1.3.1 AAL-128, Vejlbæk AAL-653, Risgård Bæk Ref.nr. 642, Riskær Bæk Ref.nr. 652, Straden Bæk...6

Transkript

1 TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT Sæby Å. Projekt 4, SAMLERAPPORT FOR 4 INDSATSER Indhold 1. Redegørelse for vandplanindsatser...2 Dato: 27 maj 2015 Sagsnummer: 14/19174 Forfatter: Niels Otto Haldrup Emne: Forundersøgelse for Sæby Å projekt Introduktion Udpegning af indsatserne Beskrivelse af indsatserne AAL-128, Vejlbæk AAL-653, Risgård Bæk Ref.nr. 642, Riskær Bæk Ref.nr. 652, Straden Bæk Biologiske og naturmæssige forhold Biologisk tilstand Fisk Beskyttet natur Natura Bilag IV-arter og rødlistearter Planforhold Tekniske anlæg Redegørelse for anlægstekniske muligheder AAL-128, Vejlbæk AAL-653, Risgård Bæk Ref.nr. 642, Riskær Bæk Ref.nr. 652, Straden Bæk Konsekvenser for vandløbets biologiske forhold Vandføringsevne og afvandingsforhold Vandløbsfauna Beskyttet natur Konsekvenser for Natura 2000 og/eller beskyttede arter...14

2 4.1 Natura Bilag IV arter og rødlistearter...14 Side2/19 5. Oversigt over berørte lodsejere og deres holdning Potentielt berørte ejendomme og lodsejere Lodsejernes holdning til projektet Beskrivelse af eventuelle afværgeforanstaltninger Budget for indsatserne og det samlede projekt Budgetoverslag og referenceværdier Vurdering af projekterne gennemførlighed Bilag og referencer Bilagsoversigt Referencer Redegørelse for vandplanindsatser 1.1 Introduktion Frederikshavn Kommune har i samarbejde med Grontmij A/S gennemført forundersøgelser på 4 indsatser, der alle ligger i Sæby Å s vandløbssystem og er omfattet af Vandplan for hovedopland 1.1: Det Nordlige Kattegat og Skagerrak. Det drejer sig om indsatserne: AAL-128, Vejlbæk, AAL-653, Risgård Bæk, Ref.nr. 642, Riskær Bæk og Ref.nr. 652, Straden Bæk. Frederikshavn Kommune har valgt at samle de fire indsatser i samme forundersøgelse, da de hører til samme vandsystem og vurderes at kunne gennemføres på samme tid. De fire indsatser afrapporteres som et samlet projekt. Relaterede vandplanindsatser: Der er i vandplanen udpeget følgende relaterede indsatser i tilløb til Sæby Å: Nedstrøms indsatserne AAL-128, AAL-653 og Ref.nr. 642 er udpeget indsatserne: AAL-346 Sæby Vandmølle, hvor Frederikshavn kommune fortsat arbejder med udarbejdelse af detailprojekt, og AAL-347, Sæbygård Dambrug, hvor Frederikshavn kommune har afsluttet teknisk forundersøgelse og udarbejdelse af detailprojekt. Henholdsvis nedstrøms og opstrøms for Straden Bæks udløb i Hørby Å er indsatserne AAL-649 og AAL-640, hvor Frederikshavn kommune har afsluttet teknisk forundersøgelse og udarbejdelse af detailprojekt. Der er indsendt ansøgning om tilskud til gennemførelse af indsatserne.

3 Forundersøgelsesrapporten består af en sammenfatning med bilag, hvortil der henvises for yderlige information. Sammenfatningen opsummerer indsatsernes baggrund, de vigtigste givne forhold, de valgte tekniske løsninger, forhold til natur og lodsejere, samt økonomien. Indsatserne beskrives under rapportens syv hovedafsnit. Konsulentfirmaet Grontmij s forundersøgelsesrapporter med skitseprojekt og detailprojekt samt naturvurdering udarbejdet af Frederikshavn kommune er bilag til beskrivelsen af indsatserne. Se oversigt over bilag i afsnit 8.1. Side3/19 Vandløbene er opmålt af Rambøll i Data fra opmålingen er beregningsgrundlag for skitse og detailprojektering. Udvalgte profiler er vist i detail- og skitseprojekter. 1.2 Udpegning af indsatserne Indsatserne fremgår af nedenstående tabel og kort. Indsats Vandløb Indsatstype Bemærkninger AAL-128 Vejlbæk Spærring Åbner for 16,999 km målsatte vandløb. AAL-653 Risgård Bæk Spærring Rørlægning angivet til 194 meter. Åbner for 2,356 km målsatte Ref.nr. 642 Ref.nr. 652 vandløb. Riskær Bæk Restaurering Indsatsstrækningen er 3508 m. Der er ikke målsat opstrøms strækning. Straden Bæk Restaurering Indsatsstrækningen er 1950 m. Der er ikke målsat opstrøms strækning. Ikke målfast oversigtskort med indsatserne i Sæby Å projekt 4.

4 1.3 Beskrivelse af indsatserne Dette afsnit beskriver kort de enkelte indsatser og basisoplysninger om miljø, lovgivning, m.v. Der henvises til efterfølgende afsnit samt bilag 1 afsnit 1 for yderligere oplysninger. Side4/19 Del af Vejlbæk og hele Straden Bæk er målt op i dagene henholdsvis 20. november og november I Vejlbæk blev der opmålt 215 m og i Straden Bæk ca m. De opmålte strækninger fremgår af oversigtskortene nedenfor. Riskær Bæk og Risgård Bæk er målt op ved en tidligere lejlighed i Resultatet af opmålingerne fremgår af vedlagte længdeprofiler, bilag 6-9 til bilag AAL-128, Vejlbæk Spærringen består af et mindre stenstyrt nedstrøms en bro. Styrtet er på ca. 15 cm. Få meter længere nedstrøms ligger der et endnu mindre og mere diffust stenstyrt, som skønnes passabelt. Det registrerede styrt må i dag betegnes som en selektiv spærring hvor ørred fint kan passere, især ved de lidt større afstrømninger, men f.eks. bæklampret og visse vandløbsinvertebrater vil have problemer med passage. Se beskrivelse i bilag 1, afsnit Ikke målfast oversigtskort med opmålt strækning Indsats AAL-128, Vejlbæk AAL-653, Risgård Bæk Spærringen består i en rørlægning på 194 m. Rørledningen har et knækpunkt med en brønd og slutter som en vejunderføring. Risgård Bæk er et relativt smalt vandløb på strækningen, hvor rørledningen ligger. Bunden er blød sandbund opstrøms og fast sandbund nedstrøms. Den rørlagte strækning ligger i en lille flad vandløbsdal markant afgrænset af lave skråninger. Se beskrivelse i bilag 1, afsnit

5 Side5/19 Ikke målfast oversigtskort med Rørlagt strækning af AAL_653, Risgård bæk Ref.nr. 642, Riskær Bæk Riskær Bæk er udpeget til at skulle restaureres på en strækning af 3508 m fra øvre ende til udløb i Risgård Bæk. Riskær Bæk er et reguleret vandløb med ensformig skikkelse. På den øverste strækning er bækken smal, har godt fald og grus i bunden. Herefter følger en strækning indtil Riskærvej med ringere fald og blød sandbund med organiske aflejringer. Nedstrøms Riskærvej løber bækken gennem omgivelser af afgræssede enge, hvor den ligger relativ højt i terræn. Vandløbet er noget tilgroet, og bunden er blød sandbund. Den nederste strækning inden Aalborgvej, ca. 200 m, er på sydsiden afgrænset af en lille lund med store grantræer, som skygger over vandløbet, så det her er uden grøde. Umiddelbart nedstrøms Aalborgvej er bækken groet til i tagrør, ca. 150 m. På den følgende strækning til sammenløb med Risgård Bæk, hvor omgivelserne overvejende er afgræsset eng, er vandløbet relativ smalt og vanddybden tilsvarende stor på grund af underskårne brinker og udhængende bredvegetation. Generelt bærer vandløbet præg af en betydelig sandvandring. Se beskrivelse i bilag 1, afsnit

6 Side6/19 Ikke målfast oversigtskort indsats Ref.nr.642, Riskær Bæk Ref.nr. 652, Straden Bæk Straden Bæk er udpeget til at skulle restaureres på en strækning af 1950 m fra øvre ende til udløb i Krogens Møllebæk. Den øvre strækning indtil rørlægningen opstrøms Rosenlundvej har karakter af grøft med en beskeden vandføring. Ifølge lodsejerne er grøften næsten udtørret om sommeren. Bækken vurderes ikke egnet som habitat for ørred. På den følgende strækning nedstrøms Rosenlundvej til overkørslen ved st. 850 er bækken smal og tilgroet, og som følge heraf er bunden blød og slamholdig. Efter overkørslen er bækken fortsat tilgroet, men der optræder partier i bunden med sten og grus i bunden, hvilket bliver yderligere udtalt efter svinget i st (hvor der er et lille tilløb fra højre), så der her er sammenhængende grusbund. Nedstrøms Kirkholtvej er der observeret spor efter gydning to steder. De sidste 200 m inden udløb i Krogens Møllebæk, hvor vandløbet er omgivet af rørskov, bliver bunden atter mere blød. Se beskrivelse i bilag 1, afsnit

7 Side7/19 Ikke målfast oversigtskort indsats Ref.nr.652, Straden Bæk. 1.4 Biologiske og naturmæssige forhold Biologisk tilstand Vejlbæk er målsat til at opnå god økologisk tilstand, svarende til faunaklasse 6. Målsætningen er opfyldt og forventes opfyldt i Risgård Bæk er målsat til at opnå god økologisk tilstand, svarende til faunaklasse 5. Vandløbet opnår pt. faunaklasse 4 og målsætningen er således ikke opfyldt og forventes ikke opfyldt i Riskær Bæk er målsat til at opnå god økologisk tilstand, svarende til faunaklasse 5. Vandløbet opnår pt. faunaklasse 4 og målsætningen er således ikke opfyldt og forventes ikke opfyldt i Riskær Bæk modtager et mindre tilløb fra syd ca. midt på indsatsstrækningen. Tilløbet opnår faunaklasse 6 og forventes at opnå samme faunaklasse ved udgangen af 1 planperiode. Straden Bæk er målsat til at opnå god økologisk tilstand, svarende til faunaklasse 5. Vandløbet opnår pt. faunaklasse 4. Målsætningen er således ikke opfyldt og forventes ikke opfyldt i Se bilag 1, afsnit Fisk Vejlbæk: I gældende udsætningsplan fra DTU Aqua fra 2013 /2/ er Vejlbæk omtalt jfr. nedenstående: Mindre vandløb med udspring ved Understed. Den øvre del er uden fiskerimæssig interesse. Ved Understedvej og nedstrøms har vandløbet udmærkede fysiske forhold,

8 men bunden er meget sandet. Vandløbet er generelt noget sammengroet. Nederst i vandløbet findes en lille, naturlig ørredbestand, der til trods for supplerende udsætninger er gået tilbage siden Det skønnes nødvendigt med fortsatte udsætninger. Evt. udlægning af mindre mængder gydegrus nedstrøms Understedvej og opstrøms Vejl Bro, vil formentlig fremme den naturlige reproduktion. Jfr. DTU Aqua udsættes 3000 stk. yngel i Vejlbæk. Side8/19 Risgård Bæk er ikke omtalt i udsætningsplanen. Vandløbet er formentlig vurderet som ikke ørredvand grundet den beskedne størrelse. Riskær Bæk er omtalt: Mindre vandløb, der i hele forløbet er reguleret, med jævn strøm, blød-sandet bund, og få skjul. Øverst er vandløbet for lille til at have fiskerimæssig interesse, og generelt er de fysiske forhold for dårlige for ørred. Til trods for udsætninger nederst i vandløbet, blev der heller ikke fundet ørred ved denne undersøgelse. Riskær Bæk betegnes som: Ikke ørredvand Straden Bæk er omtalt: Lille vandløb med jævn strøm og sandet bund. Vandløbet er muligvis sommerudtørrende og rummer kun få skjul. Fisketomt ved undersøgelsen. Vandløbet og tilløb fra de omgivende marker bærer præg af stor sand-transport. Ingen ørred trods tidligere udsætninger. Vurderes som uegnet som opvækstvand. Sandtransporten bør reduceres betydeligt, da den også er til skade for den nedstrøms liggende Krogens Møllebæk. Straden Bæk betegnes som: Ikke ørredvand. Se bilag 1, afsnit Beskyttet natur Vejlbæk: Arealerne nord for Vejlbæk er udlagt som 3 beskyttet overdrev. Risgård Bæk: Der er registreret 3 beskyttet eng og overdrev langs den rørlagte del af Risgård Bæk. Selve bækken er 3 beskyttet op- og nedstrøms rørlægningen. Riskær Bæk: Langs Riskær Bæk er udpeget eng, mose og overdrevs arealer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Overdrevsarealerne er beliggende på dalskrænterne. Den øvre del af Riskær Bæk er ikke 3 beskyttet. Straden Bæk: Langs Straden Bæk er udpeget eng og mosearealer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Ved de øvre og midterste dele af vandløbet er udpeget beskyttede engarealer og inden udløb i Krogens Møllebæk er udpeget 3 beskyttet mose. Se bilag 1, afsnit Natura 2000 Ingen af projektområderne ligger i eller i nærheden af Natura 2000 område. Se bilag 1, afsnit 2.4.

9 1.4.5 Bilag IV-arter og rødlistearter Der er ikke registreret arter beskyttet efter habitat direktivets bilag IV i nogle af projektområderne. Se bilag 1, afsnit 2.5. Side9/ Planforhold Vejlbæk: Sæby Å afkaster åbeskyttelseslinie. Denne rækker ind over hele forløbet af Vejlbæk nedstrøms Ousenvej. Der er ikke registreret øvrige planmæssige bindinger i området. Risgård Bæk: Der er registreret et beskyttet jord eller stendige ca. 150 m sydvest for det rørlagte vandløb. Der er ikke registreret øvrige planmæssige bindinger i området. Riskær Bæk: Der er ikke registreret åbeskyttelseslinie, fredninger, fortidsminder eller andre planmæssige bindinger langs Riskær Bæk. Straden Bæk: Der er ikke registreret åbeskyttelseslinie, fredninger, fortidsminder eller andre planmæssige bindinger langs Straden Bæk. Se bilag 1, afsnit Tekniske anlæg Der er indhentet LER oplysninger. Der er ingen af ledningsanlæggene, som berøres af de foreslåede anlægstekniske tiltag. Se bilag 1, afsnit Redegørelse for anlægstekniske muligheder 2.1 AAL-128, Vejlbæk Der er to muligheder for at udjævne styrtet nedstrøms broen. Den ene er at fjerne stenene i styrtet og på den måde sænke vandspejlet opstrøms. Den anden er at hæve vandspejlet nedstrøms styrtet. Fjernelse af stenene indebærer risiko for at destabilisere brofundamentet. Det vælges derfor at udjævne faldet over styrtene ved udlægning af gydebanker. Der vælges tre gydebanker på hver 25 m s længde. Vandløbets bredde er her ca. 5 m og tykkelsen af gydebankerne kan som gennemsnit sættes til 30 cm. Se bilag 1, afsnit AAL-653, Risgård Bæk Rørledningen sløjfes og erstattes af et nyt åbent vandløb, som lægges i et let slynget forløb. I nedstrøms ende føres vandløbet ind i eksisterende brounderløb, idet broen fortsat bruges som overgang og ønskes bevaret af lodsejerne. Af hensyn til arealets arrondering er det valgt at placere det åbnede vandløb i nordsiden af dalen. Placering af vandløbsstrækningen har ikke den store betydning for vandløbets dybde, idet vandløbsdalen er næsten plan inden for

10 skrænterne, som afgrænser dalen. Side10/19 Ikke målfast oversigtskort over projekteret åbnet vandløb Risgård Bæk. Se i finere opløsning i bilag 2 til bilag 2: Tegning 110. Den ny vandløbsstrækning får en længde på ca. 224 m. Med udgangspunkt i regulativmæssig bundkote bliver faldet i gennemsnit 2,6. Profilet etableres med bundbredde 0,5 m og anlæg 1:2. I henhold til regulativet er bundbredden 0,5 m opstrøms rørlægningen og 0,7 m nedstrøms. Se bilag 1, afsnit Ref.nr. 642, Riskær Bæk Den tekniske udformning har været drøftet og er blevet betydeligt justeret fra skitseprojekt til detailprojekt. Ideen i skitseprojektet var at omlægge bækken i et slynget forløb på delstrækninger med en mere åben profil end såvel det nuværende som det regulativmæssige. Et slynget forløb blev foreslået med udgangspunkt i vandløbets oprindelige tracé fra før, det blev reguleret; som indikeret af de gamle matrikelskel. Se bilag 3 og 4 til bilag 1. Der viste sig det problem, at løsningen ikke var areal-neutral, således at slyngningerne ville afskære/tillægge mere areal fra nogle lodsejere end fra andre. Det blev besluttet af Frederikshavn kommune, at projektet ikke skal omfatte matrikulære forandringer med arealoverførsler mellem de berørte lodsejere. Da en arealneutral udformning viste sig vanskelig i det givne terræn, blev det besluttet at give vandløbet fysisk variation ved at afrette brinker skiftevis på hver side og udlægge det afgravede materiale på modstående bred og erosionssikre med sten.

11 Herved fastholdes vandløbet i dets eksisterende trace. Der tilstræbes en bundbredde på minimum 0,5 m. Brinker afrettes til anlæg 1:1,5, hvilket er mere fladt end det eksisterende og regulativt bestemte anlæg på ca 1:1. Herefter udlægges grusbanker. Således fastholdes vandløbets eksisterende trace. Se beskrivelse af anlægsarbejde i bilag 2 afsnit og 2.4.2, og Side11/19 Skitse over afgravning og påfyldning af brinker. Se i finere opløsning i bilag 5 til bilag 2: Tegning 211. For hver 10 meter er der en påfyldning af sten til erosionssikring efterfulgt af 5 m med udlagt grus. Afretning af brinker foretages på strækningerne st.1400 st 2000 og strækning st til 3150, se oversigtskort i Bilag 3 til bilag 2: Tegning, 111 og Bilag 4 til bilag 2: Tegning 112. På strækningerne st til st 1650 og strækning st 2800 til st 3000 er der tilstrækkeligt fald til gydebanker, se længdeprofil med opmålt bund i bilag 10 til bilag 1. Over denne samlede strækning på 450 m udlægges i alt 450/10 = 45 stk 5 m lange grusbanker i tykkelse 30 cm. Der medgår hertil ekstra 23 kbm grus. Udlagt grus i alt således 57 kbm. Da der er betydelig sandvandring i vandløbet er etablering af grus/gydebanker koblet til etablering af tre sandfang. Sandfangenes placering fremgår af ovennævnte tegninger og udformningen af bilag 2 afsnit 2.5. Træfældning: På de nederste ca. 200 m strækning inden Aalborgvej er Riskær Bæk på sydsiden afgrænset af en lille lund med store grantræer, som skygger over vandløbet, så det her er uden grøde og også er meget bredt med meget sand i bunden. For at opnå et lysåbent vandløb, anbefales det, at fælde grantræerne i en bræmme af ca. 20 m. Se bilag 1 afsnit og 5.3.4,

12 2.4 Ref.nr. 652, Straden Bæk Det er vurderingen i skitseprojekteringen, at der ikke synes at være grundlag for en videre restaureringsindsats i Straden Bæk. Det bedste, der kan gøres ved bækken, er at lade kreaturerne æde af kantvegetationen, så vandet får et mere frit løb, hvorved vandløbet bliver mere selvrensende, og bundsubstratet bliver skyllet rent for slam. Genslyngning af vandløbet har også været overvejet, men det er ikke så oplagt her som i Riskær Bæk, da Straden Bæk på det meste af løbet er omgivet af en smal dal med relativt stejle sider. Det væsentligste restaureringsforslag er at etablere et sandfang, som med lodsejeren er aftalt at kunne ligge ca. 130 m nedstrøms Kirkholtvej i højre side af vandløbet, hvor der er en lavning i terrænet. Det anbefales endvidere at udlægge grus på de nederste 200 m af bækken. Se overvejelserne i bilag 1 afsnit og 5.4 og instruks for sandfang og udlægning af grus i bilag 2 afsnit 2.5 og Side12/19 Ikke målfast oversigtskort over projekteret sandfang og udlægning af grus i Straden Bæk. Se i finere opløsning i bilag 6 til bilag 2: Tegning Konsekvenser for vandløbets biologiske forhold 3.1 Vandføringsevne og afvandingsforhold AAL-128, Vejlbæk: Realisering af indsatsen er så beskeden, at den ingen konsekvenser får for vandløbets vandføringsevne og afvandingsforholdene. Dels ligger terrænet syd for meget højt, dels afvandes terrænet nord via en grøft til Sæby Å.

13 AAL-653, Risgård Bæk: Da den strækning, som åbnes, får samme begyndelses- og endepunkt som eksisterende rørledning, hvorved vandspejlsforholdene ikke ændrer sig, forventes ingen ændringer i afvandingsforholdene for de tilstødende arealer. Side13/19 Ref.nr. 642, Riskær Bæk: Den valgte anlægstekniske løsning, der begrænser sig til forbedring af fysisk variation ved afretning af brinker ændrer ikke aflednings- og afvandingsevnen, og udlægning af grus hæver ikke vandspejlet generelt. Ved afretning af brink til fladere anlæg end det nuværende øges kapacitet til at rumme større vandføringer. Se instruks om udlægning af grus i bilag 2 afsnit Ref.nr. 652, Straden Bæk: Der ændres ikke på Straden Bæks fysiske skikkelse og dermed vandføringsevne. Se bilag 1 afsnit Vandløbsfauna Projekterne vil medføre forbedrede passagemuligheder for både fisk og vandløbsinvertebrater. Desuden skabes forbedrede gyde- og opvækstforhold for ørreder og en væsentlig udvidelse af levesteder for smådyrsfaunaen i Riskær Bæk og i et vist omfang også i Vejlbæk (gydebanker) og Risgård Bæk (åben strækning). I Straden Bæk forventes sandfanget at forbedre grus- og stenbund på den nedstrøms strækning, hvilket sammen med de udlagte gydebanker nedstrøms sandfanget forbedrer gyde- og opvækstforhold for ørreder og repræsenterer en udvidelse af levesteder for smådyrsfaunaen. Se bilag 1 afsnit Beskyttet natur AAL-128, Vejlbæk: Det 3 beskyttede overdrev på arealet nord for Vejlbæk vurderes ikke at påvirkes negativt af den beskedne vandspejlshævning på cm, da grundvandet på arealet ikke er i hydraulisk kontakt med vandspejlet i Vejlbæk. AAL-653, Risgård Bæk: Det nye åbne forløb af Risgård Bæk anlægges i beskyttede engarealer. Frederikshavn kommune vurderer, at der kan dispenseres til gennemførelse af projektet. Se bilag 1 afsnit og bilag 3. Ref.nr. 642, Riskær Bæk: Da den valgte løsning med afretning af brinker er mindre indgribende end den oprindeligt foreslåede genslyngning af vandløbet, vil der være mindre påvirkning af 3 beskyttede eng- og mosearealer. Påvirkningen af beskyttet natur holder sig således inden for de tiltag, som Frederikshavn kommune vurderer, at der kan dispenseres til. Se bilag 1 afsnit og bilag 4. Ref.nr. 652, Straden Bæk: De udpegede eng og mosearealer ved Straden Bæk påvirkes ikke, da der ikke udføres anlægsarbejder i disse eller ændres på vandløbets forløb. Frederikshavn kommune vurderer, at der kan dispenseres til gennemførelse af projektet. Se bilag 1 afsnit og bilag 5.

14 4. Konsekvenser for Natura 2000 og/eller beskyttede arter Side14/ Natura 2000 På grund af de begrænsede anlægsmæssige tiltag vurderes projekterne ikke at medføre negativ påvirkning af naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget for hverken Habitatområde H 4, Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Ås udløb eller habitatområde H 216 Bangsbo Ådal og omliggende overdrevsområder. 4.2 Bilag IV arter og rødlistearter Der er kortlagt en række Bilag IV-arter i omegnen af projekterne. Det vurderes dog generelt, at projektet kan gennemføres uden negativ påvirkning af disse arters yngleog rasteområder. Odder: Projekterne vurderes ikke at påvirke odder negativt. Projekttiltagene i Vejlbæk medfører forbedrede forhold for ørred gennem forbedret passagemulighed og vurderes dermed at forbedre forholdene for Odder. Flagermus: Det anbefales, at der inden en fældning af granbevoksningen udføres en eftersøgning af mulige overnatnings-/overvintringspladser for flagermus i eventuelt hule træer, under løsthængende bark eller lignende skjul. Markfirbens foretrukne naturarealer påvirkes ikke af projekterne. Padder: En evt. bestand af padder vurderes ikke at påvirkes negativt, da projekterne ikke påvirker vandhuller eller mindre søer. Samlet vurderes, at projekterne kan gennemføres uden negative påvirkninger af Bilag IV-arter. Se bilag1 afsnit Oversigt over berørte lodsejere og deres holdning Dette afsnit redegør for lodsejere til vandløbene, det omfang de berøres, deres holdning til projektet, og hvorvidt der er indgået projektaftale.

15 5.1 Potentielt berørte ejendomme og lodsejere Side15/19 AAL-128, Vejlbæk Lodsejere opstrøms Oustrupvej er ikke taget med i oversigten, da de ikke bliver berørt af projektet. AAL-653, Risgård Bæk Ref.nr. 642, Riskær Bæk De berørte ejendomme og ejere for Riskær Bæk er vist på oversigtskort sammen med det oprindelige skitseprojekt i bilag 6.

16 Ref.nr. 652, Straden Bæk: Side16/19 Idet sandfanget placeres ensidigt på sydøst siden af vandløbet berøres kun Bo Christensen. 5.2 Lodsejernes holdning til projektet AAL-128, Vejlbæk De to lodsejere er ganske indforstået med det begrænsede tiltag, og ser det ikke nødvendigt at indgå skriftlig aftale. AAL-653, Risgård Bæk Projektets detaljer og udkast til projektaftale er drøftet med ejer, som imidlertid endnu ikke er indstillet på at indgå aftale. Ref.nr. 642, Riskær Bæk Projektets udformning herunder placering af sandfang er drøftet med lodsejerne. Der er almindelig forståelse med projektets formål og de konkrete tiltag. Det er imidlertid ikke alle berørte lodsejere, der er indstillet på at indgå projektaftale. Da projektet forudsætter samtidige projektaftaler med alle berørte ejere, er der ikke indgået projektaftale med nogle af dem. Ref.nr. 652, Straden Bæk Idet sandfanget placeres ensidigt på sydøst siden af vandløbet berøres kun Bo Christensen, som har indgået projektaftale, hvori også indgår, at der via ejendommen udlægges grus på de i detailprojektet viste steder. Se projektaftale i bilag 7. Lodsejer på modsat bred er indforstået med, at der udlægges grus i vandløbet, og at der ikke er behov for at indgå skriftlig projektaftale herom. 6. Beskrivelse af eventuelle afværgeforanstaltninger Der er ikke i de fire indsatser særlige afværgeforanstaltninger.

17 7. Budget for indsatserne og det samlede projekt Side17/ Budgetoverslag og referenceværdier Indsats Type Ref_værdi kr/ opstrøms km Opstrøms strækning Ref_værdi kr Budgetoverslag kr AAL-128. Vejlbæk Spærring , AAL-653, Risgård Bæk Spærring , Ref. nr.-642, Riskær Bæk Restaurering , Ref. nr. 652, Straden Bæk Restaurering , Budgetoverslagene fremkommer i tilbudslisten for hver af indsatserne; se bilag 7-10 til bilag 2, ark 3. Det ses, at indsatserne Vejbæk, Risgård Bæk og Straden Bæk er omkostningseffektive. Risgård bæk overskrider referenceværdien med faktor 5,4. Den lave referenceværdi skyldes, at der ikke er nogen referencestrækning opstrøms indsatsstrækningen. Alligevel vurderer Frederikshavn kommune, at der er i projektets vandløbsmæssige forbedring er begrundelse for at gennemføre projektet. For alle indsatserne gælder, at den endelige anlægspris vil blive bestemt via udbud. 7.2 Vurdering af projekterne gennemførlighed Foruden spørgsmålet om omkostningseffektivitet afhænger projekternes gennemførlighed af, om der kan indgås aftaler med de berørte lodsejere. De berørte lodsejere ved Vejlbæk og Straden Bæk er alle indforstået med projekternes gennemførelse. I indsatserne Risgård Bæk og Riskær Bæk er ikke alle berørte lodsejere (foråret 2015) indstillet på at indgå projektaftale. Disse to indsatser er derfor ikke umiddelbart gennemførlige.

18 8. Bilag og referencer Side18/ Bilagsoversigt Bilag 1: Teknisk forundersøgelse, Sæby Å projekt 4, Indsats AAL-128, AAL-653, Ref.nr. 642 og Ref.nr. 652, Grontmij, marts Teknisk forundersøgelse med skitseprojekt har følgende bilag: Bilag 1 til bilag 1: Tegning 009 Projektplan for indsats AAL-128, mål 1:1000 Bilag 2 til bilag 1: Tegning 010 Projektplan for indsats AAL-653, mål 1:1000 Bilag 3 til bilag 1: Tegning 011 Projektplan for indsats Ref.nr. 642, mål 1:2000 Bilag 4 til bilag 1: Tegning 012 Projektplan for indsats Ref.nr. 642, mål 1:2000 Bilag 5 til bilag 1: Tegning 013 Projektplan for indsats Ref. nr. 652, mål 1:2000 Bilag 6 til bilag 1: Længdeprofil af Vejlbæk Bilag 7 til bilag 1: Længdeprofil af Risgård Bæk Bilag 8 til bilag 1: Længdeprofil af Riskær Bæk Bilag 9 til bilag 1: Længdeprofil af Straden Bæk Bilag 10 til bilag 1: Vandføringsevne i Riskær Bæk Bilag 2: Sæby Å projekt 4, Entreprisebeskrivelse, Særlig ArbejdsBeskrivelse (SAB), Tilbuds- og AfregningsGrundlag (TAG), Udbudskontrolplan (UKP). Grontmij, april Entreprise beskrivelse med detailprojekt har følgende bilag: Bilag 1 til bilag 2: Tegning 009, Projektplan for Vejlbæk Bilag 2 til bilag 2: Tegning 110, Projektplan for Risgård Bæk Bilag 3 til bilag 2: Tegning, 111 Projektplan for Riskær Bæk, nedre løb Bilag 4 til bilag 2: Tegning 112, Projektplan for Riskær Bæk, øvre løb Bilag 5 til bilag 2: Tegning 211, Restaurering i Riskær Bæk Bilag 6 til bilag 2: Tegning 113, Projektplan for Straden Bæk Bilag 7 til bilag 2: Tilbudsliste, Vejlbæk. Bilag 8 til bilag 2: Tilbudsliste, Risgård Bæk. Bilag 9 til bilag 2: Tilbudsliste Riskær Bæk. Bilag 10 til bilag 2: Tilbudsliste Straden Bæk. Bilag 3: Naturudtalelse Risgård Bæk, Frederikshavn kommune, Center for Teknik og Miljø. Bilag 4: Naturudtalelse Riskær Bæk, Frederikshavn kommune, Center for Teknik og Miljø. Bilag 5: Naturudtalelse Straden Bæk, Frederikshavn kommune, Center for Teknik og Miljø. Bilag 6: Oversigtskort Riskær Bæk_Skitseprojekt med lodsejere. Bilag 7. Projektaftale Straden Bæk_ B. Christensen.

19 Side19/ Referencer Ref 1 Bekendtgørelse om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering. BEK nr af 29/10/2012 Ref 2 Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering. BEK nr af 30/10/2012 Ref 3 Ref 4 Miljø og Vandpleje ABC i vandløbsrestaurering. DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. 28. marts 2013 Ref 5 Vandplan Forslag til vandplan for Hovedopland 1.1: Det Nordlige Kattegat og Skagerak. Ref 6 Vejledning om tilskud til kommunale projekter om vandløbsrestaurering, oktober Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, NaturErhvervsstyrelsen, Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Ref 7 Plan for fiskepleje i Bangsbo Å, Lerbæk og Elling Å, Peter Geertz-Hansen, Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og økologi, nr Ref 8 Faunapassageudvalget, Samlerapport, Sammenfatning af delrapport 1 til 4, Februar 2004, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, de jyske amter, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Dansk Dambrugerforening og Danmarks Sportsfiskerforbund. Ref 9 Faunapassageløsninger en opfølgning på Faunapassageudvalgets arbejde, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og økologi, 26. marts Ref 10 Miljøportalen. Overvågningsdata.