Grønt Regnskab Maribo Bryghus A/S

Transkript

1 Grønt Regnskab 2002 Maribo Bryghus A/S 1

2 Præsentation Navn og adresse: Miljøtilsynsmyndighed: Branche og listepunkt: Hovedaktivitet: Biaktiviteter: Maribo Bryghus A/S Vesterbrogade Maribo CVR: Maribo Kommune Maribo Bryghus A/S tilhører bryggeribranchen og læskedrikbranchen. Jf listepunkt E.8.b.d i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelsespligtige virksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab. Bygning og tapning af øl, samt fremstilling og tapning af læskedrikke Ingen Regnskabsperiode: Kalenderåret 2002 Miljøgodkendelse: Maribo Bryghus A/S har opnået samlet miljøgodkendelse den 13. april Støjvilkår er dog ændret i ny godkendelse af 21. december 1995 Væsentlige ressource- og miljømæssige parametre: Produktionen forbruger energi, vand og vegetabilske råvarer. Produktionen medfører udledninger i form af spildevand, fast affald og røggas. Produktionen kræver ikke anvendelse af stoffer, der ved normal fremstilling skader det indre eller ydre miljø. Maribo Bryghus A/S vigtigste miljømæssige bestræbelser er derfor løbende at forbedre udnyttelsesgraden af de anvendte ressourcer og reducere udledningerne til omgivelserne. 2

3 Beskrivelse af Maribo Bryghus A/S: Maribo Bryghus A/S ligger i byen Maribo på Lolland. Denne placering er bibeholdt siden grundlæggelsen i Bryggeriet startede som et hvidtølsbryggeri, og i 1936 kom den bajerske ølproduktion i gang. Siden 1936 har den bajerske ølproduktion været dominerende sammen med sodavandsproduktion, som startede i Familien Hansen, som driver bryggeriet på 2. generation, kom til Maribo i 1956 og har siden gennemført flere store udvidelser/moderniseringer. Igennem de sidste 10 år er der opført lagerhaller, en administrationsbygning og en øltappekolonne. I 1997 overtog Albani Bryggerierne A/S aktierne i Maribo Bryghus A/S, men bryggeriet ledes fortsat af direktør Michael Hansen. I oktober 2000 overtog Bryggerigruppen aktiemajoriteten i Albani Bryggerierne A/S, og Maribo Bryghus A/S er nu et 100% ejet datterselskab af Bryggerigruppen A/S 3

4 Ledelsens redegørelse Det grønne regnskab indeholder efter ledelsens opfattelse de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af de væsentlige miljømæssige forhold. Væsentlige miljømæssige parametre: Et kriterium for ledelsens valg af oplysninger og data til det grønne regnskab har de miljøforhold, som myndighederne har fastsat vilkår i miljøgodkendelsen, samt de i miljølovgivningen fastsatte krav til grønne regnskaber. Nedenstående figur skitserer de områder, som Maribo Bryghus A/S har valgt at behandle i det grønne regnskab. Røg Råvarer Hjælpestoffer Vand Maribo Bryghus A/S Produkter Biprodukter Affald Energi Spildevand 4

5 Arbejdsmiljømæssige forhold: Der indgår ikke forurenende stoffer i produktionsprocessen i et omfang, der under normale anvendelsesbetingelser indebærer risiko for de ansattes sundhed og sikkerhed. For at opretholde en høj hygiejnisk standard anvendes lud- og syrebaserede rengøringsmidler. Til det indirekte arbejde med disse midler får alle medarbejdere udleveret personlige værnemidler. Til sikring af de interne miljøforhold har Maribo Bryghus A/S en sikkerhedsorganisation bestående af en daglig sikkerhedsleder samt et miljø- og sikkerhedsudvalg, der består af medarbejdervalgte repræsentanter fra alle afdelinger. Sikkerhedsarbejdet har i 2002 været præget af det såkaldte APV (arbejdspladsvurdering). APV på de enkelte arbejdsfunktioner har optaget en stor del af sikkerhedsorganisationens ressourcer i regnskabsperioden, og arbejdet fortsætter i Forhold omkring EGA (ensidigt gentaget arbejde) er i store træk løst ved rokering og ændrede arbejdsprocedure. Der er anmeldt 2 arbejdsulykker i 2002, hvilket kan betegnes som et tilfredsstillende resultat. Medarbejderinddragelse: Medarbejdere tilknyttet øltapperi, vandtapperi, bryghus og ledelse har været inddraget i udarbejdelsen af det grønne regnskab. Anvendt regnskabspraksis: Maribo Bryghus registrerer forbruget gennem leverandøroplysninger. Energi- og vandforbruget er opgjort ved aflæsning af målere. n af affald er fastlagt ved modtageroplysninger. Emissioner fra skorsten er beregnet ud fra almindeligt accepterede udledningsfaktorer. Spildevandsmængden er opgjort som vandforbruget fratrukket vandmængde i produkter, vandmængde i biprodukter og fordampning fra virksomheden. 5

6 Eksternt miljø: På det eksterne miljøområde har der ikke i 2002 været uheld eller generelle miljøforhold, som har givet anledning til miljøproblemer. Den generelt høje miljøstatus understøttes af tilsynsmyndighedens besøgsrapport vedr. Maribo Bryghus A/S. Grænseværdier for ekstern støj findes opgivet i miljøgodkendelse af 21. december I regnskabsperioden er støjkrav overholdt, og ifølge tilsynsmyndigheden vurderes det, at støjniveauet ikke giver anledning til gener for de omkringboende. Miljøgodkendelsens vilkår på luftområdet er opfyldt, og tilsynsmyndigheden har ikke kunnet konstatere lugtgener på udendørsarealerne. Affaldet bortskaffes i henhold til Maribo Kommunes affaldsregulativ, og der arbejdes fortsat på at bortskaffe mest muligt til genbrug og mindst muligt til losseplads. Maribo Bryghus A/S arbejder med kortlægning af vand-, el- og olieforbruget med henblik på størst mulig udnyttelsesgrad af disse ressourcer i produktionen. Dette arbejde fortsættes i Væsentlige miljømæssige hændelser i 2002: Ingen Maribo, den 28. marts 2003 Direktion: 6

7 Miljøpræsentation 2002 INPUT Enhed Note Energiforbrug Fyringsolie M 3 Truckgas M 3 El MWh Dieselolie M 3 Vandforbrug Vand M 3 Råvareforbrug Råvarer til øl tons Råvarer til læskedrik tons Hjælpematerialer Rengøringsmidler tons Filteringsmaterialer tons Andre hjælpemidler tons Emballage Metal tons Papir & pap tons Lim tons 7

8 Miljøpræsentation 2002 OUTPUT Enhed Note Biprodukter Mask tons Affald Affald til genbrug tons Affald til forbrænding tons Affald til deponering tons Olieaffald ,8 0,8 tons Udledning til luft Emission fra skorsten: Kuldioxid tons Nitrogenoxider 20 1,3 1,38 1,4 tons Svovldioxid 21 0,46 0,5 0,5 tons Udledninger til vand Spildevand m 3 8

9 ARBEJDSMILJØ Miljøpræsentation Enhed Note Arbejdsskader (alle medarb.) Anmeldt til Arbejdstilsynet stk. Ulykkesfrekvens 23 0,85 3,7 stk/ arb. timer 9

10 Noter Note 1 Note 2 Note 3 Note 4 Note 5 Note 6 Note 7 Note 8 Note 9 Note 10 Note 11 Note 12 Note 13 Note 14 Note 15 Note 16 Note 17 Note 18 Note 19 Note 20 Note 21 Note 22 Note 23 Fyringsolie anvendes til rumopvarmning og dampfremstilling. Truckgas anvendes til truck for intern kørsel. El anvendes primært til procesudstyr og belysning. Dieselolie anvendes til Maribos egne lastbiler. Vandet anvendes overvejende til rengøring og i produkter. Råvarer til øl er malt, humle og råfrugt. Råvarer til læskedrik er essenser, ekstrakter, sukkerstoffer, syre og salte. Rengøringsmidler benyttes overvejende til rengøring af produktionsudstyr og returflasker. Rengøringsmidlet til returflasker, i daglig tale kaldet natronlud, udgør hovedparten af den totale mængde Filtermaterialer består overvejende af kiselgur, som anvendes til filtrering af øl inden tapning. Andre hjælpematerialer består af salt til blødgøring af vand, kulsyre til produkter, samt smøreolie. Metalemballage består af kapsler samt folie til guldøl Papir- og papemballage består af etiketter og forskellige papemballager til flasker m.m. Lim anvendes til at fastgøre etiketter til flasker. Mask, dvs. rester af maltbyg, sælges som værdifuldt kreaturfoder. Affald til genbrug består af glasskår og kiselgur. Affald til forbrænding består primært af afskyllede etiketter. n af affald er beregnet, men vil pr. 1/ blive afvejet. Affald til deponering på losseplads består overvejende af opfej fra lagerarealer, gårdarealer og produktionslokaler. Olieaffald er spildolie fra maskiner og lign. Kuldioxid dannes ved afbrænding af olie. Udledningen ad kuldioxid er beregnet fra indholdet af kulstof i olien. Nitrogenoxider dannes ved afbrænding af olie. n er beregnet vha. en faktor angivet af brænderfirmaet Weishaupt. Svovldioxid dannes ved afbrænding af olie. n er beregnet vha. en faktor angivet af brænderfirmaet Weishaupt. Spildevandet ledes til kommunalt rensningsanlæg. Skader anmeldt til Arbejdstilsynet pr arbejdstimer. 10

11 Ordliste Bryghus Byg CO 2 Fotosyntese Gær Gæring Humle Det afsnit af et bryggeri hvor malt og råfrugt ved brygprocessen omdannes til urt. Byg er en kornsort, der anvendes til fremstilling af malt. Til malt foretrækkes i Danmark en toradet vårbyg. Se kuldioxid. Fotosyntese er de grønne planters ombygning af organisk stof ud fra kuldioxid og vand. Når gær sættes til urten, starter gæringsprocessen. Under gæringsprocessen omdannes urtens indhold af forgærbart sukker til alkohol og kuldioxid. Omdannelsen af urt til øl ved hjælp af gær Til brygning af øl anvendes blomster af humleplanten. Humle giver øllet dets karakteristiske smag og bidrager til dets konservering. Humle til ølfremstilling importeres hovedsagelig fra Mellemeuropa. Kiselgur Filterhjælpemiddel, der består af knuste skeletdele fra kiselalger altså et naturprodukt hvis hovedbestanddel er siliciumoxid. Kuldioxid Kuldioxids kemiske formel er CO 2. I bryggerisprog benævnes kuldioxid ofte som kulsyre, selv om dette ud fra et kemisk synspunkt ikke er korrekt. CO 2 optræder forskellige steder i brygprocessen: - Som hjælpemateriale ved fremstilling af øl, hvor det ofte benævnes kulsyre. - Som skorstensudledning til luft, hvor det normalt benævnes kuldioxid. er her dannet ved forbrænding er fossilt brændsel og bidrager til den forøgede drivhuseffekt. - Som udledning fra gæringsprocessen, hvor det ofte benævnes gæringskulsyre. Gæringskulsyren er i modsætning til kuldioxid i skorstensrøgen miljøneutral, idet den oprindeligt stammer fra planter (byg, majs, sukkerroer) som via fotosyntesen optager CO 2 fra luften. Kulsyre Se kuldioxid M 3 En kubikmeter er en måleenhed for rumfang. 1 m 3 = 10 hektoliter (hl) = 1000 liter Malt Byg, der ved den såkaldte maltningsproces (spiring og tørring) er omdannet til et for ølbrygning eget råmateriale. Mask Mask er de uopløselige bestanddele fra brygningen, som bliver tilbage efter frafiltrering af urten i Bryghuset. Mask sælges som værdifuldt kreaturfoder. 11

12 Miljøgodkendelse Natriumhydroxid Natronlud No x Råfrugt Svovldioxid Tapperi Urt Miljøgodkendelsen er et lovkrav, der omfatter en teknisk og miljøteknisk beskrivelse af virksomhedens anlæg. Ud fra denne beskrivelse udarbejder tilsynsmyndigheden en miljøteknisk vurdering og angiver, hvilke driftsvilkår der må produceres under. Natriumhydroxids kemiske formel er NaOH. Stoffet, der ofte går under betegnelsen natronlud, anvendes i vandig opløsning til rengøring af procesudstyr (tanke, rør og maskiner) og i flasker. Se natriumhydroxid. Nitrogenoxiders (kvælstofoxider) kemiske formler er NO og NO 2. De dannes ved forbrænding af fossilt brændsel. De høje forbrændingstemperaturer giver nitrogenoxider fra urenheder i olien og ved reaktion mellem luftens ilt og kvælstof. Umaltet korn eller andet kulhydrat, der anvendes i brygningen sammen med malt, f.eks. majsgrits og glukose. Svovldioxid dannes ved forbrændingen ud fra oliens indhold af svovl. Det afsnit af et bryggeri, hvor øllet tappes på flaske. Den forgærbare sukkeropløsning, der dannes ved maltens behandling i Bryghuset. 12