Kendetegn: Betydning:

Transkript

1 Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter, som dog har behårede løvblade. Blomsterne kan enten være hvide eller gule. På sandjord ses en anden stedmoderart - alm. stedmoder. Begge arter ses i bunden af afgrøden som små planter. Planten forekommer meget hyppigt i både vintersæd og vårsæd. Ager-stedmoder er et ondartet ukrudt i hvidkløverfrø, fordi frøene er vanskelige at rense fra. Kimbladene er bredt ægformede med hel bladrand. Løvbladene er behårede og med savtakkede bladrande. I de tidlige stadier kan ærenpris nemt forveksles med ager-stedmoder - se under ager-stedmoder. Blomsterne er små og blå. Storkronet ærenpris optræder ofte sammen med andre ærenprisarter - mark-, flerfarvet- og vedbend-ærenpris. De vil alle typisk findes i bunden af afgrøden, og de ligner hinanden meget. Ærenpris ses ofte i både vintersæd og vårsæd. Den hører til blandt de mindre betydende ukrudtsarter. Udarbejdet af Institut for Ukrudtsbekæmpelse, Flakkebjerg, i samarbejde med Landskontoret for Planteavl og Landbrugets Informationskontor. Fotos: Bo Melander

2 Kimbladene har to dybe karakteristiske indskæringer. Løvbladene har mange dybe indskæringer. Blomsterne er lyserøde. Navnet hejrenæb har planten fået pga. de lange frugter, der ligner et næb. På sandjord er hejrenæb en af de hyppigste ukrudtsarter. Især i bederoer kan den være et generende ukrudt. Kim- og løvbladene er trådformede. Blomsterne er hvide. Planten kendes meget nemt på sine trådagtige blade. På sandjord kan spergel optræde som et meget udbredt og dominerende ukrudt i vårsæd- og rodfrugtmarker. LIK TRYK 1988

3 Kimbladene er ovale, uden indskæringer og bladstilke. Løvbladene har tydelige indskæringer. Planten kendes især på det kraftige vokslag og den blågrønne farve. I de tidlige stadier kan gul okseøje nemt forveksles med lugtløs kamille, som dog ikke er blågrøn, og som mangler det kraftige vokslag. Blomsterne er store og gule og vil være synlige i de fleste afgrøder. Arten er et meget ondartet ukrudt i vårsæd, og den bør bekæmpes effektivt. Gul okseøje trives især på sur og næringsfattig jord, men optræder også jævnligt på velkalkede og næringsrige jorder. Kimbladene er ovale og uden bladstilke. De første løvblade har dybe indskæringer. De senere løvblade er fjersnitdelte. I de tidlige stadier kan lugtløs kamille nemt forveksles med gul okseøje - se under gul okseøje. Kamille bliver en høj og kraftig plante. Blomsterne er store og hvide med gul midte. Planten er meget almindelig i både vintersæd og vårsæd, og den kan give store tab, hvis den ikke bliver bekæmpet. Især kan den volde problemer i frøafgrøder, hvor frøene er vanskelige at rense fra. Udarbejdet af Institut for Ukrudtsbekæmpelse, Flakkebjerg, i samarbejde med Landskontoret for Planteavl og Landbrugets Informationskontor. Fotos: Bo Melander

4 Kimbladene er ovale til ægformede. Bladbasis er pilformet med to tydelige»tapper«. Løvbladene er behårede og har savtakkede bladrande. I de tidlige stadier kan hanekro forveksles med tvetand, som dog har mindre og mere runde kimblade og løvblade. Hanekro optræder som to arter - alm. hanekro med røde blomster og hamp-hanekro med gule blomster. Begge arter udvikler sig til høje og kraftige planter. Planten vokser især i vårsæd, men kan også forekomme i vintersæd. Selv ved små mængder er hanekro et meget ondartet ukrudt, der kan give store tab. Planten trives især på lave, lidt fugtige og humusholdige arealer, men den optræder også hyppigt på højere liggende arealer. Kimbladene er næsten cirkulære. Bladbasis er forsynet med to»tænder«ved bladstilken. Løvbladene er behårede og med rundtakkede bladrande. I de tidlige stadier kan tvetand forveksles med hanekro - se under hanekro. Tvetand optræder som to arter - liden tvetand, hvor de øverste blade er uden stilk, og rød tvetand, hvor de Øverste blade har stilke. Begge arter har røde blomster. Planten vokser i både vintersæd og vårsæd. Den giver ikke så store tab som f.eks. hanekro og lugtløs kamille. LI K TRYK 1988

5 Kimbladene er aflange og smalle. De første løvblade er ovale til ægformede og ganske små. De senere løvblade er større og har tydelige indskæringer i bladranden. Der siver mælkesaft frem, når der bliver trykket på et afrevet blad. I de tidlige stadier kan kornvalmue forveksles med hyrdetaske, som dog ikke har mælkesaft. Planten kendes på de store røde blomster, der om sommeren er synlige i vintersæd langs veje og markskel. Planten optræder kun i overvintrende afgrøder, og den kendes især fra hvedemarker på de bedre jorder. Arten optræder både i vintersæd og vårsæd. Hvis der er mange planter, vil den især på lette jorde give store tab. Kimbladene er ovale til aflange. De første løvblade er ovale til ægformede og beklædt med stjerneformede hår. Hårene ses tydeligt igennem en lup. De senere løvblade har dybe indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan hyrdetaske forveksles med kornvalmue - se under korn-valmue. Blomsterne er små og hvide. Planten kendes på de rosetstillede grundblade og den langstrakte blomsterstand med de omvendt hjerteformede frugter, som har givet planten navn. Hyrdetaske er et besværligt ukrudt i engrapgræs, fordi den er vanskelig at rense fra. Udarbejdet af Institut for Ukrudtsbekæmpelse, Flakkebjerg, i samarbejde med Landskontoret for Planteavl og Landbrugets Informationskontor. Fotos: Bo Melander

6 Kimbladene er ægformede med en indskæring i spidsen af bladet. Løvbladene er kransstillede og beklædt med kroghår. Blomsterne er hvide og ganske små. Planten er iøjnefaldende, fordi den med sin kraftige vækst kan overvokse afgrøden. Planten hænger nemt fast i tøj og på hænder mange kroghår. Planten er et meget ondartet ukrudt i både vinter- og vårsæd og bør altid bekæmpes effektivt. Burresnerre vokser hovedsagelig på næringsrige jorder. Kimbladene er næsten cirkulære og behårede. Løvbladene er ovale til aflangt ægformede og tydeligt behårede. I de tidlige stadier kan markforglemmigej forveksles med krumhals, som dog har større kimblade og løvblade. Blomsterne er små og blå. Forglemmigej optræder oftest som en uanselig plante i bunden af afgrøden. Planten ses hyppigt i både vintersæd og vårsæd, men regnes ikke som et særligt generende ukrudt. LI K TRYK 1988

7 Kimbladene er lange og smalle med rødlig underside. Løvbladene er ægformede til nærmest trekantede og beklædt med hvide safthår, der ligner små, klare perler. De voksne planters blade får et»melet«udseende. Blomsterne sidder tæt samlet i nøgler, og de enkelte blomster er små og uanselige. Planten optræder for det meste i afgrøder sået om foråret. I åbne afgrøder, f.eks. bederoer, kan planten blive både høj og kraftig og derved nedsætte udbyttet betydeligt. I rødkløverfrø, gulerodsfrø, valmue og vårraps er planten et problem, fordi det er vanskeligt at rense frøene fra. Kimbladene er lange og smalle. Løvbladene er typisk hjerteformede - pileformede. Blomsterne er små og uanselige. Planten snor sig ofte om stængler, strå og blade på andre planter. Planten optræder både i vintersæd og vårsæd, men den er mest generende i vårsæd. I bederoer kan planten genere ved optagning, og i korsblomstrede frømarker er planten besværlig, fordi frøene er vanskelige at rense fra. Udarbejdet af Institut for Ukrudtsbekæmpelse, Flakkebjerg, i samarbejde med Landskontoret for Planteavl og Landbrugets Informationskontor. Fotos: Bo Melander

8 Kimbladene er ellipseformede. Løvbladene er cirkulære til ægformede. Blomsterne er små og hvide. Planten optræder i bunden af afgrøden, hvor den kan danne et helt»tæppe«. Det er den mest almindelige ukrudtsplante i Danmark. Den optræder på alle jordtyper og i alle afgrøder. I frømarker med hvidkløver og småfrøede græsarter er fuglegræs et generende og ondartet ukrudt, fordi frøene er vanskelige at rense fra. Bladene er friskgrønne, tynde, ofte tværrynkede og ender i en bådformet spids. Holdes bladet op mod lyset ses to lyse striber langs bladets midte. Bladlejet er klaplagt. I de tidlige stadier kan enårig rapgræs forveksles med andre græsarter. Enårig rapgræs er et lavtvoksende græs med tueformet vækst. Blomsterstanden er en udspærret top. Planten kan undertiden være flerårig. Planten er efter fuglegræs den mest hyppige ukrudtsart i Danmark. Den optræder i både vintersæd og vårsæd. I græsfrø er enårig rapgræs et ondartet ukrudt, som bør bekæmpes effektivt, fordi frøene er vanskelige at rense fra. LI K TRYK 1988