Rådighedsstatistikken Rådigheden hos forsikrede ledige ISBN

Transkript

1 Rådighedsstatistikken 2007 Rådigheden hos forsikrede ledige ISBN Arbejdsdirektoratet Februar 2009

2 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 SAMMENFATNING... 1 KAPITEL 2 INDLEDNING... 2 KAPITEL 3 RÅDIGHEDSBEGREBET... 3 KAPITEL 4 SAMMENLIGNING AF RÅDIGHEDSBILLEDET 2006 OG UDVIKLINGEN SANKTIONER CV SOM RÅDIGHEDSAFPRØVNING RÅDIGHEDSTAL FRA A.KASSERNE KAPITEL 5 FORSKELLE PÅ A-KASSERNE HALVÅR HALVÅR KAPITEL 6 KONKLUSION...20 BILAG ii

3 Kapitel 1 - Sammenfatning Kapitel 1 Sammenfatning For at være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge skal den ledige stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Rådighed er et helt centralt begreb i den danske arbejdsmarkedspolitik. Med stigende ledighed, er det vigtigt, at der bliver gjort alt for at sikre, at de ledige er til rådighed og at de får udnyttet eller forbedret deres jobmuligheder. Der er næppe tvivl om, at den betydelige fokus herpå har været medvirkende til, at det lykkedes at nedbringe ledigheden og imødekomme arbejdsgivernes efterspørgsel i de seneste år og dermed forlænge højkonjunkturen. Rådighedsstatistikken tegner et billede af de lediges rådighed ud fra jobcentrenes rådighedsafprøvning og a-kassernes rådighedsvurderinger. Rådighedsstatistikken bygger på registreringer af de lediges adfærd og reaktioner, når jobcenteret har givet et tilbud, indkaldt til samtale, formidlet til et job osv. Disse registreringer er knyttet sammen med oplysninger om a-kassernes efterfølgende vurderinger af hændelserne og evt. sanktioner ved manglende rådighed o. lign. Ud af samtlige tilbud og aktiviteter i jobcentrene er det 9 procent, som fører til en underretning i Andelen er steget lidt over de sidste 2 år fra 7 til 9 procent. Andelen af ledige, der angiver gyldige grunde, hvorved sanktioner undgås, er steget fra 38 til 41 procent fra 2006 til Sanktionsandelen af relevante hændelser er faldet lidt i forhold til 2006, hvor den var på ca. 62 procent, til 59 procent. CV-samtalerne blev fra 1. januar 2007 flyttet fra jobcentrene til a-kasserne. Antallet af CVsamtaler i jobcentrene er derfor også faldet markant i år Fra 4. kvartal 2007 har a-kasserne indberettet deres beskæftigelsesindsats. Ud af samtlige tilbud og aktiviteter i a-kasserne er det 11 procent, som fører til en underretning. Af de relevante underretninger er det 36 procent, der fører til en sanktion. Det er endnu for tidligt at sammenligne med jobcentrene, da der er tale om en helt ny indberetning, der skal indkøres. Sammenligningen af a-kasserne viser, at det gennemsnitlige antal underretninger per fuldtidsledig er faldet i 2007 sammenholdt med 2. halvår Spredningen faldt i 1. halvår 2007 sammenlignet med 2. halvår 2006 for at stige i 2. halvår 2007 til et niveau over 2. halvår Det gennemsnitlige antal irrelevante underretninger er ligeledes steget for begge halvår sammenholdt med 2. halvår Spredningen ligger i 2. halvår 2007 lidt højere end 2. halvår Sanktionsandelen (sanktioner i forhold til relevante underretninger) er steget både i 1. og 2. halvår 2007 i forhold til 2. halvår Spredningen er også steget, men hovedsageligt pga. at sanktionsandelen er steget for nogle a-kasser. Det er svært at måle i hvor høj grad de ledige generelt er til rådighed for arbejdsmarkedet. Nærværende rådighedsstatistik er et forsøg på at kvantificere de forsikrede lediges rådighed, forstået som i hvor høj grad de efterlever jobcenterets krav. For at få det fulde billede af om de ledige overholder rådighedsforpligtelsen mangler informationer om bl.a. a-kassernes regelmæssige rådighedssamtaler, og oplysninger om de lediges egen indsats for at få et job og forbedre kompetencer. 1

4 Kapitel 2 - Indledning Kapitel 2 Indledning Rådighed er et helt centralt begreb i den danske arbejdsmarkedspolitik. For at det danske arbejdsmarked skal fungere effektivt og fleksibelt, er det nødvendigt, at de ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet, at de vil arbejde, at de kan arbejde og at de aktivt søger arbejde. For at en forsikret ledig har ret til at modtage arbejdsløshedsdagpenge, har vedkommende også pligt til at være til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder dels, at den ledige selv skal være aktiv jobsøgende og forbedre sine jobmuligheder, dels at den ledige skal leve op til de krav som jobcenteret og a-kassen stiller. I en situation som den nuværende, hvor ledigheden er stigende, men stadig med mangel på arbejdskraft indenfor nogle områder, er det yderst vigtigt, at der bliver gjort alt for, at de ledige reelt er til rådighed for arbejdsmarkedet og at de udnytter eller forbedrer deres jobmuligheder. Det er svært at måle i hvor høj grad de ledige er til rådighed for arbejdsmarkedet. En måde at måle rådigheden på er at se på om de ledige overholder deres rådighedsforpligtelse, ved at tage udgangspunkt i de krav, som jobcentrene stiller til de ledige, og se på i hvor høj grad de ledige opfylder disse. Set på denne måde er rådigheden umiddelbart kvantificerbar i form af antallet af sanktioner, som gives til de ledige. Men det giver kun et delvis billede af, i hvor høj grad de ledige overholder deres rådighedsforpligtelse. For at få det fulde billede af i hvor høj grad de ledige overholder rådighedsforpligtelsen mangler de tilsvarende oplysninger om bl.a. sanktioner i forlængelse af f.eks. a-kassernes rådighedssamtaler. Disse oplysninger har vi kun for 4. kvartal af 2007 og frem. Dertil kommer oplysninger om de lediges eget initiativ, i form af aktiv jobsøgning og forbedring af kompetencer, for at få et billede af deres reelle rådighed. Nærværende rådighedsstatistik tegner et billede af de lediges rådighed ud fra jobcentrenes rådighedsafprøvning og a-kassernes rådighedsvurderinger. Der er set på udviklingen fra 2006 til Underretninger vedrørende CV er bliver behandlet særskilt i et selvstændigt afsnit, og er dermed udeladt af den generelle præsentation. Ligesom i rådighedsstatistikken for 2. halvår 2006 bliver a-kassernes afgørelser i rådighedssager samt deres indsats for at kontrollere og sanktionere manglende rådighed sammenlignet, for både 1. og 2. halvår

5 Kapitel 3 Rådighedsbegrebet Kapitel 3 Rådighedsbegrebet For at have ret til dagpenge skal forsikrede ledige stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis de: aktivt søger arbejde vil have et arbejde er i stand til at arbejde. For at kontrollere om de ledige rent faktisk står til rådighed, når de får deres dagpenge, bliver der stillet en række krav til dem. Disse krav udmønter konkret rådighedsforpligtelsen. Stærkt forenklet dækker rådighedsforpligtelsen over to sæt krav, hvor den ledige hhv. jobcentret eller a-kassen har initiativet. Den ledige skal selv være aktiv i sin søgen efter arbejde og i sine forsøg på at forbedre sine muligheder for at få arbejde. Den ledige skal samtidig opfylde de krav, som bliver stillet af jobcentret eller a-kassen. Kravene fra jobcentret og a-kassen kan f.eks. være et krav om at overtage formidlet arbejde, om at udarbejde CV eller om at deltage i et tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsespolitik. Selv om alle krav skal være opfyldt, før den ledige kan siges at opfylde sin rådighedsforpligtelse, så er den del af rådighedsforpligtelsen, hvor den ledige selv har initiativet, i praksis svær for a-kassen at måle og teste. Den ledige skal søge et tilstrækkeligt antal realistiske stillinger. Der skal foretages en konkret vurdering af denne jobsøgning, hvori udbuddet af arbejde, som den pågældende kan varetage, skal indgå som et væsentligt element. Den del af rådighedsforpligtelsen, hvor initiativet er hos jobcentrene, er derimod nemmere at måle. I disse tilfælde vil jobcentret bede den ledige om at gøre noget bestemt. Såfremt den ledige gør dette, er rådighedsforpligtelsen opfyldt. Gør den ledige ikke, som jobcentret forlanger dette kaldes en negativ hændelse kan der være tvivl om den lediges rådighed. Jobcentrene sender derfor en underretning til a-kassen, som så skal tage stilling til, om den ledige har overholdt sin rådighedsforpligtelse. Hvis rådighedsforpligtelsen ikke er overholdt, får det dagpengemæssige konsekvenser for den ledige i form af en sanktion. En nærmere beskrivelse af proceduren findes nedenfor i boks

6 Kapitel 3 Rådighedsbegrebet Boks 3.1 Afprøvning af den lediges rådighed når den ledige ikke følger jobcentrets anvisning. Jobcenter A-kasse Negativ hændelse (1) Behandling (2) relevant Rådighedsvurdering (3) sanktion irrelevant ingen sanktion Rådighedsstatistikken Tilbagemelding til jobcenter Tilbagemelding til jobcenter Tilbagemelding til jobcenter 1) Jobcentret sender automatisk og elektronisk en underretning til a-kassen. Jobcentret skal ikke vurdere, om den forsikrede ledige er til rådighed, men blot oplyse a-kassen om, hvad der er sket. 2) A-kassen behandler herefter hændelsen og meddeler resultatet til jobcentret. Hændelsen kan få betegnelsen irrelevant eller relevant. 3) A-kassen vurderer, om hændelsen har betydning for den lediges rådighed, er der en gyldig grund til hændelsen, vil det som hovedregel (eks. for lang transporttid) ikke få konsekvenser for den ledige. Er der ikke en gyldig grund, kan den ledige blive sanktioneret og afhængigt af forseelsens karakter få en karantæne på 3 uger, få frataget dagpengeretten i én eller flere dage, eller helt miste retten til dagpenge. Det vil i mange tilfælde bero på et skøn fra a-kassens side, hvorvidt en underretning skal medføre en sanktion på grund af manglende rådighed - uanset de meget præcise og udførlige rådighedsregler. Det gælder f.eks., hvis den ledige ikke har sagt direkte nej til et arbejde eller et tilbud men har udvist en adfærd, som har betydet, at pågældende ikke har fået tilbudt et job eller en aktivitet. Der kan også være et skønsmæssigt element, hvis den ledige anfører børnepasningsproblemer uden for institutionernes åbningstid eller hævder aldrig at have modtaget indkaldelsen til et møde. Boks 3.2 Særtilfælde for hvornår rådighedsproblem medfører underretning og sanktion. Selv om en ledig er aktiv i sin jobsøgning, kan pågældende godt få en sanktion i tilfælde af såkaldt selvforskyldt ledighed. Det gælder f.eks. ved afslag på et konkret formidlet arbejde eller et tilbud om aktivering. Omvendt er det ikke alle de relevante underretninger, som medfører en sanktion. Det skyldes, at den ledige kan have en gyldig grund til at afslå et formidlet arbejde eller et tilbud om aktivering, f. eks helbreds eller transportproblemer pga. arbejdets beliggenhed. Disse tilfælde er alle omfattet af statistikken. En ledig kan også få en sanktion for selvforskyldt ledighed, uden at der forinden er sendt en underretning fra jobcentrene til a-kassen. Det gælder i tilfælde, hvor pågældende opsiger et ordinært arbejde uden en gyldig grund eller bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes den pågældendes egne forhold. Disse sanktioner er ikke medregnet i statistikken. I boksen nedenfor ses en oversigt over mulige sanktioner, og hvornår de gives. 4

7 Boks 3.3 Sanktioner ved manglende rådighed. Rådighedskrav Være tilmeldt jobcentrene som arbejdssøgende Indlægge CV i senest 1 måned efter ledighedens indtræden Kapitel 3 Rådighedsbegrebet Konsekvens af manglende opfyldelse af krav Sørge for tilgængelighed af CV» Konkret rådighedsvurdering Efter krav fra jobcentrene og a-kasserne søge konkrete, åbne jobopslag Have helbred, evne og vilje til at stå til rådighed» Udelukkelse fra ret til dagpenge, så længe man ikke er tilmeldt.» Udelukkelse fra ret til dagpenge fra udløbet af første måned og indtil CV et er indlagt og godkendt.» Konkret rådighedsvurdering.» Hvis konkret problem, som er en gyldig grund (fx børnepasningsproblemer indenfor daginstitutionernes åbningstid): Manglende dagpengeret så længe problemet består. Hvis generel manglende vilje eller tvivl om vedvarende evne: Tab af dagpengeretten, indtil den ledige har opfyldt et arbejdskrav på 300 timers ustøttet arbejde inden for 10 uger. Være aktivt arbejdssøgende» Tab af dagpengeretten, indtil den ledige har opfyldt et arbejdskrav på 300 timers ustøttet arbejde inden for 10 uger. Før tab af dagpengeret vil der ofte blive givet en frist på op til 3 måneder (med dagpengeret) til at bevise aktiv jobsøgning. Overtage formidlet arbejde med dags varsel Møde til jobsamtaler m.m. i jobcentrene* Medvirke til at udarbejde jobplan og deltage i aktivering Må ikke væsentligt selv være skyld i en opsigelse eller uden gyldig grund ophøre i arbejde eller aktivering jf. jobplan Deltage i CV-samtaler, rådighedssamtaler og formidlingssamtaler i a-kasserne» Hvis konkret problem, som er en gyldig grund (fx børnepasningsproblemer indenfor daginstitutionernes åbningstid): Manglende dagpengeret så længe problemet består. Hvis generel manglende vilje eller tvivl om vedvarende evne: Tab af dagpengeretten, indtil den ledige har opfyldt et arbejdskrav på 300 timers ustøttet arbejde inden for 10 uger. Hvis konkret i forhold til det formidlede arbejde og pågældende i øvrigt står til rådighed: Første gang: 3 ugers karantæne. Anden gang inden for 12 mdr.: Tab af dagpengeretten, indtil den ledige har opfyldt et arbejdskrav på 300 timers ustøttet arbejde inden for 10 uger.» Første gang: Udelukkelse fra dagpenge indtil kontakten til jobcentret er genoprettet. Anden gang: 14 dages udelukkelse fra dagpenge plus udelukkelse indtil kontakten til jobcentret er genoprettet. Tredje gang: Tab af dagpengeretten, indtil den ledige har opfyldt et arbejdskrav på 300 timer ustøttet arbejde inden for 10 uger» Samme regler som ved afslag på formidlet arbejde» Samme regler som ved afslag på formidlet arbejde» Samme regler som ved møde til jobsamtaler m.m. i jobcentrene Deltage i andre aktiviteter i a-kasse» Udelukkelse fra ret til dagpenge, indtil man har genoprettet kontakten til a-kasse. * Tab af dagpengeret sker ved 3. forseelse. En af de to kan være en 3 ugers karantæne, jf. Overtagelse af formidlet arbejde med dags varsel. 5

8 Kapitel 3 Rådighedsbegrebet Arbejdsdirektoratet fører løbende tilsyn med a-kasserne herunder deres rådighedsvurderinger. Dette sker bl.a. med udgangspunkt i den elektroniske informationsudveksling mellem jobcentrene og a-kasserne. En underretning fra jobcentrene sammenholdes med a-kassens tilbagemelding og begrundelse for at se, om reglerne overholdes. Rådighedsstatistikken udarbejdes på baggrund af informationsudvekslingen mellem jobcentrene og a-kasserne, om hvorvidt de ledige overholder deres rådighedsforpligtelse. A- kassernes egen indsats indberettes til RAM beskæftigelsesindsats, disse tal er holdt ude af den samlede oversigt, men behandles separat i afsnit

9 Kapitel 4 Sammenligning af rådighedsbilledet 2006 og 2007 Kapitel 4 Sammenligning af rådighedsbilledet 2006 og Udviklingen Tabel giver det overordnede billede af de lediges rådighed per halvår i 2006 og Bemærk, at jobcentrene indtil 2007 hed Arbejdsformidlingen (AF), i denne rapport bruges betegnelsen jobcenter. Antallet af underretninger faldt med 13 procent fra 1. halvår 2006 til 2. halvår 2006, antallet faldt yderligere med 29 procent mellem 2. halvår 2006 og 1. halvår 2007 for derefter at forblive stabil i mellem 1. halvår 2007 og 2. halvår Tilsvarende er antallet af sanktioner faldet med 49 procent fra 2. halvår 2006 til 1. halvår 2007, hvilket er højere end faldet i underretninger, dvs. færre underretninger fører til en sanktion. Fra 1. halvår 2007 til 2. halvår 2007 har der til gengæld været en stigning i antallet af sanktioner med 13 procent. Det er forskelligt fra tidligere, hvor der ikke har været den store ændring i sanktionerne. Faldet i sanktionerne og underretningerne i 2007 skyldes dels færre samtaler og aktiveringer i jobcentrene, og dels at der er færre ledige. Jobcentrene blev etableret 1. januar 2007 og opstarten har medført mindre tid til samtaler og aktiveringsforløb. Der er tegn på sæsonudsving i antallet af underretninger, da der 3 år i træk er flest underretninger i årets første halvår. Det skal bemærkes, at antallet af jobcenter aktiviteter er faldet kraftigt fra 2. halvår 2006 til 1. halvår 2007, med 37 procent og dette bekræfter som skrevet, at faldet i sanktioner og underretninger skyldes mindre aktivitet i jobcentrene. Fra 1. halvår 2007 til 2.halvår 2007 er antallet af aktiviteter stabilt. Tabel Rådighedsstatistikken i hovedtal, eksl. CV. år 2006 og halvår halvår halvår halvår 2007 Antal jobcenteraktiviteter/ -tilbud Antal underretninger fra jobcentrene heraf under behandling heraf irrelevante heraf relevante heraf gyldige grunde heraf sanktioner heraf karantæne mv heraf udelukkelse Anm.: Underretninger for hændelsen Manglende oplysninger om CV er ikke medtaget. Den behandles selvstændigt i et senere afsnit. Karantæne mv. omfatter karantæne, hvorved den ledige mister dagpenge i 3 uger; samt arbejdskrav, hvorved den ledige mister dagpenge indtil vedkommende opnår 300 timers beskæftigelse indenfor10 uger. Udelukkelse omfatter, at den ledige mister dagpenge fra og med hændelsesdato indtil vedkommende igen tager kontakt til jobcentret. Den ledige mister typisk dagpenge i 2-3 dage. Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik og Arbejdsmarkedsstyrelsens produktionsstatistik. Tabel viser rådighedsstatistikkens hovedtal som andele. Andelen af relevante underretninger er stabil i de to halvår i 2006 men falder med 7 procentpoint fra 2. halvår 2006 til 1. halvår 2007, og stiger herefter med 3 procentpoint frem til 2 halvår Underretninger, sanktioner mv. vedrørende Manglede oplysninger om CV er udeladt, da de giver et skævt billede af rådighedssituationen. De behandles selvstændigt i afsnit

10 Kapitel 4 Sammenligning af rådighedsbilledet 2006 og 2007 De ledige har i 1. halvår 2007 oftere haft gyldige grunde til ikke at deltage i jobcentrene aktiviteter og tilbud i forhold til 1. og 2. halvår Ses på antallet af gange en ledig har en gyldig grund i forhold til antallet af relevante underretninger, udgør de gyldige grunde 4 procentpoint flere i 1. halvår 2007 end i 2. halvår 2006, andelen falder imidlertid med 1 procentpoint til 2 halvår Brugen af gyldige grunde faldt tilsvarende mellem 1. og 2. halvår 2006, fra 39 procent til 38 procent. Den ledige modtager en sanktion for de underretninger, hvor der ikke er en gyldig grund. Andelen af sanktioner stiger således som en andel af relevante underretninger mellem årets 1. og 2. halvår i både 2006 og i 2007, mens brugen af sanktioner generelt falder fra 2006 til Andelen af længerevarende sanktioner (karantæne og arbejdskrav) er stabil i løbet af 2006, men stiger med 2 procentpoint i 1. halvår 2007 og yderligere 1 procentpoint i andet halvår Antallet af sanktioner svarer over hele perioden til mellem 1 og 2 procent af antallet af jobcenter-aktiviteter og tilbud. Tabel Rådighedsstatistikkens hovedtal som andele år 2006 og halvår halvår halvår halvår 2007 Antal jobcenterunderretninger ift. Jobcentrenes tilbud og aktiviteter Antal irrelevante ift. antal underretninger Relevante underretninger ift. antal underretninger Gyldige grunde ift. antal relevante Sanktioner ift. relevante underretninger Karantæne mv. ift. antal sanktioner Udelukkelse ift. antal sanktioner Anm.: Underretninger for hændelsen Manglende oplysninger om CV er ikke medtaget. Den behandles selvstændigt i et senere afsnit. Karantæne mv. omfatter karantæne, hvorved den ledige mister dagpenge i 3 uger; samt arbejdskrav, hvorved den ledige mister dagpenge indtil vedkommende opnår 300 timers beskæftigelse indenfor10 uger. Udelukkelse omfatter, at den ledige mister dagpenge fra og med hændelsesdato indtil vedkommende igen tager kontakt til jobcentret. Den ledige mister typisk dagpenge i 2-3 dage. Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik og Arbejdsmarkedsstyrelsen produktionsstatistik. I bilag A ses tabeller over antallet af underretninger inklusiv underretninger vedrørende Manglende oplysninger om CV fordelt på de forskellige hændelser. Desuden kan man her se rådighedsstatistikkens hovedtal inklusiv underretninger vedrørende Manglende oplysninger om CV. 4.2 Sanktioner Som det kan ses af ovenstående tabel og er der sket et fald i antallet af sanktioner fra 2006 til Faldet skyldes dels et fald i antallet af aktiviteter i jobcentrene, men samtidig har vi set et fald i sanktionsandelen (andelen af relevante hændelser, som udløser en sanktion, jf. tabel 4.1.2). I dette afsnit undersøges udviklingen i sanktionerne nærmere. 2 Det gøres ved at se på, hvor ofte en relevant hændelse udløser en sanktion. Af figur fremgår det, i hvor høj grad de enkelte hændelser sanktioneres. Det mest iøjefaldende ved figur er de forholdsvis lave sanktionsandele for hændelser vedrørende jobplan ( Ikke medvirket til/overholdt jobplan ) samt Ønskede ikke arbejdet. 2 Også i dette afsnit er hændelsen Manglende oplysninger om CV udeladt. 8

11 Kapitel 4 Sammenligning af rådighedsbilledet 2006 og 2007 Sanktionsandelen for hændelser vedrørende manglende jobplan ligger på ca. 1/3 af antallet af hændelser i 1.og 2. halvår 2006, for derefter at stige til 38 procent 1. halvår 2007 og endelig at falde til 21 procent for 2. halvår Med andre ord udløser én ud af tre hændelser vedrørende jobplan en sanktion i 1. halvår 2007, og kun 1 ud af fem i 2. halvår Sanktionsandelene for Ønskede ikke arbejdet falder støt fra 1. halvår 2006 til 2. halvår 2006 og 1. halvår 2007, hvilket er en tendens, der fortsætter fra 2005, jævnfør rådighedsstatistikken for 2. halvår I 2. halvår 2007 er der slet ikke givet nogen sanktioner med denne grund. En del af forklaringen ligger i, at jobcentrene ikke formidler arbejde i samme omfang som tidligere, det afspejles også i antallet af underretninger for Ønskede ikke arbejdet, der er faldet i samme periode (se bilag A). Ønskede ikke arbejdet er de situationer, hvor den ledige som aftalt er mødt til en formidlingssamtale hos arbejdsgiver eller jobcentret vedrørende et ordinært arbejde eller et løntilskudsjob, men hvor ansættelsesforholdet ikke kommer i stand. Det kan eksempelvis skyldes, at den ledige ikke ønsker jobbet, eller at vedkommende finder andet arbejde uden at melde dette til arbejdsgiveren eller jobcenter. Alternativt kan den ledige, efter at have indgået aftale om ansættelse med løntilskud, selv finde ustøttet arbejde og derfor ikke starte i løntilskudsjobbet. Figur Andelen af relevante underretninger som ender med en sanktion, år 2006 og % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2006, 1. halvaar 2006, 2. halvaar 2007, 1. halvaar 2007, 2. halvaar 2006, 1. halvaar 2006, 2. halvaar 2007, 1. halvaar 2007, 2. halvaar 2006, 1. halvaar 2006, 2. halvaar 2007, 1. halvaar 2007, 2. halvaar 2006, 1. halvaar 2006, 2. halvaar 2007, 1. halvaar Ikke medvirket til /overholdt jobplan Ikke mødt til aktivitet hos jobcenter Ikke mødt til formidlingssamtale Ønskede ikke arbejdet Anm.: Underretninger for hændelsen Manglende oplysninger om CV er ikke medtaget. Den behandles selvstændigt i afsnit 4.3. Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik. For hændelsen Ikke mødt til aktivitet hos jobcenter er sanktionsandelen forholdsvis høj. Andelen af relevante underretninger, hvor der ikke er givet en sanktion ligger stabilt på ca. 15 procent. Det skyldes, at relevante underretninger om Ikke mødt til aktivitet hos jobcenter som hovedregel medfører, at den ledige bliver udelukket fra dagpenge, indtil den ledige har genoprettet kontakten til jobcentret. Er den ledige til samtale eller på arbejde på det pågældende tidspunkt, opfylder den ledige sin rådighedsforpligtelse og vil dermed ikke blive udelukket. 9

12 Kapitel 4 Sammenligning af rådighedsbilledet 2006 og 2007 Sanktionsandelen for hændelsen ikke mødt til formidlingssamtale er steget kraftigt i 2. halvår 2007, således bliver der givet en sanktion i 100 procent af de relevante underretninger, dette tyder på en større grad af konsekvens over for manglende fremmøde og en mindre grad af anvendelse af gyldige grunde, da der er mulighed for at ringe og rykke et møde, hvis der er relevante grunde. Tabel viser udviklingen i de sanktioner, der er blevet givet. Antallet af sanktioner falder meget fra 2006 til Årsagen til faldet er etablering af jobcentrene per 1. januar 2007, der har betydet færre aktiviteter. Faldet var mest udpræget for antallet af karantæner, som faldt med hele 53 procent og for udelukkelser, der faldt med 50 procent. Også gentagelsesvirkning er faldet med 49 procent fra 2. halvår 2006 til 1. halvår 2007, men stiger så med 90 procent fra 1. halvår 2007 til 2. halvår 2007, så den er på niveau med antallet i Gentagelsesvirkningen forekommer næsten ligeså hyppigt som sanktionen Udelukkelse i en periode + karantæne. Samlet set er fordelingen mellem milde sanktioner (hvor den ledige udelukkes fra ret til dagpenge i en periode) og skrappe sanktioner (karantæne) stort set uændret. Det samme billede viste sig i rådighedsstatistikken for 2005 og Tabel Sanktioner antal og type år 2006 og halvår halvår halvår halvår 2007 Udelukkelse i en periode Står til rådighed efter udeblivelse ugers karantæne Udelukkelse i en periode + karantæne Gentagelsesvirkning (arbejdskrav) Andre (arbejdskrav) I alt Anm.: Underretninger for hændelsen Manglende oplysninger om CV er ikke medtaget. De behandles selvstændigt i et senere afsnit. Karantæne omfatter, at den ledige mister dagpenge i 3 uger. Arbejdskrav omfatter, at den ledige mister dagpenge indtil vedkommende opnår 300 timers beskæftigelse indenfor10 uger. Udelukkelse samt står til rådighed efter udeblivelse omfatter, at den ledige mister dagpenge fra og med hændelsesdato indtil vedkommende igen tager kontakt til jobcentret. Den ledige mister typisk dagpenge i 2-3 dage. Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik. 4.3 CV som rådighedsafprøvning Per 1. januar 2007 overgik de CV samtalerne, som hidtil var blevet afholdt af jobcentrene, til a-kasserne. Det betyder, at antallet af underretninger vedrørende manglende oplysninger om CV er faldet drastisk i løbet af 2007, da der i denne statistik udelukkende bliver set på de negative hændelser i jobcentrene, som sendes til a-kasserne. CV-samtalerne, som afholdes af a-kasserne, er med i afsnittet 4.4. Rådighedstal fra a-kasserne. De CV-samtaler, som fremgår af dette afsnit, er dem, der vedrører, at den ledige skal være inde på sit CV mindst hver 3. måned, eller dem, hvor CV et er blevet gjort utilgængeligt. Som oftest vil det være de samme, da CV et bliver gjort utilgængeligt, hvis den ledige ikke har været inde på sit CV i 12 uger. Opfylder den ledige ikke dette krav, sender jobcentret en underretning til a-kassen. Af tabel fremgår det, at antallet af underretninger vedrørende CV falder med 34 procent mellem 2. halvår 2006 og 1. halvår 2007, for derefter at falde med 95 procent til 373 i 2. 10

13 Kapitel 4 Sammenligning af rådighedsbilledet 2006 og 2007 halvår Det samme billede ses for antallet af sanktioner, der falder med 82 procent fra 2. halvår 2006 til 1 halvår 2007 og med 83 procent fra 1. halvår 2007 til 2. halvår Faldet er et udtryk for, at langt de fleste CV-samtaler er flyttet fra jobcentrene til a-kasserne, og derfor vil der naturligvis også være færre underretninger og sanktioner. Tabel Manglende oplysninger om CV i rådighedsstatistikken år 2006 og halvår halvår halvår halvår 2007 Antal jobcenter-underretninger heraf under behandling heraf irrelevante heraf relevante heraf ingen registrerede sanktion heraf sanktioner heraf karantæne mv heraf udelukkelse mv Anm: Karantæne mv. omfatter karantæne, hvorved den ledige mister dagpenge i 3 uger; samt arbejdskrav, hvorved den ledige mister dagpenge indtil vedkommende opnår 300 timers beskæftigelse indenfor10 uger. Udelukkelse mv. omfatter, at den ledige mister dagpenge fra og med hændelsesdato indtil vedkommende igen tager kontakt til jobcentret. Den ledige mister typisk dagpenge i 2-3 dage. Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik. Tabel viser, at andelen af CV-underretninger, der fører til en sanktion er forholdsvis stabil over årene 2006 og Der har været en stor stigning i irrelevante underretninger i 1. halvår 2007, hvilket kan forklares med den ændrede praksis per 1. januar. I 2. halvår 2007 er andelen på samme niveau som i Andelen af længerevarende sanktioner (karantæne mv.) er faldet i 2. halvår 2007, samtidig med, at andelen af de korterevarende sanktioner (udelukkelse mv.) er steget tilsvarende. Tabel Manglende oplysninger om CV set som andele år 2006 og halvår halvår halvår halvår 2007 Antal irrelevante ift. antal underretninger Relevante underretninger ift. antal underretninger Ingen sanktion registreret ift. Antal relevante underretninger Sanktioner ift. antal relevante underretninger Karantæne mv. ift. antal sanktioner Udelukkelse mv. ift. antal sanktioner Anm: Karantæne mv. omfatter karantæne, hvorved den ledige mister dagpenge i 3 uger; samt arbejdskrav, hvorved den ledige mister dagpenge indtil vedkommende opnår 300 timers beskæftigelse indenfor10 uger. Udelukkelse mv. omfatter, at den ledige mister dagpenge fra og med hændelsesdato indtil vedkommende igen tager kontakt til jobcentret. Den ledige mister typisk dagpenge i 2-3 dage. Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik. 11

14 4.4 Rådighedstal fra a-kasserne Kapitel 4 Sammenligning af rådighedsbilledet 2006 og 2007 I dette afsnit bliver der set på a-kassernes beskæftigelsesindsats. Det er nødvendigt at få disse tal med for at få et retvisende billede af den samlede beskæftigelsesindsats, der foregår i jobcentre og a-kasserne. På sigt skal disse registreringer indgå i den samlede rådighedsstatistik. For år 2007 vil tallene fra a-kasserne imidlertid blive behandlet i et særskilt afsnit, fordi indberetning af data for a- kassernes beskæftigelsesindsats først startede 4. kvartal Tallene indgår altså ikke i statistikken med et helt halvår, og vil dermed give et skævt billede af antallet af hændelser og sanktioner, hvis de blev behandlet samlet. Tallene for 2007 i afsnit 4.1, 4.2 og 4.3 vil derfor være sammenlignelige med tidligere års statistikker. Tabel giver et overblik over rådigheden for de ledige, der har fået et tilbud eller aktivitet fra a-kasserne i 4. kvartal A-kassernes aktiviteter dækker over CV-samtaler, rådighedssamtaler, henvisninger med/uden en forudgående formidlingssamtale og pålagte jobsøgninger uden forbindelse med et møde. A-kasserne har væsentligt færre aktiviteter end jobcentrene, det er dog svært på nuværende tidspunkt at sige noget om det forventede niveau når implementeringsfasen er overstået. Der er dog stadig tale om et aktivitetsniveau, der kan påvirke det samlede billede af rådighedsstatistikken. Tabel Rådighedsstatistikken for a-kasserne, 4. kvartal kvartal 2007 Antal aktiviteter Antal underretninger heraf irrelevante heraf relevante heraf gyldige grunde heraf sanktioner heraf karantæne mv heraf udelukkelse 892 Anm: Tallene er eksklusiv Ledernes a-kasse, da denne a-kasses tal ikke er pålidelige for den gældende periode. Underretningerne i dette afsnit er de underretninger, hvor medlemmet har gjort noget andet end de skulle og dermed ikke levet op til kravet fra a-kassen. Tallene er dermed sammenlignelige med underretningerne fra jobcentrene. Kilde: A-kassernes indberetninger til RAM Beskæftigelsesindsats (BI) Tabel viser rådighedsstatistikken i andele for de ledige, der har fået et tilbud eller en aktivitet fra a-kassen. Der er nogen variation, når der sammenlignes med andelene for jobcenteraktiviteterne. Antallet af sanktioner svarer til knap 2 procent af det samlede antal aktiviteter i a-kasserne. 12

15 Kapitel 4 Sammenligning af rådighedsbilledet 2006 og 2007 Tabel Rådighedsstatistikken for a-kasserne som andele, 4. kvartal kvartal 2007 Antal underretninger ift. a-kassens tilbud og aktiviteter 11 Antal irrelevante ift. antal underretninger 58 Relevante underretninger ift. antal underretninger 43 Gyldige grunde ift. antal relevante 64 Sanktioner ift. relevante underretninger 36 Karantæne mv. ift. antal sanktioner 12 Udelukkelse ift. antal sanktioner 88 Anm: Tallene er eksklusiv Ledernes a-kasse, da dennes tal ikke er pålidelige for den gældende periode. Underretningerne i dette afsnit er de underretninger, hvor medlemmet har gjort noget andet end de skulle og dermed ikke levet op til kravet fra a-kassen. Tallene er dermed sammenlignelige med underretningerne fra jobcentrene. Kilde: A-kassernes indberetninger til RAM Beskæftigelsesindsats (BI) Ses der på andelen af underretninger i forhold til aktiviteterne bliver der underrettet i cirka 11 procent af alle tilbud og aktiviteter. Sammenlignes der med jobcentrene er andelen lidt højere, der underrettes der i cirka 9 procent af alle tilbud og aktiviteter. Andelen af irrelevante underretninger i forhold til antallet af underretninger er på 58 procent, hvilket er en anelse lavere end for jobcentrene, hvor den samme andel er på 63 procent. Andelen af relevante underretninger i forhold til det samlede antal underretninger er 43 procent Denne andel er noget højere end for jobcentrenes aktiviteter, hvor den er 28 procent, hvilket hænger sammen med, at der ikke er nogen underretninger under behandling i a-kasserne. Andelen af gyldige grunde i forhold til antallet af relevante underretninger er på 64 procent. For jobcentrene udgør den samme andel 41 procent. Forskellen kunne skabe overvejelser, om der kan være en reel forskel i andelen af gyldige grunde. Der skal imidlertid ikke lægges for meget vægt på forskellene, da der alene er tale om indberetningerne for et kvartal. Niveauet for andelen af karantæner i forhold til antal sanktioner er 12 procent, og for jobcentrene er andelen 20 procent. Der bliver givet sanktionen udelukkelse i 88 procent af sanktionerne mod 80 procent for jobcentrene. I tallene er der altså en tendens til færre af de hårde sanktioner fra a-kasserne i forhold til jobcentrene. I konklusionen skal det tages med i betragtning, at det er nyt for a-kasserne at indrapportere deres aktiviteter. Det endelige billede af deres aktiviteter forventes derfor først at være helt på plads for 1. halvår I forhold til den samlede opgørelse af rådighedsstatistikken lover det imidlertid godt også at have fået disse observationer med. 13

16 Kapitel 4 Sammenligning af rådighedsbilledet 2006 og 2007 Kapitel 5 Forskelle på a-kasserne Rådighedsstatistikken har siden 2004 indeholdt en sammenligning af a-kasserne. Der bliver i sammenligningen set på antallet af underretninger fra jobcentrene, på hvor ofte a-kasserne vurderer, at en underretning er irrelevant, og på hvor ofte der gives en sanktion. Sammenligningen præsenteres her for 1. halvår 2007 og 2. halvår 2007 i hver sit afsnit, sammen med en vurdering af udviklingen. De tidligere år er sanktionsandelen både blevet opgjort inkl. og eksl. CV. Da CV-samtalerne er flyttet ud til a-kasserne og derfor udgør en meget lille del i 2007, bliver sanktionsandelen eksl. CV ikke opgjort for halvår 2007 Der er færre underretninger pr. fuldtidsledig i 1. halvår 2007, end der har været i de 2. halvår Figur viser, at der i alle a-kasser under ét er 0,45 underretninger, hvilket er et fald på 0,14 i forhold til 2. halvår Årsagen er, at der har været et stort fald i det samlede antal underretninger, og ledigheden er ikke faldet tilsvarende. Figur Antal underretninger pr. fuldtidsledig, inkl. CV. 1. halvår Træ, Industri og Byg Malerfaget og Maritim El-faget Nærings- og Blik og Rørarbejderne Metalarbejdere Danske Lønmodtagere Kristelige Fælles Faglig A-kasse DANA A-kasse for Selvstændige FOA - Fag og Arbejde Funktionærerne og Servicefagene Alle A-kasser Selvstændige Erhvervsdrivende ASE Socialpædagogerne Arbejdsløshedskassen STA Børne- og Ungdomspædagogerne Frie Funktionærer - Tværfaglig Danske Sygeplejersker HK/Danmark Business Danmarks A-kasse Teknikerne IT-faget og Merkonomerne Funktionærene og Tjenestemændene Lærernes A-kasse Lederne Ingeniørerne Akademikerne C3, A-kasse for ledelse og økonomi Magistrene Journalistik, Kommunikation og Sprog 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik, RAM. Spredningen i antallet af underretninger per fuldtidsledig mellem a-kasserne er mindsket i forhold til 2. halvår 2006, hvor antal underretninger i dette halvår spændte mellem 0,3 og 1,6, er spredning i 1. halvår 2007 mellem 0,2 og 0,9. Det tyder på et generelt fald i antallet af underretninger pr fuldtidsledig. I den lave ende er faldet i antallet af underretninger for magistrene og journalistik cirka 0,1 pr. fuldtidsledig. Faldet i de a-kasser, der har mange 14

17 Kapitel 5 Forskelle på a-kasserne underretninger pr. fuldtidsledig, som Blik og rørarbejde og Elfaget, er cirka 0,8. Der ses altså en tendens til en lavere middelværdi og en mindre spredning. Det er fortsat faglærte a-kasser, som har forholdsvis flere underretninger pr. fuldtidsledig, og a-kasser for personer med en lang videregående uddannelse, som har færrest underretninger. El-faget, Malerfaget og Maritim, samt Træ, industri og byg har flest med mellem 76 og 92 underretninger per 100 fuldtidsledige. Disse a-kasser var også i 2. halvår 2006 blandt de a- kasser med flest underretninger pr. fuldtidsledig. Magistrene, C3 og journalist kommunikation og sprog har mellem 19 og 25 underretninger per 100 fuldtidsledig. Disse a-kasser var i 2. halvår 2006 også blandt dem med færrest underretninger per fuldtidsledig. Figur viser andelen af irrelevante underretninger. I 1. halvår 2007 er andelen af irrelevante underretninger mellem 68 procent for funktionærer til 92 procent for sygeplejerskerne, gennemsnittet for alle a-kasser ligger på 78 procent. I 2. halvår 2006 lå andelen af irrelevante underretninger mellem 55 procent og 90 procent og gennemsnittet for a-kasserne lå på 66 procent. Hvor ofte a-kasserne vurderer underretninger til at være irrelevante er altså steget siden 2. halvår 2006 med gennemsnitligt cirka 12 procentpoint. Figur Andel af irrelevante underretninger, inkl. CV. 1. halvår Danske Sygeplejersker Blik og Rørarbejderne Business Danmarks A-kasse Frie Funktionærer - Tværfaglig Børne- og Ungdomspædagogerne El-faget Malerfaget og Maritim Socialpædagogerne Akademikerne Nærings- og DANA A-kasse for Selvstændige Journalistik, Kommunikation og Træ, Industri og Byg Arbejdsløshedskassen STA C3, A-kasse for ledelse og økonomi Teknikerne HK/Danmark Lærernes A-kasse FOA - Fag og Arbejde Alle a-kasser Fælles Faglig A-kasse Selvstændige Erhvervsdrivende Ingeniørerne Funktionærene og Danske Lønmodtagere Metalarbejdere Lederne Magistrene Kristelige IT-faget og Merkonomerne Funktionærerne og Servicefagene 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik, RAM. De irrelevante underretninger skyldes ofte afmelderproblemet, dvs. at en ledig kommer i arbejde og ikke giver jobcentret besked. Stigningen af andelen af irrelevante underretninger er derfor en naturlig følge af den faldende ledighed. Figur viser antallet af sanktioner i forhold til de relevante underretninger, også kaldet sanktionsandelen i de forskellige a-kasser for 1. halvår Det ses, at sanktionsandelen ligger mellem 26 procent for de frie funktionærer og i 80 procent for Blik og rørarbejdere, mens gennemsnittet for alle a-kasser ligger på 53 procent. I 2.halvår 2006 lå sanktionsandelen mellem 23 procent og 70 procent og med et gennemsnit på 47 procent for alle a-kasser. For den a-kasse med den laveste sanktionsandel er den steget med 3 procentpoint og den a-kasse 15

18 Kapitel 5 Forskelle på a-kasserne med den højeste sanktionsandel er steget med 10 procentpoint, hvilket samlet fører til en stigning for alle a-kasser på 6 procentpoint. Figur Sanktionsandel (sanktioner ift. relevante underretninger), inkl. CV. 1. halvår Blik og Rørarbejderne DANA A-kasse for Selvstændige Arbejdsløshedskassen STA Metalarbejdere Selvstændige Erhvervsdrivende ASE Malerfaget og Maritim Funktionærene og Tjenestemændene Børne- og Ungdomspædagogerne El-faget FOA - Fag og Arbejde Funktionærerne og Servicefagene C3, A-kasse for ledelse og økonomi Socialpædagogerne Journalistik, Kommunikation og Sprog Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere Danske Lønmodtagere Træ, Industri og Byg Alle a-kasser Teknikerne Kristelige Lærernes A-kasse HK/Danmark Fælles Faglig A-kasse Danske Sygeplejersker Lederne IT-faget og Merkonomerne Magistrene Ingeniørerne Business Danmarks A-kasse Akademikerne Frie Funktionærer - Tværfaglig Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik, RAM. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% halvår 2007 Figur viser antallet af underretninger pr. fuldtidsledig for 2. halvår Af figuren fremgår det, at for alle a-kasser under et er der 48 underretninger pr. 100 fuldtidsledige. Spredningen er mellem 0,14 for Journalistik, kommunikation og sprog og 1,74 for Blik og rørarbejdere. Sammenlignet med 1. halvår 2007 er antallet af underretninger for a-kasserne samlet steget med 3 pr. 100 fuldtidsledig. Spredningen har til gengæld ændret sig meget, den a-kasse med færrest underretninger per ledig er faldet til 0,14 med 6 procentpoint og den a-kasse med flest underretninger er steget med 84 procentpoint til 1,74. Det er især stigningen i faget Blik og rørarbejdere på 100 procentpoint, der har øget spredningen. I bunden er der et fald på 6 procentpoint for Journalistik, kommunikation og sprog. I 2006 var der også en større spredning for 2. halvår end 1. halvår. Der var ligeledes i 2. halvår 2007 en stigning i antallet af underretninger for Elfaget og Blik og rørarbejderen, der øgede spredningen. Dette kunne tyde på, at det drejer sig om sæsonudsving for netop denne branche. 16

19 Figur Antal underretninger pr. fuldtidsledig, inkl. CV. 2. halvår Kapitel 5 Forskelle på a-kasserne Blik og Rørarbejderne El-faget Træ, Industri og Byg Metalarbejdere DANA A-kasse for Selvstændige Malerfaget og Maritim Kristelige Nærings- og Fælles Faglig A-kasse Danske Lønmodtagere Funktionærerne og Servicefagene FOA - Fag og Arbejde Arbejdsløshedskassen STA Selvstændige Erhvervsdrivende ASE Alle A-Kasse Frie Funktionærer - Tværfaglig Socialpædagogerne Børne- og Ungdomspædagogerne HK/Danmark Business Danmarks A-kasse Teknikerne IT-faget og Merkonomerne Funktionærene og Tjenestemændene Danske Sygeplejersker Lærernes A-kasse Lederne Ingeniørerne C3, A-kasse for ledelse og økonomi Akademikerne Magistrene Journalistik, Kommunikation og Sprog 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 1,8 Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik, RAM. Det er også i 2. halvår 2007 de faglærte a-kasser, som har forholdsvis flere underretninger pr. fuldtidsledig, og a-kasser for personer med en længere videregående uddannelse, som har forholdsvis få underretninger. El-faget, Blik og rørarbejderne, samt Træ, industri og byg har flest underretninger pr. fuldtidsledig med mellem 98 og 175 pr. 100 fuldtidsledige. Disse a- kasser var også i 1. halvår 2007 de a-kasser med flest underretninger pr. fuldtidsledig. Magistrene, akademikere og journalist, kommunikation og sprog har mellem 0,14 og 0,16 underretninger per fuldtidsledig. Disse a-kasser var også i 1. halvår 2007 dem med færrest underretninger per fuldtidsledig. Forskellen mellem a-kasserne, som fremgår af figur , og som er det samme mønster, der viser sig over de sidste halvår, kan tyde på, at de ledige indenfor de faglærte a-kasser rådighedsafprøves oftere end ledige med en længere videregående uddannelse. Blik og rørarbejderne og El-fagets a-kasse har begge mere end én underretning pr. fuldtidsledig. Det er karakteristisk for disse to a-kasser, at der er tale om a-kasser med meget lav ledighed i denne periode. Det store antal underretninger i disse a-kasser kan dels skyldes, at jobcentrene som følge af den lave ledighed, 0,9 procent for Blik og rørarbejdere og 0,4 procent for El-faget stiller flere krav til de ledige, og gør det tidligere i ledighedsforløbet, således at der selv for de korte ledighedsforløb kan opstå underretninger. Dels kan det skyldes, at de ledige i disse a-kasser i højere grad har en negativ adfærd end ledige i andre a- kasser. Den lave ledighed for disse a-kasser bevirker, at de ledige nemt kan få job og derfor i mindre grad bekymrer sig om en eventuel sanktion, eller de ledige har selv fundet arbejde, hvorfor en relativ stor andel af underretningerne bedømmes irrelevante (se figur ). I 2. halvår 2007 ligger andelen af irrelevante underretninger mellem 53 procent og 91 procent, hvor den i 1. halvår lå mellem 68 procent og 92 procent. Den øvre grænse er altså stort set uændret, mens den nedre grænse er faldet med 15 procentpoint, hvilket betyder, at en større andel af underretningerne er relevant. Gennemsnitligt er andelen af irrelevante underretninger 17

20 Kapitel 5 Forskelle på a-kasserne for alle a-kasser faldet lidt fra 78 procent i 1. halvår 2007 til 72 procent i 2. halvår. Andelen af irrelevante underretninger er dog stadig højere end 2. halvår 2006, hvor den var på 66 procent. Figur Andel af irrelevante underretninger, inkl. CV. 2. halvår Danske Sygeplejersker Arbejdsløshedskassen STA Børne- og Ungdomspædagogerne Blik og Rørarbejderne El-faget C3, A-kasse for ledelse og økonomi Business Danmarks A-kasse DANA A-kasse for Selvstændige Journalistik, Kommunikation og Sprog Lærernes A-kasse Frie Funktionærer - Tværfaglig Nærings- og Socialpædagogerne Træ, Industri og Byg Malerfaget og Maritim Funktionærene og Tjenestemændene HK/Danmark Lederne Fælles Faglig A-kasse FOA - Fag og Arbejde Alle a-kasser Danske Lønmodtagere Ingeniørerne Selvstændige Erhvervsdrivende ASE Metalarbejdere Akademikerne Teknikerne Funktionærerne og Servicefagene Kristelige IT-faget og Merkonomerne Magistrene 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik. Figur viser sanktionsandelen (antal sanktioner i forhold til relevante underretninger) i de forskellige a-kasser. I 2. halvår 2007 ligger sanktionsandelen mellem 24 og 87 procent, mens gennemsnittet for alle a-kasser er på 58 procent. Sanktionsandelen har ændret sig lidt i forhold til 1. halvår 2007, hvor den lå mellem 26 procent og 80 procent. Den a-kasse med den højeste sanktionsandel er Blik og rørarbejderne, hvor andelen er steget med 7 procentpoint. Den gennemsnitlige sanktionsandel er også steget med 5 procentpoint fra 53 procent til 58 procent, hvilket er en fortsat stigning fra 2. halvår 2006, hvor den lå på 47 procent. Stigningen kan skyldes den fortsat faldende ledighed, der gør brugen af sanktioner mere relevant i forhold til at få de ledige hurtigt i beskæftigelse. 18

21 Kapitel 5 Forskelle på a-kasserne Figur Sanktionsandel (sanktioner ift. relevante underretninger), inkl. CV. 2. halvår Blik og Rørarbejderne Arbejdsløshedskassen STA El-faget Børne- og Ungdomspædagogerne Malerfaget og Maritim Metalarbejdere DANA A-kasse for Selvstændige Funktionærene og Socialpædagogerne Selvstændige Erhvervsdrivende FOA - Fag og Arbejde IT-faget og Merkonomerne Lærernes A-kasse Danske Lønmodtagere Danske Sygeplejersker Journalistik, Kommunikation og Træ, Industri og Byg Funktionærerne og Servicefagene Alle a-kasser Kristelige Ingeniørerne Fælles Faglig A-kasse Teknikerne Nærings- og C3, A-kasse for ledelse og økonomi Business Danmarks A-kasse HK/Danmark Lederne Akademikerne Magistrene Frie Funktionærer - Tværfaglig 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik. Konklusionen ved sammenligning af a-kasser er, at der er stor forskel i antallet af underretninger pr. fuldtidsledig. Forskellen kan skyldes lav ledighed specielt inden for specifikke fagområder, men det kan også skyldes, at visse faggrupper ikke lever op til rådighedskravene i ligeså høj grad som andre faggrupper. Arbejdsdirektoratet har i deres rådighedstilsyn med a-kasserne fokus på de store forskelle mellem a-kasserne for at se på, om der er tale om forskel i administrationen mellem a- kasserne. Der er imidlertid intet der tyder på, at dette er tilfældet. 19

22 Kapitel 6 - Konklusion Kapitel 6 Konklusion Rådighedsstatistikken viser udviklingen i forsikrede lediges rådighed fra 1. halvår 2006 frem til 2. halvår Antallet af underretninger er faldet med 29 procent mellem 2. halvår 2006 og 1. halvår 2007, for derefter at være stabilt til 2. halvår 2007, når der ses på alle hændelser bortset fra Manglende oplysninger om CV. En mindre andel af underretningerne er relevante i 2007 end i 2006, og sanktionsandelen er faldet svagt mellem 2006 og Det kan tyde på, at de ledige i større omfang overholder rådighedsforpligtelsen, da der er færre underretninger, en mindre andel er relevante, og færre af de relevante underretninger fører til en endelig sanktion. Implementeringen af kommunalreformen har også haft betydning for faldet i antallet af underretninger. CV-samtalerne overgik fra jobcentrene til a-kasserne 1. januar 2007, derfor er antallet af CV underretninger faldet voldsomt i Andelen af irrelevante hændelser er steget kraftigt i 1. halvår 2007, pga. ændringen, men er tilbage på niveauet fra 2006 i 2. halvår Sanktionsandelen af relevante hændelser er forholdsvis stabil både i 2006 og A-kassernes beskæftigelsesindsats blev fra 4. kvartal indberettet elektronisk. Der er tale om en implementeringsfase, men det giver et billede af aktiviteter og sanktioner i a-kasserne. Der bliver givet sanktioner for 36 procent af de relevante underretninger, den samme andel er 59 procent for jobcentrene. Det er for tidligt at sige noget om forskellen mellem a-kasser og jobcentre, da der som nævnt er tale om en helt ny indberetning. Sammenligningen af a-kasserne viser store forskelle. For det første er der stor forskel på antallet af underretninger pr. fuldtidsledig. For det andet er der stor forskel på sanktionsandelen a-kasserne imellem. Forskellen kan skyldes dels forskellen i ledigheden afhængigt af fagområde og dels forskelle på, hvor ofte ledige rådighedsafprøves i de forskellige a-kasser. Sammenfattende peger denne rapport på, at billedet af de forsikrede lediges rådighed har ændret sig en del fra 2006 til Antallet af underretninger er faldet, og en væsentlig årsag til dette er jobcentrenes etablering 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen, som har ført til mindre aktivitet i jobcentrene. Dertil kommer den faldende ledighed. Selv med stigende ledighed på det danske arbejdsmarked er det vigtigt, at der bliver stillet tilstrækkelige krav til de ledige, og at der ikke bliver gjort forskel på fagområder, når det gælder vurderingen af deres rådighed. 20

23 Bilag Bilag A Tabel A.1. Nøgletal fra rådighedsstatistikken 2006 og halvår halvår halvår halvår 2007 Antal jobcenterunderretninger heraf under behandling heraf irrelevant heraf relevante heraf gyldige grunde heraf sanktioner heraf karantæne mv heraf udelukkelse mv Anm.: Karantæne mv. omfatter karantæne, hvorved den ledige mister dagpenge i 3 uger; samt arbejdskrav, hvorved den ledige mister dagpenge indtil vedkommende opnår 300 timers beskæftigelse indenfor10 uger. Udelukkelse mv. omfatter, at den ledige mister dagpenge fra og med hændelsesdato indtil vedkommende igen tager kontakt til jobcentret. Den ledige mister typisk dagpenge i 2-3 dage. Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik. Tabel A.2. Jobcentrenes aktiviteter og tilbud 2006 og halvår halvår halvår halvår 2007 Kontaktsamtaler og møder i jobcenter Jobplaner og jobplanssamtaler Formidlingssamtaler Aktiveringsforløb I alt Anm.: Årsagen til faldet i antallet af aktiveringsforløb i 2. halvår 2006 er, at her begynder de at blive opgjort ud fra Arbejdsmarkedsstyrelsens produktionsstatistik og ikke som tidligere bestandstatistik. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens produktionsstatistik. Tabel A.3 Antal underretninger 2006 og halvår halvår halvår halvår 2007 Ikke mødt til aktivitet i jobcentrene Ikke medvirket til / overholdt jobplan Ikke mødt til formidlingssamtale / hos arbejdsgiver Ønskede ikke arbejdet Manglende oplysninger om CV I alt Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik. 21

24 Bilag Tabel A.4. Antal irrelevante underretninger 2006 og halvår halvår halvår halvår 2007 Arbejde Sygdom Ferie Fejl hos jobcenter eller arbejdsgiver Andet I alt Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik. Tabel A.5. Antal sanktioner fordelt på sanktioner og hændelser 1. halvår Udelukkelse i en periode Står til rådighed efter udeblivelse 3 ugers karantæne Udelukkelse i en periode + karantæne Gentagelsesvirkning (arbejdskrav) Andre (arbejdskrav) Ikke mødt til aktivitet i jobcentret Ikke medvirket til / overholdt jobplan Ikke mødt til formidlingssamtale / hos arbejdsgiver Ønskede ikke arbejdet Manglende oplysninger om CV I alt Anm.: Karantæne omfatter, at den ledige mister dagpenge i 3 uger. Arbejdskrav omfatter, at den ledige mister dagpenge indtil vedkommende opnår 300 timers beskæftigelse indenfor10 uger. Udelukkelse samt står til rådighed efter udeblivelse omfatter, at den ledige mister dagpenge fra og med hændelsesdato indtil vedkommende igen tager kontakt til jobcentret. Den ledige mister typisk dagpenge i 2-3 dage. Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik. I alt 22

25 Bilag Tabel A.6. Antal sanktioner fordelt på sanktioner og hændelser 2. halvår Udelukkelse i en periode Står til rådighed efter udeblivelse 3 ugers karantæne Udelukkelse i en periode + karantæne Gentagelsesvirkning (arbejdskrav) Andre (arbejdskrav) Ikke mødt til aktivitet i jobcentret Ikke medvirket til / overholdt jobplan Ikke mødt til formidlingssamtale / hos arbejdsgiver Ønskede ikke arbejdet 0 Manglende oplysninger om CV I alt Anm.: Karantæne omfatter, at den ledige mister dagpenge i 3 uger. Arbejdskrav omfatter, at den ledige mister dagpenge indtil vedkommende opnår 300 timers beskæftigelse indenfor10 uger. Udelukkelse samt står til rådighed efter udeblivelse omfatter, at den ledige mister dagpenge fra og med hændelsesdato indtil vedkommende igen tager kontakt til jobcentret. Den ledige mister typisk dagpenge i 2-3 dage. Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik. I alt 23