STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND

Transkript

1 MAJ 2014 EGEDAL FORSYNING A/S, FORSYNING HELSINGØR, FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S, FREDENSBORG FORSYNING A/S, FREDERIKSSUND FORSYNING A/S, GRIBVAND SPILDEVAND A/S, HALSNÆS FORSYNING A/S, HILLERØD FORSYNING, HØRSHOLM VAND APS, LYNGBYTAARBÆK FORSYNING A/S, NORDVAND A/S STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND FASE 1 KORTLÆGNING AF DE EKSISTERENDE FORHOLD FASE 2 FORUDSÆTNINGER OG GRUNDLAGET FASE 3 OPSTILLING AF DEN IDEELE LØSNING OG ANALYSE AF LØSNINGER UD FRA DE EKSISTERENDE FORHOLD

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk MAJ 2014 EGEDAL FORSYNING A/S, FORSYNING HELSINGØR, FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S, FREDENSBORG FORSYNING A/S, FREDERIKSSUND FORSYNING A/S, GRIBVAND SPILDEVAND A/S, HALSNÆS FORSYNING A/S, HILLERØD FORSYNING, HØRSHOLM VAND APS, LYNGBYTAARBÆK FORSYNING A/S, NORDVAND A/S STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND FASE 1 KORTLÆGNING AF DE EKSISTERENDE FORHOLD FASE 2 FORUDSÆTNINGER OG GRUNDLAGET FASE 3 OPSTILLING AF DEN IDEELE LØSNING OG ANALYSE AF LØSNINGER DU FRA DE EKSISTERENDE FORHOLD PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 4 VERSION 3.0 UDGIVELSESDATO 14. maj 2014 UDARBEJDET Line Schmidt Froskov, Jakob H. Hansen KONTROLLERET Arne B. Hasling GODKENDT Jakob H. Hansen

4

5 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 5 INDHOLD 1 Indledning 7 2 Resume Økonomisk optimale løsning Øvrige forhold Forsyningssikkerhed Miljø Arbejdsmiljø Bæredygtighed centralisering Bæredygtighed fremtidige metoder til rensning og behandling af Separering af fælleskloakerede områder Central løsning 13 3 Fase Kortlægning af eksisterende oplandsforhold Oplandsareal og kloakeringsform i de enkelte renseanlægs oplande Belastning af de enkelte oplande Kortlægning af eksisterende forhold for rensning af spildevand Type, kapacitet og belastning af eksisterende renseanlæg Recipient Særlige transportkorridorer Den nuværende håndtering af og kvalitet 28 4 Fase Forudsætninger Fremtidig belastning Forventelige fremtidige miljøkrav 37

6 6 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Regulatoriske forhold Forudsætninger om Forudsætninger om ejerskab til renseanlæg, der renser spildevand fra flere forsyninger Beregningsmæssige forudsætninger Grundlag Teknisk økonomiske forudsætninger 40 5 Fase Opstilling af den ideelle løsning Udgangspunktet Gradvis teoretisk centralisering af spildevandsrensningen Analyse af løsning ud fra de eksisterende forhold Princip for centralisering Mulige afskæringer Samlet løsning 1. generations afskæringer Anden generations afskæringer Krydsning af forsyningsgrænser Gennemgang af renseanlægsplaceringer Kobling af den eksisterende situation med den/de mest hensigtsmæssige løsninger Følsomhedsanalyse Tryk og gravitationsledninger Pumpestationer Renseanlæg ekskl Slam Rente og lånet løbetid Parametre der giver bedre økonomi Parametre der giver dårligere økonomi Bæredygtighed Bæredygtighed centralisering Bæredygtighed fremtidige metoder til rensning og behandling af Separatkloakering af fælleskloakerede områder Central løsning 79

7 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 7 1 Indledning De 11 nordsjællandske forsyninger Egedal Forsyning A/S, Forsyning Helsingør, Forsyningen Allerød Rudersdal A/S, Fredensborg Forsyning A/S, Frederikssund Forsyning A/S, GribVand spildevand A/S, Halsnæs Forsyning A/S, Hillerød Forsyning, Hørsholm Vand ApS, LyngbyTaarbæk Forsyning A/S og Nordvand A/S, igangsatte i foråret 2013 en analyse af mulige fremtidige strukturer for rensning af spildevand i Nordsjælland. Undersøgelsen blev afsluttet i januar 2014 med COWI som rådgiver og blev gennemført i et tæt samarbejde med alle involverede forsyninger. Undersøgelsen er afrapporteret i nærværende rapport og er opdelt i tre faser henholdsvis fase 1 der omhandler data og oplandsforhold, fase 2 der omhandler forudsætninger og enhedspriser samt fase 3 der omhandler den egentlige analyse.

8 8 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 2 Resume Analysen af mulige fremtidige strukturer for rensning af spildevand i Nordsjælland, tager udgangspunkt i optimering af økonomien over en tidshorisont på 40 år (lånegarantiens maksimale varighed). Derudover er der knyttet en del bemærkninger til den økonomisk optimale løsning i forhold til miljø, bæredygtighed, arbejdsmiljø, forsyningssikkerhed mv. 2.1 Økonomisk optimale løsning Set ud fra en økonomisk optimering konkluderer analysen følgende: Den optimale struktur for spildevandsrensningen i Nordsjælland synes at være 7 renseanlæg placeret i de 7 tyngdepunkter for spildevandsproduktionen. De 7 renseanlæg er vist på nedenstående figur.

9 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 9 Det bemærkes, at økonomien omkring tyngdepunktet Usserød Renseanlæg/Nivå Renseanlæg er ligeværdig for de to renseanlæg. Det bør derfor undersøges nærmere, hvorvidt der er Usserød Renseanlæg eller Nivå Renseanlæg, der er det realistiske tyngdepunkt langs Øresundskysten. De andre lokaliteter ligger ret entydigt fast. Renseanlæggene har alle en fremtidig belastning/kapacitet på maksimalt ca PE. Ved denne kapacitet af renseanlæg opnås den laveste driftsudgift pr. PE og denne bliver ikke meget lavere ved større renseanlæg. Dermed bliver der ikke yderligere besparelsen pr. PE ved etablering af større enheder og derfor sættes en naturlig grænse for hvor langt det kan betale sig at transportere spildevand. Det er væsentligt at bemærke, at renseanlæggene der er fundet optimale i en fremtidig centraliseret struktur, alle forudsættes at bevare den behandling der findes i dag. De nuværende behandlinger omfatter typisk afvanding af udrådnet + forbrænding henholdsvis afvanding af biologisk + landbrug/forbrænding. Særligt for det kommende renseanlæg ved Højelt er der dog forudsat mineralisering/landbrug. Det er ikke undersøgt om fremtidig mineralisering ved alle de 7 renseanlæg, vil ændre billedet i retning af yderligere centralisering som følge af de lavere driftsudgifter. Det skal dog bemærkes, at flere af renseanlæggene af pladsmæssige grunde ikke kan etablere mineralisering. Betydningen af at etablere mineralisering ved renseanlæggene (teoretisk) er dog nok begrænset i forhold til at ændre på den fundne optimale løsning. Mineraliseringen ved Højelt gør ikke økonomien så attraktiv, at f.eks. Melby, Frederikssund eller Hillerød Renseanlæg med fordel kan afskæres hertil. En væsentlig forudsætning ved de økonomiske beregninger er, at der ikke ses på de enkelte forsyningers økonomi ved de forskellige løsninger lokalt. En løsning der synes økonomisk optimal og som samler f.eks. tre forsyningers spildevandsrensning, godt kan være økonomisk optimal selvom kun to af de tre forsyninger vinder på løsningen og den tredje forsyning faktisk taber på løsningen. I den situation bliver løsningen urealistisk, fordi det er utænkeligt at den tredje forsyning vil bidrage til en løsning, som blot fordyrer forsyningens egen økonomi. Den fremtidige optimale struktur for spildevandsrensningen er derfor tænkt i en situation hvor forsyningsgrænserne er ikke eksisterende. De økonomiske beregninger er udført under nogle forudsætninger om enhedspriser og regnemetoder. For at teste robustheden af den fundne løsning, er der udført en følsomhedsanalyse for de parametre der anses for at kunne rykke på resultatet:

10 10 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Anlæg Drift Analyse Bemærkninger Analyse Bemærkninger Trykledninger og gravitationsledninger 10 / + 20 % Licitationer varierer Uaktuelt Der regnes ikke med drift Pumpestationer 0 / 0 % Udgift ubetydelig 10 / + 30 % Udgift til el dominerer Renseanlæg ekskl. 10 / + 20 % Licitationer varierer 10 / + 20 % Oplysninger om højere drift fra visse renseanlæg Slam 0 / 0 % Udgift godt underbygget 0 / + 20 % Landbrug usikker afgifter på forbrænding Rente Lånets løbetid 0 / +50 % Renten er p.t. meget lav 0 / +50 % Ændring af løbetid til vægtet levetid Uaktuelt Uaktuelt Resultaterne af følsomhedsanalysen viser at for de enkelte parametre, så variere det fra 13 afskæringer som enten bliver mulige ved bedre økonomi eller som ikke længere er mulige. Nedenfor er en gennemgang af alle undersøgte muligheder: Tryk og gravitationsledninger, anlæg, 10%: 2 nye afskæringer mulige Tryk og gravitationsledninger, anlæg, +20%: 2 afskæringer ikke mulige Pumpestationer, drift, 10%: 2 nye afskæringer mulige Pumpestationer, drift, +20%: 2 afskæringer ikke mulige Renseanlæg ekskl., anlæg, 10%: 1 ny afskæringer mulig Renseanlæg ekskl., anlæg: +20%: ingen indflydelse på løsninger Renseanlæg ekskl., drift, 10%: 2 afskæringer ikke mulige Renseanlæg ekskl., drift: +20%: 3 nye afskæringer mulige Slam, drift, +20%: ingen indflydelse på løsninger Stigning af rente til 5%: 2 afskæringer ikke mulige Lånets løbetid sættes op til 70 år: 2 nye afskæringer mulige Det ses at næsten alle parametre ovenfor har en indflydelse på afskæringsmulighederne i Nordsjælland, både i forhold til at færre afskæringer er økonomisk fordelagtige, men også at nogle afskæringer vil kunne svare sig ved lavere priser. Dermed kan det også betyde en ændring i hvor mange renseanlæg, der vil være i en samlet løsning. Der er desuden lavet en følsomhedsanalyse, hvor parametre der giver en bedre henholdsvis dårligere økonomi samles, så det viser den bedst mulige situation og den værst mulige situation: Parametre der giver bedre økonomi: 4 nye afskæringer mulige

11 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 11 Parametre der giver dårligere økonomi: 6 afskæringer ikke mulige Ved en tænkt situation, hvor alle parametre trækker entydigt i samme retning, ses at afskæringsmulighederne påvirkes yderlige, hvilket også vil påvirke, hvor mange renseanlæg der vil stå tilbage i samlet løsning. 2.2 Øvrige forhold Forsyningssikkerhed Forsyningssikkerheden orienterer sig mod forbrugernes sikkerhed for forsyning i tørvejr og under regn. Dermed bliver forsyningssikkerheden primært et spørgsmål om kloaksystemernes funktion og ikke renseanlæggenes funktion eller renseanlæggenes placering Miljø Centralisering af spildevandsrensningen indebærer i sagens natur at den samlede udledning koncentreres på færre udløb. Dermed friholdes en række recipienter for udledning af spildevand, hvilket umiddelbart må vurderes som en fordel (bortset fra at spørgsmålet om kompensationsvandføring ikke er afklaret). Udledning af større spildevandsmængder via de få resterende udløb kan naturligvis være en ulempe, men man må som forsyning antage, at myndigheden via udledningstilladelserne tager højde herfor. Udledning til det marine miljø (Helsingør, Frederikssund, Højelt, Melby, Lundtofte og Nivå) anses for uproblematisk. Udledning fra Hillerød og evt. Usserød (hvis ikke Nivå) Renseanlæg til vandløb kan være problematisk. I Hillerød overvejes/har været ovevejet en todeling af spildevandsmængden på Pøle Å og Grønholt Å hvilket viser, at selvom renseanlæg er placeret langt inden i land, kan udledning til vandløb godt tilpasses vandløbenes behov. Nedbrud på renseanlæg kan være alvorligt i situationer med store samlede udledninger. Nedbrud forekommer dog ikke på danske renseanlæg og særligt anses sandsynligheden for nedbrud på store, nye veldrevne anlæg for at være nærmest ikkeeksisterende. Centralisering af spildevandsrensningen anses ikke for at indebære nogen generel miljømæssig risiko Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet skal til enhver tid opfylde gældende love og bestemmelser. Centralisering af spildevandsrensningen bør ikke betyde ændringer i arbejdsmiljøet og særligt ikke i en negativ retning. Alt andet lige bør det være muligt at sikre det bedst mulige arbejdsmiljø på renseanlæg, der har en vis størrelse frem for anlæg, der er små og (som de jo ofte er opført) med ringere plads og adgangsforhold.

12 12 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Bæredygtighed centralisering I den centraliserede løsning er forbruget af el til pumpning af spildevandet mellem renseanlæggene opgjort til kwh/år. Dette forbrug betyder, at der skal spares mindst 15 kwh/pe/år for at modsvare energiomkostningen ved at pumpe spildevand. Dette burde være (mere end) opnåeligt på et stort effektivt centralt renseanlæg og det forventes at det samlede elforbrug ved en centraliseret løsning som minimum holdes konstant i forhold til den nuværende decentrale struktur. I forhold til forbrug af kemikalier må forventes en mere effektiv dosering på store renseanlæg i forhold til på mindre renseanlæg. Forbruget af kemikalier er ikke opgjort, men det må forventes at en centralisering reducerer forbruget af kemikalier. Bæredygtigheden ved behandling af på store renseanlæg i forhold til små renseanlæg, må forventes at være stort set den samme, under forudsætning af uændret løsning. Ved forbrænding af afvandet, må dog forventes en mindre transport, fordi der etableres lokal forbrænding på de store renseanlæg og afvandet skal derfor ikke transporteres til fjerntliggende forbrændingsanlæg. Bæredygtigheden ved at overgå fra decentral rensning af spildevand til central rensning på store renseanlæg med uændrede processer og uændret behandling af, forventes derfor at være bedre Bæredygtighed fremtidige metoder til rensning og behandling af Der kan rykkes på bæredygtigheden ved rensning af spildevand og særligt ved behandling af ved introduktion af metoder, som de seneste år har været under udvikling. Løsninger der gør renseanlæg til energifabrikker vil trække bæredygtigheden i positiv retning målt på forbrug af energi. Ved en fremtidig centralisering af spildevandsrensningen og behandlingen, skal de nyeste metoder derfor indgå i overvejelserne. Løsninger der retter sig mod en høj grad af bæredygtighed (energimæssigt set), indebærer en del investeringer i mekanisk udstyr og SRO som typisk har en levetid på 1520 år. Uden at der er regnet detaljeret på dette forhold, vil geninvestering af disse investeringer i nogen grad udhule gevinsten ved det lavere energiforbrug. Imidlertid kan andre argumenter end økonomi tale for løsninger der er mere bæredygtige. Lokalpolitiske hensyn kan trække fremtidige løsninger i den retning, ligesom der fra Christiansborg kan komme krav om bæredygtighed i fremtidige løsninger på miljøområdet Separering af fælleskloakerede områder Den driftsbesparelse, der kan opnås ved at separatkloakere på drift af renseanlæg og pumpestation, giver en tilgængelig anlægsinvestering på kr./ha. Dette er langt fra nok til at modsvare det udgift der er ved at separere. Hvis der i dag ikke er etablerede bassiner, kan der opnås en besparelse på at opføre åbne regnvandsbassi

13 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 13 ner i stedet for lukkede spildevandsbassiner, som vil kunne give et økonomisk incitament til at separere. Det er dog forudsat at der i dag ikke er bassinvolumen i fællesoplandene. Der bør derfor ved en eventuel separering kigges individuelt på oplandene. Derudover er det også et vigtig kriterie om kloaksystemet overholder kravene i Skrift 27. Gør de ikke det kan det også tælle med i vurderingen af hvorvidt der skal separeres eller ej Central løsning Der er kigget på en central løsning både ud fra den laveste driftspris på og ud fra en løsning, hvor energien i met udnyttes. Den laveste driftspris for er for mineralisering, hvor det ses at der vil være en økonomisk fordel ved at samle behandlingen et sted i Nordsjælland. Derimod er der ikke økonomi i at samle behandlingen, når der kigges på en løsning, hvor energien i met udnyttes. Anlægsomkostninger ved denne løsning overstiger investeringsbeløbet, der er til rådighed.

14 14 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 3 Fase 1 Fase 1 indeholder en kortlægning af det datagrundlag, som ligger til grund for hele strukturanalysen. Datagrundlaget indeholder oplysninger om eksisterende oplandsforhold, eksisterende forhold for rensning af spildevand og den nuværende håndtering af. Alle de 11 forsyninger deltagende i undersøgelsen har leveret data og disse gennemgås i de følgende afsnit. Nogle af de anlæg der eksistere i dag, er ikke medtaget, da de planlægges nedlagt inden for kortere fremtid. Relevante data for disse renseanlæg er derfor lagt ind under det renseanlæg, som de afskæres til f.eks. belastning. Renseanlæg der ikke indgår i analysen er Karlebo Renseanlæg, Rundforbi Renseanlæg, Tisvilde Renseanlæg, Vejby Renseanlæg, StokkebroRågemark Renseanlæg, Udsholt Renseanlæg, Smidstrup Renseanlæg, Gilleleje Renseanlæg, Græsted Renseanlæg, Dronningmølle Renseanlæg, Sundbylille Renseanlæg, Hyllingeriis Renseanlæg, Neder Dråby Renseanlæg, Ølsted Renseanlæg og St. Havelse Renseanlæg. Derudover er renseanlæg mindre end 100 PE ikke medtaget i analysen. 3.1 Kortlægning af eksisterende oplandsforhold Der er på renseanlægsniveau indsamlet data omkring oplandsareal for separat og fælleskloakerede oplande samt befæstet areal for de fælleskloakerede oplande. Desuden er der for hvert renseanlæg indhentet data for antal indbyggere, erhvervsog sommerhusareal. Disse data skal være med til at verificere den aktuelle belastning, samt give en vurdering af de vandmængder, der vil være ved en mulig afskæring af renseanlægget Oplandsareal og kloakeringsform i de enkelte renseanlægs oplande I nedenstående tabel er listet alle renseanlæg over 100 PE i forsyningsområdet for de 11 nordsjællandske forsyninger. Renseanlæggene er grupperet efter hvilken forsyning, de hører under. Oplandsareal for fælles og separat kloakerede områder samt befæstet areal og den beregnede befæstigelsesgrad for fællesoplandene fremgår af tabellen. Alle oplandsarealer gælder for det specifikke renseanlæg. Dog gælder specielt for "Opland til Lundtofte" (Nordvand A/S) at her er angivet Nordvands delmængde af det samlede areal.

15 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 15 Oplandsareal (ha) Befæstet areal (ha) Befæstelsesgrad Navn renseanlæg Fælles Separat Fælles Fælles GribVand Spildevand A/S Helsinge Renseanlæg % Højelt Renseanlæg % Forsyning Helsingør Helsingør Renseanlæg % Nordkysten Renseanlæg % Sydkysten Renseanlæg % Fredensborg Forsyning A/S Fredensborg Renseanlæg % Nivå Renseanlæg % Hørsholm Vand ApS Usserød Renseanlæg % Forsyningen Allerød Rudersdal A/S Vedbæk Renseanlæg % Sjælsø Renseanlæg % Bistrup Renseanlæg % Sjælsmark Renseanlæg % Lillerød Renseanlæg % Lynge Renseanlæg % LyngbyTaarbæk Forsyning A/S Renseanlæg Lundtofte % Furesø (Egedal) Stavnsholt Renseanlæg % Egedal Forsyning A/S Stenløse Renseanlæg %

16 16 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Oplandsareal (ha) Befæstet areal (ha) Befæstelsesgrad Navn renseanlæg Fælles Separat Fælles Fælles Slagslunde Renseanlæg % Ølstykke Renseanlæg % Knardrup Renseanlæg % Frederikssund Forsyning A/S Frederikssund Renseanlæg % Slangerup Renseanlæg % Tørslev Renseanlæg % Vejleby Renseanlæg % Halsnæs Forsyning A/S Melby Renseanlæg % Hundested Renseanlæg % Hillerød Forsyning Skævinge Renseanlæg % Hillerød Centralrenseanlæg % Gadevang Renseanlæg % Hammersholt Renseanlæg % Nr. Herlev Renseanlæg % Uvelse Renseanlæg % Nordvand A/S Opland til Lynetten % Opland til Damhusåen % Opland til Lundtofte % 5\3_Pdoc\DOC\Rapport delfaser\samlet rapport\strukturanalyse_nordsjælland_samlet_v3.docx

17 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Belastning af de enkelte oplande Nedenstående tabel viser antal indbyggere, erhvervsareal og sommerhusareal for alle renseanlæg, der er medtaget i analysen. Antal indbyggere, sommerhus og erhversareal gælder for det specifikke renseanlæg. Dog gælder specielt for "Opland til Lundtofte" (Nordvand A/S) at her er angivet Nordvands delmængde af antal indbyggere og sommerhus og erhvervsareal.

18 18 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Navn renseanlæg Antal indbyggere Erhvervsareal (ha) Sommerhusareal (ha) GribVand Spildevand A/S Helsinge Renseanlæg Højelt Renseanlæg Forsyning Helsingør Helsingør Renseanlæg Nordkysten Renseanlæg Sydkysten Renseanlæg Fredensborg Forsyning A/S Fredensborg Renseanlæg Nivå Renseanlæg Hørsholm Vand ApS Usserød Renseanlæg Forsyningen Allerød Rudersdal A/S Vedbæk Renseanlæg Sjælsø Renseanlæg Bistrup Renseanlæg Sjælsmark Renseanlæg ,6 0 Lillerød Renseanlæg Lynge Renseanlæg LyngbyTaarbæk Forsyning A/S Renseanlæg Lundtofte Furesø (Egedal) Stavnsholt Renseanlæg ,4 0 Egedal Forsyning A/S Stenløse Renseanlæg meget få Slagslunde Renseanlæg \3_Pdoc\DOC\Rapport delfaser\samlet rapport\strukturanalyse_nordsjælland_samlet_v3.docx

19 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 19 Navn renseanlæg Antal indbyggere Erhvervsareal (ha) Sommerhusareal (ha) Ølstykke Renseanlæg meget få Knardrup Renseanlæg Frederikssund Forsyning A/S Frederikssund Renseanlæg Slangerup Renseanlæg Tørslev Renseanlæg Vejleby Renseanlæg Halsnæs Forsyning A/S Melby Renseanlæg Hundested Renseanlæg Hillerød Forsyning Skævinge Renseanlæg Hillerød Centralrenseanlæg Gadevang Renseanlæg Hammersholt Renseanlæg Nr. Herlev Renseanlæg Uvelse Renseanlæg Nordvand A/S Opland til Lynetten Opland til Damhusåen Opland til Lundtofte

20 20 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 3.2 Kortlægning af eksisterende forhold for rensning af spildevand For de enkelte renseanlæg der indgår i analysen er indsamlet data for forholdene omkring selve renseanlægget i forhold til type, kapacitet, belastning, recipient og særlige forhold. Renseanlæg over 100 PE er inkluderet i analysen og nedenstående kort, viser renseanlæg og nuværende forsyningsgrænser. Figur 1: Projektområdet og de renseanlæg, der medtages i analysen Type, kapacitet og belastning af eksisterende renseanlæg I nedenstående tabel er opsummeret data for anlægstype, dimensioneringskapacitet (PE) og aktuel belastning (PE). Anlægstype er angivet med forkortelserne: M = mekanisk B = biologisk N = nitrifikation

21 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 21 D = denitrifikation K = kemisk fosforfældning P = biologisk fosforreduktion F = filtrering L = lagune Desuden indeholder tabellen data om skønnet volumen af proces og klaringstank, maksimum indløbskapacitet under regn og afregnet vandforbrug i oplandet til renseanlægget. Afregnet vandforbrug for hele Helsingørs forsyningsområde er på m 3 /år, hvilket er fordelt på de tre renseanlæg forholdsvis efter aktuel belastning. Afregnet vandforbrug for hele Fredensborgs forsyningsområde er på m 3 /år, hvilket er fordelt på de to renseanlæg forholdsvis efter aktuel belastning. Afregnet vandforbrug for hele Halsnæs' forsyningsområde er på m 3 /år, hvilket er fordelt på de to renseanlæg forholdsvis efter aktuel belastning. Afregnet vandforbrug gælder for det specifikke renseanlæg. Dog gælder specielt for "Opland til Lundtofte" (Nordvand A/S) at her er angivet Nordvands delmængde af det samlede vandforbrug.

22 22 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Navn renseanlæg Anlægstype Dimensioneringskapacitet (PE) Aktuel belastning (PE) Samlet volumen (m3) af proces og klaringstanke Maks. indløbskap. under regn (m3/h) Afregnet vandforbrug GribVand Spildevand A/S Helsinge Renseanlæg MBNDKF Højelt Renseanlæg MBNDK Forsyning Helsingør Helsingør Renseanlæg MBKND Nordkysten Renseanlæg MBKND Sydkysten Renseanlæg MBKND Fredensborg Forsyning A/S Fredensborg Renseanlæg MBNDP Nivå Renseanlæg MBNKD Hørsholm Vand ApS Usserød Renseanlæg MBNDKF Forsyningen Allerød Rudersdal A/S Vedbæk Renseanlæg MBNKD Sjælsø Renseanlæg MBNKD Bistrup Renseanlæg MBNKD Sjælsmark Renseanlæg MBNKD Lillerød Renseanlæg MBNKD Lynge Renseanlæg MBNKD LyngbyTaarbæk Forsyning A/S Renseanlæg Lundtofte MBNDK Furesø (Egedal) Stavnsholt Renseanlæg MBNDK Egedal Forsyning A/S Stenløse Renseanlæg MBNDKL \3_Pdoc\DOC\Rapport delfaser\samlet rapport\strukturanalyse_nordsjælland_samlet_v3.docx

23 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 23 Navn renseanlæg Anlægstype Dimensioneringskapacitet (PE) Aktuel belastning (PE) Samlet volumen (m3) af proces og klaringstanke Maks. indløbskap. under regn (m3/h) Afregnet vandforbrug Slagslunde Renseanlæg MBNDK Ølstykke Renseanlæg OCO MBNDK Knardrup Renseanlæg MBNK Frederikssund Forsyning A/S Frederikssund Renseanlæg MBND Slangerup Renseanlæg MBNDK Tørslev Renseanlæg MBNDK Vejleby Renseanlæg MBNDKL NO DATA Halsnæs Forsyning A/S Melby Renseanlæg MBNP+bioP Hundested Renseanlæg MBKND Hillerød Forsyning Skævinge Renseanlæg MBNDK Hillerød Centralrenseanlæg MBNDKF Gadevang Renseanlæg MBNDKF Hammersholt Renseanlæg MBNDK Nr. Herlev Renseanlæg MBNDK Uvelse Renseanlæg MBND Nordvand A/S Opland til Lynetten * * * * * Opland til Damhusåen * * * * * Opland til Lundtofte * * * * *

24 24 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Recipient For hvert enkelt renseanlæg er data for recipient forhold også indsamlet. I nedenstående tabel er angivet navn på recipient, typisk udledt vandmængde og særlige lokale forhold for recipienten. Behovet for data omkring recipient grunder i at der er stor forskel på hvorvidt de forskellige renseanlæg udleder til kyst, inderfjord, vandløb eller sø, fordi rensekravene er forskellige. Derudover kan det tænkes, at myndigheden vil kræve, at der etableres foranstaltninger til kompensering af vandføringen i vandløb, hvor renseanlæg nedlægges og hvor renseanlægget bidrager væsentligt til vandføringen. Det har ikke været muligt at få afdækket, om der er lovgrundlag for et sådan krav fra myndighedens side. I nærværende undersøgelse er der derfor ikke regnet med udgifter til kompenserende vandføring. Ved nedlægning af renseanlæg der udleder til vandløb, må spørgsmålet derfor være genstand for en lokal forhandling mellem forsyningen og myndigheden.

25 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 25 Forsyning Navn renseanlæg Navn Typisk udledt vandmængde sommer (m3/d) Særlige forhold vedr. recipienter GribVand Spildevand A/S Helsinge Renseanlæg Ammendrup Å, Pøle Å, Arresø 3000 Højelt Renseanlæg Havledning til Kattegat Endnu ikke bygget, derfor ingen erfaringstal. Forsyning Helsingør Helsingør Renseanlæg Øresund 5500 Havledning Nordkysten Renseanlæg Øresund 4200 Havledning Sydkysten Renseanlæg Øresund 4500 Havledning 500 meter Fredensborg Forsyning A/S Fredensborg Renseanlæg Grønholtåens sideløb 1800 Nivå Renseanlæg Nivå 3000 Hørsholm Vand ApS Usserød Renseanlæg Usserød Å 6500 Usserød Å har stor overvågenhed, og der arbejdes p.t. i et tværkommunalt projekt på at forbedre vandkvaliteten. Forsyningen Allerød Rudersdal A/S Vedbæk Renseanlæg Øresund 3000 Sjælsø Renseanlæg Usserød Å 3100 Bistrup Renseanlæg Øresund, overløb til Furesøen 1600 Sjælsmark Renseanlæg Usserød Å Lillerød Renseanlæg Kollerød Å 2500 Lynge Renseanlæg Keldesø/ Langsø Å (Græse Å) 600 LyngbyTaarbæk Forsyning A/S Renseanlæg Lundtofte Øresund Furesø (Egedal) Stavnsholt Renseanlæg Furesø, Mølleåsystemet 3000 Ja (Furesøen)

26 26 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Forsyning Navn renseanlæg Navn Typisk udledt vandmængde sommer (m3/d) Særlige forhold vedr. recipienter Egedal Forsyning A/S Stenløse Renseanlæg Stenløse Å 1700 Slagslunde Renseanlæg Kloddemoseløbet 270 Ølstykke Renseanlæg Salsmosegrøften 3200 Knardrup Renseanlæg Værebro Å 20 Frederikssund Forsyning A/S Frederikssund Renseanlæg Roskilde Fjord 5700 Nej Slangerup Renseanlæg Græse Å 1600 Nej Tørslev Renseanlæg Roskilde fjord 1350 Nej Vejleby Renseanlæg Isefjorden 350 Nej Halsnæs Forsyning A/S Melby Renseanlæg Kattegat 6000 Blå Flag v. Liseleje Strand Hundested Renseanlæg Isefjorden 1200 Hillerød Forsyning Skævinge Renseanlæg Havelse å 2000 Hillerød Centralrenseanlæg Pøle Å Gadevang Renseanlæg Gadevangsrenden 300 Hammersholt Renseanlæg Havelse Å 300 Nr. Herlev Renseanlæg Havelse å 170 Uvelse Renseanlæg Uvelse Å 130 Nordvand A/S Opland til Lynetten * * * 5\3_Pdoc\DOC\Rapport delfaser\samlet rapport\strukturanalyse_nordsjælland_samlet_v3.docx

27 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 27 Forsyning Navn renseanlæg Navn Typisk udledt vandmængde sommer (m3/d) Særlige forhold vedr. recipienter Opland til Damhusåen * * * Opland til Lundtofte * * *

28 28 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Særlige transportkorridorer I forhold til fremtidige mulige transportkorridorer er der for de fleste renseanlæg ikke indberettet noget. Derfor er der kun gengivet data, for de renseanlæg, hvor det er aktuelt. Ølstykke Renseanlæg: Frederikssundsmotorvejen kan betyde omlægninger Frederikssund Renseanlæg: Vinge by Melby Renseanlæg: Nej dog anlægges der i en ny spildevandsledning mellem Ølsted Renseanlæg og Melby Renseanlæg 3.3 Den nuværende håndtering af og kvalitet Nedenstående tabel opsamler data omkring på de enkelte renseanlæg. I tabellen er angivet mængde, afvandingsmetode, bortskaffelsesmetode, evt. transport og behandling af på anden lokalitet og kvalitet de seneste 3 år. Der er enkelte renseanlæg, hvor der henvises til mængde og behandling på det renseanlæg, hvortil met transporteres for behandling.

29 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 29 Forsyning Navn renseanlæg Slammængde (tons TS/år) Slamafvandingsmetode Slambortskaffelsesmetode Slambehandling andet steds? Slamkvalitet de seneste 3 år GribVand Spildevand A/S Helsinge Renseanlæg 456 Centrifugering Forbrænding A Højelt Renseanlæg 450 Mineralisering Landbrug A Forsyning Helsingør Helsingør Renseanlæg 459 Decanter Kompostering B Nordkysten Renseanlæg 294 Decanter Landbrug A Sydkysten Renseanlæg 289 Decanter Kompostering B (C 2010) Fredensborg Forsyning A/S Fredensborg Renseanlæg 250 Slammineraliseringsanlæg: 175 tons. Skruepresse: 75 tons Landbrugsjord A Nivå Renseanlæg 462 Centrifuge Landbrugsjord A Hørsholm Vand ApS Usserød Renseanlæg 666 Sibåndspressen Landbrugsjord A Forsyningen Allerød Rudersdal A/S Vedbæk Renseanlæg 290 Dekantercentrifuge Landbrugsjord A Sjælsø Renseanlæg 538 Dekantercentrifuge Landbrugsjord Ovenst. mængde er inkl. fra Bistrup Renseanlæg A Bistrup Renseanlæg Ukendt Forafvandes på stedet og køres til slutafvanding på Sjælsø Sjælsmark Renseanlæg 59 Koncentreres Koncentreres på Sjælsmark og transporteres i suger til Lillerød renseanlæg A A

30 30 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Forsyning Navn renseanlæg Slammængde (tons TS/år) Slamafvandingsmetode Slambortskaffelsesmetode Slambehandling andet steds? Slamkvalitet de seneste 3 år Lillerød Renseanlæg 600 t inkl. Lynge og Sjælsmark Centrifuge Landbrugsløsning A Lynge Renseanlæg 88 Koncentrering Koncentreres og transporteres i suger til Lillerød renseanlæg A LyngbyTaarbæk Forsyning A/S Renseanlæg Lundtofte 2060 Centrifuge Forbrænding (8 tons TS sendt til kompostering) De 8 tons TS er sendt til komposteringsanlægget, FMT A/S, der også stod for transporten i tankvogne. B Furesø (Egedal) Stavnsholt Renseanlæg 350,4 Centrifuge + Rådnetank Forbrænding C Egedal Forsyning A/S Stenløse Renseanlæg 291,74 Dekander Landbrugsjord A Slagslunde Renseanlæg 30 Fra 2013 bruges Geotube landbrugsjord Indtil 2012 er der forafvandet til ca. 7 % ts. Og er transporteret til Stenløse med suger. A Ølstykke Renseanlæg 306,5 Mineraliseringsanlæg Landbrugsjord A Knardrup Renseanlæg Ikke beregnet Geotube Landbrugsjord Transporteres til Stenløse renseanlæg A Frederikssund Forsyning A/S Frederikssund Renseanlæg 630 Decanter Landbrug A Slangerup Renseanlæg 250 Slammineraliseringsbede Slammineraliseringsbede A 5\3_Pdoc\DOC\Rapport delfaser\samlet rapport\strukturanalyse_nordsjælland_samlet_v3.docx

31 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 31 Forsyning Navn renseanlæg Slammængde (tons TS/år) Slamafvandingsmetode Slambortskaffelsesmetode Slambehandling andet steds? Slamkvalitet de seneste 3 år Tørslev Renseanlæg 260 Decanter Landbrugsjord A Vejleby Renseanlæg Slammet køres til Hyllingeriis renseanlæg. A Halsnæs Forsyning A/S Melby Renseanlæg 483 Forafvander og dekanter Landbrug A Hundested Renseanlæg 235 Dekanter kompostering B Hillerød Forsyning Skævinge Renseanlæg 15 Kammerfilterpresse Forbrænding C Hillerød Centralrenseanlæg 770 Båndpresser Forbrænding C Gadevang Renseanlæg 24 Kammerfilterpresse Forbrænding C Hammersholt Renseanlæg 29 Kammerfilterpresse Forbrænding C Nr. Herlev Renseanlæg 15 Kammerfilterpresse Forbrænding C Uvelse Renseanlæg 17 Kammerfilterpresse Forbrænding C Nordvand A/S Opland til Lynetten * * * * * Opland til Damhusåen * * * * * Opland til Lundtofte * * * * *

32 32 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 4 Fase 2 Fase 2 retter sig mod at få defineret forudsætninger og grundlaget for analysen for de 11 nordsjællandske forsyninger. Disse forudsætninger er fremkommet efter input fra forsyningerne og erfaringstal for COWI A/S. 4.1 Forudsætninger Til brug for strukturanalysen i Nordsjælland er der opstillet forudsætninger i forhold til: Fremtidig belastning Forventelige fremtidige miljøkrav Regulatoriske forhold, herunder prisloftet Slam Fælles ejerskab til renseanlæg Beregningsmæssige forudsætninger Hvert af disse områder er behandlet i de efterfølgende afsnit Fremtidig belastning Den fremtidige belastning er estimeret ud fra en tidshorisont på 20 år. Der er i forhold til større byudvikling inden for det område, der arbejdes med, taget udgangspunkt i Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen. I denne er beskrevet 15 regionale fokusområder, hvoraf to ligger i Nordsjælland. Det ene er bydannelse ved ny station (St. Rørbæk) på stogs nettet ved Frederikssund. Den anden er bydannelse ved ny station på stogs nettet mellem Hillerød og Allerød. En gennemsnitlig fremtidig belastning er sat for alle anlæg til 15% øgning af den nuværende aktuelle belastning. De 15% dækker over general byudvikling og fortætning, og er et konservativt skøn, som er valgt da der en tendens til flere flytte til

33 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 33 Nordsjælland. Frederikssund Renseanlæg og Hillerød Renseanlæg er ud over de 15% tillagt en fremtidig belastning på PE, som følge af ny bydannelse ved kommende stationer. For de forsyninger som har meldt ind med en anden fremskrivning for deres renseanlæg, er denne fremskrivning brugt til estimat af den fremtidige belastning. En anden fremskrivning af den fremtidige belastning kan være som følge af lokalt kendskab til byudvikling. I tabel 1 kan ses den estimerede kommende belastning for hvert enkelt nuværende renseanlæg.

34

35 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 35 Tabel 1: Oversigt over alle renseanlæg med i strukturanalysen. Anlægstype, dimensioneringskapacitet og aktuel belastning samt forventet fremtidig belastning. Navn renseanlæg Anlægstype Dimensioneringskapacitet (PE) Aktuel belastning (PE) Forventet fremtidig belastning (PE) GribVand Spildevand A/S Helsinge Renseanlæg MBNDKF Højelt Renseanlæg MBNDK Forsyning Helsingør Helsingør Renseanlæg MBKND Nordkysten Renseanlæg MBKND Sydkysten Renseanlæg MBKND Fredensborg Forsyning A/S Fredensborg Renseanlæg MBNDP Nivå Renseanlæg MBNKD Hørsholm Vand ApS Usserød Renseanlæg MBNDKF Forsyningen Allerød Rudersdal A/S Vedbæk Renseanlæg MBNKD Sjælsø Renseanlæg MBNKD Bistrup Renseanlæg MBNKD Sjælsmark Renseanlæg MBNKD Lillerød Renseanlæg MBNKD Lynge Renseanlæg MBNKD LyngbyTaarbæk Forsyning A/S Renseanlæg Lundtofte MBNDK Furesø (Egedal) Stavnsholt Renseanlæg MBNDK Egedal Forsyning A/S Stenløse Renseanlæg MBNDKL

36 36 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Navn renseanlæg Anlægstype Dimensioneringskapacitet (PE) Aktuel belastning (PE) Forventet fremtidig belastning (PE) Slagslunde Renseanlæg MBNDK Ølstykke Renseanlæg OCO MBNDK NO DATA Knardrup Renseanlæg MBNK Frederikssund Forsyning A/S Frederikssund Renseanlæg MBND Slangerup Renseanlæg MBNDK Tørslev Renseanlæg MBNDK Vejleby Renseanlæg MBNDKL Halsnæs Forsyning A/S Melby Renseanlæg MBNP+bioP Hundested Renseanlæg MBKND Hillerød Forsyning Skævinge Renseanlæg MBNDK Hillerød Centralrenseanlæg MBNDKF Gadevang Renseanlæg MBNDKF Hammersholt Renseanlæg MBNDK Nr. Herlev Renseanlæg MBNDK Uvelse Renseanlæg MBND Nordvand A/S Opland til Lynetten * * * * Opland til Damhusåen * * * * Opland til Lundtofte * * * * 5\3_Pdoc\DOC\Rapport delfaser\samlet rapport\strukturanalyse_nordsjælland_samlet_v3.docx

37 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Forventelige fremtidige miljøkrav De forventelige fremtidige miljøkrav til udledninger fra renseanlæg af renset spildevand er vigtige parametre at have med i strukturanalysen, da det har betydning i forhold til kravene til eventuelle kommende renseanlæg. Udlederkravene er fordelt på forskellige typer af recipienter: Hav (Kattegat og Øresund) Inderfjord (Roskilde fjord) Vandløb Sø Der er taget udgangspunkt i eksisterende udledningstilladelser for større renseanlæg i området. I forhold til udledningstilladelse til hav er der taget udgangspunkt i Melby Renseanlæg, Renseanlæg Lundtofte og Nordkystens Renseanlægs udledningstilladelser. Når det gælder miljøkrav til udledning til fjord er der taget udgangspunkt i Frederikssund Renseanlægs udledningstilladelse. I forhold til udlederkrav til vandløb er der taget udgangspunkt i udledningstilladelser for Fredensborg Renseanlæg. For udlederkrav til sø er der taget udgangspunkt i krav i Hillerød Centralrenseanlægs udledningstilladelse, da selvom renseanlægget udleder til vandløb, så løber vandet videre til Arresø, og Helsinge Renseanlægs udledningstilladelse. I tabel 2 er et samlet overblik over de forventelige udlederkrav for de forskellige typer af recipienter, der kan blive aktuelle for nye renseanlæg i Nordsjælland. Tabel 2: Forventelige fremtidige miljøkrav til COD, BI5, totaln, NH 4 N og totalp i forhold til forskellige typer af recipienter. Hav Fjord Vandløb Sø COD (mg/l) BI5 (mg/l) TotalN (mg/l) NH 4 N (mg/l) 1 1 TotalP (mg/l) 1,5 1,5 1,5 0,3 Spørgsmålet om hvorvidt myndigheden kan kræve foranstaltninger til kompensationsvandføring ved nedlægning af renseanlæg der udleder til vandløb, er ikke klart i lovgrundlaget. I nærværende undersøgelse er der derfor ikke regnet med udgifter til

38 38 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND kompenserende vandføring. Ved nedlægning af renseanlæg, der udleder til vandløb, må spørgsmålet derfor være genstand for en lokal forhandling mellem forsyningen og myndigheden Regulatoriske forhold Det anbefales at se bort fra de regulatoriske forhold og de incitamenter til gennemførelse af anlægsinvesteringer, som forsyningerne med det nuværende lovgrundlag i dag kan gennemføre, i bestræbelserne på at opnå driftsbesparelser. Det anbefales derimod, at analysen baseres på almindelige costbenefit analyser af anlægsinvesteringer i forhold til opnåede driftsbesparelser. Effektivisering Vandsektorlovens krav om effektivisering af sektoren initierer centralisering af spildevandsrensningen. I forbindelse med evalueringen af Vandsektorloven kan der teoretisk blive lempet på effektiviseringskravene. Det anbefales dog at se bort fra en mulig lempelse, da dette studie alene skal behandle mulighederne for centralisering af spildevandsrensningen og ikke specifikt mulighederne for at opfylde lovens krav. Prisloftet Prislofterne for de enkelte forsyninger, der fastsætter de maksimale vandafledningsbidrag, bør ikke indgå i undersøgelsen. Prislofterne kan i praksis betyde, at investeringstakten bliver lavere end den ville være, ved højere takster end prislofterne rummer mulighed for. I spørgsmålet om mulighederne for centralisering af spildevandsrensningen, vil prislofterne evt. blot betyde, at centraliseringen sker i en lidt lavere takt. Fordelene ved centralisering vil være de samme Forudsætninger om Slam er traditionelt et emne der ofte kommer til diskussion og overvejelse ved ændringer i spildevandsstrukturer indenfor eller på tværs af forsyningsgrænser. I undersøgelsen vil alle muligheder for behandling og afhænding af blive belyst for alle størrelser af renseanlæg. Miljømæssige, arbejdsmiljømæssige, forsyningssikkerhedsmæssige og bæredygtighedsmæssige aspekter omkring de enkelte løsninger for, vil indgå i undersøgelsen, udover de økonomiske aspekter Forudsætninger om ejerskab til renseanlæg, der renser spildevand fra flere forsyninger Når renseanlæg renser spildevand fra andre forsyninger end forsyningen, der ejer det pågældende renseanlæg, skal der ske en afregning mellem de implicerede forsyninger.

39 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 39 Størrelsen af afregningen er ikke særligt præcist defineret i lovgrundlaget, men med udgangspunkt i Betalingslovens bestemmelser og intention, bør den fastsættes så kostægte som muligt. Definition af begrebet kostægthed kan variere fra selskab til selskab og det anbefales derfor, at renseanlæg, der renser spildevand fra flere forsyninger, forudsættes at være ejet i et interessentskab, hvor alle udgifter afregnes ligeligt mellem de implicerede forsyninger efter en fordelingsnøgle, der baseres på både vandmængder og stofmængder Beregningsmæssige forudsætninger Der er mange teoretiske muligheder for rensestrukturen i Nordsjælland. Alt fra få store enheder, til flere mellemstore renseanlæg. Samtidig er der flere muligheder for hvordan og hvortil renseanlæg kan afskæres. Derfor udvikles, der til brug for analysen en model, der ud fra hvor de enkelte renseanlæg afskæres til, vil kunne give et estimat på anlægs og driftsomkostninger. Slam vil blive behandlet særskilt, da det ikke nødvendigvis vil følge rensestrukturen. Dette overordnede princip hviler på forskellige forudsætninger, der er lagt ind i modellen. Afskærende ledninger I beregningsmodellen vil der ikke blive kigget indgående på de enkelte traceer til afskærende ledninger. Hovedsageligt vil afskærende ledninger antages at gå fra det renseanlæg, der nedlægges, til et andet. I enkelte tilfælde vil det antages, at der bliver lagt centrale knudepunkter ind, hvor vandet ledes til for at blive pumpet samlet videre i systemet fra forskellige renseanlæg. Længden af en afskærende ledning vil blive bestemt ud fra den direkte afstand mellem to renseanlæg fundet ved hjælp af x,ykoordinater tillagt 30% længde. Dette er valgt, da afskærende ledninger oftest vil ligges langs vej, og derfor vil længde mellem to renseanlæg være større end fugleflugtslinjen. For de renseanlæg, der er placeret i bymæssig bebyggelse, er der lavet en vurdering af den korteste afstand langs vej fra renseanlægget til bygrænsen, da denne strækning vil få en dyrere pris per ledningslængde. Den resterende del af længden mellem to renseanlæg er antaget i gennemsnit at ligge langs vej i 90 % af længden og på åben mark de sidste 10 % af længden. Pumpestationer I de tilfælde hvor faldet fra et renseanlæg til det næste er mindre end 10, antages det, er der er behov for en pumpestation per påbegyndt 5 km. Da der ikke er store højdeforskelle i forhold til længden mellem renseanlæggene i Nordsjælland, vil det betyde, at der er behov for pumpestationer på de fleste strækninger. Koten for de enkelte renseanlæg er fundet ud fra COWIs højdemodel. Oplande Det antages at alle oplande, der i dag er tilknyttet et renseanlæg, vil blive ledt samlet videre, hvis det vælges at anlægget afskæres. En nærmere analyse af et enkelt renseanlægsopland, vil kunne betyde at oplandet til et renseanlæg med fordel kan afskæres til to forskellige renseanlæg. Det er dog uden for rammen af denne opgave at gå ned i sådan et detaljerings niveau.

40 40 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Dimension Dimensionen af de afskærende ledninger findes ud fra det forventede flow fra oplandet. Den afskærende ledning vil enten vælges som trykledning eller gravitationsledning. Den antages at der er et spildevandsflow på 120 l/døgn/indbygger, og at 10% af døgnflowet sker i maks. timen. Derudover tillægges infiltration på 100% af døgnmængden og indregnet at måned udgør 1/8 af døgnmængden. For fælleskloakerede oplande antages det at regnvand, der kan ledes videre i systemet, er på 1,5 l/s/red. ha. Den resterende mængde af regnvandet skal forsinkes lokalt. Det er antaget at den årlige nedbør udgør 600 mm for hele projektområdet. Slam Slam vil, som tidligere nævnt, blive behandlet særskilt da en løsning ikke nødvendigvis vil følge samme løsning som valget af afskærende ledninger. I første omgang afskæres met med spildevandet, men økonomien er skilt ud, således at der senere kan regnes på en central løsning. 4.2 Grundlag Grundlaget i strukturanalysen omhandler priser for udbygning af renseanlæg, nyanlæggelse af renseanlæg, behandling af, afskærende ledninger, pumpestationer og driftsomkostninger. Der er opstillet grafer for pris i forhold til antal PE, ledningslængde osv. Alle priser til brug for strukturanalysen gennemgås i de efterfølgende afsnit Teknisk økonomiske forudsætninger Etablering af renseanlæg I de tidligere afsnit omkring forudsætninger er forskellige typer af recipienter gennemgået. De forskellige typer af recipient og tilhørende forskellige udlederkrav betyder, at der til renseanlæg vil komme forskellige krav til hvor effektive, de skal være til at fjerne COD, BI 5, kvælstof og fosfor. Til selve spildevandsrensningen for anlæg til alle typer recipienter indregnes der behov for: Finriste, sand og fedtfang, anaerobeanoxiskeaerobe, kemikaliedosering, efterklaringstanke og mandskabsfaciliteter. Der vil kun indgå mandskabsbygninger for renseanlæg større end PE. Ved anlæg der udleder til vandløb og sø skal der desuden bruges sandfiltrering eller mikrofiltre. I hvert tilfælde skal det endvidere vurderes, hvilken indflydelse slutrecipienten har for rensebehovet. Ud over forskellige rensekrav er der også en forskel på renseanlæggene i forhold til størrelse. Da strukturanalysen har til formål at optimere rensestrukturen i Nordsjælland er det mindste renseanlæg, hvor der er vurderet anlægsomkostninger på PE. Fra PE og opefter er renseanlæggene inddelt i fire størrelseskategorier: til PE, til PE, til PE og renseanlæg over PE.

41 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 41 For hver af de fire størrelseskategorier af renseanlæg er der forskellige muligheder for valg af rensning. I nærværende rapport henvises der til spildevandsrensnings option A og B. Forskellen mellem option A og B er hvorvidt, der er forklaringstanke. I spildevandsrensnings option A er der ikke forklaringstanke og i option B er der forklaringstanke. Muligheden for valg af opbygning med forklaringstanke er først mulig ved renseanlæg større end PE. Efter valg af spildevandsrensning er der syv forskellige muligheder for valg af behandling. Slamoption 1 er afvanding, option 2 er mineralisering, option 6 er kompostering og alle tre optioner kan bruges ved både spildevandsrensnings option A og B. Slamoption 3, 5 og 7 er kun mulige efter spildevandsrensningsoption B, hvor der er forklaringstanke. Slamoption 3 er rådnetank samt mineralisering af bio. Slamoption 5 er rådnetank og afvanding. Slamoption 7 er rådnetank samt kompostering. Slamoption 4 er kun for anlæg over PE, da behandling af involvere forbrænding. Der vil i fremtiden sandsynligvis være flere muligheder for behandling af. Da det ikke er muligt at prissætte anlægs og driftsomkostninger på fremtidige behandlinger, er disse ikke medtaget i analysen, da den bygger på kendte metoder i dag. I figur 2 er vist diagram over hvilke muligheder, der er for anlæg af renseanlæg. Der skal først vælges recipient, dernæst størrelse og spildevandsrensning samt behandling. Den stiplede linje i figuren angiver, at option 4 kun gælder for anlæg over PE. 1. Slamafvanding Hav Fjord PE PE A. Spildevandsrensning uden forklaring 2. Slammineralisering 3. Rådnetank +mineralisering Vandløb Sø PE > PE B. Spildevandsrensning med forklaring 4. Forbrænding 5. Rådnetank + afvanding 6. Kompostering 7. Rådnetank + kompostering Figur 2: Diagram for mulighederne for valg af recipient, renseanlægs størrelse, spildevandsrensningsoption og behandling. Den stiplede linje angiver muligheder der kun gælder for anlæg over PE. I bilag A kan ses skemaer, der nærmere uddyber de forskellige muligheder for spildevandsrensning og behandling. I disse kan ses en nærmere uddybning af hvad de syv optioner indeholder af enheder. Da figur 2 ligger op til mange mulige kombination er prisen for spildevandsrensning og behandling delt op i to forskellige grafer for overskuelighedens skyld. I figur 3 ses anlægspriskurver for etablering af renseanlæg til spildevandsbehandling for de fire forskellige recipienttyper og med spildevandsrensnings option A og

42 42 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND B. Her fremgår det at option B (de stiplede linjer) kun er mulig for anlæg over PE. Spildevandsbehandling Hav A kr/pe Hav B Fjord A Fjord B Vandløb A Vandløb B Sø A Sø B PE Figur 3: Pris for anlæg af renseanlæg uden behandling for de fire recipienttyper. Udgifter ved anlæg af forskellige metoder til behandling af I forrige afsnit er de syv optioner for behandling samt sammenhængen mellem valg af spildevandsrensning og option beskrevet. Anlægsprisen for de syv optioner er vist i figur 4, hvor det tydeligt fremgår at option 1, 2 og 6 er mulig for alle størrelser af anlæg, at option 3, 5 og 7 kun er mulig for anlæg større end PE og at option 4 kun er mulig for anlæg over PE.

43 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 43 Slambehandling kr/pe PE 1. Slamafvanding 2. Slammineralisering 3. Rådnetank+mine. 4. Forbrænding 5. Rådnetank+afv. 6. Kompostering 7. Rådnetank+komp. Figur 4: Pris for anlæg af behandling ved de syv forskellige optioner. Udgifter ved drift af spildevandsrensning og behandling Drift af spildevandsbehandling og behandling er opdelt på samme måde som etablering af renseanlæg og behandling med fire typer recipienter, to spildevandsoptioner med og uden forklaring samt syv optioner. I figur 5 er vist driftspriser for spildevandsbehandling og i figur 6 er vist driftsprisen for behandling. Spildevandsbehandling kr/(pe*år) Hav A Hav B Fjord A Fjord B Vandløb A Vandløb B Sø A Sø B PE Figur 5: Pris for drift af renseanlæg uden behandling for de fire recipient typer.

44 44 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Slambehandling kr/(pe*år) PE 1. Slamafvanding 2. Slammineralisering 3. Rådnetank+mine. 4. Forbrænding 5. Rådnetank+afv. 6. Kompostering 7. Rådnetank+komp. Figur 6: Pris for drift af behandling ved de syv forskellige optioner.

45 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 45 Udgifter ved etablering af afskærende ledninger Afskærende ledninger i forbindelse med nedlæggelse af renseanlæg kan enten lægges som trykledning eller gravitationsledning. Det er vurderet, at der er behov for yderligere underinddeling afhængigt af om ledningen skal lægges i åbent land, langs vej eller i byområde. Dette skyldes prisforskellen. I figur 7 er vist priskurver for trykledning i åbent land, langs vej og i by. Kurverne er lavet ud fra prisniveauet medio Prisen er udregnet inklusiv afskrivning, projektering, trafikanlæg, tørholdelse mv., men eksklusiv udgifter til eventuel fundering. Udover priserne i figur 7 tillægges der 25 % til uforudsete udgifter. Trykledning Pris (kr./meter) Vandføring (l/s) Åbent land Langs vej By Figur 7: Pris for trykledning i åbent land, langs vej og i bymæssig bebyggelse. Figur 8 viser priskurver for gravitationsledning i åbent land, langs vej og i by. Prisen for gravitationsledningen er lavet ud fra prisniveau medio 2013 og indeholder afskrivning, projektering, trafikanlæg, tørholdelse mv., men prisen er eksklusiv eventuelle udgifter til fundering. Udover priserne i figur 8 tillægges der 25 % til uforudsete udgifter.

46 46 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Gravitationsledning Pris (kr./meter) Vandføring (l/s) Åbent land Langs vej By Figur 8: Pris for gravitationsledning i åbent land, langs vej og i bymæssig bebyggelse. Pumpestationer Pumpestationer i forbindelse med trykledninger vurderes i pris ud fra den vandføring, de skal kunne pumpe videre i systemet. I figur 9 kan ses prisen for en pumpestation i forhold til den vandmængde, den kan pumpe. Udover priserne i figur 9 tillægges der 25 % til uforudsete udgifter Pumpestation Pris (1000 kr./pst) Vandføring (l/s) Figur 9: Pris for pumpestation ved forskellige krav til vandføring.

47 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 47 Drift af pumpestationer Den årlige drift af pumpestationer er medtaget i analysen, hvorimod drift af ledninger i forhold til en tidshorisont på 20 år i strukturanalysen ikke er medtaget. Det forudsættes, at årlig renovering af en pumpestation vil koste 2 % af nyinvesteringen. Derudover forudsættes det, at der i gennemsnit er to udkald per år til hver pumpestation af varighed en ½ manddag per udkald. Dermed bruges der en manddag per pumpestation om året, hvor der regnes med en gennemsnitspris på 300 kr./time. I forhold til strømforbrug forudsættes det, at der bruges 4 watt per kubikmeter der løftes en meter. Derudover indregnes det, at der per km trykledning sker en tab på 10 løftemeter. Dette er illustreret i figur 10. Modstanden, målt i meter, er et udtryk for den samlede løftehøjde samt tab i ledningen Pris (kr) Modstand (m) Figur 10: Drift af pumpestationer i forhold til modstand og vandmængde.

48 48 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 5 Fase 3 Fase 3 omhandler opstilling af den ideelle løsning, analyse ud fra de eksisterende forhold, følsomhedsanalyse og undersøgelse af centralløsning. 5.1 Opstilling af den ideelle løsning Udgangspunktet Udgangspunktet for opstilling af en ideel løsning, hvor der antages, at der ikke findes renseanlæg i Nordsjælland, er at kloaksystemet ender i de punkter, hvor renseanlæggene i dag er placeret. Det betyder, at anlæg af ledninger vil ske fra disse punkter og frem til nye renseanlæg i Nordsjælland. Figur 11: Projektområdet i Nordsjælland. De sorte punkter viser placeringen, hvor kloaksystemerne ender. Størrelsen på punkterne indikerer størrelsen på forventet belastning.

49 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 49 Analysen laves ved en statistisk analyse hvor de forskellige punkter vægtes i forhold til den forventede belastning, som er beskrevet i Fase 2. Figur 12 viser princippet omkring tyngdepunkt. Den grønne cirkel er fundet ud fra tyngdepunkts beregning, hvor der indgår placering af de sorte cirkler og størrelsen af de sorte cirkler. Den samlede forventede belastning i Nordsjælland er ca PE. Figur 12: Princip for at finde tyngdepunkt Gradvis teoretisk centralisering af spildevandsrensningen Den nuværende situation er, at der er renseanlæg placeret ved alle de viste punkter på ovenstående kort og nogenlunde i en størrelse, der svarer til størrelsen af punkterne. I denne analyse ses bort fra renseanlæggene. Priskurverne præsenteret i Fase 2, viser at priser for drift og anlæg af renseanlæg per PE stagnerer ved PE. Derfor laves analysen ud fra, at alle nye anlæg er lig med eller over PE, idet det forudsættes, at denne analyse skal sigte mod rensning af spildevand på renseanlæg med de lavest mulige driftsomkostninger. Det betyder, at der vil være maksimalt 5 renseanlæg i Nordsjælland med samlet ca PE i forventet belastning, hvis hvert enkelt minimum skal have en belastning på PE. Da anlæg af afskærende ledninger har stor indflydelse på de samlede anlægs og driftsomkostningerne, laves analyser af situationer med henholdsvis 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7 renseanlæg. De 6 og 7 renseanlæg kan være økonomisk fordelagtige, da ledningslængde kommer ned, til trods for højere udgift per PE pga. til rensning, da anlægsstørrelsen kommer under PE. Placeringen af de kommende renseanlæg findes ved at lave en statistisk analyse af hvor tyngdepunktet/ tyngdepunkterne ligger ved de forskelige antal renseanlæg der analyseres på. Det er antaget, at alle renseanlæg udleder til marine recipienter dvs. enten til Kattegat, Øresund eller Roskilde Fjord. Der er derfor indlagt pris for anlæg af havledninger for det rensede spildevand fra de forskellige lokaliteter og 1 km ud i havet. På figur 13 ses resultatet af analyserne for henholdsvis 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7 tyngdepunkter indenfor projektområdet. Et tyngdepunkt er vist med rød, 2 tyngdepunkter er vist med grøn, 3 tyngdepunkter er vist med blå, 4 tyngdepunkter er vist med sort,

50 50 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 5 tyngdepunkter er vist med lyserød, 6 tyngdepunkter er vist med orange og 7 tyngdepunkter er vist med turkis. Figur 13: Placering af tyngdepunkter i Nordsjælland for kommende renseanlæg. Rød: 1 tyngdepunkt. Grøn: 2 tyngdepunkter. Blå: 3 tyngdepunkter. Sort: 4 tyngdepunkter. Lyserød: 5 tyngdepunkter. Orange: 6 tyngdepunkter. Turkis: 7 tyngdepunkter. Økonomi 1 tyngdepunkt For hver af de fem analyser af tyngdepunkter i Nordsjælland, er lavet en økonomisk beregning for, hvilke udgifter der vil være til afskærende ledninger og etablering af spildevandsrensning samt havledninger. For løsningen med ét tyngdepunkt i Nordsjælland kan resultatet af de økonomiske beregninger ses i tabel 3. Med en samlet driftsbesparelse på ca. 38 mio. kr. er der

51 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 51 ca. 1,19 mia. kr. til rådighed til investering, hvis Internal Rate of Return (IRR) skal gå i nul. En havledning, til udledning af det rensede spildevand, vil skulle være 12 km lang. Alternativt vil renseanlægget skulle flyttes tættere på kysten, eller skal der skulle vælges en dyrere løsning for rensning af spildevand til anden type recipient. Som det fremgår af tabellen skal der afholdes investeringer på ca. 1,84 mia. kr., hvilket langt overstiger de 1,19 mia., kr. som driftsbesparelsen åbner mulighed for at investere. Tabel 3: Økonomi for 1 tyngdepunkt i Nordsjælland. 1 tyngdepunkt Driftsomkostninger Anlægsomkostninger Afskærende ledninger Etablering af spildevandsrensning Ledning Pumpestation Renseanlæg Slam 741 mio. kr. 169 mio. kr. 576 mio. kr. 231 mio. kr. Havledning 120 mio. kr. Pumpestationer Årlig renovering 3,4 mio. kr. Renset spildevand Spildevandsrensning Udkald Strøm Renseanlæg Slam 0,7 mio. kr. 35,7 mio. kr. 46,5 mio. kr. 30,9 mio. kr. Anlægsinvesteringer mio. kr. Driftsbesparelse i alt 37,6 mio. kr. Økonomi 2 tyngdepunkter For løsningen med to tyngepunkter i Nordsjælland kan resultatet af de økonomiske beregninger ses i tabel 4. Med en samlet driftsbesparelse på ca. 47 mio. kr. er der ca. 1,49 mia. kr. til rådighed til investering, hvis Internal Rate of Return (IRR) skal gå i nul. De to havledninger vil skulle være på 14 km og 12 km. Som det fremgår af tabellen, skal der afholdes investeringer på ca. 2,10 mia. kr., hvilket langt overstiger de 1,50 mia. kr., som driftsbesparelsen åbner mulighed for at investere.

52 52 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Tabel 4: Økonomi for 2 tyngdepunkter i Nordsjælland. 2 tyngdepunkter Driftsomkostninger Anlægsomkostninger Afskærende ledninger Ledning Pumpestation 895 mio. kr. 164 mio. kr. Etablering af spildevandsrensning Renseanlæg Slam 576 mio. kr. 231 mio. kr. Havledninger 234 mio. kr. Pumpestationer Årlig renovering 3,3 mio. kr. Udkald 0,7 mio. kr. Strøm 26,4 mio. kr. Renset spildevand Spildevandsrensning Renseanlæg Slam 46,5 mio. kr. 30,9 mio. kr. Anlægsinvesteringer mio. kr. Driftsbesparelse i alt 46,9 mio. kr. Økonomi 3 tyngdepunkter For løsningen med tre tyngepunkter i Nordsjælland kan resultatet af de økonomiske beregninger ses i tabel 5. Med en samlet driftsbesparelse på ca. 51 mio. kr. er der ca. 1,61 mia. kr. til rådighed til investering, hvis Internal Rate of Return (IRR) skal gå i nul. De to havledninger vil skulle være på 10,5 km og 6,5 km. Det sidste tyngdepunkt ligger tæt nok på Roskilde Fjord til, at der ikke er indregnet en havledning. Som det fremgår af tabellen skal der afholdes investeringer på ca. 1,95 mia. kr., hvilket langt overstiger de 1,61 mia. kr., som driftsbesparelsen åbner mulighed for at investere.

53 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 53 Tabel 5: Økonomi for 3 tyngdepunkter i Nordsjælland. 3 tyngdepunkter Driftsomkostninger Anlægsomkostninger Afskærende ledninger Etablering af spildevandsrensning Ledning Pumpestation Renseanlæg Slam Havledninger 844 mio. kr. 143 mio. kr. 591 mio. kr. 231 mio. kr. 144 mio. kr. Pumpestationer Årlig renovering 2,9 mio. kr. Renset spildevand Spildevandsrensning Udkald Strøm Renseanlæg Slam 0,7 mio. kr. 21,5 mio. kr. 45,0 mio. kr. 30,9 mio. kr. Anlægsinvesteringer mio. kr. Driftsbesparelse i alt 50,8 mio. kr Økonomi 4 tyngdepunkter For løsningen med fire tyngepunkter i Nordsjælland kan resultatet af de økonomiske beregninger ses i tabel 6. Med en samlet driftsbesparelse på ca. 57 mio. kr. er der ca. 1,80 mia. kr. til rådighed til investering, hvis Internal Rate of Return (IRR) skal gå i nul. De fire havledninger vil skulle være på 3,5 km, 10 km, 2,5 km og 6,5 km. Som det fremgår af tabellen skal der afholdes investeringer på ca. 1,82 mia. kr., hvilket ligger på niveau med de 1,80 mia. kr., som driftsbesparelsen åbner mulighed for at investere.

54 54 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Tabel 6: Økonomi for 4 tyngdepunkter i Nordsjælland. 4 tyngdepunkter Driftsomkostninger Anlægsomkostninger Afskærende ledninger Etablering af spildevandsrensning Ledning Pumpestation Renseanlæg Slam Havledninger 727 mio. kr. 118 mio. kr. 587 mio. kr. 231 mio. kr. 158 mio. kr. Pumpestationer Årlig renovering 2,4 mio. kr. Renset spildevand Spildevandsrensning Udkald Strøm Renseanlæg Slam 0,7 mio. kr. 16,2 mio. kr. 45,4 mio. kr. 30,9 mio. kr. Anlægsinvesteringer mio. kr. Driftsbesparelse i alt 57,0 mio. kr. Økonomi 5 tyngdepunkter For løsningen med fem tyngepunkter i Nordsjælland kan resultatet af de økonomiske beregninger ses i tabel 7. Med en samlet driftsbesparelse på ca. 60 mio. kr. er der ca. 1,89 mia. kr. til rådighed til investering, hvis Internal Rate of Return (IRR) skal gå i nul. De fem havledninger vil skulle være på 3 km, 5 km, 3 km, 5,5 km og 10,5 km. Som det fremgår af tabellen skal der afholdes investeringer på ca. 1,75 mia. kr., hvilket lidt er mindre end de 1,89 mia. kr., som driftsbesparelsen åbner mulighed for at investere.

55 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 55 Tabel 7: Økonomi for 5 tyngdepunkter i Nordsjælland. 5 tyngdepunkter Driftsomkostninger Anlægsomkostninger Afskærende ledninger Etablering af spildevandsrensning Ledning Pumpestation Renseanlæg Slam Havledninger 665 mio. kr. 110 mio. kr. 585 mio. kr. 231 mio. kr. 162 mio. kr. Pumpestationer Årlig renovering 2,2 mio. kr. Renset spildevand Spildevandsrensning Udkald Strøm Renseanlæg Slam 0,7 mio. kr. 13,8 mio. kr. 45,3 mio. kr. 30,9 mio. kr. Anlægsinvesteringer mio. kr. Driftsbesparelse i alt 59,5 mio. kr. Økonomi 6 tyngdepunkter For løsningen med seks tyngepunkter i Nordsjælland kan resultatet af de økonomiske beregninger ses i tabel 8. Med en samlet driftsbesparelse på ca. 49 mio. kr. er der ca. 1,55 mia. kr. til rådighed til investering, hvis Internal Rate of Return (IRR) skal gå i nul. De fem havledninger vil skulle være på 4 km, 3 km, 14 km, 3,5 km, 4 km og 2 km. Som det fremgår af tabellen skal der afholdes investeringer på ca. 1,50 mia. kr., hvilket lidt er mindre end de 1,55 mia. kr., som driftsbesparelsen åbner mulighed for at investere.

56 56 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Tabel 8: Økonomi for 6 tyngdepunkter i Nordsjælland. 6 tyngdepunkter Driftsomkostninger Anlægsomkostninger Afskærende ledninger Etablering af spildevandsrensning Ledning 587 Pumpestation 100 Renseanlæg 600 Slam 216 Havledninger 183 Pumpestationer Årlig renovering 2,0 Udkald 0,7 Strøm 12,0 Renset spildevand Spildevandsrensning Renseanlæg 32,5 Slam 30,9 Anlægsinvesteringer Driftsbesparelse i alt 48,7 Økonomi 7 tyngdepunkter For løsningen med syv tyngepunkter i Nordsjælland kan resultatet af de økonomiske beregninger ses i tabel 9. Med en samlet driftsbesparelse på ca. 47 mio. kr. er der ca. 1,49 mia. kr. til rådighed til investering, hvis Internal Rate of Return (IRR) skal gå i nul. De fem havledninger vil skulle være på 2,5 km, 6 km, 3 km, 15 km, 3 km, 4 km og 2 km. Som det fremgår af tabellen skal der afholdes investeringer på ca. 1,45 mia. kr., hvilket lidt er mindre end de 1,49 mia. kr., som driftsbesparelsen åbner mulighed for at investere. Umiddelbart synes det som om at en centraliseret løsning med syv renseanlæg i størrelsesordenen omkring PE/renseanlæg, ville være optimalt i Nordsjælland, hvis man startede forfra med at etablere renseanlæg uden hensyn til de eksisterende renseanlægs belastnings og kapacitetsforhold.

57 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 57 Tabel 9: Økonomi for 7 tyngdepunkter i Nordsjælland. 7 tyngdepunkter Driftsomkostninger Anlægsomkostninger Afskærende ledninger Etablering af spildevandsrensning Ledning 533 Pumpestation 90 Renseanlæg 606 Slam 220 Havledninger 213 Pumpestationer Årlig renovering 1,8 Udkald 0,7 Strøm 10,2 Renset spildevand Spildevandsrensning Renseanlæg 28,8 Slam 30,9 Anlægsinvesteringer Driftsbesparelse i alt 47,0 Hensigtsmæssige løsninger Kun løsningen med 5 eller flere renseanlæg i Nordsjælland synes at være økonomisk attraktiv, da anlægsomkostninger til ledninger i løsningerne med færre anlæg overstiger det investeringsbeløb, der er til rådighed ud fra driftsbesparelserne. Løsningen tager udgangspunkt i, at der ikke eksistere renseanlæg i dag, og derfor er der anlægsaktiver i denne løsning, som man ikke udnytter, og løsningen skal derfor ses som en del af en analyse og ikke som den endelige løsning. 5.2 Analyse af løsning ud fra de eksisterende forhold Princip for centralisering Der er i dag på flere af de eksisterende renseanlæg i Nordsjælland en stor restkapacitet, også når der sammenlignes med den estimerede belastning i 2030 opgjort i Fase 2.

58 58 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Figur 14: Renseanlæg i Nordsjælland, som indgår i analysen baseret på de eksisterende forhold. Rød søjle: dimensioneringskapacitet. Grøn søjle: forventet belastning. Den uudnyttede restkapacitet kommer i denne analyse i spil i forhold til at afskære renseanlæg i området. I nogle tilfælde vil restkapaciteten dog ikke være nok, og der arbejdes derfor også med at udbygge eksisterende anlæg. Figur 14 viser et overblik over kapaciteten og den forventede belastning på de forskellige renseanlæg, som indgår i analysen Mulige afskæringer Analysen af udnyttelse af uudnyttet restkapacitet og udbygning af eksisterende renseanlæg udføres i første omgang som analyser af enkelt afskæringer for, at se hvorvidt de økonomisk kan svare sig i sig selv. Derefter følges enkelt analyserne op af at se hvorvidt efter afskæring af de anlæg, hvor det er økonomisk fordelagtigt, gør at der er flere anlæg, der kan afskæres. For enkelt afskæringerne kigges der på følgende parametre: Driftsbesparelse på afskåret renseanlæg Driftsbesparelse på renseanlæg der afskæres til Driftsomkostning ved at pumpe spildevandet og vedligehold af pumpestationer Anlæg af pumpestationer og ledninger

59 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 59 Anlæg af mulig påkrævet ekstra spildevandsrensning Derved fås der en samlet driftsbesparelse eller mulig meromkostning, hvis det viser sig at besparelsen i spildevandsrensningen er mindre end omkostningen ved at drive pumpestationerne. Driftsbesparelsen omregnes derefter til hvor mange anlægskroner, der er til rådighed, hvis IRR skal gå i nul. Derudover udregnes den samlede udgift til anlæg af afskærende ledning og eventuel udbygning af renseanlægget. Det er forudsat, at der fortsættes med samme type spildevandsrensning og behandling på de forskellige eksisterende renseanlæg. Derudover er det forudsat at det renseanlæg der afskæres til bibeholder samme recipient. Figur 15: Mulige afskæringsveje. De røde pile angiver afskæringer, hvor anlægsomkostninger overstiger det investeringsbeløb, der er til rådighed på baggrund af driftsbesparelserne. De sorte pile indikerer at afskæringen er økonomisk fordelagtig. Figur 15 viser de forskellige muligheder for afskæring af renseanlæg. De røde pile indikerer de afskæringer, hvor anlægsomkostningen overstiger det investeringsbeløb, der er til rådighed på baggrund af driftsbesparelserne. De sorte pile indikerer de afskæringer, som er økonomisk fordelagtige. Ikke alle teoretiske løsninger er gennemregnet, da det er forudsat at der kun afskæres til nærliggende renseanlæg, f.eks. er det ikke gennemregnet hvorvidt det kan svare sig at afskære Nordkysten Renseanlæg til Frederikssund Renseanlæg. Det er heller ikke gennemregnet at afskære store renseanlæg til mindre, hvor der vil være behov for store udbygninger af renseanlæg. Derfor har det haft en vis indflydelse på analysen, hvor store renseanlæg der er i dag, og hvor godt dimensionerings kapaciteten er udnyttet.

60 60 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND På figur 16 er fjernet alle de afskæringer, der ikke er økonomisk fordelagtige. Flere af renseanlæggene kan med økonomisk fordel afskæres til flere forskellige renseanlæg. For eksempel kan Fredensborg Renseanlæg både afskæres til Sydkysten Renseanlæg, Hillerød Centralrenseanlæg og Usserød Renseanlæg. Figur 16: Afskæringsmuligheder, hvor økonomiberegningerne giver en IRR over større end nul. Antallet af afskæringer per renseanlæg er reduceret til én ud fra, hvor den største driftsbesparelse ligger. Efter at have reduceret til kun én afskæringsmulighed for hvert renseanlæg ses det på figur 17, at der fremkommer flere større centrer i Nordsjælland. I de forskellige løsninger ligger at Stenløse afskæres til Frederikssund via Ølstykke, og Lynge Renseanlæg afskæres via Stavnsholt Renseanlæg som igen afskæres via Bistrup Renseanlæg. I økonomien er medregnet at de anlæg der afskæres via også nedlægges, så der kun er tale om at samle vandet og pumpe det videre i én afskærende ledning. For de omkring liggende renseanlæg er der undersøgt, hvorvidt de større renseenheder betyder at der er mulighed for at de mindre renseanlæg afskæres. De renseanlæg, der stadig fremgår af figur 17 kan dermed ikke afskæres ud fra de principper, der er sat op for økonomien i denne analyse. Tørslev Renseanlæg og Vejleby Renseanlæg er lidt specielle i forhold til at de er isolerede af Roskilde Fjord og anlægsprisen for at afskære disse til Frederikssund Renseanlæg ikke vil kunne opvejes af de driftsbesparelse, der er i at samle spildevandsrensningen.

61 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 61 Figur 17: De mest fordelagtige afskæringer, hvor driftsbesparelse og IRR er størst Samlet løsning 1. generations afskæringer Figur 18 viser de renseanlæg, der ud fra analysen i Nordsjælland ikke kan svare sig at afskære eller som andre mindre renseanlæg er afskåret til. Der kan være flere forskellige grunde til at et renseanlæg ikke kan svare sig at afskære økonomisk. Det kan ligge isoleret, som for eksempel Vejleby Renseanlæg og at der dermed er meget langt til nærmeste renseanlæg, eller det kan være så småt at besparelsespotentialet er så lille at det ikke opvejer anlægsomkostninger ved anlæg af ledning og pumpestation, eller at omkostningerne ved at drive pumpestationer endda overstiger besparelsen i driften af rensning af spildevandet. Det er antaget, at de anlæg, der skal udbygges, er udbygget op til den forventede kommende belastning i 2030, der er beskrevet i Fase 2. Det betyder at for nogle anlæg en den forventede belastning og dimensionerings kapaciteten ens og for andre anlæg er der stadig en restkapacitet i og med, at det ikke har været muligt at afskære renseanlæggene på grund af omkostningerne til etablering af ledningsnet.

62 62 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Figur 18: Situationen i Nordsjælland, som den vil se ud, hvis de renseanlæg, hvor det økonomisk kan svare sig afskæres. Økonomi Tabel 10 giver et overblik over den samlede økonomi ved løsningen, som ses i figur 18. Økonomien er delt op i anlægsomkostninger fordelt på ledning, pumpestationer, renseanlæg og, og på driftsomkostninger fordelt på årlig renovering, udkald, strøm, spildevandsrensning herunder renseanlæg og. Ved den samlede driftsbesparelse er der 1,0 mia. kr. til rådighed til investeringer, hvilket er ca. 400 mio. mindre en anlægsomkostninger i den angivne løsning. Derfor er løsningen attraktiv, når der ses på Nordsjælland som helhed og der ikke skeles til hvorvidt, der skal krydses forsyningsgrænser.

63 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 63 Tabel 10: Økonomi for løsning med afskæringer til eksisterende anlæg. Driftsomkostninger Anlægsomkostninger Afskærende ledninger Ledning Pumpestation Renseanlæg Slam 356 mio. kr. 55 mio. kr. 111 mio. kr. 41 mio. kr. Pumpestationer Årlig renovering 1,1 mio. kr. Etablering af spildevandsrensning Spildevandsrensning Udkald Strøm Renseanlæg Slam 0,4 mio. kr. 6,1 mio. kr. 38,9 mio. kr. 1,5 mio. kr. Anlægsinvesteringer 563 mio. kr. Driftsbesparelse i alt 29,8 mio. kr Anden generations afskæringer I den samlede løsning præsenteret i forrige afsnit var der flere af de helt små renseanlæg, som ikke var afskåret til nogen renseanlæg, da økonomien ikke kunne bære det. Der er dog ikke taget hensyn til specielle forhold såsom forestående dyr renovering, helt specielle løsninger for rensning af spildevand og, hvor besparingspotentialet derfor kan være større, end der er regnet med i denne analyse. De tre små anlæg Uvelse, Nr. Herlev og Hammersholt vil tilsammen koste ca. 25 mio. kr. at afskære via Lillerød Renseanlæg mod Usserød Renseanlæg. Omlægningen vil betyde en driftsbesparelse på kr. om året, hvilket vil give en rådighedsbeløb på ca. 5 mio. kr. at investere for. Forskellen på ca. 20 mio. kr. er ikke større end, hvis de tre mindre renseanlæg står overfor en større renovering, vil der være potentiale i at afskære renseanlæggene frem for at renovere. Hammersholt er placeret således, at der alternativt vil være potentiale til at afskære renseanlægget til det sydligste kloaksystem, der leder til Hillerød Centralrenseanlæg frem for direkte til renseanlægget. Dette vil dog forudsætte, at kloaksystem kan bære den ekstra vandmængde, og at renseanlægget står overfor en renovering. Slagslunde Renseanlæg er ligeledes et mindre renseanlæg og i tilfælde af større renovering, vil det kunne svare sig at afskære renseanlægget til Frederikssund Renseanlæg. Hundested Renseanlæg har en meget speciel løsning, der kan betyde at ved større renovering, kan det muligvis svare sig at afskære renseanlæg til Melby Renseanlæg. Melby Renseanlæg vil dog skulle udbygges, hvis det skal være aktuelt for at kunne håndtere den ekstra mængde spildevand og.

64 64 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Afskæring af Tørslev Renseanlæg er meget speciel, da Roskilde Fjord vil skulle passeres for at afskære til Frederikssund Renseanlæg. Anlægsprisen for at afskære på tværs af fjorden er ikke udregnet, da det under alle omstændigheder vil være for dyrt et projekt. Dog kan det komme på tale med en afskæring i tilfælde af, at der kommer en ny bro på tværs af Roskilde Fjord. Den ekstra omkostning, der vil være ved at også føre en spildevandsledning på tværs i forbindelse med broarbejdet, vil muligvis betyde, at det vil kunne svare sig at afskære Tørslev Renseanlæg. Helsinge Renseanlæg vil i tilfælde af større renovering også muligvis kunne afskæres til Højelt Renseanlæg, da der ikke er en stor forskel mellem investeringsbeløb der er til rådighed og anlægsomkostninger for at afskære renseanlægget. Derfor vil større udgifter til renovering betyde en ændring i, hvad der bedst kan svare sig. Vejleby Renseanlæg er placeret meget isoleret og derfor vil der være store omkostninger forbundet med at afskære renseanlægget til Tørslev Renseanlæg i forhold til driftsbesparelsen. Der er ikke kigget på muligheden for at afskære Vejleby Renseanlæg udenfor projektområdet, men dette kunne være en mulighed. Knardrup Renseanlæg er et mindre renseanlæg, og der har, derfor ikke været store nok driftsbesparelser til, at det kan svare sig at afskære renseanlægget. Dog pga. den lille spildevandsmængde kan det muligvis svare sig at afskære renseanlægget til kloaksystemet i Ballerup, som er den nærmeste mulighed. Figur 19 viser situationen, hvis de ovenfor nævnte renseanlæg afskæres. Dermed vil der være 7 større renseanlæg tilbage i Nordsjælland. De nordligste vil være de mindste. Melby Renseanlæg vil skulle udbygges med PE, Højelt Renseanlæg med PE, Usserød Renseanlæg med PE, Renseanlæg Lundtofte med PE, Frederikssund Renseanlæg med PE, og Helsingør Renseanlæg og Hillerød Renseanlæg vil ikke have behov for udbygning.

65 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 65 Figur 19: Situationen i Nordsjælland, som den vil se ud, hvis de renseanlæg, hvor det økonomisk kan svare sig afskæres samt at de mindre anlæg afskæres i stedet for renovering mv Krydsning af forsyningsgrænser Der er i ovenstående analyser ikke taget hensyn til forsyningsgrænser i Nordsjælland. De foreslåede afskæringer vil i flere tilfælde betyde afskæring af renseanlæg på tværs af forsyningsgrænserne. Figur 20 viser forsyningsgrænserne og afskæringen af renseanlæg. De sorte pile er de afskæringer, som økonomisk kan svare sig nu og her, de røde pile er de anden generations afskæringer, som en gennemgået, og de blå pile er afskæringer ud af projektområdet. De tre nordligste forsyninger, Halsnæs Forsyning A/S, Gribvand Spildevand A/S og Helsingør Forsyning A/S har kun afskæringer indenfor egen forsyning. Hvorimod Hillerød Forsyning, Fredensborg Forsyning A/S, Allerød Rudersdal Forsyning A/S og Furesø Egedal Forsyning A/S har renseanlæg, der afskæres ud af forsyningsområdet, og Frederikssund Forsyning A/S, LyngbyTaarbæk Forsyning A/S og Hørsholm Vand ApS vil få ekstra spildevand ledt til deres renseanlæg.

66 66 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Figur 20: Krydsning af forsyningsgrænser i Nordsjælland. Røde pile angiver anden generations afskæringer indenfor projektområdet og blå pile angiver anden generations afskæringer udenfor projektområdet Gennemgang af renseanlægsplaceringer Som nævnt vil nogle af renseanlæggene have behov for at bygge ud. Ud over dette skal der ved udbygning også opnås en ny udledningstilladelse, og der skal være pladsen til at udbygge. Melby Renseanlæg er en af de anlæg, der skal udbygges. Der er ikke tæt bebyggelse omkring renseanlægget, så en udbygning burde kunne pladsmæssig lade sig gøre. Da Melby Renseanlæg udleder til hav vil der sandsynligvis kunne fås en ny udledningstilladelse til den øgede spildevandsmængde. Højelt Renseanlæg er speciel i og med at det endnu ikke er bygget. Placering af Højelt Renseanlæg er på bar mark, og udbygnings muligheder er derfor til stede. I analysen var kun en mindre udbygning nødvendig. Ligesom Melby Renseanlæg vil det kommende Højelt Renseanlæg udlede direkte til havet via en havledning, og derfor vil det også her være sandsynligt at en ny udledningstilladelse til den øgede spildevandsmængde kan opnås. Frederikssund Renseanlæg ligger op ad område, der ikke er tæt bebyggede, men det skal dog undersøges hvorvidt en reel udvidelse af renseanlægget er mulig. Renseanlægget udleder til Roskilde Fjord, hvor der er skrappere krav til rensning end der er til havet. Derfor bør det undersøges hvorvidt en ny udledningstilladelse kan fås til en øget vandmængde fra renseanlægget.

67 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 67 Hillerød Renseanlæg og Helsingør Renseanlæg har ud fra denne undersøgelse ikke behov for at blive udbygget, og det er derfor ikke relevant i den sammenhæng at kigge på pladsproblemer eller en øget udledningstilladelse. Usserød Renseanlæg og Nivå Renseanlæg er placeret så tæt, at de kan opfattes som én fremtidig lokalitet.. Usserød Renseanlæg ligger i et tættere bebygget område det kan derfor være en udfordring at udbygge renseanlægget til at klare den øgede spildevandsmængde. Dog kan der være muligheder i at pladsen kan opnås inden for renseanlægs område, hvis udskilles og behandles andet steds. Udbygningen af spildevandsrensningen kunne dermed lige så godt ligge ved Nivå Renseanlæg eller en ny placering i området. Usserød Renseanlæg udleder til Usserød Å og Nivå Renseanlæg til Nivå tæt på kysten, og det skal derfor også sikres at der kan opnås en udledningstilladelse til den øgede vandmængde til Usserød Å og hvorvidt, der kan komme skærpede udlederkrav til rensning af spildevandet. Alternativt kan det undersøges om en boret havledning er mulighed til udledning af renset spildevand. Renseanlæg Lundtofte i et ikke tæt bebygget område, dog ligger renseanlægget tæt ved Mølleåen, som således begrænser udbygning af renseanlægget i den retning. Ud over udbygning af Renseanlæg Lundtofte kan der også kigges nærmere på sammenhængen mellem Renseanlæg Lundtofte og Lynetten for bedre udnyttelse af kapaciteten. Da Renseanlæg Lundtofte udleder til hav vil der sandsynligvis kunne fås en ny udledningstilladelse til den øgede spildevandsmængde. 5.3 Kobling af den eksisterende situation med den/de mest hensigtsmæssige løsninger Analysen af den ideelle løsning, hvor det forudsættes, at der ikke i forvejen er renseanlæg i Nordsjælland, og analysen ud fra de eksisterende forhold i Nordsjælland er begge vist på figur 21. Nivå Renseanlæg er medtaget på figur 21, da Nivå Renseanlæg og Usserød Renseanlæg kan opfattes, som én lokalitet. Det er valgt at vise renseanlæggene efter anden generations afskæringerne, selvom der kun er regnet økonomi for første generations afskæringerne. Dette er valgt, da det giver et mere enkelt overblik.

68 68 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Figur 21: Situationen i Nordsjælland, som den vil se ud, hvis de renseanlæg, hvor det økonomisk kan svare sig afskæres samt at de mindre anlæg afskæres i stedet for renovering mv. i forhold til placeringen af 7 tyngdepunkter i Nordsjælland. Hvis man sammenligner de to løsninger på økonomien, så er det tydeligt at der er en større driftsbesparelse på at sammenlægge til syv tyngdepunkter, hvor den billigste spildevands og løsning er valgt. Dog ses det også, at løsningen med 7 tyngdepunkter bruges stort set hele det investeringsbeløb der er til rådighed, hvorimod for løsningen der tager udgangspunkt i de nuværende renseanlæg bruges kun omkring halvdelen af det beløb, der er til rådighed (se tabel 11). I analysen ud fra den nuværende situation bruges også de anlægsaktiver, der i dag eksisterer i form af de renseanlæg, der er tilbage efter afskæringerne er foretaget. Det er interessant at den teoretiske analyse svarer stort set til optimeringen i forhold til placering af renseanlæg i Nordsjælland, når der tages udgangspunkt i nuværende renseanlæg. Der er dermed ud fra analysens resultater ikke nogen fordel i at samle al spildevandsrensning i ét samlet renseanlæg for Nordsjælland. Dette skyldes hovedsageligt at prisen for rensning af spildevand og stagnerer ved PE og det dermed ikke en yderligere driftsbesparelse herefter, og at prisen for etablering af afskærende ledninger bliver for høj.

69 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 69 Generelt vil der være en større sikkerhed ved større anlæg omkring PE, da der oftest ved større anlæg er investeret mere i driftssikhed, og risikoen for nedbrud dermed er mindre. Små renseanlæg er mere sårbare overfor selv små tilledninger af kemikalier. Det må også forventes at ved større renseanlæg at arbejdsmiljøet er uændret eller forbedret. Tabel 11: Økonomi for ideel løsning med 7 tyngdepunkter og analyse ud fra den nuværende situation. Analyse af ideel løsning med 7 tyngdepunkter Anlægsinvesteringer: Driftsbesparelse: Investeringer til rådighed: mio. kr. 47,0 mio. kr mio. kr. Analyse ud fra nuværende situation (1. generations afskæringer) Anlægsinvesteringer: Driftsbesparelse: Investeringer til rådighed: 568 mio. kr. 29,8 mio. kr mio. kr. 5.4 Følsomhedsanalyse I analysen for både opstilling af den ideelle løsning og analyse ud fra de eksisterende forhold er der brugt en del forskellige antagelse både omkring regnemetode og omkring priser. Derfor er der lavet en følsomhedsanalyse i forhold til analysen ud fra de eksisterende forhold. Følsomhedsanalysen er lavet ud fra hvorvidt enkel afskæringerne vist på figur 15 stadig kan svare sig og dermed om det vil påvirke resultatet af den samlede løsning. For de parametre som gør at afskæring bliver dyrere eller driftsbesparelsen bliver mindre er kigget på de enkelt afskæringer, som bedst kunne svare sig i den oprindelige analyse, hvis der var flere afskæringsmuligheder per renseanlæg. For de parametre som gør afskæring billigere eller som øger driftsbesparelsen er der analyseret hvorvidt de afskæringer som før ikke var økonomisk fordelagtige, nu vil være mulige. Tabel 12 viser de parametre som ændres på i følsomhedsanalysen. Prisen for trykog gravitationsledninger henholdsvis mindskes med 10% og øges med 20%. Da der ikke er medregnet drift på ledninger, regnes der ikke følsomhed på drift. For pumpestationer er anlægsomkostningerne små i forhold til ledningsprisen og der regnes derfor ikke følsomhedsanalyse på anlæg af pumpestationer. Derimod har driften en stor indflydelse, og der regnes derfor følsomhedsanalyse på eludgiften til drift af pumpestationer med henholdsvis 10% lavere pris og 30% højere pris. Prisen for både drift og anlæg af renseanlæg har betydning i forhold til den samlede økonomi og derfor er begge priser gennemregnet ved at sænke prisen 10% og hæve prisen

70 70 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 20%. Driftsprisen for behandling af er medtaget med en driftsstigning på 20%. Renten og lånets løbetid er også to parametre som kan have en stor indflydelse på hvad, der økonomisk kan lave sig gøre af afskæringer. Renten er hidtil sat til 3% og den er i følsomhedsanalysen øget til 5%. Lånets løbetid er sat til 40 år, men er i følsomhedsanalysen øget til 70 år, da det er vurderet som en vægtet levetid for anlæg af afskærende ledning. Tabel 12: Følsomhedsanalyse Anlæg Drift Analyse Bemærkninger Analyse Bemærkninger Trykledninger og gravitationsledninger 10 / + 20 % Licitationer varierer Uaktuelt Der regnes ikke med drift Pumpestationer 0 / 0 % Udgift ubetydelig 10 / + 30 % Udgift til el dominerer Renseanlæg ekskl. 10 / + 20 % Licitationer varierer 10 / + 20 % Oplysninger om højere drift fra visse renseanlæg Slam 0 / 0 % Udgift godt underbygget 0 / + 20 % Landbrug usikker afgifter på forbrænding Rente Lånets løbetid 0 / +50 % Renten er p.t. meget lav 0 / +50 % Ændring af løbetid til vægte levetid Uaktuelt Uaktuelt Tryk og gravitationsledninger Figur 22 viser de genberegnede situation, hvor prisen på anlæg af tryk og gravitationsledninger sættes ned med 10 %. Alle afskæringer markeret med røde pile er gennemregnede, men kun for de to afskæringer markeret med fede sorte pile er der sket en ændring i forhold til hvorvidt det kan svare sig at afskære eller ej. Det viser sig at når ledningsprisen for tryk og gravitationsledninger sættes ned med 10 % kan det som enkelt afskæring svare sig at afskære Helsinge Renseanlæg til Højelt Renseanlæg og Usserød Renseanlæg til Renseanlæg Lundtofte.

71 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 71 Figur 22: Følsomhedsanalyse for anlæg af trykledninger og gravitationsledninger pris sænket med 10%. Hvis anlægsprisen på tryk og gravitationsledninger derimod sættes op med 20% er alle afskæringer markeret sorte pile på figur 23 genberegnet, men kun de ledninger markeret med fed rød ledning kan nu ikke svare sig. Ved en 20% stigning på trykog gravitationsledninger kan det ikke svare sig at afskære Nordkysten Renseanlæg til Helsingør Renseanlæg og Skævinge Renseanlæg til Frederikssund Renseanlæg.

72 72 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Figur 23: Følsomhedsanalyse for anlæg af tryk og gravitationsledninger pris øget med 20 % Pumpestationer En sænkning af prisen på drift af pumpestationer på 10 % giver samme resultat, som at sænke prisen på tryk og gravitationsledninger med 10 %. Derfor kan resultatet af følsomhedsanalysen for pumpestationer med en nedsættelse af prisen på drift med 10 % ses på figur 22. For følsomhedsanalysen, hvor prisen for drift af pumpestationer hæves med 20 %, gælder ligeledes at resultatet bliver det samme som resultatet for tryk og gravitationsledninger med en øgning af prisen på 20 % (se figur 23). Sænkning af elprisen i fremtiden er nok en lidt tænkt situation, eftersom den er steget jævnt de seneste 30 år og hele den politiske tilgang til klimaforandringer mv., synes ikke at fordre at priserne på energi skal sænkes i fremtiden. I et vækstfremmende initiativ kan det tænkes, at elprisen sænkes for erhvervsvirksomheder på linje med den nyligt indførte trappemodel for vandafledningsbidrag, men en sådan ordning kommer nok ikke til at gælde offentlige forbrugere. Et fald i elprisen kan derimod ske hvis f.eks. elselskaberne indfører differentierede priser over døgnet, således at et samlet fald i prisen måske kan nærme sig 10 %. Det anses dog for at være ret usandsynligt at pumpestationer vil kunne udnytte en sådan ordning, fordi det er spildevandstilstrømningen, der betinger hvornår en pumpestation er i drift.

73 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Renseanlæg ekskl. Figur 24 viser resultatet af følsomhedsanalysen for sænkning af prisen på anlæg af renseanlæg eksklusiv med 10%. Det kan ses på figuren at en sænkning af prisen på anlæg af renseanlæg kun påvirker en af de mulige enkeltafskæringer, Usserød Renseanlæg til Renseanlæg Lundtofte. Figur 24: Følsomhedsanalyse for anlæg af renseanlæg pris sænket med 10%. En stigning af prisen på anlæg af renseanlæg eksklusiv med 20% har ingen indflydelse på enkelt afskæringer. Dette skyldes, at i flere tilfælde er det ikke nødvendigt at udbygge renseanlæg ved enkelte afskæringer, da der uudnyttet restkapacitet på flere anlæg i Nordsjælland. Prisen for drift af renseanlæg har en modsat effekt i forhold til hvorvidt det kan betale sig at afskære. Det betyder at sættes driften på renseanlæg generelt ned, betyder det at driftsbesparelsen ved at afskære nedsættes, og dermed vil der være et lavere beløb tilgængeligt til anlægsinvesteringer. Modsat vil en stigning i driften betyde øget driftsbesparelse og større beløb tilgængeligt til anlægsinvesteringer. For en driftsnedsættelse med 10% for renseanlæg er resultatet det samme som øgning af prisen på anlæg af tryk og gravitationsledning med 20% (se figur 23). Figur 25 viser situationen hvis driftsudgifterne til renseanlæg stiger med 20%. En stigning i driftsomkostningerne betyder at flere afskæringer er mulige, Hundested Renseanlæg til Melby Renseanlæg, Helsinge Renseanlæg til Højelt Renseanlæg og Usserød Renseanlæg til Renseanlæg Lundtofte.

74 74 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Figur 25: Følsomhedsanalyse for drift af renseanlæg pris øget med 20% Slam En stigning af prisen på i forhold til drift viser at dette ikke har nogen indflydelse på enkelt afskæringer. Det kan skyldes at samme metode benyttes eller at met ikke behandles lokalt på renseanlægget, men i forvejen sendes til behandling andetsteds Rente og lånet løbetid Ud over drifts og anlægs parametre har selve lånet også en indflydelse på hvilke muligheder, der er for afskæringer økonomisk. I følsomhedsanalysen er rente ændret fra 3% til 5%. Stigningen af rente giver samme resultat som følsomhedsanalysen med stigning af anlægspris på tryk og gravitationsledning på 20% (se figur 23). En ændring af lånets løbetid fra 40 år til 70 år i følsomhedsanalysen giver samme resultat som sænkning af anlægspris på tryk og gravitationsledning på 10% (se figur 22) Parametre der giver bedre økonomi Ud over undersøgelse af enkelt parametre i forhold til følsomhedsanalysen er der også kigget nærmere på, hvis alle parametre, der er med til at give en bedre øko

75 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 75 nomi og dermed øger muligheden for flere afskæringer, er til stede samtidigt. De parametre som er medtaget er følgende: Tryk og gravitationsledning, anlæg: 10% Pumpestation, drift: 10% Renseanlæg ekskl., drift: +20% Lån, løbetid: 70 år Figur 26 viser med fede sorte pile de afskæringer som er blevet mulige økonomisk efter ændring af de fire parametre ovenfor. Det drejer sig om afskæringer fra Hundested Renseanlæg til Melby Renseanlæg, Helsinge Renseanlæg til Højelt Renseanlæg, Helsinge Renseanlæg til Hillerød Centralrenseanlæg, Hammersholt Renseanlæg til Lillerød Renseanlæg og Usserød Renseanlæg. Det betyder at selvom alle parametre kombineres giver det kun en effekt for ét renseanlæg mere end følsomhedsanalyse for stigning på 20% for drift af renseanlæg. Figur 26: Følsomhedsanalyse for parametre som giver bedre økonomi Parametre der giver dårligere økonomi Ligeledes er der kigget nærmere på, hvis alle parametre, der er med til at give en dårligere økonomi og dermed øger muligheden for flere afskæringer, kombineres samtidigt. De parametre som er medtaget er følgende:

76 76 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Tryk og gravitationsledning, anlæg: +20% Pumpestation, drift: +30% Renseanlæg ekskl., drift: 10% Lån, rente: 5% Figur 27 viser med fede røde pile de afskæringer, som nu ikke længere er økonomisk mulige pga. de fire parametre ovenfor. Det drejer sig om afskæringer fra Skævinge Renseanlæg til Frederikssund Renseanlæg, Stenløse Renseanlæg til Frederikssund Renseanlæg, Ølstykke Renseanlæg til Frederikssund Renseanlæg, Lillerød Renseanlæg til Usserød Renseanlæg, Fredensborg Renseanlæg til Usserød Renseanlæg og Nordkysten Renseanlæg til Helsingør Renseanlæg. Figur 27: Følsomhedsanalyse for parametre som giver dårligere økonomi. 5.5 Bæredygtighed Bæredygtighed centralisering Ved en centralisering af spildevandsrensningen med uændret proces for rensning og uændret behandling af, er der tale om en opskalering af forbrug af kemikalier og el på det modtagende renseanlæg i forhold til forbrugerne på de renseanlæg, der nedlægges.

77 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 77 I den centraliserede løsning er forbruget af el til pumpning af spildevandet mellem renseanlæggene opgjort til kwh/år. Dette forbrug betyder, at der skal spares mindst 15 kwh/pe/år for at modsvare energiomkostningen ved at pumpe spildevand. Dette burde være (mere end) opnåeligt på et stort effektivt centralt renseanlæg og det forventes at det samlede elforbrug ved en centraliseret løsning som minimum holdes konstant i forhold til den nuværende decentrale struktur. I forhold til forbrug af kemikalier må forventes en mere effektiv dosering på store renseanlæg i forhold til på mindre renseanlæg. Forbruget af kemikalier er ikke opgjort, men det må forventes at en centralisering reducerer forbruget af kemikalier. Bæredygtigheden ved behandling af på store renseanlæg i forhold til små renseanlæg, må forventes at være stort set den samme. Udbringning af på landbrugsjord er formentlig forbundet med samme transportafstand og de bæredygtighedsmæssige forhold ved at udsprede på landbrugsjord må antages ens, om met kommer fra decentrale eller centrale renseanlæg. Ved forbrænding af afvandet, må derimod forventes en mindre transport, fordi der etableres lokal forbrænding på de store renseanlæg og afvandet skal derfor ikke transporteres til fjerntliggende forbrændingsanlæg. Bæredygtigheden ved at overgå fra decentral rensning af spildevand til central rensning på store renseanlæg med uændrede processer og uændret behandling af, forventes derfor at være bedre Bæredygtighed fremtidige metoder til rensning og behandling af Der kan rykkes på bæredygtigheden ved rensning af spildevand og særligt ved behandling af ved introduktion af metoder, som de seneste år har været under udvikling. Løsninger der gør renseanlæg til energifabrikker vil trække bæredygtigheden i positiv retning målt på forbrug af energi. Aspektet er ikke nærmere undersøgt i nærværende undersøgelse, der målretter sig mod en overordnet analyse af en fremtidig spildevandsstruktur primært ved kendte teknologier. Men det skal være en klar anbefaling, at ved en fremtidig centralisering af spildevandsrensningen og behandlingen, skal de nyeste metoder naturligvis indgå i overvejelserne. Løsninger der retter sig mod en høj grad af bæredygtighed (energimæssigt set), indebærer en del investeringer i mekanisk udstyr og SRO som typisk har en levetid på 1520 år. Uden at der er regnet detaljeret på dette forhold, vil geninvestering af disse investeringer i nogen grad udhule gevinsten ved det lavere energiforbrug. Imidlertid kan andre argumenter end økonomi tale for løsninger der er mere bæredygtige. Lokalpolitiske hensyn kan trække fremtidige løsninger i den retning, ligesom der fra Christiansborg kan komme krav om bæredygtighed i fremtidige løsninger på miljøområdet.

78 78 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 5.6 Separatkloakering af fælleskloakerede områder En del af den udgift der ligger i anlæg af afskærende ledninger og pumpestationer rummer behov for kapacitet til at pumpe regnvand fra fælleskloakerede arealer. Ligeledes er der en øget driftsomkostning på pumpestationer og renseanlæg til at flytte vandet i ledningssystemet og behandle den ekstra vandmængde. Derfor er der kigget på hvad en separatkloakering af de fælleskloakere arealer vil betyde. Der er taget udgangspunkt i økonomien med både 1. og 2. generationsafskæringer. Tallene i tabel 13 er forskellen mellem de drifts og anlægsomkostninger der er ved løsningen med oplandende som de er i dag og hvis alle fællesoplande separatkloakeres. Der er i dag samlet ha fælleskloakeret opland i de 11 forsyninger tilsammen. Tabelen viser en samlet driftsbesparelse på 19,1 mio. kr. om året og en mulig anlægsinvestering på 791 mio. kr., hvilket betyde at det er muligt at investere kr./ha. Tabel 13: Økonomi for separering af fælleskloakerede områder. Besparelser på separering Driftsbesparelse på pumpestationer som følge af separering Driftsbesparelse på renseanlæg som følge af separering Samlet driftsbesparelse 4,2 mio. kr./år 15,6 mio. kr./år 19,1 mio. kr./år Anlægsinvesteringer Anlægsbesparelse på ledninger og pumpestationer som følge af separering Potentiel anlægsinvestering ved opnået driftsbesparelse som følge af separering I alt mulig anlægsinvestering 177 mio. kr. 614 mio. kr. 791 mio. kr. I alt mulig anlægsinvestering pr. ha fælleskloakeret opland kr./ha Ved en separatkloakering af området er der behov for nye ledning og stikledninger. Det er antaget at behovet er på 120 meter ledning per ha, og at der i gennemsnit er behov for 8 nye stik til spildevand per ha. Priser for ledninger og stikledninger er estimeret til: Ledning: kr./ha Stik: kr./ha Det betyder en pris per ha på kr. imod de der er til rådighed ud fra økonomien vist i tabel 13. Dette rådighedsbeløb hviler dog på, at der i oplandet er det bassinvolumen tilgængeligt, som der er behov for.

79 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 79 Hvis der i modsat fald ikke er det bassinvolumen tilgængeligt, som der er behov for, kan dette medregnes i økonomien. For fælleskloakerede oplande er der et behov for 500 m 3 bassin per ha, og det antages at bassiner indeholdende spildevand etableres som lukket underjordisk bassin. For separatkloakerede oplande er der også et behov for 500 m 3 bassin per ha. Det antages dog at regnvandsbassiner kan etableres som åbent bassin delvis som sø. Prisen for disse to typer af bassiner er: Fællesbassiner: 3,0 mio. kr./ha Regnvandsbassiner 0,8 mio. kr./ha Dette betyder at der er en besparelse på 2,2 mio. kr. per ha på bassinetablering, hvis området separatkloakeres, forudsat at der ikke er bassiner i forvejen. Dette er langt over de kr./ha, som det koster at separatkloakere et område. I tilfælde hvor der er bassinvolumen, men ikke tilstrækkeligt stort, vil besparelsen selvfølgelig være mindre. Dette vil afhænge af de lokale forhold omkring bassiner i et opland. Hvorvidt et opland overholder kravene i Skrift 27, har også indflydelse på om det kan svare sig at separere eller ej. Hvis der skal store udskiftninger af rør til, som følge af at et oplandet ikke overholder kravene i Skrift 27, så kan dette medtages i den økonomiske vurdering af om man ønsker forsat at fælleskloak eller skal separere. 5.7 Central løsning Ud fra tabel 10 kan det ses at ikke bidrager til en samlet driftsbesparelse, men at driftsbesparelsen alene ligge i spildevandsrensningen. Derfor er der kigget nærmere på hvorvidt det kan svare sig at udskille fra den øvrige spildevandsrensning. I denne sammenhæng er der kigget på en central løsning placeret ved tyngdepunktet for ét tyngdepunkt i Nordsjælland (se figur 13). Først og fremmest er der kigget på en løsning, hvor met behandles via mineraliseringsanlæg, da dette har den billigste driftsomkostning, og dermed vil kunne skabe den største driftsbesparelse. Der er regnet på løsningen efter 1. og 2. generationsafskæringerne og ud fra situationen, som den ser ud i dag. Tabel 14 viser økonomien for en løsning med mineralisering, hvor der er en driftsbesparelse på ca. 30 mio. kr. årligt hvis der tages udgangspunkt i 7 renseanlæg i Nordsjælland, hvilket giver et rådighedsbeløb for investering på 956 mio. kr. Anlæg af et mineraliseringsanlæg inkl. ledninger fra de 7 tilbageværende renseanlæg er på 266 mio. kr., hvilket betyder at løsningen vil være økonomisk fordelagtig. Tabel 14 viser ligeledes at der vil være et investeringsbeløb til rådighed på 877 mio. kr. for en samlet løsning ud fra de eksisterende renseanlæg, hvis der bruges mineralisering, og en samlet anlægsomkostning på 388 mio. kr. Dermed er løsningen også økonomiske fordelagtig, hvis der tages udgangspunkt i situationen i dag.

80 80 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Tabel 14: Økonomi for samlet løsning med mineralisering. Samlet løsning ved nuværende situation Driftsbesparelse 30,1 mio. kr. 27,6 mio. kr. Samlet løsning ved 7 renseanlæg (2. generation) Anlægsomkostninger Slammineraliseringsanlæg 230,5 mio. kr. 230,5 mio. kr. Slamledninger 35,5 mio. kr. 158,0 mio. kr. Samlet anlægsomkostninger 266,0 mio. kr. 388,5 mio. kr. Investeringsbeløb til rådighed 956,0 mio. kr. 877,0 mio. kr. Tabel 15 viser økonomien ved en løsning, hvor energien i met udnyttes. Det kan ses at for løsningen, der tager udgangspunkt i 7 renseanlæg i Nordsjælland er der et investeringsbeløb til rådighed på 153 mio. kr., men at der er behov for anlægsinvesteringer for 324 mio. kr., hvilket gør at løsning økonomisk ikke er attraktiv. Det samme gælder hvis der tages udgangspunkt i den nuværende situation. Her er der et mindre beløb til rådighed til investering, men anlægsomkostninger er større, så her er løsningen endnu mindre økonomisk attraktiv. Tabel 15: Økonomi for samlet løsning med udnyttelse af energien i met. Samlet løsning ved nuværende situation Driftsbesparelse 4,8 mio. kr. 2,3 mio. kr. Samlet løsning ved 7 renseanlæg (2. generation) Anlægsomkostninger Udnyttelse af energien i met 288,2 mio. kr. 288,2 mio. kr. Slamledninger 35,5 mio. kr. 158,0 mio. kr. Samlet anlægsomkostninger 323,7 mio. kr. 446,2 mio. kr. Investeringsbeløb til rådighed 152,9 mio. kr. 73,2 mio. kr. Afregning af på tværs af forsyningsgrænser vil være mindre problematisk end spildevand, og der vil derfor nemmere kunne etableres en afregningsmodel mellem de deltagerende forsyninger. Det er dog forskelligt hvor meget de enkelte forsyninger vil kunne forvente at spare i forhold til den behandlingsmetode, som bruges i dag. Der findes i dag muligheder for at behandle sammen med f.eks. husholdningsaffald for større energiudvinding. Løsninger, der indebærer kombination af andre forsyningsarter (f.eks. affald) og spildevand, ligger udenfor nærværende opgave, men kan være interessante. Billund Vand A/S etablerer et kombineret anlæg til rensning af og behandling af husholdningsaffald.

81 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 81 Bilag A Anlægsudgifter til spildevandsrensning og er vist i skemaerne på de næste fem sider. Hvert skema er for henholdsvis PE, PE, PE, PE og over PE. Det fremgår hvilken recipient og tilhørende udlederkrav der er, og hvilke muligheder for spildevandsrensning og behandling. Yderst til højre i skemaerne fremgår anlægsprisen per PE.

82 82 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Anlægsstørrelse Recipient Udlederkrav Hav COD < 75 mg/l BI5 < 15 mg/l TotN < 8 mg/l TotP < 1,5 mg/l PE Slambehandling Spildevandsrensning A (Opt. 1 og 2) Option 1: Option 2: Option 6: Én proceslinje Én proceslinje Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Slamafvanding Kemikaliedosering Slammineralisering Efterklaringstanke Én proceslinje Slamafvanding Enhedspris (kr/pe) Slam Slam Slam Spildev. Opt. Opt. Opt. A 1 Total 2 Total 6 Total PE Fjord COD < 75 mg/l BI5 < 15 mg/l TotN < 6 mg/l TotP < 1,5 mg/l Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Én proceslinje Slamafvanding Én proceslinje Slammineralisering Én proceslinje Slamafvanding PE Vandløb COD < 75 mg/l BI5 < 8 mg/l NH4N < 1 mg/l TotN < 8 mg/l TotP < 0,5 mg/l Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Sandfiltrering eller mikrofiltre Én proceslinje Slamafvanding Én proceslinje Slammineralisering Én proceslinje Slamafvanding PE Sø COD < 40 mg/l BI5 < 10 mg/l NH4N < 1 mg/l TotN < 6 mg/l TotP < 0,5 mg/l Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Sandfiltrering eller mikrofiltre Efterdenitrifikationsanlæg Én proceslinje Slamafvanding Én proceslinje Slammineralisering Én proceslinje Slamafvanding \3_Pdoc\DOC\Rapport delfaser\samlet rapport\strukturanalyse_nordsjælland_samlet_v3.docx

83 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 83 Anlægsstørrelse Recipient Udlederkrav Hav COD < 75 mg/l BI5 < 15 mg/l TotN < 8 mg/l TotP < 1,5 mg/l PE Slambehandling Spildevandsrensning A (Opt. 1 og 2) Option 1: Option 2: Option 6: Én proceslinje Én proceslinje Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Slamafvanding Kemikaliedosering Slammineralisering Efterklaringstanke Mandskabsfaciliteter Én proceslinje Slamafvanding Enhedspris (kr/pe) Slam Slam Slam Spildev. Opt. Opt. Opt. A 1 Total 2 Total 6 Total PE Fjord COD < 75 mg/l BI5 < 15 mg/l TotN < 6 mg/l TotP < 1,5 mg/l Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Mandskabsfaciliteter Én proceslinje Slamafvanding Én proceslinje Slammineralisering Én proceslinje Slamafvanding PE Vandløb COD < 75 mg/l BI5 < 8 mg/l NH4N < 1 mg/l TotN < 8 mg/l TotP < 0,5 mg/l Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Sandfiltrering eller mikrofiltre Mandskabsfaciliteter Én proceslinje Slamafvanding Én proceslinje Slammineralisering Én proceslinje Slamafvanding PE Sø COD < 40 mg/l BI5 < 10 mg/l NH4N < 1 mg/l TotN < 6 mg/l TotP < 0,5 mg/l Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Sandfiltrering eller mikrofiltre Efterdenitrifikationsanlæg Mandskabsfaciliteter Én proceslinje Slamafvanding Én proceslinje Slammineralisering Én proceslinje Slamafvanding

84 84 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Anlægsstørrelse Recipient Udlederkrav Spildevandsrensning A (Opt. 1 og 2) Hav COD < 75 mg/l Tre proceslinjer BI5 < 15 mg/l Finriste TotN < 8 mg/l Sand og fedtfang TotP < 1,5 mg/l Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Mandskabsfaciliteter PE Slambehandling Spildevandsrensning B (Opt. 3 og 5) Option 1: Option 2: Option 3: Option 5: Option 6: Option 7: Tre proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Forklaringstanke Anaerobanoxiskaerob Slamafvanding Forafvanding bio Forafvanding bio Slamafvanding Slammineralisering Kemikaliedosering Rådnetanke Rådnetanke Efterklaringstanke Gastanke Gastanke Mandskabsfaciliteter Gaskedler Gaskedler Slamafvanding Slammineralisering Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Enhedspris (kr/pe) Slam Spildev. Opt. Slam Opt. Slam Opt. Slam Spildev. Opt. Slam Slam A 1 Total 2 Total 6 Total B 3 Total Opt.5 Total Opt.7 Total PE Fjord COD < 75 mg/l BI5 < 15 mg/l TotN < 6 mg/l TotP < 1,5 mg/l Tre proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Mandskabsfaciliteter Tre proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Forklaringstanke Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Mandskabsfaciliteter Slamafvanding Slammineralisering Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slammineralisering Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Slamafvanding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding PE Vandløb COD < 75 mg/l BI5 < 8 mg/l NH4N < 1 mg/l TotN < 8 mg/l TotP < 0,5 mg/l Tre proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Sandfiltrering eller mikrofiltre Mandskabsfaciliteter Tre proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Forklaringstanke Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Sandfiltrering eller mikrofiltre Mandskabsfaciliteter Slamafvanding Slammineralisering Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slammineralisering Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Slamafvanding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding PE Sø COD < 40 mg/l BI5 < 10 mg/l NH4N < 1 mg/l TotN < 6 mg/l TotP < 0,5 mg/l Tre proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Sandfiltrering eller mikrofiltre Efterdenitrifikationsanlæg Mandskabsfaciliteter Tre proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Forklaringstanke Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Sandfiltrering eller mikrofiltre Efterdenitrifikationsanlæg Mandskabsfaciliteter Slamafvanding Slammineralisering Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slammineralisering Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Slamafvanding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding \3_Pdoc\DOC\Rapport delfaser\samlet rapport\strukturanalyse_nordsjælland_samlet_v3.docx

85 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 85 Anlægsstørrelse Recipient Udlederkrav Spildevandsrensning A (Opt. 1 og 2) Hav COD < 75 mg/l Fire proceslinjer BI5 < 15 mg/l Finriste TotN < 8 mg/l Sand og fedtfang TotP < 1,5 mg/l Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Mandskabsfaciliteter PE PE PE Fjord COD < 75 mg/l BI5 < 15 mg/l TotN < 6 mg/l TotP < 1,5 mg/l Vandløb COD < 75 mg/l BI5 < 8 mg/l NH4N < 1 mg/l TotN < 8 mg/l TotP < 0,5 mg/l Fire proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Mandskabsfaciliteter Fire proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Sandfiltrering eller mikrofiltre Mandskabsfaciliteter Slambehandling Spildevandsrensning B (Opt. 3 og 5) Option 1: Option 2: Option 3: Option 5: Option 6: Option 7: Fire proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Forklaringstanke Anaerobanoxiskaerob Slamafvanding Forafvanding bio Forafvanding bio Slamafvanding Slammineralisering Kemikaliedosering Rådnetanke Rådnetanke Efterklaringstanke Gastanke Gastanke Mandskabsfaciliteter Gaskedler Gaskedler Slammineral. Slamafvanding biosl. Slamafvand. Fire proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Forklaringstanke Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Mandskabsfaciliteter Fire proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Forklaringstanke Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Sandfiltrering eller mikrofiltre Mandskabsfaciliteter Slamafvanding Slamafvanding Slammineralisering Slammineralisering prim. sl. Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slammineral. biosl. Slamafvand. prim. sl. Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slammineral. biosl. Slamafvand. prim. sl. Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Slamafvanding Slamafvanding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Enhedspris (kr/pe) Slam Spildev. Opt. Slam Opt. Slam Opt. Slam Spildev. Opt. Slam Slam A 1 Total 2 Total 6 Total B 3 Total Opt.5 Total Opt.7 Total PE Sø COD < 40 mg/l BI5 < 10 mg/l NH4N < 1 mg/l TotN < 6 mg/l TotP < 0,5 mg/l Fire proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Sandfiltrering eller mikrofiltre Efterdenitrifikationsanlæg Mandskabsfaciliteter Fire proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Forklaringstanke Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Sandfiltrering eller mikrofiltre Efterdenitrifikationsanlæg Mandskabsfaciliteter Slamafvanding Slammineralisering Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slammineral. biosl. Slamafvand. prim. sl. Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Slamafvanding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding

86 86 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Anlægsstørrelse Recipient Udlederkrav Spildevandsrensning A (Opt. 1 og 2) Hav COD < 75 mg/l Fire proceslinjer BI5 < 15 mg/l Finriste TotN < 8 mg/l Sand og fedtfang TotP < 1,5 mg/l Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Mandskabsfaciliteter >= PE Slambehandling Spildevandsrensning B (Opt. 4 og 5) Option 1: Option 2: Option 4: Option 5: Option 6: Option 7: Fire proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Forklaringstanke Anaerobanoxiskaerob Slamafvanding Forafvanding bio Forafvanding bio Slamafvanding Slammineralisering Kemikaliedosering Rådnetanke Rådnetanke Efterklaringstanke Gastanke Gastanke Mandskabsfaciliteter Gaskedler Gaskedler Slamafvanding Slamafvanding Slamforbrænding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Enhedspris (kr/pe) Spildev. Slam Slam Slam Spildev. Slam Slam Slam A Opt.1 Total Opt.2 Total Opt.6 Total B Opt.4 Total Opt.5 Total Opt.7 Total >= PE >= PE Fjord COD < 75 mg/l BI5 < 15 mg/l TotN < 6 mg/l TotP < 1,5 mg/l Vandløb COD < 75 mg/l BI5 < 8 mg/l NH4N < 1 mg/l TotN < 8 mg/l TotP < 0,5 mg/l Fire proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Mandskabsfaciliteter Fire proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Sandfiltrering eller mikrofiltre Mandskabsfaciliteter Fire proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Forklaringstanke Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Mandskabsfaciliteter Fire proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Forklaringstanke Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Sandfiltrering eller mikrofiltre Mandskabsfaciliteter Slamafvanding Slamafvanding Slammineralisering Slammineralisering Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Slamforbrænding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Slamforbrænding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Slamafvanding Slamafvanding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding >= PE Sø COD < 40 mg/l BI5 < 10 mg/l NH4N < 1 mg/l TotN < 6 mg/l TotP < 0,5 mg/l Fire proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Sandfiltrering eller mikrofiltre Efterdenitrifikationsanlæg Mandskabsfaciliteter Fire proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Forklaringstanke Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Sandfiltrering eller mikrofiltre Efterdenitrifikationsanlæg Mandskabsfaciliteter Slamafvanding Slammineralisering Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Slamforbrænding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Slamafvanding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding \3_Pdoc\DOC\Rapport delfaser\samlet rapport\strukturanalyse_nordsjælland_samlet_v3.docx

87 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 87 Bilag B Driftssudgifter til spildevandsrensning og er vist i skemaerne på de næste fem sider. Hvert skema er for henholdsvis PE, PE, PE, PE og over PE. Det fremgår hvilken recipient og tilhørende udlederkrav der er, og hvilke muligheder for spildevandsrensning og behandling. Yderst til højre i skemaerne fremgår driftssprisen per PE per år.

88 88 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Anlægsstørrelse Recipient Udlederkrav Hav COD < 75 mg/l BI5 < 15 mg/l TotN < 8 mg/l TotP < 1,5 mg/l PE Slambehandling Spildevandsrensning A (Opt. 1 og 2) Option 1: Option 2: Option 6: Én proceslinje Én proceslinje Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Slamafvanding Kemikaliedosering Slammineralisering Efterklaringstanke Én proceslinje Slamafvanding Enhedspris (kr/pe) Slam Slam Slam Spildev. Opt. Opt. Opt. A 1 Total 2 Total 6 Total PE Fjord COD < 75 mg/l BI5 < 15 mg/l TotN < 6 mg/l TotP < 1,5 mg/l Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Én proceslinje Slamafvanding Én proceslinje Slammineralisering Én proceslinje Slamafvanding PE Vandløb COD < 75 mg/l BI5 < 8 mg/l NH4N < 1 mg/l TotN < 8 mg/l TotP < 0,5 mg/l Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Sandfiltrering eller mikrofiltre Én proceslinje Slamafvanding Én proceslinje Slammineralisering Én proceslinje Slamafvanding PE Sø COD < 40 mg/l BI5 < 10 mg/l NH4N < 1 mg/l TotN < 6 mg/l TotP < 0,5 mg/l Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Sandfiltrering eller mikrofiltre Efterdenitrifikationsanlæg Én proceslinje Slamafvanding Én proceslinje Slammineralisering Én proceslinje Slamafvanding \3_Pdoc\DOC\Rapport delfaser\samlet rapport\strukturanalyse_nordsjælland_samlet_v3.docx

89 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 89 Anlægsstørrelse Recipient Udlederkrav Hav COD < 75 mg/l BI5 < 15 mg/l TotN < 8 mg/l TotP < 1,5 mg/l PE Slambehandling Spildevandsrensning A (Opt. 1 og 2) Option 1: Option 2: Option 6: Én proceslinje Én proceslinje Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Slamafvanding Kemikaliedosering Slammineralisering Efterklaringstanke Mandskabsfaciliteter Én proceslinje Slamafvanding Enhedspris (kr/pe) Slam Slam Slam Spildev. Opt. Opt. Opt. A 1 Total 2 Total 6 Total PE Fjord COD < 75 mg/l BI5 < 15 mg/l TotN < 6 mg/l TotP < 1,5 mg/l Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Mandskabsfaciliteter Én proceslinje Slamafvanding Én proceslinje Slammineralisering Én proceslinje Slamafvanding PE Vandløb COD < 75 mg/l BI5 < 8 mg/l NH4N < 1 mg/l TotN < 8 mg/l TotP < 0,5 mg/l Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Sandfiltrering eller mikrofiltre Mandskabsfaciliteter Én proceslinje Slamafvanding Én proceslinje Slammineralisering Én proceslinje Slamafvanding PE Sø COD < 40 mg/l BI5 < 10 mg/l NH4N < 1 mg/l TotN < 6 mg/l TotP < 0,5 mg/l Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Sandfiltrering eller mikrofiltre Efterdenitrifikationsanlæg Mandskabsfaciliteter Én proceslinje Slamafvanding Én proceslinje Slammineralisering Én proceslinje Slamafvanding

90 90 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Anlægsstørrelse Recipient Udlederkrav Spildevandsrensning A (Opt. 1 og 2) Hav COD < 75 mg/l Tre proceslinjer BI5 < 15 mg/l Finriste TotN < 8 mg/l Sand og fedtfang TotP < 1,5 mg/l Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Mandskabsfaciliteter PE PE PE Fjord COD < 75 mg/l BI5 < 15 mg/l TotN < 6 mg/l TotP < 1,5 mg/l Vandløb COD < 75 mg/l BI5 < 8 mg/l NH4N < 1 mg/l TotN < 8 mg/l TotP < 0,5 mg/l Tre proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Mandskabsfaciliteter Tre proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Sandfiltrering eller mikrofiltre Mandskabsfaciliteter Slambehandling Spildevandsrensning B (Opt. 3 og 5) Option 1: Option 2: Option 3: Option 5: Option 6: Option 7: Tre proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Forklaringstanke Anaerobanoxiskaerob Slamafvanding Forafvanding bio Forafvanding bio Slamafvanding Slammineralisering Kemikaliedosering Rådnetanke Rådnetanke Efterklaringstanke Gastanke Gastanke Mandskabsfaciliteter Gaskedler Gaskedler Slamafvanding Slammineralisering Tre proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Forklaringstanke Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Mandskabsfaciliteter Tre proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Forklaringstanke Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Sandfiltrering eller mikrofiltre Mandskabsfaciliteter Slamafvanding Slamafvanding Slammineralisering Slammineralisering Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slammineralisering Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slammineralisering Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Slamafvanding Slamafvanding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Spildev. A Slam Opt. 1 Total Slam Opt. 2 Total Enhedspris (kr/pe) Slam Opt. 6 Total Spildev. B Slam Opt. 3 Total Slam Opt.5 Total Slam Opt.7 Total PE Sø COD < 40 mg/l BI5 < 10 mg/l NH4N < 1 mg/l TotN < 6 mg/l TotP < 0,5 mg/l Tre proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Sandfiltrering eller mikrofiltre Efterdenitrifikationsanlæg Mandskabsfaciliteter Tre proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Forklaringstanke Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Sandfiltrering eller mikrofiltre Efterdenitrifikationsanlæg Mandskabsfaciliteter Slamafvanding Slammineralisering Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slammineralisering Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Slamafvanding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding \3_Pdoc\DOC\Rapport delfaser\samlet rapport\strukturanalyse_nordsjælland_samlet_v3.docx

91 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND 91 Anlægsstørrelse Recipient Udlederkrav Spildevandsrensning A (Opt. 1 og 2) Hav COD < 75 mg/l Fire proceslinjer BI5 < 15 mg/l Finriste TotN < 8 mg/l Sand og fedtfang TotP < 1,5 mg/l Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Mandskabsfaciliteter PE PE PE Fjord COD < 75 mg/l BI5 < 15 mg/l TotN < 6 mg/l TotP < 1,5 mg/l Vandløb COD < 75 mg/l BI5 < 8 mg/l NH4N < 1 mg/l TotN < 8 mg/l TotP < 0,5 mg/l Fire proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Mandskabsfaciliteter Fire proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Sandfiltrering eller mikrofiltre Mandskabsfaciliteter Slambehandling Spildevandsrensning B (Opt. 3 og 5) Option 1: Option 2: Option 3: Option 5: Option 6: Option 7: Fire proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Forklaringstanke Anaerobanoxiskaerob Slamafvanding Forafvanding bio Forafvanding bio Slamafvanding Slammineralisering Kemikaliedosering Rådnetanke Rådnetanke Efterklaringstanke Gastanke Gastanke Mandskabsfaciliteter Gaskedler Gaskedler Slammineral. Slamafvanding biosl. Slamafvand. Fire proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Forklaringstanke Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Mandskabsfaciliteter Fire proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Forklaringstanke Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Sandfiltrering eller mikrofiltre Mandskabsfaciliteter Slamafvanding Slamafvanding Slammineralisering Slammineralisering prim. sl. Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slammineral. biosl. Slamafvand. prim. sl. Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slammineral. biosl. Slamafvand. prim. sl. Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Slamafvanding Slamafvanding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Spildev. A Slam Opt. 1 Total Slam Opt. 2 Total Enhedspris (kr/pe) Slam Opt. 6 Total Spildev. B Slam Opt. 3 Total Slam Opt.5 Total Slam Opt.7 Total PE Sø COD < 40 mg/l BI5 < 10 mg/l NH4N < 1 mg/l TotN < 6 mg/l TotP < 0,5 mg/l Fire proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Sandfiltrering eller mikrofiltre Efterdenitrifikationsanlæg Mandskabsfaciliteter Fire proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Forklaringstanke Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Sandfiltrering eller mikrofiltre Efterdenitrifikationsanlæg Mandskabsfaciliteter Slamafvanding Slammineralisering Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slammineral. biosl. Slamafvand. prim. sl. Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Slamafvanding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding

92 92 STRUKTURANALYSE NORDSJÆLLAND Anlægsstørrelse Recipient Udlederkrav Spildevandsrensning A (Opt. 1 og 2) Hav COD < 75 mg/l Fire proceslinjer BI5 < 15 mg/l Finriste TotN < 8 mg/l Sand og fedtfang TotP < 1,5 mg/l Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Mandskabsfaciliteter >= PE >= PE >= PE Fjord COD < 75 mg/l BI5 < 15 mg/l TotN < 6 mg/l TotP < 1,5 mg/l Vandløb COD < 75 mg/l BI5 < 8 mg/l NH4N < 1 mg/l TotN < 8 mg/l TotP < 0,5 mg/l Fire proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Mandskabsfaciliteter Fire proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Sandfiltrering eller mikrofiltre Mandskabsfaciliteter Slambehandling Spildevandsrensning B (Opt. 4 og 5) Option 1: Option 2: Option 4: Option 5: Option 6: Option 7: Fire proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Forklaringstanke Anaerobanoxiskaerob Slamafvanding Forafvanding bio Forafvanding bio Slamafvanding Slammineralisering Kemikaliedosering Rådnetanke Rådnetanke Efterklaringstanke Gastanke Gastanke Mandskabsfaciliteter Gaskedler Gaskedler Slamafvanding Slamafvanding Slamforbrænding Fire proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Forklaringstanke Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Mandskabsfaciliteter Fire proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Forklaringstanke Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Sandfiltrering eller mikrofiltre Mandskabsfaciliteter Slamafvanding Slamafvanding Slammineralisering Slammineralisering Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Slamforbrænding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Slamforbrænding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Slamafvanding Slamafvanding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Enhedspris (kr/pe) Slam Slam Slam Spildev. Opt. Opt. Opt. Spildev. Slam Slam Slam A 1 Total 2 Total 6 Total B Opt.4 Total Opt.5 Total Opt.7 Total >= PE Sø COD < 40 mg/l BI5 < 10 mg/l NH4N < 1 mg/l TotN < 6 mg/l TotP < 0,5 mg/l Fire proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Sandfiltrering eller mikrofiltre Efterdenitrifikationsanlæg Mandskabsfaciliteter Fire proceslinjer Finriste Sand og fedtfang Forklaringstanke Anaerobanoxiskaerob Kemikaliedosering Efterklaringstanke Sandfiltrering eller mikrofiltre Efterdenitrifikationsanlæg Mandskabsfaciliteter Slamafvanding Slammineralisering Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Slamforbrænding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding Slamafvanding Forafvanding bio Rådnetanke Gastanke Gaskedler Slamafvanding \3_Pdoc\DOC\Rapport delfaser\samlet rapport\strukturanalyse_nordsjælland_samlet_v3.docx