på kandidatniveau. Alle faste undervisere er lektorbedømt. Halvdelen af underviserne har professionsmæssige kompetencer, mens flere andre undervisere har anden undervisningserfaring, fx fra gymnasieskolen. De faste underviseres faglige og teoretiske baggrund dækker samlet set de udbudte fag og fagområder der indgår i læreruddannelsen. Eksempelvis er der ansat en underviser som er uddannet cand.pæd. i dansk, til bl.a. at varetage en del af undervisningen i de pædagogiske fag og en underviser som er uddannet cand.scient. i biologi med matematik, fysik og kemi, til at varetage en del af undervisningen i linjefaget naturfag. Ekspertpanelet vurderer at undervisernes kompetenceudvikling og andre aktiviteter i tilstrækkelig grad sikrer deres faglige ajourføring. Udbudsstedets undervisere bliver fagligt ajourført gennem kompetenceudvikling, netværkssamarbejde og gennem faglige og faglig-pædagogiske udviklingsprojekter. Tilrettelæggelsen af disse aktiviteter sker som fælles arrangementer for alle undervisere og ledelsen, fx pædagogiske dage, internationale samarbejdsprojekter, herunder lærerudveksling og studieture, og ajourføring og kompetenceudvikling i forhold til individuelle behov, fx i form af deltagelse i konferencer og kurser. For at understøtte de faglige miljøer i de enkelte fag afholder udbudsstedets ledelse obligatoriske teamsamtaler med de enkelte faggrupper en gang årligt. Underviserne indgår i samme kompetencedelingspulje som læreruddannelsen i Odense, ligesom de to læreruddannelser deler samme strategi for kompetenceudvikling. Samlet set har tildelingen af ressourcer i studieåret 2010/11 gennemsnitligt udgjort 9,2 % af udbudsstedets 26,5 årsværk. Ekspertpanelet vurderer det positivt at udbudsstedets ledelse afsætter ressourcer til ph.d.- ansøgninger, ligesom ekspertpanelet finder det positivt at ledelsen følger op på lærernes kvalifikationer gennem MUS-samtaler og teamsamtaler i faggrupperne. 25