Børneforløbsundersøgelsen 2007

Transkript

1 Socialforskningsinstituttet Forløbsundersøgelsen for børn født i1995 Us Interview i 2006 Børneforløbsundersøgelsen 2007 Kære interviewerne på denne undersøgelse Vi tager nu hul på 4. runde i SFI s Børneforløbsundersøgelse, der følger børn født i 1995, med dansk eller anden etnisk baggrund. De tidligere interviewrunder fandt sted i 1996, da barnet var ca ½ år gammelt, i 1999 (omkring alderen for overgang fra vuggestue til børnehave) og i 2003 (ved alderen for skolestart). Til jeres orientering er i bilagstabel 1 vist en oversigt over, hvem der blev interviewet i de forskellige år og hvor mange der deltog. Det gode ved en forløbsundersøgelse er, at de fleste godt kan huske, at de har været med før, og med årene begynder de at føle et vist medejerskab til undersøgelsen. Rigtig mange steder kan I derfor vente at blive godt modtaget. Vi tror på en høj gennemførelsesprocent også denne gang. For at afbøde virkningen af nogle frafaldsproblemer i den etniske del af undersøgelsen, har vi her i 2007 udvidet den etniske del med nye børn. Disse børn og deres forældre er naturligvis ikke blevet interviewet tidligere. Her i 2007 skal følgende personer interviewes Barnets mor (personligt interview på bopælen) Moders ægtefælle/samlever (hvis denne bor i familien) får udleveret et postspørgeskema til selvudfyldelse Barnet selv (egen besvarelse af Web-skema med lyd eller alm. CAPI-interview) Barnet selv skal udfylde to prøvehæfter Barnet selv skal lave en skridttælling mv. Dette skal dog kun ske for ca. 300 børn, og det er kun et mindre antal interviewere, der får med skridttællingen at gøre. Hvem indgår i undersøgelsen? De familier, der opsøges for interview, er følgende: Alle fra den oprindelige stikprøve (som stadig bor i landet) forsøges interviewet. Det er ikke nogen betingelse, at moderen er blevet interviewet før. Det kan altså ske, at en familie, som ikke har deltaget før, pludselig siger ja til at medvirke her i 2007 (men nok ikke videre sandsynligt). Børn, på hvis vegne forældrene ved en tidligere lejlighed udtrykkeligt har nægtet at medvirke i undersøgelsen eller er udgået på grund af handicap, opsøges ikke. Tidligere skelnede vi mellem en dansk og en etnisk stikprøve. Det gør vi ikke længere i spørgeskemaet. Det samme skema bruges til alle børn.

2 Der indgår en ny stikprøve af etniske børn (født i 1995) for at udvide antallet af børn med anden etnisk baggrund end dansk. Blandt andet på grund af en større udvandring blandt etniske børn var denne gruppe blevet reduceret kraftigt. Der bruges samme skema også til disse børn, men der vil i mødre- og fædreskemaet være nogle ekstra spørgsmål for at dække de vigtigste data, som for alle andre er indhentet i tidligere interviewrunder. Det vil ikke give jer problemer, da interviewprogrammet selv sørger for, at I stiller de rigtige spørgsmål, Hvis I vel og mærke taster det rigtige IP-nummer!!. Introduktionsbreve (IP-breve) Det er en stor undersøgelse, som vil strække sig over en længere periode på begge sider af jul og nytår. Derfor skal I selv udsende IP-brevene i den takt, I regner med at interviewe dem. Der er udarbejdet tre versioner af introduktionsbrevet. Den ene (A-versionen) bruges til de almindelige danske familier. Den anden (B-versionen) til familier med anden etnisk baggrund end dansk, som har været med i undersøgelsen før. Den tredje version (C-versionen) er til den nye stikprøve af etniske familier, der blev omtalt øverst på denne side. De etniske familier skal desuden have brevet på deres eget sprog. Det vil fremgå af AD-kortet, om familien er dansk eller etnisk, samt i så fald hvilket sprog, introduktionsbrevet skal være oversat til. Da familierne har opholdt sig mange år i Danmark (børnene er født her), vil langt de fleste tale udmærket dansk. Skulle de blive nødvendigt med tolk, kan I ringe til: Dansk Flygtningehjælps Tolkeservice København Tlf Århus Tlf Regning sendes til SFI De etniske familier har følgende baggrund: 1. Sri Lanka. Sproget er tamilsk 2. Somalia. Sproget er arabisk 3. Irak med arabisk baggrund. Sproget er arabisk 4. Irak med kurdisk baggrund. Sproget er kurdisk med arabiske bogstaver 5. Tyrkiet med tyrkisk baggrund. Sproget er tyrkisk 6. Pakistan. Sproget er urdu. 7. Eks-jugoslavien med serbokroatisk baggrund. Sproget er serbokroatisk. 8. Eks-jugoslavien med albansk baggrund. Sproget er albansk. 9. Libanon. Sproget er arabisk. Tag kontakt før interview Interviewet finder sted på bopælen med henholdsvis mor og barn. De to skal være hjemme samtidig, og det kan godt være lidt af et puslespil, for 11-årige er særdeles fritidsaktive. Det er altså bedst, at du kontakter familien i forvejen og laver en aftale. Spørg om familien råder over en computer med internetforbindelse (via en højhastighedsforbindelse: ADSL eller ISDN). Så ved du i forvejen om barnet kan sættes til at besvare sit Web-skema mens du interviewer moderen eller om din medbragte pc skal bruges til begge interviews. I så fald Side 2

3 tager besøget i familien længere tid. (Vi skønner, at mindst to ud af tre børn har mulighed for at svare via familiens egen pc.) Du kan oplyse, at dit besøg i familien vil tage ca. 2 timer, hvis barnet selv kan udfylde sit spørgeskema på internettet mens du interviewer moderen. Hvis familien ikke har en hurtig internetforbindelse vil besøget i hjemmet tage omkring 2½ time, fordi du så skal interviewe både barnet og moderen. Sådan foregår det i hjemmet. Først skal barnet sættes i gang med besvarelsen. a) Hvis familien har en pc med internetopkobling bruges denne til besvarelsen. Hjælp barnet med at finde hjemmesiden og logge sig ind med det personlige password. Se til, at besvarelsen kommer godt i gang. Når det kører uden problemer, kan barnet overlades til sig selv. b) Hvis familien ikke råder over en egnet pc med internetopkobling, må børneinterviewet afvikles på din pc som et almindeligt capi-interview, hvor du interviewer barnet. c) Når barnet er færdig med at besvare sit spørgeskema, er der to særskilte prøve-hæfter, som barnet også skal besvare. Det gør ikke noget, at det får en lille pause. Det kan fx blive nødvendigt, hvis du endnu ikke er færdig med at interviewe moderen. Prøverne er på tid (ét skema på 12½ minut og ét skema på 17 minutter), og der skal gives en præcis instruktion før hver af dem. Der tager du udgangspunkt i, at der er udarbejdet et særligt instruktionsark til prøvehæfterne. Vær opmærksom på spørgsmålene i hæftet til prøve 1 om barnets skole og klasse. Husk også, at give hele instruktionen hver gang. Det kan virke trivielt for dig, der interviewer det 30. barn i undersøgelsen. Men det er første gang dette barn skal i gang med prøven. Derefter skal du interviewe mødreinterviewet Der er tale om et sædvanligt CAPI-interview, som du går i gang med, når barnet ikke længere kræver din opmærksomhed. Det fremgår af AD-kortet, hvem af forældrene du skal interviewe. Det er forældremyndigheden til barnet, som har været afgørende. Hvis moderen har (del i) forældremyndigheden, skal hun interviewes. Hvis faderen er alene om at have forældremyndigheden, skal han interviewes. (Så er det til gengæld hans evt. kvindelige samlever/ægtefælle, der skal udleveres et fædreskema til). Efter interviewet med moderen udleveres et spørgeskema til faderen hvis der altså er en sådan i familien. Det kan både være barnets biologiske far og mors nye mand/samlever (dvs. barnets stedfar). Det afgørende er, at vedkommende bor sammen med moderen. (Kæreste med egen bolig andetsteds skal ikke have et fædreskema). Side 3

4 Fædreskemaet er et postspørgeskema til selvudfyldelse. Husk, at der skal følge en frankeret svarkuvert med. Hvis faderen har lyst til det er han/hun velkommen til at udfylde skemaet, mens du er i familien. I så fald tager du bare det udfyldte skema med hjem og sender det til os. Og så er der skridttællingen mv. Der er udarbejdet en særskilt instruktion til skridttælling mv., som du også skal udlevere til de familier, hvor børnene skal tælle skridt. Da det kun er i ca. 300 familier dette skal foregå, og da det kun er bestemte interviewere, der skal have med dette at gøre, skal I ikke alle belemres med instruktion om dette. Lidt mere om børneskemaet. Børneskemaet er specielt på den måde, at det dels ligger på internettet, dels på din computer. Hvis det skal udfyldes på internettet og det er det letteste for dig - kræver det en computer i hjemmet med en hurtig adgang (via ADSL eller ISDN) til internettet. Det har rigtig mange børnefamilier (skønsmæssigt mindst ⅔ af familierne). Hvis familien ikke har mulighed for at logge sig på internettet, eller hvis forbindelsen er for langsom (fx fordi man kobler sig op via alm telefonforbindelse), så må børneinterviewet afvikles som et almindeligt CAPI-interview på din computer. I så fald starter du med at interviewe barnet (inkl. besvarelsen af de afsluttende prøvehæfter), og derefter interviewes moderen. Hvis børneskemaet besvares som Web-skema, skal du hjælpe barnet i gang og først overlade det til sig selv, når du har sikret dig, at det kan klare sig selv. Adressen er: Der skal også bruges et personligt password, som er IP-nummeret på familien. De fleste børn ved udmærket, hvordan de rent teknisk manøvrerer på skærmen. Du skal blot sørge for, at de få nødvendige funktioner er blevet forstået. De gennemgås på skærmen, så det skulle ikke give problemer. Hvis børnene altså ikke ræser af sted uden at bemærke det hele. Det vil være en fordel, hvis barnet benytter hovedtelefoner (så andre ikke bliver forstyrret eller kan lytte med og dermed fristes til at blande sig). Du skal ikke lade barnet sidde alene med besvarelsen på en computer uden lyd (uanset hvor gode barnets læsefærdigheder måtte være). Der startes med nogle få øvespørgsmål, som skal lære barnet, at spørgsmålene kan være stillet på forskellige måder (typografisk) samt hvordan man bærer sig ad med at svare på de forskellige typer af spørgsmål. Vis barnet, hvad der sker, hvis det går videre til næste skærmbillede uden at have svaret på spørgsmålet. Husk at understrege, at barnet bare skal tage sig den tid, det behøver for at svare ordentligt på spørgsmålene. Der er ingen tidsgrænse. (Det er først, når vi kommer til prøvehæfterne, der er en tidsgrænse. Men det skal vi ikke komme ind på nu). Side 4

5 Barnet kan også til enhver tid bede om hjælp, hvis der er noget, det ikke forstår. Så må mor have dig undskyldt imens. Det spørger vi om Børneforløbsundersøgelsen har til formål at følge en bestemt fødselsårgang (1995) gennem deres barndom og ungdom. Vi belyser opvækstvilkårene for disse børn, samt deres udvikling, sundhed og trivsel for at kunne undersøge, hvilken betydning forskellige opvækstvilkår har for børnenes senere tilværelse. Til dette bruger vi alle de oplysninger vi får i alle undersøgelsens skemaer. Nu, hvor børnene er 11 år gamle, vil der være fokus på deres skolegang, deres fritid og forhold til kammeraterne. Samtidig følges op på temaer, som også har været med i tidligere runder: sundhed og personlig udvikling. Vi udnytter, at børnene denne gang selv deltager som interviewpersoner, og stiller en del spørgsmål, som kun kan besvares af barnet selv: dets holdninger og syn på verden omkring sig. Desuden slutter vi af med at lade børnene gemmengå to mindre prøver, en sprog-prøve og en figur-prøve. De giver et mere objektivt billede af børnenes evner på disse felter, hvilket er vigtigt i en forskningsmæssig sammenhæng. Lidt baggrundsviden om de tidligere interviewrunder I den første dataindsamling, som fandt sted i 1996 da barnet var ½ år gammelt, var der især fokus på fødslen og den første tid efter fødslen. Der blev spurgt om amning, om gråd, om kolik og om barnets udvikling. Dernæst blev der spurgt til sundhed/sygdom og til barnets temperament og humør. Der var desuden spørgsmål om barnets pasning, og om forældrenes sundhed, uddannelse, erhvervsuddannelse, arbejde og økonomi. Det gav en beskrivelse af det spæde barn og af de rammer, som forældrene kunne give barnet under opvæksten. Der kan læses mere i Mogens Nygaard Christoffersen: Spædbarnsfamilien. Rapport nr. 1 fra forløbsundersøgelsen af børn født i efteråret Socialforskningsinstituttet, rapport 25, Anden runde, som fandt sted i 1999, da barnet var ca 3½ år gammelt fokuserede særligt på barnet udvikling, sociale relationer og pasning. Der blev spurgt til barnets udvikling (hvad kan barnet, hvad kan det ikke), til hvordan barnets temperament er og til, hvordan barnet klarer sig sammen med andre børn. Et andet stort emne var hvordan barnet er blevet passet fra barselsorlovens ophør og frem til interviewtidspunktet. Og endelig var der igen en del spørgsmål om forældrenes sociale situation. Som noget nyt var der til sidst nogle spørgsmål til de forældre, der er blevet skilt/er flyttet fra hinanden siden sidste interview. Der kan læses mere i Else Christensen: Det 3-årige barn. Socialforskningsinstituttets rapport 00:10 fra år Det tredje interview, som fandt sted i 2003, da børnene var 7½ år gamle, var der fokus på det nye i barnets liv: skolegangen. Her blev igen spurgt til barnets udvikling, sundhed og sociale relationer, samt som noget helt nyt til starten af skolegangen. Der kan læses mere i Else Christensen: 7 års børneliv. Socialforskningsinstituttets rapport 04:13 fra Vi er nu i gang med fjerde interviewrunde, hvor børnene for første gang selv deltager aktivt. Det vil de gøre fremover, og på et tidspunkt vil vi holde op med at interview forældrene. Den næste runde vil formentlig finde sted om nogle få år, inden børnene er færdige med grundskolen. Hvor længe børnene følges, bestemmes af interesse og økonomi. I England, hvor sådanne undersøgelser er gennemført siden 1940'erne, følger man stadig børnene, der efterhånden er godt oppe i 50-erne. Side 5

6 Så mange er med i SFI s Børneforløbsundersøgelse (dansk og etnisk del) Danske familier (mor er i 1995 dansk statsborger) Etniske familier (mor er i 1995 ikke dansk statsborger) Antal Pct af oprindelig stikprøve Antal Pct af oprindelig stikprøve Oprindelig stikprøve (i 1996) 1. Interview i , ,0 2. Interview i , ,9 3. Interview i , ,0 Bemærkninger til skemaerne Børneskemaet har tidligere været afprøvet af børn i en række skoleklasser, og det er så simpelt, at der ikke var problemer for børnene med at udfylde det. Hvis besvarelsen skal foregå over internettet, skal du hjælpe barnet i gang, dvs sørge for, at der bliver logget på med korrekt password (= familiens IP-nummer) og at de første øvespørgsmål bliver gennemgået. Derefter kan du overlade barnet til sig selv. Når barnet ikke hører til i en traditionel kernefamilie, men evt bor sammen med en stedforælder, kan der opstå usikkerhed vedr barnets forældre. Hvem er nu det? I starten af interviewet er far og mor de biologiske forældre. Der spørges om far og mor bor sammen, og hvordan man håndterer situationen, når de biologiske forældre bor hver for sig. Senere i interviewet kommer der spørgsmål om dagligdagen i barnets familie (fx hvilket sprog der tales, hjælp til lektierne, hvem der bestemmer). Her skal forældrene forstås som de voksne, der udfylder forældrerollen til daglig, dvs stedfaderen, som bor her, og ikke den biologiske far, som bor et andet sted. Spm 18 Spm 21 Spm 22 Spm 30 Spm 59 Spm 61 Det er de biologiske forældres indbyrdes forhold, der skal belyses. Her er det den sociale far (mor), der spørges til. Her er det den sociale far (mor), der spørges til. Med dine forældre menes de voksne her i familien (husstanden). Bemærk, at spørgsmålet primært går på, om IP går i fritidsklub. Her ønskes oplyst, hvor tit barnet er hjemme uden mindst en af forældrene er hjemme samtidig. Spm Med mor og far menes de voksne, som bor her i husstanden (familien). Spm Her tales om barnets biologiske mor. Spm Her tales om barnets biologiske far. Spm 86 Spm 98b Med mor og far menes de voksne, som bor her i husstanden (familien). Spørger barnet, hvad der menes med de samme pligter, kan du svare: Side 6

7 den samme mængde af pligter (omfang) Spm 98d Spm 99 Spm 104 Spm 105 Spm 123 forskel på drenges og pigers pligter skal forstås som forskel i mængde (omfang) Dine forældre er de voksne her i familien. Far er den voksne her i familien (fx stedfar), som udfylder faderrollen. Mor er den voksne her i familien (fx stedmor), som udfylder moderrollen. Det er kriminelle handlinger vi belyser (fx tyveri) ikke handlinger for sjov (at tage noget, men give det tilbage igen) Børneprøverne skal du også lige hjælpe børnene i gang med, men ellers er det jo netop meningen, at børnene selv skal udfylde dem. Fædreskemaet er jo et postskema, som du derfor ikke kan hjælpe dem med. Skridttælling mv. Her er lavet en speciel instruktion, som du kan bruge, når du skal instruere forældre og børnene inden du går. Der skal ellers ikke gøres nogen bemærkninger, da det kun er få interviewere og få børn, der får med denne del af undersøgelsen at gøre. Mødreskemaet: Her er der jo tale om et traditionelt interviewskema på CAPI. Til dette skema er der nogle bemærkninger, som du kan få brug for under interviewingen. Spm 4 Spm 6 Spm 8 Koderne: 1 4 skal bruges, når mor interviewes og er gift/samlevende. 5 8 bruges, når far interviewes og er gift/samlevende. Hvis IP er barnets stedmor eller plejemor (jf svaret i spm 3) skal spm 4 besvares ud fra IP s egen situation. Fx kodes 4 for, at IP som plejemor er gift med en anden end barnets biologiske far. Dette spørgsmål kan godt være lidt svært at få besvaret rigtigt fordi der sker så meget i folks liv. Du kan eventuelt vise IP svarkategorierne på skærmen og få puttet hende/ham ind i den rigtige. Også her er det IP s egen situation der skal oplyses. Fx kodes 6 eller 7, hvis IP for nylig er flyttet ind hos den biologiske far og nu fungerer som stedmor for barnet. Bemærk, at spørgsmålet er besvaret (kode 9), hvis IP ikke deltog i Voksne er personer der er fyldt 18 år. Fast bopæl på adressen betyder tilmeldt folkeregisteret på denne adresse. Børn med fast bopæl her: Spm Antal Side 7

8 uden samvær på anden adresse 2 med samvær på anden adresse 8 D 1 Børn med fast bopæl her i alt 8 B 3 Spm 8c. Spm 8e. Spm. 9 Spm. 11.a drejer sig om det barn, der indgår i undersøgelsen drejer sig om samtlige børn, der har bopælsadresse hos ip, altså det antal børn, der blev opgjort i spm 8b Bemærk, at fødselsår er udfyldt for barnet fra Spørgsmålet handler om børn, der ikke har bopælsadresse hos IP, men som kommer på samvær i Ips hjem. Det er den biologiske fars modersmål, der spørges til. Spm Barnets modersmål er moderens mål. Hvis barnet har en libanesisk mor, som i de første år talte arabisk til barnet, men nu er dansk gift med dansk som det sprog, der tales i hjemmet, så er barnets modersmål stadig arabisk, fordi det er det sprog det som helt lille har lært af sin mor. Spm Her tales om den biologiske far. Hvis IP er skilt fra barnets far, skal din ægtefælle forstås som din tidligere ægtefælle. Spm 36 Spm 38 Spm 43 Spm 48 Svarkategorien Blev ikke passet af andre skal kun bruges, når barnet frem til skolestart udelukkende er blevet passet af barnets forældre (biologiske eller andet) Skolegang i udlandet tælles som i Danmark, uden hensyn til evt kvalitet. 3 år i Libanon + 8 år i Danmark skal altså kodes: 11 år Det er nuværende ægtefælle/samlever (dvs barnets sociale far), der spørges til. Skolegang i udlandet tælles som i Danmark. Der skal altså blot være problemer på ét af områderne for at der kan svares ja Spm Læg mærke til at spm 58 handler om sidste år, mens spm 59 handler om hele perioden fra 2003 (sidste undersøgelse) og til nu Spm 60 Spm 63 Spm 68 Spm 69 Understreg, at det er de sidste 6 måneder, vi spørger til. Giv IP god tid til at tænke sig om inden du taster nej. Hvis der svares ja skal du spørge om alle de følgende sygdomme/handicaps Det er skænderier mellem ægtefællerne (i nuværende familie), der spørges til. Ikke skænderier med barnet eller med tidligere ægtefælle (fx barnets biologiske far). Det vi her skal have at vide er, om famlien har haft nogen form for sociale problemer, som de har henvendt sig til kommunen om. Hvis IP ikke deltog i undersøgelsen i 2003, spørges blot om IP siden 2003 har haft kontakt til kommunen. Side 8

9 Spm 72 Når IP har fortalt om én årsag så spørg, om der var andre grunde Spm Spørg også her, om der var flere ting, de gerne ville have hjælp til eller der kom ud af kontakten, når IP har nævnt én ting Spm 77a Spm 77b Spm 78 Spm 78i Spm 79 Spm 82 Spm 83 Hvis der har været flere kontakter til socialforvaltningen, er det årstallet for den første kontakt vedr dette barn, du skal notere. Hvis der vedr dette barn har været kontakt med Socialforvaltningen af flere omgange, er det varigheden af den sidste kontakt, der spørges til. Selv om den sidste kontakt blot bestod i et enkelt møde, skal varigheden noteres som 1 (påbegyndt) måned. I praksis er du nødt til, om IP har haft de enkelte sundhedsproblemer. Hvis der svares ja må du spørge, om IP har søgt læge for det problem før de kan krydse af Besvares med 0, hvis IP ikke har svaret andet. Der mangler en kategori: Har ikke oplevet noget af dette (punkt 1-4). Brug derfor kategori 8: Ved ikke, til markering af dette svar. Hvis IP aldrig har drukket alkohol, kan du besvare 82b-d uden at læse dem op, efter at det er slået fast i 82a. Du må ikke nævne svarkategorien for IP. Børn på specialskole (amtslige skoler for handicappede og psykisk udviklingshæm mede) kodes 4. Børn på tvillingskole (populær betegnelse for kombinationen af en specialskole og en almindelig folkeskole, hvor eleverne undervises hver for sig, men har et vist socialt fællesskab i frikvarterer, ved fællesarrangementer osv) kodes 4 (også hvis barnet går på den alm. folkeskole- gren). Hvis barnet i visse timer modtager specialundervisning (læsetræning, ekstra matematik), men i øvrigt undervises sammen med kammeraterne i en normal klasse, så skal der kodes 2 eller 3 (alt efter om det er folkeskolen i det distrikt, hvor familien bor, eller en anden folkeskole). Spm 86 Spm 97 Spm 104 Børn på specialskole (amtslige skoler for handicappede og psykisk udviklingshæm mede) kodes 1. Børn med specialundervisning i alle timer på tvillingskole kodes 1. Børn med normal undervisning på tvillingskole kodes 5. Børn med specialundervisning (ekstra dansk) i nogle timer og normal undervisning i resten af tiden kodes 2 Etnisk danske børn er danske børn. Hvis IP s forældre/søskende bor i udlandet skal der svares: Har ikke pågældende (her i landet) De forskellige personkategorier er: a) IP s egne forældre b) IP s egne søskende c) Barnets biologiske bedsteforældre på (fraskilt) fars side d) Barnets biologiske fars søskende (onkler og tanter på fars side) e) IP s venner, naboer, arbejdskammerater f) Barnets kammeraters forældre Side 9

10 g) Barnets sociale bedsteforældre (dvs stedfars forældre), hvis IP er skilt. h) Barnets biologiske far/mor (hvis IP er skilt) Spm 105 Spm 110 Spm 111 Spm 112 Spm 116 Her tænkes på personer ud over (biologiske) forældre og stedforældre. Noter så præcist som muligt, hvad IP siger, så vi bagefter kan indplacere IP efter sin hovedstilling. Vis eventuelt IP svarkategorierne på skærmen Regioner (Sygehusregion) placeres under Amtskommuner. Læg mærke til vejledningen under spørgsmålet: Der skal også tælles timer, der senere afspadseres. Spm 125 og 127 Husk at skrive udførligt Spm 150 Hvis IP er skilt fra barnets far, så afklar tidligt om IP og den biologiske far evt ikke taler om emnet eller slet ikke taler sammen. Vi håber dette har givet en rimelig oversigt over, hvad det er for en stor og spændende opgave, I som interviewere står over for. Der er jo instruktionsmøder på undersøgelsen, så der vil blive uddybet, hvad vi har skrevet her. Bedste hilsener og god arbejdslyst Dines Andersen og Camilla Sanne Andersen Side 10