BESTYRELSESFORMANDSSEMINAR. 9. og 10. september 2016

Transkript

1 BESTYRELSESFORMANDSSEMINAR 9. og 10. september 2016

2 Program: Fredag Velkomst Rollen som formand Ophør af samarbejde mellem skole og hjem Pause før middag Velkomstdrink Middag Cafemøder. Struktureret dialog Lørdag Økonomi - tilskud og udvikling Pause Tilsyn med de frie grundskoler Det politiske landskab Frokost og tak for denne gang

3 VELKOMMEN

4

5 Danmarks Privatskoleforening er en skoleorganisation DP: 146 skoler med elever DP og PGS: 158 skoler med elever Hvad er foreningens historie? DP har sine rødder i Danmarks Realskoleforening, der blev stiftet i 1891 af en kreds af ledere og lærere på private og offentlige eksamensskoler. I 1921 stiftedes en fraktion for skolebestyrere på private eksamensskoler, som blev videreført i 1975 under navnet Danmarks Realskoleforening. I 1998 tog foreningen navneforandring til Danmarks Privatskoleforening.

6 Danmarks Privatskoleforenings sekretariat Karsten Suhr, formand Søren T. Lodahl, Sekretariatschef Simone Dalsgaard, Konsulent Nicolas No Laursen, Konsulent Thomas Sørensen, Fuldmægtig Rasmus Andresen, Fuldmægtig Dilan Duvarci, Konsulent Tine Brandsborg, Kursuskoordinator Anette Holmgreen, Bogholder Birgit Larsen, Reception

7 Danmark Privatskoleforenings opgavevaretagelse Interessevaretagelse Skolerådgivning Projekt/Analyse Kommunikation Kursus, uddannelse, arrangementer

8 FORMANDENS ROLLE Formelle og reelle kompetencer

9 Bestyrelsens arbejde - Formel Kompetence Lov om friskoler og private grundskoler 5 stk. 7 Den overordnede ledelse af skolen varetages af en bestyrelse, som er ansvarlig for skolens drift over for Undervisningsministeren. Bestyrelsen ansætter og afskediger skolens personale, herunder skolens ledelse. Bestyrelsen skal sikre en forsvarlig organisation samt delegering af ansvar og kompetence til skolens daglige ledelse

10 Bestyrelsens rolle - Formel Kompetence Bestyrelsens kompetencer er bl.a.: Overordnet ledelse af skolen Arbejdsgiver for skolens personale Ansvarlig over for Undervisningsministeriet Sparringspartner over for skolens ledelse Ligeværdighed leder / bestyrelse Tillid og kontrol Skolens langsigtede vision og strategi

11 Bestyrelsesformand formelle rolle Det formelle: Formelle kompetencer iht. vedtægt og forretningsorden Sidder på mandat fra bestyrelse Leder af bestyrelsens arbejde Formand på og imellem bestyrelsens møder

12 Bestyrelsesformandens særlige rolle og funktioner: I praksis 1. Sikre samarbejdet med skolens leder 2. Sætte rammerne for bestyrelsens arbejde 3. Sikre en effektiv mødeledelse

13 Bestyrelsesformandens særlige rolle og funktioner: Sikre samarbejdet med skolens leder Særlige indsatsområder: Sparringspartner for skolelederen Klar og tydelig opbakning til skolens leder Sikre sig, at lederen har det nødvendige overskud til at løse opgaverne Samarbejde og henvendelser

14 Bestyrelsesformandens særlige rolle og funktioner: Sætte rammerne for bestyrelsens arbejde Særlige indsatsområder: Bestyrelsens konstituering Bestyrelsens arbejdsmiljø Kulturen Relationer Samarbejdet De tavse medlemmer De talende medlemmer Bestyrelsens opgaver og arbejdsområder: Laver vi det rigtige i bestyrelsen? Bliver vi tilvejebragt de rigtige oplysninger? Bliver vi spurgt om de rigtige spørgsmål? Svarer vi relevant på spørgsmål og udfordringer? Udnytter vi bestyrelsens kompetencer?

15 Bestyrelsesformandens særlige rolle og funktioner: Sikre en effektiv mødeledelse Særlige indsatsområder: Møder med formål Forberedelse af mødet. Dagsorden og relevant papirer sendes på forhånd Struktur og overholdelse af tid Mødeledelse Referat Opfølgning

16 Hvordan blev du formand? Summe spørgsmål ( ca. 15 minutter) Hvor og hvor længe har du været formand? På hvilken baggrund er du blevet formand? (Kampvalg, tidligere næstformand, opfordret etc.) Hvad betyder det for dit manøvrerum? Er rammen sat på forhånd og hvilke udfordringer giver dette? Næstformanden opsummerer

17 FORMANDENS ROLLE Konflikthåndtering

18 Krydspres: Leder / forældre / lærere / bestyrelse / næstformand Energi / når der er noget på spil / følelser / relationer / personlighed

19 Konfliktens sprog (DCUM) Optrappende sprog Afspændende sprog Du sprog Jeg - sprog Afbryder Ligeglad Ledende spørgsmål Bebrejder/kritiserer Abstrakt Generaliserer Placerer skyld og dømmer Fokus på fortid Går efter personen Lytter til ende Interesseret Åbne spørgsmål Udtrykker ønsker Konkret Holder sig til sagen Tager ansvar Fokus på nutid/fremtid Går efter problemet/sagen

20 Og ikke Udvikling på bagkant Udmagrende tvist af konflikten

21 Summe spørgsmål refleksion over egen praksis Hvad var den seneste konflikt i din/jeres bestyrelse? Hvad lærte I af den? Hvad lykkedes/mislykkedes? Hvilke særlige egenskaber gjorde du brug af?

22 Rollen er svær kræver overblik, tålmodighed, empati Konflikthåndtering er en del af rollen

23 Rammer Fælles rammesæt: Kommandoveje / forretningsorden Mødestruktur / mødeledelse Anerkendelse af roller og begrænsninger Udvikling / italesættelse / fastholdelse

24 CASE Under punktet eventuelt på bestyrelsesmødet rejser næstformanden et spørgsmål omkring en dansklærers sprogbrug. Næstformanden har selv en datter i klassen, men er blevet kontaktet af to andre forældre, der er utrygge ved situationen. Dansklæreren er blevet kontaktet, men har ikke givet betryggende svar til forældrene, og derfor er bestyrelsen kontaktet. Skolelederen er bekendt med situationen, men mener ikke, at der er tale om andet en misforståelser. Hvordan agerer du (formand) på situationen? Hvad skal du være særligt opmærksom på?

25 NÆSTFORMANDEN Makkerpar, sparingspartner, miniformand Forskellig praksis, men overvej hvad der er brug for hos jer og hvad der fungerer

26 Leder og lederløn Skolens bestyrelse ansætter og afskediger skolens leder Ved ansættelse: Ansættelsesvilkår (overenskomst) (Interval)løn og tillæg (engangsvederlag/resultatløn) Løbende: Løn og tillæg Efter/videreuddannelse Resultatudvikling Mål og planer

27 Lønbegreber Intervalløn Udtryk for det interval en skoleleder kan indplaceres i rent lønmæssigt. Fx en skoleleder på en skole med 325 elever kan få en løn på mellem og årligt. Engangsvederlag Løntillæg som kan forhandles en gang årligt og som kan hæve ovenstående løn med op til kr. årligt. Beløbet kan aftales pensionsgivende. Resultatløn Den der gives på baggrund af kvantitative eller kvalitative resultater og som kan hæve lønnen med op til kr. årligt. Beløbet kan aftales pensionsgivende.

28 Intervalløn Resultatløn Engangsvederlag Intervalløn 0 99 elever elever 350+ elever Nedre grænse Øvre grænse Kr Kr Kr Kr Kr Kr

29 Udviklingssamtaler

30 Drøft med din sidemand Afholder I samtaler om skolens og lederens udvikling? Hvor tit og hvordan?

31 Formel samtale Hyppighed Deltagere Skriftlighed Forberedelse

32 Temaer: Udvikling og resultater i løbet af det seneste år Aktuelle forhold Mål og planer for kommende år

33 Udvikling og resultater i løbet af det seneste år: Succeser Forhindringer Vigtigste resultater Relationer Hvad er der lært?

34 Aktuelle forhold: Trivsel Kompetenceudvikling Indsatsområder Prioriteringer

35 Mål og planer for kommende år: Nye tiltag Udviklingsønsker Handleplaner Opfølgning

36 Symptomer på udfordret ledelse: Elevtalsudsving Huller i klasserne Mange planer og ideer ringe kobling til praksis Belastet/uklar økonomi Forskelligt sprog ml. bestyrelse og ledelse Manglende evne til at omsætte bestyrelsens ideer Sygefravær Medarbejderomsætning Svigtende håndtering af kritiske sager Manglende personaleledelse

37 Hvad med den svære samtale? Har du haft en svær samtale med din leder? Hvad handlede den om? Hvordan håndterede du og lederen det?

38 OPHØR AF SAMARBEJDE MELLEM SKOLE OG HJEM Proces eller perfekt storm

39 Ophør af samarbejde mellem skole og hjem

40 Hvad er der på spil?

41 Samlet antal udskrivninger på det frie skoleområde: elever Frie grundskoler: 585 elever (309 skoler) Efterskoler: 772 elever ( 151 skoler) Frie fagskoler: 15 elever ( 8 skoler) Frie grundskoler: samlet antal udskrivninger pr. skole i skoleårene 2014/15 og 2015/16 Antal procent Ingen udskrivninger % 1-3 udskrivninger % 4-6 udskrivninger 32 10% 7-9 udskrivninger 6 2% 10 eller flere udskrivninger 10 3%

42 Frie grundskoler: samlet antal udskrivninger pr. 100 elever pr. skole i skoleårene 2014/15 og 2015/16 fordelt på skoleforening Udskrivninger: Ingen eller flere Danmarks Privatskoleforening 35% 62% 1% 0% 2% Dansk Friskoleforening 53% 36% 5% 4% 2% Foreningen af Kristne Friskoler 57% 38% 0% 5% 0%

43 Grundloven 76. Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen. Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. 1. Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) kan inden for rammerne af denne lov og lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Skolerne afgør inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne.

44 FN s børnekonvention Artikel Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed. 2. Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved dømmende myndighed eller forvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem en repræsentant eller et passende organ i overensstemmelse med de i national ret foreskrevne fremgangsmåder.

45 Hvordan er børnekonventionen kommet på vores dagsorden?

46

47 Skolelederne vurderer i forbindelse med 44 % af sagerne, at eleven ikke er blevet inddraget i det forløb, der ledte frem til beslutningen om udskrivning. Skolelederne vurderer i forbindelse med 36 % af sagerne, at eleven ikke har haft mulighed for at give sit syn på beslutningen.

48 Aktivitet Tidspunkt Uddybning af vejledninger Efterår 2016 Oplysnings og kommunikationsindsats Efterår 2016 Regionale informationsmøder (bidrager til oplysningsindsats) Efterår Informationsmøder på frie skoler samt evt. hotline (bidrager til oplysningsindsats) Efterår Indhentning af nøgletal vedr. udskrivning på frie skoler/evaundersøgelse Tidlig sommer 2017 Tematisk tilsyn Efterår 2017

49 Friheden er på spil Friskoleloven 1 Tilskuddet er på spil Overholdelse af lov og konventioner

50 Udskrivninger og skolens kultur

51 Omgivelsernes pres Egen følelsesmæssige påvirkning af sagen Beslutning om udskrivning af elev Er udskrivningen sagligt begrundet? Lederens håndtering af krydspres

52 Udskrivning er den stærkeste sanktion, man kan benytte? Hvad betyder det? Det er en offentlig forvaltningsregel (som en fri grundskole også bør følge), at institutionen ikke må anvende mere indgribende foranstaltninger, såfremt mindre indgribende er tilstrækkelige. Det betyder i praksis, at skolen bør sikre sig, at en eventuel udmeldelse af en elev mod forældrenes ønske er den absolut sidste mulighed, da det er den mest indgribende sanktion, skolen kan vælge.

53 Vi er en fri grundskole, så hvis noget ikke fungerer, så kan vi jo melde eleven ud? I hvor høj grad lever den holdning som en del af jeres skoles kultur? På en skala fra 1 til 5 1: Slet ikke 5: I høj grad

54 Vi er en fri grundskole, så hvis noget ikke fungerer, så kan vi jo melde eleven ud? I hvor høj grad lever den holdning som en del af jeres skoles kultur? På en skala fra 1 til 5 1: Slet ikke 5: I høj grad I hvor høj grad lever den holdning : a) Blandt skolens lærere b) I skolens bestyrelse c) Blandt skolens elever d) Blandt skolens forældre e) I skolens ledelse Hvorfor?

55 1. Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) kan inden for rammerne af denne lov og lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Skolerne afgør inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne. Retten skal først og fremmest sikre, at skolerne optager elever og indleder samarbejde med forældre, der kan stå inde for de værdier, holdninger, traditioner og pædagogiske tankegange, som skolen står for.

56 Case. Hvad er dilemmaerne? Og hvad ville du gøre, hvis du var en del af skolens ledelse? Skolens leder og viceskoleleder på xx frie grundskole sidder og drøfter en mail, de har modtaget om morgenen fra fem forældrepar i en af skolens 3. klasser. Forældrene truer med at tage deres børn ud af skolen, hvis ikke en navngivet elev bliver udskrevet. Forældrene klager over, at barnet, der har en diagnose, er meget voldsom og udadreagerende, og at han forstyrrer undervisningen. De skriver, at deres børn er utrygge i skolen pga. ham. De forlanger at få besked om skolens hensigter inden en uge. Viceskolelederen siger: Hvad skal vi gøre, vi har ikke råd til at miste fem elever i 3. klasse, men vi kan vel heller ikke bare smide en elev ud? Nu havde jeg ellers lige hørt, at det gik lidt bedre med ham. Jeg tror, det svinger lidt op og ned, - men jeg har da også hørt et par af lærerne sige, at drengen er med til at skabe et dårligt miljø, og at vi ikke burde acceptere den slags elever her. Skolelederen svarer: Jeg tror, at det svinger pga. diagnosen, men også efter hvordan omgivelserne reagerer på ham. Vi ser da tit de andre lege med ham i frikvarteret. Men jeg hørte faktisk klasselæreren sige forleden dag, at da det blev ham og hans families tur til at holde legegruppe, så var der ingen, der ville komme. Jeg tror faktisk ikke, at det kommer fra klassekammeraterne. Jeg tror, forældrene har en finger med i spillet. Og nu får vi så dette brev. Viceskolelederen sukker frustreret.

57 Børnekonventionen. Hvad? Hvornår? Og hvordan?

58 Hvad betyder Børnekonventionen? Artikel 12: Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet. Barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.

59 Altså: Et barn skal høres og gives mulighed for at udtrykke sig i de forhold, der måtte have betydning for barnet. Hvis et barn kan sige, hvad det tænker, skal barnet høres. At blive hørt at få ret; to forskellige ting.

60 Formål med høring: At inddrage og behandle eleven som selvstændig aktør og part Deltagelse (demokratisk dannelse) Perspektivere skolens opfattelse Skabe bedre beslutningsgrundlag for skolen

61 Hvornår skal der ske en høring? Før Under Efter (?) Eleven skal høres forud for en eventuel beslutning eller sanktion, som vil vedrøre barnets skolegang. Pligthøring?

62 Hvordan? Elevens forældre skal orienteres forud om samtalen Vær opmærksom på evt. loyalitetskonflikt; eleven forældre Barnet må gerne medbringe bisidder

63 Hensyn Sagens indhold kompleksitet Elevens rolle i sagen Elevens alder og modenhed

64 Formandskabet/bestyrelsens rolle Hvem har kompetencen? Har skolen en etableret praksis/politik? Særlige sager Faldgruber i bestyrelsens håndtering

65 Drøftelser Fortæl om egne erfaringer fra bestyrelsen med sager vedr. udmelding af elever Hvordan, og i hvilket omfang kan og skal formandsskabet inddrages? Har I kendskab til konkrete politikker på skolen om udmeldingsprocedurer?

66 Hvem skal behandle sagen? Inhabilitet Når en sag (eller noget, der kan udvikle sig til en sag) opstår eller præsenteres for skolen, må det i første omgang afgøres, hvem der har den formelle kompetence til at behandle og træffe afgørelse i sagen. Er der tale om et spørgsmål, som kan håndteres af klasselæren og/eller lærerteamet, eller er der tale om en problemstilling, der kræver skoleledelsens og evt. bestyrelsens opmærksomhed? Sager, der potentielt kan ende med udmelding af eleven, bør altid kræve skoleledelsens involvering. Det skal sikres, at den eller de personer, der behandler og træffer afgørelse i sagen, ikke er inhabile i sagen. Hvis vedkommende har nære personlige interesser eller relationer til de personer eller den genstand, som sagen drejer sig om, vil sagens behandling og afgørelse mangle legitimitet. Konstateret stærkt uvenskab eller nære venskabsforbindelser til eleven og/eller dennes forældre kan således også fremkalde inhabilitet. Uanset om en sådan inhabilitet er objektivt til stede, eller der blot kan rejses en begrundet tvivl om habilitet i spørgsmålet, skal skolen tage skridt til, at vedkommende person ikke behandler og træffer afgørelse i sagen. Sagen kan evt. videregives til en anden leder på skolen eller bestyrelsen.

67 Når stormen raser

68 Case. Hvad er dilemmaerne? Og hvad ville du gøre, hvis du var en del af skolens ledelse? Skolen har udmeldt en elev. Årsagen er primært, at forældrene gang på gang har udtrykt mistillid til skolen. Bl.a. har forældrene klaget og forsøgt at få de øvrige forældre med ved at kontakte dem på SkoleIntra. Processen kunne, set i bakspejlet, have været bedre. Der blev taget nogle hurtige beslutninger. Det er nu en måned siden, at skolen effekturede udmeldelsen. Skolelederen modtager en mail fra en forælder i klassen, der siger, at han udtalelser sig på vegne af flere forældre i klassen. Han forlanger, at skolen skal give en redegørelse for forløbet af sagen med den begrundelse, at den, efter hvad han har hørt fra familien, er foregået uetisk og imod diverse konventioner. Bl.a. at der ikke har været en høringsmulighed. Han skriver, at skolelederen har opført sig uprofessionelt i sagsforløbet. Han stiller spørgsmål ved, hvordan skolen kan sige, at den har samarbejde og demokrati som værdier, når den agerer, som den gør. Hvis skolen ikke giver en tilfredsstillende redegørelse, vil han kontakte pressen samt Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

69

70

71

72

73

74 Pressehåndtering Regel nummer 1: Du kan aldrig udtale dig om en konkret sag! Sæt ikke dig selv i en situation, hvor du bliver presset til at sige noget om en sag eller enkeltpersoner. Det er helt i orden ikke at udtale sig eller sige, at man vender tilbage med en udtalelse. Søg rådgivning hos DP. Hvis du skal udtale dig, så kan det kun være om noget generelt om emnet: Tal om skolens værdier. Tal om den frie skole som et værdi- og holdningsbaseret alternativ til Folkeskolen. Det er værdierne, der gennem forventningsafstemning er med styre valget af det forpligtende samarbejde. Tal om skole/hjemsamarbejdet generelt. Tal om skolens arbejde med frihed og folkestyre-bestemmelsen rettigheder, konventioner m.v. Tal om trivselsarbejdet. Man kan altid blive bedre Henvis evt. til DP for udtalelser.

75 Man ved aldrig, hvornår pressen øjner en historie Har I interne aftaler om, hvordan og hvem, der håndterer pressekontakt? Formuler 5 regler, der skal gælde eller allerede gælder på jeres skole, hvis/når pressen kontakter jer.

76 Hvorfor er vi her

77 CAFEMØDER

78 Program: Lørdag Økonomi - tilskud og udvikling Pause Tilsyn med de frie grundskoler Det politiske landskab Frokost og tak for denne gang

79 ØKONOMI Tilskudsmodel, finanslov, specialundervisning, fremtiden

80 Diverse pulje: Sygedagpengereform Folkeskolereform Barselsfond 44 kr. Øvrige indtægter: Forældrebetaling Donation m.v. Øvrige tilskud: Friplads Befordring SFO Bygning Folkeskole (2014) kr. pr. elev Kobling 73 % kr. Driftstilskud Store / små Skole / elever Land / by kr. Afsnørede midler Vikartilskud Specialundervisning mv. Inklusion Aktivitetsbestemte tilskud

81 Finanslovsforslag 2017 Koblingsprocent er 73 % Taksterne stiger med 8,8 % SFO falder med 16 % Nyt Specialundervisningstilskud 1. elev kr elev kr og kommende elever kr Profiltilskud (elev 13+ på profilskoler) kr Bestyrelsen skal være med til at sætte skolens økonomiske retning De kommende år forventes stagneret tilskud!

82 Specialundervisning Opgørelse af specialundervisningselever foregår pr. 5. september. Der skal forelægge en skriftlig udtalelse fra PPR og en skriftlig plan for indsatsen i forhold til den enkelte elev. Skolen skal systematisk evaluere indsatsen over for specialundervisningselever. Skolen skal desuden særskilt redegøre for tilskuddets anvendelse i ledelsesberetningen i årsrapporten. Kun elever, der modtager specialundervisning kan indberettes. Hvis der er anbefalet støtte på mindst 12 lektioner, men skolen giver mindre end dette, kan eleven ikke indgå i beregningsgrundlaget.

83 Den enkelte skole Lokale børnetal Ledige pladser Elevoptag i 0. klasse Søskende Elevsammensætning Friplads Hvad skal VI være for en størrelse om 10 år? Børnehave/vuggestue/gymnasium

84 Økonomi

85 Hvad arbejder DP bl.a. for? Genopretning af genopretningsplanen -> forøgelse af koblingsprocenten En rimelig omfordeling Forøgelse af fripladsbevillingen Fleste midler direkte til skolerne

86 Fripladstilskud

87 TILSYNET MED DE FRIE GRUNDSKOLER

88 Tilsyn

89 Grundloven 76. Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen. Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. 1. Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) kan inden for rammerne af denne lov og lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Skolerne afgør inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne.

90 1. Stk. 2. Frie grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Skolerne kan tillige omfatte 1-årig undervisning på 10. klassetrin.

91 Hvad består tilsynet med de frie grundskoler af?

92 Forældrekredsens tilsyn Ministeriets tilsyn Certificeret tilsynsførende eller Selvevaluering

93

94 I 2010 gennemførtes en lovændring vedr. tilsynet med de frie grundskoler. Den indebar: 1. Indførelse af certificering af tilsynsførende 2. Muligheden for at vælge tilsyn ved selvevaluering Konsulentvirksomheden Rambøll har på opdrag af Undervisningsministeriet gennemført en evaluering af betydningen af lovændringen.

95 Evalueringens overordnede konklusion er: Lovændringen har styrket tilsynet på de frie grundskoler Dette gælder særligt for de skoler, der har arbejdet med selvevaluering Dette gælder i mindre udtalt grad for skoler, der gennemfører tilsynet vha. ekstern, certificeret tilsynsførende Generelt: Den implementerede praksis lever i store træk op til de intentioner, der lå til grund for lovgivningen.

96 Rambølls hovedkonklusioner Selvevaluering som tilsynsmodel: - har især styrket grundlaget for kvalitetsudvikling - kan i høj grad bekræftes at styrke kvalitetssikringen af undervisningen

97 Rambølls hovedkonklusioner Selvevaluering som tilsynsmodel: - er ressourcekrævende, men udbyttet står i langt de fleste tilfælde mål med indsatsen - er et værdifuldt værktøj til arbejde med skolens generelle kvalitet - skaber større ejerskab til tilsynet end en ekstern tilsynsførende

98 Rambøll konkluderer desuden, at: - skolerne betragter første runde af selvevalueringen som noget særligt, man forventer at kunne bygge oven på erfaringerne i næste runde - at det kun i begrænset omfang kan bekræftes, at selvevalueringen styrker forældrekredsens indsigt i skolens kvalitet, men at selvevalueringen styrker muligheden for det - at der på mange måder er et positivt udbytte af selvevaluering som tilsynsmodel, men at der tillige eksisterer et uindfriet potentiale

99 Rambølls anbefalinger på baggrund af evaluering af tilsyn ved selvevaluering I lyset af, at selvevaluering synes at have store potentialer i forhold til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisningen, anbefales ministeriet og skoleforeningerne: At udbrede selvevaluering som tilsynsmodel. At arbejde med modellen med det formål, at flere skoler vil vælge selvevaluering. At vejledning til skoler, der vælger selvevaluering styrkes. At målgruppen for de dele af selvevalueringen, der offentliggøres afklares eller tydeliggøres. For at udnytte selvevalueringens hensigt og potentiale, anbefales det skolerne: At forældrene i højere grad involveres i eller orienteres om selvevalueringen. At lærere / medarbejdere i høj grad involveres i selvevalueringen. At selvevalueringen i høj grad sætter fokus på målsætninger og handleplaner for at styrke kvaliteten af undervisningen.

100 Rambølls hovedkonklusioner Certificering af tilsynsførende Lovændringen har ført til en professionalisering af tilsynet. Omdrejningspunktet for dette har været uddannelsen. Certificering af tilsynsførende har i nogen grad styrket kvalitetssikringen af skolens undervisning, men på mange skoler er situationen uændret. Tilsynserklæringerne udarbejdes i nogen grad på en ensartet måde. Ca. halvdelen af de undersøgte erklæringer har mangler på områder, der står centralt i det eksterne tilsyn. Det eksterne tilsyn er præget af uvildighed, men der er ikke sket en forbedring af uvildigheden.

101 Rambølls anbefalinger på baggrund af evaluering vedr. certificering af tilsynsførende Styrk uvildigheden af det eksterne tilsyn. Indskærp at tilsynserklæringen skal leve op til bekendtgørelsens krav. Hav fortsat fokus på at videreudvikle uddannelsesforløbet for de tilsynsførende.

102 Politiske forhandlinger

103

104 Ændring af 1 stk. 2

105 1. Stk. 2. Frie grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Skolerne kan tillige omfatte 1- årig undervisning på 10. klassetrin.

106 Ændring af 1 stk. 2 Skærpelse af valgbarhedskriterier Forkortelse af valgperioder Flere skærpelser ifm. skærpede tilsyn Nyt modul på uddannelsen Indikatorbaserede screeninger Hyppigere tilsynsbesøg

107 Lovforslagets konkrete konsekvenser. Hvad er nyt?

108 Lovforslagets konkrete konsekvenser. Hvad er nyt? Den tilsynsførende

109 Hvem kan vælges? Nu Hvem kan ikke vælges? Stk. 2. Den eller de tilsynsførende må ikke 1) tilhøre forældrekredsen, 2) være medlem af skolens bestyrelse, 3) være ansat på skolen, 4) være ansat eller bestyrelsesmedlem på en anden fri grundskole, hvis skolens ansatte eller bestyrelsesmedlemmer fører tilsyn med denne anden frie grundskole, eller 5) være gift eller nært beslægtet med personer, der er omfattet af nr Stk. 3. Den eller de tilsynsførende skal senest ved tiltrædelsen som tilsynsførende være certificeret i henhold til 9 c.

110 Nye regler Indenfor 5 år: 6) har været elev på skolen 7) har tilhørt skolens forældrekreds 8) har været medlem af skolens bestyrelse 9) har været ansat på skolen 10) har været ansat eller bestyrelsesmedlem på anden fri grundskole, hvis skolens ansatte eller bestyrelsesmedlemmer fører tilsyn med denne anden frie grundskole eller har været gift eller nært beslægtet med sådanne personer, som nævnt i ovenstående. Stk. 2. Den eller de tilsynsførende må ikke 1) tilhøre forældrekredsen, 2) være medlem af skolens bestyrelse, 3) være ansat på skolen, 4) være ansat eller bestyrelsesmedlem på en anden fri grundskole, hvis skolens ansatte eller bestyrelsesmedlemmer fører tilsyn med denne anden frie grundskole, eller 5) være gift eller nært beslægtet med personer, der er omfattet af nr Stk. 3. Den eller de tilsynsførende skal senest ved tiltrædelsen som tilsynsførende være certificeret i henhold til 9 c. Funktionsperiode ændres fra 4 år til højest 2 år. Den tilsynsførende må højest fungere på den samme skole i 6 år i en periode på 11 år. Forventes en overgangsordning for den ændrede funktionsperiode.

111 I 5, stk. 7 i lov om frie grundskoler bestemmes det, at forvaltningslovens regler om inhabilitet gælder for bestyrelsen, lederen og andre ansatte og den tilsynsførende. En person er inhabil i en konkret sag, hvis der foreligger omstændigheder, som er egnet til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed (Benævnt: personlig speciel inhabilitet). Hvornår er du inhabil?

112 Certificering af tilsynsførende Nu 3 moduler 1. Et grundmodul om friskoleloven og lovens krav til tilsyn 2. Et fagligt/pædagogisk modul om indholdet i tilsynet med undervisningen på en fri grundskole 3. Et metode - og procesmodul om tilsynsmetoder m.m. Nyt (Mere) fokus på uvildighed styrkes i certificeringsuddannelsen for tilsynsførende og i det kortere uddannelsesforløb, der sikrer mulighed for gen-certificering. Uddannelsen udbygges med et modul om tilsynet med skolernes opfyldelse af frihed og folkestyre-kravet.

113 Hvad føres der egentligt tilsyn med? Lov om frie grundskoler 9 a. Forældrekredsen og bestyrelsen skal i fællesskab sikre, at en eller flere tilsynsførende varetager tilsynet med: At skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen Elevernes standpunkt i dansk, matematik, engelsk (og historie) At skolen opfylder kravene i: 1, stk. 2, 2. pkt. 2, stk. 3, 1. pkt. Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Undervisningssproget i en fri grundskole er dansk. I de tyske mindretalsskoler er undervisningssproget dog tysk. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan i særlige tilfælde godkende, at undervisningssproget er et andet end dansk. (Int.).

114 Tilsynserklæringen Skolens navn og skolekode Navn på den eller de tilsynsførende Dato(er) for tilsynsbesøg Angivelse af hvilke klasser og hvilke fag den tilsynsførende har overværet i forbindelse med tilsynet Vurdering af elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk. Hvis skolen ikke fører til prøve i historie, skal elevernes standpunkt i historie også vurderes. Vurdering af om skolens samlede undervisning ud fra et en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. (Forventede) Tilføjelser og ændringer Digitalisering og udvidelse med en række kontrolspørgsmål angående frihed og folkestyre. Vurdering af om skolen overholder kravet om at forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende frihedsog menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Vurdere om undervisningssproget er dansk, med mindre der er givet dispensation.

115 Særligt om donationer Den tilsynsførende skal i tilsynserklæringen oplyse om skolen har modtaget donationer, fra samme donator, som overstiger kr. eks. moms. eller varer/tjenesteydelser svarende hertil. Oplysninger om navn og adresse skal oplyses i tilsynserklæring, offentliggøres på skolens hjemmeside samt fremgå af skolens årsrapport. Reglerne omfatter også anonyme donationer.

116 Lovforslagets konkrete konsekvenser. Hvad er nyt? Bekymringshenvendelser

117 Den almindelige mulighed for at rette henvendelse til styrelsen med henblik på indberetning om bekymrende forhold på skoler vil blive synliggjort. Styrelsen vil orientere om muligheden, herunder vil der blive vejledt om muligheden på styrelsens hjemmeside.

118 Der gennemføres mindst to uanmeldt tilsynsbesøg på skoler, hvor styrelsen indleder en tilsynssag med en skoles overholdelse af frihed og folkestyre-kravet på baggrund af henvendelser fra forældre, lærere, elever mv., oplysninger fra kommuner eller omtale i pressen.

119 Lovforslagets konkrete konsekvenser. Hvad er nyt? Skærpet tilsyn

120 Ændringer af Ministeriets muligheder i forbindelse med skærpet tilsyn Det statslige skærpede tilsyn i forhold til frihed og folkestyre-kravet styrkes med følgende initiativer: Ved gennemførelsen af et skærpet tilsyn med en skole vil styrelsen fremover altid lade indgå både opfyldelse af stå mål med-kravet og frihed og folkestyre-kravet. Fokus på frihed og folkestyre i tilsynet med undervisningen Et skærpet tilsyn vil fremover have styrket fokus på: - Skolens undervisning i dansk og dansk som andetsprog - Undervisningen i historie og samfundsfag - Undervisningen i det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Foruden skolens mål og planer for undervisningen vil der i tilsynet kunne anvendes sprogscreening og læsetest, observationer af undervisningen samt viden om lærernes uddannelsesmæssige kompetencer, herunder sproglige forudsætninger og kompetencer i forhold til at undervise i de pågældende fag og emner.

121 Eksterne observatører I tilfælde, hvor en skole er under skærpet tilsyn med fokus på frihed og folkestyrekravet, gives mulighed for at indsætte ekstern observatør på skolens bestyrelsesmøder skolens generalforsamling forældremøder på skolen Undersøgelse af skolens bestyrelses virksomhed og skole/hjem-samarbejdet Ved et skærpet tilsyn gennemføres en undersøgelse af bestyrelsens virksomhed, som indeholder: Undersøgelse af, om alle medlemmer af skolens bestyrelse behersker dansk i skrift og tale (som det er krævet i friskoleloven). Gennemgang af bestyrelsesdokumenter fx referater Desuden mulighed for undersøgelse af skole-hjem-samarbejdet ved gennemgang af evt. dagsordener og referater fra forældremøder.

122 Inddragelse af skolens elever i tilsynet Styrelsen skal som led i et skærpet tilsyn kunne afholde samtaler med elever uden tilstedeværelse af skoleleder/lærere. Dialog med kommunen mv. Erfaringer og observationer foretaget af kommunens medarbejdere søges fremover inddraget ved skærpede tilsyn med frihed og folkestyre-kravet. Afklaring af muligheden for udvidelse af den indikatorbaserede screening med fokus på frihed og folkestyre

123 Lovforslagets konkrete konsekvenser. Hvad er nyt? Sanktionsmuligheder

124 Sanktioner Nu Fratagelse af tilskud de facto en lukning af skolen Nyt? Endelig undersøges det, hvordan styrelsens tilsynspraksis i forhold til at tilbageholde tilskud, afskære tilskud eller kræve tilskud tilbagebetalt kan skærpes i relation til skærpet tilsyn med frihed- og folkestyrekravet.

125 Lovforslagets konkrete konsekvenser. Hvad er nyt? Undersøgelser

126 Styrelsen vil foretage en undersøgelse af elevvandringer til og fra skoler for at afdække, hvorvidt skolerne spekulerer i tællereglerne med det formål at opnå højere statstilskud. Styrelsen undersøge omfanget af elevudskrivninger kort før aflæggelse af folkeskolens prøver for at afdække, om der er skoler, som benytter deres ret til selv at vælge, hvilke elever, der kan optages på skolen, til at udskrive elever med et fagligt dårligt resultat med henblik på at opnå et højere fagligt resultat for skolen.

127 Frihed og folkestyre det varmeste emne i tilsynet!

128 Lovforslaget stilles på baggrund af spørgsmålet: Hvordan kan der være sikkerhed for, at alle skoler som følge af bestemmelsen om frihed og folkestyre eller i øvrigt efter egen overbevisning efter deres formål og i hele deres virke aktivt udvikler og styrker alle deres elevers demokratiske dannelse? Demokratisk dannelse skrives ind i lov om frie grundskoler, således at 1, stk. 2, 2. pkt. fremover vil lyde: Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

129 Citat lovbemærkningerne: Den foreslåede ændring af bestemmelsen vedrører både den enkelte skoles formål såvel det formelt nedskrevne, som det reelt praktiserede og hele skolens virke. Den foreslåede ændring indebærer, at enhver skole efter loven reelt skal have det sigte med al sin undervisning og hele sit virke i øvrigt, at enhver elev udvikler sig til demokratisk medborgerskab i et samfund som det danske. Dette skal ikke alene fremgå formelt af skolens formål og læringsmål m.v., men også af skolens samlede faktiske liv og virke, herunder fx skolens praksis for optagelse og bortvisning af elever, skolens generelle elevinddragelse i og uden for undervisningen, skolens ordensregler og skolens omgangsformer herunder mellem elever og lærere, mellem drenge og piger og mellem mandlige og kvindelige ansatte.

130 Citat lovbemærkningerne: Skolerne skal således udvikle og styrke elevernes evner og lyst til som demokratiske borgere at leve i og selv bidrage til et retssamfund som det danske med frihed og folkestyre og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Den udtrykkelige fremhævelse af, at elevernes demokratiske dannelse skal udvikles og styrkes, indebærer, at det ikke er tilstrækkeligt, hvis skolen indskrænker sig til at forberede eleverne på, at de må slå sig til tåls med at leve i et frit demokrati. For at opfylde bestemmelsen skal skolen i ord og handling bane vejen for, at eleverne tager det frie demokratiske samfunds værdier til sig.

131 Forvent langt større opmærksomhed på frihed og folkestyre Til drøftelse og dialog: Vil skolen i dag kunne redegøre for sin opfyldelse af frihed og folkestyrekravet? Fx hvis den blev udtrukket i et tematisk tilsyn.

132 Den foreslåede ændring af bestemmelsen vedrører både den enkelte skoles formål såvel det formelt nedskrevne, som det reelt praktiserede og hele skolens virke. Hvordan kan skolen aktivt bane vejen for, at eleverne tager det frie demokratiske samfunds værdier til sig? Giv eksempler. Kom med konkrete forslag. Hvordan kan skolen aktivt bane vejen for, at eleverne lærer om og kommer til at respektere, at det danske samfund bygger på en række frihedsgrader samt forbud mod diskrimination, hvad enten det drejer sig om køn, race, religion mv.?

133 Skolen skal efter dens formål og i hele dens virke: forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene Hvilke tegn/indikatorer viser, at skolen i dens faktiske liv og virke ud over indholdet og målene i undervisningen lever op til frihed og folkestyrekravet. Hvad ville I kigge efter? Hvad ville I spørge om? Hvad ville I undersøge?

134 DET POLITISKE LANDSKAB

135 Det politiske landskab

136

137

138

139 Når stormen raser

140

141

142

143

144

145

146

147

148 Hvert niende udsatte barn går i privatskole Det har trukket overskrifter, at hvert 3. akademikerbarn går i privatskole, men de faktuelle tal viser, at flere børn af ufaglærte, flere udsatte børn og lavindkomstfamilier også vælger privatskole. Den største stigning er sket blandt familier med kortere videregående uddannelser og grundskole som højeste uddannelse.

149

150 Elevernes sociale profilscore opdelt på privat- og folkeskoler for elever, der forlod 9. klasse i Social profil score på elevniveau Privatskoler Folkeskoler

151 Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit i 2014 opdelt på grupper af sociale profiler ,7 9,0 8,2 8,4 7,6 8,0 7,2 7,7 6,9 7,4 6,6 7,1 7,1 6,2 5,8 6,7 5,3 6,4 6,1 4, percentil percentil percentil percentil percentil percentil percentil percentil percentil percentil Mere ressourcestærk Folkeskoler Privatskoler Mere udsat

152 Andel positive mønsterbrydere blandt elever med svag socioøkonomisk status 20% 17,6% 15% 10% 8,4% 5% 0% Mønsterbrydere Folkeskoler (n=23479) Privatskoler (n=1471)

153 Hvad sker der på det politiske plan lige nu?

154 Flygtninge

155 Spørger: Annette Lind Spørgsmål US 126 : Hvad vil ministeren konkret gøre for, at de frie grundskoler løfter et større ansvar for at integrere asylog flygtningebørn i f.eks. modtageklasser eller anden pædagogisk undervisning? Ministeren Ellen Trane Nørby svarer på US 126 : De mange flere nyankomne flygtninge i Danmark lægger pres på kommunernes integrationsopgave. Det gælder også for så vidt angår undervisning af nyankomne flygtningebørn i den undervisningspligtige alder. Regeringen drøfter derfor flygtningesituationen tæt med bl.a. KL og arbejdsmarkedets parter. Ansvaret for at løfte integrationsopgaven er et fælles ansvar, som skal løftes bredt i det danske samfund. Det er derfor vigtigt for mig, at de frie grundskoler også tager del i ansvaret. De frie grundskoler står for undervisning af 16 procent af eleverne i grundskolen og modtager 5,2 mia. kr. i tilskud fra staten i På den baggrund er det også helt naturligt, at de frie grundskoler påtager sig en del af opgaven med undervisning af nyankomne flygtningebørn. En opgave, som de frie skoler også er imødekommende over for at hjælpe med at løfte.

156 Hensigtserklæring Dansk Friskoleforening og Danmarks Privatskoleforening tilkendegiver med aftalen, at frie grundskoler som samlet sektor stiller kapacitet til rådighed for kommunerne til undervisning af flygtningebørn. Undervisningen, som et flygtningebarn modtager på en fri grundskole, følger bestemmelserne i lov om friskoler og private grundskoler mv. Undervisningen af flygtningebørn på frie grundskoler finansieres på baggrund af en aftalt pris mellem den enkelte kommune og skole. Skolerne indberetter aktivitetstal til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til brug for opfølgning på kommunernes anvendelse af kapaciteten.

157 Sammenlægning med PGS

158 samarbejde rådgivningsaftale politisk samarbejde sammenlægning Danmarks Private Skoler grundskoler og gymnasier

159 frit institutionstilbud fra vuggestue til studenterhue (ungdomsuddannelse) øget politisk tyngde - grundet bredde og størrelse flere politiske kontakter -> større politisk bevågenhed forberedte på evt. ny struktur - fra enhedsskole til delt skole have bedre indblik i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse

160 PGS generalforsamling Sammenlægningsplan Nedlæggelse af foreningen DP årsmøde Sammenlægningsplan vedtægtsændringer 1. Januar Danmarks Private Skoler

161 Flere områder: Test og prøver Gymnasiereform Videndeling Mobning

162 DANMARKS PRIVATSKOLEFORENING HAR DELTAGET I DET FORBEREDENDE ARBEJDE TIL AKTIONSPLAN MOD MOBNING. MÅLET MED ARBEJDET ER AMBITIØST: ALLE BØRN OG UNGE HAR RET TIL AT VÆRE EN DEL AF FÆLLESSKABET INGEN SKAL OPLEVE MOBNING. Læs mere Friformobberi.dk

163 Årsmøde oktober