Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn
|
|
- Simon Kristensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen
2 Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab. Vi kan i mange dele af landet glæde os over et finmasket net af levende hegn og små plantninger. Hegnslandskabet er et resultat af mange års målrettet plantningsarbejde et fornemt eksempel på landskabspleje. Levende hegn som en afgrøde For at få succes med etablering af nye plantninger, er det afgørende at holde dem fri for ukrudt de første 3-4 år. Plantningerne vil herefter være i god vækst. Vedligeholdelsen ved beskæring og udtynding i de følgende år vil være væsentlig mindre tidskrævende. Men glem aldrig: levende hegn og småplantninger er afgrøder, som skal passes som alle andre afgrøder, ellers kan de ikke opfylde deres formål. Et hegn er oftest etableret med det hovedformål at skabe læ, at modvirke fygning og give markafgrøderne bedre Ved enhver beskæring og udtynding opstår der snitsår, som giver en vis risiko for infektion. Be skæring bør derfor tidligst påbegyndes i perioden lige efter høst, og kan generelt fortsættes i hele vinterhalv året. Træerne har gode evner til at lukke snitsår, men store sår er altid værre end små sår. Man skal derfor altid begynde at beskære hegnet, mens grenene er vilkår. Men et levende hegn kan tjene mange flere formål på én gang. Det kan f.eks. også være opholds- og levested for mange vilde planter og dyr, og desuden være et smukt element i landskabet. Anvisninger på vedligeholdelse Manglende eller forkert vedligeholdelse kan på få år ødelægge de fleste af hegnets gode egenskaber og afkorte dets levetid. Derfor har Plant ning & Landskab, Landsforeningen udsendt denne pjece. Målet er at give anvisninger på, hvorledes vedlige holdelsen skal gribes an i de første 20 år, for at sikre en fortsat god udvikling og vækst i hegnene. Landsforeningen har også udarbejdet en video, der viser hvordan vedligeholdelsen foregår alt efter hegnets alder. Videoen kan ses på Landsforeningens hjemmeside, som har adressen Hvornår skal hegnet plejes? 2 tynde. Allerede når hegnet er 5-8 år gammelt bør man foretage den første beskæring. Ved efterfølgende beskæringer ca. hvert 3. år vil der altid kun være grene af begrænset tykkelse. Det praktiske arbejde med beskæringern bliver derved meget overkommeligt og prisbilligt.
3 Sidebeskæring sikrer et tæt hegn Efterhånden som plantningerne vokser til, vil alle træerne forsøge at få mest mulig plads og lys ved at danne krone. Træernes kroner vil gøre hegnet bredest for oven, og dermed skygge for hegnets under etage. Et tæt hegn i alle etager Med en sidebeskæring sikres, at hegnet får lodrette sider. Når de udhængen de Afvikling af ammetræer de fleste blandingshegn indgår der I både hurtigtvoksende amme træer og længelevende blivende træer og buske. En af ammetræernes opgaver er at beskytte de blivende arter ved at skabe læ for dem. Derudover skal ammetræerne sammen med buskene hurtigt danne et lukket kronetag, og derved hæmme ukrudtsvegetationen. Opstamning skaber plads I løbet af 5-8 år vil ammetræerne have opfyldt første del af deres opgave, og de vil være så brede og høje, at de hæmmer buskenes og de blivende træers vækst. Det vil derfor være nødvendigt at opstamme og afvikle ammetræerne. Opstamningen kan foretages med økse, sav, høgenæb eller evt. med en speciel oprisnings kniv. Ammetræerne bør afvikles af 2-3 omgange. På de følgende sider er det vist, hvorledes grene fjernes, skaber man lys, plads og vækstmuligheder til buskene og til træernes lavtsiddende grene. Det giver mulighed for at planterne kan udvikle nye skud. På den måde sikres hegnet en passende tæthed i alle etager, og det er en fordel både for hegnet som lægiver og for hegnets øvrige funktioner. Sidebeskæring udføres lettest med en traktormonteret klipper. ammetræerne først opstammes, og siden fjernes helt fra hegnet. Vi viser også, hvordan de bliv ende træer senere skal be skæres for at give den nødvendige plads til de træer og buske, der på sigt skal bære hegnet. Formålet er en harmonisk vækst De enkelte hegn kan udvikle sig meget forskelligt, f.eks. pga. klima- og jordbundsforhold. Den konkrete plejeindsats skal derfor altid bygge på en vurdering af hegnets tilstand. Men formålet er altid det samme: at skaffe lys og plads til de enkelte planter for at sikre en harmonisk vækst.
4 Ammetræerne stammes op Ammetræ Busk Blivende træ Blivende træ i midterrækken Efter 5-8 år vil de hurtigtvoksende ammetræer ofte presse hegnets blivende træer og buske (markeret med rødt). Ved vinterens opstamning fjer nes de grene på amme træerne, der generer de blivende planter. I det omfang de blivende træer presser buskene (markeret med rødt), bliver de blivende træer også beskåret. Efter beskæringen vil hegnet måske se lidt tyndt ud, men hullerne i hegnet vil blive luk ket af de blivende buske og træer i den følgende sæson. 4
5 Ammetræerne fjernes Når hegnet er 8-12 år, kan halvdelen af ammetræerne fjernes helt. De resterende ammetræer opstammes yderligere (markeret med rødt). De blivende træer og buskene er nu så store, at de uden problemer vil kunne fylde pladsen ud efter de fjernede eller op stammede ammetræer i den følgende sæson. Afhængig af væksten i hegnet, kan det også være nødvendigt at beskære de blivende træer. Det kan bl.a. ske ved at skære dem tilbage til én stamme (markeret med rødt). Efter de blivende træer er blevet beskåret, har buskene igen fået plads og lys til at udvikle sig. Det sikrer, at hegnet også fremover vil være tæt i bunden. 5
6 De blivende træer udtyndes Efter år vil hegnet i de fleste tilfælde kunne undvære de resterende amme træer, som derfor kan fjernes helt (markeret med rødt). De blivende træer i midterrækken er også vist på denne tegning, hvor de er markeret med blåt. På samme tidspunkt eller måske nogle få år senere kan det være aktuelt at ud tynde eller beskære de blivende træer (mar keret med rødt). Udtyndingen skal give plads til de blivende træer og buske, der skal bære hegnet i hele dets levetid. Ved udtynding af blandings hegn skal der tages artsmæssige hensyn. Det gælder om at bevare plantningens artsrigdom og stabilitet ved at fjerne de enkelte arter ligeligt og jævnt. Når træerne fjernes, skal de saves af cm over jorden. 6
7 Hvordan ser ammetræerne ud? Ammetræer er hurtigtvoksende træarter, som har til opgave at fremme de blivende arters vækst og hurtigt danne et lukket kronetag. Som ammer anvendes oftest arter af el, poppel og pil. De er her vist med både sommer- og vinterbilleder sammen med en kort beskrivelse. Grå el (Alnus incana) Benævnes ofte hvid el. Er anvendt som ammetræ overalt i landet. De unge grene har hårede årsskud og knopper. Bladene er dobbelt savtakkede, ægformede og spidse, undersiden er gråfiltet. Hver enkelt hun-rakle ( kogle ) er uden stilk. Rød el (Alnus glutinosa) Er anvendt som ammetræ overalt i landet. De unge grene er glatte, forsynet med harpiksvorter, og de er noget klæbrige. Bladene er enkelt-takkede, er ovale og har lyse grøn underside. Hver enkelt hun-rakle (kogle) er tydelig stilket. 7
8 Vestamerikansk Bal sam - poppel (Populus trichocarpa) Er anvendt som ammetræ i vind udsatte områder, mest i Vestjylland. DeltaComm De unge grene er svagt kantede og lidt hårede. Bladene er fra æg formede til aflangt rudeform ede og har gullighvide net rib bede undersider. Knopperne er lange og vellugtende. Gråpil (Salix cinerea) Er anvendt som ammetræ/-busk i vindudsatte områder, mest i Vestjylland. Grenene er lodne og knopperne er dunede. Bladene er forholdsvis små, grålodne på begge sider, lancetformede og med vred en spids. De har et tæt ribbe net på undersiden. Andre plejeforanstaltninger Det er måske nok en selvfølge, men vær alligevel opmærksom på at: træer og buske er følsomme over for en del af de midler, der anvendes til ukrudtsbekæmpelse på markerne. Hold god afstand til hegnet, og gennemfør altid sprøjtebehandling i roligt vejr og med nedsat tryk. heste, kreaturer og får kan hurtigt ødelægge en plantning. Sørg for god hegning. jordbehandling for tæt på hegnet kan give mekaniske skader på stam mer og rødder. Hold en afstand på cm fra stammerne. Den ubehandlede stribe jord langs hegnet er også af uvurderlig betydning for den vilde flora og fauna. 4. udgave, juli 09 Plantning & Landskab, Landsforeningen Majsmarken Billund Tlf.: plant@plantningoglandskab.dk
Beskæring af vejens træer. - en vejledning
Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.
Læs merePrisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:
Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Sagsbehandler Dan Overgaard Direkte telefon 20343906 E-post Dan.overgaard@rksk.dk
Læs mereVedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/
Til Park og Vej Tranderupmark 2 5970 Ærøskøbing ATT: Kurt Nørmark. Skovfoged Hans Thekilde Nielsen Mobil: 61 55 21 23 HTN@Skovdyrkerne.dk 15. januar 2019 Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET
Læs mereVedligeholdelse - Pleje af grønne områder
Vedligeholdelse - Pleje af grønne områder Som faglært havemand med grønt speciale vedligeholder vi haver og grønne områder. Opgaverne kan være: Beskæring af træer og buske Hæk og purklipning Lugning og
Læs mereLæhegn og beplantninger i landskabet.
Læhegn og beplantninger i landskabet. Hvorfor og formål Funktion Opbygning Vedligeholdelse Hvorfor læhegn og små bevoksninger? Formålet ved læhegn og små bevoksninger? Gøre landskabet mere beboeligt Mindske
Læs mereEtablering og pleje af levende hegn
Etablering og pleje af levende hegn Etablering og pleje af levende hegn Det vildtvenlige hegn er kendetegnet ved.at det er tæt i bunden. Derfor skal man sørge for at pleje hegnet i tide, så buskene får
Læs merePleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover
Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.
Læs mereOmråde 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)
Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød
Læs mereElementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012
B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes
Læs mereTilstandskrav - krav til elementets tilstand skal altid være opfyldt. Udførelseskrav - vil blive udført det angivne antal gange. Antal gange pr.
1 april - 31 oktober Brugsplænen har en rimelig jævn ensartet overflade med regelmæssige kanter og en græsartssammensætning der tåler et vist slid og tørke Brugsplænens primære formål er at tjene som underlag
Læs mereTårnby Kommunes træpolitik
Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED
Læs mereKendetegn: Betydning:
Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,
Læs mereHegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.
Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når
Læs mereTeknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb
Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.
Læs mereFOR M4. Februar Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE. Harrestrup. Frederikssundmotorvejen. Egeskoven. Risby. Herstedøster.
Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE FOR Frederikssundmotorvejen Februar 2016 FARUM HELSINGØR Albertslund O2 ØRESUND HOLBÆK E47 E20 STRÆKNINGEN Projektet omhandler en ca. 4,5 km lang vejstrækning som betegnes.
Læs mereKØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side
Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper
Læs mereBeskæring af frugttræer
Sunde træer, lækker frugt Hvorfor er det så vigtigt, at du beskærer frugttræer? Hvor og hvornår skal æble, pære, blomme, valnød, kirsebær, fersken beskæres? Brug det rigtige værktøj og professionel beskæringsteknik
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereSådan bekæmpes de store pileurter
Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereNyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:
Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Individuelle gravsteder er små afgrænsede arealer med forskellige anlægstyper, der er sammensat af delelementer. Kistegravsteder er typisk 3 eller 6
Læs mereØnsker du et væld af blomster i dine hortensia?
Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia? Så læs med her! Hortensie er nok en af de mest elskede blomsterplanter i haverne, men også en af de planter der giver flest spørgsmål til eksperterne. Læs
Læs mereHer er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.
Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der
Læs merePILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB)
PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) VSD Entreprise 06 Beplantning På Strækninger og sideanlæg PILOT FYN 2010 - vejdrift side 68 af 8 Indholdsfortegnelse:
Læs mereRåderetskatalog Dine muligheder for at forbedre og forandre din Bolig
D_4_20171121112705800lon_4_25723BA8-CCC4-4A0B-A6A4-2A834F337A66 Billund Boligforening, Afdeling 28, Ankelbo 202800100220 Råderetskatalog Dine muligheder for at forbedre og forandre din Bolig 28.09.2017
Læs mereGødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning
Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: 4.000 stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets
Læs mereSOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN Tema om træpolitik
SOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2017 Tema om træpolitik Indhold Mål for træer Træer er med til at danne det grønne billede i kommunen, der understøtter Byrådets vision om "det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet".
Læs mereGræs klippet. MATERIELGÅRDEN Innovative, effektive, gode til at lytte
Græs klippet 2016 - plejeniveau 3 Græsset er i god vækst og ikke højere end 8 cm med 3,5 cm klippehøjde, dog 15 cm tæt ved genstande og øvrige elementer. Plænen fremstår som en overordnet jævn flade. Der
Læs mereDrift af grønne områder ved skoler
Drift af grønne områder ved skoler Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres
Læs merePLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest
PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest 1/11 På sydsiden af eksisterende 2 beplantningsbælte etableres et ca.16 m bredt læbælte bestående af 10 rækker med 1,50 m mellem rækkerne og 1,25 m mellem planterne.
Læs mereDet er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu;
Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu; Træagtige stiklinger skæres/klippes af skud fra samme år, efter at de
Læs mereHegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.
Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når
Læs merePlantetyper og plantevalg
Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 Århus, den 14. Sep. 2011 Plantearbejder, Ny motorvej mellem Brande og Give Beplantningen langs den nye motorvej spiller en stor rolle for trafikanterne.
Læs mereElmesygens indflydelse på læhegn i Danmark. Jesper Madsen. Hedeselskabet Klostermarken 12, Postboks 110, 8800 Viborg
Elmesygens indflydelse på læhegn i Danmark af Jesper Madsen Hedeselskabet Klostermarken 12, Postboks 110, 8800 Viborg Indledning. I det danske kulturlandskab er de små beplantninger som læhegn, vildtremisser
Læs mereForslag til kvalitetsstandard for Vejtræer -Højstammede træer til by- og vejformål
PartnerLandskab Palle Kristoffersen 13. august 2010 Forslag til kvalitetsstandard for Vejtræer -Højstammede træer til by- og vejformål Dette forslag til kvalitetsstandard er udarbejdet i regi af PartnerLandskab
Læs mereBilag 3 - Tyndingsinstruks
Bilag 3 - Tyndingsinstruks Tyndingsinstruks, Bylderup-Bov, Hegn 1 Hegn tyndes stærkest tæt ved beboelse og mindst i midten. Omtrentlig stamtalsreduktion, ca. 1/5 af træerne fjernes. Ingen Side 1 af 19
Læs mereDe to alleèr blev besigtiget d. 16/ ligesom et enkelttræ i selve Ærøskøbing.
Til Ærø Kommune Tanderupmark 2 5970 Ærøskøbing Att: Kurt Nørmark Skovfoged Klaus Kristensen Mobil: 40 41 35 47 KKR@Skovdyrkerne.dk 20. februar 2018 Vedrørende vurdering af to alleèr samt et enkelttræ i
Læs mereGUIDE HOLD LIV I DIT GAMLE TAG
GUIDE HOLD LIV I DIT GAMLE TAG 2 HOLD LIV I DIT GAMLE TAG BLIV EKSPERT PÅ DIT EGET TAG Det behøver hverken være svært eller tidskrævende at holde liv i dit gamle tag. Til gengæld har et velholdt tag betydning
Læs merelblidahpark - Træregistrant
lblidahpark - Træregistrant oprettet 13.oktober 2015 opdateret 09.12.2015 efter gennemgangen med Landskabsarkitekt og TreeCare d. 26-10-2015 Blok 7 S 221A, Ma 1 Retning Robinie S 150år 15m 200år 15m Har
Læs mereVdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby
Drejens Boligby 18. februar 2015 Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Denne plejeplan skal ses som forslag til hvordan skovbevoksningerne ved Farøvej, Langøvej og Samsøvej
Læs mereRegistrering af træer og krat i Nordpolen Oktober 2018
Registrering af træer og krat i Nordpolen Oktober 2018 Foto: Mogens Hansen Udarbejdet af Mogens Hansen og Gunner Thalberg København 2. november 2018 Den 29. oktober foretog vi en registrering af træer
Læs mereEmne: Byggekursus 1 Dato: Tilmeldte: Byg et træ. Byggekursus nr. 1. Tilmelding: Side 1 af 14
Byggekursus nr. 1 Byg et træ Tilmelding: Side 1 af 14 Materialeliste Del 1 til at bygge et birketræ Hegnstråd 2 mm. Bindetråd ca. 0,7 mm. Bidetang. Lille træklods (til at sætte træet på). Bøger og billeder
Læs mereHvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver.
Nye skud på ståmmen Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver. Bambusmanden alias Søren Ladefoged
Læs mereBlidahpark Træregistrant opdateret pr ( efter træbeskæring i januar 2017 )
Blidahpark Træregistrant opdateret pr. 01-05-2017 ( efter træbeskæring i januar 2017 ) Blok 7 S 221A, Ma 1 Nuv.alder/højde Max.alder/højde Bem. Vedr. dette træ Blidah plan Robinie S 150år 15m 200år 20m
Læs mereRHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Træer og Buske sygdomme v4.0
DSC00058.JPG fejagtigt beskåret. Hele den højre side burde været skåret af med skråsnit ved den levende hovedgren Modified: 18-10-2004 12:05:44 File Size: 2355 K DSC00059.JPG Vanskelig beskæring ved to
Læs mereLidt om bål. Bålregler
Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.
Læs mereKort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS.
Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13 1956 Specielt inden for det markerede felt har området forandret sig meget siden 1956. Strandengen / overdrevet var dengang uden nogen form for bevoksning.
Læs mereNy beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning
Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner
Læs mereOM SLÆGTEN EVODIA. Af H. NILAUS JENSEN
OM SLÆGTEN EVODIA Af H. NILAUS JENSEN Til familien Rutaceae, hvis vigtigste repræsentanter blandt de træagtige frilandsplanter er slægterne Ptelea, Phellodendron og Zanthoxylum, hører også slægten Evodia.
Læs mereTip en 12 er. Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen.
Tip en 12 er Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen. Spørgsmål: 1 X 2 1 X 2 1 Hvor højt er træet i kasse 1? 20 m 30
Læs mereHøst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst?
Høst-vejledning Haver til Mavers guide til høst i skolehaven Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Hvordan kan du høste på en god måde? Målgruppe: Elever 3.-6.klasse Læringsmål: Eleven
Læs mereFaktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet
Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd
Læs mereRegistreringsopgørelser, forventninger og faglige problemstillinger:
Viborg Kommune Teknik & Miljø, Trafik og Veje Prinsens Alle 5 8800 Viborg Vurdering af rønneallé ved Møldrup Undertegnede har d. 4. juli 2012 foretaget registreringer i alleen vedrørende dens sammensætning
Læs mereFormål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde.
Notat Vurdering af beplantningsbælte/hegn omkring Helnæs Campingplads Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Revideret
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereNOGLE PLANTEPORTRÆTTER.
NOGLE PLANTEPORTRÆTTER. Eucryphia glutinosa tilhører familien Eucryphiaceae, som har to arter i Australien (E. moorei i New south Wales og E. lucida på Tasmanien) og to i Sydamerika E. cordifolia og E.
Læs mereFølgende områder var i fokus:
Besøg på Sydsjællands Golfklub Mogenstrup d. 28. november 2012. Formålet med besøget var at møde greenkeeperne og høre om deres udfordringer i forhold til træerne, at få et hurtigt overblik over nogle
Læs mereBeskæring af beplantning og renholdelse af veje og stier
Beskæring af beplantning og renholdelse af veje og stier Natur og Udvikling Information til dig som grundejer Beskæring af træer og buske langs veje og stier Mange steder i kommunen er der træer, hække
Læs mereTeknik og Miljø 2008. Vandløb. Træer ved åbne vandløb
Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træer ved åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Vandløbsarealet
Læs mereGladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN
Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Rekvirent Rådgiver Anja Friis-Christensen Orbicon A/S Ringstedvej
Læs merepr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage.
Grundejerforeningen Ovesdal Bestyrelsesmøde d. 27. marts (hos Mads) Til stede: Mads, Preben, Niels, Keld og Hans Chr. (Ref). 1. Konstituering Formand: Preben Sørensen Næstformand: Mads Reffstrup Pedersen
Læs merePlejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse
Plejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse Oversigtskort Forhistorie om plejen og områdets udvikling Området for fældning- og plejeplanen illustreres af kortudsnittet herover og omfatter
Læs merePlejeplan for Harevænget
Plejeplan for Harevænget Indledning Denne plejeplan er lavet til andelsboligforeningen Harevænget 3. Formålet er at kunne vejlede hver andelshaver i pleje af udearealer, så foreningen ser præsentabel ud
Læs mereSkemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal
LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)
Læs mereBygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1
Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Grøndlandspagajer laves normalt i cedertræ fordi det er en let træsort. En pagaj lavet i cedertræ kan normalt laves i en færdig vægt lidt
Læs mereMere om vedligeholdelse
Mere om vedligeholdelse Vedligeholdelsen af de offentlige vandløb har været i EU udbud over en 4 årig periode 2012 2016. Vedligeholdelsen forestås af 4 private entreprenører og opgaven er inddelt i 10
Læs mereNye penge til skovrejsning
Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod
Læs mereHold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip
Læs mereEAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager
Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mereEt godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet - en fælles sag.
Hegn... og et godt naboskab Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet - en fælles sag. Naboerne må som regel selv bestemme, hvordan
Læs mereVoksested Trives bedst på næringsrig skovbund, der ikke er for fugtig. < Hun ----- Han >
Dansk: Bøg Latin: Fagus sylvatica De fleste bøgetræer har grå, tynd og glat bark. Kun meget gamle træer kan udvikle tyk skorpebark. Bladene er ægformede. De 3- kantede nødder sidder i en hård skål som
Læs mereDenne kagepakke indeholder:
ROBLOX KAGEN Denne kagepakke indeholder: 2 x Renshaw fondant prof med chokoladesmag 250 gram til hår Kageplade kvadratisk 35 cm Kageplade rund 20 cm Fondant Hvid marshmallow 1kg., til ansigt + munden +
Læs mereBesøg biotopen Nåleskov
Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.
Læs mereDe kender til bål og brænde, de ved hvordan man skal opføre sig i nærheden af et bål og kender også basis til båloptænding.
Smutter: Bålmagere Formål Bålmager for grønsmutter fokuserer på kogebålet. Grønsmutterne skal lære at lave mad over et bål. Et godt kogebål er et bål med små flammer med meget varme. Der skal være mulighed
Læs merePrincipper for Greve Kommunes vejtræer langs offentlige boligveje. Center for Teknik & Miljø Vej- & Landskabssektionen
Principper for Greve Kommunes vejtræer langs offentlige boligveje Center for Teknik & Miljø Vej- & Landskabssektionen Indhold: Baggrund 3 Formål 4 Mål 4 Metode 5 Vejtræers funktion 5 Rumskabende funktion
Læs mereKvalitetsstandard for planteskoletræer
Kvalitetsstandard for planteskoletræer Udarbejdet i regi af PartnerLandskab juli 2012. Skov & Landskab, Palle Kristoffersen Denne kvalitetsstandard for planteskoletræer omfatter følgende typer: Højstammede
Læs mereHer var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark
Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og
Læs mereBytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer
Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.
Læs mereAksel Hansens udstykning. Lumsås. Information fra vejlauget
Aksel Hansens udstykning Lumsås Information fra vejlauget Vejlauget I vores udstykning har vi ingen grundejerforening, intet ordensreglement og ingen servitutstiftende bestemmelser om beplantning, bebyggelse
Læs merePlejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker
Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker Maj 2014 PLEJEPLN - Farum Bymidte og nærliggende parker Indholdsfortegnelse 1.0 Græs 2.0 Blomster 3.0 Buske 4.0 Hække Indledning Visioner og målsætninger
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereFuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster
Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat
Læs mereEdderkopper prik-til-prik
Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De
Læs mereVedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37
Multihuset Kultur, Miljø & Vækst Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre Att. Anne Mette Lassen Hvidovre den 14 juli 2016 Vedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37 Vi har modtaget
Læs mereHvad er en Klimaspand?
Hvad er en Klimaspand? En klimaspand er et primitivt komfur, der hjælper med at udnytte brændet bedre. På et normalt bål slipper meget af varmen ud til siden og det kan på den måde vare længe før man f.eks.
Læs mereVækst Opret og regelmæssig co. 10b Højde 2-3 m Løv Mørkegrønne læderagtige buske co nåle med lysere underside
Buske, træer og stedsegrønne Taxus Taxus baccata Almindelig taks bredde cm. 1 stk. 10 stk. 100 stk. Vækst Stedsegrøn busk med høj hækpl. br. 20-40 og bred vækst co 1l 20-30 Højde 3-5 m. buske co.mk. 30-40
Læs mereIndustrifrugt Temadag 31-1-2013
Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University
Læs mereTekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen
Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven
Læs mereReglement for vedligeholdelse af udvendige haveanlæg i afdeling 28, Høghus 1-63
Havereglement Reglement for vedligeholdelse af udvendige haveanlæg i afdeling 28, Høghus 1-63 1. Det samlede friareal er udlagt til benyttelse af boligtageren og skal, ligesom de enkelte parceller behandles
Læs mereRyttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk
ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,
Læs mereKlatrebaner og andre ophæng i træer
Klatrebaner og andre ophæng i træer Simon Skov og Iben Thomsen Biolog, seniorrådgiver, IGN, Københavns Universitet -Træbiologi -Ophæng -Risikovurdering Et foredrag uden nyheder. Men opfordring til tværfagligt
Læs mereArbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger
Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre
Læs mereInspirationsdag Danske Planteskoler
Inspirationsdag Danske Planteskoler Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt Ph.d. Onsdag den 31. oktober 2012 Kvalitetsstandard for planteskoletræer PartnerLandskab projekt Partnere: Danske
Læs meregolddigger Fire hovedværker
Fire hovedværker GOLDdigger tager afsæt i fire af P.C. Skovgaards landskabsmalerier. Disse hovedværker er udgangspunkt for udforskning af tre perspektiver på Skovgaards identitet som menneske: Hans personlige,
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereSoleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746
Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift
Læs mere