Ynglende ringduer i september, oktober og november
|
|
|
- Peter Lindegaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5 Faglig kommentering: Tommy Asferg Kvalitetssikring, centret: Jesper R. Fredshavn AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tlf.: [email protected]
2 Indhold Baggrund 3 Spørgsmål 3 Svar 3 Referencer 5 2
3 Baggrund Der er nedsat en arbejdsgruppe under vildtforvaltningsrådet, som har til formål at komme frem til en anbefaling ift. regulering af ringduer. I den forbindelse er der efterspurgt en nærmere redegørelse på baggrund af eksisterende data for den procentvise andel af ringduer, der yngler i september, oktober og november. Spørgsmål Med udgangspunkt i eksisterende data ønskes en nærmere udredning af den procentvise andel af ringduer, der yngler i september, oktober og november. Der bør som minimum fremgå et estimat for antallet og den procentvise andel af ringduer, der yngler 15. september, 1. oktober, 15. oktober, 1. november og 15. november. Ydermere bedes DCE redegøre for med hvilken sikkerhed, at ovennævnte kan estimeres. Svar Den procentvise andel af yngleaktive voksne ringduer i henholdsvis september, oktober og november er dokumenteret af Olesen (2013), baseret på tilstedeværelsen af krovæv i 1620 nedlagte fugle i årene Af disse data fremgår det, at andelen af yngleaktive fugle falder fra 26,3% primo september til 1,7% ultimo november, med det største fald i yngleaktiviteten medio oktober (Tabel 1). Tabel 1. Den gennemsnitlige andel af yngleaktive ringduer (blandt voksne, fordelt på dekader) i Danmark i efterårene (efter Olesen 2013). Måned Sep Sep Sep Okt Okt Okt Nov Nov Nov Dekade I II III I II III I II III % ynglefugle 26,3 25,4 23,8 18,4 9,2 4 5,9 2,8 1,7 Disse resultater bygger på et relativt stort datagrundlag, og de to års dataindsamling viser med undtagelse af en enkelt dekade, dvs. 10-dages periode (som sandsynligvis kan tilskrives årsvariationer i efterårstemperaturen) overensstemmende resultater (Olesen 2013). Det absolutte antal af yngleaktive ringduer i hver af disse perioder kan udregnes som produktet af den danske ynglebestand og andelen af yngleaktive duer i hver af disse dekader. Det skal her nævnes, at de angivne procentsatser udgør andelen af yngleaktive danske fugle i forhold til den samlede efterårsbestand (danske ynglefugle og nordiske trækfugle) for hver dekade, og at procentsatsen for den danske ynglebestand isoleret set fra oktober og frem derfor må forventes at være højere. Dette skyldes et influks af nordiske, ikke-ynglende trækfugle fra oktober og frem, som ikke på det foreliggende grundlag kan skelnes fra danske ynglefugle. Andelen af yngleaktive fugle må således anses for at være repræsentativ for sammensætningen af duer i Danmark gennem september, oktober og november, men et minimumsestimat for den danske ynglebestand isoleret set fra oktober og frem. Det skal også fremhæves, at andelen af yngleaktive fugle er angivet i forhold til antallet af voksne fugle, og ikke bestanden som helhed, som i løbet af efteråret vil udgøres af en stigende andel af ungfugle. 3
4 Den samlede danske ynglebestand af ringdue er i 2011 opgjort til ca par (DOF 2011). Det samlede antal forældrefugle i den danske ynglebestand må således være * 2 = individer. Med udgangspunkt i dette tal er det absolutte antal yngleaktive ringduer i Danmark for september, oktober og november som vist i Figur 1. Figur. 1. Det estimerede absolutte antal af yngleaktive ringduer i Danmark i september, oktober og november , fordelt på dekader over perioden. Antal ynglende ringduer i Danmark Sep Sep Sep Okt Okt Okt Nov Nov Nov I II III I II III I II III For disse tal gælder det imidlertid stadig, at antallene fra oktober og frem må anses som minimumstal, idet de underliggende data på andelen af ynglende fugle som nævnt bygger på en blanding af danske ynglefugle og nordfra kommende trækfugle, der har afsluttet deres yngleaktivitet. Andelen af og dermed antallet af yngleaktive danske fugle kan derfor forventes at være højere i denne periode. Usikkerheden på de absolutte antal afhænger dels af forholdet mellem danske og nordiske duer i det samlede jagtudbytte, og dels af den eventuelle tilstedeværelse af krovæv i nordiske duer, der trækker gennem landet. Der findes ikke på nuværende tidspunkt nogen sikker måde, hvorpå der kan skelnes mellem nordiske og danske ynglefugle, og det foreliggende datagrundlag kan derfor ikke umiddelbart forbedres. For så vidt angår sikkerheden på andelen af yngleaktive fugle i den samlede bestand, vurderes de præsenterede data at være omfattende og gode. Med hensyn til andelen (og antallet) af yngleaktive fugle i den danske bestand isoleret set vil disse fra oktober og frem være underestimeret i ukendt omfang, men der er ikke på nuværende tidspunkt mulighed for at forbedre resultaterne. 4
5 Referencer DOF (2011). Data indsamlet i forbindelse med Naturstyrelsens artikel 12 indrapportering: Olesen, C.R. (2013). Undersøgelse af ringduens (Columba palumbus) ynglesæson i Danmark. Danmarks Jægerforbund, 50 sider. 5
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn
Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015
Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Rastefugle på Tipperne 2013
Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:
Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer
Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Liselotte Wesley
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. august 2017 Thomas Kjær Christensen Thorsten S. Balsby Peter
Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13
Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi
Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken
Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Overvågning af bæver i Danmark 2011
Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:
Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014
Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. december 2014 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Uddybende kommentarer til opdatering af forvaltningsplan for ulv
Uddybende kommentarer til opdatering af forvaltningsplan for ulv Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. august 2018 Aksel Bo Madsen Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 7 Faglig
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Struktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel
Struktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Jesper Madsen og Hans Peter Hansen Center for Adaptiv Naturforvaltning
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonerne 2014/15 og 2015/16
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonerne 2014/15 og 2015/16 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2016 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
FAGLIG VURDERING AF KONSEKVENSER AF INDFØRING AF JAGT PÅ GRÅGÅS I AUGUST
FAGLIG VURDERING AF KONSEKVENSER AF INDFØRING AF JAGT PÅ GRÅGÅS I AUGUST Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. september 2017 Jesper Madsen og Anthony D. Fox Institut for Bioscience
Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.
Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar
Notat vedr. interkalibrering af ålegræs
Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Σ = i begyndelsen af 1960 erne
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 BRAMGÆS Tony Fox, Preben Clausen, Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Kalø, Grenåvej 14, 8410 Rønde Hugh Boyd
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
DÅVILDT I DANMARK STATUS FOR BE- STAND OG UDBYTTE 2017
DÅVILDT I DANMARK STATUS FOR BE- STAND OG UDBYTTE 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. november 2017 Thomas Kjær Christensen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent:
Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere
Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann
Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt
Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede
Ulves naturlige skyhed i områder med høj befolkningstæthed
Ulves naturlige skyhed i områder med høj befolkningstæthed Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. juni 2015 Peter Sunde Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:
Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen
Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,
PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)
PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) Lund Fjord forsøgsområdet Foreløbige resultater Rapport udarbejdet af Jesper Madsen, Casper Fælled, Jens Peder Hounisen
