Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland"

Transkript

1 Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland 2 Finansdepartementet Hilmar Ögmundsson, chefkonsulent 31. August 2016

2 Rejeafgift Afgift på rejer blev først opkrævet i 1984 produktionsafgift fastsat i forbindelse med finanslov Rejefiskeriet blev dog først afgiftsbelagt ved særskilt lov fra 1. januar var afgiften en fast sats på 11% af salgsprisen med 1. mio.kr. bundfradrag fra afgiftsgrundlaget Rejeafgiften i sin nuværende form en dynamisk afgift baseret på udvikling i eksportprisen trådte i kraft 1. januar 2004 Det er kun den direkte eksport af rejer fra rejeflåden som er og har været afgiftsbelagt

3 Den nuværende rejeafgift Gns.eksportpris kr./kg Afgiftssats % 9,60 0,00 9,61 0,01 9,62 0,02 9,63 0,03 9,64 0,04 9,65 0,05 9,66 0,06 9,67 0,07 9,68 0,08 9,69 0,09 9,70 0,10 9,71 0, ,56 14,96 24,57 14,97 24,58 14,98 24,59 14,99 24,60 15,00 2

4 Rejeafgift Afgiftsprovenu rejer Kvote Afgiftspligtige mængder Afgiftsprovenu Afgift pr. kg øre øre øre ,44 kr ,79 kr ,91 kr ,03 kr Budget ,27 kr.

5 Brugerbetaling Indført 2010 Formål at dække en del af de administrative udgifter i forbindelse med kontrol af fiskeriet Brugerbetaling 60 kr. pr. tons kvote eller fangst (forsøgsfiskerier) Opkræves kun fra det havgående fiskeri og kystnært fiskeri efter rejer Provenu brugerbetaling Mio.kr Provenu 10,97 9,78 11,81

6 Hellefiskeafgift Afgift på havgående fiskeri efter hellefisk blev indført den 1. januar 2013 Afgiften blev kun pålagt direkte eksport fra den havgående flåde Afgiftsloven blev ændret i 2015 således at hele fangsten fra 1. januar 2016 blev afgiftspligtig. Den del af fangsten som er indhandlings- og fileteringspligt er dog fritaget for afgifter

7 Hellefiskeafgift

8 Hellefiskeafgift Afgiftsprovenu - Havgående fiskeri efter hellefisk Kvote Afgiftspligtige mængder Afgiftsprovenu Afgift pr. kg ,56 kr ,66 kr ,96 kr Budget ,50 kr. Afgiftsprovenu - Kystnært fiskeri efter hellefisk Kvote Afgiftspligtige mængder Afgiftsprovenu Afgift pr. kg Budget øre

9 Afgifter på pelagisk fiskeri Afgift på makrel blev indført 1. maj 2014 Makrelafgiften blev fastsat til 95 øre pr. kg fangst for 2014 og 2015 Fra 1. januar 2016 blev afgiftssatsen for grønlandske fartøjer sat til 95 øre pr. kg og 1,5 kr. pr.kg for udenlandske fartøjer Afgift på sild og lodde blev indført 1. januar 2016 Afgift på sild og lodde blev fastsat til hhv. 25 øre og 15 øre pr. kg. fangst for grønlandske fartøjer og hhv. 80 øre og 70 øre pr. kg. fangst for udenlandske fartøjer Afgiftsprovenu pelagiske arter Kvote Afgiftsbelagte mængder Afgiftsprovenu Afgift pr. kg 2014/Makrel øre 2015/Makrel øre 2016-Budget/Makrel øre / 1,50 kr Budget/Sild øre / 80 øre 2016-Budget/Lodde øre / 70 øre

10 Afgifter på hvidfisk Afgift på torsk, rødfisk, kuller og sej træder i kraft den 1. januar 2017 Det er kun det havgående fiskeri der bliver afgiftsbelagt Afgiften er ens for alle arter - 55 øre per kg fangst Budgetteret afgiftsprovenu mio.kr. Provenuet beregnes på grundlag af 80% udnyttelse af 2016 kvoter Kvoter 2016 Art Kvote, tons Torsk Rødfisk Kuller Sej 700

11 Ressourcerenteafgifter - Fiskeri Note: Hellefiskeafgift omfatter både havgående og kystnært fiskeri. Afgifter på pelagisk fiskeri består kun af makrel i 2014 og 2015 men af makrel, sild og lodde fra Afgifter på hvid fisk træder først i kraft 1. januar 2017 og omfatter torsk, rødfisk, kuller og sej.

12 Ressourcerenteafgifter - Fiskeri

13 Nyt ressourcerentemodel for fiskeriet Der er nedsat arbejdsgruppe som skal komme med forslag til nye ressourcerentemodeller for fiskeriet i Grønland. Finansdepartementet leder gruppen samt står for sekretariatsfunktionen. Andre interne medlemmer er Skattestyrelsen, Grønlands Fiskerilicenskontrol og Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Eksterne medlemmer er Grønlands Erhverv, KNAPK, NUSUKA, RG, Polar Seafood, SIK, BankNordik, Grønlandsbanken samt ekstern konsulent med ekspertise indenfor fiskeri- og ressourceøkonomi Arbejdsgruppen skal blandt andet indhente oplysninger om forskellige teoretiske afgiftsmodeller, hvordan fiskeriafgiftssystemer er indrettet i andre lande og erfaringer med deres afgiftssystemer Arbejdsgruppen skal diskutere fordele og ulemper ved eventuelt at indføre forskellige afgiftsmodeller i Grønland og komme med sin vurdering af, i hvilke fiskearter der mest oplagt kan pålægges ressourcerentebeskatning, blandt andet med afsæt i rentabiliteten Arbejdsgruppen skal analysere hvor høj afgiftstryk erhvervet kan tåle med den nuværende fiskeriforvaltning og stadig forrente sin investering og reinvestere Arbejdsgruppens primære opgave er at udvikle forslag til ensartede og simple modeller til brug for opkrævning af en ressourcerenteafgift fra fiskerierhvervet. Modellerne skal være gennemsigtige for både det offentlige og erhvervet samt nemme at administrere Beskatning af ressourcen bør ikke kun ses i lyset i af behovet for indtægter til det offentlige i form af afgifter og skatter, men skal også tage hensyn til eventuelle ønsker om at opretholde levedygtige arbejdspladser, sikre en rimelig indkomstfordeling indenfor fiskerisektoren, fremme forædling af fangsten, øge udnyttelsen af fisken samt styrke erhvervets bidrag til systematisk uddannelse og kompetenceudvikling i fiskerisektoren Arbejdsgruppens arbejde skal resultere i en redegørelse med konkrete forslag til hensigtsmæssige fremtidige ressourcerenteafgiftsmodeller i fiskeriet

14 Workshop om fiskeriafgifter i de Vestnordiske lande Planlagt og afholdt af Finansdepartementet og Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug i januar 2015 Finansieret af Nordisk Ministerråd Formål Vidensopbygning på området Øge kendskab og udveksle erfaringer: hvordan fysiske og økonomiske data indsamles hvordan tidligere og nuværende afgifter fastsætte og inddreves i praksis om udfordringer med indførsel af de forskellige afgiftssystemer Diskutere fordele og ulemper ved eksisterende afgiftssystemer samt muligheder for forbedring Skabe fremtidigt kontaktnetværk

15 Sammenligning af fiskeriafgifter per kg 2016/2017 Rejer Hellefisk Torsk Rødfisk Kuller Sej Makrel Sild Lodde Island kr. 0,61 kr. 1,51 kr. 0,63 kr. 0,45 kr. 0,65 kr. 0,40 kr. 0,16 kr. 0,14 kr. 0,11 Grønland Havgående flåde kr. 4,27 kr. 2,60 kr. 0,55 kr. 0,55 kr. 0,55 kr. 0,55 kr. 0,95 kr. 0,25 kr. 0,15 Kystnær flåde kr. 4,27 kr. 0,80 Udenlandske fartøjer kr. 1,50 kr. 0,80 kr. 0,70 Færøerne Fast afgift kr. 1,00 kr. 0,75 Auktion afgift kr. 3,53 kr. 3,53 kr. 3,53 kr. 3,56 kr. 3,57 Landingsafgift Færøske fartøjer kr. 1,00 kr. 1,00 Udenlandske fartøjer kr. 2,00 kr. 2,00

16 Sammenligning af afgiftsprovenu fra fiskeriafgifter Færøerne (Mio.kr.) Fiskeriafgifter 16,4 65,1 138,6 154,0 126,0 165,0 Ekstra selskabsskat 7,8 5,1 18,2 6,3 19,3 0,0 Auktion af kvote 72,0 65,0 I alt 96,2 70,2 156,8 160,3 141,0 230,0

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Workshop om fiskeriafgifter i Vestnorden 18-19. oktober 2016, Reykjavik, Island Hilmar Ogmundsson http://dx.doi.org/10.6027/ NA2018:903 ISSN 2311-0562 Dette arbejdspapir er udgivet

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Vejledning til skema 1 Fartøjsoplysninger (Havgående fartøjer og kystnære rejefartøjer)

Vejledning til skema 1 Fartøjsoplysninger (Havgående fartøjer og kystnære rejefartøjer) Vejledning til skema 1 Fartøjsoplysninger (Havgående fartøjer og kystnære rejefartøjer) Selskabsoplysninger Indberetningsår: Her skal angives hvilket regnskabsår der indberettes. Virksomhedsnavn: Her skal

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 8. april 2016 om licens og kvoter til fiskeri

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 8. april 2016 om licens og kvoter til fiskeri Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 8. april 2016 om licens og kvoter til fiskeri I medfør af 9, 10, 10a, 10b, 11, 13, stk. 2 og stk. 3, 23, 24, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Fiskeri & Fangst 2011:2 Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Indholdsfortegnelse Indhandling af fisk og skaldyr................................. 3 Havgående fiskeri............................................

Læs mere

Figur 1: Verdens største fiskerinationer 2010. Kilde: fisheries.is

Figur 1: Verdens største fiskerinationer 2010. Kilde: fisheries.is Abstrakt Denne rapport har til formål at give et overblik over Islands fiskerisektor, herunder størrelse og betydning for landets økonomiske balance. Den viser samtidig den nuværende status og hvilke udviklinger,

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Royal Greenland A/S og Polar Seafood Greenland A/S

Samarbejdsaftale mellem Royal Greenland A/S og Polar Seafood Greenland A/S AFGØRELSE Sags nr. 2008-010186 03-04-2009 Samarbejdsaftale mellem Royal Greenland A/S og Polar Seafood Greenland A/S A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L

Læs mere

Fiskeri og Fangst 2011:1. Fiskeri og Fangst

Fiskeri og Fangst 2011:1. Fiskeri og Fangst Fiskeri og Fangst 2011:1 Fiskeri og Fangst 2010 Indholdsfortegnelse Metode...................................................... 3 Fiskeri........................................................ 4 Fangst.........................................................

Læs mere

Redegørelse til Inatsisartut om TAC og kvoter i 2011

Redegørelse til Inatsisartut om TAC og kvoter i 2011 NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Redegørelse til Inatsisartut om TAC og kvoter i 2011 Maj 2012 Forord Jeg skal på vegne af Naalakkersuisut afgive

Læs mere

Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter

Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter Peder Andersen (med bidrag fra Max Nielsen) Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet [email protected]? Præsentationen 1. Hvad har vi lært?

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Fiskeri og Fangst 2009:2. Fiskeri og Fangst

Fiskeri og Fangst 2009:2. Fiskeri og Fangst Fiskeri og Fangst 2009:2 Fiskeri og Fangst 2008 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Fiskeri... 4 Fangst... 4 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt på arter, 2005-2008... 6 Tabel 2 Indhandling af rejer

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog Fiskeri, fangst og landbrug 1. Forvaltning af fiskeriet Forvaltning af fiskeriet Fiskeriet forvaltes gennem kvoter og licenser på de mængder, der maksimalt må fiskes i grønlandsk

Læs mere

Svar på spørgsmål om licens til fiskeri

Svar på spørgsmål om licens til fiskeri NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Landstingsmedlem Per Berthelsen /HER

Læs mere

En hjemtagelse af hele veterinær og fødevareområdet vil som minimum kræve:

En hjemtagelse af hele veterinær og fødevareområdet vil som minimum kræve: Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug r GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Bentiaraq Ottosen, Atassut Heri Svar på

Læs mere

Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland

Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland Udført for Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat (KNAPK) af GEMBA Seafood Consulting A/S. August 2012 GEMBA Seafood Consulting

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik

Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik GFLK Årsrapport 2011 Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik ÅRSRAPPORT 2011 Indhold FORORD... 3 Kapitel 1.... 4 Fiskeriet ved Grønland...

Læs mere

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2020 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2020 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere