Klima- og Miljøudvalget
|
|
|
- Birgit Ravn
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg 20. januar 2014 Baggrund Kommunens Klimaplan indeholder en række initiativer om energibesparelser, øget energieffektivitet, og vedvarende energiforsyningsanlæg, der skal medvirke til at opfylde kommunens klimamålsætninger. I forlængelse af kommunens beslutning om at der ikke skal opstilles landvindmøller i kommunen, har udvalget den 28. august 2013 (punkt 332) ønsket at få belyst, hvilke alternative muligheder der er for at opfylde kommunes klimamålsætninger. Formålet med dette notat er at give en oversigt over de handlemuligheder, der har været ønske om at få belyst. De enkelte initiativer analyseres for betydningen af mere vedvarende energi, opfyldelse af klimamålsætningerne samt de økonomiske perspektiver. Forvaltningen har søgt rådgivningsbistand, notater ligger som bilag i sagen. Der er videre redegjort for Klimakommuneaftalen samt Borgmesterpagten og dens CO2 beregninger. De overordnede principper og aktuel vedvarende energi (VE) produktion afslutter notatet. Oversigt 1. Køb af vindmølleanparter/andele. 2. Køb af Grøn Strøm. 3. Vedvarende energianlæg indenfor kommunen. 4. Klimaaftaler og målsætninger. 5. Principper. 6. Indstilling 1. Køb af vindmølleandele Køb af vindmølleandeles betydning for mere vedvarende energi afhænger af, om der investeres i vindmøller der allerede er opsat eller kommende nyopførte vindmøller. Investeres der i nyopførte, vil det betyde mere ny VE i el nettet og derfor opfylder initiativet additionalitetsprincippet (der kommer mere VE). Investeringer i nye møller medvirker dermed positivt til etablering af nye vedvarende energianlæg og opfylder substitutionsprincippet, når der fortrænges fossile brændsler og medvirker dermed til at begrænse CO2-belastningen. (se mere om disse principper i afsnit 5).
2 Side2/5 Hvis der købes vindmølleandele, bør der ikke investeres i havvindmøller, fordi disse vindmøller opføres uanset kommunens investering og derved ikke bidrager til at etablere nye vindmølleanlæg. Betydning for klimamålsætningerne Initiativet opfylder ikke umiddelbart lokalitetsprincippet om mere VE i kommunen som geografi, og det er usikkert hvor meget investeringen i kyst- og landvindmøller, kan medvirke til at opfylde klimamålsætningerne i forhold til Borgmesterpagten. Der er dog eksempler på, at kommuner er indgået i kyst- og landvindmølleprojekter udenfor kommunen og har besluttet, at det opfylder (dele af) deres klimamål. Københavns Kommune har indgået aftale med HOFOR om at købe kyst- og landvindmøller, og sammen med nyetablering af kraftvarmeanlæg baseret på flis opnår Københavns Kommune 100 % CO2 neutralitet i Det er vurderingen, at beregning af CO2-reduktionen, ved investeringer i vindmøller udenfor kommunen, først kan opgøres når KL s nye CO2 beregner kommer i løbet af foråret Der er på nuværende tidspunkt eksempelvis muligt at købe andele i én af tre nye landvindmøller på Prøvestenen på Amager. Ifølge oplysningerne producerer møllerne allerede grøn strøm. To møller ejes af HOFOR/Københavns kommune. Den tredje mølle bliver opdelt i andele til salg til private interessenter. Hver andel forventes årligt at producere 1 MWh og koster ca kroner. Der er en forventet tilbagebetalingstid på 11 år og en beregnet årlig forrentning af investeringen på 7,5 %, der eventuelt kan nyinvesteres i energireduktion. Der er ca. 500 andele ledige. Ved èngangskøb af fx 170 andele ( kr.) vil den årlige produktion være ca. 170 MWh svarende til 1 % af Roskilde Kommunes elforbrug. Investeringen vurderes stort set risikofrit. Det vil løbende være muligt at købe andele i andre nyopførte land- og kystvindmøller end Prøvestenen. Landvindmøller producerer strøm til ca. 40 øre pr. kwh. Havvindmøller producerer strøm til en pris på ca øre pr. kwh. 2. Køb af Grøn Strøm Indkøb af Grøn Strøm er en metode til at sikre at den strøm, der forbruges, er produceret på vedvarende energianlæg (vandkraft, vindkraft etc). Grøn Strøm udbydes af flere elselskaber og findes i flere variationer, hvilket er beskrevet i Branchedeklareringen for elprodukter med klimavalg. Roskilde Kommune køber i forvejen strøm hos SEAS-NVE, der også kan tilbyde Grøn Strøm ved Global Energi, der donerer midlerne til en Klimafond, der investerer i nye vindmøller. Global Energi er i Branchedeklarationen klassificeret som A type, der sikrer additionalitetsprincippet ved opkøb af oprindelsesgarantier. Ved overvejelser om at kommunens eget elforbrug delvist skal dækkes af Grøn Strøm, anbefales det at købe denne variation af Grøn Strøm.
3 Side3/5 Betydning for klimamålsætningerne Grøn Strøm kan indgå i det årlige reduktionsmål i Klimakommuneaftalen, men må højst dække 10 % af den reduktion på 2 %, som kommunen har forpligtet sig til at reducere CO2 udledningen med årligt. Med dette udgangspunkt kan der højest købes Grøn Strøm til at dække ca. 300 MWh svarende til en årlig merudgift på ca kr. Hvis hele Kommunens samlede elforbrug på ca MWh (2013) skal være 100 % CO2- neutralt vil det medføre en årlig merudgift på ca kr. til indkøb af Grøn Strøm. Frederiksberg Kommune har eksempelvis i forbindelse med budgetaftale 2013 besluttet at indkøbe grøn strøm fra Global Energi svarende til 25 % af elforbruget i 2013, samt 50 % af elforbruget i de kommende år. Merudgiften til Grøn Strøm vil skulle tages af kassebeholdningen, da institutionernes budget til forbrugsafgifter er afstemt i forhold til det faktiske forbrug og omkostningsniveau. I budgettet er der afsat kr. 25 mio. til energirenovering af de kommunale ejendomme og såfremt midlerne bevilges, må det forventes, at forbruget på el og varme vil reduceres væsentligt med positiv effekt for klimabelastningen. 3. Vedvarende energi (VE-) anlæg Samlet set stod elforbrug for 43 % af CO2 udledningen i kommunen i Det årlige elforbrug for hele kommunen lå på MWh. I 2012 blev der produceret MWh vedvarende el indenfor kommunegrænsen ved solceller og vindmøller, svarende til 7 % af det samlede elforbrug i Selvom tallene stammer fra forskellige årstal viser det, at det stadig kun en meget lille del af kommunens elforbrug der bliver dækket af VE anlæg. Solceller Etablering af vedvarende energianlæg i form af solceller der producerer strøm, opfylder både lokalitetsprincippet og additionalitetsprincippet, når anlæggene etableres i kommunen, mens omfanget af opfyldelsen af substitutionsprincippet er uklart (se afsnit 5). Solvarme Opstilling af solvarmeanlæg som supplement til fjernvarmeforsyningen eller som selvstændige nærvarmeanlæg eksempelvis til forsyning af et mindre landsbysamfund, opfylder både lokalitetsprincippet og additionalitets-princippet. Substitutionsprincippet er opfyldt hvis solvarme erstatter olie, gas eller elvarme (se afsnit 5) Ved etablering af solvarme vil det kræve at Roskilde Fjernvarme eller landsbysamfund vil anvende muligheden for at supplere varmeforsyningen med solvarme. Betydning for klimamålsætninger VE anlæg etableret indenfor kommunegrænsen hjælper til med at få opfyldt klimamålsætningerne.
4 Side4/5 Solceller der producerer el giver den største CO2 reduktion. Solvarme og dens betydning for klimamålsætningerne, afhænger af hvilken varmekilde/ energiform, der bliver erstattet. Ligesom mange private har etableret solceller på deres boliger har både Roskilde Kommune og Roskilde Forsyning etableret solcelleanlæg på egne bygninger. Produktionen på disse anlæg giver mere vedvarende el i elnettet og tæller med i Borgmesterpagtens CO2 opgørelser. Kommunerne har mulighed for at etablere vedvarende energianlæg solceller og solvarme for varmeforsyning. Et eventuelt initiativet kunne gennemføres i samarbejde med Roskilde Forsyning eller andre aktører, der kan udarbejde projektbeskrivelse og økonomi til kommunens godkendelse og eventuelt kommunekredit. Realiseringshorisonten vil i et sådant tilfælde være omkring 3-5 år. Solceller producerer strøm til en pris på ca. 53 øre pr. kwh. Solvarme som supplement til fjernvarme eller selvstændig lille enhed er teknisk muligt, men de økonomiske perspektiver er usikre. Anlæg til solvarme producerer varme til en pris på ca. 25 øre pr. kwh 4. Klimaaftaler og - mål Kommunen har indgået to aftaler om reduktion af CO2-udledningen: Klimakommuneaftalen, indeholder mål om at reducere CO2 udledningen med 2 % årligt i kommunen som virksomhed. Resultaterne opgøres hvert år i kommunens Grønne Regnskab. De tiltag, der tydeligt reducerer CO2 udledningen, er nedsat energiforbrug i kommunens bygninger ved adfærdsændringer og energirenovering af kommunens bygninger, effektivisering af bilparken og IT- besparende indsatser. Ifølge aftalen er det tilladt at købe Grøn Strøm svarende til 10 % af den årlige 2 % CO2 reduktion for kommunens samlede energiforbrug. Kortlægningen af CO2-udledning i kommunen opgøres på baggrund af energiforbruget i skoler, institutioner og administrationsbygninger samt til transport. Borgmesteraftalen, indeholder mål om at reducere CO2 udledningen med mere end 20 % inden 2020 i kommunen som geografisk område. Aftalen inkluderer udarbejdelsen af en Sustainable Energy Action Plan (SEAP). I Roskilde har den 2-årige Klimaplan denne funktion. Regnskabet over CO2 udledningen opgøres hvert 4 år. Første gang i 2010 med data fra 2008, næste gang i 2014 med data fra Der er således ingen status på udviklingen før medio Kortlægningen af den geografiske CO2 udledning er delvist baseret på nationale tal, estimerede data og statiske beregninger. 5. Principper Udover energibesparelser og energieffektiviseringer er der mulighed for at begrænse CO2- udledningen ved at etablere eller indgå i vedvarende energiprojekter i og udenfor kommunen. For at sikre, at initiativerne reelt medfører en begrænsning af CO2 udledningen og medvirker til at opfylde kommunens klimamål bør følgende principper iagttages:
5 Side5/5 Et initiativ der drejer sig om VE-produktion inden for kommunens afgrænsning (lokalitetsprincippet) og gennemført af kommunen, har større effekt i form af kommunens mulighed for at indregne indsatsen som en reduktion i egen klimabelastning (jfr. Borgmesterpagten). Et initiativ skal sikre etablering af nye vedvarende energianlæg, der medfører ny vedvarende energiproduktion (additionalitetsprincippet), for at initiativet kan regnes som en reel reduktion af CO 2 -belastningen. Initiativerne til VE-produktion skal ikke blot medføre en vedvarende energiproduktion men indgå i et system, der medfører en reduktion af forbruget af fossil energi lokalt eller nationalt (substitutionsprincippet). Hvis VE-anlæg skal opfylde substitutionsprincippet, skal initiativet som følge af tidsforskydninger mellem produktion og forbrug i højere grad kunne oplagre energi (el/varme)og opfylde kravet om tidsforskydning af forbrug til tidspunkter, hvor el/varme produceres på basis af kul/olie eller gas. Initiativer bør opfylde flest principper for at sikre reduktion af CO2 udledningen. Energisystemerne er komplekse og initiativernes påvirkning af CO2 udledningen, vil altid være behæftet med en usikkerhed. Endvidere skal det overvejes, hvordan det konkrete initiativ organiseres i relation til selskabsform. Ifølge kommunalfuldmagten har kommunen ikke mulighed for at anvende et afkast fra energiaktiviteter uden at der sker en modregning i bloktilskuddet. Dette problem kan løses ved at aktiviteten gennemføres i et selvstændigt energiselskab, der anvender et overskud til nye energiaktiviteter inden for selskabet. Oprettelse af et selvstændigt selskab til at varetage initiativet er derfor en mulighed. En anden mulighed kunne være at gennemføre initiativerne i anlæg i samarbejde med Roskilde Forsyning, eventuelt som et underselskab. Kommunen deltager i et projekt om Strategisk Energiplanlægning (STEPS), der i løbet af 2015 skal medvirke til at afklare hvilke initiativer, der bør etableres i Region Sjælland for bedst at sikre opfyldelsen af de 3 principper, herunder kommunens muligheder for at opfylde klimamålsætningerne. 6. Indstilling På baggrund af analyserne anbefaler forvaltningen at udvalget drøfter følgende muligheder: 1. Roskilde Kommune indgår i vindmølleprojekter udenfor kommunen ved konkret at erhverve andele i vindmølleprojekt for kr., 2. Roskilde Kommune indgår enten aftale om indkøb af Grøn Strøm for kr. årligt indenfor klimakommuneaftalen, eller 3. Roskilde kommune indgår aftale om indkøb af Grøn Strøm for kr. årligt, der vil gøre kommunens elforbrug CO2 neutralt.
Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.
Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune
LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser
Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis
Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende
Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2017 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes mål... 2 Indsatser i 2017... 3 CO 2 opgørelse 2017... 4 Energiforbrug 2017...
Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være
Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. [email protected]
Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø [email protected] Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt
Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Økonomiudvalget. NOTAT: Etablering af vindmøller i Roskilde Kommune
Økonomiudvalget Teknik og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 84089 Brevid. 1419543 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 [email protected] NOTAT: Etablering af vindmøller i Roskilde Kommune 9. marts
Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune
Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for
Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion
Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende
ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.
Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk
VINDMØLLER ORGANISERING OG FINANSIERING
ORGANISERING OG FINANSIERING Som led i Københavns klimaplan KBH 2025 2. september 2013 Inge Nilsson projektleder Københavns Kommune ORGANISERING OG FINANSIERING Indhold Baggrund Københavns klimaplaner
Muligheder for et grønt elvalg
Muligheder for et grønt elvalg Oprindelsescertifikater For hver MWh produceret på VE udstedes et oprindelsescertifikat Stadfæstet med EU s VE-direktiv fra 2009 14 dage før udspil var der krav om, at el-handlere
VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen
VE til proces Temadag: VE til proces 27. november 2013 Jette Ellegaard Vejen VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv konvertering til vedvarende
CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
ENERGI FYN. Jette Kjær Projektleder.
ENERGI FYN Jette Kjær Projektleder [email protected] HVEM ER ENERGI FYN? Forbrugerejet andelsselskab. Ejet af 175.000 andelshavere på Fyn. 6. største energiselskab i Danmark. Distribuerer el til godt 2/3
CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen
Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013
Strategisk energiplanlægning i Syddanmark
Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale
EU's borgmesteraftale om klima.
Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of
Møde med Klimaforum Assens Kommune
Møde med Klimaforum Assens Kommune Sønderborg s kystnære vindmølleprojekt Per Munk Jensen & Peter Rathje 2011.11.15 ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sonderborg inden
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen [email protected]
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen [email protected] Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets
Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger
Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser
Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne
vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed
Det åbne land og de mindre byer
Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med
Deklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport
Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport Anvendelse af elektricitet i transporten, hvilke el-produkter har en reel effekt for klima eller for mere vedvarende energi Søren Dyck-Madsen Klimaforandringer
