Miljøscreening: En indledende vurdering af hvorvidt der er et muligt problem ikke altid med prøvetagning (kvalitativ)

Transkript

1 Opsummering nr. 1 krav til kortlægning Definitioner Miljøscreening: En indledende vurdering af hvorvidt der er et muligt problem ikke altid med prøvetagning (kvalitativ) Miljøkortlægning: En detaljeret oversigt med beskrivelse af omfang og koncentration næsten altid med prøvetagning (kvantitativ) Med baggrund i netværksmøde afholdt d. 28. maj 2013 om Miljøscreening og kortlægning opfattes følgende som grundlaget for Miljøscreening og kortlægning: Før affaldfrembringelsen: - Krav om miljøscreening og -kortlægning af PCB (kap i affaldsbek.) for bygninger opført eller renoveret i perioden Bygherrens behov og pligt til at frembringe tilstrækkelig viden om opgaven til at kunne udbyde og prissætte denne Ved affaldsfrembringelsen: - Krav om kildesortering (alternativt centralsortering) mhp at sikre væsentlige fraktioner til genbrug, genanvendelse eller materialenyttiggørelse ( 64, 65 og 67 i affaldsbek.) - Krav om udsortering af farligt affald, PCB-holdigt affald ( 65) - Krav om at undgå fortynding eller opblanding af farligt affald med andet farligt affald eller ikke farligt affald ( 73 i affaldsbek) og anmeldelse af farligt affald ( 70 i affaldsbek) - Arbejdsmiljømæssige forhold viden om tilstedeværelsen af farlige stoffer og materialer Ved genbrug/genanvendelse/nyttiggørelse: - Krav om sorteret og uforurenede fraktioner) ved genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse jf. BEK 1662, Nyttiggørelse med tilladelse - vilkår med henblik på at sikre en acceptable påvirkning af miljøet og menneskers sundhed (jf. 19 (kun jord, undergrund og grundvand) eller 33 kap 5 (alle relevante hensyn) i miljøbeskyttelsesloven) Sammenfatning og opfattelse Såfremt man skal sikre, at en væsentlig andel af de kildesorterede materialer forberedes mhp. genbrug, genanvendelse og anden nyttiggørelse må det nødvendigvis indbefatte, at farlige stoffer og materialer er udsorteret. Det er samtidig en forudsætning for genbrug, genanvendelse og anden nyttiggørelse (jf.

2 BEK 1662, 2010 og Miljøbeskyttelseslovens 19 samt 33 kap 5), at materialerne er sorterede og uforurenede. Dvs. ikke indeholder materialer eller stoffer i en sådan grad, der kan udgøre en risiko for miljø eller menneskers sundhed. Udsortering/eliminering af farlige stoffer/materialer eller materialer indeholdende stoffer, der kan udgøre en risiko for miljø og sundhed, kan kun ske enten forud for nedrivningen/renovering eller i forbindelse med kildesorteringen. Det kræver nødvendigvis, at man på det tidspunkt har et kendskab til hvor og i hvilket omfang stofferne forekommer oplysninger som kortlægningen tilvejebringer. Når først nedrivningsmaterialerne ligger i store bunker, vil det i praksis ikke være muligt eller yderst vanskeligt at identificere og udsortere uønskede stoffer og materialer. Samtidig er der risiko for forurening af de uforurende materialer ved sammenblandingen. Med henblik på at sikre arbejdsmiljø og sorterede, uforurenede materialer til genanvendelse bør en miljøkortlægning derfor også ved begrundet mistanke (baseret på viden og erfaringer) kunne omfatte andre stoffer end PCB, der kan udgøre en risiko for miljø og mennerskers sundhed ved håndtering og efterfølgende genbrug, genanvendelse eller nyttiggørelse af materialerne. Der synes dog at mangle et link i lovgivningen mellem intensionerne om på den ene side korrekt håndtering af farligt affald, høj genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse af uforurenede og sorterede materialer, og på den anden side kommunernes muligheder for at stille egentlige krav til omfang og indhold af miljøkortlægning. Kort og populært sagt: Der mangler en sammenhæng mellem på den ene side ønsket om at sikre uforurenede ressourcer til genbrug og nyttiggørelse og på den anden side kravene til de aktiviteter opstrøms (før nedrivning og renovering) som kan bidrage til at sikre uforurenede ressourcer. Stof til eftertanke: For PCB er det bygherren, som skal redegøre for forekomster og koncentrationer af PCB jf. affaldsbekendtgørelsens kap For andre uønskede stoffer er det mydighederne som skal sandsyliggøre, at der er et problem og på vejledende niveau sikre, at der bliver redegjort for disse stoffer.

3 Oversigt lovgivningsmæssige krav ved frembringelse og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald Bemærkninger til figuren Inden nedrivning: Det er bygherres pligt, at sørge for at projektet er ordentligt belyst og relevante risici afdækket (sundhedsmæssige såvel som miljømæssige). Bygherre kan betale rådgiver eller entreprenør for at udføre selve arbejdet på vegne af bygherre, men ikke overgive ansvaret. Note 1: Den affaldsproducerende virksomhed må her være bygherren, idet det må være bygherres (her opfattet som affaldsproducenten) ansvar (over for myndighederne), at affaldet anmeldes og behandles korrekt. Bygherre kan indgå indgå en kontrakt med en behandler (typisk en entreprenør) om

4 at forestå det praktiske arbejde med at sikre korrekt kildesortering, håndtering og bortskaffelse af affaldet. Note 2: Virksomheder der frembringer og håndterer farligt affald må her ligeledes være bygherre Note 3 : Det er ikke entydig klart, hvem der er ansvarlig for at de sekundære materialer, der anvendes i byggeri og anlæg lever op til kravene for genbrug og genanvendelse. Restproduktbekendtgørelsens 14 henviser til brugeren af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald. Det vil som udgangspunkt være den bygherre, der opfører byggeriet eller anlægget, som foranlediger, at der anvendes bygge- og anlægsaffald til erstatning for primære råstoffer. Det vil derfor som udgangspunkt være bygherre, som kan holdes ansvarlig, hvis der udlægges materialer, der giver anledning til skadelige miljøpåvirkninger. Bygherre skal sikre, at der indhentes fornødne tilladelser (fx jf. paragraf 19). Bygherre kan i nogle tilfælde risikere, at leverandøren af materialerne (fx genanvendelsesanlægget), sælger rene materialer, som alligevel indeholder uønskede stoffer i så fald må bygherre klage til leverandøren af materialerne. I de tilfælde hvor bygherre genanvender egne materialer, har han kun sig selv at gå til, evt. entreprenøren, hvis denne ikke har kildesorteret som aftalt. Henvisningen til bruger i restproduktbekendtgørelsens 14 indebærer dog, at det aftaleretlige grundlag kan indebære, at det er entreprenøren, som må anses som bruger. Dette kan være tilfældet, hvis eksempelvis entreprenøren har anvendt sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald uden, at bygherre har taget stilling hertil. Der må således lægges vægt på, hvem der har taget beslutningen om at anvende sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald til erstatning for primære råstoffer.

5 Netværkets konklusion Mål for kortlægning 1. At skabe et grundlag for at udsortering af farlige stoffer fra bygge- og anlægsmassen med henblik på korrekt håndtering af de farlige stoffer og materialer 2. At skabe et grundlag for korrekt håndtering, sortering og klassificering af affald 3. At sikre mulighed for genbrug og nyttiggørelse af værdifulde ressourcer ved identificering og udsortering af skabe stoffer og materialer, der kan give anledning til miljøskadelig udvaskning til jord og grundvand. 4. At skabe grundlag for planlægning af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på byggepladsen, herunder identificere stoffer og materialer, som kan give anledning til en sundhedsskadelig eksponering. 5. At skabe entydigt grundlag for en indhentning af priser fra entreprenører. Netværket ønsker på den baggrund at et paradigme for en god og fyldestgørende kortlægning omfatter de stoffer og materialer, der baseret på viden og erfaring fra branchen anses nødvendige at medtage i en kortlægning for at kunne sikre opfyldelse af ovenstående mål for kortlægningen