Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

Transkript

1 Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Region Syddanmark 23. april 2013 Barbara Hjalsted Sundhedsstyrelsen, Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud

2 Disposition Baggrund og formål Vidensgrundlag Opbygning Tværgående temaer Implementering I støbeskeen

3 Baggrund Sidste SST-vejledning til 119 fra 2006 Ny viden Regeringsgrundlag: Kommunal forebyggelse, der rykker, 2009 Vision for den nære Sundhed KL 2011

4 Formål med forebyggelsespakkerne Bidrage til at styrke folkesundheden gennem en systematisk forebyggelses- og sundhedsfremme indsats af høj kvalitet i kommunerne Forebyggelsespakkerne indeholder faglige anbefalinger til kommunernes forebyggelsesindsats Pakkernes anbefalinger retter sig mod alle borgere i kommunen, - raske og syge

5 Faglige temaer Kriterier for udvælgelse af pakke-temaer: potentiale til at forbedre folkesundheden reducere ulighed Alkohol Fysisk aktivitet Mental sundhed Seksuel sundhed Tobak Hygiejne Indeklima i skoler Solbeskyttelse Mad og måltider Overvægt Stoffer

6 Hvordan er de anbefalede indsatser udvalgt? Lovgivning Evidens for effekt, evt. omkostningseffekt Nationale og internationale anbefalinger Forebyggelsespotentiale Fremme af lighed i sundhed

7 Vidensgrundlag I forebyggelsespakkerne formidles den aktuelt bedste viden der findes ift. at skabe en systematisk og effektiv forebyggelsesindsats Anbefalingerne bygger på: Så vidt muligt evidens fra systematiske forskningsoversigter En bred vifte af videnskabelige undersøgelser Ekspertskøn Praksisbaserede erfaringer

8 Pakkernes opbygning 1 Fakta Forekomst Tabte leveår Brug af sundhedsvæsenet Tal på sundhed i kommunen Kommunale omkostninger forbundet med risikofaktoren Lovgivning på området Evidens og vidensgrundlag Kommunernes erfaringer og muligheder for en styrket indsats

9 Pakkernes opbygning 2 Anbefalinger Rammer Tilbud Information og undervisning Tidlig opsporing Implementering og opfølgning Kompetencer Samarbejde og partnerskaber Monitorering og indikatorer Dimensionering af de anbefalede indsatser Litteratur og henvisninger

10 Typer af anbefalede indsatser Rammer Tilbud Information og undervisning Tidlig opsporing af risikofaktorer - og flerstrengede indsatser virker bedst!

11 Faglige anbefalinger på grund- og udviklingsniveau Grundniveauet indeholder basale indsatser baseret på den aktuelt bedste viden, inden for kommunens eksisterende rammer på kort sigt Udviklingsniveauet anbefaler indsatser, der typisk bygger videre på grundindsatser og som forudsætter mere opsøgende arbejde, eksterne partnerskaber og udvikling af nye kompetencer og ny viden - på længere sigt

12 Tværgående temaer Reduktion af ulighed i sundhed Borgerinddragelse Målgrupper Sundhed på tværs

13 At nå ud til alle Kompetencer og motivation hos frontmedarbejdere Skræddersyede indsatser - tilgængelighed Udnyttelse af ressourcer i lokalmiljøet, borgerinddragelse Målrettet rekruttering til forebyggelsestilbud Kommunikationsstrategi der hvor folk er

14 One size doesn t fit all!

15 Borgerinddragelse, hvad og hvorfor? Hvordan borgernes viden og holdninger inddrages og får indflydelse på udviklingen, kvaliteten og evalueringen af sundhedsaktiviteter Indsatser virker mere hensigtsmæssigt hvis borgerperspektivet inddrages relevant Aktiv deltagelse skaber ejerskab, kapacitet, færdigheder

16 Ex på inddragelse af børn og unge i sundhedsprojekter Udvikling og revision af politikker Elev-ledede antimobningsordninger Ung-til-ung formidling Behovsafdækning af målrettede forebyggelsestilbud Børn og Unge-byråd

17 Målgruppeoversigter

18 Implementering

19 Kom godt i gang med forebyggelsespakkerne Hvilke sundhedsudfordringer er de største og vigtigste at gøre noget ved i kommunen? Hvilke risikoområder er kommunen allerede godt i gang med? Hvilke risikofaktorer og målgrupper er der yderligere behov for at arbejde med? Hvordan skal sundhedstilstanden hos borgerne se ud om fem og ti år?

20 Pakkerne som prioriteringsværktøj

21 Dimensionering At skabe sammenhæng mellem kommunens udfordringer, kommunale mål og dimensioneringen af forebyggelsesindsatser Dimensionering er en del af kvalitetsudviklingen på området Volumen, hyppighed, differentiering, tilgængelighed At det er de rette borgere, der får tilbuddet

22 Monitorering og indikatorer Eksempler på indikatorer i pakkerne Eksempler på datakilder til monitorering Kommunale opgørelser af diagnosticerede klamydiatilfælde, SSI Kommunespecifikke aborttal, SST Rygestopbasen Nationale Sundhedsprofil

23 Implementering hvad gør kommunerne? Inddragelse af politikere på dagsorden Trafiklysmodeller - status Integrering i eksisterende indsatser Implementering på tværs af forvaltninger Pakkerne som prioriteringsværktøj Tilvejebringelse af ny viden

24 I støbeskeen Nye forebyggelsespakker Monitorering af pakkernes implementering Nationale mål for danskernes sundhed Gode modeller for implementering på tværs og borgerinddragelse

25 Tak! Tobak Alkohol Fysisk aktivitet Mental sundhed Seksuel sundhed 2013 Overvægt Stoffer Solbeskyttelse Mad og måltider Indeklima i skoler Hygiejne

26

27 Sundhed: hele kommunens ansvar Sundhed ind i alle kommunale politikker Sundhed som middel til målopfyldelse i andre forvaltninger og sektorer Kompetenceudvikling af kommunale medarbejdere også på tværs Synlig, anvendt monitorering og evaluering

28 Forebyggelsespakkerne som dialog-redskab Lovgennemgang med muligheder for sundhed Sundhedsområdet som igangsætter, facilitator, faglig ressource Ledelsesopbakning og sundhed i styringsredskaber Fælles kommunale mål, politikker, handleplaner

29 Partnerskaber med eksterne parter Praktiserende læger og øvrig praksissektor Regionen, andre kommuner Erhvervsliv apoteker og handelstand Fritidsforeninger, foreningslivet Frivilligsektoren

30 Guldet ligger mellem kasserne