Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved Professionshøjskolen University College Lillebælt i Odense

Transkript

1 Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved Professionshøjskolen University College Lillebælt i Odense Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet December 2011 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved Professionshøjskolen University College Lillebælt i Odense 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 9 4 Vurdering af de enkelte kriterier 12

4 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen University College Lillebælts udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen i Odense. EVA indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet delvist opfylder kriterierne om: Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) fordi udbudsstedet kun inddrager en mindre gruppe af studerende på de forskellige årgange i evaluering af praktikken Mere information Ekspertpanelets vurderinger af om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 4

5 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen University College Lillebælts eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen i Odense. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Se sidst i dette afsnit hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse, uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af at alle de steder institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). På grund af de mange og forskelligartede fag på læreruddannelsen har EVA i denne fjerde akkrediteringsrunde valgt at anvende særlige fagpersoner til at vurdere kriterium 7 om indhold og tilrettelæggelse. Hvert af de fag eller faglige forløb som et udbudssted har valgt at redegøre uddybende for, er dermed blevet vurderet af fagpersoner med særlig viden om og kvalifikationer inden for det pågældende fagområde. Deres faglige vurdering ligger til grund for det eksterne ekspertpanels vurdering af kriterium 7. Langt de fleste fagpersoner er samtidig medlemmer af et ekspertpanel. Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af professionshøjskolens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger som ekspertpanelet og EVA har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af læreruddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder hvor uddannelsen udbydes. 5

6 Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er de indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 562 af ). Organisering Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Peter Vilhelm Schiødt, cand.mag. i musik og filosofi, Master of Public Administration. Rektor på Køge Gymnasium og forhenværende rektor på Holbæk Seminarium. Tidligere lektor, uddannelsesleder og souschef på Københavns Dag- og Aftenseminarium. Tidligere ekstern underviser i pædagogisk ledelse på KLEO under Professionshøjskolen University College Capital. Har deltaget i en række forsknings- og udviklingsprojekter der involverer musiklæreruddannelsen, og har desuden, under Undervisningsministeriet, medvirket i udarbejdelsen af de centrale færdigheds- og kompetenceområder for musikfaget i læreruddannelsen. Sanne Schnell Nielsen, cand.scient. i biologi, seminarielektor og uddannet friluftsvejleder. Har undervisningserfaring i biologi, natur/teknik, hjemkundskab og idræt på læreruddannelsen. Har deltaget i udviklingsprojekter omhandlende relationen mellem praksis og teori og brug af alternative læringsmiljøer. Har desuden deltaget i udvikling og etablering af en webbaseret undervisningsportal til folkeskolens undervisere i hjemkundskab og naturfag og en evalueringsportal til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens hjemmeside begge projekter via Professionshøjskolen University College Capital. Beskikket censor i biologi, natur/teknik og hjemkundskab ved læreruddannelsen. Kresten Bang Heinfelt, lærerstuderende på Professionshøjskolen Metropol. Medlem af De Studerendes Råd på Læreruddannelserne Frederiksberg og tidligere formand for Lærerstuderendes Landskreds. Studenterrepræsentant i Akkrediteringsrådet i Tidligere medlem af bestyrelsen, studieordningsudvalget og praktikudvalget på Frederiksberg Seminarium. Kirsten Meisner, læreruddannet, pædagogisk diplomuddannelse. Pædagogisk administrativ konsulent i Billund Kommune med ansvar for pædagogiske udviklingsprojekter og fælles pædagogisk-faglige aktiviteter. Har over ti års erfaring med skoleledelse fra henholdsvis Hældagerskolen og Hedensted Skole. Deltager i Børne- og Kulturchefforeningens skolenetværk. Tidligere praktikkoordinator for lærerstuderende og har deltaget i udarbejdelsen af studieordninger for praktiklæreruddannelsen og faget praktik på diplomniveau. 6

7 Vurderingen af redegørelsen for kriterium 7 er blevet foretaget af følgende faglige eksperter: Faglige eksperter Faggruppe Frits Hedegaard Eriksen Laura Emtoft Susanne Rahbek Jens Pietras Benny Jakobsen Charlotte Paaskesen Keld Skovmand Dorte Kamstrup Finn Sørensen Rasmus Stokke Peter Schiødt Sanne Schnell Nielsen Jeppe Skott De pædagogisk-didaktiske fag De samfundsvidenskabelige fag, et metodekursus og et tværprofessionelt forløb De humanistiske fag De praktisk-musiske fag De naturvidenskabelige fag Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Martin Sørensen fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm og evalueringskonsulent Kirsten Jespersen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra januar 2011 som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. 7

8 EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 8

9 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. EVA har forbeholdt sig ret til at revidere og forkorte teksten. Ekspertpanelets vurdering af uddannelsen findes i rapportens kapitel 4. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Læreruddannelsen på Fyn Middelfartvej Odense V Studiets struktur Læreruddannelsen varer 4 år svarende til 240 ECTS-point. Læreruddannelsens struktur Uddannelsen er opdelt i fag. Alle studerende skal læse fællesfagene, herunder praktik. Hver studerende skal desuden læse linjefag svarende til 144 ECTS-point og begynde med ét af fagene dansk, matematik, natur/teknik eller engelsk. Placeringen af fagene fremgår af tabellen nedenfor. Desuden udarbejder hver studerende en bacheloropgave. Årgang årgang Årgang årgang Årgang årgang Årgang årgang Et af fagene Dansk fællesdel Dansk aldersspecialiseret Linjefag nr. 2 første del Linjefag nr. 2 anden del Matematik fællesdel Matematik aldersspecialiseret (af 1,2 årsv.) eller (af 1,2 årsv.) eller Linjefag nr. 2 (0,6 årsv.) Linjefag nr. 3 (0,6 årsv.) Naturfag med natur/teknik Fysik/kemi eller Geografi eller Biologi Linjefag nr. 3 første del (af 1,2 årsv.) eller Linjefag nr. 3 (0,6 årsv.) Linjefag nr. 3 anden del (af 1,2 årsv.) eller Linjefag nr. 4 (0,6 årsv.) Kristendomskundskab/ livsoplysning/ medborgerskab Psykologi Pædagogik Almen didaktik Bacheloropgaven Praktik 5 uger Praktik 5 uger Praktik 7 uger Praktik 7 uger 9

10 De centrale fagområder 1) Fællesfag: - Praktik på 36 ECTS-point, - kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab på 17 ECTS-point og - de pædagogiske fag i form af almen didaktik, psykologi og pædagogik på i alt 33 ECTS-point. 2) Linjefag på hver 72 ECTS-point, hvoraf et er obligatorisk som første linjefag: - Dansk (aldersspecialiseret) i form af dansk fællesforløb, dansk aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin eller dansk aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin, - natur/teknik efterfulgt af valg mellem geografi, biologi eller fysik/kemi, jf. ordning med standardforsøg. - matematik (aldersspecialiseret) i form af matematik fællesforløb, matematik aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin eller matematik aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin. - Engelsk som obligatorisk linjefag, jf. ordning med standardforsøg. 3) Ikke-obligatoriske linjefag på hver 72 ECTS-point: Engelsk 4) Linjefag på hver 36 ECTS-point: Billedkunst, biologi, dansk som andetsprog, geografi, hjemkundskab, kristendomskundskab/religion, musik, samfundsfag, specialpædagogik og tysk. Desuden udbydes historie og idræt som linjefag på hver 36 ECTS-point i henhold til forsøgsordning. 5) Som led i uddannelsen skal den studerende udarbejde en større selvstændig skriftlig opgave i form af et professionsbachelorprojekt, jf. læreruddannelseslovens 2, nr. 4, og 4. Professionsbachelorprojektet udgør 10 ECTS-point. I uddannelsen indgår desuden - et tværprofessionelt element, som sigter mod, at den studerende tilegner sig kompetencer til fremme af samarbejde med andre relevante professioner. - at de studerende arbejder med folkeskolens timeløse fag (obligatoriske emner), jf. BEK 13, stk. 2. I forbindelse hermed vil der være følgende obligatoriske studieelementer i forløbet: - Færdselslære inklusive førstehjælp - Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. På uddannelsen tilbydes desuden frivillig undervisning i form af kurser i: a. Kursus inden for det praktisk-musiske område. b. Kursus i skrivning og retorik (for studerende, som ikke vælger linjefaget dansk). c. Svømmelæreruddannelse d. Korsang, sammenspil Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 977 pr. 1. oktober Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende Pr. 1. oktober Pr. 1. oktober Pr. 1. oktober Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 63 Antal årsværk 51,72 10

11 De centrale praktiksteder Kommunale folkeskoler, specialskoler, frie grundskoler, efterskoler, skoler i udlandet. Øvrige oplysninger/særlige forhold etc. Afdelingen er en del af professionshøjskolen Lillebælt og udgør sammen med den tilsvarende afdeling i Jelling én samlet og integreret grunduddannelsesenhed. Læreruddannelsen på UC Lillebælt ledes i det daglige af to uddannelseschefer (afdelingschefer) og af studierektor, der også er ansvarlig for uddannelsens samlede kvalitetsudviklings- og kvalitetssikringspraksis. Sammen med en økonomimedarbejder udgør disse tre det lille lederråd, der med reference til direktionen træffer de overordnede beslutninger med hensyn til uddannelsens tilrettelæggelse, udbud, drift og økonomi. Det lille lederråd supplerer sig ca. 1 gang om måneden med studieledere og kontorledere o.a. med et mere overordnet ansvar for uddannelsen og former på denne vis det store lederråd, der drøfter og træffer beslutninger vedrørende de mere studienære forhold såsom: fagfordeling, studenterhvervning, optag o.l. Disse to organer er uddannelsens overordnede beslutningsfora og det centrale omdrejningspunkt i dens kvalitetssikringspraksis. Uddannelsescheferne rådgives i det daglige på afdelingsniveau direkte af studievejledere og praktikledere (hvervsholdere). Uddannelsesledelsen (lederrådet) rådgives også i kvalitetsspørgsmål af henholdsvis uddannelsesudvalget (jf. professionshøjskolelovens 18) og en rådgivende streng. 11

12 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 0 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 4 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra professionsbacheloruddannelsen som lærer i folkeskolen baseret på data fra Danmarks Statistik og beregnet af Universitets- og Bygningsstyrelsen,

13 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere: at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet har kontakt med et felt af aftagere som er repræsentativt for uddannelsen på udbudsstedet. Institutionen redegør for at udbudsstedets primære aftagere er folkeskoler og specialskoler, herunder fire grundskoler og efterskoler. Udbudsstedet har kontakt med aftagerfeltet på både strategisk, taktisk og operationelt niveau. På det strategiske niveau holder udbudsstedet møder med læreruddannelsens uddannelsesudvalg og Region Syddanmarks skolechefer. På det taktiske niveau deltager udbudsstedet i møder med kommunale skoleledere, kommunale skoleforvaltninger og Danmark Lærerforenings kredsledelse, mens det på det operationelle niveau har bred kontakt med lærere fra grundskolerne. Den viden der indhentes, bliver drøftet i ledelsen som overvejer hvordan den kan anvendes til at styrke uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet på tilfredsstillende vis har løbende kontakt med dimittender, og at dette kan være med til at sikre udbudsstedets fortsatte relevans. Hvert år i juni gennemføres en spørgeskemaundersøgelse som alle årets dimittender inviteres til at deltage i. I denne undersøgelse bliver de nyligt dimitterede studerende bedt om at vurdere deres udbytte af uddannelsen set i forhold til målet med uddannelsen, og de bliver bedt om at vurdere kvaliteten i uddannelsen og undervisningen i forhold til en række af akkrediteringskriterierne. Derudover gennemføres et fokusgruppeinterview med fire til fem af årets dimittender som er i beskæftigelse. Fokusgruppeinterviewet gennemføres det efterfølgende forår. Desuden deltager udbudsstedet i en undersøgelse af dimittender fra årgang 2005 og årgang 2010 sammen med fem andre udbudssteder. Undersøgelsen er igangsat i foråret 2011 og omfatter en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt alle dimittender fra de to årgange, kvalitative interview med et mindre antal dimittender på hvert af de deltagende udbudssteder og en videooptagelse med efterfølgende interview ligeledes på hvert af de deltagende udbudssteder. Undersøgelsen afsluttes med en konference og tænkes gennemført hvert tredje år. På tidspunktet for akkrediteringen forelå resultaterne af den fælles spørgeskemaundersøgelse i et andet rapportudkast, mens de kvalitative interview endnu ikke var gennemført. Ekspertpanelet vurderer at undersøgelsen kan indgå i udbudsstedets redegørelse for kontakten med dimittenderne selvom den endnu ikke er afsluttet, fordi den er vedtaget af udbudsstedets ledelse og en central del af undersøgelsen er gennemført. Institutionen redegør for at den viden der er indsamlet i 2010 og 2011 gennem aftager- og dimittendkontakten, viser at tre områder i den kommende tid kræver særlig opmærksomhed. Der skal bl.a. sættes fokus på relations- og ledelseskompetencer og sættes fagligt og didaktisk fokus på undervisningsdifferentiering. Institutionen redegør desuden for hvilke indsatser udbudsstedet har 13

14 iværksat på baggrund af fokusområderne. Der er eksempelvis iværksat en revision af studieordningen med det formål at skabe særlig opmærksomhed om undervisningsdifferentiering og relations- og kompetenceledelse. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 2.1: Referat af uddannelsesudvalgsmøde pkt. profil Bilag 2.2: Møde pædagogisk udvalg - skolelederkreds Bilag 2.3: Spørgeskema aftagerundersøgelse Bilag 2.4: Dimittendundersøgelse 2010 spørgeskema Bilag 2.5: Interviewguide dimittend panel Bilag 2.6: Uddannelsesudvalgets bidrag med viden Bilag 2.7: Rapport aftagerundersøgelse Fyn april 2011 Bilag 2.8: Dimittendundersøgelse resultat, Odense april 2011 Bilag 2.9: Rapport dimittendundersøgelse april 2011 Bilag 2.10: Referat dimittendinterview april 2011 Bilag 2.11: Ledelsens handleplan aftager- og dimittendkontakt Bilag 2.12: CFU info til læremidler. 14

15 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at underviserne på udbudsstedet får tilstrækkelig relevant viden fra beskæftigelsesområdet. Underviserne får ny viden gennem flere kanaler og aktiviteter. 18 undervisere underviser fx på efter- og videreuddannelseskurser inden for bestemte faglige og didaktiske områder og på praktiklærerkurser. Gennem denne kontakt får underviserne viden om mange forskellige praksisrelaterede problemer og tendenser. Flere undervisere tager desuden på praktikbesøg og får herigennem viden om beskæftigelsesområdet. Derudover får udbudsstedet viden om centrale tendenser på beskæftigelsesområdet via gæstelærere. Eksempelvis har gæstelærere undervist i tværfaglige fag, brug af cooperative learning i skolen og elevers erfaring med at spille World of Warcraft. I alt har udbudsstedet anvendt 45 gæstelærere i Institutionen redegør også for andre kilder til viden om aktuelle tendenser. Underviserne læser bl.a. nye tidsskrifter og benytter hjemmesider som folkeskolen.dk. Derudover deltager underviserne i konferencer, kurser og temadage. Efter besøget på udbudsstedet var ekspertpanelet overbevist om at udbudsstedets undervisere på tilfredsstillende vis får viden om centrale tendenser på beskæftigelsesområdet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3 og 8 og følgende bilag: Bilag 0.7: Partnerskabsaftale, praktik Bilag 3.1: Da lærerstuderende overtog Dreslette skole Bilag 3.2: Formidlet viden om centrale tendenser på grundskoleområdet Bilag 3.3: Tidsskriftliste til alerts ny udgave Bilag 8.3: Arbejdstidsaftale for uddannelsesfaglige medarbejdere i UCL juni

16 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at underviserne på udbudsstedet får tilstrækkelig viden om udviklingsarbejde som er relevant for beskæftigelsesområdet, og som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at arbejde som lærere i praksis. Udbudsstedet får viden om forsøgs- og udviklingsarbejde gennem en række forskellige kanaler og aktiviteter. Flere undervisere deltager i udviklingsprojekter, eksempelvis et udviklingsprojekt om inklusion i folkeskolen, og derudover deltager studerende fra udbudsstedet i et projekt om udviklingen af digitale læremidler i form af mock-up er der skal afprøves i skolen. Af andre aktiviteter kan nævnes at flere af udbudsstedets undervisere er med til at producere læremidler til professionen hvorigennem underviserne får omfattende ny viden om forsøgs- og udviklingsarbejde som de derefter videreformidler gennem publikationer, undervisning mv. Ekspertpanelet påpeger desuden at underviserne får viden gennem relevante kurser, konferencer og netværk. Eksempelvis har en underviser deltaget i en konference om læsning af multimodale tekster, en anden underviser har deltaget i en konference om digitale læremidler, mens en tredje har deltaget i en konference om landbrug og fødevarer. Derudover orienterer underviserne sig i tidsskrifter og bøger og på hjemmesider, fx Dansk pædagogisk Tidsskrift, KvaN, Dansk Sang, MONA, Sprogforum, Deutsch als Fremdsprache, Historie & Samfundsfag og læremidler.dk. At underviserne benytter sig af disse tidsskrifter, bøger og hjemmesider er med til at sikre at underviserne har kendskab til det nyeste forsøgs- og udviklingsarbejde på beskæftigelsesområdet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4 og følgende bilag: Bilag 0.4: Lov om professionshøjskole Bilag 0.5: Strategi - Læreruddannelsen Bilag 0.6: Strategi 2015 UCL, kort fortalt Bilag 4.1: Ansøgning om udviklingsmidler Bilag 4.2: Oversigt over udviklingsaktiviteter Bilag 4.3: Faglige udviklingsskoler Bilag 4.4: Læremiddellab Bilag 4.5: Aktiviteter i For-di Bilag 4.6: Publikationer af undervisere ved læreruddannelsen på Fyn Bilag 4.7: Formidlet viden fra forsøgs- og udviklingsprojekter 16

17 Bilag 4.8: Bilag 4.9: Bilag 4.10: Bilag 4.11: Bilag 4.12: Web studieopgave specialpædagogiske problemstillinger Redidaktisering af læremidler i matematik med it Rapport MIO projektet Artikelsamling for-di indholdsfortegnelse For-di webbaseret modul. 17

18 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at der på tilfredsstillende vis løbende tilgår udbudsstedets undervisere relevant og opdateret viden fra relevante forskningsfelter. Underviserne får forskningsviden gennem forskellige kanaler. Underviserne læser fx danske og internationale forskningsartikler og orienterer sig bredt i relevante tidsskrifter og på relevante hjemmesider. Under besøget fremgik det af interviewet med underviserne at de er velorienterede, idet de opsøger forskningsviden og deler deres viden med hinanden. Seks undervisere er i gang med en masteruddannelse og bliver herigennem præsenteret for ny forskningsviden. Derudover arbejder to undervisere på hvert sit ph.d.-projekt og får herved et stort indblik i forskning inden for deres forskningsområde samtidig med at de selv arbejder med at skabe nye forskningsresultater. Nogle undervisere deltager desuden i faglige netværk som fx Netværk for forskning i danskfagenes didaktik (DaDi) og Nordisk samarbejde om fagdidaktik (NOFA). Flere undervisere bidrager også med publikationer som kan anvendes på læreruddannelsen. Under udarbejdelsen af publikationer læser underviserne relevant forskningslitteratur. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5, interview med underviserne under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 0.4: Lov om professionshøjskole Bilag 4.6: Publikationer af undervisere ved læreruddannelsen på Fyn Bilag 5.1: Formidlet viden fra forskningsfelter Bilag 5.2: NOFA2 Bilag 5.3: Seminar PFLT

19 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2) at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at de overordnede mål for læringsudbytte der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for læreruddannelsen som er fastlagt i bilag 10 til bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen pr. 1. juni 2011, sammenholdt med typebeskrivelsen for professionsbachelorgraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet bemærker at flere mål er formuleret uklart eller uhensigtsmæssigt i bilag 10 til bekendtgørelsen. Det drejer sig bl.a. om målet i punkt b) en professionsbachelor som lærer i folkeskolen har viden om og kan reflektere over de valgte linjefags teorier, metoder og praksis som ikke forholder sig til distinktionen mellem skolefag og et videnskabeligt fag. Det er ikke klart om de studerende skal lære videnskabsfagets teorier, metoder og praksis, eller om de skal lære teorier, metoder og praksis der hører til faget som fagdidaktisk disciplin. Der er også uklarhed i beskrivelsen af målet i punkt e) i bilag 10 til bekendtgørelsen en professionsbachelor som lærer i folkeskolen har viden om, hvordan didaktisk teori omsættes til konkret praksis som udtrykker en uheldig opfattelse af didaktik som noget der omsættes til pædagogisk praksis. Disse forhold har dog ikke haft betydning for ekspertpanelets vurdering af kriteriets opfyldelse, da de ikke er direkte forbundet med niveauerne for mål for læringsudbytte." Ekspertpanelet vurderer at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens fællesfag og linjefag. I læreruddannelsens bekendtgørelse og i den lokale studieordning er der for alle fællesfag og linjefag gjort rede for læringsmål, indhold og vægtning gennem en beskrivelse af fagets identitet, mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder foruden omfang. Ifølge læreruddannelsens bekendtgørelse indgår der fællesfag svarende til i alt 86 ECTS-point, linjefag svarende til 144 ECTS-point og et bachelorprojekt svarende til 10 ECTS-point. I uddannelsen indgår desuden et tværprofessionelt element svarende til 8 ECTS-point der sammensættes af elementer fra uddannelsens forskellige fag. Fællesfagene består af praktik på 36 ECTS-point, KLM på 17 ECTS-point og de pædagogiske fag i form af almen didaktik, psykologi og pædagogik på i alt 33 ECTS-point. Linjefag svarende til 19

20 i alt 144 ECTS-point sammensættes af linjefag på 72 ECTS-point og/eller 36 ECTS-point og af obligatoriske og ikke-obligatoriske linjefag. Ekspertpanelet vurderer at det er en mindre svaghed at indholdet i læreruddannelsens forsøgsordninger ikke fremgår af bekendtgørelsen eller bekendtgørelsens bilag. Én forsøgsordning er eksempelvis at linjefaget engelsk kan udbydes som obligatorisk linjefag og dermed placeres på uddannelsens første og andet år (og ikke blot som tidligere på tredje og fjerde studieår). Andre forsøgsordninger betyder at historie og idræt kan udbydes som linjefag på 36 ECTS-point (og ikke blot som tidligere på 72 ECTS-point). Yderligere forsøgsordninger betyder at fysik/kemi og natur/teknik sidestilles med de øvrige små naturfag (biologi og geografi). Ekspertpanelet vurderer at forsøgsordningerne har betydning for uddannelsens overordnede struktur og dermed overensstemmelsen mellem mål for læringsudbytte og fagenes mål, og derfor burde fremgå af bekendtgørelsen eller bekendtgørelsens bilag. Svagheden er dog ikke tungtvejende, da det fremgår af udbudsstedets studieordning hvilke forsøgsordninger der udbydes. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 10 og følgende bilag: Bilag 0.1: Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 408 af Bilag 6.1: Mål for læringsudbytte Bilag 6.2: Meddelelse fra Uddannelsesstyrelsen Bilag 6.3: Orientering fra Uddannelsesstyrelsen om forsinkelse Bilag 6.4: Generel og kronologisk overblik over samspil og progression. 20

21 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2) at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3) at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Læreruddannelsens nuværende bekendtgørelse trådte i kraft i Ekspertpanelet vurderer at det faglige indhold i uddannelsens fag har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål der er beskrevet for de enkelte fag. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte fag på udbudsstedet og viser i den forbindelse hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for de fire følgende fag: pædagogik, dansk, historie og matematik. Institutionen redegør for at udbudsstedets undervisere anvender en række forskellige undervisnings- og arbejdsformer. Institutionen lægger vægt på at der er en logisk og læringsbegrundet kobling mellem de valgte undervisnings- og arbejdsformer og indholdet som sikrer en sammenhæng mellem det faglige indhold og de aktiviteter de studerende præsenteres for. For at skabe denne sammenhæng anvender udbudsstedet eksempelvis klasseundervisning, det dialogiske klasserum og differentierede og kollaborative undervisnings- og arbejdsformer, hvilket ekspertpanelet vurderer er tilfredsstillende. Ekspertpanelet vurderer dog at det er en mindre svaghed at store dele af uddannelsen foregår som selvstudium. Dette blev påpeget af de studerende under besøget på uddannelsen, og de studerende finder det også problematisk. Ekspertpanelet finder at omfanget af selvstudium gør det vanskeligt for de studerende at opnå de lærerfaglige færdigheder og kompetencer. Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde som understøtter de studerendes realisering af målene for læringsudbytte. Af uddannelsesbekendtgørelsen for læreruddannelsen fremgår det fx at uddannelsen har linjefagsbindinger og krav til fagenes samarbejde. Uddannelsen er tilrettelagt så de studerende vælger et obligatorisk første linjefag og dernæst et eller flere ikke-obligatoriske linjefag. Uddannelsen er desuden tilrettelagt sådan at der skal finde et samspil sted mellem linjefag og fællesfag, bl.a. i form af et pædagogisk element på i alt 12 ECTS-point der supplerer fagdidaktikken i det obligatoriske linjefag med emner fra de pædagogiske fagområder. Det pædagogiske element skal placeres inden for det obligatoriske første linjefag. Endelig skal praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår samarbejde om 21

22 de studerendes tilegnelse af kundskaber og færdigheder. Praktikken er tilrettelagt på en sådan måde at der sker en progression i tilegnelsen og afprøvningen af lærerkompetencer i løbet af uddannelsens fire praktikforløb der er placeret på hvert sit studieår. For hvert studieår er der beskrevet centrale kundskabs- og færdighedsområder med stigende progression, fx skal de studerende i forbindelse med evaluering af elevernes læring på første år have kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen og på fjerde år kunne anvende evaluering differentieret og formålsrettet på alle niveauer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, interview med studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 0.1: Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 408 af Bilag 0.2: Studieordning 2010 generel del Bilag 0.3: Studieordning 2010 fag, kurser Bilag 6.4: Generel og kronologisk overblik over samspil og progression Bilag 7.1: Dansk Redegørelse for undervisningen Bilag 7.1.1: Semesterplan 2010/2011 Bilag 7.1.2: Magasinprojekt 2011 Bilag 7.1.3: Værkstedsøvelse Bilag 7.1.4: Opgave studieprodukt, medier Bilag 7.1.5: 26 forløb på hold DAF 3 Bilag 7.1.6: Dansk som andetsprog i fagene Powerpoint Bilag 7.2: Matematik Redegørelse for undervisningen Bilag 7.2.1: Semesterplan 2010/2011 Bilag 7.2.2: Oversigt over pædagogisk element Bilag 7.2.3: Studieopgave i forbindelse med 0,1 forløb Bilag 7.2.4: Årsopgave 1. årgang Bilag 7.2.5: Oversigt over mål, indholdselementer og specifikke krav for studieprodukter Bilag 7.2.6: Oversigt over krav og indholdselementer for eksamensprodukt Bilag 7.3: Historie Redegørelse for undervisningen Bilag 7.3.1: Semesterplan 2010/2011 Bilag 7.3.2: Aflevering af fremlæggelse af studieprodukt Bilag 7.3.3: Beskrivelse af opgaven til studiegrupperne Bilag 7.3.4: Retningslinjer for studieprodukt modul 3 Bilag 7.3.5: Tredjeårsopgave Bilag 7.3.6: Undervisningen Bilag 7.3.7: Vurderingsark tredjeårsopgaven Bilag 7.4: Pædagogik Redegørelse for undervisningen Bilag 7.4.1: Pædagogik Semesterplan Bilag 7.4.2: 3. årsopgave Bedømmelse af reflektionspapiret - Powerpoint Bilag 7.4.3: Frem mod præs. af uv. Forløb og uv. materiale. 3. årgang Bilag 7.4.4: Vejledning, årsopgave Bilag 7.4.5: Frikvarterregler og konfliktbearbejdning Bilag 7.4.6: Case: Bryllup i 2. klasse Bilag 7.4.7: Evaluering af undervisning i faget almen didaktik Bilag 7.4.8: Evaluering af undervisningen - liste Bilag 7.4.9: Pædagogik som social integration Bilag : Ind i 3.årsopgaven Powerpoint Bilag : Kategorial dannelse Powerpoint Bilag : Læremidler og læremiddeltjek Powerpoint Bilag : Arbejdet med den pædagogiske problemstilling Bilag : Problemstillinger til modul 1 22

23 Bilag : Bilag : Studiegruppearbejde Pædagogik, Intro Powerpoint. 23

24 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2) at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen samlet set har tilstrækkelige kompetencer og kvalifikationer, og at undervisernes teoretiske og faglige baggrund dækker de fagområder der indgår i læreruddannelsen. Undervisergruppen består af 63 undervisere hvoraf 61 som minimum har en kandidat- eller masteruddannelse. Underviserne er eksempelvis uddannet cand.pæd.psyk., cand.mag. i pædagogik og cand.scient. i matematik og cellebiologi, og mange af underviserne er derudover læreruddannede. Desuden har underviserne generelt gode pædagogiske kvalifikationer og professionsmæssige kompetencer. Mange af underviserne har tidligere undervist i folkeskolen eller på en efterskole og har herigennem opbygget solide professionsmæssige kompetencer. Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen er ajourført med ny viden om centrale tendenser i professionen og om relevant forskning. Aktiviteter der sikrer undervisernes ajourføring, er beskrevet under kriterium 3 og 5. Derudover har institutionen redegjort for at udbudsstedets undervisere har gode rammer for faglig ajourføring og kompetenceudvikling. Som eksempel på kompetenceudvikling nævnes at udbudsstedet har afholdt en temadag om Kvalitet i skole og uddannelse. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8 og følgende bilag: Bilag 0.5: Strategi - Læreruddannelsen Bilag 8.1: Adjunktforløb UCL Bilag 8.2: Kompetencepolitik UCL Bilag 8.3: Arbejdstidsaftale uddannelsesfaglige medarbejdere UCL Bilag 8.4: Arbejdstidsaftale lokale akkorder Bilag 8.5: Temadag LP modellen Bilag 8.6: Notat om MUS Bilag 8.7: Kursusbevillinger 2010 Bilag 8.8: Ansøgning om midler til kompetenceudvikling Bilag 8.9: Kompetence-bevillinger. 24

25 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2) at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at praktikkens omfang og placering i studieforløbet er hensigtsmæssig og understøtter at de studerende kan nå de læringsmål der er fastsat for praktikken. Praktikken er fordelt med fem uger på første år, fem uger på andet år, syv uger på tredje år og syv uger på fjerde år. Praktikken udgør i alt 24 uger fordelt på uddannelsens fire år og har et omfang på i alt 36 ECTS-point. Ekspertpanelet vurderer at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for hvilke krav der stilles til praktikskolerne. Der stilles bl.a. krav til hvilke læringsmål de studerende skal realisere og hvilket indhold der skal arbejdes med i praktikforløbet. Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet på tilfredsstillende vis forbereder de studerende praktisk og fagligt til praktikken. Forberedelsen inkluderer bl.a. et informationsmøde for hver årgang og skriftligt informationsmateriale som sammen studieordningen fremmer de studerendes forståelse af praktikfaget. Gennem de forskellige aktiviteter understøtter udbudsstedet de studerendes udvikling af forudsætninger for at varetage egen lærervirksomhed og de studerendes kendskab til praktikforløbets mål, indhold, tilrettelæggelse og rammer. Desuden sikrer udbudsstedet at de studerende har kendskab til praktikskolen, klassen, eleverne mv. Ekspertpanelet vurderer at integrationen mellem teori og praksis er tilstrækkelig. Udbudsstedet understøtter fx samspillet mellem teori og praksis gennem udarbejdelse af undervisningsplaner til praktikken i forbindelse med undervisningen på uddannelsen, gennem årgangsopgaver hvor de studerende undersøger lærerfaglige problemstillinger, og gennem vejledning af de studerende under praktikken. Institutionen redegør for at udbudsstedet arbejder med at integrere teori og praksis både før, under og efter praktikken. Under praktikken har praktikvejlederen fra praktikskolen fx til opgave at vejlede de studerende om undervisning og lærerfaglige problemstillinger, mens en vejleder fra udbudsstedet sætter fokus på de studerendes teorianvendelse til belysning af lærerfaglige problemstillinger. Ekspertpanelet bemærker dog at nogle af de studerende under besøget gav udtryk for at koblingen mellem teori og praksis er svag, og det samme fremgår af udbudsstedets dimittendundersøgelse. Ekspertpanelet vurderer dog kun dette som en mindre svaghed, da udbudsstedet har redegjort overbevisende for sit arbejde med at integrere teori og praksis. 25

26 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7 og 9, interview med studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 0.1: Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 408 af Bilag 0.2: Studieordning 2010 generel del Bilag 0.3: Studieordning 2010 fag, kurser Bilag 0.7: Partnerskabsaftale, praktik Bilag 9.1: Mål for hver årgangs praktik Bilag 9.2: Synoptisk opstilling af praktik fagets indhold Bilag 9.3: Årgangspapir 1. årgangs praktik 2010/11 Bilag 9.4: Rammepapir for 1. årsopgaven Bilag 9.5: Samspil gennem årgangsopgaven 1. årgang. 26

27 Kriterium 10: Kvalitetssikring af praktik Praktikken kvalitetssikres løbende. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer tilfredsstillende, fx gennem krav til praktiksted, dialog mellem institution og udbud på den ene side og praktiksted på den anden om deres opgave som praktiksted og gennem evaluering af praktik. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet har et system for kvalitetssikring af praktikken. Ekspertpanelet finder dog at kvalitetssikringen er utilstrækkelig, idet kun en mindre gruppe af de studerende på de forskellige årgange bliver inddraget i evalueringen af praktikken, og derfor vurderes kriteriet at være delvist opfyldt. Uddybning Ekspertpanelet vurderer at der på udbudsstedet er en klar overordnet ansvarsfordeling i forbindelse med kvalitetssikring af praktikken. Det daglige ansvar for praktikken påhviler praktikledelsen, mens studierektoren og uddannelseschefen har det overordnede ansvar. Ekspertpanelet vurderer at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for hvilke krav der stilles til praktikskolerne. Kravene til praktikskolerne fremgår af tre dokumenter. Der stilles bl.a. krav til hvilke læringsmål de studerende skal realisere og hvilket indhold der skal arbejdes med i praktikforløbet. For studerende på første og anden årgang indgås der en partnerskabsaftale mellem udbudsstedet og praktikskolerne hvoraf det fremgår hvilke forventninger der er til praktikskolerne, mens der for studerende på tredje og fjerde årgang indgås individuelle praktikaftaler, da de studerende på disse årgange er fordelt på mange forskellige skoler. Institutionen redegør for at udbudsstedet har kontakt med praktikskoler via praktikudvalget. Praktikudvalget består af repræsentanter for praktikskolerne (praktikkoordinatorer og -ledere) og undervisere og studerende fra udbudsstedet. Derudover deltager bl.a. skoleforvaltningsrepræsentanter som tilforordnede, ikke-valgte medlemmer af udvalget. Møderne afholdes tre gange årligt. Ud over denne kontakt afholdes der møder mellem udbudsstedets praktikledere, praktikkoordinatorer fra praktikskolerne og mentorer fra praktikskolerne tre gange årligt. Der er ligeledes løbende kontakt mellem praktikskolerne og praktikledelsen via elektroniske medier. Ekspertpanelet finder at udbudsstedet foretager evalueringer af praktikken, men vurderer at disse evalueringer ikke er tilstrækkelige. Praktikskolerne gennemfører selvevaluering som udbudsstedets praktikleder vurderer. Selvevalueringen vedrører bl.a. partnerskabsaftalen, planlægningen af praktikken og kommunikationen mellem udbudsstedet og skolen. Institutionen redegør desuden for at der efter hver praktikperiode sendes spørgeskemaer til udvalgte studerende, og at resultatet af disse spørgeskemaundersøgelser drøftes af praktikledelsen på udbudsstedet og på bl.a. lærerrådsmøder. Hvis det er nødvendigt, følges der op med forbedringstiltag. 27