Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
|
|
|
- Christian Ebbesen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5 Faglig kommentering: Karsten Dahl og Dorte Krause-Jensen, Institut for Bioscience Kvalitetssikring, centret: Susanne Boutrup AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.: [email protected]
2 Indhold Vurdering af projektet Flensborg Fjord. 3 Referencer 5 2
3 Naturstyrelsen (NST) har anmodet DCE om en kortfattet redegørelse vedr. effekterne af udlægning af sten i Flensborg Fjord. DCE har ikke modtaget en nærmere projektbeskrivelse, så de tilgængelige informationer for en redegørelse er meget begrænsede og stammer fra en hjemmeside fra Sønderborg Kommune samt oplysninger fremsendt fra Sønderborg kommune til NST. Det oplyses her, at der er ca m3 sten til rådighed for projektet og at revet kan forventes at have en udstrækning på godt m2. Det er DCE s opfattelse, at såfremt der skal foreligge et konsolideret beslutningsgrundlag for anlæg af stenrev, er en stedsspecifik forundersøgelse nødvendig med anvendelse af de tilgængelige data samt om muligt en modellering. Indhentning og sammenstilling af eksisterende information om området for at lokalisere evt. egnede områder for at udlægge stenrev (ikke nødvendigvis udtømmende liste): Er der foregået stenfiskeri i givet fald hvor og hvor meget? Findes der historiske kort, der viser tidligere (nu fjernede) stenrev? Eksisterer der allerede (ældre) stenrev i området? Hvor dybt vokser makroalger på eksisterende sten i fjorden, og hvor stor er algernes dækning på forskellige vanddybder? Hvor stor er dækningen af andre organismer på stenene fx blåmuslinger og søstjerner. Blåmuslinger kan kolonisere stenene og overlejre algevegetationen; søstjerner æder blåmuslinger og kan dermed fremme algevæksten. Hvilken dybde sikrer tilstrækkelig lys til algevækst og samtidig tilstrækkelig salinitet til, at søstjerner kan forhindre dominans af blåmuslinger frem for makroalger, hvilket kan tippe balancen mellem iltproduktion og forbrug på det kritiske tidspunkt af sensommeren. Hvordan er lysforholdene i området? Hvordan er strømforholdene i området? Hvordan er bundforholdene i området? Hvor er der risiko for iltsvind; og hvordan er lagdelingen? Vurdering af projektet Flensborg Fjord. Denne helt overordnede vurdering af projektet med etablering af stenrev i Flensborg Fjord er foretaget ud fra en vurdering af stenrevets forventede indvirkning på flora og fauna samt den forventede effekt på iltforholdene i fjorden. I Møhlenberg et al., 2008 er det angivet på baggrund af beregninger i forhold til Limfjorden, at stenrev i Limfjorden skulle være over 0,5 km 2 for at være omkostningseffektive. Omkostningseffektiviteten er i Møhlenberg et al, 2008 sat i forhold til de beregnede N-reduktionsenheder. 3
4 Det er ikke vurderet, hvilken størrelse af rev, der ville være optimalt og omkostningseffektivt for det pågældende område af Flensborg Fjord, men der er næppe tvivl om, at det påtænkte projekt med en arealmæssig udbredelse på ca m 2 er meget langt fra den optimale størrelse. Det er overordnet vurderet af DCE, at en revdannelse på ca m 2 er så begrænset i omfang at det ville være overkill at gennemføre en detaljeret foranalyse af projektets indvirkning på fauna og flora samt på iltforholdene (jf. indledningen), bl.a. fordi usikkerhederne i sådanne vurderinger vil være forholdsvis store. Såfremt den påtænkte udlægning af sten er 1. trin i et større efterfølgende projekt, bør der gennemføres en forundersøgelse allerede nu for at komme rigtigt fra start. Anlæg af stenrev kan have en række positive virkninger for det marine område, hvori det anlægges. Dels fungerer rev som levested for en række planter og dyr, som i takt med at revforekomster gennem tiden er blevet udnyttet og fjernet, er blevet tilsvarende reduceret i forekomst. En genskabelse af stenrev vil derfor kunne styrke arter knyttet til denne habitattype. Denne gunstige effekt af anlæggelse af stenrev på planter og dyr er også mulig i forbindelse med små revdannelser i det omfang der er spredningsmuligheder fra andre nærliggende revdannelser. Der er ikke foretaget en gennemgang af data vedr. fauna og flora fra nærområdet for at få et indtryk af potentialet for kolonisation af det nye rev. Det fremgår af Dahl et al 2005 at adskillige undersøgelser viser at artsantal og biodiversitet typisk er meget højere på stenrev end på jævn sedimentationsbund. Videre omtales et par mindre rev -projekter i `Danmark med en række positive effekter for fisk og bunddyr. Den anden positive virkning af stenrev er muligheden for en iltproduktion som med en korrekt placering (dybde) i forhold til springlag kan forbedre iltforholdene i områder med iltsvind. Effekten på ilt forudsætter, at det er alger, der koloniserer revet og ikke muslinger. Det er DCE s vurdering, at netto-iltproduktionen (dvs. merproduktion af ilt ved at gå fra det nuværende sediment til et rev) fra et rev på ca. 0,1 ha selv med en optimal kolonisering med alger vil være helt marginal i forhold til de øvrige mekanismer, der påvirker iltforholdene i Flensborg Fjord (omsætning, ind- og udstrømning, opblanding osv.). Revet tænkes, så vidt det er oplyst, endvidere placeret på 6-8 m vand, hvor der er masser af ilt året igennem. Effekten af et rev af denne størrelse vil med de målemetoder, der er til rådighed og i det dybdeinterval revet tænkes udlagt, ikke kunne påvises i form af reduceret iltsvind på dybere vand. I Møhlenberg et al gøres der opmærksom på, at beregningsresultaterne er stedsspecifikke for Limfjorden og at resultaterne ikke umiddelbart kan overføres til andre lavvandede kystområder. Konceptet kan anvendes, men der skal laves stedsspecifikke analyser, hvis effektiviteten skal vurderes i disse områder. 4
5 Referencer Dahl, K., Lundsteen, S. & Tendal, O. S Mejlgrund og Lillegrund. En undersøgelse af biologisk diversitet på et lavvandet område med stenrev i Samsø Bælt. Danmarks Miljø- undersøgelser & Århus Amt, Natur & Miljø. 87 s. Faglig rapport fra DMU nr k Møhlenberg et al, Stenrev i Limfjorden: Fra naturgenopretning til supplerende virkemiddel. DHI rapport, 45 sider + bilag 5
Stenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?
Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,
Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?
Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,
Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet
Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi
Notat vedr. interkalibrering af ålegræs
Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Overvågning af bæver i Danmark 2011
Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:
AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience
Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?
Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13
Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for
Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Forundersøgelser for placering af nyetableret stenrev i Løgstør Bredning
Forundersøgelser for placering af nyetableret stenrev i Løgstør Bredning - Resultater og anbefalinger - Notat September 2016 1 Forundersøgelser for placering af nyetableret stenrev i Løgstør Bredning -
Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev
Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Følgende EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder indgår: o EF-habitatområde nr. 243, Ebbeløkke Rev 1. Området Ebbeløkke Rev er et større område
Arbejdsrapport fra DMU nr. 258 2009. Danmarks Miljøundersøgelser
BLUE reef STATUS FOR DEN BIOLOgiske indvandring PÅ LÆSØ TrinDels NYE rev I 2009 Arbejdsrapport fra DMU nr. 258 2009 Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] BLUE Reef status for den
Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev
Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Figur 1.1 Afgrænsning af Natura 2000 område 206, Stevns Rev. 1. Områdets afgrænsning Natura 2000 område 206, Stevns Rev, udgøres af 1 beskyttelsesområde:
MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER
MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER Hanne Bach Direktør, DCE/ OVERBLIK Baggrund Marine vs. landbaserede virkemidler Oversigt over inkluderede marine virkemidler Status for viden om inkluderede marine virkemidler
Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015
Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen
Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer
Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Liselotte Wesley
Rastefugle på Tipperne 2013
Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:
Kvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Ynglende ringduer i september, oktober og november
Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn
Kortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data
Kortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juli 2014 Cordula Göke & Karsten Dahl Institut for Bioscience Antal sider:
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter
Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken
Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn
Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for
Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet
Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning
Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Teknik og Erhverv d
Bilag 5 Teknik og Erhverv d.17.05.2018 Udvikling af Amtoft Havn Projektbeskrivelse 2016 Projektbeskrivelse 21. juni 2016 Udvidelse af Amtoft Havn Kajakroere, dykkere, helårsbadere, sejlere, fjordhavedyrkere
Anbefalinger ( best practise ) til genopretning af stenrev i Danmark
Version 1 - June 2013 Anbefalinger ( best practise ) til genopretning af stenrev i Danmark Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Baggrund... 3 2. Afgrænsning og definitioner... 4 2.1
