SUNDHEDSPOLITIK 2015

Transkript

1 SUNDHEDSPOLITIK 2015

2 SUNDHEDSPOLITIK 2

3 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund arbejdsstyrke En sundhedspoltik på farten... 15

4 VISION, MÅL OG VÆRDIGRUNDLAG SUNDHEDSPOLITIK VORES POLITISKE MÅL Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere. Sundhed og trivsel blandt børn og unge. Den mentale sundhed skal styrkes. Sunde arbejdspladser og en sund arbejdsstyrke. VORES VISION FOR SUNDHEDEN I HERNING KOMMUNE At alle borgere har lige adgang og muligheder for sundhed og trivsel. VORES VÆRDIGRUNDLAG FOR SUNDHEDEN I HERNING KOMMUNE Borgeren er ekspert i eget liv. Borgerens behov og ressourcer sættes i centrum. Respekt og ligeværdighed. Sundhed skal tænkes ind som en del af de eksisterende kerneydelser i kommunen. Sundhed skal være en integreret del af borgerens hverdag. Sundhed er et fælles ansvar hvor forudsætningerne for at etablere det gode liv og forebyggelse, frivillighed og følelsen af at høre til går hånd i hånd. 4

5 HERNING KOMMUNE SUNDHED - ET FÆLLES ANSVAR I den sammenhæng er det Herning Kommunes opgave at skabe sunde rammer og tilbud, som fremmer borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen. Sundhedspolitikken skal derfor indarbejdes i den daglige drift og i kerneydelserne i Herning Kommune. Men det er ikke kun op til kommunen. Sundhed er meget mere end det at være rask. Sundhed betyder også, at mennesker kan udfolde deres ønsker for det gode liv, trives i hverdagen og indgå i sociale fællesskaber. Med en ny sundhedspolitik vil Herning Kommune sætte et øget fokus på sundhedsfremme og forebyggelse og ikke mindst at fremme sundhed og trivsel blandt sårbare og udsatte grupper. For at det skal lykkes, skal sundhed og trivsel være en naturlig del af borgernes hverdag. Sundhed skabes nemlig, hvor livet leves i hjemmet, i nærmiljøet, i daginstitutionen, i skolen, på uddannelsen, på arbejdspladsen, i fritiden og foreningslivet. Sundhed og trivsel er i høj grad et fælles ansvar, og opgaven skal løftes i samarbejde med den enkelte borger, det offentlige og det private erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, organisationer og frivillige foreninger. Derfor skal samarbejdet med og mellem dem, der har indflydelse på borgernes hverdag, styrkes. Herning Kommune indgår også i et samarbejde med Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og praksissektoren om udbygning og udvikling af et nært og sammenhængende sundhedsvæsen til gavn for borgerne. Sundhed og trivsel kræver med andre ord, at alle tager del i arbejdet. 5

6 SUNDHEDSPOLITIK VED DU, AT... Børn af forældre med ingen eller kun kort uddannelse har større risiko for at blive genindlagt ved fødslen og øget risiko for livsstilssygdomme senere i livet som følge at et usundt kostmønster, rygning og fysisk inaktivitet end børn af forældre med en lang uddannelse. Andelen af børn, som modtager børneundersøgelser og vaccinationer, stiger med forældrenes uddannelsesniveau. Der er sociale forskelle i forekomsten af overvægt. Svær overvægt forekommer især i befolkningsgrupper med kort uddannelse og blandt personer i ufaglærte jobs. Borgere med en anden etnisk baggrund end dansk har et væsentligt dårligere selvvurderet helbred, dårligere trivsel og livskvalitet samt flere kroniske sygdomme end borgere med dansk baggrund. I 2011 var middellevetiden 81,6 år for kvinder og 77,3 år for mænd. Forskellen i middellevetiden for den fjerdedel, der tjener mest og mindst, er henholdsvis ca. 6 år for kvinder og ca. 10 år for mænd. Borgere med psykisk sygdom dør år tidligere end den øvrige befolkning. En betydelig andel af overdødeligheden skyldes sygdomme som følge af usund livsstil. 6

7 HERNING KOMMUNE SUNDHED OG TRIVSEL BLANDT UDSATTE BORGERE Middellevetiden i Danmark er steget, men i takt med at vi lever længere, er den sociale ulighed i sundhed også steget. Social ulighed i sundhed handler om, at der er forskel på sundhed mellem grupper i samfundet som følge af uddannelseslængde, indkomst, beskæftigelsesforhold, boligforhold og etnicitet. Sagen er den, at personer med kort uddannelse, uden tilknytning til arbejdsmarkedet og lav indkomst ikke lever så længe som gennemsnittet. Denne gruppe af borgere har også oftere dårligere helbred, trivsel og livskvalitet, flere kroniske sygdomme og en risikofyldt sundhedsadfærd. I Herning Kommune vil vi arbejde målrettet med at skabe sunde rammer og tilbud til sårbare og udsatte grupper i samfundet. Der er derfor brug for en tværgående indsats, der retter sig mod: Psykiske og sociale belastninger som følge af fx sygdom, langvarig arbejdsløshed, arbejdsmiljø, begivenheder i nær familie (fx misbrug, skilsmisse, sygdom og død), social isolation og ensomhed, mobning og diskrimination. Belastende sundhedsvaner såsom rygning, fysisk inaktivitet, alkohol, usunde kostmønstre og overvægt. At sikre sårbare og udsatte grupper en bedre adgang til sundhedsydelser og samme udbytte af ydelserne som den øvrige del af befolkningen. 7

8 SUNDHEDSPOLITIK VED DU, AT... Unge i alderen år, der ikke er i arbejde eller under uddannelse, og unge i alderen år på erhvervsuddannelserne har en betydelig mere risikofyldt sundhedsadfærd. For de to grupper gælder, at der er langt flere, der har et usundt kostmønster, dagligrygere, fysisk inaktive og overvægtige end i hele ungegruppen. Børn med overvægt har ofte lavere livskvalitet og er ekstra udsatte for mobning og stigmatisering end børn med normalvægt. Overvægt øger risikoen for at udvikle fx type 2 diabetes, hjertekarsygdomme, kræft og fysiske og psykiske problemer. Forekomsten af overvægt blandt børn og unge i alderen år er næsten fire gange højere i den laveste social-gruppe end i den højeste socialgruppe Forekomsten af dårlig mental sundhed blandt børn stiger, jo dårligere børnene er stillet socioøkonomisk. Når børn mistrives, går det ud over deres indlæring, overskud i dagligdagen og muligheder for at indgå i sociale relationer. Otte ud af ti børn får for meget fedt, for meget sukker og for lidt grønt i forhold til Fødevarestyrelsens anbefalinger. Socialt udsatte børn er mindre fysisk aktive end børn, der ikke er udsatte, og færre af dem deltager i de idrætsaktiviteter, de gerne vil. 8

9 HERNING KOMMUNE SUNDHED OG TRIVSEL BLANDT BØRN OG UNGE Alle børn og unge uanset social baggrund har ret til et trygt og meningsfuldt liv. Et liv, hvor de kan udfolde deres fulde potentialer og få så mange gode leveår som muligt. Herning Kommune vil fokusere på børns og unges sundhed og trivsel. Vi vil arbejde med at sikre sunde rammer og udviklingsmuligheder, der hvor børn og unge færdes i familien, nærmiljøet, dagplejen, daginstitutionen, skolen, fritidsklubberne og på ungdomsuddannelserne. For at ændre tingene til det bedre handler det i høj grad om at være proaktiv og opsøgende. Det kan blandt andet ske med forebyggelsesindsatser rettet mod særligt udsatte børn og unge. Det kan fx dreje sig om børn med usikker tilknytning til forældre eller omsorgspersoner, belastende begivenheder i nær familie, mobning, social eksklusion, lavt selvværd og dårlig fysisk sundhed. 9

10 SUNDHEDSPOLITIK VED DU, AT... For borgere i Herning Kommune i alderen år gælder: 24 % angiver at have nogenlunde/dårlig trivsel og livskvalitet, hvilket svarer til ca borgere. 24 % angiver at have et højt stressniveau, hvilket svarer til ca borgere. Mental sundhed er ikke blot en forudsætning for udvikling og læring, men også en beskyttende faktor for risikoadfærd og udvikling af sygdom senere i livet. Mentale helbredsproblemer udgør samlet set den største sygdomsbyrde blandt unge. Der er flere unge med dårlig trivsel på erhvervsuddannelserne sammenlignet med fx gymnasierne. Ensomhed er på niveau med rygning og alkohol som risikofaktor for tidlig død Op mod 50 % med mentale helbredsproblemer udvikler langvarig sygdom i form af diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertekarsygdomme eller muskelskeletlidelser. 10

11 HERNING KOMMUNE DEN MENTALE SUNDHED SKAL STYRKES Mental sundhed dækker over to begreber oplevelse og funktion. "Oplevelse" handler om at have det godt og være overvejende glad og tilfreds med livet. "Funktion" handler om at kunne udfolde sine evner, håndtere dagligdagens gøremål og udfordringer samt indgå i sociale fællesskaber. En dårlig mental sundhed er blandt andet kendetegnet ved nedsat livskvalitet, ensomhed og et højt stressniveau. I Herning Kommune vil vi arbejde med at fremme trivsel og mental sundhed blandt kommunens borgere. Fremme af mental sundhed kan være et mål i sig selv, men det kan også være et middel til at fremme andre målsætninger, fx at forbedre børns og unges indlæring, mindske frafald på ungdomsuddannelserne, øge beskæftigelsen og mindske sygefravær. Det går med andre ord hånd i hånd. 11

12 SUNDHEDSPOLITIK VED DU, AT... Forskelle i sundhedsvaner: I arbejde Ikke i arbejde Dagligrygere 15 % 28 % Højrisikoforbrug af alkohol 6 % 10 % Ingen idræt/motion i fritiden 41 % 53 % Usundt kostmønster 11 % 17 % Svær overvægt 14 % 20 % Gruppen af borgere der ikke er i arbejde: 42 % har et højt stressniveau mod 19 % blandt dem, der er i arbejde. 44 % har nogenlunde/dårlig trivsel og livskvalitet mod 19 % blandt dem, der er i arbejde. Uønsket arbejdsløshed er skadeligt for helbredet og forbundet med øget risiko for dårligere fysisk og mental sundhed, øget medicinforbrug, flere kontakter til sundhedsvæsenet og for tidlig død. Stress er en hyppig årsag til sygefravær. Stress øger risikoen for infektioner, hjertekar-sygdomme, depression og tidlig død. Undersøgelser viser, at andelen blandt de ufaglærte, som har dårligt helbred, dårlig trivsel og livskvalitet, højt stressniveau, flere kroniske sygdomme og en risikofyldt sundhedsadfærd, er væsentligt større end blandt faglærte og funktionærer. 12

13 HERNING KOMMUNE SUNDE ARBEJDSPLADSER OG EN SUND ARBEJDSSTYRKE Arbejde og helbred er tæt forbundet. Beskæftigelse og uddannelseslængde betyder med andre ord meget for den sociale status både positivt og negativt. Arbejdsmiljøet kan være direkte skadeligt for helbredet. Risikofaktorer i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø kan påvirke medarbejdernes sundhed, ligesom arbejdsmiljøet inden for visse brancher og faggrupper har indflydelse på medarbejdernes livsstil og sundhedsadfærd. I Herning Kommune sætter vi derfor fokus på arbejdspladsen og den kommunale beskæftigelsesindsats som vigtige indsatsområder i arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse. Indsatserne rettes især mod private og offentlige arbejdspladser, hvor sundhedstilstanden (fx kroniske sygdomme og stress) og/eller sundhedsadfærden øger risikoen for nedsat arbejdsevne, sygefravær og udstødning af arbejdsmarkedet. Det kan fx være arbejdspladser, der har mange ansatte med en kort uddannelse. 13

14 SUNDHEDSPOLITIK 14

15 HERNING KOMMUNE EN SUNDHEDSPOLITIK PÅ FARTEN Sundhedspolitikken er styrende for kommunens arbejde på sundhedsområdet. Den udmøntes i 2015 via en 4-årig sundhedsstrategi, som beskriver de konkrete indsatser i kommunen. Ejerskab og engagement Kommunen kan ikke løfte opgaven med sundhedsfremme og forebyggelse alene. Det kræver, at borgere, frivillige, foreninger, praktiserende læger, sygehuse, uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet inddrages i endnu højere grad end tilfældet er i dag. en omhyggelig, udtrykkelig og kritisk brug af den aktuelt bedste viden, når der træffes beslutninger om andre menneskers velfærd Arbejdet er derfor en proces, der handler om at anvende den nyeste og bedste viden om risikofaktorer, målgrupper og indsatser. Indsatserne vil blive dokumenteret og evalueret løbende for at vurdere, om disse virker efter hensigten. Kvalitet og dokumentation Herning Kommunes nye sundhedspolitik er udarbejdet på baggrund af de nationale mål og anbefalinger på sundhedsområdet, Sundhedsaftalen for Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner samt data fra kommunale, regionale og nationale sundhedsdatabaser. Sundhedspolitikken og de deraf følgende indsatser tager afsæt i Sundhedsstyrelsens definition af evidens. Her defineres evidensbaseret politik og praksis som: 15

16 Udgivet af Herning Kommune 2015 Yderligere information: Herning Kommune Torvet 7400 Herning telefon