Miljøgodkendelse af FAYARD A/S Lindøalleen Munkebo CVR-nr.: , P-nr.:

Transkript

1 Miljøgodkendelse af FAYARD A/S Lindøalleen Munkebo CVR-nr.: , P-nr.: september 2009 Lone Rossen Teknisk direktør Mikkel Aagaard Rasmussen Sagsbehandler Frederik Møller Pedersen Sagsbehandler Kerteminde Kommune Miljø- og Kulturforvaltningen Hans Schacksvej Kerteminde

2 Sagsnr.: Dokumentnr.: udkast fremsendt den: 7. august 2009 Afgørelse annonceret den: 15. september 2009 Klagefristen udløber den: 13. oktober 2009

3 Godkendelse og vilkår Baggrund for godkendelsen FAYARD A/S er et reparationsværft, som udfører reparationsarbejder, ombygninger og vedligeholdelsesopgaver på skibe. Størrelsen og typen af skibe samt arbejdsopgaverne er meget forskellige fra opgave til opgave. FAYARD A/S består af tre tørdokker, udrustningskaj samt div. værksteder. Virksomheden har tidligere været beliggende på Fredericia Havn, under navnet Fredericia Skibsværft A/S, men flyttes til lejede arealer på Odense Staalskibsværft A/S. Flytningen gennemføres over en årrække og forventes endelig gennemført i FAYARD A/S overtager i vid udstrækning eksisterende anlæg og faciliteter på Odense Staalskibsværft A/S, men drives i øvrigt som en helt selvstændig virksomhed. FAYARD A/S skal derfor godkendes i henhold til lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006 Miljøbeskyttelsesloven som en ny virksomhed. Kerteminde Kommune er godkendende og tilsynsførende myndighed for miljøforhold på virksomheden. Kerteminde Kommunes afgørelse Kerteminde Kommune miljøgodkender FAYARD A/S efter miljøbeskyttelseslovens 33 på matrikel nr. 87a Munkebo By, Munkebo, på følgende vilkår: Indretning 1. Godkendelsen omfatter alle aktiviteter på de arealer, der er vist i bilag 1 2. Virksomheden skal indrettes som beskrevet i appendiks 1 med mindre andet fremgår af vilkårene. Drift 3. Driften af virksomheden skal foregå som beskrevet i appendiks 1 med mindre andet fremgår af vilkårene. 4. Virksomheden skal inden 2 år fra godkendelsens meddelelse have påbegyndt drift på lokaliteten. For de arealer og/eller funktioner, der er omfattet af godkendelsen men som ikke måtte være taget i brug senest 5 år efter godkendelsens meddelelse, bortfalder godkendelsen. 5. Tør blæserensning på udvendige overflader i det fri skal ophøre senest 31/ Er dette ikke muligt skal kommunen orienteres i god tid forinden og der skal foretages en fornyet vurdering af miljøpåvirkningerne ved overfladeafrensning i det fri. 6. Tør blæserensning på udvendige overflader i det fri må udelukkende foretages indenfor grundplanet af dok I, II og IV. 7. Til tør blæserensning må kun anvendes et blæsemiddel med egenskaber svarende til handelsproduktet Aludur. Der må kun anvendes en anden type blæsemiddel hvis dette på forhånd er accepteret af kommunen. 8. Der skal i fornødent omfang etableres afskærmning. Kommunen afgør i tvivlstilfælde om afskærmning er nødvendig. 9. Brugt blæsemiddel og malingrester skal samles op fra kaj- og dokarealer umiddelbart efter, at blæserensning er afsluttet. Kan blæsemiddel og malingrester ikke fjernes umiddelbart efter, at blæserensningen af et skib er afsluttet, skal støvet holdes fugtigt, så støvflugt undgås. 10. Tørt støv skal opsamles ved støvsugning. Fugtigt støv må fejes og skovles. MG 1

4 11. På skibe beliggende ved kaj må der ikke udføres udvendig overfladebehandling. Dog må der påføres maling med rulle eller pensel. I så fald skal virksomheden træffe foranstaltninger for at sikre, at der ikke kan ske spild af maling i vandet. 12. Dokkerne skal rengøres effektivt inden uddokning, så der ikke er synlige rester af blæsemiddel, maling eller andet affald, når der dokkes ud. Kommunen afgør i tvivlstilfælde om rengøringen er fyldestgørende. 13. Ved uddokning af skibe, hvor der er foretaget bundklargøring, overfladebehandling eller hvor dokbunden i øvrigt har været kontamineret med blæsemiddel, maling, olie eller lignende, skal kommunen underrettes straks når tidspunktet for uddokning er kendt og senest 24 timer før uddokningen ønskes foretaget. Luftforurening 14. Virksomheden må ikke medføre væsentlige støvpåvirkninger uden for eget område. Kommunen afgør i tvivlstilfælde hvad der er væsentligt. 15. I afkast fra slibeprocesser skal emissionsgrænseværdien på 5 mg/nm 3 for totalstøv overholdes. 16. Emissionen af slibestøv fra punktafkast skal overholde B-værdien på 0,01 mg/m 3 for slibestøv i øvrigt. 17. Ved udsugning fra indesluttede rum, hvor der foretages tør blæserensning skal emissionsgrænseværdien på 1 mg/nm 3 for totalstøv overholdes. 18. I afkast fra processer, hvor der anvendes køle-smøremidler ved drejning, boring, fræsning, høvling eller slibning skal emissionsgrænseværdien på 1 mg/nm 3 for mineralsk olietågeemission overholdes. 19. Afkast fra svejseprocesser skal være forsynet med filter, der er i stand til at tilbageholde mindst 99 % af svejserøgen. Afkast fra filteret skal føres mindst 1 meter over tag, på det sted, hvor afkastet er placeret. 20. Afkastet fra rensemaskinen til motordele i maskinværkstedet skal være opadrettet og ført minimum 1 m over tag på det sted, hvor det er placeret. 21. Virksomheden skal sikre at naturgasfyrede energianlæg kan overholde følgende emissionsgrænseværdier: NO x regnet som NO 2 = 65 mg/nm 3 tør røggas ved 10% O 2 CO = 75 mg/nm 3 tør røggas ved 10% O Virksomheden skal sikre at nye gasoliefyrede energianlæg kan overholde følgende emissionsgrænseværdier: NO x regnet som NO 2 = 110 mg/nm 3 tør røggas ved 10% O 2 CO = 100 mg/nm 3 tør røggas ved 10% O 2 For eksisterende anlæg kan tillades: NO x regnet som NO 2 = 250 mg/nm 3 tør røggas ved 10% O Afkast fra smedehallens gasoliefyrede energianlæg skal være indrettede, så B-værdien for den del af NO x, der foreligger som NO 2 på 0,125 mg/m 3 overholdes. 24. Ved udsugning fra indesluttede rum, hvor der foretages sprøjtemaling skal afkast forsynes med filter, der er i stand til at tilbageholde mindst 85 % af malingspartiklerne. 25. Filtre skal anvendes, serviceres og vedligeholdes eller udskiftes efter filterleverandørens anvisninger, så normal renseeffektivitet er opretholdt løbende. Driftsinstruks for filtre skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene. MG 2

5 26. Renluftsiden af filtre skal efterses visuelt mindst en gang om måneden for kontrol af utætheder. Alternativt kan filteret forsynes med alarmordning, der giver signal ved filterbrud. 27. Før nye filtre tages i brug, skal virksomheden fremskaffe følgende oplysninger fra leverandøren: 1) Dokumentation fra producenten af filtermaterialet om at filtret er velegnet til den konkrete proces, samt at filteret kan overholde godkendelsens vilkår. 2) Leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filtret. 28. Virksomheden må ikke medføre væsentlige lugtgener uden for eget område. Kommunen afgør i tvivlstilfælde hvad der er væsentligt. 29. Kommunen kan til enhver tid kræve det eftervist, at grænseværdierne i vilkår 15, 17, 18 og 19 er overholdt, dog maksimalt én gang per år. Støj og vibration 30. Virksomhedens ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) på ikke overstige følgende værdier, idet områdebetegnelserne henviser til Kommuneplan09 for Kerteminde Kommune: Område Blandet bolig og erhvervsområde 4.BE.11 Boligområder 4.B.8, 4.B.10 Rekreativt område/ Kolonihaver 4.F.9 Boliger i det åbne land (Boels Bro 1) Erhvervsområder 4.E.1, 4.E.3 Mandag fredag Kl. 7:00 18:00 Lørdag Kl. 7:00 14:00 Tidsrum Mandag fredag Kl. 18:00 22:00 Lørdag Kl. 14:00 22:00 Søn- og helligdage Kl. 7:00 22:00 Alle dage Kl. 22:00 7:00 (maksimalværdier) (55) (50) Indtil den 31/12/2013 må virksomhedens ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) overstige værdierne i vilkår 30 for perioden 22:00 7:00 i område 4.BE.11 og 4.B.8 med henholdsvis 5 db(a) og 2 db(a): Område Blandet bolig og erhvervsområde 4.BE.11 Boligområde 4.B.8 Alle dage Kl. 22:00 7:00 (maksimalværdier) 45 (55) 37 (50) Overskridelsen må maksimalt forekomme 40 gange per år og arbejdet skal tilrettelægges så overskridelsen om muligt undgås og tidsbegrænses mest muligt. 32. Virksomheden skal inden den 31/12/2013 dokumentere overfor kommunen, at vilkår 30 kan overholdes. 33. Kommunen kan til enhver tid forlange at virksomheden ved måling eller beregning efterviser at støjgrænserne i vilkår 30 overholdes, dog maksimalt én gang per år. Program for, hvordan målingen MG 3

6 eller beregningen påtænkes gennemført skal forelægges kommunen til accept før målingen eller beregningen gennemføres. 34. Virksomhedens bidrag med lavfrekvent støj og infralyd skal overholde følgende maksimalværdier, i et måletidsrum på 10 min. hvor støjen er kraftigst: Anvendelse Beboelsesrum, herunder i børneinst. og lignende A-vægtet lydtrykniveau ( Hz), db G-vægtet infralydniveau, db Kl : Kl. 7:00 18: Kontorer, undervisningslokaler og lign Øvrige rum i virksomheder Virksomhedens bidrag til vibrationer i omgivelserne skal overholde følgende maksimalværdier: Anvendelse Boliger i boligområder (hele døgnet), Boliger i blandet bolig/erhvervsområde kl :00 Børneinstitutioner og lignende Boliger i blandet bolig/erhvervsområde kl :00 Kontorer, undervisningslokaler o.l. Vægtet accelerationsniveau, L aw i db 75 Erhvervsbebyggelse Kommunen kan til enhver tid forlange eftervist, at vilkår 34 og 35 er overholdt, dog maksimalt én gang per år. Affald 37. Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere. Beholderne skal opbevares under tag og være beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal være forsynet med tæt belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes indenfor et afgrænset område uden afledning til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder der opbevares. 38. Brugt blæsemiddel samt filterstøv skal opsamles og opbevares i lukkede eller overdækkede tætte containere, bigbags eller lignende. Brugt, fugtigt blæsemiddel kan opsamles i åbne, tætte containere, forudsat at det opsamles og bortskaffes umiddelbart efter anvendelse. 39. Al opsamlet blæsemiddel skal bortskaffes til genanvendelse. 40. Affaldsfraktioner, fra arbejde ombord på skibene, må sammenblandes på skibene og efterfølgende sorteres når affaldet er bragt i land. Farligt affald må aldrig sammenblandes med andre affaldstyper. Beskyttelse af jord og grundvand 41. Produktion på maskiner, hvorfra der kan ske spild af køle-smøremiddel, skal foregå på impermeabel belægning med mulighed for opsamling af spild. Ved en impermeabel belægning forstås et befæstet areal, der er uigennemtrængeligt for de forurenende stoffer, som findes i de stoffer nye såvel som brugte der håndteres på arealet. 42. Maling, rensevæsker, køle-smøremidler, olieprodukter og kemikalier i øvrigt skal opbevares i tætte lukkede beholdere, der skal stå under tag på en oplagsplads med impermeabel belægning med opkant 80 MG 4

7 eller på en oplagsplads indrettet med en egnet spildbakke. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild svarende til volumenet af den største beholder kan opsamles. 43. Vilkår for olietanke under L jf. 3 i bekendtgørelse nr. 724 af 1. juli 2008 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines: Hvis virksomheden påtænker at etablere yderligere overjordiske anlæg (nedgravede anlæg reguleres direkte af bekendtgørelsen) skal dette meddeles kommunen senest 4 uger før arbejdet påbegyndes, for anlæg under L dog senest 2 uger. Sammen med meddelelsen fremsendes beskrivelse af anlægget samt skitse over anlæggets placering på ejendommen. ( 25, stk. 1) Virksomheden skal fremsende kopi af tankattest til kommunen senest umiddelbart efter etableringens færdiggørelse. Tankattesten skal indeholde de oplysninger, der fremgår af 11 i bekendtgørelse nr. 724 af 1. juli 2008 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. ( 25, stk. 3) Virksomheden skal sikre, at tanken og tilhørende rørsystemer er typegodkendt. ( 26, stk. 1 og 2) Anlægget må ikke etableres inden for en afstand af 50 m fra indvindingsboringer til almene vandforsyningsanlæg og 25 m fra andre boringer og brønde, hvorfra der indvindes drikkevand. ( 27, stk. 1, nr. 1) Anlæg må ikke anbringes så tæt ved bygninger, at anlæggene ikke kan fjernes. ( 27, stk. 1, nr. 3) Pejlehuller og mandehuller skal være let tilgængelige. ( 27, stk. 1, nr. 4) Nedgravede rør skal overalt være omgivet af mindst 15 cm sand til alle sider. ( 27, stk. 1, nr. 5) Påfyldnings- og udluftningsrør skal fremføres vandret eller med fald mod tanken og skal være afsluttet med hætte eller dæksel. Udluftningsrør skal være ført mindst 50 cm over terræn. ( 27, stk. 1, nr. 6) Virksomheden skal overholde de krav til etablering, som er anført på tankattesten. ( 27, stk. 1, nr. 7) Der skal være monteret en afspærringsanordning umiddelbart ved tankudløbet. ( 27, stk. 3, nr. 6) Tanken skal opstilles på et jævnt og varigt stabilt underlag. ( 27, stk. 3, nr. 1) Der skal på tanken være monteret overfyldningsalarm. Overfyldningsalarmen skal være placeret således, at den kan registreres ved påfyldningsrøret. ( 27, stk. 3, nr. 2) Ståltanke skal på en konstruktion være hævet over underlaget, således at inspektion af bunden kan foretages. ( 27, stk. 3, nr. 3) Afstand fra tanken til væg eller anden konstruktion skal være mindst 5 cm. ( 27, stk. 3, nr. 4) Plasttanke, der er godkendt til placering direkte på underlaget, skal etableres på et tæt underlag, som strækker sig mindst 10 cm uden om tanken. ( 27, stk. 3, nr. 5) Overjordisk tanke må flyttes uanset bestemmelsen i 26, stk. 1, såfremt tanken er forsynet med oprindeligt mærkeskilt, der som minimum oplyser om fabrikantens navn og hjemsted, tankrumfang og type, fabrikationsnummer og år. ( 33, stk. 1) MG 5

8 Ved sløjfning af eller varigt ophør af brugen af et anlæg skal eventuelt restindhold i anlægget fjernes og anlægget skal fjernes, eller påfyldningsstuds og udluftningsrør afmonteres, og tanken afblændes, således at påfyldning ikke kan finde sted. Meddelelse om, at anlægget er sløjfet, samt oplysning om de trufne foranstaltninger, skal indgives til kommunen senest 4 uger efter sløjfningen. ( 29, stk. 1 og 2) Hvis et anlæg under l er tilsluttet fyringsanlæg til bygningsmæssig opvarmning med en indfyret effekt på højest 120 KW gælder desuden: ( 31, stk. 1) 1) Rørforbindelsen (sugerøret) mellem tanken og forbrugssted skal være enstrenget. 2) Sugerøret skal udføres i overensstemmelse med bilag 2, nr. 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 724 af 1. juli 2008 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. 3) Sugerøret skal afsluttes ved oliefyret med en smeltesikringsventil. 4) Sugerør, som fremføres overjordisk og som ikke er indstøbt, skal være forsvarligt understøttet med rørbærere. Olieafluftere, filtre og lignende komponenter skal være forsvarligt fastmonteret. 5) Påfyldningsrør og udluftningsrør skal være fremført med fald mod tanken, afsluttet med henholdsvis aflåseligt standardpåfyldningsdæksel og standardudluftningshætte Følgende tanke under l må ikke tages i brug til opbevaring af olieprodukter: ( 32, stk. 1) 1) Tanke, der har været anvendt til opbevaring eller opsamling af andet end olieprodukter, eksempelvis husspildevand og ajle. 2) Tanke, der har været anvendt til opbevaring af olieprodukter, som kræver opvarmning for at kunne transporteres, og som skal anvendes til opbevaring af lettere olieprodukter. 3) Tanke, der er sløjfet Hvis virksomheden konstaterer eller får begrundet mistanke om, at anlægget eller pipelinen er utæt, skal kommunen straks underrettes. Desuden skal der straks træffes foranstaltninger, der kan bringe en eventuel udstrømning til ophør, f.eks. ved tømning af anlægget. ( 36, stk. 1) Såfremt der under påfyldning af et anlæg sker udstrømning af olieprodukter, herunder spild, der ikke umiddelbart kan fjernes, skal virksomheden straks underrette kommunen. ( 36, stk. 2) Virksomheden skal sikre, at anlægget er i en sådan vedligeholdelsesstand, at der ikke foreligger en åbenbar, nærliggende risiko for, at der kan ske forurening af jord, grundvand eller overfladevand, herunder må der ikke forefindes væsentlige synlige tæringer af tank, rørsystem eller understøtningen af overjordiske tanke. ( 37) Reparation af en tank skal udføres af en særlig sagkyndig. Den udførende virksomhed skal udlevere dokumentation for det udførte arbejde til tankens ejer eller bruger. ( 38, stk. 2) Virksomheden skal opbevare et eksemplar af tankattesten, tillæg til tankattesten, udarbejdede tilstandsrapporter, attester vedrørende anodeskift samt dokumentation for udførte reparationer og ændringer. ( 39) Virksomheden skal sikre, at krav om vedligeholdelse, anvendelse m.v., som fremgår af tankattesten eller øvrige attester, overholdes. ( 40) Virksomhedens tanke skal sløjfes i henhold til de til enhver tid gældende sløjfningsterminer jf. Miljøstyrelsens bekendtgørelser. 44. Vaskepladsen og opsamlingsgraven skal være impermeable overfor de anvendte væsker og kemikalier. 45. Virksomhedens tankplads til motorbrændstof, placeret i lagerbygningens miljøområde, skal være impermeabel overfor motorbrændstoffet og forsynet med opkant, så indholdet af tanken kan rummes. Aftapningsanordninger/-pistoler til påfyldning af køretøjer og materiel skal være placeret inden for konturen af den impermeabel belægning. Tanken skal sikres mod påkørsel. MG 6

9 46. Befæstede og impermeable arealer skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Aktiviteter, der foregår på beskadigede impermeable arealer, skal ophøre og må først genoptages, når skaderne er udbedret. Direkte udledning af overfladevand 47. Overfladevand fra rene arealer kan tilledes Odense Fjord via sandfang og olieudskiller eller via tilsvarende sikring mod udledning af forurenet overfladevand. Kommunen afgør i tvivlstilfælde om et areal kan betegnes som rent. 48. Dokke kan opdeles i rene og ikke-rene arealer. Kommunen afgør i tvivlstilfælde om et areal kan betegnes som rent. 49. Ballastvand der ønskes udledt direkte til Odense Fjord skal forud for inddokning håndteres i overensstemmelse med retningslinjer fastsat af FN s International Maritime Organisation (IMO). 50. Der skal mindst 2 gange årligt under regnhændelse udtages prøver af vand, der udledes til Odense Fjord fra delte dokke (ren / ikke-ren) hvor der pågår overfladebehandling af skib. Prøverne skal udtages og analyseres af et akkrediteret laboratorium for de parametre der fremgår af nedenstående tabel. Analyseresultaterne skal straks sendes til Kerteminde Kommune. Såfremt der sker overskridelser af de i nedenstående tabel angivne kravværdier skal der udtages omprøve ved næste regnhændelse. I tilfælde af overskridelse af omprøven, gentagne eller 2 på hinanden følgende overskridelser ved primær prøve skal udledningstilladelse og renseprocedure revurderes. Stof Grænseværdi [ug/l] Bly Pb 28 Chrom Cr 5 Kobber Cu 14,5 Nikkel Ni 41,5 Zink Zn 430 Mineralsk Olie 20 mg/l 51. Vilkår 50 skal revurderes senest 4 år efter første analyse er modtaget af Kerteminde Kommune. Egenkontrol 52. Der skal føres driftsjournal over aktiviteterne i dokkerne. Driftsjournalen skal som minimum indeholde: Dato og tidspunkt for ind- og uddokning af alle skibe. Afrensning, for hvert skib: Dato, start- og sluttidspunkt, sted, afrensemetode, forbrug af afrensemiddel samt hvilken type overfladebehandling, der afrenses. Maling, for hvert skib: Dato, start- og sluttidspunkt, sted, påføringsmetodemetode, forbrug af maling, samt hvilken type maling/fortynder, der anvendes. Type og placering af eventuel afdækning. 53. Driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre eller har medført væsentlige gener i omgivelserne eller kan indebære fare herfor skal føres i journal. 54. Senest 14 dage efter driftsforstyrrelser eller uheld skal virksomheden fremsende en redegørelse til kommunen. Af redegørelsen skal fremgå årsagen til driftsforstyrrelsen eller uheldet, samt hvilke tiltag virksomheden har iværksat eller iværksætter for at undgå lignende hændelser i fremtiden. MG 7

10 55. Virksomheden skal hvert år beregne den faktiske emission af organiske opløsningsmidler, referenceemissionen (R) og målemissionen (M). Resultatet skal meddeles til kommunen, f.eks. i forbindelse med indsendelse af grønt regnskab. Ophør af drift 56. Virksomheden skal ved ophør af drift træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. Foranstaltningerne skal drøftes med og accepteres af kommunen. Generelle forhold Om godkendelsen Denne godkendelse er meddelt på baggrund af virksomhedens ansøgning og de øvrige oplysninger, der er fremkommet via virksomhedens rådgivere. Virksomheden skal derfor være indrettet og drives som beskrevet i ansøgningen samt i overensstemmelse med de meddelte vilkår. Såfremt vilkårene stiller krav til indretningen eller driften, der er anderledes end det ansøgte, skal vilkårene følges. Underleverandører Godkendelsens vilkår gælder også for eventuelle underleverandører virksomheden måtte anvende indenfor virksomhedens areal. Det er FAYARD A/S ansvar at underleverandører er bekendt med og overholder godkendelsens vilkår. Miljøbeskyttelseslovens 71 Virksomheden skal, jævnfør Miljøbeskyttelseslovens 71, straks underrette kommunen ved eventuelle driftsforstyrrelser eller uheld, som medfører væsentlig forurening eller fare herfor. Udenfor normal kontortid kan Miljøvagten kontaktes via 112. Affald Affald skal sorteres og bortskaffes i henhold til det til enhver tid gældende affaldsregulativ for Kerteminde Kommune med mindre andet er godkendt. Spildevand Lindø Industripark er ansvarlige for bortskaffelse af spildevand fra virksomheder beliggende på Industriparkens arealer. Lindø Industripark sikrer, at Industriparken har de fornødne spildevandstilladelser inden tilslutning af nye virksomheder til deres kloaknet. De godkendte aktiviteter må ikke tages i brug før end der er meddelt spildevandstilladelse hertil. Flytning af jord Arealet, hvor virksomheden placeres, er kortlagt på vidensniveau 1, jævnfør lovbekendtgørelsen nr. 282 af 22. marts 2007 om forurenet jord (jordforureningsloven). Flytning af jord væk fra arealet skal anmeldes til kommunen, jævnfør bekendtgørelse nr.1479 af 12. december 2007 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord. Regler for anmeldelse af jordflytning fremgår af Kerteminde Kommunes regulativ for jordflytning. Ændringer og udvidelser Virksomhedens bygninger og drift må ikke udvides eller ændres i forhold til det ansøgte på en måde, der indebærer forøget eller anden forurening, før dette er blevet vurderet af kommunen og om nødvendigt godkendt i henhold til 33 i miljøbeskyttelsesloven. Såfremt virksomheden har planer om udvidelse eller ændringer bør kommunen kontaktes hurtigst muligt. MG 8

11 Klagevejledning Der kan klages over denne godkendelse til Miljøklagenævnet. Godkendelsen kan påklages af Den virksomhed, der er omfattet af godkendelsen. Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Andre myndigheder, jf. Miljøbeskyttelseslovens 98 Landsdækkende organisationer og foreninger, jf. Miljøbeskyttelseslovens 99 og 100, stk. 2 og 3. Lokale foreninger, der forinden har meddelt Kerteminde Kommune, at de ønsker klageret, jf. Miljøbeskyttelseslovens 100 stk. 1. Klagen skal være skriftlig og sendes til Kerteminde Kommune, Miljø- og Teknikforvaltningen, Hans Schacksvej 4, 5300 Kerteminde, så klagen senest er modtaget i kommunens ekspeditionstid den dag, hvor klagefristen udløber. Kommunen sender klagen videre til Miljøklagenævnet. Afgørelsen offentliggøres i dagspressen den 15. september Klagefristens udløb er den 13. oktober Efter klagefristens udløb får virksomheden skriftlig besked om indholdet af eventuelle klager. Søgsmål Ønskes godkendelsen, jf. Miljøbeskyttelseslovens 101 prøvet ved domstolene, skal sagen være anlagt senest 6 måneder efter, at miljøgodkendelsen er annonceret i dagspressen. Fristen for at anlægge søgsmål er således den 15. marts Kopi af denne godkendelse er sendt til: Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø ([email protected]) Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S ([email protected]) Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, DK-1620 København V ([email protected], [email protected]) Arbejdstilsynet, Postboks 1228, 0900 København C ([email protected]) Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV ([email protected]) Miljøcenter Odense, Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ ([email protected]) Odense Kommune, Flakhaven 2, 5000 Odense C ([email protected]) Nordfyns Kommune, Østergade 23, 5400 Bogense ([email protected]) Odense Staalskibsværft A/S, Lindøalleen 150, 5330 Munkebo, Produktionschef Morten Rohde ([email protected]) Odense Havn, Londongade 1, 5000 Odense C ([email protected]) MG 9

12 MG 10

13 KERTEMINDE KOMMUNE Miljøteknisk vurdering for FAYARD A/S Sagsbehandlere: Mikkel Aagaard Rasmussen Direkte: Frederik Møller Pedersen Direkte: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej Kerteminde

14 Indholdsfortegnelse MILJØTEKNISK VURDERING... 1 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE 1 LOVGRUNDLAG 1 SAGSAKTER 2 VIRKSOMHEDENS PLACERING OG ETABLERING 2 VIRKSOMHEDENS INDRETNING 2 VIRKSOMHEDENS DRIFT 3 VIRKSOMHEDENS FORURENING OG FORURENINGSBEGRÆNSENDE FORANSTALTNINGER 4 EGENKONTROL 17 ANDET 17 KONKLUSION 19 APPENDIKS 1 Virksomhedens ansøgning (Miljøteknisk beskrivelse ver. 009) BILAG BILAG 1 Oversigtstegning (TEGNING 1) BILAG 2 Bygningsoversigt (TEGNING 2) BILAG 3 Kloak og afløbsforhold for processpildevand (TEGNING 3) BILAG 4 Kloak og afløbsforhold for overfladevand (TEGNING 4) BILAG 5 Placering af afkast (TEGNING 5) BILAG 6 Støj- og vibrationskilder (TEGNING 6) BILAG 7 Indretning af affaldshåndtering (TEGNING 7) BILAG 8 Sammendrag fra støjrapport BILAG 9 Referencepunkter for støjberegning BILAG 10 OML-beregningsudskrift BILAG 11 Overfladebehandling i dokke BILAG 12 Håndtering af spildevand og overfladevand (Notat 8) BILAG 13 Afkasthøjder på gasoliefyrede anlæg, smedehal (Notat 9)

15 Miljøteknisk vurdering Den miljøtekniske vurdering er kommunens vurdering af det ansøgte projekt. Vurderingen danner grundlag for hvilke vilkår der stilles for virksomhedens miljøforhold. Ansøgning om miljøgodkendelse Virksomhedens ansøgning om miljøgodkendelse foreligger i form af miljøteknisk beskrivelse udarbejdet af virksomhedens rådgiver Grontmij Carl Bro. Ansøgningen er modtaget 3. juli 2009 og efterfølgende tilrettet flere gange af ansøger. Seneste version er gengivet i Appendiks 1. Lovgrundlag Virksomheden er omfattet af kapitel 5, 33 i lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006 om miljøbeskyttelse miljøbeskyttelsesloven. Ansøgningen er behandlet i henhold til bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed. Virksomheden er omfattet af listepunkt A204 Stålskibsværfter og flydedokke og ansøger skal derfor fremkomme med oplysninger i henhold til bekendtgørelsens bilag 4. Da virksomhedstypen er stjernemærket i bekendtgørelsen, har virksomheden udført en beregning af det samlede støjniveau i de mest støjbelastede punkter i naboområderne udført som Miljømåling ekstern støj efter Miljøstyrelsens gældende vejledninger om støj. Virksomheden har oplyst at indendørs aktiviteter i værkstederne er sammenlignelige med listepunkt A205 Virksomheder i øvrigt, der foretager forarbejdning af emner af jern, stål eller metaller med et hertil indrettet produktionsareal på m 2 eller derover. Der er derfor i godkendelsen taget udgangspunkt i standardvilkår for dette listepunkt. Vilkår for f.eks. affald og beskyttelse af jord og grundvand, er formuleret med udgangspunkt i standardvilkår for andre listepunkter. Endvidere er ansøgningen behandlet i henhold til bekendtgørelse nr af 12. december 2005 om overfladebehandling af skibe og bekendtgørelse nr. 350 af 29. maj 2002 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg VOC-bekendtgørelsen. Reguleringen af miljøpåvirkningen fra skibsværftsindustrien er særlig derved, at der lovgivningsmæssigt lægges op til at det kan accepteres at aktiviteten foretages i det fri, jf. bekendtgørelse om overfladebehandling af skibe. Dette skyldes at det ofte ikke er muligt at foretage overfladebehandlingen under indesluttede betingelser i kraft af emnernes (skibenes) størrelse. Betydningen af dette er at Miljøstyrelsens vejledninger om begrænsning af luftforurening ikke kan anvendes i reguleringen af virksomheden, idet vejledningerne ikke omfatter diffuse kilder. Heri ligger en accept af en potentielt relativt større miljøpåvirkning fra skibsværfter end fra anden industri. Virksomhedens miljøforhold for udendørs aktiviteter reguleres i stedet ved vilkår for indretning og drift af virksomheden. Emissioner fra punktafkast reguleres i henhold til gældende vejledninger for begrænsning af luftforurening. Virksomheden er omfattet af bilag 2 punkt 4g i bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Det betyder at der skal udføres en screening for, om anlæg og drift af virksomheden kan medføre krav om at der skal udarbejdes VVM-redegørelse. Kerteminde Kommune har på baggrund af screeningen afgjort at anlægget og driften af virksomheden ikke medføre krav om at der skal udarbejdes VVM-redegørelse. Afgørelsen er offentliggjort i Kerteminde Ugeavis den 21. juli 2009 samt på kommunens hjemmeside. Der er ikke modtaget klager over afgørelsen indenfor klagefristen. Tilladelse til afledning af spildevand er ikke omfattet af kapitel 5 godkendelsen, men udarbejdes og meddeles separat til Lindø Industripark, der står for driften af områdets kloaknet. MV 1

16 Sagsakter Oplysninger om virksomhedens miljøforhold er beskrevet og fremsendt af virksomhedens rådgiver Grontmij Carl Bro, i det efterfølgende betegnet gmcb. Kerteminde Kommunes sagsnummer : Referater af projektmøder den 8/6, 15/6, 22/6, 29/6, 6/7, 27/7, 10/8, 20/8, 2/9 og 7/ Notat om regulering af diffuse emissioner (notat 1) af 18/ (gmcb) Notat om vurdering af opløsningsmidler (notat 5) af 19/ (gmcb) Støjberegning og kort over støjudbredelse af 22/ (gmcb) Notat om haloverbygning (notat 3) af 28/ (gmcb) Miljøteknisk beskrivelse version 003 af 3/ (= virksomhedens ansøgning om miljøgodkendelse) Miljøteknisk beskrivelse version 004 af 10/ Notat om OML-beregningsudskrift (notat 6), modtaget 13/ (gmcb) Tegning 6 modtaget 13/ (gmcb) Supplerende oplysninger modtaget 17/ (gmcb) Teknisk Rapport T af 21/7 2009, Miljømåling ekstern støj (gmcb) Arbejdsinstruks for dokning af 8/ (FAYARD A/S) Oplysninger givet på møde med virksomheden den 27/ Mail af 28. juli 2009 vedr. støj fra blæserensning over dokkant (gmcb) Notat om opdeling af overflade- og spildevand (notat 8) af 3/ (gmbc) Tegning modtaget 4/ (gmcb) Miljøteknisk beskrivelse version 009 af 9/ (gmcb) (= Appendiks 1) Tegning 2 5 modtaget 9/ (gmcb) Notat om beregning af afkasthøjder fra gasoliefyr på smedehal, modtaget 9/ (gmcb) Herudover er anvendt: Diverse vejledninger fra Miljøstyrelsen Vejle Amts miljøgodkendelse af Fredericia Skibsværft A/S af 12. august Kerteminde Kommunes VVM-screening af FAYARD A/S på Odense Staalskibsværft (sagsnr ) Virksomhedens placering og etablering Virksomhedens placeres i område 4.E.2 i Kommuneplan 09 for Kerteminde Kommune. Området er udlagt til regionalt erhvervsområde til fremstillings-, lager- eller værkstedsvirksomhed samt administration. Området er ikke lokalplanlagt. Det er kommunens vurdering, at virksomhedens kan etableres indenfor kommuneplanens rammer. Områdets faktiske anvendelse er i dag maritim tung industri. Såfremt der kommer anden virksomhed til området, der ikke svarer til den nuværende aktivitet, vil det kræve udarbejdelse af en lokalplan for området. Lokalplanen skal i henhold til Planlovens 15 a indeholde vilkår om, at virksomheden skal indrettes på en sådan måde, at dens etablering ikke påfører eksisterende virksomheder skrappere støjkrav end hvad der er gældende på tidspunktet. Afstanden til nærmeste bolig er godt 500 m og virksomhedens aktiviteter skærmes i nogen grad i forhold til boligområderne af de eksisterende bygninger på Odense Staalskibsværft A/S. Virksomhedens påvirkning af miljøet i forhold til planlovgivningen er vurderet ved en VVM-screening i henhold til VVM-bekendtgørelsen. Kerteminde Kommune har afgjort at virksomhedens virkning på miljøet i planmæssig sammenhæng vil være uvæsentlig i forhold til den hidtidige påvirkning. Virksomhedens indretning Jf. bekendtgørelse om overfladebehandling af skibe, skal der foretages nødvendig afskærmning i forbindelse med overfladebehandling af skibe i dokker. Da virksomheden afleder betydelige mængder organiske op- MV 2

17 løsningsmidler og støv til omgivelserne har kommunen foretaget en vurdering af mulighederne for at indeslutte aktiviteterne i dokkerne. Som grundlag for kommunens vurdering har gmcb fremsendt notat af 28/6 2009, der beskriver de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af at etablere en samlet overdækning af dokkerne I, II og IV. Af notatet fremgår at: Der skal etableres betydelig ventilation af hallerne, da overdækning af dokkerne ellers vil medføre et arbejdsmiljømæssigt problem. Ventilationen vil have et stort energiforbrug. Koncentrationen af opløsningsmidler i afkastluften vil være så lav, at rensning ikke umiddelbart er mulig med almindelig kendte tekniker. Overdækningen vil hindre tilgængeligheden omkring de skibe der arbejdes på. Der vil skulle etableres nye kraner som erstatning for de eksisterende, der ikke kan anvendes pga. hal-konstruktionens søjler. Etableringsomkostningerne for hallen er ved beregning anslået til ca. 500 mio. Dkk. Hertil kommer årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Virksomheden oplyser endvidere, at en stor del af støvet fra blæserensning af skibene er tungt og vil nedfældes i nærområdet i og omkring dokkerne. En overdækning vurderes derfor ikke at have væsentlig indflydelse på spredningen af støvet. Virksomheden har oplyst i ansøgningen at tør blæserensning vil blive udfaset til fordel for hydroblæsning. Kommunen vurderer at der ville kunne opnås en bedre spredning af opløsningsmidler fra sprøjtemaling ved etablering af overdækning af dokkerne, men at det ikke vil være realistisk at reducere den emitterede mængde opløsningsmiddel. Det vil være muligt at etablere rensning for malingstøv, men muligheden for reduktionen af støv fra overfladeafrensning vurderes at være minimal og på sigt overflødig, da tør blæserensning udfases. Driften af hallen vil medføre et betydeligt energiforbrug, der blandt andet giver anledning til udledning af CO 2. Sammenlagt med de øvrige driftsmæssige ulemper vurderes den miljømæssige gevinst ved overdækningen at være minimal eller endog negativ pga. energiforbruget til ventilation. Ud fra en betragtning om mest miljø for pengene er det derfor kommunens vurdering at den miljømæssige gevinst ikke står mål med etableringsog driftsomkostningerne til overdækning af dokkerne. Der stilles derfor ikke vilkår om at dokkerne skal overdækkes. Det accepteres herved samtidig, at virksomhedens aktiviteter ikke kan foregå under indesluttede betingelser, som defineret i VOC-bekendtgørelsen. Virksomheden vil ud over at udnytte eksisterende bygninger på det lejede areal opføre en smedehal. Smedehallen flyttes med fra virksomhedens nuværende placering i Fredericia. Kommunen har set hallen og vurderer, at den ikke vil skille sig ud blandt de øvrige bygninger på arealet. Etableringen af hallen vurderes ikke at have nogen miljømæssige konsekvenser så længe hallen indrettes og drives i henhold til vilkårene i denne godkendelse. Virksomhedens drift Virksomheden oplyser at de første reparationsaktiviteter påbegyndes primo Der vil, afhængigt af den aktuelle ordresituation, ikke være produktion i alle dokker fra start. Kommunen har forstået at dokkerne II og IV tages i brug fra start. Dok I tages evt. først i brug senere. Jævnfør godkendelsesbekendtgørelsens 16 skal godkendelsen normalt være udnyttet inden 2 år fra godkendelsens meddelelse, da den ellers bortfalder. Dog kan det, jf. 16 stk. 2, accepteres at planlagte udvidelser udnyttes indenfor 5 år fra dato for godkendelsen. Kommunen vurderer, at den løbende ibrugtagning af arealerne kan betegnes som planlagte udvidelser. Det vurderes således at bekendtgørelsens krav kan opfyldes såfremt virksomheden inden 2 år har påbegyndt drift af virksomheden på lokaliteten. De arealer og/eller funktioner, der er omfattet af godkendelsen, men som ikke er taget i brug senest 5 år efter dato for godkendelsen, vil kræve fornyet vurdering. MV 3

18 Dele af virksomheden kan være i drift døgnet rundt samt i weekender. Dette kan accepteres, forudsat at vilkår for virksomhedens miljøforhold i øvrigt er overholdt. Det er oplyst at tør blæserensning af udvendige overflader udfases til fordel for hydroblæsning. Udfasningen sker løbende, som teknikken færdigudvikles, og vil være endelig gennemført i Da virksomheden har oplyst at teknikken til hydroblæsning endnu ikke er velegnet i alle situationer, og at teknikken fortsat udvikles vurderer kommunen at det kan accepteres at hydroblæsning ikke anvendes fra virksomhedens start. Det er imidlertid en væsentlig forudsætning i VVM-vurderingen og i vurdering af virksomhedens indretning og drift i det hele taget, at tør blæserensning udfases. Der bør derfor stilles vilkår om, at tør blæserensning på udendørs overflader skal ophøre senest 31/ Viser dette sig ikke teknisk muligt skal der foretages en fornyet vurdering af miljøpåvirkningerne ved overfladeafrensning i det fri. Tør blæserensning kan fortsat anvendes under indesluttede forhold med kontrolleret afledning af afkastluften. Vilkår for virksomheden drift i øvrigt fremkommer ved vurdering af forureningen og forureningsbegrænsende foranstaltninger for virksomheden, jf. nedenstående. Virksomhedens forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening Virksomheden oplyser om følgende kilder til luftforurening: Flammeskæring (partikler og røggasser) Slibning (partikler) Svejsning (partikler og røggasser) Isolatørværksted (partikler) Afkast fra rensemaskine til motordele (oliedestillat) Blæserensning (partikler) Maling (organiske opløsningsmidler og aerosoler(partikler)) Endvidere oplyser virksomheden at der foretages bore- og drejearbejde, hvorfra der er afkast, og er der forefindes kaloriferer i visse af de bygninger, virksomheden råder over. I reguleringen af virksomhedens emissioner til luften er der differentieret mellem forurening fra indesluttede aktiviteter (værkstedsbygningen) og aktiviteter i det fri (dokområde). Emissioner fra værkstedsbygningen er vurderet med udgangspunkt i standardvilkår for virksomhedstypen A205. Emissioner fra aktiviteter i dokområdet er reguleret ved vilkår for indretning og drift, da diffuse emissioner, som nævnt ikke reguleres via luftvejledningen. Immissionsgrænseværdierne i B-værdivejledningen er anvendt til at vurdere virksomhedens bidrag i boligområderne. De enkelte emissionstyper er vurderet nedenfor. Uanset de vilkår, der ifølge vurderingen bør stilles for virksomheden, gælder det generelt at virksomheden ikke må medføre væsentlige støvgener uden for eget området. Kommunen vurderer hvad der er væsentligt og kan derfor udover godkendelsens vilkår påbyde virksomheden at nedbringe støvudviklingen eller bringe en støvende aktivitet til ophør. Flammeskæring Virksomheden oplyser at flammeskæring sker lejlighedsvist i dokkerne, når emner skal tilpasses og udføres i gennemsnit maksimalt 1 time om dagen. Kommunen vurdere ikke at flammeskæring af dette omfang bør medføre krav om filter iht. standardvilkårene. Flammeskæring i det fri vurderes ikke at være en væsentlig kilde til gener ved de nærmeste boliger eller i habitatområdet. MV 4

19 Slibning Virksomheden oplyser at slibning sker lejlighedsvist i dokkerne, når emner skal tilpasses samt i forbindelse med svejsning og udføres i gennemsnit mindre end 1 time om dagen. Slibestøv fra værkstedsbygningen påtænkes afledt via filter for svejserøg. For afkast fra slibning foreskriver standardvilkårene en emissionsgrænseværdi på 5 mg/nm 3 for totalstøv. Dette bør gælde for alle afkast fra værkstedsbygningen, der emittere slibestøv og vurderes at være overholdt, når afledningen sker via filter for svejserøg. Der stilles ikke vilkår om indretning af målesteder på afkastene fra slibning. Det skyldes, at den potentielle miljømæssige gevinst ved kontrolmålinger af slibestøv vurderes at være lille i forhold til virksomhedens samlede støvpotentiale. Slibning i det fri vurderes ikke at være en væsentlig kilde til gener ved de nærmeste boliger eller i habitatområdet. Bore- og drejearbejde Bore- og drejearbejde forgår kun indendørs. Det er oplyst, at der anvendes mineralsk køle-smøremiddel. Vilkår i bekendtgørelsen om standardvilkår, om emissionsgrænseværdier for olietågeemissioner på 1 mg/nm 3 bør stilles for virksomheden. Der stilles ikke vilkår om indretning af målesteder til kontrolmåling, da omfanget af bore- og drejearbejde ikke vurderes at være væsentligt. Svejsning Virksomheden oplyser, at der er mere end 8 indendørs svejsesteder og at der svejses mere end 2000 timer per år. Jævnfør standardvilkårene (og Miljøstyrelsens vejledning nr. 13/1997 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder, der udsender svejserøg) skal der etableres filter, der kan tilbageholde mindst 99 % af svejserøgen. Afkastene skal føres mindst 1 meter over tag, på det sted hvor afkastet er placeret. Svejserøgsvejledningen omfatter ikke udendørs svejsning. Det vurderes ikke at være teknisk muligt at etablere effektive renseforanstaltninger for svejsning i det fri. Isolatørværksted Virksomheden oplyser at isolering sker med kapper af glasuld eller opskummet polyurethan, som i nogle tilfælde beklædes med stålkappe. Kapperne leveres fra leverandør i længder, der tilpasses de enkelte opgaver. Tilpasning sker ved tilskæring med båndsav, klinger eller håndværktøj. I forbindelse med tilpasningen er der mindre støvdannelse, der bortledes via procesudsug. Ventilationsluften påtænkes afledt gennem svejseafkast. Kommunen vurderer at afsug fra processen bør afledes via filter. Afledning via svejserøgsudsugningen vurderes at være effektivt til rensning af afkastluften. Generelt for filtersatte afkast Standardvilkårene for indretning og drift af filtre indsættes som vilkår for virksomheden. Vilkår for afkast fra slibning, bore- og drejearbejde og svejsning er rammevilkår, indenfor hvilke virksomheden kan etablere et vilkårligt antal afkast. Der kan etableres nye afkast i overensstemmelse med vilkårene, uden at kommunen skal foretage en forudgående vurdering. Kommunen skal dog underrettes om etablering af nye afkast og på anmodning forelægges behørig dokumentation for filtereffektiviteten. Afkast fra rensemaskine til motordele Virksomheden oplyser at der anvendes motorrens baseret på oliedestillat. Væsken recirkuleres og genbruges i rensemaskinen. Der er ikke afløb fra maskinen. Fra rensemaskinen er der procesudsug, som er i drift, når maskinen anvendes. MV 5

20 Kommunen vurderer at emissionen fra afkastet ikke bør give anledning til gener i omgivelserne. Der stilles vilkår om at afkastet skal være opadrettet og ført minimum 1 m over tag på det sted, hvor afkastet er placeret. Energianlæg En del af de bygninger virksomheden råder over opvarmes med kraftvarme fra centralt naturgasfyret anlæg hos Odense Staalskibsværft A/S. Emissionerne herfra er reguleret i miljøgodkendelse af Odense Staalskibsværft A/S. Herudover anvendes et antal kaloriferer til opvarmning af værksteds- og kontorbygning. Der bør stilles vilkår om at disse anlæg skal kunne overholde Luftvejledingens vejledende grænseværdier for NO x og CO. Undtaget fra naturgasopvarmning er smedehalen, hvor eksisterende gasoliebaseret opvarmning medflyttes. Der er to anlæg hver med en indfyret effekt på 350 kw. Der bør stilles vilkår om at disse anlæg skal kunne overholde Luftvejledningens vejledende grænseværdier for NOx og CO. Virksomheden har redegjort for at emissionen af NO 2 er dimensionsgivende for afkasthøjden fra gasoliefyrene. Jævnfør virksomhedens beregninger kan den vejledende B-værdi for NO 2 på 0,125 mg/m 3 overholdes med den påtænkte afkasthøjde på ca. 18 m se bilag 13. Der bør stilles vilkår om at B-værdien på 0,125 mg/m 3 skal overholdes. Blæserensning Blæserensning foretages fortrinsvist i det fri, men i enkelte tilfælde også under indesluttede forhold, f.eks. inde i tanke. Blæserensning udføres fortrinsvist som tør fristråleblæsning, der er den almindeligt accepterede teknik til formålet. Virksomheden har oplyst, at der ikke længere anvendes slyngrensning. Kommunen har forstået, at blæserensning under indesluttede forhold ikke kan erstattes af hydroblæsning. For at nedbringe støvemissionen bør der stilles vilkår om, at i det omfang der etableres udsugning, skal afkastet forsynes med filter, så emissionsgrænseværdien på 1 mg/nm 3, som er anvendt som grundlag for OML-beregningerne, overholdes. Virksomheden har dog oplyst, at det er yderst sjældent, at der etableres udsugning. Typisk forsynes arbejdesområdet med friskluftforsyning. En mindre mængde støv vil derfor fortrænges via diverse åbninger som diffust støv, mens størstedelen af støvet vil tilbageholdes i det indesluttede rum. Støv fra tør blæserensning i det fri er traditionelt et af de væsentligste miljøproblemer ved skibsværftsindustrien. Vurdering af miljøbelastningen fra tør blæserensning fra FAYARD A/S er udført i lyset af, at virksomheden oplyser, at aktiviteten helt erstattes af hydroblæsning fra Ved hydroblæsning forventes støvgenerne elimineret eller kraftigt reduceret. Reguleringen af virksomheden i overgangsperioden, hvor der fortsat anvendes tør fristråleblæsning, skal sikre omgivelserne acceptable betingelser, men omvendt ikke påføre virksomheden vilkår som kræver investeringer, der ved overgang til hydroblæsning vil være nytteløse. Da der først forventes fuld produktion fra primo 2011 vil perioden, hvor der kan være maksimale støvgener, maksimalt være ca. 3 år. I denne periode vurderer kommunen at støvbelastningen bør kunne reduceres til et acceptabelt niveau ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af virksomhedens drift. Jævnfør Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1991 om overfladebehandling af skibe yder dokker i sig selv en god beskyttelse mod spredning af støvet. Der vurderes derfor at være afgørende forskel på støvbelastningen ved arbejde i og udenfor dok. Der bør derfor i vilkårene skelnes mellem aktiviteter i dok og aktiviteter ved kaj. Overfladeafrensning ved kaj Jævnfør VVM-screeningen af virksomheden er Odense Fjord, der grænser op til virksomheden, sårbar overfor det støv, virksomheden udsender. Fjordens tilstand lever ikke op til miljøkvalitetsmålsætningen i Fyns Amts Regionplan Blandt andet er tilstedeværelsen af miljøfremmede stoffer for høj. Det er derfor en forudsætning i VVM-screeningen, at FAYARD A/S ikke tilfører Fjorden en merbelastning med miljøfremmede stoffer, der sandsynligvis vil være at finde i den afrensede maling fra de behandlede skibe. Kommunen MV 6

21 vurderer, at der ikke må fortages nogen form for overfladebehandling ved kaj, der kan medføre påvirkning af Fjorden. Med baggrund heri vurderer kommunen at der bør stilles vilkår om, at der ikke må foretages blæserensning i det fri på skibe ved kaj, da det vurderes at der ikke i tilstrækkelig grad kan dæmmes op for forureningen af Fjorden. Tør blæserensning i indesluttede rum med kontrolleret afledning af udsugningsluften kan accepteres. Overfladeafrensning i dok Dokkerne beskytter i nogen grad og i nogle driftssituationer mod spredning af støv fra tør blæserensning, men da aktiviteten udføres i det fri vil der også i nogle situationer være mulighed for at støvet kan spredes til omgivelserne. Dette gælder især når der udføres blæserensning over dokkant. Virksomheden oplyser, at produktet Aludur (Al-silikat) anvendes til tør blæsning. Jævnfør virksomhedens oplysninger og virksomhedens eksisterende godkendelse i Fredericia er Aludur et tungt materiale, der indeholder relativt lidt respirabelt støv i forhold til tilsvarende blæsemidler. Spredningen af selve blæsemidlet vil derfor være begrænset, idet støvet falder til jorden i det nære lokalområde. Idet oplysningerne er relateret til et specifikt blæserensningsmiddel bør der i lighed med i virksomhedens eksisterende godkendelse stilles vilkår om at der ikke må skiftes til en anden type blæserensningsmiddel uden kommunens accept. Spredningen af støvet i omgivelserne vurderes at afhænge af vindstyrke og retning, hvor højt over dokkant, blæserensningen udføres, samt placering og udformning af eventuel afskærmning. Miljøgodkendelsen skal regulere virksomhedens indretning og drift, så væsentlige gener fra spredning af støvet udenfor virksomhedens område undgås. Der bør derfor stilles vilkår om at virksomhedens drift ikke må give anledning til væsentlig støvpåvirkning udenfor virksomhedens areal og at væsentligheden af støvforureningen vurderes af miljømyndigheden. Den væsentligste gene fra støvet vurderes at opstå når støvet nedfældes og giver anledning til synlig misfarvning af overflader. I dansk miljølovgivning findes ikke grænseværdier for diffust støvnedfald i omgivelserne, så vurderingen af om virksomheden giver anledning til væsentlig støvforurening vil tage udgangspunkt i en visuel bedømmelse. Kan der på baggrund heraf ikke opnås enighed om væsentligheden af en eventuel støvforurening har kommunen dog mulighed for at forlange at virksomheden gennemfører målinger af støvnedfaldet. Resultatet af målingerne vurderes i forhold til grænseværdier i andre lande, som reference herfor kan bl.a. Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 879 fra 2003 anvendes. De mest følsomme områder for en eventuel støvforurening vurderes at være boligområderne i Munkebo by samt Odense Fjord. Blæserensning vurderes under rolige vindforhold ikke at give anledning til synligt støvnedfald i boligområderne, da afstanden til boligerne er på m fra virksomheden. Jævnfør bekendtgørelsen om overfladebehandling af skibe skønnes det ved afstande på mere end 500 m til steder, hvor mennesker opholder sig eller jævnligt færdes, ikke at være nødvendigt at træffe særlige forholdsregler for at undgå væsentlige støvgener fra blæserensning. Med henblik på at sikre Odense Fjord mod forurening med støv har virksomheden foreslået at der defineres en zone på 25 m fra dokport, indenfor hvilken der ikke tørblæserenses over dokkant. Kommunen vurderer, at en væsentlig ulempe herved er at der ikke tages hensyn til vejrforhold og i hvilken højde over dokkant, der blæserenses. Kommunen har alternativt foreslået at der altid etableres afskærmning i retning af Odense Fjord når der blæserenses over dokkant. Dette vurderer virksomheden vil være en teknisk og driftsmæssigt stor ulempe og i visse situationer helt unødvendigt. Virksomheden har derfor foreslået at overfladebehandlingen i dokkerne tilrettelægges i henhold til beskrivelsen i bilag 11, hvor vindretning og styrke samt arbejdsstedets højde over dokkant indgår i planlægningen af arbejdet. Der foreslås etableret et registreringssystem via DMI s historik med henblik på eftervisning af MV 7

22 vindforhold på tidspunktet for overfladebehandling. Forslaget bygger delvist på virksomhedens erfaringer fra dens nuværende placering i Fredericia. Kommunen kan ikke umiddelbart vurdere om det foreslåede i tilstrækkelig grad vil sikre mod forurening af Fjorden. Da der ikke foreligger et bedre alternativ er det imidlertid kommunens vurdering at virksomheden som udgangspunkt skal drives i henhold til beskrivelsen med henblik på at sikre overholdelse af godkendelsens vilkår for støv. Beskrivelsen i bilag 11 indsættes ikke som vilkår men tilrettes i nødvendigt omfang efter opstart af virksomheden. Efter at blæserensning er gennemført vurderes det at nedfældet støv vil kunne spredes via vinden. Der bør derfor stilles vilkår om opsamling af blæsemiddel og rengøring af kaj- og dokarealer umiddelbart efter, at blæserensningen af et skib er afsluttet. Kan blæsemiddel og malingrester ikke fjernes umiddelbart efter, at blæserensningen af et skib er afsluttet, skal støvet holdes fugtigt, så støvflugt undgås. Sprøjtemaling Sprøjtemaling giver anledning til emission af partikler (aerosoler) og organiske opløsningsmidler. Der er oplyst et samlet malingforbrug per år på l hvoraf størstedelen påføres med sprøjte. Som beskrevet under afsnittet om støv fra blæserensning vægtes beskyttelsen af Odense Fjord højt i reguleringen af virksomheden. Godkendelsens vilkår skal sikre, at Fjorden ikke tilføres de miljøfremmede stoffer, der må formodes at være i malingen. Kommunen vurderer på den baggrund, at der bør være vilkår om, at der ikke må foretages udvendig sprøjtemaling af skib ved kaj, idet der herved er betydelig risiko for at malingstøv spredes over Fjorden. Udvendig maling må ske med rulle eller pensel. Det skal sikres, f.eks. ved afdækning eller lignende, at der ikke kan spildes maling i vandet. Partikler fra sprøjtemaling Ved sprøjtemaling i dokke gælder samme vurdering som anført ovenfor under overfladeafrensning i dok. Dvs. at tilrettelæggelsen af sprøjtemaling i dokkerne som udgangspunkt skal følge virksomhedens beskrivelse i bilag 11 med henblik på at overholde vilkår for støvpåvirkning i omgivelserne. Hvis sprøjtemaling foretages under helt tætte, indesluttede forhold kan sprøjtemalingen i princippet foretages overalt på virksomheden. Det dog en forudsætning, at eventuel udsugningsluft afledes via filter, der er i stand til at tilbageholde mindst 85 % af malingspartiklerne i afkastluften. Også her gælder det imidlertid at der ofte blot etableres frisklufttilførsel, hvilket kan give anledning til diffus emission af mindre mængder malingsstøv. Organiske opløsningsmidler fra sprøjtemaling Virksomheden emitterer ca kg organiske opløsningsmidler per år fra maling. Opløsningsmidlerne adskiller sig fra partiklerne derved at de ikke på samme måde nedfældes i omgivelserne indenfor en given afstand af kilden. Det er heller ikke muligt at etablere fysiske barrierer for spredningen af opløsningsmidlerne, med mindre der foretages en fuldstændig indkapsling af aktiviteterne. Det er i foregående afsnit vurderet at der ikke bør stilles vilkår om haloverbygning af dokkerne. Da opløsningsmidlerne ikke nedfældes i lokalområdet vurderes den direkte påvirkning af Fjorden fra opløsningsmidlerne at være begrænset og uden betydning. Jævnfør ansøgers oplysninger kan de anvendte opløsningsmidler alle på nær et betragtes som blandingsfortyndere i henhold til definitionen i Luftvejledningen. B-værdien for blandingsfortyndere er fastsat ud fra et lugtkriterium og siger derfor ikke direkte noget om produkternes farlighed. Selvom stofferne ville kunne lugtes i omgivelserne er der altså ikke nødvendigvis forbundet en sundhedsfare med tilstedeværelsen af stoffet. Der bør stilles vilkår om at virksomheden ikke må give anledning til væsentlige lugtgener udenfor eget område. Herved vurderes det at være sikret, at virksomhedens emission af organiske opløsningsmidler ikke udgør en sundhedsfare. MV 8

23 De organiske opløsningsmidler er imidlertid kraftige drivhusgasser og virksomheden bør derfor til stadighed arbejde for at påvirke kundernes valg af maling i retning af et reduceret indhold af organiske opløsningsmidler. Ligeledes bør virksomheden arbejde for at udfase maling af typen Safeguard Universal ES Comp. B, der indeholder opløsningsmidler tilhørende hovedgruppe I i Luftvejledningen. VOC-bekendtgørelsen Virksomheden er omfattet af aktivitetspunkt 8 i bilag 2A i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 350 af 29. maj 2002 om begrænsning af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-bekendtgørelsen). Som tidligere anført er det kommunens vurdering, at virksomheden ikke kan drives under forhold, der svarer til bekendtgørelsens definition af indesluttede betingelser. Virksomhedens samlede emission af organiske opløsningsmidler bliver derfor diffus og det giver derfor ingen mening at opstille en emissionsgrænseværdi i spildgassen. Der meddeles derfor dispensation efter bekendtgørelsens 14 fra kravene i bekendtgørelsens bilag 2A. Virksomheden oplyser, at den ikke har indflydelse på hvilke produkter, der vælges til overfladebehandling af skibene, idet dette bestemmes af skibets ejer. Dette anføres som begrundelse for at det af tekniske og økonomiske grunde ikke vil være muligt for virksomheden at gennemføre reduktionsprogrammet i bekendtgørelsens bilag 2B. Da valget af maling ikke påhviler virksomheden vurderer kommunen at det kan accepteres, at virksomheden ikke skal gennemføre reduktionsprogrammet som beskrevet i bekendtgørelsens bilag 2B. Kommunen vurderer dog, at der bør stilles vilkår om at virksomheden, i forbindelse med den årlige opgørelse af emissionen af organiske opløsningsmidler, skal udregne den faktiske referenceemission (R) og målemissionen (M) som beskrevet i bilag 2B, hvor: R = T x F T = Massen af tørstof, forbrugt pr år F = Faktor i tabel III, kolonne 4 (=1,5) og M = P x R P = Procentsats i tabel, kolonne 5 (=25 %) Den beregnede, årlige emission af organiske opløsningsmidler sammenholdes med, men skal ikke overholde, målemissionen. Den årlige opgørelse af emissionen af organiske opløsningsmidler skal beregnes som: Emission af flygtige organiske opløsningsmidler = I 1 O 6, hvor I 1 : O 6 : Mængden af organiske opløsningsmidler, eller mængden af organiske opløsningsmidler i de indkøbte kemiske produkter, der anvendes som input til processen inden for det tidsrum, hvor massebalancen beregnes (normalt 1 år). Organiske opløsningsmidler, som er indeholdt i indsamlet affald. Herudover skal kommunen stille vilkår om at der skal benyttes den bedste, tilgængelige teknik i anlægget. Dette vurderes at være opnået gennem vilkår for virksomhedens drift. OML-beregninger En OML-beregning anvendes til at fastlægge virksomhedens bidrag til koncentrationen af et givent stof i omgivelserne - immissionen. Den beregnede immission sammenlignes med den vejledende B-værdi for stoffet, der er den grænseværdi, virksomheden skal overholde. De vejledende B-værdier findes i B- værdivejledningen. MV 9

24 OML-beregninger og vejledende B-værdier relaterer sig til Luftvejledningen og dermed til punktkilder. Luftvejledningen kan ikke anvendes i forhold til virksomhedens diffuse kilder, der i stedet reguleres af bekendtgørelsen om overfladebehandling af skibe. Beregningerne er derfor kun orienterende hvad angår de diffuse kilder, mens bidrag fra punktkilderne skal overholde B-værdierne. Virksomheden har udført beregninger af immissionen af partikler og organiske opløsningsmidler. Virksomheden har redegjort for, at de organiske opløsningsmidler, med en enkelt undtagelse, kan betragtes som blandingsfortyndere. B-værdierne for støv under 10 µm, slibestøv i øvrigt og blandingsfortyndere er henholdsvis 0,08 mg/m 3, 0,01 mg/m 3 og 0,15 mg/m 3. Udgangspunktet for beregningen af immissionen skal, ifølge Luftvejledingen, være en kildestyrke svarende til den maksimale timeemission, dvs. middelværdien i den time, hvor emissionen af et givent stof er størst. OML-modellen beregner virksomhedens immissionsbidrag i en række punkter, placeret i koncentriske cirkler omkring nulpunktet i et brugervalgt koordinatsystem. Ethvert beregningsresultat er altså relateret til en afstand og en vinkelangivelse på cirklen omkring koordinatsystemets nulpunkt. På baggrund af videnskabelig rapport nr. 697/2008 fra DMU ( OML-spredningsberegninger på basis af 10 års meteorologi i relation til Luftvejledningen ) er det kommunens vurdering at OML-modellens resultater ikke kan tolkes skarpt på retninger, når modellen anvendes til vurdering af immissionen i et specifikt punkt. Ved vurdering af resultater fra beregningen er det derfor kommunens opfattelse at den maksimale immissionsværdi ved et givent punkt i en given afstand fra kilden udgøres af den maksimale beregnede immissionsværdi i afstanden fra kilden til punktet, uafhængigt af retningen. Den maksimale immissionsværdi er altså den højeste værdi langs cirkelperiferien i afstanden fra kilden til receptorpunktet. OML-beregninger for støv Der er medtaget støvbidrag fra mobile svejseanlæg, filtersatte afkast fra blæserensning og maleaktivitet. Maleaktivitet giver langt det største bidrag. Partikelemissionen fra malearbejde er beregnet ud fra den mængde maling, der påføres med sprøjte over dokkant. Maling, der påføres under dokkant, antages ikke at give et bidrag til partikelemissionen. Den anvendte mængde maling antager virksomheden påføres jævnt fordelt over 5000 driftstimer. Det er ikke kommunens opfattelse at der males 5000 af årets ca timer, men at de 5000 timer er mandetimer. Idet flere ansatte på samme tid kan være beskæftiget med malearbejde vurderes kildestyrken af malingstøv derfor kunne være betydeligt større end antaget i beregningerne. Modsat må det antages, at ikke alt støvet fra sprøjtemaling er respirabelt støv under 10 µm, som er den B- værdi virksomheden sammenligner beregningsresultatet med. Der vurderes således at være faktorer i beregningsgrundlaget, der kan trække immissionen af malingstøv væsentligt i begge retninger. Beregningen mht. malingstøv er af vejledende karakter og kommunen vil derfor ikke forlange dette dokumenteret nærmere. Den udførte beregning viser, i kommunens tolkning af resultaterne, et immissionsbidrag ved nærmeste bolig på 0,017 mg/m 3. Selvom den reelle kildestyrke sandsynligvis er højere end forudsat i beregningerne vurderes der at være stor sandsynlighed for at B-værdien på 0,08 mg/m 3 er overholdt ved boligen. Ved de fjernereliggende boliger er sandsynligheden for at B-værdien er overholdt større. I kommunens tolkning af resultaterne viser beregningerne at immissionsværdien i habitatområdet er 0,153 mg/m 3. Dette er mere end den vejledende B-værdi på 0,08 mg/m 3. I godkendelsen stilles vilkår, der begrænser påvirkningen i retning af habitatområdet. Hvis dette var medtaget i beregningen ville den beregnede B-værdi sandsynligvis være mindre. Den beregnede påvirkning vurderes derfor at være acceptabel. Emissionen af slibestøv fra punktafkast skal overholde B-værdien på 0,01 mg/m 3 for slibestøv i øvrigt. Kommunen vurderer på baggrund af den udførte beregning at B-værdien vil kunne overholdes. MV 10

25 Støv fra tør fristråleblæsning er ikke medtaget i beregningerne, idet virksomheden oplyser at det er svært at fastlægge en realistisk kildestyrke for tør fristråleblæsning. Da der er vilkår om at tør fristråleblæsning ophører fra udgangen af 2013, vurderer kommunen at det er acceptabelt at udelade denne kilde fra beregningerne. Dette betyder imidlertid, at der sandsynligvis accepteres en muligvis væsentlig overskridelse af B-værdien for støv under 10 µm indtil tør blæserensning er udfaset. OML-beregninger for opløsningsmidler Ligesom for malingstøv er emissionen af opløsningsmidler midlet over 5000 timer per år. Af samme årsag som anført under vurderingen af støv vurderer kommunen ikke at det er korrekt at midle over antallet af mandetimer, idet den maksimale timeemission kan være betydeligt større hvis flere medarbejdere er beskæftiget med sprøjtemaling samtidigt. Ud fra resultatet af beregningerne vurderer kommunen at immissionskoncentrationen ved nærmeste bolig er 0,37 mg/m 3. B-værdien for nye virksomheder, på 0,15 mg/m 3 er derfor overskredet. Tidligere skulle virksomhederne overholde en B-værdi for blandingsfortyndere på 0,3 mg/m 3, i forhold til hvilken overskridelsen er mindre. Som tidligere nævnt er B-værdien for blandingsfortyndere fastsat ud fra et lugtkriterium og en beregnet overskridelse, af den aktuelle størrelsesorden, vurderes derfor ikke at være sundhedsmæssigt problematisk, så længe virksomheden ikke giver anledning til lugtgener. Virksomhedstypen er ikke forpligtet til at overholde B-værdien for blandingsfortyndere fra diffuse kilder og kommunen vil ikke stille vilkår, der begrænser virksomhedens anvendelse af opløsningsmiddelholdig maling. Der bør dog stilles vilkår om, at forbruget af maling, samt den tid, hvor der sprøjtemales, registreres. Luftforurening i nærmiljøet Ovenstående vurdering af virksomhedens emissioner til luften vedrører den mulige belastning af boligområderne og Odense Fjord. Virksomheden skal overholde tilsvarende krav ved skel til øvrige virksomheder i Lindø Industripark, der grænser op til FAYARD A/S. Kommunen skal i princippet også regulere dette forhold, men har ikke forlangt påvirkningen i nærområdet dokumenteret. Da etableringen af FAYARD A/S sker på Industriparkens område, er det kommunens vurdering at afhjælpningen af eventuelle gener kan aftales mellem Industriparken og de enkelte virksomheder. Spildevand Virksomheder der etableres på Lindø Industriparks arealer tilsluttes Industriparkens eksisterende kloaknet. Det er Lindø Industriparks ansvar at sikre, at Industriparkens spildevandstilladelse til enhver tid kan indeholde tilslutningen af nye virksomheder. Dog skal godkendelsen, jf. godkendelsesbekendtgørelsen, indeholde vilkår for virksomhedens udledning af forurenende stoffer til havet. Virksomheden har fremsendt et forslag til hvornår der skelnes mellem spildevand, som ledes til rensningsanlæg og hvornår der er tale om rent vand som kan tillades udledt direkte til fjorden (notat 8). Forslaget fremgår af Bilag 12. Kommunen har følgende kommentarer til forslaget: Dokvand For havvand, der lukkes ind i dokkerne og efterfølgende tilbageføres til Fjorden, bør der stilles driftsvilkår, der sikre mod tilførsel af forurenende stoffer til Fjorden ved uddokning. Dokkerne skal rengøres effektivt inden der dokkes ud. Kommunen afgør i tvivlstilfælde om rengøringen er fyldestgørende. Kommunen skal have mulighed for at føre tilsyn med rengøringen af dokkerne før der foretages uddokning. Der bør derfor stilles vilkår om, at kommunen skal underrettes snarest muligt og minimum 24 timer før der foretages uddokning af skibe, hvor der er foretaget bundklargøring (= afrensning af gammel bundmaling og påføring af nyt malingslag) /overfladebehandling i øvrigt. Ved uddokning efter mindre reparationsarbejder, hvor dokbunden ikke har været kontamineret med blæsemidler, maling, olie eller lignende, behøver kommunen ikke underrettes før uddokning. Da virksomheden kan have mange årlige uddokninger med kort varsel skal der være et reelt behov for underretningen af kommunen, da den administrative byrde ved regulering af virksomheden ellers bliver unødig stor. Hvis kommunen efter en periode vurderer, at virksomhedens oprensning er på tilfredsstillende niveau bør vilkåret derfor tages op til revurdering. MV 11

26 Ballastvand Udledning af ballastvand fra skibe kan bevirke at uønskede organismer overføres mellem forskellige marineøkosystemer. Odense Fjord er med sin status som bl.a. habitatområde meget følsom overfor påvirkninger udefra og det skal derfor sikres, at der ikke ved udledningen af ballastvand tilføres Odense Fjord fremmede organismer eller uønskede kemiske stoffer. I februar 2004 vedtog FN s Internationale Maritime Organisation (IMO) den internationale konvention International Convention for the Control and Management of Ships Ballast Water and Sediments. Formålet med konventionen er at forhindre indføring og spredning af akvatiske invasive arter i områder, hvor de ikke findes naturligt. IMO konventionen indfører behandlingsstandarder i løbet af de kommende år. Indtil behandlingsstandarderne er fuldt indført kan udskiftning af ballastvand på åbent hav anvendes som en metode til begrænsning af påvirkningen fra invasive arter, der transporteres med skibets ballastvand. Men efter behandlingsstandardernes indførsel er udskiftning af ballastvand ikke længere tilladt. IMO konventionen fastsætter et sæt krav for behandlingsprocessen og for den udførte rensning af ballastvandet. Målet med kravene er at sikre, at mindst 99,9% af alle levende organismer i ballastvandet fjernes eller dræbes, før ballastvandet udledes. Hvis virksomheden ønsker at udlede ballastvandet direkte til Odense Fjord skal der fastsættes vilkår om, at ballastvandet håndteres i overensstemmelse med IMO s retningslinjer. Fartøjer der udelukkende sejler i danske farvande behøver ikke at udskifte eller rense ballastvandet. Rensning af ballstvand må ikke medføre, at Odense Fjord tilføres uønskede kemiske stoffer. Regnvand fra tage, flader, kørearealer og kajanlæg Overfladevand fra arealet udledes i dag via en lang række udløb direkte til Odense Fjord eller via Dræby afvandingskanal til Odense Fjord. Nogle udløb går via olieudskiller og sandfang mens andre er direkte udledninger uden nogen form for forrensning. Odense Staalskibsværft A/S har i december 1997 redegjort for denne opdeling og bl.a. redegjort for, at der for de arealer der afvandes direkte uden forrensning kun forekomme begrænset kørsel med fx Kamag-vogne, samt at der iværksættes intern instruks om afspærring af udløb i tilfælde af spild. Det er kommunens vurdering, at overflader i umiddelbar nærhed af støvende aktiviteter som minimum bør afvandes via sandfang og olieudskiller. Da dokkene kun er ca. 45 m brede, er det ikke muligt at arrangere arbejdet således, at der altid er minimum 25 meter fra dokkant til støvende arbejde over dokkant, hvorfor der altså er risiko for støvnedfald på arealerne omkring dokkene. Det er desuden kommunens vurdering, at det ikke længere er muligt at regulerer udledningen af eventuelt forurenet overfladevand via en intern driftsinstruks idet der nu kan forekomme flere virksomheder på arealet. Ligeledes er det sandsynligt, at der vil ske en vis forøgelse og ændring i kørslen på arealerne i forhold til Odense Staalskibsværft A/S s redegørelse fra Det er derfor kommunens vurdering at al overfladevand fra kørebanearealer som minimum bør udledes via sandfang og olieudskiller. Etableringen af sandfang og olieudskillere på direkte udledninger til Odense Fjord er i overensstemmelse med tidligere Munkebo Kommunes Spildevandsplan 2003 afsnit 5.12 opland 10. Regnvand fra dok Virksomheden ønsker mulighed for at kunne betragte en del af et dokareal som rent samtidig med at en anden del betragtes som beskidt pga. igangværende arbejde. Kerteminde kommune er overordnet set enige i, at denne opdeling bør være muligt, men finder samtidig at det er nødvendigt med en klar definition af hvornår et dokareal skal betragtes som beskidt samt hvilke foranstaltninger der skal tages for at sikre, at det øvrige areal kan betragtes som rent. Dokarealer skal altid betragtes som beskidte fra arbejdets opstart til afsluttet rengøring når der foretages udvendig overfladebehandling i form af højtryksspuling med eller uden tilsætning af blæsemiddel med henblik på fjernelse af gammel maling, sandblæsning med eller uden vandtilsætning, afrensning ved hydroblasting eller anden afrensning som medfører fjernelse af malingslag samt metallisering og sprøjtemaling. Virksomheden har foreslået følgende retningslinjer for udførelsen af afskæringen mellem rent og beskidt dokareal: I tilfælde, hvor kun dele af dokken bruges eller flere skibe er i samme dok, opdeles dokbunden i ren og ikke ren del ved hjælp af afskærende skot. Dette skot placeres [ ] mindst 25 meter fra skibsenden af MV 12

27 de(t) skib(e), hvor der foretages bundbehandling eller lignende nedfaldsproducerende arbejde. Hvis der er risiko for nedfald uden for afskæringen pga. store arbejdshøjder indstilles det nedfaldsproducerende arbejde indtil, der er en positiv vindkomposant fra Odense Fjord. Som det er tilfældet med sikring mod støvnedfald i følsomme områder, er der tale om retningslinjer for arbejdets udførelse baseret på virksomhedens erfaringer. Da der ikke foreligger et bedre alternativ er det imidlertid kommunens vurdering at virksomheden som udgangspunkt skal drives i henhold til beskrivelsen med henblik på at sikre overholdelse af godkendelsens vilkår. Det er kommunens vurdering at afvanding af rene dokarealer i lighed med overfladevand fra øvrige rene arealer bør udledes via sandfang og olieudskiller. Virksomheden har imidlertid foreslået, at der ikke stilles vilkår om sandfang og olieudskiller idet udledning af overfladevand fra dokke udføres ved pumpning. Virksomheden har dermed mulighed for at stoppe pumperne i tilfælde af spild eller anden forurening af det rene dokareal. Det er kommunens vurdering, at virksomhedens forslag effektivt sikrer med forurening i tilfælde af spild eller tydelig forurening mens sandfang og olieudskiller derudover ville sikre ved mindre forureninger fra tidligere anvendelser af arealerne. Da der stilles vilkår om effektiv rengøring af dokkerne bør dette dog ikke udgøre nogen væsentlig forureningsfare. Da hverken kommunen eller virksomheden har erfaring med opdeling i ren og beskidt dok er det kommunens vurdering, at der i en indkøringsperiode bør etableres overvågning af kvaliteten af det overfladevand der udledes mens der pågår overfladebehandling i dokken. En sådan overvågning kan samtidig indikere om der er behov for olieudskiller og sandfang. Overvågningen kan efter kommunens vurdering begrænses til et mindre antal årlige analyser af det udledte overfladevand (2-4). Der bør analyseres for en række repræsentative stoffer som fx tungmetaller og olie. Hvilke stoffer der skal analyseres for bør tage udgangspunkt i virksomhedens kommende redegørelse for spildevand. Alternativt kan der anvendes analyserække fra vejledning om overfladebehandling af skibe. Kerteminde Kommune vurderer, at idet udledningen udelukkende stammer fra arealer der forudsættes at være rene vil indholdet af forurenende stoffer være så lavt, at det vil være uden betydning for vandmiljøet, hvorfor der ikke fastsættes miljøkvalitetskrav efter Bekendtgørelse nr af 14/12/2006 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Grænseværdierne kan derfor fastsættes efter den tidligere bekendtgørelse 921/1996 med en initialfortynding på 5. Da analyserækken skal anvendes til vurdering af opdelingen i ren og beskidt dok, bør vilkåret kunne tages op til revurdering efter en nærmere fastsat årrække. Vand fra afrensning Ingen kommentarer Spildevand fra mandskabsbygninger, toiletter og kantine Ingen kommentarer Spildevand fra skibstanke Ingen kommentarer Støj og vibrationer Virksomhedens støjbidrag er vurderet i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr om ekstern støj fra virksomheder støjvejledningen. Virksomhedens væsentligste støjkilde er støj fra blæserensning af skibenes udvendige overflader. Når blæserensningen foregår under dokkant hindres udbredelsen af støjen væsentligt. Ved blæserensning over dokkant udbredes støjen friere selvom skibene vil skærme for støjen i nogle retninger. Virksomheden har oplyst at lydbilledet fra blæserensning er forholdsvist bredspektret hvid støj og uden hørbare toner og impulser. Ved beregning af støjbidraget fra virksomheden skal kildestyrken derfor ikke have tillæg for impulser eller toner. Virksomheden har ladet udarbejde en Miljømåling ekstern støj jævnfør støjvejledningen. Beregningen er vedlagt kort, der viser støjbidraget fra virksomheden i omgivelserne med intervaller af 5 db(a). Beregningen MV 13

28 er revideret flere gange. Beregningen, modtaget i forbindelse med supplerende oplysninger, den 10. juli 2009, vurderer kommunen giver det mest retvisende billede af virksomhedens maksimale støjbidrag, da det her er medtaget, at der udføres andre aktiviteter på virksomheden samtidig med blæserensning. Den miljøtekniske vurdering er baseret på teknisk rapport T fra gmcb. Støjrapporten viser, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser altid overholdes ved kolonihaverne, i de fjernere liggende boligområder i Munkebo by samt ved den fritliggende ejendom Boels Bro 1. I de nærmeste boligområder i Munkebo by overholdes de vejledende støjgrænser, når der ikke blæserenses over dokkant. Når der blæserenses over dokkant kan de vejledende grænseværdier i natperioden ikke overholdes ved Lillebo samt i særlige tilfælde ved Højvangen. Overskridelserne er af størrelsesorden ca. 1,8 db(a) ved Højvangen og ca. 5 db(a) ved Lillebo. Overskridelsen fremgår af alle af de beregninger kommunen har modtaget fra ansøger. Ansøger har oplyst, at de oplyste støjniveauer i støjrapporten for blæserensning over dokkant, er maksimalniveauer dvs. resultatet af blæserensning på det værst tænkelige sted. Der vil være situationer, hvor skibet vil skærme for støjudbredelsen og sikre overholdelse af de vejledende støjgrænser, selvom blæserensning foregår over dokkant i natperioden. Jævnfør den støjberegning, ansøger har fremsendt i forbindelse med supplerende oplysninger, den 10. juli 2009 er maksimalværdien i natperioden ved Lillebo er beregnet til 56,5 db(a). Den vejledende maksimalværdi for områdetypen er 55 db(a), så beregningen antyder en overskridelse på ca. 1,5 db(a). I den tekniske rapport T , der er mærket Miljømåling ekstern støj, er maksimalværdien beregnet til 52,7 db(a) så den vejledende maksimalværdi vurderes derfor at kunne overholdes. Jævnfør støjvejledningen bør de fastsatte grænseværdier for nye virksomheder kun undtagelsesvist være højere end de vejledende støjgrænser. Tillæg til de vejledende støjgrænser bør kun gives hvis det er dokumenteret overfor kommunen, at tungtvejende tekniske og økonomiske grunde taler for at det vil være nødvendigt at acceptere et højere støjbidrag. Jævnfør tillæg til støjvejledningen (Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1996) bør der lægges særlig vægt på at begrænse eller helt undgå tillæg i natperioden. Kommunen vurdere ikke at virksomheden har dokumenteret at det vil påføre virksomheden væsentlige økonomiske eller tekniske omkostninger, hvis der ikke udføres blæserensning over dokkant i aften- og natperioden. Virksomheden har dog oplyst, at det vil være en væsentlig konkurrencebegrænsning og økonomisk belastning. Da overskridelsen er ansøgt i natperioden, hvor Miljøstyrelsens vejledninger fraråder et tillæg, vurderer kommunen ikke at der er hjemmel til at meddele et permanent tillæg til de vejledende støjgrænser. Der stilles derfor vilkår med baggrund i de vejledende støjgrænser. Virksomheden har som alternativ søgt om at det ansøgte tillæg gøres tidsbegrænset indtil ultimo Som beskrevet erstattes tør blæserensning i det fri med hydroblæsning fra udgangen af Virksomheden forventer at støjbelastningen fra hydroblæsning er mindre end fra tør blæserensning, men dette kan endnu ikke dokumenteres, da udviklingen af teknikken fortsat pågår. Virksomheden vurderer, at teknikken vil kunne udvikles, så der fra udgangen af 2013 kan udføres (hydro)blæserensning i natperioden, uden at de vejledende støjgrænser overskrides. Er dette ikke tilfældet, vil virksomheden til den tid kunne tilrettelægge driften, så de vejledende grænseværdier under alle omstændigheder overholdes. Jævnfør Miljøstyrelsens vejledning nr om supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder kan kommunen accepterer, at støj fra eksisterende virksomheder nedbringes til de vejledende støjgrænseværdier over en årrække på 3 5 år. Det er en forudsætning, at der er foretaget en kortlægning af støjkilderne og at der foreligger en prioriteret handlingsplan for nedbringelse af støjen. Virksomheden er nyetableret på lokaliteten, men der er tale om etablering i eksisterende faciliteter og med eksisterende udstyr, som medbringes fra den tidligere placering i Fredericia. Virksomheden har derfor kun begrænset mulighed for at påvirke støjniveauet gennem hensigtsmæssig indretning af virksomheden og nyindkøb af udstyr. MV 14

29 I forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse har virksomheden foretaget en kortlægning af støjkilderne på virksomheden. Herved er det fundet, at den betydeligste støjkilde er tør blæserensning. Virksomheden arbejder nu aktivt for at udvikle teknologien så støjniveauet reduceres. Indtil da er tør blæserensning, kommunen bekendt, den eneste anvendelige teknik til afrensning af skibene. På baggrund af ovenstående vurderer kommunen at det ansøgte tillæg på 2 5 db(a) i natperioden kan accepteres indtil senest 31/12/2013. Der lægges i vurderingen vægt på, at det kun vil være nødvendigt at udnytte tillægget i få ekstreme situationer. Da virksomheden starter produktion primo 2011 er der således i praksis en periode på 3 år til at udvikle teknologien til hydroblæsning eller alternativt tilrettelægge arbejdet så de vejledende støjgrænseværdier kan overholdes. Overskridelsen må maksimalt forekomme 40 gange per år og arbejdet skal tilrettelægges så overskridelsen om muligt undgås og tidsbegrænses mest muligt. Senest samtidig med at de vejledende støjgrænseværdier skal overholde, dvs. senest 31/12/2013, skal virksomheden dokumentere overfor kommunen, at de vejledende støjgrænseværdier kan overholdes. Virksomhedens støjbidrag ved skel til virksomheder i kommuneplanens erhvervsområder 4.E.1 og 4.E.3 er ikke vurderet. Jævnfør kommuneplan for Munkebo er den vejledende støjgrænse i erhvervsområdet 70 db(a) hele døgnet. Der stilles vilkår om, at FAYARD A/S skal overholde den vejledende støjgrænse, men dette vil ikke blive krævet eftervist i forbindelse med meddelelse af godkendelsen. Der kan derfor være en risiko for, at virksomhedens støjbidrag overskrider den vejledende støjgrænse i erhvervsområdet. Kommunen vurderer dog, at da erhvervsområdet netop anvendes til tung industri (oplag af skrot, skibsværft mv.) må der også accepteres et støjniveau i området, der muliggør disse aktiviteter. Kommunen tillægger det således større vægt, at støjgrænserne i boligområderne og ved boliger i det åbne land er dokumenteret overholdt. Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer I ansøgningsmaterialet er der ikke oplyst om kilder til lavfrekvent støj, infralyd eller vibrationer. Da der håndteres store konstruktioner vurderes det imidlertid, at det ikke kan udelukkes at virksomheden kan give anledning til lavfrekvent støj, infralyd eller vibrationer i det eksterne miljø. Der stilles derfor vilkår for lavfrekvent støj, infralyd eller vibrationer i henhold til Miljøstyrelsens Orientering nr. 9/1997 om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Overholdelse af vilkåret vil kun forlanges eftervist hvis kommunen vurderer at der er behov herfor. Affald Af de oplyste affaldstyper vurderes den væsentligste miljømæssige risiko at udgøres af hydraulik- og motorolie, malingrester og brugte opløsningsmidler, engangsdragter og handsker, Sorbix og blæsemidler (EAK-kode ). Disse fraktioner er farligt affald jf. bilag 2 i bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om affald. Jævnfør ansøgningsmaterialet indrettes en separat bygning til håndtering af affald. Der etableres betongulv med epoxybelægning og opkant i områder, hvor affaldsprodukterne opbevares. Kommunen vurderer at den beskrevne løsning er velegnet til opbevaring af farligt affald. Virksomheden har oplyst, at det er muligt at genanvende brugt blæsemiddel. Det brugte blæsemiddel, inklusiv afrenset maling, afleveres til genbrugsvirksomhed. Her genbruges typisk 95 % af blæsemidlet. FAYARD A/S har ikke indflydelse på genbrugsprocenten. Der opsamles så stor en del af det anvendte blæsemiddel som muligt. Der bør stilles vilkår om, at al opsamlet blæsemiddel skal bortskaffes til genbrug. Virksomheden oplyser, at brugt blæsemiddel opsamles i åben container, som bortkøres til genbrug umiddelbart efter opsamling. Der er derfor ikke opbevaring af brugt blæsemiddel på virksomheden. Opsamlet blæsemiddel er vådt. Der stilles vilkår for opbevaring af brugt blæsemiddel og farligt affald med udgangspunkt i standardvilkårene for listepunkt A203. Hvis brugt blæsemiddel bortskaffes umiddelbart efter opsamling kan det accepteres at MV 15

30 det ikke overdækkes. Det er en forudsætning at det holdes fugtigt, så der ikke kan ske støvflugt, og at de anvendte containere er tætte, så der ikke kan ske udvaskning til jord og grundvand. Virksomheden har oplyst, at affald ikke altid kan sorteres ved arbejde ombord på skibene. Affaldet bringes derfor i land som en blandet fraktion, der efterfølgende sorteres. Kommunen vurderer at dette kan accepteres, forudsat at de enkelte affaldsfraktioner ikke forringes herved. Farligt affald må aldrig sammenblandes med andre affaldstyper. Det er oplyst, at brugt emballagetræ i form af paller genanvendes internt. En fraktion vil være af en kvalitet, der ikke kan genbruges og derfor bortskaffes til forbrænding. Det skal bemærkes, at øvrigt, genbrugeligt affald fra træemballage skal bortskaffes til godkendt modtager med henblik på genanvendelse. FAYARD A/S forventer at benytte eksisterende kantineforhold hos Odense Staalskibsværft A/S. Der fremkommer derfor ikke en separat fraktion af husholdningslignende affald fra FAYARD A/S. I øvrigt henvises til affaldsregulativ for Kerteminde Kommune. Beskyttelse af jord og grundvand Drejeværksted Der stilles vilkår til sikring mod spild af køle-smøremiddel i henhold til standardvilkår for listepunkt A205. Malingslager Virksomheden oplyser, at maling, ny olie, rensevæsker mv. opbevares beskyttet mod lækage fra emballage. Virksomheden har fine forhold til opbevaring af disse produkter. Da standardvilkår for flere virksomhedstyper lægger op til at råvarer, der ved spild kan medfører risiko for forurening af jord og grundvand, skal opbevares på samme måde som farligt affald, bør dette stilles som vilkår for virksomheden. Olietanke Olietanke er underlagt bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 724 af 1. juli 2008 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. Tanke til spildolie er ikke omfattet af bekendtgørelsen. Tanken på l reguleres derfor af vilkår for opbevaring af farligt affald. Jævnfør bekendtgørelsens 3 skal bestemmelserne fra bekendtgørelsen stilles som vilkår i listevirksomheders miljøgodkendelse. Vaskeplads Vaskepladsen er placeret under tag og anvendes til rengøring af motordele. Der anvendes motorrens og damprenser, hvorved oliepartiklerne emulgeres i vandet. Afledning af vandet via olieudskiller vil derfor sandsynligvis ikke separerer oliepartiklerne fra vandfasen. Den beskrevne løsning, hvor kemikalier og vand opsamles og afhentes af affaldsbehandler, vurderer kommunen som en god løsning. Der bør stilles vilkår om, at vaskepladsen og opsamlingsgraven skal være impermeable for de anvendte væsker og kemikalier. Tankplads Kommunen har forstået, at dieseltanken opstilles i lagerbygningens miljøområde, hvor der er opkant, der kan tilbageholde indholdet af tanken. Dette vurderes at være en god løsning, forudsat at køretøjerne, der tankes fra anlægget, placeres indenfor området med opkant mens der tankes. Der bør indsættes et generelt vilkår om, at befæstede og impermeable arealer skal vedligeholdes i god stand. MV 16

31 Flytning af jord Arealet, hvor virksomheden placeres, er kortlagt på vidensniveau 1, jævnfør lovbekendtgørelsen nr. 282 af 22. marts 2007 om forurenet jord (jordforureningsloven). Det betyder, at der er en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre arealer, der kan have været kilde til jordforurening på arealet. Flytning af jord væk fra arealet skal anmeldes til kommunen, jævnfør bekendtgørelse nr.1479 af 12. december 2007om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord. Nærmere regler for anmeldelse af jordflytning fremgår af Kerteminde Kommunes regulativ for jordflytning (juni 2008). Flytningen må iværksættes 4 uger efter anmeldelsen er modtaget hos kommunen, bortset de i regulativet nævnte situationer. Regulativet kan findes på kommunens hjemmeside. Settlingstanke Virksomheden påregner at etablere settlingstanke/forsinkelsesbassiner til opsamling af processpildevand fra dokkerne. Det er forventningen at suspenderet stof i processpildevandet bundfælder i tankene, hvorefter spildevandsdelen kan tilledes spildevandsledningen. Virksomheden påregner at etablere 3 cirkel runde tanke i beton (gylletanke) placeret for enden af dokkerne oven på belægning. Planen er lige nu at der placeres et stk. tank for enden af hver dok. Størrelse er ikke lagt fast, men et eksempel kunne være 10 m i diameter og 2,5m høj. Kommunen vurderer, at såfremt tankene er af en type tilsvarende fx gylletanke, som er designet til at indeholde store mængder væske, sikrer løsningen tilfredsstillende mod udslip af forurenet processpildevand. Egenkontrol Virksomhedens miljøforhold reguleres i udstrakt grad via vilkår for virksomhedens indretning og drift. For at kunne vurdere eventuelle gener fra virksomhedens drift er det derfor vigtigt, at det kan dokumenteres, hvilke processer der eventuelt kan have været årsag til generne. Der bør derfor stilles vilkår om, at virksomheden fører journal over følgende parametre: Dato og tidspunkt for ind og uddokning af alle skibe Afrensning, for hvert skib: Dato, start- og sluttidspunkt, sted, afrensemetode, forbrug af afrensemiddel samt hvilken type overfladebehandling, der afrenses. Maling, for hvert skib: Dato, start- og sluttidspunkt, sted, påføringsmetodemetode, forbrug af maling, samt hvilken type maling/fortynder, der anvendes. Om der har været etableret afdækning og i givet fald hvilken type og placering Vindretning og styrke under overfladebehandling i dokke skal kunne dokumenteres for en specifik dag tre måneder bagud. Dette kan ske ved etablering af et registreringssystem via DMI s historiske data. Endvidere bør der stilles vilkår om journalføring af eventuelle driftsforstyrrelser, uheld og klager og om at disse meddeles til kommunen. Andet Risiko og uheld Virksomheden vurderes ikke at have aktiviteter, der er omfattet af bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for uheld med farlige stoffer risikobekendtgørelsen. Virksomheden har blandt andet ikke selv betydeligt oplag af svejsegasser, men forsynes via distributionsnettet på Odense Staalskibsværft A/S. Kommunen har modtaget en erklæring fra virksomheden om, at eventuelle havarerede skibe vil være sikret miljømæssigt inden de sejles til virksomheden. Der vurderes derfor ikke at være en særlig risiko forbundet med at virksomheden modtager havarerede skibe til reparation. MV 17

32 Risikoen for miljømæssige konsekvenser ved eventuelt spild af kemikalier vurderes at være begrænset. Eventuelt spild i dokker og på andre befæstede arbejdsområder vil kunne renses op med absorptionsmateriale og der må ikke udføres sprøjtemalearbejde over åbent vand. Da virksomheden i forvejen tillades at emittere relativt store mængder støv vurderes et eventuelt filterbrud ikke at få den store indflydelse i omgivelserne. Filtrene skal dog altid drives og efterses i henhold til godkendelsens vilkår. Trafikale forhold Trafikken til og fra værftsområdet er betydelig og tilkørselsforholdene er udlagt med henblik på at håndtere dette. Driften af FAYARD A/S vurderes ikke at give anledning til væsentlig merbelastning af tilkørselsforholdene. BAT og renere teknologi Virksomheden henviser i ansøgningen til BREF-dokumentet Surface Treatment Using Organic Solvents. Dokumentet er gældende for virksomhedstypen J104 virksomheder med en forbrugskapacitet af organiske opløsningsmidler på mere end 150 kg per time eller 200 ton per år. FAYARD A/S er ikke omfattet af listepunkt J104, men anvisningerne i BREF-dokumentet vurderes alligevel at være relevante for virksomheden, da det refererede afsnit specifikt omhandler skibsværfter. I forhold til BREF-dokumentets definition af BAT for virksomhedstypen vurderes FAYARD A/S enten allerede at anvende eller sigte imod at anvende BAT. Der er, blandt andet for blæserensning, stillet vilkår der sikre at virksomhedens forslag til indførelse af renere teknologi gennemføres. Det er kommunens vurdering at virksomheden, når godkendelsen vilkår for støj og blæserensning er endeligt opfyldt, generelt drives med den bedst tilgængelige teknologi på tidspunktet for godkendelsen. En total indeslutning af virksomhedens aktiviteter vurderes ikke at være en entydig miljømæssig forbedring, da dette vil medføre en række arbejdsmiljømæssige problemer og et stort energiforbrug. Samtidig vil de miljømæssige gevinster ikke stå mål med omkostningerne til etablering af en hal over virksomhedens produktionsområder. Habitatbekendtgørelsen Før der træffes afgørelse om miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens 33 skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Dette fremgår af 7 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Vurderingen i forhold til Natura 2000-området i Odense Fjord (Habitatområde nr. 94) er gennemført i forbindelse med VVM-screeningen. Det er her vurderet, at påvirkningen af området ikke vil være væsentlig når virksomhedens aktiviteter reguleres via miljøgodkendelsen og spildevandstilladelsen. Skibstrafikken vil blive reduceret i forhold til det nuværende niveau. Såfremt overfladevandet tilsluttes offentlig spildevandsledning med afledning via Kerteminde-Munkebo Rensningsanlæg kan afledningen få indflydelse på habitatområdet ved Romsø, Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø, Habitatområde nr. 93. H 93 må anses som en væsentlig mere robust modtager end H 94. Dette begrundes bl.a. med H 93 s placering direkte i Storebælt samt at H 94 er udpeget som referencepunkt for flere naturvidenskabelige forskningsprojekter. Tilslutning af virksomheden til den offentlige spildevandsledning må ikke medføre at rensningsanlæggets udledningstilladelse ikke kan overholdes Samlet set vurderes projektet ikke at påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Underleverandører Virksomheden har oplyst at en del af de processer, der er omfattet af miljøgodkendelsen, udføres af underleverandører. Da processerne udføres for FAYARD A/S og på virksomhedens arealer påhviler ansvaret for at miljøgodkendelsens vilkår overholdes FAYARD A/S. Der skelnes miljømæssigt ikke mellem om processerne udføres af ansatte hos FAYARD A/S eller af underleverandører. MV 18

33 Konklusion FAYARD A/S tilhører en virksomhedstype med at forholdsvist stort forureningspotentiale, som samtidig er svær at inddæmme og begrænse i kraft at de fysiske forhold omkring de emner skibe der bearbejdes. Tilstedeværelsen af virksomheden skal derfor gøres tålelig gennem den relative placering i forhold til påvirkelige områder, anvendelse af den bedst tilgængelige teknologi og vilkår for virksomhedens indretning og drift. Virksomheden er placeret mere end 500 m fra nærmeste beboelsesområde og mere end 300 m fra habitatog fuglebeskyttelsesområdet i Odense Fjord. Der er således relativt stor afstand til beboelsesområderne og en acceptabel afstand til de beskyttede områder i Fjorden. Sammenlignet med virksomhedens nuværende placering vurderes placeringen i Munkebo at være miljømæssigt mindre problematisk. Virksomheden anvender i overvejende grad den bedst tilgængelige teknologi og arbejder aktivt for at udvikle nye metoder til overfladeafrensning, hvilket vurderes at være meget positivt. Virksomheden har på den baggrund accepteret at vilkårene for driften strammes betydeligt op over en forholdsvis kort årrække. Kommunen vurderer på den baggrund, at det bør accepteres, at virksomheden i en overgangsperiode tillades drift på lempeligere vilkår, indtil teknologien til hydroblæsning er færdigudviklet. Virksomhedens miljøforhold er vurderet på baggrund af oplysninger om et forventede aktivitetsniveau. Det skal understreges, at hvis aktivitetsniveauet øges væsentligt i forhold hertil skal virksomhedens miljøforhold vurderes på ny. Ved indretning og drift i henhold til virksomhedens oplysninger og vilkår i denne godkendelse vurderer Kerteminde Kommune at der bør meddeles miljøgodkendelse til FAYARD A/S. MV 19

34 MV 20

35 Appendiks 1 Miljøteknisk Beskrivelse

36

37 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 1 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Udgivelsesdato : 9. september 2009 Projekt : Udarbejdet : LPJ/JVP/JnH Kontrolleret : LNC Godkendt : JVP R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

38 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 ANSØGER OG EJERFORHOLD Ansøger Virksomhed og ejer Ejendommens ejer Virksomhedens kontaktpersoner 5 2 VIRKSOMHEDENS ART Listebetegnelse Det ansøgte projekt Risikovirksomhed Projektets varighed 6 3 ETABLERING Bygningsmæssige udvidelser og ændringer Tidsplan for anlægsfase og start af virksomheds drift 7 4 VIRKSOMHEDENS BELIGGENHED Oversigtsplan Lokalisering Daglig driftstid Til- og frakørselsforhold 9 5 TEGNINGER OVER VIRKSOMHEDENS INDRETNING 10 6 BESKRIVELSE AF PRODUKTION Tørdok 1, 2 og Montagekaj Værkstedsbygning Maskinværksted Rørværksted Isolatør Smedehal 12 R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

39 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side Lagerbygning Malingslager El-lager Forbrugslager Bygningsafsnit til affald Produktionskapacitet og forbrug af råvarer Procesforløb Dokrengøring Højtryksrensning Blæserensning Skæring Slibning Svejsning Maling Transport Energianlæg Mulige driftsforstyrrelser eller uheld Olietanke Udendørsarealer 25 7 VALG AF TEKNOLOGI 26 8 FORURENING OG FORURENINGSBEGRÆNSENDE FORANSTALTNINGER Luftforurening Emission af partikler Emission af organiske opløsningsmidler OML-modelgrundlag Resultat af OML-beregninger Dokumentation, overvågning og kontrol Anmeldelse efter VOC-bekendtgørelsen Processpildevand og andre vandtyper Støj Affald Sammensætning af affald Håndtering af affald Jord og grundvand Foranstaltninger til beskyttelse af jord og grundvand 43 9 FORSLAG TIL VILKÅR OG EGENKONTROL 44 R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

40 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 4 TEGNING 1 TEGNING 2 TEGNING 3 TEGNING 4 TEGNING 5 TEGNING 6 TEGNING 7 OVERSIGTSPLAN PLACERING AF BYGNINGER PLACERING AF KLOAK- OG AFLØBSFORHOLD FOR PROCESSPILDE- VAND PLACERING AF KLOAK- OG AFLØBSFORHOLD FOR OVERFLADEVAND PLACERING AF LUFTAFKAST PLACERING AF STØJ- OG VIBRATIONSKILDER INDRETNING AF AFFALDSHÅNDTERING NOTAT 1 REGULERING AF DIFFUSE LUFTEMISSIONER (18/6-09) NOTAT 2 KUMULATIVE EFFEKTER (1/7-09) NOTAT 3 HALOVERBYGNING AF DOKKE (1/7-09) NOTAT 4 ORIENTERENDE UNDERSØGELSER AF NATURA 2000 OMRÅDER VED ODENSE FJORD (9/7-09) NOTAT 5 VURDERING AF OPLØSNINGSMILDER I MALINGER (19/6-09) NOTAT 6 OML-BEREGNINGSRESULTATER (9/7-09) NOTAT 7 NOTAT 8 NOTAT 9 STØJRAPPORT (ACOUSTICAS RAPPORT NR. T ) OPDELING AF OVERFLADE- OG SPILDEVANDSTYPER AFKASTHØJDER PÅ GASOLIEFYREDE ANLÆG, SMEDEHAL R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

41 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 5 1 ANSØGER OG EJERFORHOLD 1.1 Ansøger Grontmij Carl Bro A/S Sofiendalsvej Aalborg SV Tlf Kontaktpersoner: Jørgen Vineke Pedersen Tlf /mobil Jørgen Heiden Tlf /mobil Virksomhed og ejer FAYARD A/S Lindøalléen Munkebo Matrikelnummer: 87a Munkebo By, Munkebo CVR-nummer: P-nummer: Ejendommens ejer FAYARD A/S har indgået lejeaftale for arealet med: Odense Stålskibsværft A/S (herefter benævnt OSS) Lindøalléen Munkebo Tlf Virksomhedens kontaktpersoner FAYARD A/S Skibsbygger Thomas Andersen Lindøalléen Munkebo Tlf /mobil Chefrådgiver Paul Enevold Jørgensen Tlf /mobil R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

42 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 6 2 VIRKSOMHEDENS ART 2.1 Listebetegnelse Virksomheden er omfattet af A204: Stålskibsværfter og flydedokke jvf. bilag 2 i bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed med senere ændringer. 2.2 Det ansøgte projekt Fredericia Skibsværft A/S beliggende på Fredericia Havn har valgt at flytte hele virksomhedens produktion til lejet område på OSS arealer, Lindøalléen 150. Virksomheden ændrer i forbindelse med flytningen navn til FAYARD A/S. Etableringen vil forløbe i perioden Projektet vil i den følgende tekst blive benævnt FAYARD A/S. FAYARD A/S får ved leje af området rådighed over 3 tørdokke og kajstrækninger. Virksomhedens aktiviteter vil svare til de reparationsaktiviteter, der på nuværende tidspunkt udføres hos Fredericia Skibsværft A/S. Det skal understreges, at beskrivelsen er baseret på erfaringstal fra Fredericia Skibsværft A/S, hvorfor afvigelser kan forekomme. Når ajourførte oplysninger bliver tilvejebragt, bliver de stillet til rådighed for Kerteminde Kommune. Plan over området er på tegning Risikovirksomhed Virksomheden er ikke omfattet af Miljøministeriets Bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (Risikobekendtgørelsen) eftersom oplag af farlige stoffer er under niveau for risikovirksomheder. 2.4 Projektets varighed Der er tegnet en 25-årig lejekontrakt af grunden. Det er virksomhedens nuværende forretningsplan, at produktionen skal eksistere minimum i dette tidsrum. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

43 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 7 3 ETABLERING 3.1 Bygningsmæssige udvidelser og ændringer De to eksisterende tørdokke benævnt Dok 1 og Dok 2, ombygges med nye dokporte og pumpeinstallationer for ind-/uddokning. Dok 4 etableres ved genudgravning af det tidligere udrustningsbassin. Dokken får en længde på 130 meter, hvorved der samtidigt etableres havnebassin med kajstrækning. Området Dok 4 ligger i dag opfyldt og belagt med belægningssten. Værkstedsområdet overtages med de nuværende faciliteter og vil blive anvendt til sammenlignelige arbejdsprocesser. De øvrige bygninger på det lejede areal anvendes til lager, affaldshåndtering og -opbevaring samt administration. FAYARD A/S nuværende smedehal i Fredericia nedtages og genopføres på Lindøarealet for enden af den kommende Dok 4, hvor bygning placeres indenfor de eksisterende kranspor. Virksomhedens indretning er vist på tegning Tidsplan for anlægsfase og start af virksomheds drift Dokke, værkstedsbygning og øvrige bygningsfaciliteter er eksisterende bygningsmasse på det lejede areal. I 2010 vil der ske ombygning af dokkene, genopførelse af smedehallen fra Fredericia samt i mindre omfang ombygning af eksisterende bygninger. Fra 2011 vil de første reparationsaktiviteter kunne flyttes fra Fredericia Skibsværft A/S og forventes efterfølgende flyttet over perioden frem til R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

44 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 8 4 VIRKSOMHEDENS BELIGGENHED 4.1 Oversigtsplan Oversigtsplan med angivelse af anlæg, bygninger og anvendelse er på tegning Lokalisering Virksomheden vil blive omfattet af Kerteminde Kommunes Kommuneplan09, som er under udarbejdelse. Der er planlagt offentliggørelse af forslag til kommuneplan til august 2009 med en offentlig høringsperiode på 8 uger. Der er ingen lokalplan for området. Jævnfør Kommuneplan for Munkebo Kommune skal en lokalplan for området udarbejdes, så området udlægges til regionale erhvervsformål i form af værftsindustri med tilknyttet administrationsvirksomhed. Anvendelsen af området til reparationsværft er derfor i overensstemmelse med kommuneplanen og vil også stemme overens med en eventuel lokalplan, udarbejdet efter kommuneplanens rammebestemmelser. Kerteminde Kommune har oplyst, at rammebestemmelserne i Munkebo Kommunes kommuneplan videreføres og gøres mere rummelige i Kerteminde Kommunes Kommuneplan09. På baggrund af dette har Kerteminde Kommune oplyst, at de vurderer, at reparationsværftet kan etableres, uden at der udarbejdes lokalplan for området, forudsat etableringen sker iht. kommuneplanens retningslinier. 4.3 Daglig driftstid Værftet beskæftiger ca. 125 medarbejdere, hvoraf 25 er funktionærer. Desuden er der ad hoc tilknyttet diverse underleverandører. I alt inklusive underleverandører er ca. 475 personer tilknyttet værftet. Virksomhedens primære driftstid er hverdage fra kl til kl I denne periode udføres alle typer værftsarbejde. Dele af virksomheden kan være i drift hele døgnet samt lørdag og søndag. Ved presserende opgaver såsom skibshavari og stor ordretilgang m.v. kan der arbejdes i forskudte hold alle ugens dage. Blæserensning kan være hydroblæsning og tørblæsning. Hydroblæsning forventes at blive anvendt til al afrensning udendørs fra Tørblæsning anvendes herefter alene indendørs i tanke mv. Der blæserenses ca mandtimer om året. Blæserensningen kan forekomme døgnet rundt, men det holdes på et minimum i nattetimerne. Partikler fra tørblæsning kan give gener for udførelse af reparationsarbejder og malearbejde, hvilket giver bindinger til løsning af andre opgaver. Malerarbejde udføres oftest i dagtimerne. Der sprøjtemales ca mandtimer om året, og der bruges ca mandtimer på andet malearbejde. Med et forbrug på ca liter maling om året og en gennemsnitlig rækkeevne på 4-5 m 2 /liter bliver der malet ca m 2 /år. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

45 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 9 Højtryksspuling udføres sædvanligvis kun ved dagslys. Højtryksspuling udføres af minimum 2 mand, og der højtryksspules med en hastighed på ca. 200 m 2 /time og ca timer om året. Kørsel på arealerne sker hovedsageligt i dagtimerne. Energi til opvarmning leveres fra centralt OSS kraftvarmeanlæg med driftstid hele året. 4.4 Til- og frakørselsforhold Til- og frakørselsforhold sker via etablerede veje, som på nuværende tidspunkt anvendes af OSS. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

46 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 10 5 TEGNINGER OVER VIRKSOMHEDENS INDRETNING Beskrivelsen er vedlagt situationsplaner, der i relevant omfang viser følgende: - Oversigtsplan herunder interne transportveje (tegning 1) - Placeringen af bygninger (tegning 2) - Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til offentlig kloak (tegning 3 og 4) - Placering af luftafkast (tegning 5) - Placering af støj- og vibrationskilder (tegning 6) - Indretning af affaldshåndtering (tegning 7). R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

47 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 11 6 BESKRIVELSE AF PRODUKTION FAYARD A/S er et reparationsværft, som udfører reparationsarbejder, ombygninger af skibe samt vedligeholdelsesarbejde på skibe. Karakteristisk for reparationsværfter er en meget kortsigtet ordrebeholdning samt pressede tidsplaner. Størrelsen af skibe samt arbejdsopgaverne er meget forskellig fra opgave til opgave. Værftets konkurrenceparametre er fleksibilitet, effektivitet, kvalitet samt kortest mulig leveringstid (dokdage). Antal dokdage er en international konkurrenceparameter på linie med pris. FAYARD A/S består af 3 tørdokke (dok 1, 2 og 4), montagekaj, værkstedsbygning med diverse bearbejdningsværksteder, lagerbygning, bygning til affald samt administrationsbygning. Se placeringen af bygningerne på tegning 2. I punkt 6.1 til 6.5 er de forskellige funktioner/bygningsindretninger beskrevet. 6.1 Tørdok 1, 2 og 4 Dokkene benyttes til udskiftning af stål, motorreparationsarbejder, snedker- og tømrerarbejder, elarbejder, rengørings- og malerarbejder, herunder blæserensning og højtryksspuling. Større emner løftes med 4 stk. 50 tons havnekraner eventuelt som trepunktsløft ved særligt tunge emner. Dokkene er indrettet med dokport for inddokning af skibe. Portene har en udfomning, som muliggør hurtig ind- og uddokning. Dokkene har følgende dimensioner (længde x bredde x dybde): Dok 1: 280 x 45 x 8 m (dybgang 6,7 m) Dok 2: 280 x 45 x 8 m (dybgang 6,7 m) Dok 4: 130 x 45 x 8 m (dybgang 7,5 m) 6.2 Montagekaj Skibe kan lægge til langs montagekajen, hvor der udføres mindre udskiftning af stål, motorreparationsarbejder, snedker- og tømrerarbejder, elarbejder, mindre rengøringsog malerarbejder. Der benyttes ikke i større omfang sprøjtemaling ved montagekajerne. Ved mindre rengøringsarbejde menes ikke blæserensning og højtryksspuling. 6.3 Værkstedsbygning Bygningen indeholder områder til maskin- og rørværksted, lagerformål samt værksteder for underleverandører eksempelvis isolatør Maskinværksted I værkstedet udføres forskellige bore- og drejearbejder i metal. Der er punktudsugning ved arbejdspladser med luftforurening. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

48 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 12 Drejebænke anvendes lejlighedsvis i forbindelse med reparationsarbejdet. Gennemsnitlig er en drejebænk i brug ½ til 1 dag om ugen. Der er procesudsug ved drejebænke. Luften ledes gennem olietågeudskiller til ventilationsafkast. Der anvendes mineralsk køle-smøremiddel til dreje- og borearbejde. Produktet Ultracut 390 H fra Rocol eller tilsvarende anvendes. I drejeværkstedet svejses mindre end 1 time pr. uge, og det sker i givet fald med et mobilt anlæg. Der etableret faciliteter til rengøring af motordele. Rengøring finder sted dels i en speciel rensemaskine og dels på vaskeplads ved affaldshåndtering. I rensemaskine til motordele anvendes motorrens baseret på oliedestillat. Væsken recirkuleres og genbruges i rensemaskinen. Der er ikke afløb fra maskinen. Fra rensemaskinen er der procesudsug, som er i drift, når maskinen anvendes. Vaskepladsen er overdækket og består af en opsamlingsgrav på 6,5 m 3 (l: 3,5 m, b: 1,5 m, og d: 1,25 m). Karret har ingen afløb og tømmes af slamsuger alt afhængig af aktivitetsniveau ca. hver 14 dag. På vaskepladsen anvendes manuel rengøring med pensel og motorrens baseret på oliedestillat. Desuden anvendes mekanisk rengøring med damprenser. Kemikalier og vaskevand ledes til opsamlingskarret. Spildevand/olie afleveres til affaldsbehandling. Vand/olieblandinger afhentes af godkendt aktør (Jydsk Miljø Rens eller tilsvarende), som separerer det og bortskaffer olien til Kommunekemi Rørværksted Isolatør I rørværkstedet bukkes rør samt udføres andet smedearbejde herunder svejsning i rustfrit stål. Der er punktudsugning i forbindelse med svejsesteder. Værksted for håndværksmæssig støj- og brandisolering af rør og skibselementer. I isolatørværksted udføres isolering af rør. Det sker med kapper af glasuld eller opskummet polyurethan, som i nogle tilfælde beklædes med stålkappe. Kapperne leveres fra leverandør i længder, der tilpasses de enkelte opgaver. Tilpasning sker ved tilskæring med båndsav, klinger eller håndværktøj. I forbindelse med tilpasningen er der mindre støvdannelse, der bortledes via procesudsug. Ventilationsluften ledes gennem svejseafkast. 6.4 Smedehal I smedehallen udføres smedearbejde. Der er punktudsugning ved alle svejsepladser, hvor 95 % af svejsningen er i sort stål og resten i aluminium. Smedehallen anvendes ved arbejder, der ikke kræver udførelse på skibene. Produktionen er primært forarbejdning af ca tons stål på årsbasis. Svejsematerialer udgør de vigtigste hjælpestoffer. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

49 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 13 Transportopgaver udføres med interne kraner og trucks. I forbindelse med svejsearbejdspladserne udføres slibning i tilknytning til svejsning. Slibning sker med vinkelsliber eller båndsliber. Der er tale om lejlighedsvis slibning, hvor der er behov for at tilrette en flade for at kunne udføre svejsearbejdet. Der er procesudsug ved slibe- og svejseprocesser. Den udsugede luft ledes gennem svejseafkast, hvor der er etableret rensning, der tilbageholder mindst 99 % af svejserøgen. Partikler fra slibning tilbageholdes tilsvarende i filteret. 6.5 Lagerbygning Malingslager El-lager I malingslageret opbevares alle malingstyper. Der forefindes de typisk anvendte produkter eller specifikke produkter forudbestemt til et planlagt reparationsarbejde. Maling foreskrives og fastlægges af den enkelte reder. I forbindelse med skibsreparationsarbejdet anvendes der udover malinger kemiske produkter kategoriseret i følgende grupper: - Sprayprodukter - Klæbe- og pakningsprodukter - Olier - Rensevæsker På virksomheden er komplet sæt af leverandørbrugsanvisninger for produkterne. Opbevaring af produkterne sker frostfrit og beskyttet mod lækage af emballage. På lageret opbevares diverse artikler til brug ved el-arbejde Forbrugslager På lageret findes diverse forbrugsgods herunder svejsetråd og -elektroder, skruer, møtrikker m.m. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

50 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side Bygningsafsnit til affald I bygningsafsnittet håndteres og opbevares affaldsfraktioner fra produktionen. I bygningsafsnit til affald er områderne vaskeplads, malingsdepot og oliedepot indrettet med betongulv med epoxybelægning. I malings- og oliedepot etableres opkant i områder, hvor produkterne opbevares. På vaskepladsen er der opsamlingsgrav/reservoir til opsamling af affald og rensevæske. Bygningen er indrettet med: - Sorteringsplads - Containere til metalskrot - Vaskeplads - Malingsdepot - Oliedepot Under reparationsarbejdet på skibene samles alt affaldet i en container, som transporteres til sorteringspladsen, hvor affaldet sorteres i respektive fraktioner. Vaskepladsen er til rengøring af materiel, hvor der sker kontrolleret opsamling af væske. Malingsdepotet er til sortering og opbevaring af malingsaffald samt rengøring og presning af emballage. Rengøring af emballage sker manuelt med plastskraber. Malingen opsamles i beholder og behandles som farligt affald. Der anvendes ikke sæbe eller andre rengøringsmidler, og der er ingen afløb i forbindelse med processen. I oliedepotet sker sortering og opbevaring af olieaffald. Opbevaring af alt sorteret affald sker i containere og anden emballage bestemt for affald. Bygningen er indrettet med opsamling af væske fra vaskeplads. Der er ikke afløb fra bygningen. 6.7 Produktionskapacitet og forbrug af råvarer I tabel 1 er antallet af skibe samt dokdage angivet. Det gennemsnitlige antal dokdage igennem de sidste 5 år har været 6,8. Periode 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 forventet Skibe/dokdage 120/ / / / /834 Tabel 1 Antal inddokkede skibe samt dokdage. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

51 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 15 I tabel 2 er angivet de væsentligste råvarer og forbrug i 2008 (opgørelse i grønt regnskab for aktiviteter i Fredericia Skibsværft A/S) samt en skønnet normal lagerbeholdning. Der er tale om erfaringstal fra Fredericia Skibsværft A/S, som ikke umiddelbart kan overføres til FAYARD A/S. Råvare Mængde Lagerbeholdning Elektricitet MWh Ikke relevant Diesel og fyringsolie liter liter Smøreolie liter liter Vand m 3 Ikke relevant Stålplader og profilstål tons 170 tons Aluminium kg 500 kg Messing kg 500 kg Blæsemidler (aludur) tons 20 tons Svejseelektroder og svejsetråd kg kg Skibsmaling og fortynder liter liter Blandgas m 3 20 m 3 Ilt m m 3 Acetylen kg 250 kg Tabel 2 Råvareforbrug og lagerbeholdning. Ud over de nævnte råvarer vil der bl.a. bliver anvendt følgende: - Slibeskiver og -midler - Engangsdragter og -handsker - Pensler, maleruller m.v. Råvarer vil blive opbevaret i lagerbygninger. Maling og fortyndere opbevares hovedsageligt i 20 liters emballage. Hydraulik- og motorolie står primært i lagerbygning indtil brug. I lagerbygning opbevares 4 stk. olietanke á liter, som kan flyttes ud på skibe til diverse olieforsyning. Endvidere er der en tank for spildolie på liter samt en tank for dieselolie ligeledes på liter. I forbindelse med smedehal medflyttes liter gasolietank til forsyning af opvarmningsanlæg. Tanken etableres udendørs og overjordisk i et stålkar. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

52 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 16 Følgende oplysninger fremgår af mærkning på tankene: Tank til spildolie: Fabrikant: R. Christensen Maskin- og Beholderfabrik Nr.: 44 År: 1973 G.nr: 7000 Indhold: liter Dieseltank: Fabrikant: Roug Nr.: År: 1986 Indhold: liter Gasolietank: Fabrikant: Roug Nr.: År: 1989 Indhold: liter De 4 stk. olietanke på liter er lejede tanke fra underleverandører. Ved nyindkøb eller leje af tanke på FAYARD A/S sker levering med tankattest. Ved hver brug er der visuel kontrol af tankene, og 1 gang i måneden er der en mere detaljeret kontrol. Når tankene ikke er i brug, opbevares de i oliedepot i bygningsafsnit til affald på særlig indrettet plads med opkant, hvor eventuelt spild opsamles. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

53 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side Procesforløb Skibene, som anløber værftet, dokkes ind. Herefter udføres de nødvendige reparationsarbejder og malingsarbejder, hvorefter skibene dokker ud. Skibene er fri af vandet, når der laves bundarbejder. Desuden skal skibene have tilslutninger af el og vand. Eventuelt affald og sanitært spildevand skal kunne fjernes. I andre tilfælde kan skibene blot lægge til kaj, hvor mindre reparationsarbejder foretages. Der foretages en lang række reparationsarbejder, herunder udskiftning af stål, reparation af motorer, oplining af aksler samt rengøring efterfulgt af malingsarbejder. I forbindelse med værftets arbejde udføres afrensning af rust og gammel maling ved hjælp af blæserensning (hydroblæsning og i mindre omfang tørblæsning) samt efterfølgende påføring af maling med sprøjtepistol eller ruller/pensel. Arbejdsopgavernes omfang kan variere fra få m 2 til hele skibsbunde og i sjældnere tilfælde hele skibsskrog. Arbejdet udføres udendørs i tørdokke. Hovedparten af de miljøbelastende aktiviteter foregår i dokkene og i værkstedsområde. I de følgende afsnit er de enkelte processer beskrevet. Procesforløbet for dokområde er illustreret i figur 1 og for værkstedsområdet i figur 2. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

54 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 18 INPUT DOKAKTIVITET OUTPUT Vand fra Odense Fjord Ren dok fyldes med vand Skib sejles i dok Dokport lukkes Tømning af dok påbegyndes Bortpumpning af ballastvand fra skib Dokvand til Odense Fjord Ballastvand til Odense Fjord Skibet doksat (dok tør) Blæsemiddel Svejsetråd/elektroder Svejsegasser Højtryksrensning / afsaltning Blæserensning af skib påbegyndes Flammeskæring Slibning Svejsning Emission af aerosoler Emission af støv/aerosoler Emission af støv og røggasser Emission af støj Alt processpildevand inkl. overfladevand fra uren dok pumpes til opsamlingstank Samtidig / efter rengøres dok før malerarbejde igangsættes Affald Dokbund rengjort og erklæret ren Maling Malerarbejde Emission af VOC, aerosoler Ved behov pumpes regnvand fra tørdok til OSS overfladevandssystem Efter færdiggørelse af malings- og øvrige vedligeholdelsesaktiviteter rengøres og efterses tørdokken igen Dok fyldes med vand Affald Dokport åbnes Uddokning foretages Dokport lukkes Dok tømmes og omstilles til næste skib Figur 1 Procesforløb for dokområde. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

55 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 19 Emner ind Bl.a. Svejsetråd/-elektroder Svejsegasser Værkstedsområde/smedehal Dreje-/borearbejde Flammeskæring Slibning Svejsning Isolering Rensning af motordele Emission af støv og røggasser Emner ud Figur 2 Procesforløb for værkstedsområde/smedehal Dokrengøring Dokoperationer er vist på figur 1. FAYARD A/S lægger meget vægt på systematisk og effektiv rengøring af dokke. Bobcat type CASE 430 med skovl anvendes til opsamling af blæsemiddel, hvorefter dokbund fejes med Bobcat CASE 430. Under skib og mellem klodslag anvendes NIBBI MAK16 fejemaskine. Slamsuger anvendes hvor der er vådt/flydende affald. Affald opsamlet i dokbund afleveres på sorteringsplads, hvor sortering i fragmenter foregår. Blæsemiddel fra dokbund køres til genbrug. Dokbund kontrolleres og godkendes af ansvarshavende. Kontrol baseres på intern instruks for dokoperationer. Befæstigede arealer i en zone på 15 meter fra dokkanter rengøres jævnligt og efter behov med fejemaskine Bobcat CASE 430 eller NIBBI MAK16. Udpumpning af drænvand til havet foretages ved, at vand løber i render i hver side af dok, hvorefter det pumpes til havet. Ved aktiviteter som producerer processpildevand sættes skot i drænrender, således at processpildevand kan pumpes direkte til behandlingstanke Højtryksrensning Skibsbunde og sider højtryksrenses i tørdokken. Hastigheden er i størrelsesordenen 200 m 2 /time med et vandforbrug pr. proces på 40 liter/min (50 % fordamper umiddelbart). Der kan være op til 8 sideløbende processer i gang samtidigt. Gennemsnitligt er 1 hold i gang dagligt. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

56 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 20 Systemer for opsamling af vand fra højtryksrensningen er beskrevet under processpildevand. Sand, begroning, muslinger samt andet fast materiale støvsuges/opfejes og køres til godkendt affaldsbehandling Blæserensning Til afrensning af skibenes overflader for rust, svejseslagge og maling m.m. anvendes hydroblæsning og i mindre omfang tørblæsning med Aludur (aluminiumslagge). Det vurderes, at max. 10 % af blæserensningen foregår over dokkant. Over dokkant afrenses der primært i dag- og aftentimer. I et omfang på gange pr. år er det af tidsmæssige årsager nødvendigt at foretage blæserensning over dokkant i natperiode kl Der etableres et registreringssystem via DMIs historik omkring vindhastigheder og retninger, således at vinddata (10 minutters middel) kan dokumenteres for en specifik dag 3 måneder bagud på tilsynsmyndighedens anmodning. Nedenstående skema for Krav til udførelse af overfladeafrensning på FAYARD er gældende relativt en vindretning i 0 grader i forhold til længderetning i dok ud mod fjorden. Vindkomposanten regnes med fortegn. Der foretages ikke tørblæserensning ved vindhastigheder over 15 m/s uanset vindretningen. Krav til udførelse af overfladeafrensning Dokke Skibe ved kaj Under dokkankant Over dok- Dæk og hus Tørblæserensning ved vindkomposant v 6 m/s Ingen Ingen 1 - Tørblæserensning ved vindkomposant i intervallet 6 Ingen - - m/s < v 10 m/s samt afstand fra arbejdssted Odense Fjord mindre end 2 gange arbejdshøjden over terræn Tørblæserensning ved vindkomposant v > 10 m/s Ingen - - Slyngrensning Ingen Ingen Ingen Blæserensning/sprøjtemaling i lukkede rum Ingen Ingen Ingen Vakuumblæsning Ingen Ingen Ingen Hydroblæsning Ingen Ingen - Note: 1 Ved afstande fra arbejdssted til Odense Fjord mindre end 25 meter indstilles aktiviteten. Ved negative vindkomposanter -1 m/s (dvs. pålandsvind) indstilles aktiviteten, når afstanden er mindre end 10 meter. - Aktiviteten forekommer ikke Hydroblæsning Ultrahøjtryksspulning (UHP) er den mest miljøvenlige afrensning indenfor overfladebehandling og erstatter tørblæsning. Metoden bruges derfor i stigende udstrækning og på FAYARD A/S fuldt ud fra Hydroblæsning foregår med vand under et kraftigt tryk op til bar. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

57 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 21 Princippet i UHP hydroblæsning er, at vand pumpes med højtryk gennem en dyse, som danner en koncentreret vandstråle. Til rensning af lige overflader kan der anvendes et arrangement af roterende dyser. Rensearbejdet udføres ved at bearbejde overfladen grundigt med spuling af vand. Hydroblæsning har den fordel, at den kan afrense et lag af gangen (delvist) eller totalafrense malingen og bruges også til overfladerust. Hastigheden vil være 700 m 2 /døgn. Vandforbruget vurderes til 150 liter/min (50 % fordamper umiddelbart) pr. blæser. Værftet vil have 2 blæsere, men den gennemsnitlige anvendelse er 1 blæserenhed i gang 2 dage om ugen. Tørblæsning Der anvendes ca tons blæsemiddel pr. år til tørblæsning. Der kan afrenses ca. 8 m 2 pr. time pr. mand med et forbrug på ca. 360 kg. Der anvendes et dysetryk på 8-10 bar. Fra 2013 vil tørblæsning alene ske indvendigt på skibet, hvor hydroblæsning ikke er en mulighed. Ved tør blæserensning vil der blive emitteret partikler. Emissionen er nærmere beskrevet under luftforurening. Brugt blæsemiddel opfejes og køres til godkendt genbrug/bortskaffelse Skæring Skærearbejdet foregår ved hjælp af flammeskæring. Der anvendes manuelt skæreudstyr. Flammeskæring er en proces, hvor stålet opvarmes med en acetylenoxygenflamme. Når opvarmning til forbrændingstemperatur er opnået, tilføres ren ilt i en koncentreret stråle. Skærespalten opstår ved, at dele af stålet forbrænder og blæses bort af iltstrålen. Ved flammeskæring dannes der røg, nitrøse gasser og kuldioxid. Den væsentligste forurening ved flammeskæring er røg. Røgen består af små partikler i form af metaloxider, der er dannet ved kondensering og størkning af fordampet plademateriale. Ved skæring af stålplader behandlet med primere på zinkbasis frigøres zink til røgen. Endvidere bidrager materialesprøjt i form af små partikler, der blæses ud af skærespalten, til røgdannelsen. Skæreflammens høje temperatur får luftens ilt til at reagere med luftens kvælstof og danne nitrøse gasser. De væsentligste nitrøse gasser er nitrogenoxid og nitrogendioxid Slibning Skæreflader efter flammeskæring vil blive afslebet for at fjerne den oxiderede overflade og sikre den korrekte vinkel for den efterfølgende svejsning. Til slibningen anvendes el- eller trykluftdrevet slibeudstyr. Slibeprocesserne giver emission af partikler. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

58 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side Svejsning Maling Følgende svejsemetoder anvendes på værftet: - manuel svejsning med elektroder, - rørtrådssvejsning med gasbeskyttelse (MIG/MAG) Den manuelle svejsning er en lysbuesvejsning, hvor elektrisk strøm ledes gennem emnet, der skal svejses, og gennem elektroden. Mellem elektrode og emne dannes lysbuen med en temperatur på over o C, der får emne og elektrode til at smelte. En elektrodebeklædning udvikler en gasbeskyttelse af svejsezonen. Svejseslaggen vil bestå af forskellige oxidforbindelser. Rørtrådssvejsningen (MIG/MAG) er ligeledes en lysbuesvejsning, hvor lysbuen dannes mellem emnet og en fremført rørtråd. Svejsezonen beskyttes af en gas, der enten kan være inaktiv i processen (MIG - med inaktiv gas, f.eks. helium eller argon) eller aktiv i processen (MAG - med aktiv gas, f.eks. blandgas bestående af CO 2 og argon). Ca. 25 % af materialet benyttes indendørs, resten benyttes udendørs. Emission af partikler fra svejseprocesser er kvantificeret under luftforurening. Malearbejdet foregår med sprøjte, rulle eller pensel. Der påføres på årsbasis ca liter maling primært primer (grundmaling), emaljer og antifouling (antibegroningsmaling). Følgende malingsmærker benyttes: - International - Hempel - Sigma - Jotun Maling fra International udgør ca. 40 % af malingsforbruget pga. en stor andel på de store skibe. Hempel udgør tilsvarende ca. 40 %. Sigma og Jotun udgør tilsammen ca. 20 %. I notat 5 er foretaget en vurdering af malingernes indhold af opløsningsmidler. De anvendte opløsningsmidler kan betragtes som blandingsfortynder. FAYARD A/S har sjældent indflydelse på hvilken type maling, der anvendes. Det er altid rederiernes afgørelse, hvilken type maling der skal bruges på deres skibe. Ligeledes er det rederiets opgave at bestille den pågældende maling til levering på værftet enten direkte fra producenten eller at sørge for, at malingen ankommer sammen med skibet. Det er ligeledes rederiets opgave at sørge for, at eventuelle rester (overskud) bliver leveret tilbage til producenten eller returneres væk med skibet. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

59 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 23 Arbejdsgangen i forbindelse med malingsarbejder er normalt: - Højtryksspuling - Blæserensning enten spot- eller fuldblæsning til rent stål - Maling. En typisk moderne skrogbehandling kan se ud som følger: - 2 gange epoxyprimer (antikorrosion) - 1 gang klorprimer (antikorrosion samt hæfteoverflade til antifouling) - Antifouling (antibegroning). FAYARD A/S har som virksomhed dispensation til sprøjtemaling med epoxymaling. Jvf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) bilag III om arbejde med epoxyharpikser og isocyanater er processen med sprøjtemaling af skibe og skibselementer på Fredericia Skibsværft A/S anmeldt til Arbejdstilsynet. Tilsvarende sker der anmeldelse til Arbejdstilsynet inden påbegyndelse af sprøjtemaling på FAYARD A/S. Over vandlinien bruges lak i stedet for antifouling (visuel overflade og beskyttelse af primer). Generelt sprøjtemales ca. 80 % af malingen på store overflader. De resterende 20 % procent går til pletmalinger og mindre emner. Sprøjtemaling foregår med en hastighed på ca m 2 pr. time for bundmaling og m 2 pr. time ved topmaling. Maling med rulle og pensel foregår med langt lavere hastighed, ca. 5 m 2 pr. time pr. mand. Det vurderes, at 35 % af malingsforbrug anvendes over dokkant. Malingsarbejde over dokkant fordeler sig 50/50 på sprøjtemaling og maling med rulle/pensel. Malingsrester opsamles og sendes til godkendt affaldsbehandler. Tomme malerspande rengøres for malingsrester, presses sammen og opsamles i container, der sendes til godkendt aftager. Gener ved malingsstænk søges reduceret til et minimum ved: - at overholde den af malingsproducenten anbefalede sprøjteafstand. - at begrænse malerarbejder i henhold til nedenstående skema for Krav til udførelse af malerbehandling på FAYARD. Grænserne er gældende relativt en vindretning i 0 grader i forhold til længderetning i dok ud mod fjorden. Vindkomposanten regnes med fortegn. Der foretages ikke sprøjtemaling ved vindhastigheder over 15 m/s uanset vindretningen. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

60 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 24 Krav til udførelse af malerbehandling Dokke Skibe ved kaj Under dokkankant Over dok- Dæk og hus Rulle- og penselmaling Ingen Ingen Ingen 2 Sprøjtemaling ved vindkomposant v > 6 m/s samt Ingen Ingen 1 - afstand fra arbejdssted til Odense Fjord større end 2 gange arbejdshøjden over dokkant Sprøjtemaling ved vindkomposanter 6 m/s < v 10 Ingen Ingen 1 - m/s og afstand fra arbejdssted til Odense Fjord mindre end 3 gange arbejdshøjden over dokkant Sprøjtemaling ved vindkomposanter v > 10 m/s Ingen - - Note: 1 Ved afstande fra arbejdssted til Odense Fjord mindre end 25 meter indstilles aktiviteten. Ved negative vindkomposanter -1 m/s (dvs. pålandsvind) indstilles aktiviteten, når afstanden er mindre end 10 meter. 2 Der males udelukkende med rulle eller pensel - Aktiviteten forekommer ikke Påvirkning af det eksterne miljø vil primært ske i form af emission af fordampelige stoffer (opløsningsmidler) samt aerosoler frigivet ved sprøjtning. Emission af aerosoler fra sprøjtemaling er kvantitativt vurderet under luftforurening. Til rengøring af sprøjteudstyr anvendes fortynder. Forbruget kan ved jævn fordeling skønnes til ca. 1-3 liter pr. sprøjtetime pr. mand. Brugt fortynder opsamles og bortskaffes til godkendt affaldsbehandler Transport Vareleverancer sker med lastbiler og varebiler via OSS hovedport med primære interne transportveje vist på tegning 1. Internt på området flyttes materialer og emner med havnekraner og trucks. Personbiler parkeres uden for OSS hovedport. 6.9 Energianlæg Bygninger opvarmes med kraftvarme fra centralt anlæg hos OSS. Der anvendes naturgas som energikilde. Værksteds- og kontorbygning opvarmes med et antal kalorieferer. Lager- og affaldsbygning er uopvarmede. Undtaget fra naturgasopvarmning er smedehal, hvor eksisterende gasoliebaseret opvarmning medflyttes. Der er to anlæg hver med en indfyret effekt på 350 kw. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

61 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side Mulige driftsforstyrrelser eller uheld Uheld i form af spild af flydende produkter vil kunne give anledning til forurening. Ved uheld kan der ledes brændselsolie eller smøreolie ud i dokkerne. Ved små udledninger kan udslippet klares med klude eller absorberende grus. Ved større uheld anvendes absorberende grus i kombination med slamsugere Olietanke Der henvises til beskrivelse i afsnit Udendørsarealer Udendørsarealer, der benyttes til oplag, er belagt med enten asfalt eller betonbelægningssten. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

62 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 26 7 VALG AF TEKNOLOGI Det er et grundlæggende princip i miljøbeskyttelsesloven, at virksomheder bør drives under anvendelse af den bedste tilgængelige teknik for den pågældende virksomhedstype. Der er udarbejdet et referencedokument, et BREF-dokument Surface Treatment Using Organic Solvents, der beskriver bedste tilgængelige teknologi indenfor overfladebehandling med organiske opløsningsmidler. Heri er der et specifikt afsnit, der omhandler bedste tilgængelige teknologi for overfladebehandling af skibe og yachts. Miljøstyrelsen har udgivet Arbejdsrapport nr. 2/2008 Overfladebehandling med organiske opløsningsmidler. Gennemgang og kommentering af EU s referencedokument med BAT-anbefalinger for industrier, der foretager overfladebehandling med organiske opløsningsmidler. Heri er de enkelte aktiviteter og anbefalinger gennemgået og kommenteret. De punkter, der er relevante for aktiviteterne på FAYARD A/S er BAT-punkterne Generelt er det bedst tilgængelig teknologi at minimere emissionen til omgivelserne ved at anvende BAT i tørdokken. Vedrørende emission af opløsningsmidler til luften er det BAT at anvende en kombination af følgende teknikker: - Brug vandbaseret maling, maling med højt tørstofindhold eller 2-komponent maling i stedet for traditionel opløsningsmiddelbaseret maling. Der må naturligvis tages hensyn til tekniske krav og kundeønsker. - Reducere forbisprøjt og forbedre systemet ved at opsamle forbisprøjt i bunden af tørdokken ved hjælp af net, vandgardiner eller lignende og ved at undgå sprøjtemaling under ugunstige vindforhold. - For nybygninger og ombygninger bør færdigelementer sprøjtemales i lukkede områder før samling. - Udsug luft fra lukkede områder, hvor der sprøjtemales ved at anvende en passende kombination af luftrensning og afhjælpende foranstaltninger. Vedrørende emission af partikler til luften er det BAT at reducere emission af partikler ved at anvende en eller flere af nedenstående teknikker til at tilbageholde partikler, slibemidler eller malingspartikler: - At anvende net eller vandgardiner eller lignende. - At undgå fjernelse af gammel maling med slibemidler under ugunstige vindforhold. - At anvende blæsning med afdækning, vacuum blæsning, højtryksspuling eller vådblæsning i henhold til tekniske krav. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

63 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 27 Endvidere er det BAT at reducere spildevandsforureningen ved at fjerne malingsrester, affald, slibemidler, mudder, olierester og skrot fra dokken, før den fyldes med vand. De vedligeholdelsesopgaver, som FAYARD A/S foretager, er typisk tidsmæssigt meget presserende opgaver, som kan løbe ind med meget kort varsel og med en meget vigtig deadline. Da blæserensning samtidig i nogen grad er afhængig af vejrforholdene, er det nødvendigt for værftet at kunne foretage blæserensning i dokkene på alle tidspunkter af døgnet på alle ugens dage og ikke kun i dagtimerne. Det er en almindelig konkurrenceparameter i branchen, at der kan sandblæses mindst 700 m 2 pr. døgn. FAYARD A/S har vurderet, at der ikke p.t. foreligger muligheder for at støjdæmpe blæserensningsprocessen yderligere. Lokale afskærmninger har været afprøvet, men disse giver betydelige arbejdsmiljømæssige gener i form af bl.a. ringe sigtbarhed for blæseoperatørerne. Endvidere umuliggør kravene til arbejdsmiljøet, at der udføres øvrigt arbejde; mens der sandblæses og males, hvilket vil forøge den samlede doktid pr. skib. Etableringsøkonomisk set er det heller ikke på nogen måde overskueligt. Udviklingen af mere miljøvenlige malingstyper foregår i producentleddet, men FAYARD A/S vil gerne påvirke denne udvikling i positiv retning. FAYARD A/S er i løbende dialog med malingsproducenter og -leverandører omkring udvikling af miljøvenlige produkter. FAYARD A/S er medlem af brancheforeningen Danske Maritime. Foreningen skaber netværk mellem aktører i den maritime branche herunder malingsproducenter og skibsværfter. Netværkssamarbejdet omfatter bl.a. eksternt miljø, herunder miljøproblematikker omkring malinger. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

64 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 28 8 FORURENING OG FORURENINGSBEGRÆNSENDE FORANSTALTNINGER 8.1 Luftforurening Som grundlag for at vurdere luftemissionen fra FAYARD A/S er det forudsat, at der vil være følgende aktiviteter, der giver anledning til luftemission: - Flammeskæring (partikler og røggasser)* - Slibning (partikler)* - Svejsning (partikler og røggasser) - Blæserensning (partikler) - Maling (organiske opløsningsmidler og aerosoler(partikler)) Note: * Flammeskæring og slibning sker lejlighedsvis i dokkerne i forbindelse med reparationsarbejde. Flammeskæring udføres, når emner skal tilpasses og udføres i gennemsnit maximalt 1 time om dagen. Slibning sker i tilknytning til svejsning. Slibning sker i mindre omfang end flammeskæring Emission af partikler De aktiviteter, der bidrager til påvirkning med partikler i omgivelserne er: - Svejsning - Blæserensning - Maling Det vurderes, at partikelemission i forbindelse med hhv. flammeskæring og slibning ikke er af stor betydning for omgivelserne, hvorfor der er set bort fra partikelbidraget fra disse to aktiviteter. Emission af partikler fra svejsning På FAYARD A/S vil der være både faste og mobile svejsesteder. De faste svejsesteder vil være i forbindelse med værkstedsbygningen og smedehal forudsættes reguleret jf. standardvilkårene for listepunkt A 205, der omfatter Virksomheder i øvrigt, der foretager forarbejdning af jern, stål eller andre metaller med et hertil indrettet produktionsareal på m 2 eller derover. De overvejende svejsemetoder er elektrode- og MIG/MAG svejsning. Da der er mere end 8 faste svejsesteder, og der svejses i mere end svejsetimer i alt pr. år, skal der jf. føromtalte standardvilkår etableres filter, der kan tilbageholde mindst 99 % af svejserøgen og hvert afkast skal være ført mindst 1 meter over tag. Til at vurdere bidraget af partikler fra de faste svejseafkast har vi forudsat, at der etableres rensning svarende til, at mindst 99 % af svejserøgen tilbageholdes. Jf. ref-lab projektet Rensemuligheder for partikler, herunder fine partikler, december 1999 er der regnet med en emissionskoncentration efter filterrensning i størrelsesordenen 1 mg/normal m 3. Dette er en konservativ betragtning, idet det er muligt at få filtre, der har endnu bedre rensegrad. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

65 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 29 Der er i alt 11 eksisterende faste svejseafkast i værkstedsbygningen. Placering af afkast fremgår af tegning nr. 5. Informationer om de enkelte afkast fremgår af tabel 3. Afkasthøjde Svejseafkast Afkastdiameter Luftmængde Forventet koncentration efter rensning Beregnet partikelemission [m] [mm] [normal m 3 /time] [mg/normal m 3 ] [g/sek] 1 6,5 ø , ,5 ø , ,5 ø , ,5 ø , ,5 ø , ,5 ø , ,5 ø , ,5 ø , ,5 ø , ,5 ø , ,5 ø ,0011 Tabel 3 Oversigt over faste svejseafkast i værkstedsbygning. Emission fra de faste svejseafkast er i OML-modellen lagt ind som punktkilder. Ud over de faste svejseafkast i værkstedsbygningen og smedehal er der en række mobile svejseanlæg. En række aktiviteter vil foregå i smedehal med to afkast fra svejserøgsudsugning. Dette betyder at flere af de nævnte 11 afkast i værkstedbygningen nedlægges. I OML-beregning er alene anvendt afkast i værkstedsbygningen, men beregningsresultatet vurderes konservativt også at indbefatte påvirkningen fra svejsning i smedehal. Emissionen af partikler i forbindelse med de mobile svejseanlæg kan beregnes ud fra forbruget af materialer til de forskellige svejseprocesser. Ifølge det grønne regnskab for Fredericia Skibsværft A/S 2007/2008 udgør forbruget af svejsetråd/elektroder i alt kg/år. Det er vurderet, at omkring 25 % af forbruget anvendes indendørs og omkring 75 % anvendes udendørs. De 75 %, der anvendes udendørs, er vurderet at svare til den mængde, der anvendes i de mobile svejseanlæg. Forbruget af svejsetråd/elektroder forudsættes fordelt over timer/år. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

66 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 30 Ifølge Welding Fume, Welding Institute 1981, kan der generelt regnes med, at 0,5-1,0 % af det forbrugte elektrodemateriale ender som partikler i svejserøgen. Denne antagelse regnes stadig repræsentativ. Antages det, at 1,0 % af det forbrugte elektrodemateriale ender som partikler i svejserøgen, kan emissionen af partikler fra de mobile svejseanlæg overslagsmæssigt beregnes til: kg/år 0,75 0, g/kg timer/år sek/time 0,024 g støv/sek Emissionen fra de mobile svejseanlæg er beregningsmæssigt lagt ind i OMLmodellen som en arealkilde. Emission af partikler fra tørblæserensning På sigt vil der på FAYARD A/S udelukkende ske afrensning i form af hydroblæsning, som ikke giver anledning til partikelemission. Der vil dog i en overgangsperiode i mindre omfang blive anvendt tørblæserensning, hvorfra der vil være emission af partikler. I forbindelse med tørblæserensning kan der maksimalt være 12 blæserør i gang samtidigt. Antallet af blæserør er et udtryk for absolut maksimal tænkelig situation, der kun optræder, når hydroblæsning ikke er et alternativ. Der regnes med en effektivitet på 50 %. I den tidligere miljøtekniske beskrivelse er det oplyst, at forbruget af blæsemiddel udgør 360 kg pr. blæserør pr. time. Det er tidligere antaget, at 0,33 % af blæsemidlet efter anvendelse forekommer som partikler på mindre end 10 µm (regnet ud fra kobberslagge). Partikelemissionen er på dette grundlag opgjort til: kg/time 0,50 0, g/kg 3.600sek / time = 1,98 g støv / sek Partikelemissionen fra den rensede overflade i form af rust, malingsrester og svejseslagge kendes ikke. I den tidligere miljøtekniske beskrivelse er denne andel skønnet til maksimalt at være af samme størrelse som emissionen fra blæsemiddel. Den samlede partikelemission fra blæserensning er derfor vurderet at være i størrelsesordenen: 2 1,98 g partikler/sek = 3,96 g partikler/sek. Der tørblæserenses ikke i hårdt vejr, og der arbejdes så vidt muligt på læsiden. Mange blæserensningsaktiviteter foregår under dokkant, og da FAYARD A/S senest i 2013 overgår til hydroblæsning er der valgt ikke at medregne partikelbidrag fra blæserensning i OML-modellen. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

67 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 31 Der er dog et mindre bidrag af partikler fra indvendig tør blæserensning af indvendigt i skibe. Luft herfra suges ud under kontrollerede forhold, hvorfor det er valgt at medtage et partikelbidrag herfra i forbindelse med den samlede vurdering af partikelbidrag fra værftets aktiviteter. Som forudsætning for vurdering antages det, at der maksimalt kan være bidrag fra i alt 4 anlæg samtidigt. Den udsugede luft filtreres, og det er forudsat, at den udsugede luftmængde ligger i størrelsesordenen normal m 3 /time fra hvert anlæg med en partikelkoncentration efter rensning på 1 mg/normal m 3. Dette giver en partikelemission i størrelsesordenen: normal m / time 1 mg støv / normal sek / time mg / g m 3 0,003 g støv / sek Emissionen fra indvendig tør blæserensning af tanke er beregningsmæssigt lagt ind i OML-modellen som en arealkilde. Partikler fra malingsaktiviteter Der vil være emission af partikler i forbindelse med de malingsaktiviteter, der foregår over dokkant. Fra FAYARD A/S er det oplyst, at omkring 70 % af alle skibe udelukkende får bundmaling. De resterende omkring 30 % får supplerende behandling af overflade over vandlinie (topsitebehandling). Det er vurderet, at omkring 35 % af det samlede malingsforbrug pr. år anvendes til topsitebehandlinger. Topsitebehandling foregår typisk over dokkant. Det samlede malingsforbrug hertil udgør: liter/år 0,35 = liter/år. Af de liter/år vurderes det, at omkring 50 % sprøjtes på og de resterende 50 % rulles på. I forbindelse med de 50 % af malingen, der rulles på, vil der ikke forekomme emission af partikler. De øvrige 50 % af malingen, der sprøjtes på, vil give anledning til emission af aerosoler og dermed partikler. Erfaringsmæssigt regner man med, at der vil være et tab til omgivelserne på 10 % af malingsforbruget. Dette skyldes tab i forbindelse med forbisprøjt af emnerne. Dette tab vil resultere i en emission af partikler til omgivelserne. Bidraget af partikler i forbindelse med malingsaktiviteter kan bestemmes ud fra tørstofindholdet i malingen. Tørstofindholdet vurderes at udgøre 70 % af de malingstyper, der typisk anvendes til topsitebehandling. Massefylden af malingen sættes til 1,5 kg/l. Dette giver tilsammen en partikelemission i størrelsesordenen: liter/år 0,50 0,10 0,70 1,5 kg/l kg partikler/år R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

68 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 32 Det gennemsnitlige driftstimetal pr. år er timer/år. Dette giver en partikelemission i størrelsesordenen: kg partikler/år / timer/år 0,92 kg partikler/time 0,26 g partikler/sek. Partikelbidraget fra malingsaktiviteterne lægges ind som en arealkilde i OMLmodellen. Til at vurdere FAYARD A/S s bidrag til partikler i omgivelserne vil der således være en emission fra hhv. arealkilde og fra en række punktkilder, svarende til antallet af afkast fra svejsesteder. Den samlede partikelemission fra arealkilden vil bestå af: - Partikler fra mobile svejseanlæg - Partikler fra indvendig blæserensning indvendigt i skibe - Partikler fra malingsaktiviteter Samlet bliver partikelemissionen fra arealkilden: 0,024 g partikler/sek + 0,003 g partikler/sek + 0,26 g partikler/sek = 0,287 g partikler/sek Arealkilden har samme udstrækning som arealet af de tre tørdokke tilsammen. Ud over de nævnte emissionskilder vurderes der ikke at være øvrige kilder, der giver anledning til emission af partikler Emission af organiske opløsningsmidler Der vil være emission af organiske opløsningsmidler i forbindelse med malingsaktiviteterne. Emissionen kan bestemmes ud fra følgende forudsætninger: Maksimalt årligt malingsforbrug: Antal driftstimer på årsbasis: Massefylde på maling: liter/år timer/år 1,5 kg/liter Indhold af VOC i maling: 30 % Dette giver en emission af organiske opløsningsmidler på: liter / år timer / år 1,5 kg / liter 0,30 = 22,5 kg VOC / time = 6,25 g VOC / sek Emissionen af organiske opløsningsmidler er lagt ind som en arealkilde, svarende til arealet af de tre tørdokke tilsammen. Der vurderes ikke at være øvrige kilder, der emitterer organiske opløsningsmidler. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

69 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side OML-modelgrundlag Til OML-beregningerne er anvendt OML-MULTI PC-version /5.03. Der er regnet med, at terrænet er fladt i en afstand op til m fra tørdokarealerne. Der er regnet med en generel receptorhøjde på 1,5 m. Emission fra aktiviteter i tørdokkene er lagt ind i OML-modellen som en arealkilde, mens de enkelte faste svejseafkast er lagt ind som særskilte punktkilder Resultat af OML-beregninger Resultatudskriften fra OML-beregningen fremgår af Notat 6. På resultatudskriften er beliggenheden af de nærmeste boliger markeret. Der er taget udgangspunkt i de samme boliger, som er anvendt som receptorpunkter i støjberegningerne beskrevet i punkt 8.3. De tre nærmeste boliger er hermed R1, R2 og R3. Øvrige boliger ligger længere væk. Boligen i R1 ligger i blandet bolig- og erhvervsområde, mens boligerne R2 og R3 ligger i egentlige boligområder. På OML-beregningsudskriften er udstrækningen af habitatområdet endvidere markeret. Bidrag til koncentration af organiske opløsningsmidler i omgivelserne Af beregningen fremgår det, at med de beskrevne forudsætninger ligger bidraget til koncentration af organiske opløsningsmidler i omgivelserne på niveauet 0,123 0,276 mg/m 3 ved boligerne i R1, R2 og R3. Fra 2011 vil det samlede bidrag fra emission af organiske opløsningsmidler fra hele værftsområdet, inkl. FAYARD A/S, blive reduceret til det halve, jf. Notat 2 vedr. kumulative effekter. Bidrag til koncentration af partikler i omgivelserne Beregningsudskriften viser, at med de beskrevne forudsætninger ligger bidraget til koncentration af partikler i omgivelserne ved de nærmeste boliger (R1, R2 og R3) på niveauet 0,006-0,013 mg/m 3. I habitatområdet, der er markeret på beregningsudskriften, er det størst beregnede bidrag til koncentration i omgivelserne 0,028 mg/m 3. Hvad angår estimeringen af partikelemission fra både malingsaktiviteter og de mobile svejseanlæg er dette en konservativ betragtning, i det der her er beregnet ud fra total partikler og ikke den andel, der udgøres af partikler < 10 µm. Den vejledende B-værdi for partikler på 0,080 mg/m 3 gælder udelukkende for partikler < 10 µm Dokumentation, overvågning og kontrol Der er installeret on-line differenstrykmåler på ventilationsanlæggene i værkstedsbygningen. Differenstrykmålerne er tilsluttet alarmordning, der reagerer med et lys- og lydsignal ved tilstopning eller brud på filter. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

70 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 34 Ved filtersvigt indstilles de forurenende processer og genoptages først, når filteret er bragt i orden. På virksomheden er der driftsinstruktioner for ventilationsanlæggene herunder filtrene. Der er serviceaftale omkring service- og vedligehold på samtlige ventilationsanlæg. Der bliver ført journal over visuel kontrol, filterskift og fejl i filtre med tilhørende korrigerende handling Anmeldelse efter VOC-bekendtgørelsen Rubricering af aktiviteten Virksomheden er omfattet af aktivitetspunkt 8 i bilag 2A i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 350 af 29. maj 2002 om begrænsning af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOCbekendtgørelsen). Herunder hører: Anden overfladebelægning, herunder af metal, plast, tekstil, stof, film og papir. Forbrugstærsklen er 5 tons/år. Det vil sige, at aktiviteten er omfattet af VOCbekendtgørelsen, hvis der er et forbrug af flygtige organiske opløsningsmidler, der overstiger denne mængde. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

71 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 35 Der gælder følgende grænseværdier for aktivitetstype 8: Aktivitet Forbrug Emissionsgrænseværdi i spildgas Diffus emissions-værdi Total emissionsgrænseværdi Særlige bestemmelser (sb) (forbrugstærskel i tons/år) [tons/år] (> 5) 5-15 > 15 [mg TOC pr. normal m 3 ] 100 (sb 1 og 4) 50 (sb 2, 4 og 5) 75 (sb 3, 4 og 5) [% af input] Ny Bestående Ny Bestående 25 (sb 4) - 20 (sb 4) - (sb 1): Gælder for såvel påføring som tørring. (sb 2): Gælder for tørring. (sb 3): Gælder for påføring. (sb 4): Overfladebelægning, der ikke kan foretages under indesluttede betingelser (som fx skibsbygning og maling af fly), kan undtages fra emissionsgrænseværdierne i overensstemmelse med 14. (sb 5): For anlæg, hvor der foretages overfladebelægning af tekstil, og anvendes teknikker, der muliggør genbrug af genvundne opløsningsmidler, er grænseværdien 150 samlet set for påføring og tørring. Forbrug af flygtige organiske opløsningsmidler FAYARD A/S forventer et årligt forbrug på malinger, inkl. fortynder i størrelsesordenen liter/år. Med en gennemsnitlig massefylde på 1,5 kg/l og et gennemsnitligt indhold af organiske opløsningsmidler på 30 % giver dette et forbrug af VOC i størrelsesordenen: liter / år 1,5 kg / liter 0, kg / ton = 112,5 tons / år FAYARD A/S forbrug overstiger dermed forbrugstærsklen på de 5 tons/år. Fordeling på forskellige processer og aktiviteter Forbruget af malinger indeholdende organiske opløsningsmidler vil finde sted i forbindelse med aktiviteter i og omkring de tre tørdokke. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

72 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 36 Krav til emission af flygtige organiske opløsningsmidler FAYARD A/S er en udelukkende ordreproducerende virksomhed, hvor den enkelte kunde enten selv leverer eller specificerer hvilke overfladebehandlingsprodukter, der skal anvendes til det enkelte skib. Specifikationen af de enkelte overfladebehandlingsprodukter foretages med henblik på at optimere både tekniske, kvalitetsmæssige og funktionelle hensyn. Vi vurderer derfor, at det ikke vil være teknisk og økonomisk muligt at gennemføre et reduktionsprogram, som beskrevet i VOC-bekendtgørelsens bilag 2B. Tilbage er der bekendtgørelsens bilag 2A, hvori der for den pågældende aktuelle aktivitet er stillet en række emissionsgrænseværdier. Aktiviteterne på værftet vil ikke kunne foregå under det, der i VOC-bekendtgørelsen betegnes indesluttede betingelser. Ifølge de generelle definitioner i VOC-bekendtgørelsens bilag 3 defineres indesluttede betingelser som: Anlæg, som drives således, at flygtige organiske forbindelser, der frigives fra aktiviteten, opsamles og udledes til luften på en kontrolleret måde via et ventilationsafkast med eller uden forudgående luftrensning, og derfor ikke som helhed udledes som diffus emission. I 14 i VOC-bekendtgørelsen står For anlæg, der ikke kan drives under indesluttede betingelser, og hvor det af tekniske og økonomiske grunde ikke er muligt at gennemføre reduktionsprogrammet beskrevet i bilag 2B, kan miljømyndigheden dispensere fra kravene i bilag 2A, hvis denne mulighed udtrykkeligt er angivet i bilag 2A. I forbindelse med dispensationen fastsættes nærmere vilkår om, at der skal anvendes den bedste, tilgængelige teknik i anlægget. De fremtidige aktiviteter på værftet vil ikke foregå under indesluttede betingelser. Der er samtidig åbnet op for mulighed for at dispensere fra emissionsgrænseværdierne, der ellers er gældende for aktiviteterne under listepunkt 8 i bilag 2A, jf. særlig bestemmelse 4 (sb 4): Overfladebelægning, der ikke kan foretages under indesluttede betingelser (som fx skibsbygning og maling af fly), kan undtages fra emissionsgrænseværdierne i overensstemmelse med 14. Med dette som baggrund ansøger FAYARD A/S om dispensation fra kravene i bilag 2A, listepunkt 8. Vedrørende brug af stoffer eller kemiske produkter, omfattet af 3, stk. 1, 2 og 4 Ifølge VOC-bekendtgørelsens 3, stk. 1 og 2 skal flygtige organiske forbindelser eller kemiske produkter, der på grund af deres indhold af flygtige organiske forbindelser, der er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske og har fået tildelt eller skal tildeles risikosætninger (R-sætninger) R45, R46, R60 eller R 61, jf. bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, så vidt det er teknisk muligt, snarest erstattes med mindre skadelige kemiske stoffer eller produkter. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

73 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 37 Der gælder endvidere, jf. 3 stk. 4, at emissioner af halogenerede flygtige organiske forbindelser, som er tildelt risikosætningen R40, jf. bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, hvor massestrømmen af forbindelserne, der giver anledning til klassificeringen, er større end eller lig med 100 g/time, skal overholde en emissionsgrænseværdi på 20 mg/normal m 3 i et hvert afkast. Emissionsgrænseværdien gælder for den samlede masse af disse forbindelser. FAYARD A/S malingsprogram er gennemgået med henblik på at identificere eventuelle stoffer omfattet af 3, stk. 1, 2 og 4. Der er taget udgangspunkt i et udsnit af de typisk anvendte malingsprodukter, der ligeledes vurderes repræsentativ for de fremtidige aktiviteter. Gennemgangen er afrapporteret i notat 5. Gennemgangen viser, at der i ingen af de gennemgåede produkter er registreret indhold af stoffer med de i 3, stk. 1, 2 og 4 nævnte R-sætninger. Da der i de anvendte malingsprodukter ikke findes stoffer, der er omfattet af VOCbekendtgørelsens 3, stk. 1, 2 og 4 er det dermed heller ikke relevant for virksomheden at udarbejde planer for substitution af de hidtil anvendte stoffer. Planlagt egenkontrol, herunder metode til opstilling af massebalance Ifølge VOC-bekendtgørelsen skal alle, der er omfattet af bekendtgørelsen, gennemføre en plan for forvaltning af organiske opløsningsmidler. FAYARD A/S er omfattet af bekendtgørelsen om grønne regnskaber og udarbejder i denne forbindelse hvert år en opgørelse af forbrug og emissioner i forbindelse med virksomhedens aktiviteter. Da virksomheden i forvejen udarbejder grønt regnskab vil det være hensigtsmæssigt, at planen for forvaltning af organiske opløsningsmidler følger de opgørelser, der allerede sker i forbindelse med udarbejdelsen af det grønne regnskab. Med dette som baggrund, og da virksomheden ansøger om dispensation fra overholdelse af kravene i bekendtgørelsens bilag 2A, foreslår vi, at virksomhedens planlagte egenkontrol også fremover sker ved at opstille følgende massebalance for organiske opløsningsmidler, hvor benævnelserne er jf. bilag 4 i VOC-bekendtgørelsen: Emission af flygtige organiske opløsningsmidler = I 1 O 6, hvor I 1 : Mængden af organiske opløsningsmidler, eller mængden af organiske opløsningsmidler i de indkøbte kemiske produkter, der anvendes som input til processen inden for det tidsrum, hvor massebalancen beregnes (normalt 1 år). O 6 : Organiske opløsningsmidler, som er indeholdt i indsamlet affald R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

74 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 38 Der foregår til stadighed et stort udviklingsarbejde hos de enkelte malingsproducenter for at gøre de forskellige overfladebehandlingsprodukter mindre miljø- og arbejdsmiljøbelastende. FAYARD A/S vil løbende følge udviklingen og indføre bedst tilgængelige teknik i det omfang, det både kvalitetsmæssigt, teknisk og økonomisk kan lade sig gøre. 8.2 Processpildevand og andre vandtyper 8.3 Støj Vand, der skal bortledes fra FAYARD A/S område, opdeles i dokvand (fjordvand), ballastvand (havvand), almindeligt overfladevand, forurenet overfladevand, processpildevand og sanitetsspildevand. Opdelingen af de enkelte fraktioner er foretaget i notat nr. 8. Overfladevand bortskaffes via OSS s ledningsanlæg for overfladevand til Odense Fjord, dok- og ballastvand afledes til Odense Fjord via FAYARD A/S pumpesystem, mens forurenet overfladevand og processpildevand ledes til processpildevandstanke, hvorfra det afledes til rensningsanlæg via OSS s ledningsanlæg. I dokkene etableres to pumpesystemer: et til processpildevand og et til almindeligt overfladevand samt dok- og ballastvand. Da det ofte vil forekomme, at kun mindre dele af dokarealet er udnyttet af inddokkede skibe, etableres flytbare skot i dokbunden, således at der kan foretages en samtidig opdeling i processpildevand og almindeligt overfladevand. Dette skot placeres skottet mindst 25 meter fra skibsenden af de(t) skib(e), hvor der foretages bundbehandling eller lignende nedfaldsproducerende arbejde. Hvis der er risiko for nedfald uden for afskæringen pga. store arbejdshøjder indstilles det nedfaldsproducerende arbejde indtil, der er en positiv vindkomposant fra Odense Fjord. Ledningsanlæg til opsamling af overflade- og spildevand ejes, drives og vedligeholdes af OSS. Vilkår for afledning af spildevand aftales med Kerteminde kommunes Spildevandsafdeling. FAYARD A/S er beliggende midt på OSS s værftsareal, hvor de eksisterende værftshaller udgør en god skærm for støjen i retning mod Munkebos boliger. Relativt tæt på værftsarealet er der beliggende et støjfølsomt område (Lindøalléen), som kaldes Lillebo. Dette område ligger meter fra FAYARD A/S, mens de nærmeste boliger i selve Munkebo ligger ca meter fra FAYARD A/S. Der er foretaget en støjberegning baseret på de forventede støjkilder. Denne støjberegning er rapporteret i Acousticas rapport nr. T De forventede støjkilder er de støjkilder, som i dag forekommer ved Fredericia Skibsværft A/S - dog er ventilationsanlæg erstattet af de anlæg, som overtages ved de bygninger, som FAYARD A/S lejer af OSS. Endvidere er kraner udskiftet med de kraner, som lejes af OSS. Dokaktiviteter, kørsel med trucks samt sandblæsning er således, som de i dag forekommer på Fredericia Skibsværft A/S. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

75 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 39 Det vurderes, at max. 10 % af blæserensningen foregår over dokkant. Over dokkant afrenses der primært i dag- og aftentimer. I et omfang på gange pr. år er det af tidsmæssige årsager nødvendigt at foretage blæserensning over dokkant i natperiode kl Der er i støjrapporten udarbejdet farvelagte støjkort, som viser støjens udbredelse ved forskellige former for aktiviteter. Ud fra disse støjkort er der valgt følgende 7 referencepunkter, hvor der er foretaget en mere detaljeret punktberegning. Disse 7 punkter er: R1: Bolig beliggende Lindøalléen 149 (Lillebo) R2: Bolig beliggende Nyhøjen 327 R3: Bolig beliggende Solbakken 825 R4: Bolig beliggende Højvangen 45 R5: Landejendom beliggende Boels Bro 1 R6: Kolonihave beliggende ved Lindøgårdsvej R7: Kolonihave beliggende ved Lindøgårdsvej Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for valgte referencepunkter fremgår af nedenstående tabel. Døgnperioder Hverdage kl Lørdage kl Hverdage kl Lørdage kl Søndage kl Alle dage kl Vejledende støjgrænse L r R1 + R5 R2 + R3 + R4 R6 + R7 55 db 45 db 50 db 45 db 40 db 45 db 40 db 35 db 40 db Tabel 4 Vejledende støjgrænser. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

76 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 40 Støjberegningerne er delt op i følgende scenarier: 1. Normale aktiviteter ekskl. sandblæsning. Det vil sige alle de reparationsaktiviteter, ventilationsanlæg, intern kørsel, som forekommer i de daglige drift. Natdrift forekommer med et begrænset driftsomfang, som det i dag kendes fra Fredericia Skibsværft A/S. 2. Sandblæsning under bunden af skibe. I dette tilfælde er støjen relativt godt skærmet af skib og doksider. 3. Sandblæsning ved sidebund. Det vil sige i rundingen mellem bund og skibsside. Her er der stadig en relativ god skærmning fra doksiderne og i nogle retninger også fra skibet selv. 4. Sandblæsning lige under dokkant. Her er stadig en skærmning fra dokkanten. 5. Sandblæsning over dokkant. Her er fri udstråling til det ene halvrum, mens skibet skærmer for det andet halvrum. Sandblæsning er undersøgt for begge sider af skibet og flere dokke. De angivne resultater er det største støjbidrag, der er beregnet for den givne referenceposition. Sandblæsning forekommer som en selvstændig driftsform, da den i nogen grad forhindrer de øvrige reparationsaktiviteter. Sandblæsning forekommer oftest og mest intensivt under dokkant, da det især er under skibenes vandlinie, at der er behov for afrensning af maling. Over dokkant vil sandblæsning forekomme mere pletvis og den effektive sandblæsningstid er således mindre. For de 5 scenarier er der for de 5 referencepunkter beregnet følgende støjbelastninger: Støjbelastning L r [db] i referencepunkt nr. Driftsscenarium R1 R2 R3 R4 R5 R6 R7 1 (alm. aktivitet) 35,2 29,8 20,5 27,7 32,1 26,0 30,9 2 (sand u/bund) 36,8 15,2 13,5 30,5 25,3 13,7 19,5 3 (sand sidebund) 39,0 18,7 16,7 12,9 10,3 16,7 22,9 4 (sand u/kant) 39,9 22,3 20,6 16,7 13,9 24,6 26,6 5 (sand o/kant) 52,0 29,3 26,3 43,8 41,1 34,2 32,9 Vejl. støjgrænse Tabel 5 Støjbelastning i dagperioder. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

77 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 41 Støjbelastning L r [db] i referencepunkt nr. Driftsscenarium R1 R2 R3 R4 R5 R6 R7 1 (alm. aktivitet) 30,8 21,9 13,4 22,7 23,7 15,7 17,7 2 (sand u/bund) 30,3 8,7 7,0 24,0 18,7 7,1 13,0 3 (sand sidebund) 32,4 12,2 10,2 6,4 3,7 10,2 16,3 4 (sand u/kant) 33,3 15,7 14,1 10,2 7,4 18,1 20,0 5 (sand o/kant) 45,0 22,4 19,4 36,8 34,1 27,2 26,0 Vejl. støjgrænse Tabel 6 Støjbelastninger i aften- og weekendperioder Støjbelastning L r [db] i referencepunkt nr. Driftsscenarium R1 R2 R3 R4 R5 R6 R7 1 (alm. aktivitet) 29,9 21,7 12,8 22,6 23,5 14,8 17,0 2 (sand u/bund) 30,3 8,7 7,0 24,0 18,7 7,1 13,0 3 (sand sidebund) 32,4 12,2 10,2 6,4 3,7 10,2 16,3 4 (sand u/kant) 33,3 15,7 14,1 10,2 7,4 18,1 20,0 5 (sand o/kant) 45,0 22,4 19,4 36,8 34,1 27,2 26,0 Vejl. støjgrænse Tabel 7 Støjbelastninger i natperioder Maksimalniveau L pamax [db] i referencepunkt nr. Driftsscenarium R1 R2 R3 R4 R5 R6 R7 1 (alm. aktivitet) 30,1 25,7 11,0 23,8 22,6 21,4 27,4 2 (sand u/bund) 30,5 8,9 7,2 24,2 18,9 7,3 13,2 3 (sand sidebund) 33,2 13,0 11,0 7,2 4,5 11,0 17,1 4 (sand u/kant) 39,8 22,2 20,6 16,7 13,9 24,6 26,5 5 (sand o/kant) 52,7 30,1 27,1 44,5 41,8 34,9 33,7 Vejl. støjgrænse Tabel 8 Støjens maksimalniveauer i natperioder Sandblæsning i de forskellige niveauer under dokkant er ikke aktuelt undersøgt for de forskellige kombinationsmuligheder af dok og skibsside. Derfor forekommer der for beregningspunkter skærmning af skibet i dokken. Den valgte placering af sandblæsningen giver den maksimale støjbelastning i R1, som er det støjmæssigt mest kritiske punkt. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

78 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side Affald Sammensætning af affald Oversigt over affaldsproduktion for 2008 er vist i tabel 9. Affaldstype EAK-kode Mængde (ton) Hydraulik- og motorolie / Malingsrester og brugte opløsningsmidler Engangsdragter og -handsker Sorbix (opsamling af malingsrester) Blæsemidler Blæsemidler Stål Messing Aluminium Kobber ,5 Zink Kabler Akkumulatorer ,5 Malingsemballage Pap og papir Træ Plastfolier Usorteret affald Tabel 9 Affaldsbortskaffelse. Affaldsfraktioner markeret med fed skrift genanvendes. Der er opstillet containere til sortering og opbevaring af de forskellige affaldstyper i på sorteringsplads Håndtering af affald Der er indrettet bygning til opbevaring af affald. Se indretning på tegning 7. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

79 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 43 Olie-, slam- og processpildevandstanke Olierester og olieaffald opsamles i tanke placeret i bygning for affald og affaldssortering. Overskudsmaling og malingsemballage Der er etableret en central plads til overskudsmaling og brugt malingsemballage i bygningen til affald. På pladsen tømmes/klemmes brugt malingsemballage, som herefter opbevares i lukkede containere indtil afhentning og bortskaffelse. Malerspande bliver tømt, renset og presset og opbevares herefter i lukkede containere indtil afhentning af affaldstransportør. Blæsemidler Blæsemidler, rurer og andet bl.a. afspulede malingsrester afhentes af affaldstransportør. Heraf deponeres 3 5 % og resterende blæsemiddel genanvendes. Metalskrot Alt skrot afhentes af ekstern affaldstransportør, der varetager sortering af affald i de angivne fraktioner i tabel 9. Brændbart affald Pap og papir, træ samt plastfolier kildesorteres på virksomheden og afhentes af affaldstransportør. Overskudstræ hovedsageligt fra emballage (indpakningstræ) opsamles særskilt på en træopsamlingsplads. Herfra genbruges træet til indpakning af maskindele eller køres til forbrænding. Usorteret affald Fraktionen af usorteret affald sorteres i følgende fraktioner: Småt brandbart, stort brandbart, træ, plast, pap, papir, jern, flamingo, deponi, kemisk/olieaffald, glas, rockwool og PVC. Der vil i forbindelse med de løbende miljøvurderinger blive foretaget undersøgelser af muligheden for bedre affaldssortering samt for genanvendelse af de forskellige typer affald for herved at mindske mængden til deponering. 8.5 Jord og grundvand Foranstaltninger til beskyttelse af jord og grundvand Der er truffet foranstaltninger til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med håndtering og oplagring af forurenende stoffer. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

80 FAYARD A/S Miljøteknisk beskrivelse Side 44 9 FORSLAG TIL VILKÅR OG EGENKONTROL Der føres driftsjournal over aktiviteterne i dokkerne. Driftsjournalen vil indeholde: - Dato og tidspunkt for ind- og uddokning af alle skibe. - Afrensning, for hvert skib: Dato, start- og sluttidspunkt, sted, afrensemetode, forbrug af - Afrensemiddel samt hvilken type overfladebehandling, der afrenses. - Maling, for hvert skib: Dato, start- og sluttidspunkt, sted, påføringsmetodemetode, forbrug af - Maling, samt hvilken type maling/fortynder, der anvendes. Driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre eller har medført væsentlige gener i omgivelserne eller kan indebære fare herfor føres i journal. Ved driftsforstyrrelser eller uheld virksomheden fremsendes en redegørelse til kommunen. R:\Projects\Aar\35\ \06_Output\MTB\Re001LPJ_FAYARD_miljøtekn beskr ver 009.doc

81 Bilag 1 Oversigtstegning

82

83

84

85 Bilag 2 Bygningsoversigt

86

87

88

89 Bilag 3 Kloak og afløbsforhold for processpildevand

90

91

92

93 Bilag 4 Kloak og afløbsforhold for overfladevand

94

95

96

97 Bilag 5 Placering af afkast

98

99

100

101 Bilag 6 Støj- og vibrationskilder

102

103

104

105 Bilag 7 Indretning af affaldshåndtering

106

107

108

109 Bilag 8 Sammendrag fra støjrapport

110

111

112

113 Bilag 9 Referencepunkter for støjberegning

114

115

116

117 Bilag 10 OML-beregningsudskrift

118

119 Dato: 2009/07/08 OML-Multi PC-version /5.03 Side 1 Danmarks Miljøundersøgelser Licens til Grontmij Carl Bro A/S, Sofiendalsvej 94, Aalborg C:\OML_data\Fayardtest1.prj Kommentarer til beregningen: Arealkilden bestemt, så den modsvarer hele arealet af alle tre tørdokke. Vedr. VOC: Bidrag fra de tre tørdokke (Arealkilde). Vedr. støv: Bidrag fra de tre tørdokke fra hhv. mobile svejseanlæg, indvendig tør blæserensning af tanke og forbisprøjt af maling (Sum heraf i arealkilde). Bidrag fra faste svejseafkast (Punktkilder). Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m.

120

121 Dato: 2009/07/08 OML-Multi PC-version /5.03 Side 2 Danmarks Miljøundersøgelser Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] og specielt for arealkilder: Q...: Emission [gram/sek] XA...: X-koordinat for vestligste hjørne af areal [m] YA...: Y-koordinat for vestligste hjørne af areal [m] TETA...: Vinkel mellem nord og siden med L1 [grader] L1...: Sidelængde af 1. side efter vestligste hjørne i urets retning [m] L2...: Sidelængde af 2. side efter vestligste hjørne i urets retning [m] Type...: Type af emissionsfaktorer brugt til tidsvariation af emissionen. Punktkilder Kildedata: VOC Støv Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Svejs E Svejs E Svejs E Svejs E Svejs E Svejs E Svejs E Svejs E Svejs E Svejs E Svejs E Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s

122

123 Dato: 2009/07/08 OML-Multi PC-version /5.03 Side 3 Danmarks Miljøundersøgelser Der er ingen retningsafhængige bygningsdata. Arealkilder Tidsvariationer i emissionen fra arealkilder. Type nr. 1: Ingen tidsvariation. Individuelle kildedata: VOC Støv Stof 3 Nr ID X Y L1 L2 TETA HS HB Q1 Q2 Q3 Type 12 Dokareal

124

125 Dato: 2009/07/08 OML-Multi PC-version /5.03 Side 4 Danmarks Miljøundersøgelser Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 227 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 3. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed.

126

127 Dato: 2009/07/08 OML-Multi PC-version /5.03 Side 5 Danmarks Miljøundersøgelser VOC Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) R R R Maksimum= i afstand 200 m og retning 130 grader i måned 3. Angiver placering af de nærmeste boliger, svarende til receptorpunkterne R1, R2 og R3.

128

129 Dato: 2009/07/08 OML-Multi PC-version /5.03 Side 6 Danmarks Miljøundersøgelser Støv Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) R R R Maksimum= i afstand 200 m og retning 130 grader i måned 3. Angiver placering af de nærmeste boliger, svarende til receptorpunkterne R1, R2 og R3. Angiver placering af EF-Habitatområdet.

130

131 Bilag 11 Overfladebehandling i dokke

132

133 Nedenstående er virksomhedens beskrivelse af hvordan virksomhedens drift og indretning i dokkerne sikrer at vilkår for støvpåvirkning overholdes: Overfladebehandling FAYARD Lindø Der skal etableres et registreringssystem via DMIs historik omkring vindhastigheder og retninger, således at vinddata (10 minutters middel) kan dokumenteres for en specifik dag 3 måneder bagud på tilsynsmyndighedens anmodning. Nedenstående skema for Krav til udførelse af overfladebehandling på FAYARD er gældende relativt en vindretning i 0 grader i forhold til længderetning i dok ud mod fjorden. Vindkomposanten regnes med fortegn. Der foretages ikke tørblæserensning ved vindhastigheder over 15 m/s uanset vindretningen. Der foretages ikke sprøjtemaling ved vindhastigheder over 15 m/s uanset vindretningen. Krav til udførelse af overfladebehandling Dokke Skibe ved kaj Under dokkant Over dokkant Dæk og hus Tørblæserensning ved vindkomposant v 6 m/s Ingen Ingen 1 - Tørblæserensning ved vindkomposant i intervallet 6 Ingen - - m/s < v 10 m/s samt afstand fra arbejdssted Odense Fjord mindre end 2 gange arbejdshøjden over terræn Tørblæserensning ved vindkomposant v > 10 m/s Ingen - - Slyngrensning Ingen Ingen Ingen Blæserensning/sprøjtemaling i lukkede rum Ingen Ingen Ingen Vakuumblæsning Ingen Ingen Ingen Hydroblæsning Ingen Ingen - Rulle- og penselmaling Ingen Ingen Ingen 2 Sprøjtemaling ved vindkomposant v > 6 m/s samt Ingen Ingen 1 - afstand fra arbejdssted til Odense Fjord større end 2 gange arbejdshøjden over dokkant Sprøjtemaling ved vindkomposanter 6 m/s < v 10 Ingen Ingen 1 - m/s og afstand fra arbejdssted til Odense Fjord mindre end 3 gange arbejdshøjden over dokkant Sprøjtemaling ved vindkomposanter v > 10 m/s Ingen - - Note: 1 Ved afstande fra arbejdssted til Odense Fjord mindre end 25 meter indstilles aktiviteten. Ved negative vindkomposanter -1 m/s (dvs. pålandsvind) indstilles aktiviteten, når afstanden er mindre end 10 meter. 2 Der males udelukkende med rulle eller pensel - Aktiviteten forekommer ikke

134

135 Bilag 12 Håndtering af spildevand og overfladevand

136

137 Opbygning af dokke Alle dokke har bund, der skråner mod afløbsrende. Renderne kan lukkes med skotter således det kan bestemmes om vandet løber ud mod fjordenden eller ind mod land. I dokender ud mod fjorden etableres: - dok-pumper til tømning af dokkene - Regnvandspumper, der pumper rent regnvand til fjorden I dokender ind mod land etableres: - Processpildevandspumpe for pumpning af beskidt vand fra spuling og hydroblasting samt regnvand der er faldet i beskidt dok processpildevand. Opdeling af overflade- og spildevand Opdelingen i forskellige vandfraktioner for det vand, som skal bortledes fra FAYARD A/S fremgår af tabellen på næste side. Type af vand: Definition Håndtering: Ansvarlig Recipient Tilladelse Myndighed Dok vand Fjordvand Dokken tømmes ved udpumpning til fjorden via nye dokpumper. Ballast vand Havvand Tømmes ud løbende med tømning af dok samt efterfølgende ud i dokbunden, hvor det udpumpes med dok-pumpe eller regnvandspumperne. Der starter ikke noget beskidt arbejde før ballastvandet er tømt af og udpumpet og skottene er opsat i renderne. FAYARD Fjord Miljøgodkendelse Kerteminde Kommune FAYARD Fjord Miljøgodkendelse Kerteminde Kommune Regn på tage og flader, Regn FAYARD har lejet sig ind på området. Regn løber i OSS Fjord Udledning til Kerteminde

138 kørearealer og kajanlæg eksisterende overfladevandssystem og udledes til fjorden. OSS er ejer og står for overfladevandssystemet. recipient => Miljøgodkendelsen Kommune Regn i ren dok Regn Regn, der falder i ren dok defineres som ren og pumpes til fjorden Regn i beskidt dok Forurenet overfladevand Regn, der falder i dok (Mellem skot og dokende mod land), hvor der er påbegyndt afrensning og indtil afrensningen er færdig og dokbunden er gjort ren, betragtes som forurenet overfladevand og pumpes til renseanlæg FAYARD Fjord Udledning til recipient => FAYARD Renseanlæg Miljøgodkendelsen Spildevandstilladelse Kerteminde Kommune Kerteminde Forsyning Vand fra afrensning (højtryksspuling og hydroblasting) Processpildevand Vand fra afrensning ved højtryksspuling og hydroblasting pumpes via processpildevandspumper til internt rensning (bundfældning og evt. filter) inden det pumpes til kommunens renseanlæg FAYARD Renseanlæg Spildevandstilladelse Kerteminde Forsyning Spildevand fra mandskabsbygninger, toiletter og kantine Alt sanitetsspildevand foregår på eksisterende lejede arealer OSS Sanitetsspildevand Renseanlæg OSS Kerteminde Forsyning Spildevand fra skibstanke Sanitetsspildevand Tømmes med slamsuger og køres til rensningsanlæg FAYARD Renseanlæg Spildevandstilladelse Kerteminde Forsyning

139 Bilag 13 Afkasthøjder på oliegasfyrede anlæg, smedehal (Notat 9)

140

141 Grontmij Carl Bro A/S Sofiendalsvej Aalborg SV Danmark T F Notat 9 CVR-nr Afkasthøjder på gasoliefyrede anlæg, smedehal. 9. september 2009 Projekt: Til Fra Vedlagt : Kerteminde Kommune/FAYARD A/S : Lene Christensen : OML-beregningsudskrift Kopi til : - 1 AFKAST FRA SMEDEHAL FAYARD A/S ønsker tilladelse til at flytte eksisterende smedehal på Fredericia Skibsværft A/S til de lejede arealer på Odense Staalskibsværft A/S. Smedehallen er opvarmet med 2 stk. gasoliefyrede anlæg, der hver har en indfyret effekt på 350 kw. Nedenstående er der gjort rede for de luftemissioner, der forventes i forbindelse med den gasoliefyrede opvarmning, ligesom der er gjort rede for nødvendige afkasthøjder. 1.1 Emissioner fra gasoliefyring Det er oplyst, at der er to gasoliefyrede anlæg, der hver har en indfyret effekt på 350 kw. Afkasttemperaturen er konservativt sat til 150 o C. Iltprocenten er sat til 4 % O 2. Den oplyste indfyrede effekt giver anledning til et gasolieforbrug i størrelsesordenen: 0,35 MJ / sek 43 MJ / kg 0,008 kg gasolie / sek 29 kg gasolie / h, hvor de 43 MJ/kg er nedre brændværdi for gasolie. D M E [email protected] Notat9_Me009LNC.doc

142 Side 2 Fugtig røggasmængde: 1, m ( n, f ) / kg 29 kg / h 430 m 3 ( n, f ) / h, hvor tallet 4 i nævneren er et udtryk for det aktuelle indhold af O 2, udtrykt i volumenprocent (% O 2 ). Tør røggasmængde: m ( n, t) / kg 29 kg / h 380 m 3 ( n, t) / h, 21 4 hvor tallet 4 i nævneren er et udtryk for det aktuelle indhold af O 2, udtrykt i volumenprocent (% O 2 ). Ifølge Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen er der en vejledende emissionsgrænseværdi for gasoliefyrede anlæg med indfyret effekt på 120 kw og derover men mindre end 5 MW på 110 mg NO x /m 3 (n,t) ved 10 % O 2. Dette svarer til en koncentration af NO x på 170 mg/m 3 (n,t) ved 4 % O 2, som erfaringsmæssigt er den aktuelle iltprocent ved gasoliefyring i kedler. Emissionen af NO x beregnes ved: m ( n, t) / h 170 mg NO mg / g sek / h x 3 / m ( n, t) 0,02 g NO x / sek Når virksomhedens påvirkning i omgivelserne skal vurderes, skal der sammenholdes med den grænseværdi, der gælder for NO 2. Derfor omregnes den aktuelle NO x -emission til NO 2 -emission. Ifølge Miljøstyrelsens førnævnte vejledning skal der regnes med, at mindst halvdelen af den emitterede NO x -mængde udgøres af NO 2, hvis under halvdelen af oplyst mængde NO x er NO 2. Ved forbrændingsprocesser udgøres NO x -emissionen overvejende af NO og i meget begrænset omfang af NO 2. Ved at dividere med 2 fås dermed den aktuelle NO 2 -emission: 0,02 g NO 2 x / sek 0,01 g NO 2 / sek Udover emission af NO x, vil der ved fyring med gasolie ligeledes være emission af CO. Ved gasoliefyring vil det være emissionen af NO 2, der er dimensionsgivende for nødvendig afkasthøjde. Dette skyldes, at parameteren NO 2 har den største spredningsfaktor. Kan den vejledende grænseværdi for bidrag til NO 2 i omgivelserne overholdes for den parameter, der har den største spredningsfaktor, vil det samme være gældende for de øvrige emissionsparametre og dermed også for CO. r:\projects\aar\35\ \06_output\notater\notat9_me009lnc.doc Grontmij Carl Bro A/S

143 Side Beregning af nødvendige afkasthøjder Til at beregne nødvendige afkasthøjder for de to gasoliefyrede anlæg har vi anvendt OML-modellen OML-MULTI PC-version /5.03. De eksisterende afkasthøjder er omkring 18 meter over terræn. Der er anvendt en generel bygningshøjde på 17 meter, svarende til højden på den eksisterende smedehal. Vi har vedlagt beregningsudskrift fra beregningen som bilag hertil. Resultaterne er beregnede koncentrationer af NO 2 i omgivelserne. Resultatet af beregningen er vist i tabel 1. Tabel 1. Resultat af OML-beregning. Parameter Enhed Grænseværdi for bidrag til omgivelsernen (B-værdi) Beregnet max. bidrag af NO 2 til omgivelserne NO 2 mg/m 3 0,125 1) 0,012 1) B-værdien gælder for den del af NOx-mængden, der findes som NO 2. Beregningen viser, at de eksisterende afkasthøjder på 18 m er tilstrækkelige til at overholde grænseværdien for bidrag af NO 2 til omgivelserne, når der tages udgangspunkt i, at de to gasoliefyrede anlæg kan overholde den vejledende emissionsgrænseværdi for NO x på 110 mg NO x /m 3 (n,t) ved 10 % O 2. Tages der udgangspunkt i, at Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen åbner op for, at der for eksisterende anlæg kan accepteres op til 250 mg NO x /m 3 (n,t) ved 10 % O 2 regnet som NO 2, er de eksisterende 18 meter høje afkast stadig tilstrækkelige til at overholde B-værdien med stor margin. Denne beregning er ikke vedlagt, men det svarer til at de i OMLmodellen beregnede bidragsværdier af NO 2 skal multipliceres med en faktor ca. 2,3. r:\projects\aar\35\ \06_output\notater\notat9_me009lnc.doc Grontmij Carl Bro A/S

144 OML-BEREGNINGSUDSKRIFT Dato: 2009/09/09 OML-Multi PC-version /5.03 Side 1 Danmarks Miljøundersøgelser Licens til Grontmij Carl Bro A/S, Sofiendalsvej 94, Aalborg C:\OML_data\FAYARDNO2.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i korstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. D M E [email protected] Notat9_Me009LNC.doc

145 Dato: 2009/09/09 OML-Multi PC-version /5.03 Side 2 Danmarks Miljøundersøgelser Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: NO2 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Smed Smed Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata. r:\projects\aar\35\ \06_output\notater\notat9_me009lnc.doc Grontmij Carl Bro A/S

146 Dato: 2009/09/09 OML-Multi PC-version /5.03 Side 3 Danmarks Miljøundersøgelser Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 184 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 2. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed. r:\projects\aar\35\ \06_output\notater\notat9_me009lnc.doc Grontmij Carl Bro A/S

147 Dato: 2009/09/09 OML-Multi PC-version /5.03 Side 4 Danmarks Miljøundersøgelser NO2 Periode: (Bidrag fra alle kilder) Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 400 m og retning 120 grader i måned 4. r:\projects\aar\35\ \06_output\notater\notat9_me009lnc.doc Grontmij Carl Bro A/S