FAGLIG VURDERING AF KONSEKVENSER AF INDFØRING AF JAGT PÅ GRÅGÅS I AUGUST
|
|
- Carl Pedersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FAGLIG VURDERING AF KONSEKVENSER AF INDFØRING AF JAGT PÅ GRÅGÅS I AUGUST Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. september 2017 Jesper Madsen og Anthony D. Fox Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 10 Faglig kommentering: Kevin Kuhlmann Clausen og Thomas Kjær Christensen Kvalitetssikring, centret: Jesper R. Fredshavn AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.: dce@au.dk
2 Indhold Baggrund 3 Besvarelse 3 Referencer 10 2
3 Baggrund Dette notat er udarbejdet for Miljøstyrelsen i henhold til den gode bestilling af 7. juli Miljø- og fødevareministeren ønsker på baggrund af den stærkt stigende bestand af grågæs og deraf følgende skader på afgrøder en faglig vurdering af muligheden for at indføre jagttid på grågås i august. Der ønskes en vurdering af en forventet effekt på bestanden af grågås ved en jagttid i august, herunder om en jagttid i august vurderes at ville kunne bidrage til at reducere omfanget af skader på markafgrøder forårsaget af grågæs. Vurderingen skal samtidig indeholde en konsekvensvurdering af en sådan jagttid, herunder potentielle skadevirkninger i form af forstyrrelse af andre arter, her med særlig fokus på andre arter af vandfugle. Hvis forstyrrelse i forbindelse med en jagttid på grågæs i august vurderes at have væsentlige negative konsekvenser for andre arter, skal det endvidere fremgå af notatet om disse virkninger kan reduceres eller elimineres ved at begrænse jagttiden til kun at gælde i en del af landet eller ved at undtage specifikke områder. Det kan også indgå i overvejelserne om en jagttid alene i sidste halvdel af august vil reducere konsekvenserne for øvrige arter. Der bedes endvidere redegjort for, hvordan en evt. jagttid i august spiller sammen med arbejdet i regi af AEWA om en forvaltningsplan for grågås. Besvarelse Dette notat bygger på data fra AU s mangeårige overvågning og forskning vedrørende bestande og jagtudbytte af vandfugle, suppleret med oplysninger fra Dansk Ornitologisk Forening (punkttællinger, ATLAS-projekter), mærknings- og aflæsningsdata af svensk- og norsk-mærkede grågæs (L. Nilsson, Lunds Universitet) og et langtidsstudium af grågæs i Utterslev Mose. Endvidere er der i regi af Vandfugleaftalen (AEWA European Goose Management Platform) ved at blive forberedt en international forvaltningsplan for bestanden, og internationale erfaringer med bestandens påvirkning af landbrugsafgrøder bliver samlet i dette regi. Der refereres til de foreløbige vurderinger fra det biologiske assessment, som bliver gjort offentligt tilgængeligt i midten af september Notatet ligger i forlængelse af vurderingen af jagttider foretaget i forbindelse med revisionen i 2018 (Asferg m.fl. 2016). 1. Effekt på bestanden 1.1 Bestandsudvikling Den danske ynglebestand af grågås tilhører den nordvesteuropæiske flywaybestand, som yngler i Norge, Sverige, vestlige Finland, Danmark, Tyskland, Holland og Belgien. Bestanden har traditionelt overvintret i Sydspanien, men inden for de sidste to årtier har de fleste grågæs overvintret i Holland, Tyskland samt i Danmark og Sydsverige. Om efteråret passerer en del norske og svenske grågæs henover Danmark, og en del raster i Danmark inden det videre træk sydover. Ud fra aflæsninger af mærkede gæs vides norske grågæs at ankomme til Danmark, og især til Nord- og Vestjylland, fra midten af august, men medianen for første observation af norsk-mærkede fugle er først omkring starten af oktober (midtnorske gæs) eller midten af oktober (nordnorske gæs). Medianen for første observation af svenske fugle er første halvdel af september. Det er uvist, hvor stor en andel af de svenske og norske grågæs, der mellemlander i Danmark. 3
4 Den samlede flywaybestand er steget fra ca individer i midten af erne til ca i 2012 (baseret på registreringer i januar). Det seneste estimat er sandsynligvis en undervurdering, fordi bestanden har spredt sig til mange nye områder og regioner, hvor dækningen af registreringer ikke er tilstrækkelig. Ekspertvurdering anslår bestanden til mellem og 1,2 mio. individer (2012) (K. Koffijberg, SOVON; S. Nagy, Wetlands International). I perioden var den årlige vækstrate i den samlede bestand 9,1 %. I Danmark var grågåsen en almindeligt ynglende art i midten af 1800-tallet, men gik voldsomt tilbage som følge af jagt, der var tilladt året rundt. I starten af 1900-tallet var bestanden nede på kun 20 par, hvorefter jagtfredning om foråret fik bestanden til at stige igen. I 1960'erne registreredes par, og i midten af 1970'erne blev der estimeret ca par. I 2011 estimeredes bestanden til par ( DOF s punkttællinger viser en kraftig stigning i tæthed af grågås i yngletiden siden midten af 1990 erne (Figur 1), og der er ikke tegn på en aftagende vækst i de senere år. Den årlige vækstrate i perioden var 6,6 %. Omregnet i samlet bestandsstørrelse, vurderes det nuværende bestandsindeks at repræsentere ca ynglepar. Siden det første ATLAS-projekt i til i dag har grågåsen spredt sig som ynglefugl fra Østdanmark til stort set hele landet, bortset fra indre dele af Syd- og Midtjylland samt dele af Nordjylland (Figur 2). Figur 1. Udviklingen i den danske ynglebestand af grågås, , baseret på Dansk Ornitologisk Forenings punkttællinger og udtrykt som et indeks, hvor 1982 er sat til 100. Lodrette linjer angiver standardafvigelse. 4
5 Figur 2. Udviklingen i udbredelsen af grågås som ynglefugl i Danmark i kvadrater på 5 km x 5 km. A: ; B: ; C: Kilde: Dansk Ornitologisk Forenings ATLAS-projekter I, II og III. Grøn: sikkert ynglefund; gul: sandsynligt ynglefund. A B C 5
6 1.2 Udvikling i jagtudbytte Det samlede udbytte af grågås i Danmark er steget fra ca i 1990 erne til i dag. Denne udvikling følger bestandsudviklingen. Vingeanalysen viser, at der er sket en væsentlig sæsonmæssig forskydning i udbyttet (Figur 3). I årene , hvor jagttiden inkluderede august, blev i gennemsnit 52 % af grågæssene nedlagt i august, med det største bidrag fra første halvdel af august; efter oktober blev der stort set ikke skudt grågæs. I årene , hvor jagten startede 1. september og sluttede 31. december (bortset fra søterritoriet, hvor jagt var tilladt uden for EF-fuglebeskyttelsesområder indtil 15. januar frem til 2010, og indtil 31. januar siden 2011), blev i gennemsnit 47 % af udbyttet taget i september, men der blev skudt grågæs (i faldende omfang) resten af jagtsæsonen. I , hvor jagt også var tilladt på landjorden i januar, blev 23 % af udbyttet taget i september; udbyttet var mere jævnt fordelt over jagtsæsonen, og januar var den mest betydningsfulde måned med 26 % af udbyttet. Udviklingen afspejler flere forhold: 1) augustjagten frem til begyndelsen af 1990 erne udgjorde en betydelig del af udbyttet, hvilket sandsynligvis skal forklares med at udbyttet i høj grad bestod af unge, uerfarne fugle, (2) der er et stigende antal grågæs, som overvintrer i Danmark, hvilket er kommet jægerne til gode, (3) de danske gåsejægere har responderet markant på ændrede jagttider og muligheder for afskydning af et stigende antal grågæs. Procent af indsendte vinger Aug I Aug II Sep I Sep II Okt I Okt II Nov I Nov II Dec I Dec II Jan I Jan II Figur 3. Den sæsonmæssige udvikling i jagtudbyttet af grågås i Danmark, baseret på vingeindsamling. I perioden var jagt tilladt fra 1. august til 31. december; i perioden var jagt tilladt fra 1. september til 31. december (og med visse jagtmuligheder på søterritoriet i januar). I perioden var jagt tilladt fra 1. september til 31. januar. Søjler viser det årlige gennemsnit for perioden opdelt pr. halve måned. 6
7 1.3 Historisk effekt af jagt i august Der foreligger ikke en analyse af den demografiske effekt af augustjagten på den danske grågåsbestand, men en tidsserieanalyse af de danske punkttællinger af ynglende grågæs viser en sammenfaldende ændring i vækstrate i tre regioner i Danmark omkring I Nordvestjylland var bestanden stabil forud for 1994, men steg signifikant derefter; i både Østjylland og Østdanmark var bestandene faldende frem til 1994, men steg umiddelbart derefter (Figur 4A). Den rastende bestand af grågæs i Danmark i september var svagt stigende forud for 1994, men vækstraten steg umiddelbart derefter (Figur 4B). Til gengæld skete der ikke en signifikant ændring i væksten i den danske overvintrende bestand eller i flywaybestanden som helhed. Sammenkoblet med, at hovedtrækket af grågæs fra Norge og Sverige først finder sted efter udgangen af august, tyder resultaterne på, at augustjagten i Danmark primært påvirkede den danske bestand; i september i Danmark var effekten ved at blive udvisket, sandsynligvis fordi der var kommet tiltræk af fugle udefra, og i forhold til den overvintrende bestands størrelse var effekten ikke længere synlig. Dette er ikke ensbetydende med, at jagten i august i Danmark ikke har haft en effekt på overlevelsen i den samlede bestand, men den har ikke været kraftig nok til at påvirke den observerede positive bestandsudvikling. Resultaterne tyder dog på, at jagten før 1994 kontrollerede den danske ynglebestands størrelse, og at august-jagtstoppet udløste den nationale bestandsvækst. Figur 4. A: Udvikling i yngleindeks for grågås i tre regioner af Danmark, 1986 (sat til 100) til 2010, baseret på Dansk Ornitologisk Forenings punkttællinger. Indekset er logaritmetransformeret for at vise ændringer i vækstrater. Pil angiver tidspunktet for jagtfredningen i august. B: Udvikling i den rastende bestand af grågås i Danmark, september , baseret på NOVANA-programmet. Antallet er logaritmetransformeret for at vise ændringer i vækstrater. Pil viser tidspunktet for jagtfredningen i august. 7
8 1.4 Forventet effekt af åbning af jagt i august Erfaringerne fra lukningen af augustjagt på grågås i 1994 og åbning af jagt på grågås, kortnæbbet gås og blisgås på landjorden i januar siden 2014 er, at disse måneder betyder meget for det samlede udbytte af gæs. Åbningen af jagt i januar har medført en betydelig stigning i jagtudbyttet, hvilket viser, at der er interesse for mere jagt blandt danske gåsejægere. Det kan derfor også forventes, at der vil være stor interesse for yderligere jagt på grågæs i august, og at det samlede danske udbytte derfor kan forventes at stige. I starten af jagtsæsonen nedlægges en større andel ungfugle end senere i sæsonen ( Dette vil sandsynligvis også være gældende for august. Ud fra en populationsdynamisk anskuelse, og under antagelse af at jagtdødeligheden overvejende er additiv til naturlig dødelighed, vil denne jagt således have en mindre indflydelse bestandsmæssigt end en forlængelse sidst på sæsonen, hvor der skydes en større andel voksne fugle. At jagtdødeligheden overvejende er additiv sandsynliggøres af, at bestanden fortsat er i vækst (bærekapaciteten er ikke nået). August-jagtstoppet i 1994 antyder, at jagttrykket var så højt, at det kontrollerede den danske grågåsbestands størrelse. Om det samme vil blive tilfældet i dag er usikkert, da bestanden er mangedoblet og har spredt sig til mange nye områder. Et groft overslag under visse antagelser kan dog give en størrelsesorden for, hvor mange grågæs, der skal nedlægges for at stabilisere den nuværende danske bestand. Regnestykket er vist i Tabel 1. Sammenlagt betyder det, at bestanden af grågæs i Danmark i slutningen af juli (2017) udgør ca individer. Med en årlig vækstrate på 6,6 % i den danske bestand betyder det, at bestanden i øjeblikket vokser med individer pr. år. Da vi antager, at jagtdødelighed er additiv, skal jagtudbyttet forøges tilsvarende eller mere, hvis bestanden skal holdes stabil (sandsynligvis mere, fordi der skydes en større andel ungfugle end ældre fugle, som har større reproduktivt betydning). I lyset af, at augustjagten tidligere var så betydningsfuld, er det ikke urealistisk, at udbyttet kan forøges i dette omfang. Det kan dog ikke vurderes, om dette kan opnås ved at åbne for jagt i hele august eller en del af måneden. Det kan eventuelt indbygges i en adaptiv jagtregulering at variere længden af jagttiden i august i forhold til et mål for, hvor mange gæs der skal nedlægges for at opnå en ønsket effekt, f.eks. hvis det ønskes at stabilisere den danske bestandsstørrelse. Tabel 1. Beregning af antal grågæs, der er til stede i Danmark i slutningen af juli, og årlig bestandsvækst. Overlevelse og reproduktion er estimeret på baggrund af langtidsstudium i Utterslev Mose, København (efter Kampp og Preuss 2005). Årlig tilvækst er beregnet på baggrund af Dansk Ornitologisk Forenings punkttællinger. Bestands-segment Antal Kommentarer/antagelser Reproducerende fugle Vurderet ynglebestand i 2017 er par Ikke-reproducerende, voksne fugle Under antagelse af at kun 50 % af de voksne fugle yngler Unger En tredjedel af de ynglende fugle mister deres æg; succesfulde par får 4 flyvedygtige unger Ikke-ynglende 1-årige fugle Årlig overlevelse 60 %; ingen 1-årige yngler Ikke-ynglende 2-årige fugle Årlig overlevelse 80 %; ingen 2-årige yngler Ikke-ynglende 3-årige fugle Årlig overlevelse 80 %; 70% af de 3-årige yngler Samlet bestandsstørrelse Under antagelse af at ikke-ynglende fugle befinder sig i Danmark Årlig tilvækst Årlig vækstrate 6,6 % 8
9 2. Effekt på skadesomfang på markafgrøder Der foreligger ingen statistik på skadesomfanget forvoldt af grågæs i Danmark. Som et mål for skadesproblematikken kunne man sammenstille antallet af dispensationer givet til lodsejere til at nedlægge skadevoldende grågæs uden for jagttiden. Derved kan man få en fornemmelse af, om der er en sammenhæng mellem skadesomfang og den danske bestands størrelse. Indtil sådan et datagrundlag er tilvejebragt, kan man kun gætte på, om der er en sammenhæng. Internationalt rapporterer stort set alle landene, hvor grågæssene yngler og overvintrer om stigende skadesomfang forvoldt af grågæs. Kun i Holland foreligger der et kvantitativt materiale, der viser, at der er en sammenhæng mellem antal grågæs og omfanget af kompensationer, der udbetales for skader forvoldt af grågæs. Rent hypotetisk må det formodes, at der også er tilsvarende sammenhæng i Danmark, hvorfor en stabilisering eller reduktion af bestanden vil reducere skadesomfanget. Specielt i august kan der lokalt forekomme skader på uhøstede kornmarker, hvilket giver anledning til tab af høstudbytte. Hvis der indføres jagttid i august, kan det forventes at få den betydning, at grågæssene skræmmes væk fra de mindre områder (mindre søer der tjener som hvilepladser) og koncentrerer sig på større søer. Det kan føre til en koncentration af skadesomfanget på nogle færre områder, da grågæs typisk kun flyver få kilometer ud fra hvilepladserne for at søge føde i det omkringliggende landbrugslandskab. 3. Forstyrrelseseffekter Jagt på gæs har en forstyrrende effekt, ikke alene på de gæs, som udsættes for jagt, men også på andre fuglearter i nærheden. Jagtbare arter af vandfugle er særlig følsomme over for jagtlig forstyrrelse, dels fordi de forbinder skudafgivelser med en risiko, dels fordi mange arter er floklevende og derfor er mere forstyrrelsesfølsomme end arter, der optræder solitært. I august forekommer en del vandfugle i danske vådområder; det drejer sig om fugle, der har overstået ynglesæsonen (men sene kuld med ællinger af bl.a. gråand kan stadig forekomme), fugle, der har påbegyndt trækket (bl.a. arktiske vadefugle men også svømmeænder), samt fugle, der fælder (f.eks. knopsvane, havdykænder, dobbeltbekkasin). Jagt på grågås i vådområder i august vil således have en særlig forstyrrende effekt. Konsekvensen af jagt i vådområder i august kan være, at vandfuglene forlader områderne. Derimod kan jagt på grågås udføres på landbrugsarealer i omdrift, f.eks. stubmarker, uden særlig forstyrrelse af det øvrige fugleliv, fordi der ud over grågæs er meget få andre arter, der udnytter disse habitater på det tidspunkt Mulige afbødende tiltag For at undgå forstyrrelse af andre vandfugle i august kan jagt på grågås udføres på landbrugsarealer i omdrift med en passende afstand til vådområder og våde enge, inklusiv kyster. Der er sandsynligvis behov for en buffer på mindst m til vådområder, hvor jagt ikke tillades, for at sikre mod forstyrrelse af vandfugle i vådområderne. Der foreligger imidlertid få undersøgelser af vandfugles reaktion på skudafgivelse på forskellig afstand, og det vil være nødvendigt at tilvejebringe denne viden for at kunne give konkret rådgivning om afstandskrav. En geografisk differentiering af åbning for augustjagt kunne potentielt være en mulighed, men vil kræve en udførlig viden om hotspots for vandfugle i august. Denne viden foreligger ikke på dansk skala, men en kortlægning vil sandsynligvis resultere i en mosaik af områder spredt ud over landet, som 9
10 bliver meget problematisk at håndtere og håndhæve i praksis, også i lyset af, at den sandsynligvis vil ændre sig, hvis der åbnes nye jagtmuligheder. Det kunne være en mulighed at udskyde jagten til midten af august, hvorved man kunne undgå at forstyrre sene kuld af svømmeænder samt visse fældende vandfugle i vådområder. Jagtstart i anden halvdel af august vil fortsat forårsage forstyrrelse af vadefugle og de tidligst ankommende svømmeænder på træk. Blandt de tre anførte muligheder for rumlig eller tidsmæssigt afbødende tiltag forekommer forslaget om kun at tillade jagt på landbrugsarealer i omdrift og med en bufferzone til vådområder som den mest oplagte mulighed. Den kan også have den positive sideeffekt, at jagt kan udføres med henblik på at skræmme gæssene bort fra følsomme afgrøder, som f.eks. uhøstede kornmarker. 4. Samspil med AEWA s forvaltningsplan for grågås I regi af Vandfugleaftalen (AEWA) er det besluttet at arbejde for en international forvaltningsplan for den nordvesteuropæiske bestand af grågås. Ønsket er fremsat pga. stigende markskader på landbrugsafgrøder i en række lande, hvor arten yngler og/eller overvintrer. Endvidere er der udtrykt bekymring for artens påvirkning af naturlige økosystemer og stigende risiko for birdstrikes i visse lufthavne, bl.a. Kastrup. I oktober 2017 afholdes den første internationale workshop, hvor repræsentanter for landene (ni lande), nationale og internationale NGO er samt eksperter mødes for at diskutere målsætninger og tiltag, der kan komme i anvendelse for at nå målsætningerne. Da det endnu er uafklaret, hvad der konkret kan opnås enighed om, er det for tidligt at udtale sig om, hvorvidt en åbning af jagt i august i Danmark vil være i tråd med de internationale anbefalinger. Hvis landene kan opnå enighed om at bruge jagt som forvaltningsredskab til f.eks. at stabilisere bestandens størrelse, kan augustjagt være et middel til at øge afskydningen. Andre mulige jagtlige tiltag kan være en bedre organisering af jagten inden for de eksisterende jagttider. Hvis jagt skal bruges som forvaltningsredskab på bestandsniveau, betyder det, at der vil blive behov for en international koordinering af jagten for at sikre en bæredygtig bestand med sikker bevaringsstatus. Et sådan adaptivt koncept er opnået for kortnæbbet gås. Det er planen, at den internationale forvaltningsplan for grågås skal forelægges til godkendelse på AEWA s Meeting of the Parties i efteråret 2018, hvorefter planen kan implementeres umiddelbart derefter. Referencer Asferg, T., Clausen, P., Christensen, T.K., Bregnballe, T., Clausen, K.K., Elmeros, M., Fox,A.D., Haugaard, L., Holm, T.E., Laursen, K., Madsen, A.B., Madsen, J., Nielsen, R.D.,Sunde, P. & Therkildsen, O.R Vildtbestande og jagttider i Danmark: Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 140 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr Kampp, K. og Preuss, N.O The greylag geese of Utterslev Mose. A longterm population study in an urban setting. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 99:
Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar
Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereFAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG
FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut
Læs mereYnglende ringduer i september, oktober og november
Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereGåsejægeres motivation og frivillige jagtorganisering
UNIVERSITET Gåsejægeres motivation og frivillige jagtorganisering James H. Williams, Ph.d. studerende Jesper Madsen, Professor, D.Sc. Aarhus Universitet 1 Mandag, 29-09-2014 Bestandsstørrelse Voksende
Læs mereΣ = i begyndelsen af 1960 erne
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 BRAMGÆS Tony Fox, Preben Clausen, Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Kalø, Grenåvej 14, 8410 Rønde Hugh Boyd
Læs mereAnskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016
Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. maj 2016 Jesper Madsen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Antal sider: 5 Faglig kommentering:
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015
Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 2016 Ole Amstrup, Mogens Bak og Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereJagttidsrevision for udvalgte arter 2020
Jagttidsrevision for udvalgte arter 2020 Opdatering af notat om målsætninger for vildtbestande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. marts 2019 Jesper Madsen Institut for Bioscience
Læs mereRastefugle på Tipperne 2013
Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:
Læs mereRastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne 2012
Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs merePROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)
PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) Lund Fjord forsøgsområdet Foreløbige resultater Rapport udarbejdet af Jesper Madsen, Casper Fælled, Jens Peder Hounisen
Læs mereOptællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereVildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter
Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy
Læs mereVildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. august 2017 Thomas Kjær Christensen Thorsten S. Balsby Peter
Læs mereProjekt Forbedret Gåsejagt
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Projekt Forbedret Gåsejagt Foreløbige resultater fra baggrundsåret 2013 Stauning og Skjern Å Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Jægerforbund og Aarhus Universitet
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2015
Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereProjekt Forbedret Gåsejagt
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Projekt Forbedret Gåsejagt Foreløbige resultater fra forsøgsåret 2015 Lund Fjord Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Jægerforbund og Aarhus Universitet Projektet
Læs mereDÅVILDT I DANMARK STATUS FOR BE- STAND OG UDBYTTE 2017
DÅVILDT I DANMARK STATUS FOR BE- STAND OG UDBYTTE 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. november 2017 Thomas Kjær Christensen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereProjekt Forbedret Gåsejagt
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Projekt Forbedret Gåsejagt Foreløbige resultater fra forsøgsåret 2015 Stadil Fjord Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Jægerforbund og Aarhus Universitet Projektet
Læs mereYnglefugle på Tipperne 2013
Ynglefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. november 2013 Ole Thorup & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereYnglefugle på Tipperne 2012
Ynglefugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. oktober 2012 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereFRA TRUET TIL SUCCES TIL PROBLEM
INSTITUT FOR BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITET BIODIVERSITETSSYMPOSIET 1.-2. FEBRUAR 2017 FRA TRUET TIL SUCCES TIL PROBLEM NYE VEJE TIL FORVALTNING AF STIGENDE BESTANDE AF GÆS Jesper Madsen & Anthony D. Fox
Læs mereDCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Grænsebrydende gæs. Kevin K. Clausen & Jesper Madsen. Temadag om grænseløst vildt 24.
Grænsebrydende gæs Overvintringsstrategierne er meget dynamiske. Vigtigheden af forskellige rasteområder er i konstant forandring. Når trækmønstrene ændrer sig Trækkende gæs bekymrer sig ikke om landegrænser.
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. oktober 2012 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde
Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2014
Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereStruktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel
Struktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Jesper Madsen og Hans Peter Hansen Center for Adaptiv Naturforvaltning
Læs mereFoto: Magnus Elander. Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET
Foto: Magnus Elander Institut for Bioscience Projekt Forbedret Gåsejagt Lokal organisering af jagt som led i den internationale forvaltningsplan for kortnæbbet gås Samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet
Læs mereIndberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn
Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for
Læs mereINSTITUT FOR BIOSCIENCE/DCE, KALØ, AARHUS UNIVERSITET
Antal vinger Antal jægere INSTITUT FOR BIOSCIENCE/DCE, KALØ, AARHUS UNIVERSITET 2016/17 Kære jæger/indsender af vinger* Vi vil gerne takke for indsendelse af vinger gennem sæsonen 2016/17. Samtidig håber
Læs mereAnskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014
Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. december 2014 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereProjekt Forbedret Gåsejagt
Projekt Forbedret Gåsejagt Faglige konklusioner og anbefalinger fra afsluttende temadag, Jagtens Hus, den 17. september 2016 AARHUS UNIVERSITET Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Jægerforbund og Aarhus
Læs mereOvervågning af bæver i Danmark 2011
Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:
Læs mereEr naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle?
Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Preben Clausen, Thomas Eske Holm, Thomas Bregnballe, Hans Meltofte, Casper Fælled & Kevin Clausen
Læs mereNaturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi
Læs mereDispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat
Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018 Jonas Teilmann Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal
Læs mereVindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse
Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Indhold 1. :
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereBetydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.
Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter
Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2018. Revideret 10. januar 2018 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereAnskydning af vildt. Status for undersøgelser
Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. november 2013 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereFangst i tons 2008 indenskærs
Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap
Læs mereDødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle
Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Thomas Eske Holm & Rasmus Due Nielsen Institut
Læs mereScreening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
Læs mereReproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2
Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...
Læs mereKriterier for ringduers yngletid og forårstræktid
Kriterier for ringduers yngletid og forårstræktid Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. maj 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereVildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2017/18 og 2018/19
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2017/18 og 2018/19 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. juni 2019 Thomas Kjær Christensen, Thorsten S. Balsby, Peter
Læs mereHERBIVORE VANDFUGLES LEVESTEDER OG RESERVATFORVALTNING
TEMADAG OM LEVESTEDER 25. JANUAR 2017 HERBIVORE VANDFUGLES LEVESTEDER OG RESERVATFORVALTNING NÅR FUGLEBESKYTTELSES- OG VANDRAMMEDIREKTIVERNE SPILLER SAMMEN Preben Clausen, seniorforsker, PhD Institut for
Læs mereVildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2016/17 og 2017/18
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2016/17 og 2017/18 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. maj 2018 Thomas Kjær Christensen, Thorsten S. Balsby og Peter
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2012/13
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. november 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 9 Faglig
Læs mereNye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs
Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen
Læs mereDMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater
AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan
Læs mereMÅLSÆTNINGER FOR VILDTBESTANDE
MÅLSÆTNINGER FOR VILDTBESTANDE Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Jesper Madsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 11 Faglig kommentering:
Læs mereOmfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015
Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen
Læs mereJAGTTIDSREVISION 2014. Vurdering af jagtens bæredygtighed i forhold til gældende jagttider AARHUS UNIVERSITET
JAGTTIDSREVISION 214 Vurdering af jagte bæredygtighed i forhold til gældende jagttider Videkabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 66 213 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER
Læs mereIndberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken
Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereKvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13
Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for
Læs mereÅrsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland
Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereUddybende kommentarer til opdatering af forvaltningsplan for ulv
Uddybende kommentarer til opdatering af forvaltningsplan for ulv Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. august 2018 Aksel Bo Madsen Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 7 Faglig
Læs mereVandfugle i Utterslev Mose
Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4
Læs mereForstyrrelseseffekter af gåsejagt i august på vandfugle i vådområder: Betydning for bredden af bufferzoner
Forstyrrelseseffekter af gåsejagt i august på vandfugle i vådområder: Betydning for bredden af bufferzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2019 Jesper Madsen, Thorsten
Læs mereDet er imidlertid vigtigt at understrege at Rådet fortsat er ansvarlig for indstillinger om ændringer af jagttider til den ansvarlige minister.
Den 22. september 2016 Vildtforvaltningsrådets principper for fastsættelse af jagttider Rev. Baggrunden for dette notat er bekendtgørelsen om jagttider der revideres hvert 4. år. Ændringer af jagttider
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereKrabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereVÆGTDATA PÅ EDDERFUGLE 2009/2010
FAGRAPPORT Oktober 2011... VÆGTDATA PÅ EDDERFUGLE 2009/2010 Kolofon Forfatter: Claus Lind Christensen Foto: Claus Lind Christensen Udgivelsesår: 2011 Redaktion: Afdelingschef Niels Søndergaard, Uddannelses-
Læs mereSupplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus
Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2019 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Aarhus
Læs mereDe største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.
Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.
Læs mereFuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning
Fuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning Charlotte M. Moshøj, Thomas Vikstrøm, Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg. Dansk Ornitologisk
Læs mereANSKYDNING AF VILDT. Nye undersøgelser 2008-2011 NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Teknisk rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi nr.
ANSKYDNING AF VILDT Nye undersøgelser 2008-2011 Teknisk rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 1 2011 NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] ANSKYDNING AF VILDT
Læs mereFaglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø
Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereForventede bestandseffekter af ændringer i jagten på krondyr Cervus elaphus
Forventede bestandseffekter af ændringer i jagten på krondyr Cervus elaphus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. juni 2016 Peter Sunde & Lars Haugaard Institut for Bioscience
Læs mereHJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2017/2018 FOR KRONVILDT TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET
HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2017/2018 FOR KRONVILDT TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE VESTJYLLAND (HGV) Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt
Læs merePrincipper for fastsættelse af jagttider
Principper for fastsættelse af jagttider Til Vildtforvaltningsrådets behandling den 15. december 2015 Baggrund Bekendtgørelsen om jagttider revideres hvert 4. år. Ændringer foretages dels på grundlag af
Læs mereden af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.
Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver
Læs mereDNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får
DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får Notat fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. oktober 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereBiologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter
Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik
Læs mereDansk Land og Strandjagt
Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer
Læs mereBlisgås Anser albifrons
Blisgås Anser albifrons Blisgåsen er en af de gåse-arter der overvintrer i Naturpark Tystrup-Bavelse. For blot få vintre siden var denne art ret ualmindelig i naturparken om vinteren sås oftest med enkelte
Læs mereVurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken
Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i øndermarsken Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 216 Karsten Laursen
Læs mereHJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET
HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE SYDJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering
Læs mereRød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt
Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede
Læs mereScreening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig
Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib
Læs mereDokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden
Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden 2007-14 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereAdaptiv vildt- og naturforvaltning
Adaptiv vildt- og naturforvaltning Nyt buzzword? Gammel NYT vin BUZZWORD? på nye flasker? GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER? Definition af Adaptiv Forvaltning Ganske kort: AF er en tilgang hvor man forbedrer ressourceforvaltningen
Læs mereRapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen
Rapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen I starten af 2009 blev en forbedret onlineversion af DOFbasen taget i brug. Der optræder nu følgende
Læs mereRasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.
Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende
Læs mereHJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET
HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE NORDJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering
Læs mereBidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning
Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.
Læs mereHøringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet
Læs mereTitel: Overvågning af hvid stork Ciconia ciconia som ynglefugl
Titel: Overvågning af hvid stork Ciconia ciconia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereForekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.
Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereBeregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereTeoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer
Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereJagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan
Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. juli 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mere