OPHØR AF SAMARBEJDE MELLEM SKOLE OG HJEM. Proces eller perfekt storm

Transkript

1 OPHØR AF SAMARBEJDE MELLEM SKOLE OG HJEM Proces eller perfekt storm

2 Program: Ankomst og kaffe Velkomst og intro til dagen Frokost Hvorfor er vi her i dag, og hvad er der på spil? Udskrivninger og skolens kultur Børnekonventionen: Hvad, hvornår og hvordan? Hvornår bliver noget en sag? Den reelle proces Når stormen raser Hvad tager jeg med hjem fra i dag? Tak for i dag

3 Hvorfor er vi her i dag? Hvad er der på spil?

4 Samlet antal udskrivninger på det frie skoleområde: elever Frie grundskoler: 585 elever (309 skoler) Efterskoler: 772 elever ( 151 skoler) Frie fagskoler: 15 elever ( 8 skoler) Frie grundskoler: samlet antal udskrivninger pr. skole i skoleårene 2014/15 og 2015/16 Antal procent Ingen udskrivninger % 1-3 udskrivninger % 4-6 udskrivninger 32 10% 7-9 udskrivninger 6 2% 10 eller flere udskrivninger 10 3%

5 Frie grundskoler: samlet antal udskrivninger pr. 100 elever pr. skole i skoleårene 2014/15 og 2015/16 fordelt på skoleforening Udskrivninger: Ingen eller flere Danmarks Privatskoleforening 35% 62% 1% 0% 2% Dansk Friskoleforening 53% 36% 5% 4% 2% Foreningen af Kristne Friskoler 57% 38% 0% 5% 0%

6 Grundloven 76. Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen. Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. 1. Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) kan inden for rammerne af denne lov og lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Skolerne afgør inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne.

7 FN s børnekonvention Artikel Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed. 2. Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved dømmende myndighed eller forvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem en repræsentant eller et passende organ i overensstemmelse med de i national ret foreskrevne fremgangsmåder.

8 Hvordan er børnekonventionen kommet på vores dagsorden?

9 Vores forandringskurve i forhold til udskrivningsproblematikken og Børnekonventionen

10

11 Skolelederne vurderer i forbindelse med 44 % af sagerne, at eleven ikke er blevet inddraget i det forløb, der ledte frem til beslutningen om udskrivning. Skolelederne vurderer i forbindelse med 36 % af sagerne, at eleven ikke har haft mulighed for at give sit syn på beslutningen.

12 Aktivitet Tidspunkt Uddybning af vejledninger Efterår 2016 Oplysnings og kommunikationsindsats Efterår 2016 Regionale informationsmøder (bidrager til oplysningsindsats) Efterår Informationsmøder på frie skoler samt evt. hotline (bidrager til oplysningsindsats) Efterår Indhentning af nøgletal vedr. udskrivning på frie skoler/eva-undersøgelse Tidlig sommer 2017 Tematisk tilsyn Efterår 2017

13 Vores forandringskurve i forhold til udskrivningsproblematikken og Børnekonventionen

14 Hvor mange udskrivninger har I haft på jeres skole i sidste skoleår? Hvilke årsager var der til udskrivningerne? Hvornår i skoleforløbet skete udskrivningerne (indskoling/mellemtrin/udskoling)? Ud fra de seneste udskrivninger, I har foretaget, er der så særlige klassetrin, der optræder hyppigt? Har det været elever med lang skolegang på skolen, eller har det været nyere elever, der hyppigst udskrives?

15 Friheden er på spil Lov om frie grundskoler 1 Tilskuddet er på spil Overholdelse af lov og konventioner

16 Faktatal fra EVA-undersøgelsen

17 I hvilken grad har publikationerne fundet vej til skolerne? 71 % af grundskolelederne kender til publikationen At lytte og inddrage FN s børnekonvention og de frie skoler, der er målrettet skoleledere, lærere m.fl. 61 %, kender til publikationen Jeg har ret til at blive lyttet til om dine rettigheder hvis du ikke mere må gå på skolen, der primært er henvendt til eleverne på de frie skoler. Kendskab til mindst en af MBUL s to publikationer fordelt på skoleforening Danmarks Privatskoleforening 88 % Dansk Friskoleforening 63 % Foreningen af Kristne Friskoler 86 % Deutscher Schul- und Sprachverein 90 % Private Gymnasier og Studenterkurser 75 %

18 Anvendelse af pjecer 59 % af skolelederne på de frie grundskoler har anvendt publikationerne som information til skolens ledelse. I interview giver skolelederne udtryk for, at publikationerne netop har skærpet deres opmærksomhed med hensyn til elevernes rettigheder og inddragelse. Ingen anvendelse 7 % Information til skolens ledelse 59 % Information til skolens bestyrelse 29 % Information til skolens lærere 28 % Information til eleverne om deres rettigheder 8 % Information til forældrene om elevernes rettigheder 8 % Led i undervisningen 5 % Input til udarbejdelse/revision af retningslinjer 17 % Andet 5 %

19 Forløbenes længde På de frie grundskoler er det i de fleste tilfælde relativt lange forløb, der leder frem til beslutningen om udskrivning. 47 % af sagerne varede mere end 6 måneder De langvarige forløb vedrører ofte elever med psykiske eller sociale vanskeligheder. I forbindelse med 8 % af sagerne varede forløbet mindre end en uge. De korte forløb på de frie grundskoler finder primært sted i forbindelse med sager om overtrædelse af skolens regler.

20 Tidspunktet for udskrivning af eleverne Når man ser på elevernes klassetrin på udskrivningstidspunktet, fremgår det, at udskrivning af elever på de frie grundskoler finder sted i løbet af hele skoleforløbet. Således fordeler skolernes seneste udskrivninger sig nogenlunde jævnt på indskolingen (29 %) mellemtrinnet (26 %) udskolingen (30 %). Derudover er 11 % af udskrivningerne foretaget blandt elever i 0. klasse. 58 % af de elever, der udskrives i udskolingen, er nye elever, som er startet på den pågældende skole i klasse.

21 Har skolen gjort det klart for eleven, hvorfor skolen havde truffet beslutningen om at udskrive eleven? 71 % af skolelederne svarer, at dette i høj grad eller i nogen grad er tilfældet. I forbindelse med stort set alle sager (97 %), har skolen i høj grad gjort det klart for forældrene, hvorfor skolen har truffet beslutningen om at udskrive eleven. Grundskolernes praksis afspejler, at sagerne vedrører elever i forskellige aldersgrupper. Det har også noget at gøre med årsagen.

22 På de frie grundskoler angiver 68 % af skolelederne, at den seneste udskrivning i høj grad forløb så hensigtsmæssigt som muligt efter omstændighederne. 31 % mener, at dette i nogen grad var tilfældet. I forbindelse med to sager har skolelederne vurderet, at udskrivningen i ringe grad forløb hensigtsmæssigt. Tallene vidner om, at selvom størstedelen af sagerne forløber så hensigtsmæssigt som muligt, er der stadig sager, hvor skolelederen reflekterer over forløbet.

23 Udskrivninger og skolens kultur

24 Omgivelsernes pres Egen følelsesmæssige påvirkning af sagen Beslutning om udskrivning af elev Er udskrivningen sagligt begrundet? Lederens håndtering af krydspres

25 Udskrivning er den stærkeste sanktion, man kan benytte? Hvad betyder det? Det er en offentlig forvaltningsregel (som en fri grundskole også bør følge), at institutionen ikke må anvende mere indgribende foranstaltninger, såfremt mindre indgribende er tilstrækkelige. Det betyder i praksis, at skolen bør sikre sig, at en eventuel udmeldelse af en elev mod forældrenes ønske er den absolut sidste mulighed, da det er den mest indgribende sanktion, skolen kan vælge.

26 Vi er en fri grundskole, så hvis noget ikke fungerer, så kan vi jo melde eleven ud? I hvor høj grad lever den holdning som en del af jeres skoles kultur? På en skala fra 1 til 5 1: Slet ikke 5: I høj grad

27 Vi er en fri grundskole, så hvis noget ikke fungerer, så kan vi jo melde eleven ud? I hvor høj grad lever den holdning som en del af jeres skoles kultur? På en skala fra 1 til 5 1: Slet ikke 5: I høj grad I hvor høj grad lever den holdning : a) Blandt skolens lærere b) I skolens bestyrelse c) Blandt skolens elever d) Blandt skolens forældre e) I skolens ledelse Hvorfor?

28 1. Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) kan inden for rammerne af denne lov og lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Skolerne afgør inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne. Retten skal først og fremmest sikre, at skolerne optager elever og indleder samarbejde med forældre, der kan stå inde for de værdier, holdninger, traditioner og pædagogiske tankegange, som skolen står for.

29 Case. Hvad er dilemmaerne? Og hvad ville du gøre, hvis du var en del af skolens ledelse? Skolens leder og viceskoleleder på xx frie grundskole sidder og drøfter en mail, de har modtaget om morgenen fra fem forældrepar i en af skolens 3. klasser. Forældrene truer med at tage deres børn ud af skolen, hvis ikke en navngivet elev bliver udskrevet. Forældrene klager over, at barnet, der har en diagnose, er meget voldsom og udadreagerende, og at han forstyrrer undervisningen. De skriver, at deres børn er utrygge i skolen pga. ham. De forlanger at få besked om skolens hensigter inden en uge. Viceskolelederen siger: Hvad skal vi gøre, vi har ikke råd til at miste fem elever i 3. klasse, men vi kan vel heller ikke bare smide en elev ud? Nu havde jeg ellers lige hørt, at det gik lidt bedre med ham. Jeg tror, det svinger lidt op og ned, - men jeg har da også hørt et par af lærerne sige, at drengen er med til at skabe et dårligt miljø, og at vi ikke burde acceptere den slags elever her. Skolelederen svarer: Jeg tror, at det svinger pga. diagnosen, men også efter hvordan omgivelserne reagerer på ham. Vi ser da tit de andre lege med ham i frikvarteret. Men jeg hørte faktisk klasselæreren sige forleden dag, at da det blev ham og hans families tur til at holde legegruppe, så var der ingen, der ville komme. Jeg tror faktisk ikke, at det kommer fra klassekammeraterne. Jeg tror, forældrene har en finger med i spillet. Og nu får vi så dette brev. Viceskolelederen sukker frustreret.

30 Børnekonventionen. Hvad? Hvornår? Og hvordan?

31 Hvad betyder Børnekonventionen? Artikel 12: Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet. Barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.

32 Altså: Et barn skal høres og gives mulighed for at udtrykke sig i de forhold, der måtte have betydning for barnet. Hvis et barn kan sige, hvad det tænker, skal barnet høres. At blive hørt at få ret; to forskellige ting.

33 Hvornår er artikel 12 gældende? Drøftelse ved bordene: Hvilke konkrete situationer kan I finde? Hvornår skal der IKKE høres? Artikel 12: Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet. Barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.

34 Hvornår har skolen opfyldt hensigten med artikel 12? Drøftelse ved bordene: Hvad mener I, der kræves for at opfylde artikel 12? Artikel 12: Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet. Barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.

35 Formål med høring: At inddrage og behandle eleven som selvstændig aktør og part Deltagelse (demokratisk dannelse) Perspektivere skolens opfattelse Skabe bedre beslutningsgrundlag for skolen

36 Hvornår skal der ske en høring? Før Under Efter (?) Eleven skal høres forud for en eventuel beslutning eller sanktion, som vil vedrøre barnets skolegang. Pligthøring?

37 Hvordan høring? Sagens indhold kompleksitet Elevens rolle i sagen Elevens alder og modenhed

38 Hvordan høring? Drøftelse ved bordene: Giv eksempler på forskellige typer af sager, I oplever Hvilke overvejelser gør I jer ift. inddragelse af elev på hhv. 7 år, 11 år og 15 år? Hvordan kan I skabe balance i en høring, hvor kapital 12 opfyldes uden at gøre skade på eleven?

39 Forberedelse Forløbets kronologi Skolens redegørelse

40 Forberedelse Elevens forældre skal orienteres forud om samtalen Vær opmærksom på evt. loyalitetskonflikt; eleven forældre Barnet må gerne medbringe bisidder

41 Et forløb kan bestå af flere møder, hvor eleven deltager. Synspunkter tilvejebringes løbende. Er der overvejelser om en udmeldelse af eleven, skal dette være konkret drøftet med eleven ved møde.

42 Ved mødet Præsentation af skolens tanker og påtænkte beslutninger Elevens tanker dialog

43 Ved mødet Der er ikke krav om et egentligt referat, men Dokumentation for møde samt elevens synspunkter Evt. referat skal sendes i kopi til eleven samt dennes forældre

44 Dokumentation, dokumentation, dokumentation Dokumentation skaber sikkerhed, for alle parter. Hvordan gør man? Skal alt absolut skrives ned? Aktindsigt

45 Hvornår bliver noget til en sag?

46 Hvordan kan sager forebygges? Forventningsafstemning mellem skolen og hjemmet hvad vil det sige?

47 Hvordan identificerer skolen forhold, der kan resultere i en sag? Drøftelser ved bordene: Fortæl din gruppe om et konkret forløb på din skole, som du er kommet til at tænke på undervejs Hvilke oplevelser havde du i starten af forløbet? Var der særlige indikatorer i samarbejdet, problemstillinger, adfærd, hændelser mv.? Hvad gjorde du?

48 Hvem skal behandle sagen? Inhabilitet Når en sag (eller noget, der kan udvikle sig til en sag) opstår eller præsenteres for skolen, må det i første omgang afgøres, hvem der har den formelle kompetence til at behandle og træffe afgørelse i sagen. Er der tale om et spørgsmål, som kan håndteres af klasselæren og/eller lærerteamet, eller er der tale om en problemstilling, der kræver skoleledelsens og evt. bestyrelsens opmærksomhed? Sager, der potentielt kan ende med udmelding af eleven, bør altid kræve skoleledelsens involvering. Det skal sikres, at den eller de personer, der behandler og træffer afgørelse i sagen, ikke er inhabile i sagen. Hvis vedkommende har nære personlige interesser eller relationer til de personer eller den genstand, som sagen drejer sig om, vil sagens behandling og afgørelse mangle legitimitet. Konstateret stærkt uvenskab eller nære venskabsforbindelser til eleven og/eller dennes forældre kan således også fremkalde inhabilitet. Uanset om en sådan inhabilitet er objektivt til stede, eller der blot kan rejses en begrundet tvivl om habilitet i spørgsmålet, skal skolen tage skridt til, at vedkommende person ikke behandler og træffer afgørelse i sagen. Sagen kan evt. videregives til en anden leder på skolen eller bestyrelsen.

49 Den reelle proces

50 Hvordan og hvem udarbejder løsningsmodeller på jeres skole ifb. med elevsager? Hvordan følger I op på løsningsmodellerne?

51 Tag udgangspunkt i jeres seneste udmeldelse og overvej, om I havde taget stilling til beslutningen før jeres samtaler med forældre børn Drøft, hvilken påvirkning evt. flere samtaler med de involverede kunne have haft på beslutningen og måske forståelsen af beslutningen efterfølgende

52 Tal sammen om, hvordan man evt. kan indlede og gennemføre en proces, hvor man i sidste ende skilles i enighed. Er der nogle specielle forhold og tiltag, man skal være opmærksom på?

53 Sammen med jeres lederteam bedes I opsætte 5 nøgleområder, der skal være behandlet på jeres skole, før man som skoleleder kan tage beslutning om udskrivning af en elev.

54 Når stormen raser

55 Case. Hvad er dilemmaerne? Og hvad ville du gøre, hvis du var en del af skolens ledelse? Skolen har udmeldt en elev. Årsagen er primært, at forældrene gang på gang har udtrykt mistillid til skolen. Bl.a. har forældrene klaget og forsøgt at få de øvrige forældre med ved at kontakte dem på SkoleIntra. Processen kunne, set i bakspejlet, have været bedre. Der blev taget nogle hurtige beslutninger. Det er nu en måned siden, at skolen effekturede udmeldelsen. Skolelederen modtager en mail fra en forælder i klassen, der siger, at han udtalelser sig på vegne af flere forældre i klassen. Han forlanger, at skolen skal give en redegørelse for forløbet af sagen med den begrundelse, at den, efter hvad han har hørt fra familien, er foregået uetisk og imod diverse konventioner. Bl.a. at der ikke har været en høringsmulighed. Han skriver, at skolelederen har opført sig uprofessionelt i sagsforløbet. Han stiller spørgsmål ved, hvordan skolen kan sige, at den har samarbejde og demokrati som værdier, når den agerer, som den gør. Hvis skolen ikke giver en tilfredsstillende redegørelse, vil han kontakte pressen samt Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

56

57

58

59

60

61 Pressehåndtering Regel nummer 1: Du kan aldrig udtale dig om en konkret sag! Sæt ikke dig selv i en situation, hvor du bliver presset til at sige noget om en sag eller enkeltpersoner. Det er helt i orden ikke at udtale sig eller sige, at man vender tilbage med en udtalelse. Søg rådgivning hos DP. Hvis du skal udtale dig, så kan det kun være om noget generelt om emnet: Tal om skolens værdier. Tal om den frie skole som et værdi- og holdningsbaseret alternativ til Folkeskolen. Det er værdierne, der gennem forventningsafstemning er med styre valget af det forpligtende samarbejde. Tal om skole/hjemsamarbejdet generelt. Tal om skolens arbejde med frihed og folkestyre-bestemmelsen rettigheder, konventioner m.v. Tal om trivselsarbejdet. Man kan altid blive bedre Henvis evt. til DP for udtalelser.

62 Man ved aldrig, hvornår pressen øjner en historie Har I interne aftaler om, hvordan og hvem, der håndterer pressekontakt? Formuler 5 regler, der skal gælde eller allerede gælder på jeres skole, hvis/når pressen kontakter jer.

63 Når man bliver udsat for kritik Man skal kunne håndtere såvel saglige som usaglige udsagn fra alle typer forældre, hvilket stiller krav om at kunne håndtere konflikt og kritik. I skolen bruger vi os selv som redskab. Hvis vi ikke er opmærksomme på ikke at adskille den private og den professionelle side, begynder vi at forsvare os selv. Når vi går i forsvarsposition, har vi givet den anden part rigtig gode kort på hånden, og kritikken bliver måske værre. Hvilket godt råd ville du give til en skoleleder, der oplever at blive udsat for kritik? Mens det står på? Efterfølgende? Har du selv prøvet at blive personligt ramt?

64 Undgå faldgruber: Når den anden part kommer med personlig eller anden form for kritik, der opleves som uretfærdig: Fald ikke i samme fælde og påbegynd en personlig kritik eller argumenter med følelser. Hold dig over det niveau. Det er i skolens interesse at få lukket sagen: Spil ikke med på konflikten, men overvej altid, hvordan der kan konfliktnedtrappes i sprog og handling.

65 Hvis ikke sådan, hvordan så? Det, du skriver om skolen er en lodret løgn Jeg forlanger, at I tager jeres ord i jer igen! Skylden for det hændte, må falde tilbage på jer.. I har opført jer helt uansvarligt! Jeg føler ikke, at I tager mine beslutninger alvorligt Vi vil som skole ikke finde os i, at. Det er meget vigtigt, for mig som person, at I forstår, at jeg bliver såret over jeres ubehøvlede sprogtone.

66 Undgå faldgruber: Er der begået fejl? Var der noget, der kunne være bedre? Er der noget om snakken? Hvis der er begået fejl, så indrøm det ved at sige, at skolen vil arbejde fremadrettet, aktivt med procedurer el. lign. Overvejelser om konsekvenser af en eventuelt begået fejl er et internt anliggende. Undgå så vidt muligt at nævne specifikke personer, fx lærere. Det kan godt være, at det er enkeltpersoner, der udsættes for en kritik, men det har effekt på modtageren, at det er skolen, der tager det på sig. I en redegørelse eller i et svar, undgå at lade afsenderen være fx dig som person, referer til hændelser og beslutninger som skolens.

67 Undgå faldgruber: Konflikten nedtrappes ikke nødvendigvis ved at give detaljer: Undgå fristelsen at forklare detaljer i en sag, give oplysninger, der er omgivet af tavshedspligt eller oplysninger, det vil være uetisk at videregive. Skriv aldrig i en redegørelse eller i et svar mere, end det er højest nødvendigt. Skriv aldrig noget, du ikke vil kunne forsvare at have stående på forsiden af Ekstrabladet. Hvad kunne det være?

68 Undgå faldgruber: Hvem har sagt, at det nedtrapper en konflikt, at man svarer eller handler hurtigt muligt? Lad tiden arbejde. Vend skråen! Tænk dig om! Sov på det!

69 Undgå faldgruber: Andre kan føle, at de både har ret til og behov for at blive informeret i en sag. Overvej omhyggeligt, hvordan og hvem, der skal informeres om en sag. Der er et need to know-niveau og et nice to know-niveau. Hvem? Om Hvad? I hvilket niveau? Med hvilket formål? Hjælper det nogen eller noget, at der informeres?

70 Hvorfor er vi her

71 Hvad tager vi med hjem?