Prispres // lokale miljø- og servicemål

Transkript

1 Prispres // lokale miljø- og servicemål Workshop: Forsynings- og infrastruktur-sektoren d. 2. oktober 2014 v. Carl-Emil Larsen, Charlotte Frambøl DANVA Godthåbsvej Skanderborg T:

2 Væsentlige aktører Kunder Regulator Landbrug og industri Vidensinstitutioner Forsynings - sektoren EU, regering, politikere, ministerier styrelser Miljøteknologiske virksomheder Presse, medier mv. Foreninger organisationer, Netværk mv.

3 Væsentlige aktører Kvalitet Kunder Regulator Landbrug og industri Teknologiudvikling Vidensinstitutioner Miljøteknologiske virksomheder Forsynings - sektoren Presse, medier mv. Foreninger organisationer, Netværk mv. EU, regering, politikere, ministerier styrelser Drikkevandskvalitet Profilering//kritik

4 Klimatilpasning Lokale udfordringer Lokale synergier Behov for helhedstænkning

5 Miljø og livskvalitet Lokale ønsker giver skærpede krav

6 Kvalitet og sikkerhed Ny kundeønsker om kvalitet og services Lokale forskelle Lokale symbiose tiltag

7 Grundvand Forurening af grundvand

8 Nye krav til drift - via lovgivning og kunder

9 Visioner om vækst og jobs

10 Branchens egne visioner Vandets grundlov Verdens bedste vandløsning 1: Vand skal fremme livskvalitet og sundhed 2: Alle har ret til nære rekreative vand og naturområder 3: Bæredygtighed er det grundlæggende princip ved indgreb i vandets kredsløb 8: Danmark skal være et foregangsland inden for vand

11 Vækstpakkekrav Aftale om en vækstpakke Juni 2014: Effektivisering af vand- og spildevandssektoren Effektiviseringer for i alt 0,9 mia. kr. i spildevandsselskaberne (inkl. 0,7 mia. kr. der blev besluttet i Vækstplan DK) og 0,4 mia. kr. i vandforsyningsselskaberne i Igangværende drøftelser i forligskredsen af forslag til en ændret regulering af vand- og spildevandssektoren, der skal realisere effektiviseringer for samlet set 1,3 mia. kr. i 2020.

12 Sektorens rammebetingelser Vandsektorlovens formål 1. Loven skal medvirke til at sikre en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerhed og naturen og drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne. Økonomi en klar udfordring for bestyrelser Prisloftsregulering Vækstpakkekrav National prisudvikling Internationale pris-sammenligninger Investeringsudfordring Effektivisering

13 Kr./mᶟ Udvikling i pris 70,00 Udviklingen i den gennemsnitlige forbrugeroplevede pris 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,

14 Takst udvikling - benchmarking data Udviklingen for drikkevandsselskaber (2011 = indeks 100) Vandpris Husstandsudgift Afgifter Vandpris korrigeret for inflation

15 Takst udvikling - benchmarking data Udviklingen for spildevandsselskaber (2011 = indeks 100) Afledningspris Husstandsudgift Afgifter Afledningspris korrigeret for inflation

16 Husstandspriser i Europa

17 Vandselskabernes investeringer Stigende investeringer Efterslæb? Rettidig fornyelse? Kvalitetsløft? Overinvestering? DANVA Godthåbsvej Skanderborg T:

18 Investering/drift Spildevand Betydning for takstudvikling Derfor fokus i relation til regulering Regulering af totalomkostninger drøftes Drikkevand

19 Milliarder DKK Effektivisering 4,8 Sammenligning af prisloftet og de faktiske driftsomkostninger 4,6 4,4 4,2 4,0 3,8 3, Prisloft Faktiske driftsomkostninger Figuren viser en sammenligning af driftsomkostningerne i prisloftet og de faktiske driftsomkostninger i vandselskaberne for både vand og spildevand. Kilde: Foreløbige tal fra Forsyningssekretariatet, kun selskaber med komplette data er medtaget, ikke alle tillæg til driftsomkostninger i prisloftet er medtaget.

20 Bestyrelsens rolle udfordres Vandselskaberne er udskilt med ansvarlige bestyrelser og ledelser Adskillige forslag om øget statslig og kommunal detailstyring Kommunalt pres for øgede styringsredskaber overfor selskaber Drøftelser om bestyrelsessammensætning ift. habilitet Overvejelser om professionalisering i form af kompetencekrav

21 Bestyrelsens overvejelser Hvordan sikres det, at kundernes ønsker kan imødekommes? Hvordan sikres frihedsgrader og beslutningskraft til selskabernes bestyrelser? Hvordan sikres bestyrelsers kompetencer optimalt anvendt? Hvordan kan der sættes et strategisk fodaftryk ved stærk central regulering?