TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

Transkript

1 . TEMADAG TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER Karen K. Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis, KL

2 Center for Forebyggelse i praksis Formål Center for Forebyggelse i praksis skal bidrage til en bedre folkesundhed ved at understøtte kommunernes arbejde med at sikre kvalitet og vidensbasering af forebyggelsesindsatsen

3 Dagens formål Dele viden og erfaringer om udvikling af sundhedspolitikker

4 Udvikling Hvordan er den gode proces? Hvilken effekt har politikken haft? Hvad skal politikken indeholde? Evaluering Implementering Hvordan kommer der handling bag ordene fra politikken

5 Program for temadagen Udvikling af sundhedspolitikker Morgenkaffe Velkomst, præsentation og introduktion til dagens program Indhold og form af sundhedspolitikker et blik på tværs af 16 kommuners politikker Oplæg v/ Center for forebyggelse i praksis, KL Frokost Tak for nu Hvad er formålet med en politik, og hvad er erfaringerne med at udvikle politikker? Drøftelse v/ Center for Forebyggelse i praksis, KL Hvordan kommer sundhedspolitikken til at have en betydning for borgernes liv og sundhed Oplæg v/ Maria Steno, seniorrådgiver i Geelmuyden Kiese og kommunalbestyrelsesmedlem Implementering af politikken handling bag ordene, forpligtigelse og ejerskab i hele kommunen Oplæg og drøftelse v/ Center for Forebyggelse i praksis, KL KL s forebyggelsesudspil

6 Kort præsentation Navn Stilling og ansvar i forhold udvikling af sundhedspolitikken

7 Hvor er jeres kommune i processen? Udvikling Evaluering Implementering

8 BLOK 1 ET BLIK PÅ TVÆRS AF KOMMUNERNES SUNDHEDSPOLITIKKER

9 Baggrund for temadagen Mini analyse af 16 kommuners sundhedspolitikker i forhold til formål, form, indhold, proces, organisering m.m. Telefoninterview - 2 kommuner Workshop om kommunernes erfaring med udvikling af sundhedspolitikker - 6 kommuner Tre temadage i foråret Vores samarbejde med jer igennem de sidste 4 år

10 Et blik på tværs af kommuners sundhedspolitikker

11 Drøftelse 1. Formål med politikken? Hvad skal den kunne? 2. Hvem er bestiller, afsender og modtager?

12 BLOK 2 INDHOLDET I SUNDHEDSPOLITIKKER

13 Udvikling Hvad skal politikken indeholde? Evaluering Implementering

14 Visioner, principper og værdier - et blik på tværs Visioner Borgerne skal være sundere Men også andet. Fx velvære, livskvalitet, lighed, gode leveår, et aktivt og meningsfuldt liv Principper og værdier Skabe sunde ramme for alle borgere og have særlige indsatser til specifikke målgrupper Men også ofte andet. Fx mestring af eget liv, det positive sundhedsbegreb, aktive fællesskaber, helhedsorienteret og sammenhængende indsats i kommenen, samarbejde med region, foreninger mv., og systematik og vidensbaserede indsatser

15 Fokus i sundhedspolitikkerne - et blik på tværs Langt de fleste politikker har fokus på KRAM faktorerne og mental sundhed Nogle har desuden fokus på: Hygiejne, overvægt og rusmidler Udviklingen af det nære sundhedsvæsen og den patientrettede forebyggelse Nogle omfatter helt særlige emner: Byrum og familier, kommunens egne arbejdspladser og potentialet ved at medarbejdere med borgerkontakt arbejder sundhedsfremmende Understøttelse af: Sundhedsaftaler Sundhedsprofiler Forebyggelsespakkerne Andre kommunale politikker KL udspil Nationale udspil KKR

16 Lyngby Tårbæk kommune Borgernes sunde hverdagsliv skal fremmes med indsatser om tobak, alkohol, mental sundhed, fysisk aktivitet og overvægt og hygiejne Fokusområder er valgt ud fra politikernes ønsker og retningsgivende dokumenter Borgernes mestring af eget liv skal understøttes igennem indsatser rettet mod borgere uden for arbejdsmarkedet, kronisk syge og borgere med psykiske lidelser Det borgernære sundhedsvæsen skal styrkes og udvikles igennem indsatser målrettet sårbare og socialt udsatte børn og unge, sårbare og socialt udsatte voksne og skrøbelige ældre

17 Ringkøbing-Skjern Kommune Fokusområder er valgt ud kommunernes overordnede visioner Har kun to fokusområder: Mental sundhed med særligt fokus på øget robusthed og bekæmpelse af ensomhed Bevægelse og fysisk aktivitet i hverdagen

18 Drøftelse to og to Hvilke fokusområder rummer jeres nuværende politik? Og hvad afgør hvilke fokusområder, der prioriteres i din kommune?

19 Opsamling Hvad afgør hvilke fokusområder, der prioriteres i en politik?

20 BLOK 3 UDVIKLING OG FORM AF POLITIKKEN

21 Udvikling Hvordan er den gode proces? Evaluering Implementering

22 Arbejdet med sundhedspolitikken - Erfaringer fra kommuner Hvad er kommunens ønsker for borgerens sundhed i fremtiden? Hvordan og hvor ofte følges op? Opfølgning på politik Visioner og målsætninger Fokusområder og mål Hvilke områder prioriteres de kommende år og hvilke mål sættes? Hvilke aktiviteter skal der arbejdes med, hvornår og hvordan? Plan for aktiviteter Indsatser Hvilke indsatser skal iværksættes for at nå de opstillede mål?

23 Den typiske cyklus for politikken - Erfaringer fra kommuner Udvikling 6-9 måneder Den involverende proces fra politikken er bestilt til der ligger et udkast klar til høring Nogle kommuner vælger at genbruge politikken og kun arbejde med årlige handleplaner Evaluering 6-12 måneder 3 måneder Processen med officiel høring til politikken vedtages Perioden hvor der følges op på effekten af politikken og overvejes processen for den kommende Implementering 3-4 år Tidsrammen som politikken ofte dækker - dog også 8-10 år hos nogle

24 Udvikling organisering - Erfaringer fra kommuner Styregruppe der sætter retning med fokusområder og godkender undervejs Ofte direktion og chefer men kan også inkludere politikere Udviklingsgruppe - dem der konkretiserer indhold - med tværgående deltagelse fra forvaltningsområder - nogle gange deltager politikere også og det nye er også at inddrage borgere Projektleder dem der koordinerer, følger op og skriver - sundhedskoordinator Forskelligt om kommunerne anvender en allerede eksisterende tværgående organisering eller der etableres en til udvikling af politikken

25 Udvikling Processer omkring inddragelse - Erfaringer fra kommuner Inddragelse af øvrige forvaltningsområder Det gør alle på forskellige måder Dialogmøder eller går på visit en til en Workshops Inddragelse af borgere og civilsamfund- på meget forskellig vis Patient- og frivillige foreninger inddrager de fleste kommuner Afholder borgermøder Samskabelse mellem borgere og politikkerne Nogle vælger en ren administrativ proces - og ser politikken som redskab til at skabe ejerskab på tværs af forvaltninger andre lægger stor vægt på inddragelse af civilsamfund

26

27 Drøftelse af inddragelse Politikere Administration Borgerne og civilsamfund 1. Hvorfor skal de inddrages? 2. Hvornår skal de inddrages? 3. Hvordan skal de inddrages?

28 Udvikling Hvilken form skal politikken have? Evaluering Implementering

29 Sundhedspolitikker har forskellig form - et blik på tværs Opdelt i tre modeller: 1. Den korte på 3-4 sider med overordnede visioner og målsætninger 2. Den længere med opslag for hvert fokusområder, hvor der beskrives status, hvilke mål der sættes, og hvilke aktiviteter der prioriteres 3. Handleplanen der i detaljer beskriver hvilke indsatser, der skal iværksættes, hvornår og hvem der er involveret

30 Eksempel på en kort politik - Varde Kommune Indhold En side med indledning En side med vision En side med afgrænsning og målgruppe En side med målsætninger To sider med helside-fotos af glade mennesker

31 Eksempel på en længere Lyngby Tårbæk Kommune

32 Eksempel på en handleplan Køge Kommune

33 Overvejelser til formen af sundhedspolitikken Opfølgning på politik Visioner og målsætninger Fokusområder og mål Hvilke elementer skal med i selve politikken og hvilke elementer skal fungere som administrative redskaber Plan for aktiviteter Indsatser

34 Drøftelse: Hvilken model er jeres nuværende politik, og hvilke fordele og ulemper har det givet? 1. Den korte på 3-4 sider med overordnede visioner og målsætninger 2. Den længere med opslag for hvert fokusområder, hvor der beskrives status, hvilken mål der sættes, og hvilke aktiviteter der prioriteres 3. Handleplanen der i detaljer beskriver hvilke indsatser, der skal iværksættes, hvornår og hvem der er involveret

35 Opsamling: Hvad er fordele og ulemper ved de tre modeller? 1. Den korte på 3-4 sider med overordnede visioner og målsætninger 2. Den længere med opslag for hvert fokusområder, hvor der beskrives status, hvilken mål der sættes, og hvilke aktiviteter der prioriteres 3. Handleplanen der i detaljer beskriver hvilke indsatser, der skal iværksættes, hvornår og hvem der er involveret

36 Drøftelse 1. Hvilken model er jeres nuværende politik, og hvilke fordele og ulemper har det givet? 2. Hvordan inddrager I politikere, administration og civilsamfund? Hvorfor? Hvordan? Hvornår?

37 HVORDAN KOMMER SUNDHEDSPOLITIKKEN TIL AT HAVE BETYDNING FOR BORGENES LIV OG SUNDHED? V/ MARIA STENO, KOMMUNALBESTYRELSESMEDLEM OG SENIORRÅDGIVER GEELMUYDEN KIESE

38 Holstebro Kommune Holstebro Kommune har udarbejdet en lille film om deres proces med at udvikle sundhedspolitikken Politikken er til behandling politisk her i foråret 2017 Vi står sammen om mere sundhed for pengene

39 BLOK 4 IMPLEMENTERING AF POLITIKKEN

40 Udvikling Evaluering Implementering Hvordan kommer der handling bag ordene i politikken

41 Implementering typisk arbejdsgang erfaringer fra kommuner Implementeringen er det, der foregår, i mellem rapporterne - Arbejdet med sundhed på tværs År 1 År 2 År 3 År 4 Statusrapport til byrådet på aktiviteter Statusrapport til byrådet på aktiviteter Statusrapport til byrådet på aktiviteter Rapport med opfølgning på mål i politikken Mange kommuner vælger at benytter sundhedsprofildata som effektmål hvilket kan være problematisk

42 Hvor godt er jeres nuværende politik implementeret?

43 Implementering flere modeller for organisering - Erfaringer fra kommuner 1. Der benyttes en allerede eksisterende tværgående organisering ofte med tværgående gruppe på chefniveau og med underliggende arbejdsgrupper og en koordinator. 2. Organiseringen føres videre fra udviklingen af politikken, ofte med samme struktur som overfor. 3. Der oprettes en ny organisering til at implementere politikken 4. Ingen formel organisering ofte udnævnes koordinatoren til at følge op Nogle kommuner har gode erfaringer med at anvende redskaber fra porteføljestyring i arbejdet med at implementere politikken

44 Erfaringer med, hvad der styrker ejerskabet En politisk prioritering af sundhed En velfungerende tværfaglig chefgruppe, der bakker op om sundhedsdagsorden En stærk sundhedschef med stor gennemslagskraft i organisationen I arbejdsgrupperne er det meget personafhængigt, hvor der er engagement og opbakning lokalt til at arbejde med sundhed At der er plads til at arbejde med udvikling og driften ikke fylder for meget

45 Sundhed på tværs modeller for organisering - Erfaringer fra kommuner 1. Etableret organisering på tværs tværgående chefgruppe med bredt fokus samt arbejdsgrupper til at arbejde på tværs med sundhed 2. Ad hoc organisering på tværs - Grupper der dannes for at løse konkrete opgaver på ledelses- eller konsulentniveau. 3. Ingen organisering på tværs ingen formel organisering af sundhed på tværs af søjlerne.

46 Faktorer der fremmer implementeringen - erfaringer fra kommuner der lykkedes godt med forebyggelsespakkerne Implementering handler i høj grad om at bruge eksisterende ressourcer bedst muligt Sundhedskoordinatorer der driver processen fremad Personlige relationer og netværk i kommunen Tidlig inddragelse af medarbejderne og med de rette kompetencer Tværgående organisering sikrer koordinering og fremmer dialogen om fælles mål Ledelsesopbakning skaber retning og hjælp til at håndtere udfordringer Politisk prioritering der giver adgang til alle forvaltninger skal bidrage

47 Drøftelse Hvilken organisering er der for arbejdet med sundhed på tværs i din kommune? Hvilke muligheder giver det for at implementere sundhedspolitikken? 1. Etableret organisering på tværs tværgående chefgruppe med bredt fokus samt arbejdsgrupper til at arbejde på tværs med sundhed 2. Ad hoc organisering på tværs - Grupper der dannes for at løse konkrete opgaver på ledelses- eller konsulentniveau. 3. Ingen organisering på tværs ingen formel organisering af sundhed på tværs af søjlerne.

48 Opsamling Hvilke muligheder giver de tre organiseringer for at implementere sundhedspolitikken? 1. Etableret organisering på tværs tværgående chefgruppe med bredt fokus samt arbejdsgrupper til at arbejde på tværs med sundhed 2. Ad hoc organisering på tværs - Grupper der dannes for at løse konkrete opgaver på ledelses- eller konsulentniveau. 3. Ingen organisering på tværs ingen formel organisering af sundhed på tværs af søjlerne.

49 VEJEN VIDERE V/ CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS, KL

50 Drøft med sidemanden 1. Hvad tager jeg med fra dagen? 2. Hvad skal jeg hjem og arbejde med?

51

52 TAK FOR I DAG GOD ARBEJDSLYST