Klima- og Miljøudvalget
|
|
- Birgit Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg 20. januar 2014 Baggrund Kommunens Klimaplan indeholder en række initiativer om energibesparelser, øget energieffektivitet, og vedvarende energiforsyningsanlæg, der skal medvirke til at opfylde kommunens klimamålsætninger. I forlængelse af kommunens beslutning om at der ikke skal opstilles landvindmøller i kommunen, har udvalget den 28. august 2013 (punkt 332) ønsket at få belyst, hvilke alternative muligheder der er for at opfylde kommunes klimamålsætninger. Formålet med dette notat er at give en oversigt over de handlemuligheder, der har været ønske om at få belyst. De enkelte initiativer analyseres for betydningen af mere vedvarende energi, opfyldelse af klimamålsætningerne samt de økonomiske perspektiver. Forvaltningen har søgt rådgivningsbistand, notater ligger som bilag i sagen. Der er videre redegjort for Klimakommuneaftalen samt Borgmesterpagten og dens CO2 beregninger. De overordnede principper og aktuel vedvarende energi (VE) produktion afslutter notatet. Oversigt 1. Køb af vindmølleanparter/andele. 2. Køb af Grøn Strøm. 3. Vedvarende energianlæg indenfor kommunen. 4. Klimaaftaler og målsætninger. 5. Principper. 6. Indstilling 1. Køb af vindmølleandele Køb af vindmølleandeles betydning for mere vedvarende energi afhænger af, om der investeres i vindmøller der allerede er opsat eller kommende nyopførte vindmøller. Investeres der i nyopførte, vil det betyde mere ny VE i el nettet og derfor opfylder initiativet additionalitetsprincippet (der kommer mere VE). Investeringer i nye møller medvirker dermed positivt til etablering af nye vedvarende energianlæg og opfylder substitutionsprincippet, når der fortrænges fossile brændsler og medvirker dermed til at begrænse CO2-belastningen. (se mere om disse principper i afsnit 5).
2 Side2/5 Hvis der købes vindmølleandele, bør der ikke investeres i havvindmøller, fordi disse vindmøller opføres uanset kommunens investering og derved ikke bidrager til at etablere nye vindmølleanlæg. Betydning for klimamålsætningerne Initiativet opfylder ikke umiddelbart lokalitetsprincippet om mere VE i kommunen som geografi, og det er usikkert hvor meget investeringen i kyst- og landvindmøller, kan medvirke til at opfylde klimamålsætningerne i forhold til Borgmesterpagten. Der er dog eksempler på, at kommuner er indgået i kyst- og landvindmølleprojekter udenfor kommunen og har besluttet, at det opfylder (dele af) deres klimamål. Københavns Kommune har indgået aftale med HOFOR om at købe kyst- og landvindmøller, og sammen med nyetablering af kraftvarmeanlæg baseret på flis opnår Københavns Kommune 100 % CO2 neutralitet i Det er vurderingen, at beregning af CO2-reduktionen, ved investeringer i vindmøller udenfor kommunen, først kan opgøres når KL s nye CO2 beregner kommer i løbet af foråret Der er på nuværende tidspunkt eksempelvis muligt at købe andele i én af tre nye landvindmøller på Prøvestenen på Amager. Ifølge oplysningerne producerer møllerne allerede grøn strøm. To møller ejes af HOFOR/Københavns kommune. Den tredje mølle bliver opdelt i andele til salg til private interessenter. Hver andel forventes årligt at producere 1 MWh og koster ca kroner. Der er en forventet tilbagebetalingstid på 11 år og en beregnet årlig forrentning af investeringen på 7,5 %, der eventuelt kan nyinvesteres i energireduktion. Der er ca. 500 andele ledige. Ved èngangskøb af fx 170 andele ( kr.) vil den årlige produktion være ca. 170 MWh svarende til 1 % af Roskilde Kommunes elforbrug. Investeringen vurderes stort set risikofrit. Det vil løbende være muligt at købe andele i andre nyopførte land- og kystvindmøller end Prøvestenen. Landvindmøller producerer strøm til ca. 40 øre pr. kwh. Havvindmøller producerer strøm til en pris på ca øre pr. kwh. 2. Køb af Grøn Strøm Indkøb af Grøn Strøm er en metode til at sikre at den strøm, der forbruges, er produceret på vedvarende energianlæg (vandkraft, vindkraft etc). Grøn Strøm udbydes af flere elselskaber og findes i flere variationer, hvilket er beskrevet i Branchedeklareringen for elprodukter med klimavalg. Roskilde Kommune køber i forvejen strøm hos SEAS-NVE, der også kan tilbyde Grøn Strøm ved Global Energi, der donerer midlerne til en Klimafond, der investerer i nye vindmøller. Global Energi er i Branchedeklarationen klassificeret som A type, der sikrer additionalitetsprincippet ved opkøb af oprindelsesgarantier. Ved overvejelser om at kommunens eget elforbrug delvist skal dækkes af Grøn Strøm, anbefales det at købe denne variation af Grøn Strøm.
3 Side3/5 Betydning for klimamålsætningerne Grøn Strøm kan indgå i det årlige reduktionsmål i Klimakommuneaftalen, men må højst dække 10 % af den reduktion på 2 %, som kommunen har forpligtet sig til at reducere CO2 udledningen med årligt. Med dette udgangspunkt kan der højest købes Grøn Strøm til at dække ca. 300 MWh svarende til en årlig merudgift på ca kr. Hvis hele Kommunens samlede elforbrug på ca MWh (2013) skal være 100 % CO2- neutralt vil det medføre en årlig merudgift på ca kr. til indkøb af Grøn Strøm. Frederiksberg Kommune har eksempelvis i forbindelse med budgetaftale 2013 besluttet at indkøbe grøn strøm fra Global Energi svarende til 25 % af elforbruget i 2013, samt 50 % af elforbruget i de kommende år. Merudgiften til Grøn Strøm vil skulle tages af kassebeholdningen, da institutionernes budget til forbrugsafgifter er afstemt i forhold til det faktiske forbrug og omkostningsniveau. I budgettet er der afsat kr. 25 mio. til energirenovering af de kommunale ejendomme og såfremt midlerne bevilges, må det forventes, at forbruget på el og varme vil reduceres væsentligt med positiv effekt for klimabelastningen. 3. Vedvarende energi (VE-) anlæg Samlet set stod elforbrug for 43 % af CO2 udledningen i kommunen i Det årlige elforbrug for hele kommunen lå på MWh. I 2012 blev der produceret MWh vedvarende el indenfor kommunegrænsen ved solceller og vindmøller, svarende til 7 % af det samlede elforbrug i Selvom tallene stammer fra forskellige årstal viser det, at det stadig kun en meget lille del af kommunens elforbrug der bliver dækket af VE anlæg. Solceller Etablering af vedvarende energianlæg i form af solceller der producerer strøm, opfylder både lokalitetsprincippet og additionalitetsprincippet, når anlæggene etableres i kommunen, mens omfanget af opfyldelsen af substitutionsprincippet er uklart (se afsnit 5). Solvarme Opstilling af solvarmeanlæg som supplement til fjernvarmeforsyningen eller som selvstændige nærvarmeanlæg eksempelvis til forsyning af et mindre landsbysamfund, opfylder både lokalitetsprincippet og additionalitets-princippet. Substitutionsprincippet er opfyldt hvis solvarme erstatter olie, gas eller elvarme (se afsnit 5) Ved etablering af solvarme vil det kræve at Roskilde Fjernvarme eller landsbysamfund vil anvende muligheden for at supplere varmeforsyningen med solvarme. Betydning for klimamålsætninger VE anlæg etableret indenfor kommunegrænsen hjælper til med at få opfyldt klimamålsætningerne.
4 Side4/5 Solceller der producerer el giver den største CO2 reduktion. Solvarme og dens betydning for klimamålsætningerne, afhænger af hvilken varmekilde/ energiform, der bliver erstattet. Ligesom mange private har etableret solceller på deres boliger har både Roskilde Kommune og Roskilde Forsyning etableret solcelleanlæg på egne bygninger. Produktionen på disse anlæg giver mere vedvarende el i elnettet og tæller med i Borgmesterpagtens CO2 opgørelser. Kommunerne har mulighed for at etablere vedvarende energianlæg solceller og solvarme for varmeforsyning. Et eventuelt initiativet kunne gennemføres i samarbejde med Roskilde Forsyning eller andre aktører, der kan udarbejde projektbeskrivelse og økonomi til kommunens godkendelse og eventuelt kommunekredit. Realiseringshorisonten vil i et sådant tilfælde være omkring 3-5 år. Solceller producerer strøm til en pris på ca. 53 øre pr. kwh. Solvarme som supplement til fjernvarme eller selvstændig lille enhed er teknisk muligt, men de økonomiske perspektiver er usikre. Anlæg til solvarme producerer varme til en pris på ca. 25 øre pr. kwh 4. Klimaaftaler og - mål Kommunen har indgået to aftaler om reduktion af CO2-udledningen: Klimakommuneaftalen, indeholder mål om at reducere CO2 udledningen med 2 % årligt i kommunen som virksomhed. Resultaterne opgøres hvert år i kommunens Grønne Regnskab. De tiltag, der tydeligt reducerer CO2 udledningen, er nedsat energiforbrug i kommunens bygninger ved adfærdsændringer og energirenovering af kommunens bygninger, effektivisering af bilparken og IT- besparende indsatser. Ifølge aftalen er det tilladt at købe Grøn Strøm svarende til 10 % af den årlige 2 % CO2 reduktion for kommunens samlede energiforbrug. Kortlægningen af CO2-udledning i kommunen opgøres på baggrund af energiforbruget i skoler, institutioner og administrationsbygninger samt til transport. Borgmesteraftalen, indeholder mål om at reducere CO2 udledningen med mere end 20 % inden 2020 i kommunen som geografisk område. Aftalen inkluderer udarbejdelsen af en Sustainable Energy Action Plan (SEAP). I Roskilde har den 2-årige Klimaplan denne funktion. Regnskabet over CO2 udledningen opgøres hvert 4 år. Første gang i 2010 med data fra 2008, næste gang i 2014 med data fra Der er således ingen status på udviklingen før medio Kortlægningen af den geografiske CO2 udledning er delvist baseret på nationale tal, estimerede data og statiske beregninger. 5. Principper Udover energibesparelser og energieffektiviseringer er der mulighed for at begrænse CO2- udledningen ved at etablere eller indgå i vedvarende energiprojekter i og udenfor kommunen. For at sikre, at initiativerne reelt medfører en begrænsning af CO2 udledningen og medvirker til at opfylde kommunens klimamål bør følgende principper iagttages:
5 Side5/5 Et initiativ der drejer sig om VE-produktion inden for kommunens afgrænsning (lokalitetsprincippet) og gennemført af kommunen, har større effekt i form af kommunens mulighed for at indregne indsatsen som en reduktion i egen klimabelastning (jfr. Borgmesterpagten). Et initiativ skal sikre etablering af nye vedvarende energianlæg, der medfører ny vedvarende energiproduktion (additionalitetsprincippet), for at initiativet kan regnes som en reel reduktion af CO 2 -belastningen. Initiativerne til VE-produktion skal ikke blot medføre en vedvarende energiproduktion men indgå i et system, der medfører en reduktion af forbruget af fossil energi lokalt eller nationalt (substitutionsprincippet). Hvis VE-anlæg skal opfylde substitutionsprincippet, skal initiativet som følge af tidsforskydninger mellem produktion og forbrug i højere grad kunne oplagre energi (el/varme)og opfylde kravet om tidsforskydning af forbrug til tidspunkter, hvor el/varme produceres på basis af kul/olie eller gas. Initiativer bør opfylde flest principper for at sikre reduktion af CO2 udledningen. Energisystemerne er komplekse og initiativernes påvirkning af CO2 udledningen, vil altid være behæftet med en usikkerhed. Endvidere skal det overvejes, hvordan det konkrete initiativ organiseres i relation til selskabsform. Ifølge kommunalfuldmagten har kommunen ikke mulighed for at anvende et afkast fra energiaktiviteter uden at der sker en modregning i bloktilskuddet. Dette problem kan løses ved at aktiviteten gennemføres i et selvstændigt energiselskab, der anvender et overskud til nye energiaktiviteter inden for selskabet. Oprettelse af et selvstændigt selskab til at varetage initiativet er derfor en mulighed. En anden mulighed kunne være at gennemføre initiativerne i anlæg i samarbejde med Roskilde Forsyning, eventuelt som et underselskab. Kommunen deltager i et projekt om Strategisk Energiplanlægning (STEPS), der i løbet af 2015 skal medvirke til at afklare hvilke initiativer, der bør etableres i Region Sjælland for bedst at sikre opfyldelsen af de 3 principper, herunder kommunens muligheder for at opfylde klimamålsætningerne. 6. Indstilling På baggrund af analyserne anbefaler forvaltningen at udvalget drøfter følgende muligheder: 1. Roskilde Kommune indgår i vindmølleprojekter udenfor kommunen ved konkret at erhverve andele i vindmølleprojekt for kr., 2. Roskilde Kommune indgår enten aftale om indkøb af Grøn Strøm for kr. årligt indenfor klimakommuneaftalen, eller 3. Roskilde kommune indgår aftale om indkøb af Grøn Strøm for kr. årligt, der vil gøre kommunens elforbrug CO2 neutralt.
Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereKlimaindsatsen i Roskilde Kommune
By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 258452 Brevid. 2623919 Ref. JEMAD/ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 36 19 jespermadvig@roskilde.dk Klimaindsatsen i Roskilde Kommune 9. august 2017 Indledning Roskilde Kommunes
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereEnergirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.
Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune
Læs mere20-11-2009. Sagsnr. 2009-162510. Dokumentnr. 2009-710942
TIL: FRA: Teknik- og Miljøudvalget Center for Miljø/Mikkel Aarø-Hansen MØDE: 1. februar 2010 EMNE: Orientering om etablering af vindmøller som led i Københavns klimaplan Med udgangspunkt i Københavns Klimaplan
Læs mereUdgangspunkt og proces for Strategisk Klima- og Energiplan
By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 300200 Brevid. 2705424 Ref. TKS Dir. tlf. 46 31 36 18 trineks@roskilde.dk Udgangspunkt og proces for Strategisk Klima- og Energiplan 2019-22 23. januar 2018 Roskilde
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016
-opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereBudget forslag 2015. Budget forslag 2016
Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Sekretariatet FICS Brevid: 1895049 27. maj 2014 notat for Klima- og Miljøudvalget budget 2015 Notatet viser Klima- og Miljøudvalgets foreløbige budget, lister
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER
ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs mereGrøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser
Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereEgedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2016 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes langsigtede mål... 2 Målsætninger for 2016... 3 CO 2 opgørelse 2016... 4 Energiforbrug
Læs mereIndstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende
Læs mereEgedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2017 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes mål... 2 Indsatser i 2017... 3 CO 2 opgørelse 2017... 4 Energiforbrug 2017...
Læs mereCO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune
CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO 2 -udledningen for Halsnæs Kommune som virksomhed for 2017. Kortlægningen
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2017.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2016 Forord Indhold Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være
Læs mereNotat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling
Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger
Læs mereMen jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.
Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være
Læs mereKommunens muligheder for at gå i spidsen
Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereKøbenhavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk
Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt
Læs mereNotatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion
Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs mereBorgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereHANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI
HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4
Læs mereNotatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 22.4.2015 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 20% fra 9,8 tons pr. borger i 1995 til 7,8 tons pr. borger
Læs mereØnsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen 1 Ønsker til folketinget 1. Strategisk energiplanlægning 2. Fjernvarme 3. Vindkraft 4. Biogas 5. Biomasse 6. Energieffektivisering og transport 2 Strategisk
Læs mereØkonomiudvalget. NOTAT: Etablering af vindmøller i Roskilde Kommune
Økonomiudvalget Teknik og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 84089 Brevid. 1419543 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Etablering af vindmøller i Roskilde Kommune 9. marts
Læs mereDen nye klimadagsorden
Den nye klimadagsorden Muligheder og trusler for kommuner og region Søren Dyck-Madsen Vi er på vej mod plus 4 grader 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset af IPCC 2000
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2015.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereFigur 1: KMU budget 2017 fordelt på hovedområder (uden renovation) som fremlagt for udvalget på mødet i marts 2016
By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 279927 Brevid. 2344109 Ref. PIBE Dir. tlf. 4631 3405 piaberring@roskilde.dk Budgetnotat for Klima- og Miljøudvalget budget 2017 (til augustmødet) 9. august 2016
Læs mereKlimakommune Statusrapport
Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereOplæg: Etablering af beslutningsgrundlag
Frederikssund Den 4. September 2018 Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Drivhusgasser Drivhusgasserne Stigningen skyldes helt overvejende forbrug af kul,
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg
Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger
Læs mereÅrhus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune
Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for
Læs mereKommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion
Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende
Læs mereCO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune
CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune 2007 2009 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er en CO 2 reduktion på
Læs mereNotat. Håndtering af dobbeltkontering i Energi- og CO2-regnskabet
Notat Håndtering af dobbeltkontering i Energi- og CO2-regnskabet Kontor/afdeling Center for Forsyning Dato 13.september 2016 J nr. 2016-6108 BJK-MCB Introduktion til dobbeltkontering Med det nye værktøj
Læs mereELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.
Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk
Læs mereVINDMØLLER ORGANISERING OG FINANSIERING
ORGANISERING OG FINANSIERING Som led i Københavns klimaplan KBH 2025 2. september 2013 Inge Nilsson projektleder Københavns Kommune ORGANISERING OG FINANSIERING Indhold Baggrund Københavns klimaplaner
Læs mereBILAG 1: Indsatser i forhold til CO2-reduktion i Roskilde Kommune som geografisk område jf. Borgmesterpagtaftalen om 20 % CO2 reduktion i 2020.
By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 260323 Brevid. 1924565 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk BILAG 1: Indsatser i forhold til CO2-reduktion i Roskilde Kommune som geografisk
Læs mereMuligheder for et grønt elvalg
Muligheder for et grønt elvalg Oprindelsescertifikater For hver MWh produceret på VE udstedes et oprindelsescertifikat Stadfæstet med EU s VE-direktiv fra 2009 14 dage før udspil var der krav om, at el-handlere
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereBilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:
Bilag - side 1 Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten: svar på ny baseline 215* CO 2 -emissionskoefficient variabel eller konstant indhold til grønt regnskab
Læs mereForvaltningen har ikke forslag til omplaceringer af budget imellem udvalgets fagområder.
By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 270302 Brevid. 2119036 Ref. PIBE Dir. tlf. 4631 3405 piaberring@roskilde.dk 12. august 2015 Budgetnotat for Klima- og Miljøudvalget - budget 2016 afsluttende budgetdrøftelse
Læs mereCO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning
Læs mereForsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.
Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet
Læs mereBorgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold
Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,
Læs mereVE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen
VE til proces Temadag: VE til proces 27. november 2013 Jette Ellegaard Vejen VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv konvertering til vedvarende
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereENERGI FYN. Jette Kjær Projektleder.
ENERGI FYN Jette Kjær Projektleder jik@energifyn.dk HVEM ER ENERGI FYN? Forbrugerejet andelsselskab. Ejet af 175.000 andelshavere på Fyn. 6. største energiselskab i Danmark. Distribuerer el til godt 2/3
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Læs mereKlimakommune statusrapport for
Klimakommune statusrapport for 2016-2017 Mariagerfjord kommunes opgørelse af -udledning fra 2012-2016 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen. Titel Klimakommune statusrapport 2016-17 - Mariagerfjord
Læs mereVE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke
VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces teamet Morten Pedersen (chef) Jette Ellegaard Vejen(projektleder) Eva Lembke Nikolaj Ladegaard(barselsorlov)
Læs mereVE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal
VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv
Læs mereBliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs mereIntroduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen
Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013
Læs mereStrategisk energiplanlægning i Syddanmark
Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale
Læs mereEU's borgmesteraftale om klima.
Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereMøde med Klimaforum Assens Kommune
Møde med Klimaforum Assens Kommune Sønderborg s kystnære vindmølleprojekt Per Munk Jensen & Peter Rathje 2011.11.15 ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sonderborg inden
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mere1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets
Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger
Læs mereKlimakommune statusrapport for 2018
Klimakommune statusrapport for 2018 Mariagerfjord kommunes opgørelse af CO2-udledning fra 20122017 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen. Titel Klimakommune statusrapport 2018 - Mariagerfjord
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen
Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen Afslutningskonference - SEP for Sydvestjylland 13. Juni 2018 1 El fra sol og vind er billigst! 45 40 35 30 øre/kwh
Læs mereCO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune
CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereStatus for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser
Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereAarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne
vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereKlimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune
Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge
Læs mereDet åbne land og de mindre byer
Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereKlimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport
Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport Anvendelse af elektricitet i transporten, hvilke el-produkter har en reel effekt for klima eller for mere vedvarende energi Søren Dyck-Madsen Klimaforandringer
Læs mereVindkraft. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi for vindkraft Vindkraft Fælles mål I 2035 er de eksisterende landvindmøller nedtaget og erstattet af ca. 750 moderne møller på over 100 meters højde. Møllerne placeres så vidt muligt
Læs mereGrøn omstilling af naturgasområderne
Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato
Læs mereKommunens grønne regnskab 2007 til Selvforsynende energihus på Søndermarkskolen
Kommunens grønne regnskab 2007 til 2015 Selvforsynende energihus på Søndermarkskolen 1 Indhold Mål og midler for reduktion af CO2-udledningen...3 Frederiksberg Kommunes CO 2 -udledning...3 De offentlige
Læs mere