Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter

Transkript

1 Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter Peder Andersen (med bidrag fra Max Nielsen) Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet

2 Præsentationen 1. Hvad har vi lært? 2. Kort om fiskeriøkonomi 3. Grundlæggende ide med IOK (ITQ) 4. DKs IOK system 5. Effekter af IOK systemet 6. Hvad har vi lært? 7. Afslutning

3 Hvad har vi lært? IOK kan medvirke til at reducere overkapacitet EU s fiskeripolitik (CFP) har endnu ikke kunnet levere det resultat, så økonomien kunne sikres IOK kan medvirke til at sikre bedre økonomi i erhvervet og for samfundet IOK reducerer i et vist omfang beskæftigelsen i fiskeriet teknologi nok vigtigere Hvis ineffektive fartøjer (ofte små) skal beskyttes, skal det sikres ved opstart af et IOK system. Beskyttelse af ineffektive fartøjer betyder mindre ressourcerente. Danmark har med fri kvotehandel/puljer et liberalt IOK system Problemer: politisk uønsket flådestruktur? Ingen ressourcerente til fælleskabet? Optimismen/investeringslysten er tilbage i hvert fald i store dele af erhvervet Udformningen af det danske IOK system giver ikke umiddelbart mulighed for at sikre provenu til staten; det forudsætter salg af kvoter eller et afgiftssystem Politisk umuligt/vanskeligt at bruge den formelle ret til at inddrage kvoterettigheder (kvoterne kapitaliseres, og mest hvis de forventes varige) Vigtigt at annoncere salg af kvoter/brug af fangstafgifter fra begyndelsen Dansk fiskeri er modsat dansk landbrug ikke et støttet erhverv

4 "Department of Resource Economics" Kort om fiskeriøkonomi Fiskestande (en fornybar ressource) er potentielt kilde til varigt overskud og velstand, HVIS bestandene forvaltes fornuftigt Velkendt, meget forenklet og simpel fiskeriøkonomisk model: TR= totalomsætning, TC=Totalomkostning, Forskel= Overskud (ressourcerente) En økonomisk fornuftig regulering kan sikre vedvarende overskud (ressourcerente) Uden god regulering ender det hele med race for fish, og tragedy of the commons, altså fælleskabets tragedie og intet eller meget lille overskud. Mulige løsninger er individuelle omsættelige kvoter (ITQ) eller fangstafgifter kombineret med andre passende reguleringer Hvis biologiske reguleringer og tekniske begrænsninger ikke kombineres med fornuftige økonomiske reguleringer sikres ingen eller kun lille overskud

5 "Department of Resource Economics" Grundlæggende ide med ITQ 1. Der gives fangstrettighed/ ejendomsret til at fange en given mængde eller en given andel af en mængde (af en TAC total allowable catch) 2. Denne ejendomsret giver mulighed for at tilpasse fangstkapacitet til fangstmuligheder, tilrettelægge fiskeriet økonomisk bedst muligt (bedste priser, lavest mulige omkostninger) og gennemføre hensigtsmæssige investeringer 3. Omsætteligheden giver mulighed for at købe kvoter (hvis det er økonomisk fornuftigt) eller sælge, hvis det er økonomisk bedst 4. Om kvoter skal deles gratis ud eller sælges af staten, har betydning for statens indtægter og for graden af kapitalisering af kvoten 5. Om kvoten deles ud for en begrænset periode eller til evig eje, har betydning for, hvor stort overskuddet (ressourcerente) bliver og for tilpasningen i flådekapaciteten 6. Et ITQ system påvirker flådestrukturen, men den teknologiske udvikling er (nok) langt vigtige. Det samme gælder mht. virkningen på beskæftigelse samlet og regionalt

6 DKs ITQ (IOK) system Formål: Undgå at der er for mange fiskere om at fiske for få fisk Et klart politisk ønske var at forbedre økonomien i fiskeriet. IOK for det pelagiske fiskeri 1. januar 2003 IOK for resten besluttet i 2005 og gældende fra 2007 o o TAC og faste kvoteandele, 8 års opsigelse, kvotetildeling ved grand fathering (kvotetildeling på baggrund af historiske fangster) Fri omsættelighed af kvoteandele/årskvoter, dog regler for at begrænse kvotekoncentration Særlige gunstige forhold for kystfiskere (<17 m, 80% rejser< 3 dage) o Frivillig ordning ekstra årskvoter på torsk, rødspætte, tunge o Binder sig for 3 år, men kan derefter sælge til større fartøjer o Arbejdsgruppen for kystfiskeri 2013 store forhåbninger, lille ændring

7 Mange mulige effekter af IOK Biologisk/miljømæssig Biologi kommercielle bestande Bundforhold Bifangst/discard CO 2 -udledninger Økonomisk Social Overskud Ressourcerente Arbejdspladser i fiskeriet Arbejdspladser i andre erhverv Liv i Danmarks yderområder Lokal sammenhængskraft Fiskerkultur

8 Number of vessels Udviklingen i antallet af kommercielle fiskefartøjer, DK, Lodrette linjer 2005(beslutning om IOK) og 2007(start på IOK) NB: Der er en klar trend i både antal fartøjer og kapacitet og ikke tydeligt relateret til annoncering og gennemførelse af IOK systemet

9 Økonomiske konsekvenser for dansk fiskeri Overskud -359 mio. kr. Ressourcerente -181 mio. kr. 100 Overskud +462 mio. kr. Ressourcerente +963 mio. kr Dårlig økonomi uden IOK Profit Ressourcerente Studier finder ressource rente på max 50-60% af omsætning Tilpasning som følge af IOK næppe ikke færdig i dansk fiskeri Strukturændringer sker også uden ITQ pga. ny teknologi Omsætning omkostninger (ekskl. arbejdskraft/kapital) omkostninger til arbejdskraft/kapital i alternativ anvendelse = ressourcerente

10 Kapacitetstilpasning Aktive fartøjer (oms. > kr.) Antal 2000 Antal 2013 Ændring % Garn-krog fiskeri Trawlere (<24 m) Industri trawlere (>24 m) Konsum trawlere (24-40 m) Not/trawl (>40 m) Andet Total Overskud/fartøj fra DKK (2000) til kr. (2013) Forrentning bedst for store fartøjer, men forbedret for alle størrelser Ikke markante forskelle i ændringerne, bortset for not/trawl over 40 m Kapacitetstilpasning kan ikke alene/primært tilskrives IOK systemet, men også almindelig teknologisk udvikling

11 Biologiske konsekvenser Biologiske forhold påvirkes primært af TAC fastsættelse, overholdelse af TAC erne og teknologiske forhold og næppe meget af, om der er et IOK-system eller ikke Fastsættelsen og overholdelse af TAC er er næppe uafhængigt af reguleringssystemet Mindre overkapacitet lægger mindre (politisk) pres på TAC forøgelser Mindre overkapacitet betyder med stor sandsynlighed mindre ulovligt fiskeri

12 Udvikling i beskæftigelse Beskæftigelse i dansk fiskeri o 2002 FT i fiskeri 2.780, alle o 2012 FT i fiskeri 1.208, alle % Kystfiskeri med fartøjer< 17 m o 2002 FT o 2012 FT % Løn o 2002 fiskere /kystfiskere kr. o 2012 fiskere /kystfiskere kr. o Løn på fartøjer >17 m 35% højere Udviklingen kan ikke alene/primært tilskrives indførelse af IOK!!

13 Hvad har vi lært? IOK kan medvirke til at reducere overkapacitet EU s fiskeripolitik (CFP) har endnu ikke kunnet levere det resultat så økonomien kunne sikres IOK kan medvirke til at sikre bedre økonomi i erhvervet og for samfundet IOK reducerer i et vist omfang beskæftigelsen i fiskeriet teknologi nok vigtigere Hvis ineffektive fartøjer (ofte små) skal beskyttes, skal det sikres ved opstart af et IOK system. Beskyttelse af ineffektive fartøjer betyder mindre ressourcerente. Danmark har med fri kvotehandel/puljer et liberalt IOK system Problemer: politisk uønsket flådestruktur? Ingen ressourcerente til fælleskabet? Optimismen/investeringslysten er tilbage i hvert fald i store dele af erhvervet Udformningen af det danske IOK system giver ikke umiddelbart mulighed for at sikre provenu til staten; det forudsætter salg af kvoter eller et afgiftssystem Politisk umuligt/vanskeligt at bruge den formelle ret til at inddrage kvoterettigheder (kvoterne kapitaliseres, og mest hvis de forventes varige) Vigtigt at annoncere salg af kvoter/brug af fangstafgifter fra begyndelsen Dansk fiskeri er modsat dansk landbrug ikke et støttet erhverv

14 Vigtigheden af god fiskeriregulering Makroøkonomisk er dansk fiskeri ikke vigtigt den potentielle ressourcerente fra dansk fiskeri er relativt lille og betyder forholdsvis lidt for dansk økonomi og derfor for niveauet for den danske velfærd. Derfor er beskatning af ressourcerenten ikke så vigtig i Danmark Det er den helt afgørende forskel mellem Danmark på den ene side og Island, Grønland og Færøerne på den anden side