Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Save this PDF as:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer"

Transkript

1 Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske roer henleder de flestes tanker på et tidsforbrug på hundredvis af timer til radrensning og håndhakning. Dette er bekræftet både i Sverige og i Danmark, hvor tidsforbruget har været målt hos bl.a. økologiske mælkeproducenter med foderroer. Hvis dyrkning af foder- eller sukkerroer skal ske i større stil, skal renholdelse af afgrøden ske mekanisk. Alt andet vil være urealistisk. I Sverige har man en del års erfaringer med dyrkning af økologiske sukkerroer. Siden 1987 har der været gennemført dyrkningssystemer, hvor sukkerroer indgår, og fra 1994 har der været dyrket økologiske sukkerroer under kommercielle forhold. Egentlig dyrkning af økologiske sukkerroer begyndte i Danmark i Indtil videre er mængden i Danmark så begrænset, at roerne forarbejdes i Sverige sammen med den svenske produktion. I jagten på metoder, som kan håndtere renholdelse af roer, forsøger man at finde lige præcis metoden, der kan bane vejen til en nem håndtering af ukrudtet. F.eks. har udplantning af roer eller dyrkning på kamme været afprøvet, metoder der teknisk er meget besværlige eller meget bekostelige. Derfor skal løsningen, eller nok nærmere en del af løsningen, findes i mere simple mekaniske metoder, som enten før såning, før eller efter fremspiring kan mindske mængden af ukrudt i en sådan grad, så roerne får et forspring overfor ukrudtet. Det er utopi at tro, at roer kan holdes fuldstændig rene for ukrudt med mekaniske metoder, og man må derfor indstille sig på, at en vis mængde ukrudt må accepteres. Vigtigere er det dog, at der i resten af sædskiftet udføres en effektiv ukrudtsbekæmpelse, så en opformering af ukrudt undgås. Ukrudtsbekæmpelse før såning Forberedelse til ukrudtsbekæmpelsen i roer begynder allerede med pløjningen. På almindelig lerjord skal pløjningen udføres i efteråret eller tidligt på vinteren. Derved opnås en fast jord, hvor man kan færdes i foråret uden risiko for spordannelse i marken. En vinterpløjning bevirker en god jordstruktur uden knolde, som ellers vil genere fremspiring og evt. mekaniske behandlinger i roemarken. I begyndelsen af april harves, så jorden jævnes helt af. Fra dette tidspunkt vil ukrudtsplanterne begynde at vokse. Opgaven er nu at bekæmpe dette ukrudt helt eller delvist inden såning af roerne vha. én eller flere harvninger i et falsk såbed. I forbindelse med projektet Demonstration af praktisk økologisk drift er denne strategi for jordbehandling, såning og ukrudtsbekæmpelse fulgt på det ene demonstrationslandbrug. I tabel 1 ses en oversigt over de forskellige behandlinger på demoarealet. I den øverste halvdel af tabellen ses behandlingerne omkring den første såning. Ud fra ovennævnte strategiplan er der på dette brug begået væsentlige fejl i bestræbelsen på, at give roerne de bedste betingelser. Pløjningen skete for sent, hvilket har givet et knoldet såbed. Gasbrændingen har ikke været effektiv nok, fordi tidsrummet fra sidste harvning har været for lang. Dermed blev ukrudtet for stort. Disse forhold gav en dårlig fremspiring af roerne i en meget ukrudtsfyldt jord. Det gav anledning til beslutning om omsåning. Her blev der foretaget en ny såbedsharvning, hvorefter roerne straks blev sået. Det eneste, der efterfølgende er foretaget i selve marken, er to alm. radrensninger. Mængden af ukrudt i marken faldt dramatisk til under 20% af den oprindelige ukrudtsbestand efter den nye opharvning. 90% af ukrudtet bestod af spildraps, og de har åbenbart ikke evnen til igen at dominere som ukrudt, når der foretages en ny opharvning. Det er et fænomen, som også er observeret andre steder. Ukrudtsbekæmpelse før fremspiring Der findes to metoder til bekæmpelse af ukrudt i roer efter såning og inden fremspiring: gasbrænding og blindstrigling. Hvilken af de 2 metoder, der skal vælges, afhænger bl.a. af den strategi, som er valgt indtil såtidspunktet. 49

2 Tabel 1. Eksempel på jordbehandling, såning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Dato Behandling 20. februar Dybstrøelse + pløjning 4. april Såbedsharvning 10. april Såbedsharvning 22. april 1. såning 2. maj Gasbrænding 11. maj Roerne er på stadie 10 (kimblade udviklet). Fremspiringen af roer er under 50% og det gns. antal ukrudtsplanter pr m 2 blev optalt til maj Såbedsharvning 23. maj 2. såning 11. juni Fremspiringen af roer ligger nu på 80-85% og det gns. antal ukrudtsplanter/m 2 blev optalt til juni Roerne er på stadie 11 (to løvblade udviklet) Halvdelen af demo-arealet er striglet 1 gang på tværs af såretningen. Den anden halvdel er striglet to gange med fire dages mellemrum. Hastighed ved strigling: 3 km/t 19. juni Radrensning 5. juli Radrensning 6. juli Roer og ukrudtsplanter er optalt. 1 ukrudtsstrigling på tværs reducerede mængden af ukrudt med 17%, antallet af roer var uændret. 2 ukrudtsstriglinger på tværs reducerede mængden af ukrudt med 55%, antallet af roer blev reduceret med 14%. Hvis der er foretaget en såbedsharvning umiddelbart inden såning, og jord- og lufttemperatur er høj (forventet hurtig fremspiring af roerne), så vil en ukrudtsbrænding ikke have nogen effekt, da en brænding kun bekæmper det fremspirede ukrudt. Derimod vil én eller to blindstriglinger i nogle tilfælde have effekt, da en blindstrigling kan bekæmpe nogle af de ukrudtsplanter, som er på vej op. Hvis den sidste såbedsharvning er foretaget et vist tidsrum inden såning (ukrudt spirer frem før roerne), eller jord- og lufttemperaturen er lav (forventet langsom fremspiring af roerne), så vil en ukrudtsbrænding ofte have en ret god effekt, da brændingen bekæmper det fremspirede ukrudt. Brændingen kan kombineres med blindstriglinger, men det er usikkert, om der vil være en forøget bekæmpelseseffekt af det. På Fyn har der, i et demonstrationsareal fra 2000 og et forsøg fra 2001, været udført en ukrudtsbrænding før fremspiring. I 2000, hvor jorden var varm og væksten hurtig, blev der brændt 1 dag før fremspiring, og i 2001 blev der brændt ca. 3 dage før fremspiring. Tabel 2 viser resultatet af forsøget med gasbrænding og blindstrigling i Striglingen i dette forsøg har reduceret plantebestanden væsentligt, hvilket dog ikke havde afgørende betydning, da udsædsmængden lå på 1.6 pk/ha. Det fortæller dog lidt om, at på trods af denne form for skånsom jordbehandling, kan det genere roerne. Det kan skyldes, at striglen arbejder for dybt, eller fordi visse såmaskiner efterlader en fordybning i jorden, som tildækkes, når der strigles. Derved place- Tabel 2. Effekt af ukrudtsbekæmpelse efter såning og før fremspiring. Gas Blind pl./m 2 pl./m 2 Ukrudt før behandling Ukrudt efter behandling Reduktion af roeplanter: ingen 40% 50

3 res frøene 1-2 cm dybere end forventet, og det kan hæmme fremspiringen. Uanset hvad, så bør en blindstrigling eller en gasbrænding lige før fremspiring være en fast bestanddel af en ukrudtsbekæmpelsesstrategi. Ukrudtsbekæmpelse efter fremspiring På Fyn og Sjælland har der de sidste to år været afprøvet forskellige strategier til mekanisk bekæmpelse primært af frøukrudt. På Fyn har der på to demonstrationsarealer været foretaget radrensninger på tværs af rækken, og på Sjælland har der på to demonstrationsarealer været foretaget striglinger på tværs af rækken. Radrensning på tværs af rækken Radrensning på tværs af rækken er afprøvet på et demonstrationsareal i 2000 i samarbejde med Landskontor for Planteavl. Forsøgsparametre var planteafstand (9 og 12,5 cm) og én eller to radrensninger på tværs af rækken. Forsøgene blev anlagt i storparceller uden gentagelser, og resultaterne må derfor tages med forbehold. Konklusionerne var, at én radrensning på tværs gav en lige så effektiv bekæmpelse som to radrensninger på tværs. Anden kørsel på tværs medfører betydelige tekniske vanskeligheder, da det er svært at ramme samme spor igen. I praksis er dette ikke muligt uden optisk styringssystem. Kravet til en radrenser, der skal køre på tværs, er som minimum, at skærene er parallelogramophængt. Den endelige plantebestand efter radrensning på tværs blev målt for de to forskellige planteafstande. Der var ca planter/ha ved 9 cm planteafstand mod planter/ha ved 12,5 cm planteafstand. I forsøget viste det sig, at 12 cm brede skær på radrenseren gav færre spring, hvor planteafstanden var 12,5 cm i modsætning til rækkerne med kun 9 cm planteafstand. Det er vigtigt at have så få spring som muligt af hensyn til ukrudtets udviklingsmulighed. På demonstrationsarealet fra 2001 blev der afprøvet tre strategier; håndhakning, radrensning på tværs én gang, eller strigling på tværs én gang. Alle parceller blev radrenset på langs 4 gange. Forsøget er kendetegnet ved en meget effektiv gasbrænding, som alle parceller fik. Frøukrudtsbestanden i parcellerne kom ikke op over 30 planter/m 2 i en mark, der ellers er temmelig befængt med kamiller. Alligevel blev der brugt ca. 30 timer/ha til håndhakning i parcellen, hvor der ikke blev radrenset eller striglet på tværs, mest pga. af kvik, tidsler og udtynding af roebestanden. Da der ingen gentagelser er i forsøget, og ukrudtsbestanden er lav, er det vanskeligt at sammenligne bekæmpelsesstrategier, men i parcellen med radrensning på tværs var bestanden med kvik reduceret betydeligt i forhold til den striglede parcel. Radrensning på tværs er en strategi, som er praktiseret med succes af flere landmænd på betydelige arealer. Også forsøgene viser et potentiale. Radrensning på tværs kan således bidrage til valg af ukrudtsbekæmpelsesstrategi på den enkelte bedrift. Strigling på tværs af rækken I forbindelse med projektet Demonstration af praktisk økologisk drift blev der i foråret 2000 udlagt et demonstrationsareal med det formål, at få et fingerpeg, om det er muligt at ukrudtsstrigle roer. Strigling er udført på tværs af rækken ud fra den teori, at man derved undgår, at Figur 1. Sukkerroers tolerance for "forsigtig" strigling. ØR Figur 2. Sukkerroers tolerance for "moderat" strigling. ØR

4 Billede 1. 3 striglinger (th.) med starthastighed på 4 km/t (moderat strigling). Ubehandlet ses til venstre. strigletænderne søger ned i et såspor, hvorved flere meter række ødelægges. I demonstrationsarealet blev striglehastighed og starttidspunkt for strigling kombineret. Resultaterne ses i figur 1, 2 og 3. Roerne blev sået 1. maj. Inden fremspiring blev arealet brændt med en fladebrænder og striglet. Der blev valgt 3 forskellige starttidspunkter for begyndende strigling: 1) 2 kimblade, 2) 2 kimblade og 2 løvblade og 3) 2 kimblade og 4 løvblade. Første strigling blev foretaget 14 dage efter såning. Næste strigling fandt sted én uge senere. Endelig blev sidste strigling foretaget i alle led to uger efter første strigling (4 uger efter såning). Demonstrationsarealet er således enten striglet 1, 2 eller 3 gange, hvor den sidste behandling er ens, mens starttidspunktet og antallet af striglinger inden sidste strigling har været forskellig. Billede 2. Sukkerroer striglet 2 gange, da 2 løvblade var dannet. Disse starttidspunkter er derefter kombineret med tre forskellige begyndelseshastigheder, der er valgt ud fra erfaringerne fra andre afgrøder, hvor 4 km/t ofte er hastigheden ved den første strigling i korn og majs. For at finde grænsen i roerne er både 3, 4 og 5 km/t valgt som starthastighed. Teorien er, at jo større planterne er, jo hurtigere kan man strigle. I praksis blev hastigheden derfor øget med 1 km/t hver gang planterne fik et nyt sæt blade. Hvor begyndelseshastigheden var 3 km/t, blev sidste strigling udført med 5 km/t og hvor begyndelseshastigheden var 5 km/t blev sidste strigling udført med 7 km/t. Ved en begyndelseshastighed på 4 og 5 km/t ved 2-kimbladstadiet, forsvandt ca. 60% af roeplanterne efter 3 striglinger. Derimod forsvandt kun ca. 25% af roeplanterne, hvis begyndelseshastigheden kun var 3 km/t. Roerne er således meget følsomme overfor kørehastighed, når planterne er meget små, hvilket jo også er gældende for de fleste andre afgrøder. Tildækning af roerne har uden tvivl spillet en stor rolle. Man skal samtidig lægge mærke til, at roerne er meget tolerante overfor strigling, når planterne har fire blivende blade. På dette tidspunkt vil det dog ofte være for sent at starte en behandling, da ukrudtet vil være for stort. Der er desværre ikke foretaget nogen registreringer af behandlingernes indvirkning på ukrudtet i 2000, da der ikke var noget ukrudt pga. et meget effektivt falsk såbed. Figur 3. Sukkerroers tolerance for "hård" strigling. ØR, I 2001 blev strigling på tværs af rækken også afprøvet. Her var formålet igen at registrere 52

5 roernes og ukrudtets følsomhed overfor strigling. Desuden var det formålet at registrere, om tidsintervallet mellem to striglinger har indflydelse på tolerancen. Planen var at strigle med 4 og 8 dages mellemrum over en 3 ugers periode. Desværre tillod vejrforholdene ikke at forsøget blev gennemført, men der blev foretaget henholdsvis én og to striglinger. Resultatet ses nederst i tabel 1. Her ses det, at der er en pæn effekt på ukrudtet, når der strigles med kort interval. Forsøget afslører også, at der sker en vis skade på afgrøden, når man ønsker at gøre noget effektivt ved ukrudtet. Konklusionen på de seneste to års afprøvning er, at hvis strigling skal lykkes, så skal jorden være fuldstændig jævn og helt uden knolde. Desuden ser det ud til, at roerne kan klare en vis tildækning, hvis roerne er i god vækst. Derfor må første strigling først foretages, når de første løvblade er på vej frem. På baggrund af de 2 års afprøvninger, kan man ikke sige noget entydigt om muligheden for strigling af roer efter fremspiring. Det ser dog ud til, at det i nogle tilfælde kan lykkes. Der er dog brug for mere specifikke forsøg, som giver et bedre billede af mulighederne. Konklusion Jorden skal være fuldstændig jævn og helt uden knolde. Roerne kan klare en vis tildækning, når de er i god vækst. Første ukrudtsstrigling må først ske når de første løvblade er på vej frem. Radrensning på tværs af rækken har vist sig effektiv. Artiklen er skrevet i samarbejde mellem Carsten Hvelplund Jensen, Økologisk Rådgivning og Richard de Visser, Agrogården, Ringe. Økologiske roer dyrkes fortsat på et meget lille areal i Danmark. Dette skyldes primært, at kravene til renholdelsen i roerne er meget store. Roerne sås ofte på 50 cm rækkeafstand og har en meget langsom vækst i starten. Dette medfører, at man har en meget åben afgrøde i lang tid i forhold til f.eks. korn. Dette nødvendiggør en meget effektiv renholdelse. Kravet er, at man kommer meget tæt på rækken. Til formålet er man i fuld gang med at udvikle optiske styresystemer til radrenserne, således de kan "se", hvor rækken er. Dette aflaster traktorføreren, og giver en større kapacitet. Det bliver spændende at følge denne udvikling de kommende år. 53

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,

Læs mere

Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs

Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Ukrudtet skal bekæmpes Utilstrækkelig ukrudtsbekæmpelse i økologisk majs medfører et stort udbyttetab og en ensilagekvalitet, som ikke er velegnet til højt ydende

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning

Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning 21. januar 16 Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning Michael Nørremark, Ph.d., Adjunkt, Aarhus Universitet Science and Technology Institut for ingeniørvidenskab præsen TATION Faste kørespor,

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater

Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater 9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

C. De opnåede resultater

C. De opnåede resultater C. De opnåede resultater C.1. Fodringsforsøg På trods af at bunkerne blev anbragt, hvor der var mange sorte fugle, blev der på intet tidspunkt ædt af bunkerne hos Niels Killemose. En forklaring på det

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (UDKAST)

Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (UDKAST) Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (UDKAST) Formålet med "Økologiske Dyrkningsråd" (Organic Grower's Guidelines) er at optimere økonomien i økologisk sukkerroedyrkning ved grundlæggende at forbedre

Læs mere

Integreret ukrudtsbekæmpelse i landbrugsafgrøder

Integreret ukrudtsbekæmpelse i landbrugsafgrøder Integreret ukrudtsbekæmpelse i landbrugsafgrøder, Solvejg Kopp Mathiassen, Bo Melander, Peter Kryger Jensen & Niels Holst - Aarhus Universitet Poul Henning Petersen SEGES Otto Nielsen Nordic Beet Research

Læs mere

Forenklet jordbearbejdning

Forenklet jordbearbejdning Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (justeres fortløbende)

Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (justeres fortløbende) Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (justeres fortløbende) Formålet med "Økologiske Dyrkningsråd" (Organic Grower's Guidelines) er at optimere økonomien i økologisk sukkerroedyrkning ved grundlæggende

Læs mere

Udvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for. fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver

Udvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for. fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver Udvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver Græsrodsforskningsprojekt 2001-2002 Billeslund A/S, Gram PERSERKLØVERPROJEKT Udvikling af økologisk

Læs mere

Ukrudt sen fremspiring

Ukrudt sen fremspiring 561-2014 Annual Report Ukrudt sen fremspiring Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu +45 21 26 61 67 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør

Læs mere

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? SIKKER RAPSDYRKNING Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? v./ Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Eba@vkst.dk Direkte telefon 5484 0976 Mobil 51150887 Fokus Såtider og udbytte Høst og udbytte

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte

Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte Deltagere: Jens Bonderup Kjeldsen, Aarhus Universitet, Foulumgaard, Blichers Alle 20, 8830

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

Udplantning af persillerod

Udplantning af persillerod Udplantning af persillerod Kan man plante gulerødder? I flere andre grønsagskulturer har man løst udfordringerne med ukrudtbekæmpelse i økologisk produktion ved at skifte fra såning til udplantning. Generelt

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse. Vintersæd. Vårsæd. Vinterraps. Hestebønner

Ukrudtsbekæmpelse. Vintersæd. Vårsæd. Vinterraps. Hestebønner Ukrudtsbekæmpelse Vintersæd Vårsæd Vinterraps Hestebønner Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Udfordringer Græsukrudt Tidlig såning Resistens Færre midler Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd (Effektiv, økonomisk og

Læs mere

Radrensning giver merudbytte i vårsæd

Radrensning giver merudbytte i vårsæd Radrensning giver merudbytte i vårsæd I 2016 alene er der opnået merudbytte på 3,1 hkg. pr. ha. ved radrensning i vårsæd med 25 cm rækkeafstand. Det samlede gennemsnitlige merudbytte for begge forsøgs

Læs mere

72 metoder mod græsukrudt testes A-Z// ALLE METODER MOD GRÆSUKRUDT TESTES. Målet: er at finde den bedste kombination af behandlinger

72 metoder mod græsukrudt testes A-Z// ALLE METODER MOD GRÆSUKRUDT TESTES. Målet: er at finde den bedste kombination af behandlinger Al henvendelse: Vesterbrogade 6 D 2, 1620 København V Tlf:33394700 MARK / NR. 2 / 2016 Jó napot fra Ungarn. Nr. 2 // December // 2016 Økonomi No Till 60 Overblik Kornvogne med tip SIDER MED ALT NYT OM

Læs mere

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår DIFLUFENICAN Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma DFF, reg.nr. 18-416, 1,0 l, Bayer CropScience Legacy 500 SC, reg.nr. 396-26, 1 l, Adama Northern Europe B.V. Sempra, reg.nr. 594-4,

Læs mere

Udvikling af teknik til bekæmpelse af ukrudt i rækken i forbindelse med radrensning

Udvikling af teknik til bekæmpelse af ukrudt i rækken i forbindelse med radrensning 553-215 Annual Report Udvikling af teknik til bekæmpelse af ukrudt i rækken i forbindelse med radrensning - forsøg 213-215 Row cleaning 215 Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu +45 23 61 7 57 NBR Nordic

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Både og versus enten eller

Både og versus enten eller PLØJNING ELLER PLØJEFRI? Sammenligning af udbytter, kapacitet og omkostninger Maskinkonsulent Christian Rabølle Både og versus enten eller Meget få, som kun pløjer eller kun pløjefri Flertallet pløjer,

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 JORDBEHANDLING Betingelsen for en god og ensartet fremspiring og dermed et godt udbytte er et godt såbed. Når jorden er tjenlig, fældes og jævnes den, skal den

Læs mere

Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug

Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug 11-05-2005 Intern arbejdsnotat til senere publicering. Ib Sillebak Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug. Workshop på Forskningscenter Flakkebjerg 9. december 1998 i samarbejde med FØJO

Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug. Workshop på Forskningscenter Flakkebjerg 9. december 1998 i samarbejde med FØJO Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug Workshop på Forskningscenter Flakkebjerg 9. december 1998 i samarbejde med FØJO Program 9:00 Velkomst 9:15 Forskning i plantebeskyttelse Ilse A. Rasmussen 9:45 Problemer

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

RowCrop workshop på Økologikongressen 2017

RowCrop workshop på Økologikongressen 2017 RowCrop workshop på Økologikongressen 2017 30 november 2017 Jørgen E. Olesen, Peter Sørensen, Kristian Thorup-Kristensen og Malene Theilgaard Struktur på workshoppen Formen på sessionen var oplæg fra indlægsholderne

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig

Læs mere

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,

Læs mere

Robotteknologi, lugerobotter i økologien Frank Oudshoorn

Robotteknologi, lugerobotter i økologien Frank Oudshoorn Robotteknologi, lugerobotter i økologien Frank Oudshoorn Oplæg til økologikongres, 29. november 2017 Session D1 Special konsulent SEGES Økologi Innovation Hvorfor vil vi gerne have lugerobotter i økologisk

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D Ukrudtsbekæmpelse Lidt, effektivt og alternativt Landskonsulent Hans Kristensen Afsnit B, C og D Lidt 1999 bød på! Lavere afgrødepriser! Højere pesticidafgift! Lavere nettomerudbytter Lidt! Færre behandlinger!

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Forsøgsresultater 2013

Forsøgsresultater 2013 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Forsøgsresultater 2013 Jordløsning i kartofler Jordløsning ved lægning Bejdsemetoder Jordløsningsforsøg i Nordjylland 8 forsøg i 2011-13 Gns. udbytte i forsøgene 576 hkg med

Læs mere

Tidlig bestilling. Sorter, der gør en forskel

Tidlig bestilling. Sorter, der gør en forskel Tidlig bestilling Sorter, der gør en forskel Kære sukkerroedyrker 2009 ser foreløbig ud til at blive et rigtigt godt år, når det gælder udbytte i sukkerroer. Igen i år har KWS leveret frø til mange sukkerroemarker

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening

Læs mere

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Efterafgrøder - praktiske erfaringer Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan

Læs mere

FarmTest - Planteavl nr. 4-2003. Radrensning og rækkedyrkning

FarmTest - Planteavl nr. 4-2003. Radrensning og rækkedyrkning FarmTest - Planteavl nr. 4-2003 Radrensning og rækkedyrkning Radrensning og rækkedyrkning Af konsulent Jørgen Pedersen og konsulent Knud Bastholm, Landskontoret for Bygninger og Maskiner og konsulent Peter

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU 24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels

Læs mere

Erfaringer fra Isbjerg Møllegård, majshøsten 2012. Ved landmand Jan Møllegård Jensen Varde.

Erfaringer fra Isbjerg Møllegård, majshøsten 2012. Ved landmand Jan Møllegård Jensen Varde. Erfaringer fra Isbjerg Møllegård, majshøsten 2012 Ved landmand Jan Møllegård Jensen Varde. Hvordan behandler vi jorden- Jysk Plantedag d. 6 febr. 2013. Hvordan behandler vi jorden- Jysk Plantedag d. 6

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er behårede og ovale til cirkulære med hel bladrand. Der er en indskæring i spidsen af bladet. Løvbladene er ovale til ægformede med skarpt, savtakket bladrand. De er beklædt med brandhår. Liden

Læs mere

Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet)

Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet) 968-216 Annual Report Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet) Otto Nielsen on@nh.nu +45 23 61 7 57 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby / Borgeby Slottsväg

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed

Læs mere

Agertidsler - biologi og bekæmpelse

Agertidsler - biologi og bekæmpelse Agertidsler - biologi og bekæmpelse Ph.d. stud. og forsker Rikke Klith Jensen Forskningscenter Flakkebjerg E-mail: RikkeK.Jensen@.Jensen@agrsci.dk 100 Vinterhvede Vårhvede Vårbyg Havre Relativt udbytte

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Ukrudt - prioritering af indsats og kemikanisk bekæmpelse

Ukrudt - prioritering af indsats og kemikanisk bekæmpelse Ukrudt - prioritering af indsats og kemikanisk bekæmpelse Af Poul Henning Petersen og Je Erik Jeen, Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Planteavl, Skejby Forbruget af herbicider (incl. glyphosat)

Læs mere

Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder

Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder 8 juni, 2015 Økologiske feltdage, 8-9 juni, 2015 Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder Factulty of Science and Technology Department of Agroecology Research Centre Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Konsulentmøde - Middelfart August 2007

Konsulentmøde - Middelfart August 2007 Konsulentmøde - Middelfart - 21. August 2007 Vintersæd Vinterraps Billigere at købe blomster ved gartneren end selv dyrke dem i kornet! 1 l/ha Stomp Pentagon+ 0,03 l/ha DFF bekæmper effektivt mere end

Læs mere

EFFEKTIV PLANTEAVL UDEN BRUG AF KEMIKALIER

EFFEKTIV PLANTEAVL UDEN BRUG AF KEMIKALIER EFFEKTIV PLANTEAVL UDEN BRUG AF KEMIKALIER GOTHIA REDSKAP AB 2 SYSTEM MODULOPBYGGET 3 Systemet tilpasses dine behov System Cameleon er konstrueret til at kunne give flere og mere flexible muligheder for

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard

Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication

Læs mere

Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget

Uddrag af bogen Vejledning i Planteværn 2015 udgivet af Landbrugsforlaget CLOMAZON Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Command CS, reg.nr. 19-109, 1 l, BASF Kalif 360 CS, reg.nr. 396-57, 1 l, Adama Reactor 360 CS, reg.nr. 11-36, 5 l, Cheminova Nordic/Baltic

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

WEEDS-projektet (Regulering af ukrudt i økologisk planteproduktion)

WEEDS-projektet (Regulering af ukrudt i økologisk planteproduktion) FØJO III Formidlings dag 4 oktober 2010, Scandic Bygholm Parkhotel (Regulering af ukrudt i økologisk planteproduktion) Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter

Læs mere

4. Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse mekanisk og termisk

4. Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse mekanisk og termisk 4. Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse mekanisk og termisk Bo Melander, Ilse Ankjær Rasmussen, Niels Holst og Inger Bertelsen Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse omfatter forskellige metoder, som kan bekæmpe ukrudtet

Læs mere

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning.

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Resultater af interviews og planteanalyser i 2015 og 2016 I efteråret 2015 er der etableret 18 økologiske vinterrapsmarker, hvorfra der er indsamlet

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.

Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Den 31. maj 2017 Vårhestebønne er som udgangspunkt valgt, da de tilgængelige vinterhestebønnesorter ikke er vinterfaste nok. Hestebønne

Læs mere

Erfaringer fra Isbjerg Møllegård. Ved landmand Jan Møllegård Jensen Varde.

Erfaringer fra Isbjerg Møllegård. Ved landmand Jan Møllegård Jensen Varde. Erfaringer fra Isbjerg Møllegård Ved landmand Jan Møllegård Jensen Varde. . . Isbjerg Møllegård IS I/S kvægbedrift med mine forældre 555 Jersey køer,355 på spalter,200 på dybstrøelse. 465 ha, grovsandet

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning og ukrudt

Reduceret jordbearbejdning og ukrudt Markbrug nr. 246 Januar 2002 Reduceret jordbearbejdning og ukrudt Gitte Rasmussen & Peter Kryger Jensen, Afdeling for Plantebeskyttelse Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med

Læs mere

HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS

HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS Koldkærgaard, 22. oktober 2015 Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS DET SIMPLE BUDSKAB OM HERBICIDRESISTENS Hver gang vi sprøjter, bliver der selekteret Frø fra planter

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling

Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Indlæg på Seminar om Planteværn 23 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Poul Henning

Læs mere

Cikorie er egnet som øko-afgrøde men endnu for dyrt til svin

Cikorie er egnet som øko-afgrøde men endnu for dyrt til svin Cikorie er egnet som øko-afgrøde men endnu for dyrt til svin Tørret cikorierod kan reducere ornelugten hos hangrise og mindske generne ved parasitter, men dansk dyrket cikorie er i øjeblikket for dyrt

Læs mere

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen Vejledning i Planteværn 2015 udgivet af Landbrugsforlaget TRIBEURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Express ST, reg.nr. 3-164, 1x10 tabletter á 7,5 g, Du Pont Express SX, reg.nr. 3-177, 100 g, Du Pont Danmark ApS uance WG, reg.nr.

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere